Dokumentets metadata

Aktindsigt - genoptagelse - særlige omstændigheder - inhabilitet - berettiget forventning

Retten fandt, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, var opfyldt. Det var ikke godtgjort, at der var tale om materielt forkerte ansættelser, eller at der i øvrigt forelå særlige omstændigheder, herunder inhabilitet.

Vedrørende skatteyderens påstand om, at der skulle gives aktindsigt i skattesager vedrørende en række selskaber, som hun havde ejet i de omhandlede indkomstår, og som nu var gået konkurs, fandt retten, at der ikke var givet og heller ikke kunne gives tilsagn om aktindsigt i videre omfang, end hvad der fulgte af offentlighedslovens § 8, om egenacces, jf. skatteforvaltningslovens § 17.

Parter

A

(v/advokat Dan Terkildsen)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/advokat Søren Horsbøl Jensen)

Denne afgørelse er truffet af dommer

Morten Larsen.

Sagens baggrund og problemstillinger

A har indbragt afgørelse af 22. oktober 2019 fra Skatteankestyrelsen og afgørelse af 2. februar 2020 fra Skatteankenævn Y1-by.

Afgørelsen af 22. oktober 2019 - aktindsigt

As samlever JN stiftede i 2005 holdingselskabet G1-virksomhed, som stiftede selskaberne G2-ApS, G3-ApS, G4-ApS og G5-ApS. A ejede selskaberne og hendes samlever var direktør i selskaberne. Selskaberne blev taget under konkursbehandling i 2009.

Samleveren anmodede den 15. januar 2016 på As vegne om aktindsigt i selskabernes skattesager for indkomstårene 2007 og 2008. Skat gav den 8. december 2017 delvist afslag på aktindsigtsanmodningen. Skatteankestyrelsen stadfæstede denne afgørelse ved den indbragte afgørelse af 22. oktober 2019.

Denne del af sagen angår, om det er berettiget, at der i medfør af reglerne om tavshedspligt i offentlighedslovens § 35 og skatteforvaltningslovens § 17 er givet afslag på aktindsigt i oplysninger om selskabernes økonomiske og erhvervsmæssige forhold, som ikke er offentligt tilgængelige.

Afgørelsen af 2. februar 2020

Ved afgørelsen stadfæstede Skatteankenævn Y1-by en afgørelse af 19. august 2019 om, at hun ikke havde krav på genoptagelse.

2006-2008:

As samlever anførte på et møde med Skat den 1. juli 2015, at hun vist nok i 2007 havde en meget stor værdipapirbeholdning, og at der var tale om en sædvanligt anerkendt "skatteskubber". Samleveren gjorde på mødet gældende, at hun uretmæssigt ikke havde fået fradrag for 2007 og de omkringliggende år og anmodede om, at hun fik de fradrag, som hun havde krav på, såvel for køb af vedhængende renter som fradrag for renteudgifter af gæld. Der er ikke tidligere truffet afgørelse herom i Skat.

2007:

Den 13. maj 2009 traf Skat afgørelse om ændring af grundlaget for As skattepligtige indkomst i 2007 med 5.915.000 kr. i henhold til ligningslovens § 16A, stk. 1. Hendes selskab G3-ApS havde købt en ejendomsportefølje, som straks var videresolgt med en fortjeneste på 5.912.000 kr. Skats afgørelse blev stadfæstet af Landsskatteretten ved kendelse af 9. juli 2010. I byretsdom af 29. juni 2012 og landsretsdom af 14. april 2015 blev Skatteministeriet frifundet for As påstand om, at Skatteministeriet skulle anerkende, at hendes skattepligtige indkomst skulle nedsættes med det omhandlede beløb. Det fremgik af sagen, at fortjenesten på 5.912.000 kr. hverken var blevet selvangivet eller beskattet, og at Skat havde anset beløbet for tilgået A som maskeret udlodning. Landsretten lagde vægt på bl.a., at det ikke kunne lægges til grund, at beløbet som påberåbt var anvendt til køb af to lejligheder i selskabets interesse, idet en række omstændigheder derimod viste, at det var hendes samlever, som havde købt de to lejligheder, og at fortjenesten var anvendt til delvis betaling for disse.

2008:

For dette år traf Skat den 27. november 2009 afgørelse om ændring af grundlaget for As skattepligtige indkomst i 2008 med i alt 2.325.446 kr. i anledning af nogle kontante indsættelser på hendes konto og erhvervelse af nogle biler med ubeskattede midler. Afgørelsen, der var truffet i henhold til statsskattelovens § 4, blev stadfæstet at Landsskatteretten den 15. marts 2011. For byretten blev Skatteministeriet ved dom af 26. december 2012 i overensstemmelse med ministeriets endelige påstand frifundet mod anerkendelse af, at As skatteansættelse skulle nedsættes med 900.000 kr. Ved landsrettens dom af 8. maj 2014 blev Skatteministeriet i overensstemmelse med sin for landsretten endeligt nedlagte påstand frifundet mod at anerkende, at skatteansættelsen for A skulle nedsættes med yderligere 400.000 kr. mod betaling af 51.480 kr. i gaveafgift.

Denne del af sagen angår om A har krav på genoptagelse af ansættelsen af den skattepligtige indkomst for 2006, 2007 og 2008 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Påstande

A har nedlagt følgende påstande:

Påstand 1:

Sagsøgte tilpligtes at genoptage sagsøgers skatteansættelser for 2006-2008, inklusive.

Subsidiært:

Skatteankenævn Y1-bys afgørelse af 2. februar 2020 i sagsnummer (red. information 1 fjernet) og sagsnummer (red. information 2 fjernet), skal hjemvises til fornyet behandling.

Påstand 2:

Sagsøgte tilpligtes at genoptage sagsøgers skatteansættelser for 2007 vedrørende en forhøjelse af sagsøgers indkomst på kr. 5.915.000 kr.

Subsidiært:

Skatteankenævn Y1-bys afgørelse af 2. februar 2020, i sagsnummer (red. information 1 fjernet) og sagsnummer (red. information 2 fjernet), skal hjemvises til, fornyet behandling.

Påstand 3:

Sagsøgte tilpligtes at genoptage sagsøgers skatteansættelser for 2008.

Subsidiært:

Skatteankenævn Y1-bys afgørelse af 2. februar 2020, i sagsnummer (red. information 1 fjernet) og sagsnummer (red. information 2 fjernet), skal hjemvises til fornyet behandling.

Påstand 4:

Sagsøgte tilpligtes at give aktindsigt i Skats sagsakter vedrørende G2-ApS, cvr.nr, ...11, G3-ApS cvr.nr, ...12, G4-ApS, cvr.nr. ...13, og G5-ApS, cvr.nr. ...14.

Subsidiært:

Skatteankestyrelsens afgørelse af 22. oktober 2019 skal hjemvises til fornyet behandling.

Skatteministeriet har for så vidt angår As påstand 1 og påstand 4 nedlagt påstand om frifindelse.

For så vidt angår As påstand 2 og påstand 3 (de subsidiære påstande inklusive) har Skatteministeriet nedlagt påstand principalt om afvisning og subsidiært om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Oplysninger vedrørende As skatteforhold i 2006 - 2008

Det fremgår af R75 for As for 2006, at der ikke var indberettet eller selvangivet renteudgifter. Af årsopgørelser og R 75 for 2007 og 2008 fremgik rentefradrag med henholdsvis 1.420.320 kr. og 1.517.413 kr.

Der blev som anført indledningsvis truffet afgørelser af Skat, Landsskatteretten samt by- og landsret om As skattepligtige ansættelser for 2007 og 2008.

Af landsrettens dom af 14. maj 2015 om 2007 fremgår bl.a.:

"….

Landsretten begrundelse og resultat

Landsretten bemærker indledningsvis, at der som for byretten er enighed mellem parterne om, at G3-ApS i 2007 af Y2-by Kommune købte en ejendomsportefølje, som samtidig blev videresolgt med en fortjeneste på 5.915.000 kr. Parterne er endvidere fortsat enige om, at denne fortjeneste skulle være selvangivet og beskattet i regnskabsåret 2007, men at dette ikke skete.

Parterne er fortsat enige om, at fortjenesten blev indsat på en deponeringskonto i JNs navn, samt at beløbet senere blev indbetalt til G6-virksomhed som delvis betaling for to lejligheder i Y3-vej, og at der i den anledning blev tinglyst et betinget skøde, hvor JN stod som ejer af de to lejligheder.

