Dokumentets metadata

Årsomvurdering pr. 1. oktober 2014 - Om- eller tilbygning - Nedsættelse af grundværdien og den omberegnede grundværdi

Sagen angik, om SKAT havde været berettiget til at foretage en årsomvurdering af en ejendom pr. 1. oktober 2014. Landsskatteretten fandt, at der ikke var grundlag for at foretage en årsomvurdering. Landsskatteretten henså herved bl.a. til, at der ikke var foretaget om- eller tilbygning på en eksisterende bygning på ejendommen, og at SKAT ikke havde ansat en værdi af den bålhytte, som var blevet opført på ejendommen. Den foretagne årsomvurdering pr. 1. oktober 2014 blev derfor annulleret.

Klagen vedrører årsomvurderingen pr. 1. oktober 2014.

SKAT har årsomvurderet ejendommen i henhold til dagældende vurderingslovs § 3, stk. 1, nr. 8, vedrørende om- eller tilbygning.

Klager [A] har nedlagt påstand om nedsættelse af grundværdien og den omberegnede grundværdi.

Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten annullerer den foretagne årsomvurdering pr. 1. oktober 2014, således at den bortfalder.

Faktiske oplysninger
Den påklagede ejendom er et fælleslod ([…] Sø), der ifølge tingbogen relaterer sig til 21 matrikelnumre. Klager har som lodtager klaget over den af SKAT foretagne årsomvurdering pr. 1. oktober 2014.

Klager er ejer af ejendommen beliggende Adresse Y1, […], By Y1, i henhold til skøde af 4. maj 1998, og det fremgår af skødet, at ud over ejendommen matr.nr. […], beliggende Adresse Y1, […], By Y1, med et areal på 13.270 m² medfølger ret til ved ejendomsberigtigelse i henhold til skematisk redegørelse af 24. september 1997 fra landinspektør [navn udeladt], By Y2 at få tillagt følgende arealer:

[…], del nr. […], areal 10.341 m²
[…], del nr. […], areal 6.325 m²
[…], del nr. […], areal 6.823 m² alle […],

og at der yderligere medfølger utinglyst 21,5 anparter ud af 160 anparter af fællesareal, matr.nr. […] og […].

Den påklagede ejendom består på vurderingstidspunktet af matrikel […], med et areal på 551.714 m², hvoraf 80.030 m² er fredskovsareal, og matrikel […], med et areal på 24.000 m², hvoraf 19.000 m² er fredskovsareal. Ejendommens samlede areal udgør således 575.714 m², hvoraf 99.030 m² er fredskovsareal.

Den påklagede ejendom ligger i vurderingskreds […], grundværdiområde […] landbrug - By Y1 med zonestatus landzone.

Den påklagede ejendom er beliggende i et område med skov og marker. Der er ca. 900 meter til By Y3, ca. 1,5 km. til henholdsvis […] Strand og […] Strand, ca. 2,3 km. til By Y1 og ca. 2,9 km til […] i luftlinje.

Der er på den påklagede ejendom i 2014 opført et udhus på 80 m² med ydermur af træbeklædning og tagmateriale af betegnelsen andet materiale.

Af bemærkninger på aktuel registrering i Bygnings- og Boligregistret (BBR) fremgår, at tagmateriale er træ, og at der må opholde sig op til 50 personer i Bålhytten.

Der er ikke registreret andre bygninger på ejendommen.

SKAT har ved den påklagede årsomvurdering pr. 1. oktober 2014 ikke ansat en værdi på det 80 m² store udhus/bålhytte, der er angivet som årsomvurderingshjemmel i henhold til vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 8.

SKAT har ikke angivet anden hjemmel for årsomvurderingen pr. 1. oktober 2014.

SKAT har ved den påklagede årsomvurdering pr. 1. oktober 2014 ændret ejendomsværdien og grundværdien og ansat en omberegnet grundværdi med basisår 2003 i forbindelse med en ændring af den påklagede ejendoms grundareal i henhold til registreringsmeddelelse af 10. februar 2014.

Det fremgår af registreringsmeddelelsen af 10. februar 2014, at alle registrerede ændringer er ejendomsberigtigelser, men på grund af tekniske fejl er de udført som arealoverførsler og teknisk ændring.

Det fremgår af sagsakter indhentet fra Geodatastyrelsens sag vedrørende registreringsmeddelelsen af 10. februar 2014, at der er tale om ejendomsberigtigelse og ikke arealoverførsel.

