Dokumentets metadata

Landsskatteretten var berettiget og forpligtet til at annullere en ugyldig "afgørelse" - Fældning, flisning, bortkørsel mv. af træ var momspligtige ydelser - SKATs afgørelse over for indehaver af enkeltmandsvirksomhed var gyldig

Sagen, der var anlagt af en enkeltmandsvirksomhed og dens indehaver, angik, om SKATs afgørelse om forhøjelse af virksomhedens momstilsvar var gyldig, selv om afgørelsen ikke henviste til virksomheden eller dens CVR-nr. Endvidere angik sagen, om Landsskatterettens annullation af den oprindelige "afgørelse" i klagesagen, hvis indhold var i uoverensstemmelse med Landsskatterettens retsmedlemmers votum, var gyldig. Endelig angik sagen, om virksomheden skulle afregne moms af fældning, flisning, bortkørsel mv. i forbindelse med køb af træ på rod, eller om virksomheden kunne fratrække værdien af den flis, som blev aftaget fra kunderne, forinden beregning af moms.

Landsretten tiltrådte, at SKATs afgørelse var gyldig. Landsretten tiltrådte videre, at Landsskatterettens oprindelige "afgørelse" var ugyldig, og at Landsskatteretten var berettiget og forpligtet til at annullere den. Landsskatterettens afgørelse om annullation af den oprindelige "afgørelse" var ikke ugyldig som følge af partshøringsfejl. Landsretten tiltrådte herefter, at virksomheden skulle beregne moms af værdien af virksomhedens leverancer før fradrag af værdien af den frembragte træflis. (Stadfæstelse af SKM2022.6.BR)

Parter

H1

(v/advokat Kaspar Bastian) og

A

(v/advokat Kaspar Bastian)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat David Auken)

Retten i Viborg har den 24. november 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS11103/2020-VIB).

Afgørelsen er truffet af landsdommerne

Peter Buhl, Thomas Tordal-Mortensen og Rune Seest (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanterne, H1 og A, har gentaget deres påstande for byretten om, at Skatteministeriet skal anerkende, at appellanternes momstilsvar for perioden 1. april 2012 til 30. september 2014 nedsættes med 219.255 kr., subsidiært nedsættes med 208.763 kr.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Der er under sagen fremlagt en række bilag, som efter det oplyste fungerede som aftalegrundlag og afregning mellem H1 og de private kunder, på hvis ejendomme virksomheden fældede og flisede træer. En række bilag er benævnt "købsfaktura", og hovedparten af disse har fakturateksten "Køb af flis". Der er desuden til flere af købsfakturaerne fremlagt dagssedler/arbejdssedler, der er udfyldt i hånden, og hvoraf i nogle tilfælde fremgår en aftalt pris pr. rummeter flis, og i andre tilfælde fremgår konkrete aftaler med kunderne, fx "Ikke lovet noget, men overskud" eller "0-løsning, muligvis et lille overskud".

Af købsfaktura 100554 af 28. februar 2014, der er udstedt til IH, fremgår, at H1 vedrørende et projekt på Y1-adresse har købt 395 rummeter flis til i alt 48.980 kr. I købsprisen er modregnet mandetimer, skovning, udkørsel, flishugning og fliskørsel med i alt 48.165 kr., hvorfor det samlede beløb til udbetaling til IH er opgjort til 815 kr. Der er ikke beregnet moms af nogen del af fakturaen.

Af Landsskatterettens voteringsprotokol forud for afgørelsen af 13. marts 2019 fremgår, at retsformanden den 28. februar 2019 tilføjede kommentaren "Jeg finder ikke, at afgørelsen er ugyldig. Indehaveren og den personlige virksomhed han udøver er samme person." Den 4. marts 2019 tilføjede et retsmedlem kommentaren "Jeg kan tiltræde retsformandens bemærkninger", mens det sidste retsmedlem den 9. marts 2019 tilføjede kommentaren "Jeg kan ligeledes tiltræde retsformandens bemærkninger."

Der er for landsretten fremlagt udtalelse af 7. april 2022 og brev af 10. juni 2022 fra ledende retsformand JS, Landsskatteretten, med en redegørelse for processen omkring afgørelsen af 13. marts 2019.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

For at Landsskatteretten kan træffe afgørelse, skal mindst tre retsmedlemmer deltage i afgørelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 13, stk. 1. Det må på baggrund af voteringsprotokollen for Landsskatteretten lægges til grund, at den afgørelse, som blev meddelt A den 13. marts 2019, ikke var den afgørelse, som Landsskatterettens retsmedlemmer havde truffet. Retsmedlemmerne havde voteret for, at det daværende SKAT's afgørelse var gyldig, mens det af den meddelte afgørelse fremgik, at SKAT's afgørelse var ugyldig. Der har således ikke deltaget tre retsmedlemmer i den meddelte afgørelse, og den er derfor ikke truffet i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 13, stk. 1. Den meddelte afgørelse lider som følge heraf af en retlig mangel, der henset til manglens karakter må anses for så alvorlig og grov, at afgørelsen er ugyldig.