Det fremgår af det betingede skøde underskrevet af JN den 18. juni 2007 vedrørende de to lejligheder, at JN er køber af disse. Det fremgår af indholdet af G3- ApS´s årsrapporter for 2007 og 2008, at de to lejligheder ikke er nævnt i ledelsesberetningen, hvor selskabets øvrige ejendomme er nævnt. Det lægges til grund, at JN i refusionsopgørelsen, som er underskrevet af ham den 6. juli 2008 og angår de to lejligheder samt en anden ejendom, efter ordlyden er oprindeligt part i begge handler, ligesom han har underskrevet både for G3-ApS og personligt. Herefter, og idet hverken JN eller G3-ApS inden for rimelig tid rettede den påståede fejl i det betingede skøde og tingbogen, men tværtimod ved videresalget af lejligheden lod JN stå som kreditor i henhold til sælgerpantebrevene, finder landsretten, at det ikke er godtgjort, det var en fejl, når det betingede skøde blev tinglyst med JN som ejer. Det kan ikke føre til et andet resultat, at det betingede skøde ca. 9 måneder senere efter tinglysningen blev aflyst med tilbagebetaling af tinglysningsafgiften til følge. Der er herved tillige lagt vægt på, at JN under sin forklaring for landsretten først forklarede, at han stod som ejer på det betingede skøde, fordi han overvejede at købe lejlighederne personligt, men at han senere ændrede forklaring til at det vart en fejl, at han stod på skødet.

Herefter og af de af byretten anførte grunde tiltræder landsretten, at A ikke har godtgjort, at fortjenesten er forblevet i G3-ApS. Det kan ikke føre til andet resultat, at de pantebreve, hvor JN stod som kreditor, er indgået i en pantebrevshandel, hvor G3-ApS benyttede pantebrevene som betaling. Der er herved lagt vægt på, at det hverken i offentlige registre eller ved fremlæggelse af selskabets bogføring er muligt at følge pengestrømmene og ejendomstransaktionerne fra tidspunktet for overførelsen af fortjenesten fra JN deponeringskonto til G6-virksomhed og indtil salget af de pantebreve, hvor JN stod som kreditor.

Med disse bemærkninger stadfæster landsretten byrettens dom.

…."

Af landsrettens dom af 8. maj 2014 om 2008 fremgår bl.a.

"….

Landsrettens begrundelse og resultat

Appellantens repræsentant gjorde for Landsskatteretten gældende, at hun ikke havde modtaget 2,1 mio. kr. i gave, og at hun via sit tilgodehavende i sin virksomhed havde haft mulighed for at finansiere købet af bilen. Appellantens samlever forklarede for byretten, at der var ham, der fandt og købte bilen, og at det startede med, at han betalte 400.000 kr. for den. For landsretten har samleveren forklaret, at han betalte hele købesummen på 2,1 mio. kr., og appellanten og samleveren har for landsretten samstemmende forklaret, at bilen var en gave til appellanten.

Det fremgår, at samleveren den 11. juli 2008 udstedte en check på 400.000 kr. til sælgeren af bilen. Herefter, og efter parternes samstemmende forklaringer finder landsretten det tilstrækkeligt godtgjort, at samleveren har betalt dette beløb vedrørende købesummen for bilen, og at beløbet var en gave til appellanten.

Uanset oplysningerne om appellantens og samleverens formueforhold findes en gave på 400.000 kr. ikke at kunne anses som en lejlighedsgave.

Efter statsskattelovens §5, litra b, jf. boafgiftslovens afsnit II, er beløbet ikke indkomstskattepligtigt hos appellanten, der dog skal betale gaveafgift efter boafgiftslovens regler.

…

Thi kendes for ret:

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2008 nedsættes med yderligere 400.000 kr. mod betaling af 51.400 kr. …. "

Herefter udgjorde ændringen af As indkomst for 2008 2.325.446 kr. med fradrag af 900.000 kr. og 400.000 kr., eller 1.025.446 kr.

Anmodning om genoptagelse og aktindsigt

Der fandt den 29. april 2015 en telefonsamtale sted mellem As samlever og en ansat i Skat. Efter samtalen overhørte As samlever via sit headset en intern samtale i Skat.

A og hendes samlevers advokat udarbejdede den 6. maj 2015 en erklæring, som blev tiltrådt af tiltrådt af nogle ansatte i Skat samme dag. Erklæringen var udarbejdet, efter at Skat havde haft lejlighed til at fremkomme med bemærkninger til indholdet. Af erklæringen fremgår bl.a.:

"Med henvisning til møde 5.5.15 på mit kontor skal jeg hermed på vegne af JN og A og som aftalt på mødet fremkomme med følgende, der udgør dels en uforbeholden undskyldning fra Skat dels rammerne for den videre behandling af A's skatteforhold for 2006-2014.

Undskyldning m.v.

Ved SG og din tiltrædelse nedenfor undskyldes henholdsvis bekræftes hermed en række udsagn fra SG og IF om JN og A, som fandt sted under samtaler mellem SG og IF den 29. april d.å. - disse samtaler fandt sted i umiddelbar forlængelse af en længere telefonisk drøftelse hvor JN - med advokat LM som bisidder - med SG drøftede A's skattesager og de indgivne klager over blandt andet SH sagsbehandling;

• SG har fejlagtigt oplyst JN, at IF ikke har haft med behandlingen af A's skatteforhold at gøre. IF har haft med A's skatteforhold at gøre og burde derfor ikke have været involveret i disse, efter at der var indgivet klage og IF burde have været frataget sagsbehandlingen straks

• JN blev betegnet som "rocker" og der blev spurgt til om JN "handler med narko" - I anerkender at der er intet belæg for dette

• JN blev af IF omtalt "som et kæmpe røvhul som jeg har kendt til i mange år" - I anerkender at dette udsagn er helt upassende

• IF meddelte SG at "den eneste grund til at hun (A) er blevet beskattet er at hun er sammen med ham (JN)"

Under samme samtale og efterfølgende samtale mellem SG og (A) oplystes yderligere;

• SH har i forskellige sager lavet adskillige fejl og har sløset med tal

• IF oplyste SG at SH uden tilladelse har indfundet sig på JN's bopæl og taget billeder, i hvert fald i strid med Skats retningslinier og interne regler

Der undskyldes også for denne adfærd i relation til JN og A.

Behandling af A's skattesager og klagebehandling

Ved SG' og din tiltrædelse nedenfor erklærer I herved

• Der er uklarheder i sagsbehandlingen overfor A, der nødvendiggør fornyet behandling af en uvildig sagsbehandler. Dette hænger sammen med ovenstående udtalelser samt SH's sagsbehandling og adfærd, hvilket blandt andet giver anledning til spørgsmål om inhabilitet.

• Den videre behandling af A's skatteforhold for 2006-2014 foretages af en kompetent og uvildig sagsbehandler i Y4-område og denne vil i sagsbehandlingen ikke have med nogen at gøre hos Skat på Y5-område, Skat Sjælland eller andre der refererer til eller har med SG, IF eller SH at gøre.

Dette gælder også i klagemæssig henseende.

• Der gives besked til undertegnede, om hvem der er sagsansvarlig.

• Der vil blive givet aktindsigt for JN og A samt deres rådgivere i sager om disse og for sagsforhold for selskaber hvor de har haft ejerskab og/eller ledelsesposter, idet dette vil ske i overensstemmelse med reglerne for aktindsigt. Vi accepterer dog at der gives ubegrænset aktindsigt i skattemapperne (med underliggende dokumentation) for selskaberne (ApS eller A/S) G2-ApS, G3-ApS G5-ApS og G4-ApS.

Jeg bekræfter ligeledes at du har iværksat relevante interne skridt til afdækning af den fejlagtige sagsbehandling m.v.

Jeg imødeser nærværende retur med behørige underskrifter senet den 9. maj 2015 - e-mail er tilstrækkeligt. "

I anledning af erklæringen blev der den 1. juli 2015 afholdt møde mellem Skat og As samlever og hendes advokat. Det fremgår af et referat fra Skat om mødet, at As samlever gjorde gældende, at de forhold, der skulle gennemgå en helt ny og uvildig sagsbehandling, var manglende rentefradrag i 2007- og 2008-skatteansættelserne, B-skatter mv. for 2009-2014 og aktindsigt. Ifølge referatet mente As samlever egentlig ikke, at der burde være anledning til en nærmere gennemgang af skatteansættelsen for 2006, idet han henviste til, at der kun havde været tale om få og konkrete ændringer til dette år, og at ingen af de tidligere medarbejdere i Skat, SH og FG, havde været involveret heri.