Ejerne af fællesloddet […] Sø har den 26. november 2013 underskrevet erklæring om ejendomsberigtigelse i forbindelse med hævd.

Efter ejendomsberigtigelsen udgør den påklagede ejendoms areal 575.714 m² fordelt med 551.714 m² på matrikel […], heraf 80.030 m² fredskov, og med 24.000 m² på matrikel […], heraf 19.000 m² fredskov.

Vurderingsstyrelsen har oplyst, at der via varslingssystemet blev modtaget oplysning om matrikulære ændringer den 10. februar 2014 og oplysning om afsluttet byggesag for udhuset den 31. juli 2014. De matrikulære ændringer har derfor formodentlig været indberettet, inden man har modtaget oplysning om bygningen. Det kan på nuværende tidspunkt ikke oplyses, hvorfor der ikke er ansat en værdi på bygningen i forbindelse med oplysning om dens opførelse. Ifølge Vurderingsstyrelsen er det formentlig en forglemmelse, at der kun er angivet vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 8, som omvurderingsgrund, og at der ikke er henvist til § 3, stk. 1, nr. 1 eller 2.

SKATs afgørelse
SKAT har årsomvurderet ejendommen i henhold til vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 8. Der er foretaget om- eller tilbygning.

SKAT har ansat ejendommen med benyttelseskode 09 - ubebygget areal (ikke landbrug) med en ejendomsværdi på 575.700 kr., en grundværdi på 575.700 kr. og en omberegnet grundværdi med basisår 2003 på 575.700 kr. således:

"Grundværdi

Kvadratmeterpris 575714 kvm à 1 kr. 575.714 kr.
Grundværdi afrundet 575.700 kr.

Ejendomsværdi
Ejendomsværdi 575.700 kr.
Ejendomsværdi afrundet 575.700 kr.

Grundværdi omberegning grundet:
- arealændring
Kvadratmeterpris 575714 kvm á 1 575.714 kr.
Omberegnet grundværdi 2003 afrundet 575.700 kr."

I forbindelse med klagebehandlingen har SKAT udtalt følgende:

"Vi har set på sagen og mener ikke, at vi kan opnå enighed med ejerne om at genoptage og ændre vurderingen.

Derfor mener vi ikke, at vi kan ændre vurderingen
A har klaget over en stigning i grundskatteloftsværdien, efter at ejendommen er blevet mindre. Hun mener ikke, at vurderingen tager højde for, at en stor del af ejendommen er en sø og resten er naturområder.

Ejendommen er et fælleslod med 18 lodtager ejendomme (ejendomsnumre oplyst af kommunen - se vedhæftede e-mail). Klager har ikke indsendt fuldmagt på, at hun klager på de øvrige lodtageres vegne.

Der er lavet grundskatteloft efter matrikelændring (approbation 10. februar 2014) i årsomvurderingen pr. 1. oktober 2014.
Der er lavet grundskatteloft med basisår 2003, men med kvadratmeterpriser, da ejendommen nu vurderes efter kvadratmeterprincippet.
I 2003 - basisår, var ejendommen vurderet efter ha-princippet. Der har ikke været planmæssige ændringer siden.
Der er fredskov på ejendommen - dette er ikke vurderet med skovværdi, da ejendommen er vurderet med benyttelseskode 09 - ubebygget areal (ikke landbrug). Vi har udsendt et forslag på ændring af vurderingen til alle lodtagere (alle ejere af de ejendomme, som kommunen har oplyst, betaler grundskyld - se vedhæftede excel-ark).

I forslaget har vi lavet følgende ændringer af vurderingen:

· Ejendommen ændres til benyttelseskode 06 - selvstændig skovejendom, da et større areal er fredskov.
· 99.030 m² der er fredskov sættes med skovens grundværdi, og der indsættes skovværdi.
· Resten af arealet er fortsat sat til en m2-pris af 1 kr., da der ikke er tale om landbrugsjord (ingen landbrugspligt).
· Grundskatteloftet ændres, da der ikke er sket ændringer i planforhold siden basisår 2003 - grundskatteloft beregnes med daværende ha-priser (Vurderingslovens §33, stk. 16 for omberegning af grundværdi (GSL)).
· Der indsættes teknisk værdi på bålhytte.