Landsskatteretten har under disse omstændigheder - uanset begrænsningen i den almindelige adgang til genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 35 g - været berettiget og forpligtet til at beslutte, at den meddelte afgørelse var ugyldig og skulle annulleres, selvom afgørelsen for A fremstod som gyldig, og SKAT havde tilbagebetalt den opkrævede moms til ham.

Der indgik ikke nye oplysninger om sagens faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger i grundlaget for Landsskatterettens afgørelse af 12. juni 2019, hvor den meddelte afgørelse af 13. marts 2019 blev annulleret som ugyldig. Der var derfor ikke pligt til at foretage partshøring efter forvaltningslovens § 19, stk. 1. Partshøringen ville, som anført af byretten, heller ikke have haft nogen konkret betydning, da Landsskatteretten var berettiget og forpligtet til at annullere den meddelte afgørelse.

Efter momslovens § 3, stk. 1, er afgiftspligtige personer juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Virksomheden H1 drives af A som en enkeltmandsvirksomhed. A er derfor den afgiftspligtige person, og SKAT's afgørelse af 19. august 2015 er derfor ikke truffet over for det forkerte afgiftssubjekt.

Med hensyn til spørgsmålet om momspligt lægges det efter indholdet af de fremlagte fakturaer og dagssedler/arbejdssedler sammenholdt med As forklaring til grund, at H1s aftale med de private grundejere bestod i, at H1 købte træer på grunden, og at firmaet forpligtede sig til at fjerne træerne. Det kan videre lægges til grund, at H1 omdannede træet til flis, der blev solgt til kraftvarmeværker.

Det kan på baggrund af dagssedlerne/arbejdssedlerne sammenholdt med fakturaerne lægges til grund, at købsprisen blev aftalt til en pris pr. rummeter eller et samlet beløb. Af enkelte sedler fremgår det vedrørende den aftalte pris dog, at der ikke er "lovet" eller "aftalt" noget, men at der er et "overskud". For så vidt angår fakturaen til IH, som A har afgivet forklaring om, fremgår købesummen som en pris pr. rummeter flis fratrukket udgifter til mandetimer, skovning, udkørsel, flishugning og fliskørsel. Prisen pr. rummeter flis er på denne faktura meget højere end på de øvrige fakturaer, og der fremkom alene et beskedent overskud til IH.

Uanset at det som anført af A var en fejl, at specifikationen af H1s udgifter blev medtaget i fakturaen til IH, lægger landsretten i overensstemmelse med hans forklaring til grund, at de angivne omkostninger var udtryk for de faktiske omkostninger ved opgaven. Det kan således konstateres, at det er forbundet med betydelige omkostninger at fælde og fjerne træer. Landsretten har herved også lagt vægt på, at parterne ikke har haft bemærkninger til G1-virksomheds vurdering, hvorefter værdien af arbejdet med fældning og flisning af træ efter en forsigtig ansættelse gennemsnitligt svarer til den mængde flis, der er sket afregning for.

Landsretten lægger endvidere til grund, at H1 har taget højde for disse udgifter i den pris, der er betalt til sælgerne af træerne, således at der er betalt et "nettobeløb". Dette understøttes af, at H1 i visse tilfælde ikke på forhånd har kunnet love sælgeren en bestemt pris og af, at prisen pr. rummeter i fakturaen til IH var meget højere end i de øvrige fakturaer.

De fakturaer, som sagen angår, vedrører private grundejere, der ikke driver skovdrift som erhverv, og det kan derfor lægges til grund, at aftalerne med H1 fra grundejernes side primært har været motiveret af, at de ønskede træerne fjernet. Landsretten finder under disse omstændigheder og efter det, der er anført ovenfor om omkostningerne til fældning og bortkørsel af træer, at denne ydelse har en karakter og et omfang, der gør, at aftalerne mellem H1 og grundejerne om køb af flis tillige må anses som aftaler om levering af en tjenesteydelse til grundejerne. Forholdene kan således karakteriseres som byttehandler, idet H1 helt eller delvist er blevet betalt med træ for deres ydelser.

Landsretten tiltræder af de samme grunde, at købet og tjenesteydelsen ikke kan anses som en enkelt transaktion med den virkning, at der ikke skal betales moms af H1s ydelse, eller at der udelukkende skal betales moms af forskellen mellem værdien af træet og værdien af de udførte tjenesteydelser.

Da H1 har modtaget vederlag for ydelsen i form af en lavere pris for den modtagne flis, tiltrædes det, at H1s ydelse er momspligtig, jf. momslovens § 4, stk. 1, og § 27, stk. 1, 1. pkt.

Den beløbsmæssige opgørelse af kravet er ubestridt, og landsretten stadfæster herefter byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A og H1 i sagsomkostninger for landsretten betale 50.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A og H1 inden 14 dage betale 50.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.