Den 10. november 2015 blev der på ny holdt møde mellem Skat og As samlever og hendes advokat. Skat havde inden mødet sendt et forslag om, at der ikke ville ske ændringer for 2006-2008 vedrørende en "skatteskubber". På mødet oplyste As samlever, at denne del af sagen, herunder Skats forslag var overdraget til en revisor. Det fremgår af referatet, at denne del af sagen ville kunne behandles og afsluttes særskilt. Om 2007-sagen fremgår bl.a. følgende af referatet:

"….

JN henleder opmærksomheden på, at selskabet ved brev af 22. september 2008, …, har indsendt kopi af pengestrømme til SH, altså før SKAT traf afgørelse i sagen. IF spurgte JN, om "pengestrømme" skulle forstås som pengestrømme, der fremgik af de bilag, der var medsendt brevet, eller om der derudover var indsendt kontospecifikationer.

IF spurgte, hvorfor denne dokumentation ikke har givet sig udslag i landsrettens afgørelse i sagen. Det skyldes ifølge JN, at SKAT har modtaget materialet, men ikke er fremkomme med materialet og ikke har ladet det tilgå G9-virksomhed.

JN stillede det retoriske spørgsmål: Hvorfor kom SH på tanken om at beskatte A og gav selv svaret. Som nævnt på mødet den 1. juli 2015 indsendte JN et anbefalet brev til SH om, at man, da man ved sagsbehandlingen blev opmærksom på, at avancen ikke var medregnet, anmodede om, at selskabets skattepligtige beløb blev forhøjet med avancen. SH valgte at ignorere brevet, forhøjede selskabet med henblik på, at kunne forhøje A med den "udeholdte" indkomst.

I den overhørte telefonsamtale den 29. april 2015 hørte JN (udelagt navn) sige "lige meget, hvad han sender ind, skal jeg nok få papirerne til at forsvinde".

…."

Af brevet af 22. september 2008 fremgår, at der blev fremsendt "kopi af pengestrømme". Det fremgik afslutningsvis af brevet, at der vedlagdes kopi af kvitteringer for nogle handlede pantebreve.

De indbragte afgørelser

Den 13. januar 2016 sendte Skat forslag om afslag på genoptagelse af skatteansættelserne for 2007-2008. Den 20. januar 2016 traf Skat afgørelse om afslag på aktindsigt i selskabernes skattesager. As samlever anmodede i den anledning om et nyt møde med Skat, der fandt sted den 21. juni 2016. I møde deltog Skat samt As samlever og hendes advokat. As repræsentanter gjorde navnlig gældende, at de fandt, at adgangen til aktindsigt var afgørende for at kunne skaffe de nye og nødvendige oplysninger, som var nødvendige for en fornyet behandling af skatteansættelserne.

Den 19. august 2016 traf Skat afgørelser om afslag på genoptagelse af As ansættelser for 2006-2008 vedrørende den omhandlede "skatteskubber" samt om maskeret udlodning i 2007 og indtægter efter statsskattelovens § 4 i 2008. Skat anførte i afgørelsen bl.a., at der ikke forelå særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

As advokat påklagede afgørelserne den 18. november 2016.

Den indbragte afgørelse af 19. oktober 2019 om aktindsigt

Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende:

"….

Skatteankestyrelsens afgørelse

Reglerne om tavshedspligt på skattemyndighedernes område er fastsat i skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, nr. 1, der har følgende ordlyd:

Skattemyndighederne skal under ansvar efter §§ 152, 152 a, !52 c - 152 f i straffeloven iagttage ubetinget tavsheds over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som de under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med.´

Skatteforvaltningslovens § 17 omfatter hele skatteministerområdets lovgivning, bortset fra lovgivning, der ikke er lovgivning om skatter i bred forstand.

Oplysningerne om fysiske og juridiske personers økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som SKAT er kommet i besiddelse af via forvaltning af og kontrol, er således undergivet særlig tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17.

Da selskabernes skattesager vedrører selskabernes økonomiske og erhvervsmæssige forhold, er oplysningerne heri som udgangspunkt undergivet den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17.

Begrebet uvedkommende i skatteforvaltningslovens § 17 fortolkes restriktivt i forhold til private. Skattemyndighederne må derfor ikke uden særlig lovhjemmel udlevere oplysninger omfattet af tavshedspligten i skatteforvaltningslovens § 17 til andre private end den, der har givet oplysningen, eller den, som oplysningen er om.

Det følger af afsnit III.E.4.d i Endelig rapport om ombudsmandens undersøgelse vedrørende et antal sager om aktindsigt fra Told- og Skattemyndighederne (offentliggjort i Folketingets Ombudsmands beretning for 2005, s. 621ff), at det kun er de oplysninger, som er omfattet af den pågældende tavshedspligtsbestemmelse, der kan undtages fra aktindsigt.

Der er derfor pligt til at gennemgå dokumenterne oplysning for oplysning med henblik på en konstatering af, hvorvidt de skulle indeholde oplysninger, som ikke er omfattet af den særlige tavshedspligt. Hvis et dokument således både indeholder oplysninger omfattet af den særlige tavshedspligt og oplysninger, der ikke er omfattet heraf, skal der efter offentlighedslovens almindelige regler meddeles aktindsigt i de oplysninger, der ikke er omfattet af tavshedspligten.

SKAT har foretaget en nærmere gennemgang af dokumenterne og konstateret, at der er oplysninger i selskabernes skattesager, som angår klagerens personlige skatteforhold. SKAT har givet aktindsigt i disse oplysninger, jf. offentlighedslovens § 8. Det fremgår endvidere af afgørelsen, aktlisten og de udleverede dokumenter, at SKAT har givet aktindsigt i offentligt tilgængelige oplysninger.

SKAT ses ikke at have gennemgået alle oplysninger i alle dokumenter med henblik på at give aktindsigt ide oplysninger, der ikke er omfattet af tavshedspligten, det vil sige oplysninger, som hverken vedrører selskabernes økonomiske eller erhvervsmæssige forhold.

Klagen anses imidlertid at være afgrænset til at vedrører regnskabs- og bogføringsmateriale for G7-virksomhed for 2008, herunder akterne 15-22 og 24-26 som vedrører G2-ApS, skattesag 2008.

Skatteankestyrelsen har gennemgået materialet og konstateret, at SKAT har givet aktindsigt i offentligt tilgængelige oplysninger. Øvrige regnskabs- og bogføringsmaterie er oplysninger vedrørende selskabernes økonomiske forhold, som er omfattet af tavshedspligten. Det er således med rette, at der ikke er givet aktindsigt heri, jf. offentlighedslovens § 35 og skatteforvaltningslovens § 17.

SKAT har overvejet meroffentlighed efter offentlighedslovens § 14 og med rette konstateret, at vil være i strid med tavshedsbestemmelsen i skatteforvaltningslovens §17 at give aktindsigt i yderligere oplysningerne om selskabernes økonomiske og erhvervsmæssige forhold. Det forhold, at selskaberne er gået konkurs, kan ikke føre til andet resultat.

Skatteankestyrelsen stadfæster derfor SKATs delvis afslag på anmodningen om aktindsigt for så vidt angår regnskabs- og bogføringsmaterialet for G7-virksomhed."

Den indbragte afgørelse af 2. februar 2020 om genoptagelse

Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende:

"….

Skatteankenævn Y1-bys afgørelse

For så vidt angår SKATs beskatning af en fortjeneste på 5.915.000 kr. i forbindelse med videresalg af ejendomsportefølje bemærkes, at såvel byretten ved dom af 29. juli 2012 og landsretten ved dom af 14. april 2015 har anset klageren for skattepligtig af denne fortjeneste.

For så vidt angår SKATs beskatning af kontante indsætninger og betaling for to bilag på i alt 2.325.446 kr. i indkomståret 2008 bemærkes, at byretten ved dom af 26. oktober 2012 har anset klageren for skattepligtig af 2.325.446 kr. - 900.000 kr., idet Skatteministeriet anerkendte en sådan nedsættelse. Ved landsrettens dom af 8. maj 2014 blev fortjenesten yderligere nedsat med 400.000 kr., idet dette beløb blev anset for en gave med deraf gaveafgift til følge.