Fra Til

Benyttelseskode 09 06
Ejendomsværdi 575.700 kr. 940.000 kr.
Grundværdi 575.700 kr. 576.500 kr.
Omberegnet grundværdi 2003 575.700 kr. 172.700 kr.

Der er indkommet accept på forslaget fra 6 ud af 27 parter (markeret med grønt i vedhæftede excel-ark over parter/lodtagere på påklagede ejendom).
Tre parter har henvendt sig telefonisk for at få uddybet, hvad forslaget betød, men har ikke efterfølgende accepteret eller haft indvendinger til forslaget (markeret med gult i excel-arket).
To parter har ønsket sagen behandlet af Skatteankestyrelsen (markeret med rødt i excel-arket).
De øvrige parter, herunder klager, har ikke indsendt hverken accept, indvendinger eller ønske om at få sagen behandlet af Skatteankestyrelsen.

Da to parter har ønsket at få sagen behandlet af Skatteankestyrelsen og mange parter ikke har accepteret forslaget, sendes klagen tilbage til jer."

Klagerens opfattelse
Der er klaget over årsomvurderingen pr. 1. oktober 2014, dels over stigningen i den offentlige vurdering dels over stigningen i grundskatteloftsværdien.

Klager har til støtte for klagen anført følgende:

"Vedr.: Årsomvurdering, Fælleslod […] Sø, Adresse Y2, By Y1, matr nr. […] m.fl […].

Jeg skal forsøge at uddybe baggrunden for min klage til Skatteangenævnet over den årsomvurdering som må være foretaget vedrørende ovennævnte ejendom antageligvis i 2014 (måske 2015).
Baggrunden er, at jeg er lodtager i matr. nr. […] m.fl. (søen) Jeg besidder 21,5 anparter ud af ca. 180 anparter der er i alt - fordelt på 16 lodtagere. Det er i øvrigt usædvanligt at en sø har sit eget matrikel nr.

Søen er naturmæssigt et § 3-område med de begrænsninger der ligger heri for ejerne herunder med adgang for offentligheden samt anvendelsesmæssige begrænsninger. Skønnet er ca. 80 % af matriklens areal under vand.

Der må, nok i 2014, være foretaget en årsomvurdering af søen uden at jeg og nok heller ikke andre af lodtagerne er blevet orienteret.

Med By Y1 Kommune (nu en del af X kommune) blev der for nok godt 20 år siden aftalt, at ejendomsskatten for søen i forhold til lodtagernes anparter blev fordelt på de pågældende lodtageres ejendomme. Derfor for mig på Adresse Y1, By Y1 ejendomsnummer […].

At der ikke er givet en orientering om omvurderingen med angivelse af klageadgang skyldes måske søens særlige status som fælleslod.

Først i forbindelse med gennemgang af min ejendomsskattebillet for 2016, der indeholdte en stigning for ejendomsskatten for søen (fælleslod) fandt jeg anledning til at undersøge det nærmere:

Ved henvendelse til X Kommune fik jeg tilsendt vurderingsoplysninger for søen for 2013 og 2014. Derefter, efter fornyet henvendelse til kommunen, fik jeg den 15. januar 2016 tilsendt de 2 ejendomsskattebilletter for søen for 2015 og 2016. Her kunne jeg se, at grundskatteloftsværdien havde fået et markant løft. Kommunen oplyste efterfølgendel, at det var SKAT - ikke kommunen, som jeg troede - der stod for fastsættelse heraf.

Min klage går for det første på, at der ikke ved årsomvurderingen er taget højde for, at der er tale om et § 3-område, samt et den væsentligste del af ejendommen er under vand.

For det andet kan jeg ikke forstå, at en årsomvurdering, som vel sker pr. det år omvurderingen sker, kan betyde, at der sker en så markant stigning i grundskatteloftsværdien.

At søen har fået et mindre areal og at der i den forbindelse sker en forøgelse af den offentlige vurdering, herunder af grundskatteloftsværdien, synes uforståeligt.

Jeg kan forstå, at SKAT er frataget muligheden for at genoptage årsomvurderingen på baggrund af ovennævnte også f.s.v. angår grundskatteloftværdien.

Derfor skal anmode Skatteankenævnet om at behandle sagen som en klage, idet min indsigelse går både på stigningen i den offentlige vurdering som på stigningen i grundskatteloftsværdien."

