Dokumentets metadata

Fratrædelsesgodtgørelse - forskelsbehandlingsloven - tort - substitution - administrativ praksis

Retten fandt, at en tilbudt kompensation fra den skattepligtiges fagforening havde karakter af en skattepligtig fratrædelsesgodtgørelse. Retten henviste til, at kompensationen var direkte forbundet med den skattepligtiges afskedigelse, og at den måtte sidestilles med en godtgørelse for forskelsbehandling i forbindelse med afskedigelse. Som følge af de væsentlige lighedspunkter med godtgørelser efter ligebehandlingslovens § 9, som er skattepligtige efter ligningslovens § 7 U, stk. 1, fandt retten, at også den tilbudte kompensation vil være skattepligtig efter denne bestemmelse. Den skattepligtige havde ikke godtgjort, at der ved afskedigelsen forelå sådanne særlige omstændigheder, at der var grundlag for at anse godtgørelsen som en skattefri tortgodtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 eller principperne deri. Herefter, og da den skattepligtige ikke kunne støtte ret på en ophævet administrativ praksis, blev Skatteministeriets frifindelsespåstand taget til følge

Sagens parter

A

(v/beskikket advokat Per Justesen)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Mattias Chor)

Afgørelsen er truffet af byretsdommer

Henriette Frölich.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 16. marts 2020.

Sagen drejer sig om, hvorvidt en økonomisk kompensation fra en fagforening er skattepligtig eller ej.

A har fremsat følgende påstand:

"Skatteministeriet skal anerkende, at det bindende svar på A's spørgsmål om, hvorvidt kompensation udbetalt af (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) på baggrund af (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) 's klagenævns udtalelse af 23. august 2018 ændres til Ja."

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

A var ansat i G1 fra december 2009, og indtil han blev afskediget den 4. oktober 2013 efter 120 dages sygdom. A rettede den 20. marts 2016 henvendelse til (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) s Klagenævn, som den 23. august 2018 besvarede henvendelsen således:

"Din henvendelse til (red. navn på lønmodtagerforening fjernet)'s Klagenævn

Du har i mail af 20. marts 2016 klaget over, at du aldrig modtog tilstrækkelig råd og vejledning af din fagforening vedrørende din sag og dine problemer med butikschefen. Du oplyser, at du har dokumentation for, at (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) har overenskomst med G1 A/S.

G1 overholdt altid (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) overenskomsten, men din chef ville ikke overholde kontraktens punkter. Du mener, at (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) var været passiv omkring din sag, og du er heller ikke blevet vejledt af (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) om, at du selv skal anmelde din butikschef for mobning osv.

Det fremgår af sagen, at du blev opsagt fra G1, da du var syg i 2013.

Jeg har nu gennemgået sagen med dens bilag og har under sagens behandling indhentet bemærkninger fra (red. navn på lønmodtagerforening fjernet).

(Red. navn på lønmodtagerforening fjernet) har til klagen oplyst, at du blev meldt ind i (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) den 24. august 2011, og at du i november måned 2013 rettelse henvendelse til afdelingen, da du i oktober var blevet opsagt fra G1 med henvisning til 120-dages reglen. Afdelingen rettede henvendelse til (red. navn på arbejdsgiverforening fjernet), og der blev indgået et forlig i sagen underskrevet ved protokollat af 23. januar 2014. Dit opsigelsesvarsel blev forlænget med 3 måneder, og forliget blev underskrevet af både dig og afdelingen.

To dage efter modtager afdelingen et brev fra dig, hvor du rejser en række punkter til sagen, og du medsender en oversigt over den betaling, som du mener at have til gode hos din tidligere arbejdsgiver, samt nogle punkter du var utilfreds med på arbejdspladsen.

Afdelingsmedarbejderen, IA, havde besvaret dine spørgsmål, og du havde skrevet svarene med ind i brevet. Du var på et tidligere tidspunkt i kontakt med en organiser, JC, men han var ikke en faglig medarbejder.

Afdelingen oplyser, at man havde afholdt flere møder med dig, hvor dine spørgsmål og krav var blevet drøftet. Du mener, at du blev snydt under din praktikperiode i 2010, hvilket ligger forud for dit medlemskab af (red. navn på lønmodtagerforening fjernet). Afdelingen havde alligevel gennemgået dette, og svaret dig, at man i (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) ikke mente, at du var blevet forkert aflønnet, eller at dine ansættelsesvilkår havde været ukorrekte.

(Red. navn på lønmodtagerforening fjernet) oplyser, at du selv fejlagtigt troede, at du havde været ansat til 27 timer, hvor du havde været ansat til 37 timer om ugen. Du mente af den årsag, at du havde 400 timer til gode, men afdelingen måtte oplyse, at det ikke var et gennemførligt krav.

Herefter går der næsten et år, og du vender tilbage til sagen i december 2014. Du oplyste, at du havde været syg og ville vende tilbage, når du fik det bedre. Du vender tilbage i september 2015 og vil gerne tale med en ny medarbejder i afdelingen. Afdelingen oplyser, at du også har talt med LR i afdelingen, som også måtte oplyse dig om, at din tidligere arbejdsgiver, G1, ikke er omfattet af en overenskomst med (red. navn på lønmodtagerforening fjernet), og at (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) derfor ikke kan gøre overenskomsten gældende over for den forretning.