Klageren har den 1. juli 2015 anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2007 og 2008. Klageren opfylder ikke betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1 - 8. Særlig for så vidt angår nr. 8 bemærkes, at der ikke foreligger særlige omstændigheder for ekstraordinær genoptagelse, idet domstolene har taget stilling til de omhandlede skatteforhold, ligesom den ifølge klageren af SKAT den 29. april 2015 udviste uprofessionelle adfærd først er udvist efter landsrettens domme af henholdsvis 14. april 2015 og 8. maj 2014. Endvidere ses der ikke at være grundlag for a antage, at SKAT ikke har taget stilling til det af klageren fremlagte materiale, jf. SKATs bemærkninger om, at SKAT ikke har modtaget de kontospecifikationer, som klageren har oplyst at have fremsendt til SKAT. Tillige ses der ikke at være give utilstrækkelig aktindsigt i SKAT´s materiale i sagen, idet SKAT efter Skatteankestyrelsens afgørelse af 25. oktober 2017 ved afgørelse af 8. december 2017 har fremsendt yderligere materiale i sagen, hvilken afgørelse efter påklage til Skatteankestyrelsen er stadfæstet den 22. oktober 2019.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor."

Forklaring

JN har forklaret, at A er hans samlever gennem 20 år. Hun er mor til hans børn. Han kendte godt Skats medarbejdere SH og IF. De havde begge været involveret i behandlingen af selskabernes og hans egne skattesager. Der var faldet dom i Østre Landsret den 14. april 2015. Han ringede den 29. april 2015 til den afdeling i Skat, der havde haft den konkrete sag. Han ringede på vegne af A. Han talte med SG, der var chef for afdelingen. Han spurgte, om SG ville have oplyst As cpr.nr. SG sagde, at det var ikke nødvendigt. De talte om betaling og om indgåelse af en afdragsordning. De talte også om, at han havde indgivet en klage til en afdeling på Y6-område over sagsbehandlingen. Han lagde sit headset, men slukkede ved en forglemmelse ikke for det. Han kunne høre, at SG piftede og kaldte IF ind. Han kunne også høre samtalen mellem dem og mellem SG og en anden medarbejder. SG sagde, at han havde "haft ham idioten i røret", og at IF nu skulle behandle sagen. IF sagde, at han kendte sagen, og at SH lavede mange fejl. Han kunne høre, at han blev kaldt rocker, og at A kun var sat i skat som sket, fordi hun kendte ham. Det fremgik også af samtalen, at SG havde snakket med sin kone KA om sagen. Han kender erklæringen af 6. maj 2018. Den første (red. information 3 fjernet) indeholder en erklæring om, at den nye sagsbehandler skulle være helt uvildig. Den medarbejder var IF, som havde været SHs makker på sagsbehandlingen, og som havde været med til lave sagen. Han vidste, at SG var chefen. Det var derfor, han havde ringet til SG. Han havde klaget over, at en medarbejder fra Skat havde sneget sig ind på hans ejendom og havde fotograferet. Det havde Skat benægtet, men IF sagde under samtalen, at det havde han gjort. Han havde optaget samtalen, der var ført mellem medarbejderne hos Skat. Efter samtalen ringede han til SG og sagde, at han ville have en opringning fra SGs chef inden kl. 16. LO, der var SGs chef, ringede kl. 16.10. Det var ubelejligt, og A blev ret sur over tidspunktet. Han blev også ringet op af MR, der vist var den øverste chef. De to opringninger kom begge to den 29. april. Han ringede til en advokat. Der blev holdt møde den 5. maj 2015, hvor advokat NC fra R1 deltog. Han optog hele mødet. Han gentog alle sine spørgsmål og påstande. De lagde sig fladt ned og indrømmede, at der var begået fejl. Han nævnte også på mødet, at han vidste, at SG havde talt med sin kone KA om sagen. Efter den erklæring, som blev underskrevet af cheferne fra Skat, skulle den nye sagsbehandler være uvildig. Der måtte ikke være nogen sammenhæng med den tidligere sagsbehandling. Han opfattede erklæringen således, at der ville blive tale om en helt ny sagsbehandling. Den gamle sag var kogt, så tingene passede. De skulle indkaldes nyt materiale, også materiale, som de ikke havde. De var stålsatte på, at der skulle gives den fulde aktindsigt. Der skulle gives aktindsigt i hvert af selskaberne. Selskaberne var gået konkurs og boerne var afsluttede. Der var ikke kommet noget frem eller iværksat konkurskarantæne. A havde været majoritets ejer af selskaberne.

Han havde selv ejet en mindre del. Ejerkredsen havde haft fælles adresse. A havde ikke været aktiv som sådan, men ejede altså størstedelen. Hvis Skat ikke havde skrevet under på erklæringen, havde han givet optagelsen af samtalen til andre. Han mente, at udtalelserne var strafbare. Det var også anført i det første udkast til erklæringen, men Skat fik taget dette ud. Der kørte også en skattesag mod WC, der var en af As veninder, men hun blev frifundet i landsretten. Enhver her i retssalen ved, at der hos skat er omvendt bevisbyrde.

Sagen blev henvist til Skat i Y7-by, hvor der var møde den 1. juli 2015 og ved nogle senere lejligheder. Efter erklæringen af 6. maj 2015 var det meningen, at der skulle indkaldes nyt materiale. De sagde, at der ville foregå en helt ny sagsbehandling, men det skete ikke. De havde fået en erklæring på, at der var brudt regler, og at der ville blive givet aktindsigt i fuldt omfang. De havde ikke det nyeste materiale selv. De skulle de have fra Skat. Det fremgik af erklæringen, at der skulle gives aktindsigt i fuldt omfang, men det fik de ikke. A har betalt mange penge i Skat, og hun er blevet afskåret fra at købe fast ejendom. Hun har ikke modtaget børnepenge, og der har været lønindeholdelse.

I brevet af 22. september 2008 står der, hvilke bilag og kontospecifikationer, der var sendt med. Brevet var sendt af hans dygtige medarbejder HJ. Hvis kontospecifikationerne ikke havde været med, havde de nok hørt fra Skat inden for de nærmeste dage.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

3. ANBRINGENDER

Af strukturmæssige årsager er nærværende processkrift bygget op således, at der indledningsvist anføres anbringender til støtte for, hvorfor A har krav på genoptagelse af dennes skatteansættelser i indkomstårene 20062008, hvilket relatere sig til påstand 1-3. Det bemærkes i den forbindelse, at A konkret har en retlig og legitim interesse i selvstændig bedømmelse af påstandene konkret i relation til forhøjelse af skattepligtige indkomst for indkomståret 2007 (påstand 2) samt og 2008 (påstand 3), da disse relaterer sig til afgørelse om afslag på anmodning om genoptagelse for skatteansættelserne for 2007 og 2008 i henhold til sagens bilag 6, hvor det efterfølgende hændelsesforløb konkret giver anledning til genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

Efterfølgende vil der fremsættes anbringender til støtte for, at A har krav på aktindsigt i relation til påstand 4.

3.1. A har krav på genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27

Det gøres indledningsvist gældende, at betingelserne for genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, er opfyldt.

Ved vurderingen af, i hvilket omfang As skatteansættelser ekstraordinært skal genoptages, er, hvorvidt der konkret foreligger "særlige omstændigheder", jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det gøres gældende, at erklæringen af den 6. maj 2015 (sagens bilag B), konkret opfylder de beviskrav, der skal til for at tillade genoptagelse efter føromtalte bestemmelse.

Det gøres i den forbindelse gældende, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 28, stk. 1, nr. 8, hjemler mulighed for genoptagelse ved myndighedsfejl. Sagens bilag B findes at dokumentere, at der foreligger en myndighedsfejl i relation til sagsbehandlingen af As skatteansættelser for indkomstårene 2006-2008.

Det forhold, at As skatteforhold tidligere har været bedømmelse i en række øvrige instanser, kan ikke føre til et andet resultat. Det er baseret på, at oplysningerne omkring sagsbehandlingen, hvoraf der konstateres inhabilitet, ikke forelå på tidspunktet for afgørelserne, hvor de nye informationer, i sammenhæng med de fornyede oplysninger om skatteskubberen, direkte dokumenterer forhold, der kan sætte spørgsmålstegn ved, om de pågældende medarbejdere ved SKAT har foretaget korrekte skatteansættelser for A i indkomstårene 2006-2008.

