Dokumentets metadata

Influencer - vareprøver og rejseanmeldelser

Spørger er et anpartsselskab, der driver virksomhed ved at reklamere for forskellige produkter og brands på sociale medier.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at vareprøver, som selskabet modtager fra sine kunder med det formål og mod kontantbetaling at teste, fremvise eller anmelde på de sociale medier, og som efter aftale ikke må videresælges, ikke skal medregnes i selskabets skattepligtige indkomst. Skatterådet udtalte dog, at selskabet ved indkomstopgørelsen kan fradrage et beløb svarende til handelsværdien af de vareprøver, der bortskaffes eller destrueres.

Spøger overvejer at påbegynde samarbejder med rejsearrangører i ind- og udland med henblik på at markedsføre bestemte rejsemål for selskabets følgere på de sociale medier.

Skatterådet kunne bekræfte, at værdien af rejser eller oplevelser, som Spørger bliver honoreret kontant for mod at lade sine ansatte deltage på rejsen/oplevelsen og herefter anmelde rejsen/oplevelsen på de sociale medier, ikke skal medregnes i Spørgers skattepligtige indkomst. Skatterådet udtalte dog, at det afhænger af en konkret vurdering, om værdien af en rejse, som selskabet modtager, og som en af de ansatte i selskabet deltager i mod til gengæld at anmelde rejsen/oplevelsen på et socialt medie, helt eller delvis skal indtægtsføres.

Offentliggøres i redigeret form

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at vareprøver, som Spørger fra sine kunder med det formål og mod kontantbetaling at teste, fremvise eller anmelde på de sociale medier, og som efter aftale ikke må videresælges, ikke skal medregnes i Spørgers skattepligtige indkomst?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at værdien af rejser eller oplevelser, som Spørger bliver honoreret kontant for mod at lade sine ansatte deltage på rejsen/oplevelsen og herefter anmelde rejsen/oplevelsen på de sociale medier, ikke skal medregnes i Spørgers skattepligtige indkomst?

Svar

1. Nej, se dog indstilling og begrundelse.
2. Ja, se dog indstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er et anpartsselskab, der reklamerer for forskellige produkter og brands. Spørgers målgruppe er virksomheder, som ønsker deres produkter testet, fremvist eller anbefalet på de sociale medier af Spørgers ansatte. Spørger leverer primært reklameydelserne som opslag på Youtube og Instagram.

I 2020 og 2021 omsatte Spørger for:

Det bemærkes, at Regnskabsåret 2021 var kun 9 måneder grundet omlagt regnskabsår.

Årsrapporter for 2020 og 2021 er vedlagt ansøgningen om bindende svar.

Som en del af driften modtager Spørger vareprøver fra sine kunder. Vareprøverne er nødvendige for, at Spørgers ansatte kan teste, beskrive og fremvise kundernes produkter på de sociale medier. Vareprøverne modtages ikke som vederlag for Spørgers reklameydelser. Spørger modtager alene kontant betaling.

Efter mundtlig aftale må Spørger ikke videresælge vareprøverne. Spørger oppebærer således ikke indtægter fra eget salg af vareprøverne.

Spørgers kunder ønsker ikke vareprøverne retur, da de ikke kan eller vil sælge brugte varer. Når parterne, det vil sige Spørger og Spørgers kunde, har leveret deres ydelser i henhold til aftalen, bliver vareprøverne bortskaffet, destrueret eller udtaget til privat forbrug.

Faktiske forhold - spørgsmål 2

Spørger har ikke endnu påbegyndt samarbejder med rejsearrangører i ind- og udland, men har fået henvendelser fra samarbejdspartnere, der ønsker, at Spørger markedsfører bestemte rejsemål for Spørgers følgere.

Spørger ønsker derfor en afklaring af den skattemæssige stilling. Rejserne vil typisk indeholde,

• møder med samarbejdspartnere, hvor dagsprogrammerne for rejsen bliver defineret af samarbejdspartneren
• ture, foto- og videooptagelser
• redigering af dagens optagelser

ud over de sædvanlige opgaver i form af interaktion med følgerne på de sociale medier samt administrativt arbejde i rimeligt omfang. Der vil typisk være tale om arbejdsdage på 8-12 timer uden turistmæssigt islæt.