Afdelingen oplyser, at problematikkerne om mobning, diskrimination og forskelsbehandling ikke tidligere har været gjort gældende af dig, men at dette først sker flere måneder efter protokollatet er underskrevet af alle parter. Afdelingen oplyser, at de har gennemgået alle aspekter af, hvad du har spurgt om, og det har ikke været muligt for afdelingen at finde noget, som der kunne og skulle rejses sag om over for arbejdsgiver.

(Red. navn på lønmodtagerforening fjernet) oplyser, at din opfattelse af vilkårene for ansættelsen er fejlagtige, herunder om at du havde været ansat i en overenskomstdækket forretning, hvilket du ikke var, og om at (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) kan rejse krav med tilbagevirkende kraft, fordi din direkte overordnede i sin tid "truede" dig med fyring. Du ville endvidere have rejst en sag i anledning af arbejdsmiljøet i butikken, og at du ikke blev forfremmet, selvom du efter eget udsagn var den bedste sælger i forretningen.

(Red. navn på klagenævn fjernet) sendte skrivelsen fra (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) til bemærkninger hos dig, og du har svaret, at du aldrig har fået en personlig samtale med faglig chef, MW, selvom du har bedt om dette.

Du synes, at afdelingens svar har en ubehagelig tone, som om du skal miskrediteres. Fx oplyser du om "bedste sælger i butikken" påstanden, at butikken ofte belønnede den bedste sælger med gaver som PC eller lignende, og her blev du flere gange bedste sælger - ikke bare i din afdeling, men i hele butikken. Du vedlægger en salgsoversigt til belysning af dette.

Du oplyser, at det er korrekt, at dine henvendelser til (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) til tider har været sporadiske, og det skyldes, at du lider af bl.a. PTSD, angst og depression.

M.h.t. ansættelsesvilkårene i G1 handler det ikke om, hvorvidt du var ansat til 27 eller 37 timer om ugen, men om længden af ansættelsen. Oprindeligt var ansættelsen på 9 måneder af 27 timer, og det blev ændret til 7 måneder, da du havde arbejdet 37 timer om ugen.

Du er klar over, at butikken ikke på daværende tidspunkt havde overenskomst med (red. navn på lønmodtagerforening fjernet), men i personalehåndbogen angives det, at de bestræber sig på at følge denne. Med hensyn til mobningen og arbejdsmiljøet fra din nærmeste chef, NE, er det ikke rigtigt, at du først efter forliget gjorde opmærksom på dette. To (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) medarbejdere bad dig om at lave optagelser med din chef, så de selv kunne høre, hvordan det foregik, når han kom med voldsomme udbrud.

Du mener, at NE stod i vejen for at hjælpe dig videre i dit arbejds- og sygdomsforløb ved bl.a. at komme med ubehagelige udtalelser om din sygdom. Dette var med til at forværre din situation.

Du mener fortsat, at (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) ikke har rådgivet og vejledt dig nok eller har rejst krav mod G1. Du fik heller ikke oplyst, at du selv skulle rette henvendelse til (red. navn på arbejdsgiverforening fjernet), (red. navn på styrelse fjernet) og (red. navn på tilsyn fjernet) for at rejse krav.

Du har i dine bemærkninger beskrevet, hvordan NE havde opført sig ved nogle lejligheder under din ansættelse samt fremsendt mailkorrespondance med to (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) -medarbejdere, og du beskriver, at du mangler løn for overarbejde i praktikperioden i 2010-2011, anciennitetstillæg fra 2009-2014 samt erstatning for usaglig opsigelse.

Vi fremsendte dit svar til (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) til bemærkninger og afdelingen har svaret, at (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) (IA) først trådte ind i sagen, da du blev opsagt efter 120-dages reglen i november 2013. IA havde ikke været i kontakt med dig, mens du arbejdede i G1, og IA havde derfor heller ikke hørt om arbejdsmiljøet og det overfald, du omtaler.

M. h.t. opsigelsen efter 120-dages reglen så oplyser afdelingen, at den overfor IA var beskrevet som værende en følge af sygdom i forbindelse med en blindtarmsoperation. Da IA gennemgik vagtplanerne for det sidste år, nåede han frem til 131 dage, hvor du protesterede og mente, at det kun var 127 dage.

IA kontaktede (red. navn på arbejdsgiverforening fjernet), og selvom grundlaget var tyndt forhandlede IA sig frem til, at få opsigelsesvarslet forlænget til det normale varsel (uden fintælling af sygedagene), men på grund af det store sygefravær (blindtarmsoperationen) vurderedes opsigelsen til at være saglig. Der blev derfor indgået et forlig, som også du underskrev.

Der blev ikke på noget tidspunkt talt om at anmelde det som arbejdsskade, og du anmodede heller ikke om dette.