Det gøres således gældende, at de nye informationer vedrørende fradraget for den føromtalte skatteskubber, samt sagsbehandlingen ved SKAT konkret bevirker krav på genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Der henvises yderligere til det forhold, at SH har truffet afgørelse om ændring af As skattepligtige indkomst i henhold til sagens bilag H, hvor den skattepligtige indkomst blev forhøjet med DKK 5.915.000,00, samt for indkomståret for 2008 i henhold til sagens L, hvortil der nu er grundlag for genoptagelse som nedlagt i påstand 1, 2 og 3. Det skal særligt ses i sammenhæng med, at A har påvist, at SH, i forbindelse med behandlingen af dennes skatteforhold, har "lavet adskillige fejl og sløset med tal".

Det understøttes i øvrigt af det forhold, at SKAT i henhold til sagens bilag 1, side 7 og bilag 5, side 7, selv bemærker, at det ikke med sikkerhed kunne siges, at As skatteansættelser er opgjort "materielt helt korrekt".

Det gøres således gældende, at foreligger retlige og formelle mangler ved skatteansættelserne, hvor disse, henset til graveringen af manglerne, må karakteriseres som værende væsentlige, og hvor der i øvrigt ikke foreligger særlige omstændigheder, der taler imod at foretage genoptagelse af skatteansættelserne.

På baggrund af ovenstående gøres det derfor sammenfattende gældende, at A har krav på genoptagelse af dennes skatteansættelser i henhold til de i sagen nedlagte påstande 1-3.

3.2. A har krav på aktindsigt i skattemapperne (med underliggende dokumentation) for selskaberne (ApS eller A/S) G2-ApS, G3-ApS G5-ApS og G4-ApS

Det gøres indledningsvist gældende, at A har krav på aktindsigt i SKATs sagsakter vedrørende G2-ApS, cvr. nr. ...11, G3-ApS cvr. nr. ...12, G4-ApS, cvr. nr. ...13, og G5-ApS, cvr. nr. ...14. Det gøres gældende, at dette bør ske i overensstemmelse med erklæringen af den 6. maj 2016 i henhold til sagens bilag 1, side 12 (sammenhold i øvrigt sagens bilag B, side 1 og 2).

Det gøres i den forbindelse gældende, at A har en berettiget forventning om, at der gives aktindsigt i henhold til erklæringen af den 6. maj 2016. Det gøres således gældende, at der er tale om en begunstigende forvaltningsakt, hvorefter A har en berettiget forventning om at opnå aktindsigt.

Der er således tale om en entydig og specifik tilkendegivelse fra SKAT, der manifesterer sig i en konkret aftalte, som Skatteministeriet herefter er forpligtet til at overholde.

I forlængelse af ovenstående gøres det gældende, at det er en nødvendighed, at der opnås aktindsigt i henhold til erklæringen af den 6. maj 2016 med henblik på at kunne kontrollere SKATs ansættelser samt at kunne foretage yderligere dokumentation i relation til det fradrag, som danner grundlag for anmodningen om genoptagelse relateret til påstand 1-3, sammenlign sagens bilag 1, side 19 i øvrigt.

Det forhold, at Skatteministeriet anfører at A allerede har fået aktindsigt "i de sagsakter vedrørende G3-ApS som havde været anvendt som grundlag for beskatning", kan ikke føre til et andet resultat. Det er baseret på, at SKAT selv erkender, at der "lavet adskillige fejl og sløset med tal", hvorefter der er reelt ikke er vished for, om skatteansættelserne, som foretaget, er korrekte. Det gøres gældende, at en sådan viden først har foreligget på tidspunktet for efter afgørelsen af As indenretlige afgørelser af dennes skatteansættelser, og den nye viden giver derfor konkret anledning til at imødekomme anmodningen om aktindsigt med henblik på at kunne kontrollere de af SKAT foretagne ansættelser, hvor en sådan forventning om imødekommelse heraf er givet ved erklæringen i henhold til sagens bilag 1, side 12.

Det gøres gældende, at det herefter må påhvile Skatteministeriet at godtgøre, at der ikke foreligger berettiget forventninger i relation til den lovede aktindsigt, og det gøres gældende, at den bevisbyrde ikke er løftet på et nærmere kvalificeret grundlag af Skatteministeriet.

I forlængelse af ovenstående gøres det gældende, at A har indrettet sig på, at der gives aktindsigt for at kunne dokumentere, at de foretagne skatteansættelser er forkerte.

Det gøres gældende, formålet med aftalen indgået med SKAT, var få aktindsigt i forlængelse af det forudgående hændelsesforløb ved SKAT relateret til sagsbehandlingen i forbindelse med de foretagne skatteansættelser. Det gøres i den forbindelse gældende, at SKAT er forpligtet til at overholde aftalen som indgået.

Der henvises særligt til det forhold, at erklæringen af den 6. maj 2016, er underskrevet af en underdirektør og en funktionsleder ved SKAT. Det forhold, at personerne har underskriftskompetence til at forpligte Skatteministeriet, må således indgå som kvalitativt moment talende for, at der foreligger den fornødne berettigede forventning om, at der gives fuld aktindsigt.

A har derefter sat sin lid til, at den trufne afgørelse om at give aktindsigt, er korrekt, og har på den baggrund en berettiget forventning til, at Skatteministeriet de facto efterlever en sådan afgørelse. Det forhold, at erklæringen konkret udmøntes i en aftale, taler i øvrigt for, at der foreligger en berettiget forventning, som denne har indrettet sig på, da A har haft en klar forventning om, at aftalen overholdes.

På baggrund af ovenstående gøres det derfor gældende, at A nyder materiel retsbeskyttelse i relation til den berettiget forventning om, at der gives aktindsigt i henhold til den i sagen nedlagte påstand 4.

…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:

"…

3. ANBRINGENDER

3.1 As påstand 2 og 3 skal afvises

Skatteministeriet forstår As påstande sådan, at de er sideordnede. Til støtte for den nedlagte afvisningspåstand vedrørende påstand 2 og 3 (de subsidiære påstande inklusive) gøres det derfor gældende, at A ikke har nogen retlig interesse i en selvstændig pådømmelse af disse påstande, idet påstandene er indeholdt i den nedlagte påstand 1 som "det mindre i det mere". Påstand 2 og 3 er derfor overflødige.

A har da heller ikke gjort nogen særskilte anbringender gældende til støtte for de to påstande, og har heller ikke i øvrigt oplyst om baggrunden for, at hun foruden påstand 1 har nedlagt påstand 2 og 3.

For det tilfælde, at As påstand 2 og 3 ikke måtte blive afvist, henvises til støtte for den subsidiære påstand om frifindelse til anbringenderne vedrørende frifindelsespåstanden over for As påstand 1 straks nedenfor.

3.2 As skatteansættelser for 2006-2008 skal ikke genoptages

3.2.1 Om skatteforvaltningslovens § 27

En skattepligtig kan få genoptaget sine skatteansættelser, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens §§ 26-27 er opfyldt. Det gælder også, hvis den skattepligtige støtter sin anmodning om genoptagelse på, at der skulle være begået sagsbehandlingsfejl i forbindelse med den skatteansættelse, som anmodningen om genoptagelse angår.

Da den ordinære frist for genoptagelse af de tre indkomstår, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, udløb henholdsvis den 1. maj 2010, 2011 og 2012, kan A derfor kun opnå genoptagelse, hvis betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i § 27 er opfyldt.

Hvis den skattepligtige godtgør, at den oprindelige ansættelse er forkert, kræver ekstraordinær genoptagelse yderligere, at mindst én af betingelserne i § 27, stk. 1, nr. 1-8, er opfyldt. Hvis betingelserne ikke er opfyldt, medfører dette, at en forkert skatteansættelse står ved magt, uanset om ansættelsen er for høj eller for lav. Den relevante hjemmel til genoptagelse som følge af myndighedsfejl er skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, der vedrører "særlige omstændigheder", og som har følgende ordlyd:

"Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat […] foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige […] hvis:

[…]

8) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder" (min understregning).

Det følger videre af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at:

"En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26." (mine understregninger).

3.2.2 Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er ikke opfyldt

3.2.2.1 Bestemmelsens anvendelsesområde

A har ikke godtgjort, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, om "særlige omstændigheder" er opfyldt.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er en videreførelse af skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8, jf. lovforslag nr. 110 af 24. februar 2005. Skattestyrelseslovens § 35 fik sin endelige formulering ved lov nr. 410 af 2. juni 2003, og det fremgår af forarbejderne (det fremsatte lovforslag nr. 175 af 12. marts 2003, punkt 1.2 og punkt 2.1.2.2.e), at bestemmelsen er en "sikkerhedsventil", der giver hjemmel til genoptagelse uden for den almindelige ansættelsesfrist, hvis der foreligger "særlige omstændigheder", som fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen, og forholdene i særlig grad taler for, at ansættelsen ændres.