Klager har den 3. september 2021 anført følgende:

"Jeg skal henvise til ankenævnets skrivelse af 27. august 2021.
Jeg skal alene tilføje følgende til det allerede anførte: At der sker vurdering af vandspejlet kan alene skyldes det tilfældige, at selve søen er matrikuleret. Mig bekendt findes der kun et tilfælde herudover med en sø på […]. Selv om kvm. vurderingen synes lav er den ejendomsskader udløses høj - værdien af selve vandspejlet taget i betragtning for os, der ikke har udsigt til søen."

Klager har den 1. december 2021 fremsat følgende bemærkninger:

"Jeg henviser til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og udkast til afgørelsen
Først skal jeg henvise til det af mig tidligere anførte. Fortsat kan jeg derfor ikke med den anførte begrundelse forstå, at et vandspejl kan til en selvstændig værdi. Herudover har jeg 2 konkrete bemærkninger:
- Den omtalte bålhytte er ikke lodtagernes ejendom. Den er bekostet opført af […] Borgerforening. Ejendomsretten til hytten tilkommer foreningen og lodtagerne modtager ikke leje eller andet vederlag.
- SkAT har i sit forslag til ændring af vurdering foreslået, at benyttelseskoden ændres fra 09 til 06 (skovejendom) for den del der er skov (fredskov). Ændring af benyttelseskode til den korrekte har vel principielt ikke noget at gøre med selve vurderingen? Bliver en forvaltningsmyndighed opmærksom på en fejl, skal den vel også på eget initiativ, særligt når den gøres opmærksom herpå, berigtige fejlen. Om det er SKAT eller Skatteankestyrelsen, der skal stå herfor ved jeg ikke.
Sker berigtigelse ikke herved, er der vel alligevel en skovejendom - uanset forkert benyttelseskode, så ejendommen er omfattet af regler for at påklage historiske vurderinger?"

Landsskatterettens afgørelse
Indledningsvis bemærkes, at når der i det følgende henvises til vurderingsloven, er dette en henvisning til dagældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 med senere ændringer.

Det fremgår af vurderingslovens § 1, at almindelig vurdering af landets faste ejendomme finder sted hvert andet år, at ejerboliger vurderes i ulige år, og at andre ejendomme vurderes i lige år.

Det følger af vurderingslovens § 43, stk. 2 (som affattet ved ændringslov nr. 1635 af 26. december 2013), at ubebyggede grunde, som efter § 3 skal omvurderes pr. 1. oktober 2014, omvurderes efter prisforholdene pr. 1. oktober 2012.

Ubebyggede grunde kan omvurderes i året efter den almindelige vurdering, såfremt ejendommen opfylder betingelsen for omvurdering, jf. vurderingslovens § 3, stk. 1, hvoraf følgende fremgår:

"Året efter den almindelige vurdering foretages der omvurdering
1) af ejendomme, fra hvilke der er afhændet eller til hvilke der er lagt et særskilt matrikuleret areal, når erhvervelsesdokumentet er blevet tinglyst som adkomst,
2) af ejendomme, ved hvilke der uden forandring af matrikelbetegnelsen er sket arealændring som følge af arealoverførsel,
3) af ejendomme, fra hvilke der er udskilt et areal, når dette er blevet ansat ved en vurdering i henhold til § 4, stk. 1, eller når arealet i overensstemmelse med reglerne i § 8, stk. 3, skal vurderes som en selvstændig ejendom,
4) af ejendomme, fra hvilke der er eksproprieret areal, eller til hvilke der er lagt eksproprieret areal, samt af ejendomme, der er omfattet af en foreløbig kendelse i henhold til lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven),
5) af ejendomme, der har lidt væsentlig skade ved brand, storm eller lignende, eller hvis ejendomsværdi må antages at være gået væsentligt ned som følge af nedrivning af bygninger,
6) af ejendomme, for hvilke ejendomsværdien eller grundværdien må antages at være steget eller faldet som følge af ændrede planforhold,
7) af nye ejendomme, herunder ejendomme, som er opstået ved opfyldning, ved en ejendoms opdeling i ejerlejligheder eller ved opførelse af en bygning på lejet grund,
8) af ejendomme, på hvilke der er foretaget om- eller tilbygning,
9) af nybyggede ejendomme,
10) af ejendomme, der har ændret anvendelse,
11) af ejerlejligheder, hvis fordelingstal er ændret"

SKAT har årsomvurderet ejendommen pr. 1. oktober 2014 under henvisning til vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 8.