Spørgers formål med at sende ansatte ud på rejse- og eller oplevelsesture er at modtage substantiel betaling, det vil sige en betaling, som dækker mere end løn- og administrationsomkostningerne forbundet med turen/oplevelsen. Spørger vil således ikke indgå samarbejde med samarbejdspartnere om rejser, hvor ikke der er et økonomisk overskud.

Samarbejdspartnerne har typisk et meget omfattende program for Spørger, da samarbejdspartnerens formål med samarbejdet er at opnå en større reklameværdi ved at sende Spørger til en given destination og forpligte Spørger til lægge billeder og tekst op på sociale medier, end samarbejdspartneren kan opnå ved anden form for reklame.

Til sammenligning kan nævnes, at en kollega/konkurrent for nyligt har været på rejse til et europæisk land i 4 dage og 3 nætter mod kontant betaling på 12.000 kr. Turen bød på program fra klokken 9-21. Turen skulle udmunde i 3 opslag på Instagram samt et blogoplæg med specifikke krav til seværdigheder, der skulle nævnes og fremvises billeder fra.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1: Ja

Spørgers repræsentant henviser til, at det følger af statsskattelovens § 4, at som udgangspunkt betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Repræsentanten gør gældende, at det er fast antaget, at indkomstbegrebet i statsskattelovens § 4, er afgrænset på den måde, at enhver økonomisk fordel anses for at være skattepligtig, medmindre der er hjemmel for det modsatte resultat.

Repræsentanten gør endvidere gældende, at vareprøver, som efter aftale ikke må videresælges af Spørger, ikke udgør en økonomisk fordel omfattet af statsskattelovens § 4.

Der er ikke ved de aftaler, som der med denne anmodning spørges til, tilsagt Spørger en økonomisk fordel - udover den aftalte kontantbetaling - ved opfyldelse af aftalerne. Vareprøverne udgør hverken vederlag eller kompensation, jf. Højesterets dom gengivet i SKM2010.553.HR, hvor Højesteret udtalte, at transferindtægter er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, idet transferindtægter må anses som kompensation til den sælgende fodboldklub for, at klubben til fordel for den betalende klub opgiver sine rettigheder i henhold til en ansættelseskontrakt, som klubben har indgået med spilleren.

Vareprøverne, som Spørger modtager, er alene en forudsætning for, at Spørger kan levere kontraktmæssigt. Det er ikke vareprøverne, der afstedkommer indtægter, men derimod Spørgers ansattes tid og arbejdsevne forbundet med test, fremvisning og anbefaling af vareprøverne på Youtube og Instagram, jf. Landsskatterettens begrundelse i SKM2021.608.LSR, der angik beskatning af nedlagt fuglevildt på såkaldte "slyngeljagter". I begrundelsen anføres:

"Landsskatteretten finder, at der ikke i statsskattelovens § 4 er hjemmel til i den konkrete situation at beskatte selskabet af værdien af det på slyngeljagterne nedlagte fuglevildt. Der er herved lagt vægt på, at det nedlagte fuglevildt ikke afstedkom indtægter, men derimod blev modtaget af hjælperne som vederlag for det udførte arbejde."

I SKM2021.608.LSR udtalte Landsskatteretten endvidere:

"Det forhold, at selskabet eventuelt kunne have solgt det pågældende vildt til anden side, ændrer ikke herved."

Det faktum, at Spørger - vel og mærke i strid med aftalen - kan vælge at videresælge vareprøverne, er således ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at vareprøverne udgør en økonomisk fordel.

Efter spørgers opfattelse bør spørgsmål 1 derfor besvares med "Ja".

Spørgsmål 2: Ja

Spørgers repræsentant gør gældende, at rejser og oplevelser, som Spørgers ansatte deltager i erhvervsmæssigt, og som Spørger - mod kontantbehandling - efter eller under rejsen/oplevelsen anbefaler på sociale medier, ikke skal medregnes som skattepligtig indkomst for Spørger.

Der henvises til det anførte under anbringender til spørgsmål 1, dog med den tilføjelse, at de rejser og oplevelser, som Skattestyrelsen bedes lægge til grund for sin besvarelse af anmodningen, allerede grundet sin natur ikke kan afstedkomme indtægter til Spørger.

Der henvises til TfS 1999, 850 EF-dom med følgende resumé:

EF-domstolen har i en præjudiciel dom af 28. oktober 1999 slået fast, at den dagældende EF-traktats artikel 59 (nu art. 56 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde) er til hinder for en formodningsregel om, at der som udgangspunkt ikke er fradrag for kurser, der bliver afholdt på et almindeligt turiststed i en anden medlemsstat, når kursusstedet ikke som sådan er fagligt velbegrundet, hvis der ikke gælder en tilsvarende formodningsregel ved deltagelse i indenlandske kurser.