Bestemmelsen finder anvendelse ved ansvarspådragende myndighedsfejl, men også andre myndighedsfejl, der har ført til en materielt urigtig afgørelse, når det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Bestemmelsen giver derimod ikke adgang til genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag.

Såvel bestemmelsens ordlyd, placeringen afslutningsvis i stk. 1 som en "opsamlingsbestemmelse" samt forarbejderne, herunder eksemplerne i forarbejderne, lægger op til et snævert anvendelsesområde for bestemmelsen, hvilket også fremgår af Højesterets praksis, jf. f.eks. UfR 2017.1570 H, UfR 2019.2477 H og UfR 2021.3465 H.

Det er den skattepligtige, der skal godtgøre, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt, herunder at skatteansættelsen er materielt forkert, jf. f.eks. SKM2015.632.VLR og SKM2012.170.ØLR.

A har hverken i relation til "skatteskubberen" eller de tidligere skattesager godtgjort, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt. A har hverken løftet sin bevisbyrde for, at skatteansættelserne er materielt urigtige, eller at der foreligger "særlige omstændigheder".

3.2.2.2 Ad "skatteskubberen"

A har hverken under den administrative behandling af sagen eller sagens forberedelse for retten godtgjort, at de omhandlede skatteansættelser i relation til "skatteskubberen" er forkerte.

Hvad angår indkomståret 2006, kan "skatteskubberen" under ingen omstændigheder føre til genoptagelse, idet obligationen ifølge As egne oplysninger først blev købt i 2007, jf. bilag D og E.

Hvad angår indkomstårene 2007 og 2008, kan det lægges til grund, at alle fradragsberettigede renter vedrørende obligationen var indberettet af G8-A/S i indkomstårene, at disse beløb var korrekt overført til As selvangivelser og årsopgørelser, og at A hverken i forbindelse med selvangivelsen, genoptagelsesanmodningen eller efterfølgende har fremlagt oplysninger, som viser, at de indberettede oplysninger og rentefradrag skulle være ufuldstændige eller på anden vis ukorrekte, jf. bilag 5, side 7-8, og bilag D-G.

A har således ikke på noget tidspunkt forud for 2015 haft hverken tilføjelser, ændringer eller bemærkninger til de fortrykte selvangivelser og årsopgørelser for 2007 og 2008 i relation til "skatteskubberen".

Det gøres i stævningen, afsnit 3.2.4, gældende, at det er "retssikkerhedsmæssigt betænkeligt", at genoptagelsesanmodningen afvises, fordi SKAT i sin afgørelse vedrørende "skatteskubberen" bemærkede, at "SKAT kan ikke på det foreliggende grundlag afgøre, om selvangivelser og dermed skatteansættelser vedr. "skatteskubberen" er opgjort materielt korrekt […]", jf. bilag 5, side 9, sidste afsnit.

Hertil bemærkes, at det som beskrevet ovenfor påhviler A at godtgøre grundlaget for en nedsættelse af hendes skatteansættelser. SKAT tilføjede således også i det næstkommende afsnit, jf. bilag 5, side 10, 1. afsnit, at A:

"… ikke på egen hånd eller via dine rådgivere har fremlagt oplysninger for SKAT vedrørende "renteskubberen", som vil kunne medføre en ændring af de eksisterende opgørelser af skattepligtig indkomst for 2007 og 2008".

A har end ikke på noget tidspunkt under sagsbehandlingen villet oplyse, hvilket eller hvilke rentefradrag hun mener, at hun er berettiget til, men ikke har fået, hvordan det skal beregnes, eller hvor stort et beløb fradraget udgør. Allerede derfor er der intet belæg for at fastslå, at ansættelserne er materielt urigtige.

A har heller ikke godtgjort, at betingelsen om "særlige omstændigheder" er opfyldt.

A gør i stævningen, afsnit 3.1, gældende, at der foreligger særlige omstændigheder, fordi det på baggrund af udtalelserne på telefonmødet den 29. april 2015 angiveligt kan konstateres, at skattemedarbejderne "SG" og "IF" samt sagsbehandleren på afgørelserne vedrørende 2007 og 2008 benævnt "SH" var inhabile i henhold til forvaltningslovens § 3, stk. 1.

Det bestrides, at der foreligger særlige omstændigheder som følge af inhabilitet. For så vidt angår "skatteskubberen", kan der ikke være tale om inhabilitet, allerede fordi det er ubestridt, at A først den 1. juli 2015 - hvilket vil sige efter afholdelsen af telefonmødet - gjorde gældende, at hun havde krav på yderligere rentefradrag som følge af obligationen, end der var blevet indberettet af hendes bank. A er i indkomstårene 2007 og 2008 blevet indrømmet fradrag helt i overensstemmelse med de oplysninger, som hendes bank indberettede. De omhandlede medarbejdere kan derfor ikke siges at have deltaget i nogen afgørelse eller sagsbehandling med hensyn til de oprindelige, selvangivne fradrag eller de(t) yderligere rentefradrag, som A nu hævder at have krav på.

3.2.2.3 Ad de tidligere skattesager

By- og landsretten har i de to retssager vedrørende afgørelserne for indkomstårene 2007 og 2008 taget stilling til As materielle indsigelser mod beskatningen af 1) maskeret udlodning, 2) indsætninger på As bankkonto henholdsvis 3) erhvervelsen af en (red. information 4 fjernet) for ubeskattede midler, jf. bilag J-K og bilag N-O.

A har ikke ønsket at besvare Skatteministeriets opfordringer (24), om hvilke oplysninger - som ikke allerede har været forelagt for by- og/eller landsretten - der kan føre til, at hun har løftet sin bevisbyrde for, at det omhandlede provenu ved salg af en ejendomsportefølje ikke er tilgået hende, at indsætningerne på hendes bankkonto udgøres af beskattede midler, og at den omhandlede (red. information 4 fjernet) er købt for beskattede midler.

Herefter er der intet grundlag for, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2008, allerede fordi A ikke vil redegøre for, hvilke nye oplysninger, som skulle føre til, at skatteansættelserne er materielt forkerte.

A har heller ikke godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder.

For så vidt angår den angivelige inhabilitet som følge af telefonmødet den 29. april 2015 bemærkes, at skattemedarbejdernes udtalelser blev fremsat mere end 6 år efter, at der var blevet truffet afgørelse i de tidligere skattesager, og udtalelserne blev således ikke fremsat i tilknytning til sagsbehandlingen, der ligger til grund for de to afgørelser. Bemærkningerne giver derfor ikke belæg for, at de omhandlede skattemedarbejdere var inhabile på tidspunktet for afgørelserne og den forudgående sagsbehandling, som altså lå mere end 6 år tilbage i tid.

For så vidt angår den første skattemedarbejder ("SG") bemærkes, at han ingen forbindelse havde til de tidligere sager.

Det forhold, at den anden skattemedarbejder ("IF") i et vist omfang deltog i sagsbehandlingen af de tidligere skattesager, fører ikke i sig selv til, at den pågældende medarbejder er inhabil, jf. SKM2017.319.BR og Den juridiske vejledning, afsnit A.A.7.3.1, om speciel habilitet. A har ikke nærmere uddybet, hvilken særlig personlig interesse, IF skulle have haft i sagens udfald, og der foreligger ikke i øvrigt omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om IF's upartiskhed, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 5.

Skattemedarbejderen "SH", der var sagsbehandler på de to afgørelser , der blev truffet i 2009, var ikke inhabil, allerede fordi han ikke deltog i telefonmødet, og der foreligger ikke i øvrigt omstændigheder, der giver belæg for at fastslå, at han som følge af andre omstændigheder skulle have været inhabil.

Bemærkningen i erklæring af 6. maj 2015 (bilag B, side 1, andetsidste afsnit) om, at SH "i forskellige sager lavet adskillige fejl og har sløset med tal", er ikke nærmere konkretiseret, og det fremgår ikke, at SH har begået sådanne sagsbehandlingsfejl i forbindelse med behandlingen af As skattesager. De to afgørelser, som SH har deltaget i, har efterfølgende været efterprøvet materielt ved både byretten og Østre Landsret.