Af lovforslag L180, som blev fremsat den 20. marts 2002, fremgår bl.a. følgende bemærkninger til forslagets § 1, nr. 3, som omhandler ny § 3 i vurderingsloven:

"Når der alene foretages almindelig vurdering hvert andet år, er der behov for at foretage vurdering af ejendomme, for hvilke der sker større ændringer, der har indflydelse på grundværdien eller ejendomsværdien.

Det foreslås, at der som ny § 3 indsættes en paragraf indeholdende bestemmelser om, hvilke ejendomme, der skal omvurderes.

Efter forslaget skal der året efter den almindelige vurdering foretages vurdering af følgende ejendomme:

1) Ejendomme, hvorfra der er afhændet, eller hvortil der er lagt et særskilt matrikuleret areal. Vurderingen skal ske, når erhvervelsesdokumentet er blevet tinglyst som adkomst.
2) Ejendomme, hvor der er sket arealændringer - uden forandring af matrikelbetegnelsen - som følge af omdeling eller skelforandring. Der skal dog kun ske vurdering, hvis ændringen har påviselig virkning på ejendomsværdien eller grundværdien.

(…)

8) Ejendomme, hvorpå der er foretaget om- eller tilbygning. Der er i første række tale om om- og tilbygninger, som ændrer ejendommens boligareal. Ved om- og tilbygninger får vurderingsmyndighederne besked fra byggemyndighederne, når bygningsændringer kræver byggetilladelse. Ombygninger, der ikke kræver byggetilladelse, vil vurderingsmyndighederne normalt ikke have kendskab til. Hvis det konstateres, at der er væsentlige afvigelser mellem det registrerede i BBR-registret og ejendommen, sidestilles dette med om- og tilbygninger.
9) Nybyggede ejendomme. Ifølge vurderingslovens § 33, stk. 1, 2. og 3. pkt., skal der i forbindelse med vurdering af en ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, træffes bestemmelse om, hvorvidt en nybygning er færdigbygget. En ejendom skal vurderes som færdigbygget, når den kan anvendes som bolig"

Der er i 2014 sket en ændring af den påklagede ejendoms matrikulerede areal, idet der er fragået ejendommen 52.619 m² til ejendomme, der ligger op til den påklagede ejendom.

Arealændringen fremgår af registreringsmeddelelse af 10. februar 2014, og der foreligger ikke en aftale om overdragelse af areal mellem afgivende og modtagende ejendom.

Landsskatteretten finder, at arealændringen ved overførsel af areal ikke er omfattet af vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, idet der ikke foreligger et tinglyst erhvervelsesdokument i forbindelse hermed.

Det fremgår ikke af vurderingsloven eller dens forarbejder, hvad der skal forstås ved en arealoverførsel.

Landsskatteretten har ved vurderingen af, om der er tale om en arealoverførsel henset til udstykningsloven.

Af udstykningslovens § 7 fremgår følgende om arealoverførsel:

"Ved arealoverførsel forstås i denne lov, at det registreres i matriklen, at der uden for tilfælde af ejendomsberigtigelse, jf. § 9, overføres
1) areal fra en samlet fast ejendom til en anden samlet fast ejendom, til offentlig vej eller til søterritoriet, eller
2) umatrikuleret areal til en samlet fast ejendom eller til offentlig vej."

Af udstykningslovens § 9 fremgår følgende om ejendomsberigtigelse:

"Ved ejendomsberigtigelse forstås i denne lov, at det registreres i matriklen, at
1) en ejendoms afgrænsning er ændret som følge af hævdserhvervelse eller ved naturlig tilvækst eller fraskylning mv., eller
2) et areal, der i mindst 20 år har været offentlig vej, udskilles fra en ejendom."

Af udstykningslovens § 28 fremgår endvidere følgende om ejendomsberigtigelse:

"Ejendomsberigtigelse kan ske, såfremt
1) ejeren af den eller de pågældende ejendomme erklærer, at den registrerede grænse er ændret ved hævdserhvervelse eller ved naturlig tilvækst eller fraskylning, eller
2) vejmyndigheden erklærer, at et areal, der i matriklen er henregnet under ejendommen, i mindst 20 år har været offentlig vej."

Af lovforslag nr. 8 af 4. oktober 1989 til lov nr. 137 af 7. marts 1990 om udstykning og anden registrering i matriklen fremgår følgende bemærkninger til §§ 7, 9 og 28:

"Til § 7

Begrebet arealoverførsel er nyt.