Efter Spørgers opfattelse bør spørgsmål 2 derfor besvares med "Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at vareprøver, som Spørger modtager fra sine kunder med det formål og mod kontantbetaling at teste, fremvise eller anmelde på de sociale medier, og som efter aftale ikke må videresælges, ikke skal medregnes i Spørgers skattepligtige indkomst.

Begrundelse

Det følger af statsskattelovens § 4, at både indtægter i penge og indtægter, der består i formuegoder af pengeværdi, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Formuegoder af pengeværdi, dvs. naturalier, skal medregnes ved indkomstopgørelsen til den værdi, som det må antages at ville koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, jf. § 16, stk. 1.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger ved indkomstopgørelsen som udgangspunkt skal medregne værdien af produkter, som Spørger modtager for at anmelde eller modtage dem, og som Spørger har ret til at beholde. Dette gælder uanset, om der herudover modtages et kontant vederlag.

Det er oplyst, at de modtagne vareprøver ikke må sælges, men at vareprøverne bliver bortskaffet, destruere eller udtaget til privat forbrug.

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, stk. 1, litra a, kan en skattepligtig ved indkomstopgørelsen fradrag de driftsudgifter, der i årets løb er afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, stk. 1, litra a, vil kunne fradrage de beløb, der svarer til handelsværdien af de vareprøver, der bortskaffes eller destrueres. Der lægges herved vægt på, at Spørgers virksomhed er tilrettelagt og drives med systematisk indkomsterhvervelse for øje, og at der er tale om udgifter, som det er nødvendigt af afholde for at kunne modtage de kontante betalinger, der udgør vederlag for de udførte arbejdsopgaver.

Hvis der er tale om vareprøver, der bortskaffes eller destrueres i det indkomstår, hvor de modtages, vil modtagne vareprøverne ikke afstedkomme skattepligtige indkomster, jf. principper i afgørelsen SKM2021.608.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at nedlagt jagtudbytte ikke afstedkom indtægter, da det blev uddelt til hjælpere som vederlagt for, at disses havde medvirket til de afholdte jagter.

For så vidt angår vareprøver, som hovedaktionæren udtager til eget forbrug, skal der foretages en konkret vurdering af, om de værdier, der overføres til hovedaktionæren, skattemæssigt skal behandles som udbytte eller løn, og ansættelsen for Spørger og hovedaktionæren skal foretages i overensstemmelse hermed. Spørgsmålet er nærmere behandlet i et bindende svar, som Skatterådet den 21. august 2021 afgav til Spørger.

Skattestyrelsen finder således, at spørgsmål 1 bør besvares med "Nej, se dog indstilling og begrundelse."

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej, se dog indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at værdien af rejser eller oplevelser, som Spørger bliver honoreret kontant for mod at lade sine ansatte deltage på rejsen/oplevelsen og herefter anmelde rejsen/oplevelsen på de sociale medier, ikke skal medregnes i Spørgers skattepligtige indkomst.

Begrundelse

Det vil efter Skattestyrelsens opfattelse afhænge af en konkret vurdering, om værdien af en rejse, som Spørger modtager, og som en af de ansatte i Spørger deltager i mod til gengæld at anmelde rejsen på et socialt medie, helt eller delvis skal indtægtsføres. Der skal i denne forbindelse bl.a. lægges vægt på, om Spørger modtager et egentligt vederlag for at anmelde rejsen/oplevelsen, og om dette vederlag er af en sådan størrelse, at det står i forhold til værdien af anmeldelsen.

Hvis det vederlag, som Spørger modtager, fuldt kan anses for at udgøre betaling for anmeldelsen, skal værdien af rejsen/oplevelsen efter Skattestyrelsens opfattelse ikke indtægtsføres af Spørger. Hvis vederlaget derimod er så lille, at der er et misforhold mellem vederlagets størrelse og værdien af anmeldelsen, vil værdien af rejsen/oplevelsen helt eller delvis skulle anses for skattepligtig indkomst for Spørger.