As bemærkninger om inhabilitet indebærer således ikke, at der foreligger særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Som endnu en begrundelse for, hvorfor der skulle foreligge særlige omstændigheder, anføres det i stævningen, at A i forbindelse med skattesagen fra 2007, der omhandlede maskeret udlodning (bilag 5), indsendte kontospecifikationer fra et af de konkursramte ejendomsselskabers bogholderi, at materialet er bortkommet i SKATs eller Skatteministeriets varetægt, at A har dokumenteret fremsendelsen af materialet over for SKAT ved fremlæggelse af en postkvittering vedrørende et anbefalet brev, og at fremlæggelse af selskabernes bogholderi kunne have haft afgørende betydning for SKATs afgørelse om afvisning af genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2008 (bilag 6), jf. stævningen, afsnit 2.3, 2.3.1, 3.2.8-3.2.11, og påstandsdokumentet, side 4, tredjesidste afsnit, og side 7, andet afsnit.

Det bestrides, at A har indsendt G7-virksomheds regnskabs- og bogføringsmateriale til SKAT, samt at dette materiale har nogen betydning for afgørelsen af genoptagelsessagerne.

Den passage i SKATs afgørelse, som A henviser til (bilag 6, side 17), angår hendes skattesager for 2007-2008 og lyder således:

"Der er ikke herved taget stilling til, om betingelse nr. 1 [at der foreligger en materielt forkert ansættelse] vil kunne opfyldes ved en efterfølgende fremlæggelse af selskabets bogholderi (2007) eller fremlæggelse af dokumentationer vedr. lån til din bror (2008) eller andet." (min understregning)

Det bogføringsmateriale, som SKAT efterspurgte, angår således 2007 og ikke 2008. Imidlertid foreligger der slet ikke noget regnskabs- og bogføringsmateriale for 2007 i skattesagerne, jf. aktlisterne i bilag Q.

De eneste kontospecifikationer, der findes på sagerne, vedrører perioden 1. juli - 1. september 2009, jf. bilag Q, side 9. Aktindsigt i selskabets skattesager ville således alene give A adgang til selskabets bogholderi vedrørende 2008, hvilket ikke er det, SKAT har efterspurgt i sin afgørelse.

A har hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at hun på noget tidspunkt har sendt det omtalte materiale til skattemyndighederne. Tværtimod fremgår det for det første af to uafhængige journaliseringer i SKATs systemer, at det pågældende anbefalede brev af 22. september 2008 ikke indeholdt nogen kontospecifikationer fra selskabets bogholderi, jf. bilag 1, side 21, 5.-10. afsnit. I brevet omtales da også alene to bilag (kopi af pengestrømme og kopi af kvittering for pantebreve), som begge fremgår af SKATs journalisering, hvorimod de påståede kontospecifikationer ikke omtales, jf. bilag P, side 27. For det andet fremgår det af SKATs referat af mødet den 21. juni 2016, hvortil A selv henviser, at den omtalte postkvittering alene blev omtalt, men ikke udleveret til SKAT, jf. bilag 3, side 5, 4. afsnit.

Bemærkningerne om bogføringsmaterialet giver derfor heller ikke anledning til, at der kan ske genoptagelse på grund af særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

3.2.3 Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er ikke opfyldt

For det tilfælde, at retten måtte nå frem til, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, er opfyldt, gøres det gældende, at A på de følgende punkter ikke har overholdt 6månedersfristen for anmodning om genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Det følger af bestemmelsen, at anmodningen om genoptagelse skal være fremsat senest 6 måneder efter, at en skatteyder er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder genoptagelsesanmodningen.

For så vidt angår "skatteskubberen", har A, lige siden hun modtog årsopgørelserne for 2007 og 2008, haft kendskab til, præcist hvad hun har henholdsvis ikke har fået fradrag for.

Rentefradraget baserer sig udelukkende på indberettede oplysninger og As egne selvangivelser.

Omstændighederne, der ligger til grund for fradraget, har således ingen sammenhæng med indsigelsen om, at der skulle foreligge inhabilitet. A er derfor ikke i forbindelse med skattemedarbejdernes udtalelser på telefonmødet den 29. april 2015 "kommet til kundskab" om nye forhold, der kan føre til genoptagelse, og 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er derfor ikke overholdt.

Der er derimod tale om et glemt fradrag, som ikke kan føre til genoptagelse. For så vidt angår As indsigelse om det angiveligt fremlagte og undertrykte regnskabsmateriale fra G7-virksomhed, er 6-månedersfristen heller ikke overholdt. Ifølge A skulle det efterspurgte regnskabsmateriale være blevet sendt til skattemyndighederne den 22. september 2008 (bilag 1, side 13, næstsidste afsnit - side 14, 6. afsnit).

Efterfølgende fandt både SKAT og Landsskatteretten, at A ikke havde godtgjort, at det omhandlede ejendomssalgsprovenu var forblevet i selskabet og ikke havde passeret hendes økonomi (bilag H og I).

A må i hvert fald fra tidspunktet for Retten i Lyngbys dom af 29. juni 2012 (bilag J) være kommet til kundskab om, at det hævdede yderligere materiale ikke indgik i grundlaget for prøvelsen, idet byretten bl.a. lagde til grund, at det omhandlede ejendomssalgsprovenu var tilgået As samlever, og derefter anførte, jf. bilag J, side 9, 1. afsnit, at:

"Der er ingen oplysninger om eller anbringender fra A om, at dette er sket uden hendes viden eller ønske. Det lægges derfor til grund, at beløbet har passeret hendes formuesfære, hvorfor der er tale om skattepligtigt maskeret udbytte for hende." Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er derfor ikke overholdt, hvorfor der ikke kan ske genoptagelse.

3.3 A har ikke ret til yderligere aktindsigt

A har forud for Skatteankestyrelsens afgørelse af 22. oktober 2019 (bilag 2) fået aktindsigt i alle sagsakter vedrørende hendes personlige skattesager for 2007-2008 og i de sagsakter vedrørende det af selskaberne i G7-virksomhed (G3-ApS), som havde indgået i grundlaget for beskatningen af hende, jf. bilag 2, side 3, sidste afsnit, og bilag Q.

Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens afgørelse af 22. oktober 2019 (bilag 2).

Det bestrides, at der ved SKATs erklæring af 5. maj 2015 (bilag B) blev indgået "en aftale med SKAT om, at der skulle meddeles fuld aktindsigt i (red. information 6 fjernet) skattemapper", jf. bilag 4, side 1, 6. afsnit. Det bestrides endvidere, at A har opnået en retsbeskyttet forventning om at få aktindsigt i selskabernes skatteforhold.

Erklæringen er ikke udtryk for et bindende løfte om aktindsigt i selskabernes skatteforhold. Tværtimod følger det af både erklæringen og den tilknyttede emailkorrespondance, at A (naturligvis) alene kan opnå den aktindsigt, "som borgere har krav på", og som er "i overensstemmelse med reglerne om aktindsigt", jf. bilag B, side 2, 4, 6 og 7.

Erklæringen giver således allerede efter dens indhold ikke nogen ret til aktindsigt i yderligere omfang end allerede sket. SKAT kunne i sagens natur ikke love - endsige med nogen bindende virkning love - A aktindsigt i videre omfang, end hvad forvaltningsloven, offentlighedsloven og skatteforvaltningsloven tillader.

Erklæring af 5. maj 2015 (bilag B) kan således ikke have givet A en retsbeskyttet forventning om aktindsigt i videre omfang, end hvad der følger af reglerne om aktindsigt.

A er ikke part i selskabernes skattesager, idet hun ikke har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse heri, og allerede derfor har hun ikke adgang til aktindsigt efter forvaltningslovens regler, jf. forvaltningslovens § 9. Hun er derimod blevet givet aktindsigt i det omfang, det følger af retten til egenacces og princippet om meroffentlighed i offentlighedslovens §§ 8 og 14, stk. 1, sammenholdt med den ubetingede tavshedspligt i henhold til skatteforvaltningslovens § 17, jf. offentlighedslovens § 35.

Det er derfor med rette, at skattemyndighederne ikke har givet A "ubegrænset" eller "fuld" aktindsigt i afgørelserne vedrørende selskaberne. Det bestrides i øvrigt, at det er nødvendigt, at A gives "fuld" eller "ubegrænset" aktindsigt, for at hun kan kontrollere de af SKAT foretagne ansættelser, eller for at hun kan dokumentere, at der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse.

Som anført ovenfor har A fået aktindsigt i alle sagsakter vedrørende hendes personlige skattesager for 2007-2008 og i de sagsakter vedrørende selskaberne, som har indgået i grundlaget for beskatningen af hende, jf. bilag 2, side 3, sidste afsnit, og bilag Q. A er dermed i besiddelse af det fornødne grundlag til at gennemføre den ønskede kontrol af de omhandlede skatteansættelser og til eventuelt at dokumentere, at der er grundlag for genoptagelse.