(…)

Alle de nævnte sagstyper vedrører ejendomsforandringer, der er en følge af en privatretlig aftale eller en offentligretlig beslutning. Sagstyper, hvor oplysningerne i matriklen berigtiges som følge af ejendomsforandringer, der ikke skyldes tilsigtede handlinger, foreslås ikke henført under "arealoverførsel", men under "ejendomsberigtigelse", jf. lovforslagets § 9 og bemærkningerne hertil."

(…)

Til § 9

Begrebet ejendomsberigtigelse er nyt. Det omfatter tilfælde, hvor en ejendom er undergået ændringer, der ikke - som ved arealoverførsel, jf. forslagets § 7 - er en følge af tilsigtede handlinger. Sådanne ændringer af en ejendoms afgrænsning kan være forårsaget af, at ejeren af en ejendom har vundet hævd på en del af naboejendommen (grænsehævd), eller de kan skyldes naturens kræfter. Der kan f.eks. være tale om til- eller fraskylning for ejendomme, som grænser til havet, eller et vandløb, hvis midtlinie er grænsen mellem 2 ejendomme, kan have skiftet forløb.

(…)

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 28.

(…)

Til § 28

Paragraffen vedrører tilfælde, hvor en ejendom er undergået ændringer, der kan registreres i matriklen ved ejendomsberigtigelse, jf. forslagets § 9.

(…)

Ved arealoverførsel har ejerne af de pågældende ejendomme pligt til at sørge for, at ændringerne registreres i matriklen, jfr. Forslagets § 21. Ved ændring af en ejendomsgrænse som følge af hævdserhvervelse eller naturlig tilvækst eller fraskylning kan der i sagens natur ikke være en sådan pligt, idet ændringerne i ejendomsforholdene typisk indtræder successivt over en længere årrække.

(…)

Når der foreligger erklæring fra ejeren af den eller de pågældende ejendomme om, at ejendomsgrænsen er ændret som følge af naturlig tilvækst fra havet, søer eller vandløb eller som følge af fraskylning af areal, kan matriklens oplysninger berigtiges i overensstemmelse hermed.

(…)"

Det fremgår af registreringsmeddelelse af 10. februar 2014, at alle registrerede ændringer er ejendomsberigtigelser, der på grund af tekniske fejl er udført som arealoverførsler og teknisk ændring.

Geodatastyrelsen har fremsendt en skematisk redegørelse dateret 3. februar 2014 bilagt et kort, der viser ændringerne. Det fremgår af redegørelsen, at der foretages korttilpasning.

Geodatastyrelsen har endvidere fremsendt en erklæring om ejendomsberigtigelse ved hævd. Erklæringen er underskrevet af ejendommens lodtagere og er dateret den 26. november 2013.

Landsskatteretten finder på denne baggrund, at betingelserne for at foretage en årsomvurdering efter vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 2, ikke er opfyldt.

Retten har lagt vægt på, at arealændringen som følge af hævd er en ejendomsberigtigelse og ikke en arealoverførsel, jf. udstykningslovens §§ 7, 9 og 28.

I 2014 er der opført en bygning på 80 m² på den påklagede ejendom. Bygningen er i BBR registreret som et udhus, og den er i bemærkningerne benævnt bålhytte.

Landsskatteretten finder, at betingelserne for at foretage årsomvurdering pr. 1. oktober 2014 i henhold til vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 8, ikke er opfyldt.

Retten har lagt vægt på, at der ikke foreligger om- og/eller tilbygning i forbindelse med en eksisterende bygning.

Bygningen benævnt som en bålhytte er nyopført.

Landsskatteretten finder imidlertid ikke, at vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 9, vedrørende nybyggede ejendomme udgør hjemmel for den foretagne årsomvurdering pr. 1. oktober 2014.

Retten har lagt vægt på, at SKAT ikke har ansat en værdi på bygningen, og at det derfor må lægges til grund, at bygningen efter SKATs opfattelse ikke har nogen værdi. Dermed ses opførelsen af bålhytten ikke at udgøre et forhold, der har betydning for vurderingen af ejendommen, og som derfor skulle medføre en årsomvurdering af den påklagede ejendom.

Der er derfor ikke hjemmel til den foretagne årsomvurdering pr. 1. oktober 2014.

Landsskatteretten annullerer derfor årsomvurderingen pr. 1. oktober 2014.