Under forudsætning af at det modtagne vederlag for anmeldelsen af rejsen/oplevelsen kan anses for at modsvare værdien af anmeldelsen, finder Skattestyrelsen, at der kan svares "Ja, se dog indstilling og begrundelse" til spørgsmål 2.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4

Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.Eks.

a) af Agerbrug, Skovbrug, Industri, Handel, Haandværk, Fabriksdrift, Søfart, Fiskeri eller hvilken som helst anden Næring eller Virksomhed, saa og alt, hvad der er oppebaaret for eller at anse som Vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær virksomhed eller for Arbejde, Tjeneste eller Bistandsydelse af hvilken som helts Art.

[…]

Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a

Ved Beregningen af den skattepligtige Indkomst bliver at fradrage:

a) Driftsomkostninger, d.v.s. de Udgifter, som i Aarets Løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde Indkomsten, derunder ordinære Afskrivninger;

Ligningslovens § 16, stk. 1 og 3

Skt. 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.

[…]

Stk. 3. Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dog alene beskattes, i det omfang rabatten overstiger avancen hos den pågældende arbejdsgiver m.v. Goder, herunder julegaver i form af naturalier, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. (2010-niveau). Julegaver i form af naturalier fra en arbejdsgiver m.v. beskattes dog ikke, hvis værdien af julegaven ikke overstiger et grundbeløb på 700 kr. (2010-niveau). Værdien af arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v., beskattes uden hensyn til grundbeløbet i 3. pkt., og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbet er overskredet. Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene i 3., 4. og 6. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20. For både 3. og 6. pkt. gælder, at hvis godernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, beskattes hele den samlede værdi. Værdien af følgende goder beskattes uden hensyn til grundbeløbene i 3., 4. og 6. pkt., og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbene er overskredet:

[…]

Praksis

SKM2021.608.LSR

Skattestyrelsen havde forhøjet et selskabs skattepligtige indkomst med værdien af et jagtudbytte i forbindelse med afholdelse af såkaldte "slyngeljagter". Landsskatteretten fandt, at der ikke i statsskattelovens § 4 var hjemmel til i den konkrete situation at beskatte selskabet af værdien af det på slyngeljagterne nedlagte fuglevildt. Landsskatteretten lagde herved vægt på, at det nedlagte fuglevildt ikke afstedkom indtægter, men derimod blev modtaget af hjælperne som vederlag for det udførte arbejde. Det forhold, at selskabet eventuelt kunne have solgt det pågældende vildt til anden side, ændrede ikke herved.

SKM2010.553.HR

Højesteret fastslog, at en fodboldklubs transferindtægter udgør kompensation til klubben for, at den til fordel for den betalende klub opgiver sine rettigheder i henhold til en ansættelseskontrakt, klubben har indgået med en spiller. En sådan til- og afgang af spillere indgår som en sædvanlig del af klubbens driftsaktiviteter med henblik på at optimere de sportslige og økonomiske resultater.

På den baggrund fandt Højesteret, at transferindtægter ikke vedrører selve indkomstgrundlaget og ikke kan anses for at være en skattefri formuegevinst, der er fremkommet ved salg af ejendele. Transferindtægterne er derfor skattepligtige efter statsskattelovens § 4 som sædvanligt forekommende løbende indtægter.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a

Se under lovgrundlaget til spørgsmål 1.

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 56

Stk. 1 Inden for rammerne af nedennævnte bestemmelser er der forbud mod restriktioner, der hindrer fri udveksling af tjenesteydelser inden for Unionen, for så vidt angår statsborgere i medlemsstaterne, der er bosat i en anden medlemsstat end modtageren af den pågældende ydelse.

Stk.2 Europa-Parlamentet og Rådet kan efter den almindelige lovgivningsprocedure udstrække anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel til tjenesteydere, der er statsborgere i et tredjeland og bosat inden for Unionen.

Praksis

TfS 1999, 850 EF-dom

En selvstændig revisor fik i 1995 ved landsretten medhold i en påstand om fradrag for kursusafgiften til et skattekursus på Kreta., jf. TfS 1995, 363. Skatteministeriet ankede dommen til Højesteret, som forelagde to præjudicielle spørgsmål for EF-domstolen. Generaladvokaten indstillede i forslag til afgørelse, at den dagældende EF-traktats artikel 59 (nu § 56 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde) er til hinder for en formodningsregel som den danske om, at der som udgangspunkt ikke kan indrømmes fradrag ved deltagelse på et efteruddannelseskursus, der afholdes på et almindeligt turiststed i udlandet, der ikke som sådant er fagligt begrundet, jf. højesteretsdommen i TfS 1994.738.