A har under alle omstændigheder ikke løftet bevisbyrden for, at der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse, jf. ovenfor, afsnit 3.2.

Hvad angår "skatteskubberen" bemærkes, at "skatteskubberen" ikke havde nogen tilknytning til selskaberne i G7-virksomhed, men alene vedrørte As personlige økonomi. A har fået aktindsigt i alle sagsakter vedrørende hendes personlige skattesager for 2007-2008. Der er derfor ikke noget i relation til "skatteskubberen", der giver grundlag for at give A aktindsigt i videre omfang end allerede sket.

Særligt for så vidt angår As interesse i at få aktindsigt i G3-ApS' bogholderimateriale, giver SKATs afgørelse af 19. august 2016 (bilag 6) heller ikke grundlag for at konkludere, at aktindsigt i dette materiale er afgørende - eller i det mindste væsentligt - for As muligheder for at varetage sine interesser. Det fremgår ikke - som anført i stævningen, afsnit 3.2.10 - af afgørelsen (bilag 6, side 17), at "netop fremlæggelsen af selskabets bogholderi kunne føre til en ændret afgørelse i sagen".

Af passagen i SKATs afgørelse, som A henviser til, fremgår derimod:

"Der er ikke herved taget stilling til, om betingelse nr. 1 [at der foreligger en materielt forkert ansættelse] vil kunne opfyldes ved en efterfølgende fremlæggelse af selskabets bogholderi (2007) eller fremlæggelse af dokumentationer vedr. lån til din bror (2008) eller andet." (min understregning)

Det fremgår således eksplicit, at der ikke er taget stilling til, om fremlæggelse af bogholdningsmaterialet for 2007 kunne føre til et andet resultat. Som anført ovenfor, i afsnit 3.2.2.3, indgår dette materiale ikke i skattesagerne, jf. aktlisterne i bilag Q, og A ville derfor ikke få adgang til materialet, selvom hun blev givet "fuld" aktindsigt.

Det forhold, at det fremgår af SKATs erklæring af 5. maj 2015 (bilag B), at en sagsbehandler, SH, hos SKAT har "lavet adskillige fejl og sløset med tal", kan heller ikke føre til, at A skal have aktindsigt i videre omfang, end hvad der følger af retten til egenacces og princippet om meroffentlighed i offentlighedslovens §§ 8 og 14, stk. 1, sammenholdt med den ubetingede tavshedspligt i henhold til skatteforvaltningslovens § 17, jf. offentlighedslovens § 35.

Navnlig ikke i et tilfælde som det foreliggende, hvor A allerede har fået aktindsigt i det nødvendige materiale for at kontrollere og eventuelt dokumentere, om der måtte være begået fejl i hendes sager.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Aktindsigt

På baggrund af erklæringen af 6. maj 2015 behandlede Skat spørgsmål om genoptagelse af As skatteansættelser for 2006-2008 samt for 2007 og 2008. Under denne behandling fremsatte hendes samlever den 15. januar 2016 anmodning om aktindsigt i selskaberne i G7-virksomheds skattesager.

Det lægges til grund, at As tidligere havde fået aktindsigt i sagsakterne vedrørende hendes personlige skatteforhold og i de sagsakter vedrørende G3-ApS som havde betydning for beskatningen af hende.

Skat har den 8. december 2017 truffet afgørelse om delvist afslag på anmodningen om aktindsigt. Skatteankenævnet har stadfæstet afgørelsen den 22. oktober 2019. Retten tiltræder Skatteankenævnets begrundelse og afgørelse i medfør af offentlighedslovens § 8 og skatteforvaltningslovens § 17. Retten bemærker herved, at A ikke er part i selskabernes skattesager. I det omfang, der har foreligget oplysninger i disse sager, som har haft betydning for hendes personlige skatteforhold, er der i medfør af offentlighedslovens § 8 givet aktindsigt heri, hvilket har været tilfældet for så vidt angår en ikke medregnet ejendomsavance i 2007. Der har derimod ikke kunnet gives aktindsigt i oplysninger om selskabernes økonomiske forhold, erhvervsmæssige forhold eller skatteforhold, jf. skatteforvaltningslovens § 17, ud over oplysninger, der har været offentligt tilgængelige.

Særligt om erklæringen af 6. maj 2015 bemærker retten, at der ikke heri er givet eller har kunnet gives et tilsagn om aktindsigt i selskabernes skattesager.

Skatteministeriet frifindes herefter for As påstand 4.

Genoptagelse

Der kan i sagen ikke ske genoptagelse af As skatteansættelser for 2006-2008 efter de almindelige regler i skatteforvaltningslovens § 26, da fristerne heri er overskredet. Adgangen til genoptagelse skal herefter findes i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Efter denne bestemmelse kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat uanset fristerne i § 26 foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder. Det påhviler borgeren at bevise, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt.

Bestemmelsens kan navnlig tænkes anvendt, hvor der foreligger omstændigheder, som ligger uden for de mere objektive tilfælde i § 27, stk. 1, nr. 1-7. Særlige omstændigheder kan eksempelvis foreligge, hvis der foreligger myndighedsfejl, der har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

2006-2008:

Det fremgår af sagen, at As samlever på mødet med Skat den 1. juli 2015 anmodede om fradrag for køb af vedhængende renter og for renter af gæld i 2007 og omkringliggende år. Han pegede herved på, at hun vist nok i 2007 havde en meget stor værdibeholdning på omkring 50 mio.kr., og at der var tale om en sædvanlig og anerkendt "skatteskubber".

Det lægges til grund, at "skatteskubberen" blev erhvervet i 2007, og at der derfor ikke i 2006 har været tale om fradragsberettigede udgifter.er tale om oplyste Det må endvidere lægges til grund, at der i 2007 og 2008 blev givet A fradrag på henholdsvis 1.420.320 kr. og 1.517.413 kr. på grundlag af indberetninger fra G8-A/S, og at hun ikke har anmodet om yderligere fradrag eller indsendt yderligere oplysninger efter modtagelse af selvangivelser og årsopgørelser.

Retten finder ikke, at betingelserne for genoptagelse af ansættelserne for 20062008 med henblik på at give A yderligere fradrag for den såkaldte "skatteskubber" er opfyldt, idet det ikke er godtgjort, at der er tale om materielt forkerte ansættelser, eller at der er begået myndighedsfejl, heller ikke i form af inhabilitet hos skattemedarbejdere, idet fradragene er givet på grundlag af indberetningerne i 2007 og 2008 fra (red. information 5 fjernet).

For så vidt angår skattesagerne fra henholdsvis 2007 om maskeret udlodning og 2008 om indsættelser på As konto og erhvervelse af en bil bemærkes, at der er truffet afgørelser herom af Skat og Landsskatteretten samt af byretten og landsretten. Hendes indsigelser mod beskatningerne af de anførte forhold er således senest prøvet af landsretten i domme af 14. april 2015 og 8. maj 2014.

Der er ikke af A fremlagt oplysninger, som kan føre til, at det må anses for godtgjort, at afgørelserne for 2007 og 2008 er materielt urigtige. Det er heller ikke godtgjort, at der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder. Retten finder således ikke, at udtalelserne, der fremkom efter telefonsamtalen den 29. april 2015 mellem As samlever og en medarbejder i Skat i sig selv kan få indflydelse på spørgsmålet om genoptagelse af afgørelser, der er truffet en årrække tidligere. I erklæringen af 6. maj 2015 er det anført, at en skattemedarbejder benævnt SH, der havde medvirket i behandlingen af sagerne i 2007 og 2008, i forskellige sager har lavet adskillige fejl og sløset med tal. Retten bemærker hertil, at sagerne senere er behandlet i Landsskatteretten samt ved byret og landsret. Der foreligger ikke konkrete oplysninger om øvrige forhold, herunder inhabilitet, der kan anses som myndighedsfejl.

Betingelserne i § 27, stk. 1, nr. 8, for genoptagelse af As ansættelser i 2006-2008 samt særskilt for 2007 og 2008 findes herefter ikke opfyldt.

Skatteministeriet frifindes derfor for As påstand 1, 2 og 3.

Sagsomkostninger

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet, jf. retsplejelovens § 312, stk. 1. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, omfang og forløb fastsat til dækning af advokatudgift med 100.000 kr., jf. retsplejelovens § 316, stk. 1. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale 100.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.