IA lovede dig at gennemgå nogle gamle krav, som du mente at have, men mange af kravene var baserede på overenskomsten, og i de kontrakter, som afdelingen modtog fra dig, var der ikke mulighed for at rejse krav om anciennitetstillæg eller minimalløn for faglært. Der var ikke overenskomst i G1 i Y1-by, og det var ikke individuelt aftalt.

Med hensyn til praktikperioden vurderer afdelingen efter en gennemgang af de forskellige aftaler, at du fra den 1. august 2010 til den 30. april 2011 (før du blev meldt ind i (red. navn på lønmodtagerforening fjernet)) var ansat til 37 timer om ugen. De 27 timer, der står på forsiden, vurderer afdelingen som værende en skrivefejl. På side 2 fremgår det også, at arbejdstiden er 37 timer ugentligt. 15.000 kr. for 27 timer ugentligt forekommer også afdelingen af være en meget høj løn for en (red. type af uddannelse fjernet) studerende. Du skriver imidlertid også selv, at det er aftalens længde, der er det afgørende. Det er meget længe siden, at du var i en praktikperiode, og der er ingen korrespondance mellem dig, (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) og G1 vedrørende forkert løn i denne periode, så det er svært at redegøre herfor.

Det er korrekt, at du i maj 2011, altså måneden efter praktikkens ophør, også modtog en løn på 15.000 kr. Din ansættelseskontrakt med en løn på 17,500 kr. trådte imidlertid først i kraft pr. 1. juni 2011, så hvad der var aftalt for maj måned, kan afdelingen ikke vide. Dette ligger imidlertid også forud for dit medlemskab af (red. navn på lønmodtagerforening fjernet).

Uanset om G1 i sin personalehåndbog skriver, at de bestræber sig på at følge (red. navn på lønmodtagerforening fjernet)'s regler, så er det jo ikke et vilkår, som kan give den ansatte rettigheder efter butiksoverenskomsten. (Red. navn på lønmodtagerforening fjernet) har derfor heller ikke rejst krav efter denne.

Afdelingen oplyser, at man gentagne gange har forsøgt at opnå overenskomst med G1, men at det kun er lykkedes i ganske få butikker på landsplan, og din arbejdsgiver var desværre ikke en af dem. Organiseren, JC, kan godt have været i kontakt med dig for at prøve at få en overenskomst i butikken, men han kan umuligt have rådgivet om arbejdsmiljø m.v.

(Red. navn på lønmodtagerforening fjernet) har rejst de krav og spørgsmål, som man har mente, at der var belæg for, men afdelingen kan ikke rejse krav efter overenskomsten, da denne ikke var tiltrådt af arbejdsgiveren.

Afdelingen mener heller ikke, at de er blevet gjort opmærksomme på, at du ønskede hjælp til anmeldelse af en arbejdsskade eller arbejdsbetinget lidelse, så det er ikke sket. Afdelingen ved heller ikke, hvilken skade det skulle vedrøre.

Afdelingen finder ikke, at man har mulighed for at kommentere, at du mener, at din tidligere chef har stået i vejen for dit sygdoms- og arbejdsforløb. (Red. navn på lønmodtagerforening fjernet) medarbejderen LR kan ikke erindre, at han skulle have aftalt med dig, at du skulle optage din chef i G1, og afdelingen har heller ikke hørt en sådan optagelse.

Du har hertil svaret, at du står uforstående overfor, at (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) ikke vil kommentere på, at din chef skulle hjælpe dig videre i dit sygdomsforløb, da NE jo skulle have foretaget kompensationsforanstaltninger for at fastholde dig i jobbet.

Du henviser til en anden sag, hvor (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) omtaler dette i et nyhedsbrev.

Du beskriver dit jobforløb i G1 og medsender et brev af 24. maj 2013, som du selv afleverede til IA eller hans kollega OD om din chef. Du spørger, om chefen må fyre sin medarbejder, når han er bekendt med medarbejderens psykiske og fysiske udfordringer. Du mener i øvrigt, at det også må have betydning, at du faktisk var den bedst sælgende medarbejder i Y1-by afdelingen.

Om (red. navn på lønmodtagerforening fjernet)'s indtræden oplyser du, at du allerede var i kontakt med IA i starten og midten af 2013. Han var hele tiden bekendt med din situation. IA mente imidlertid ikke, at han kunne hjælpe dig med dine problemer, da det lå udenfor hans kompetenceområde. IA var dengang studentermedhjælp i (red. navn på lønmodtagerforening fjernet). IA skulle have henvist til en PY eller faglig sagsbehandler, så du kunne få vejledning og hjælp til at rejse sagen m.v.

Du mener også, at (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) skulle have rådgivet dig om mulighedserklæringer og kompensationsforanstaltninger for at bevare dig i jobbet, ligesom der skulle have været taget kontakt til din butikschef for at løse problemerne.

Du mener i øvrigt, at det er en misforståelse, når (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) afdelingen tror, at 27/37 timer er en skrivefejl. Der er tale om en ændret kontrakt, hvor lønnen skulle have været ændret.

På baggrund af dette fastholder du dine krav og klager over (red. navn på lønmodtagerforening fjernet).

(Red. navn på lønmodtagerforening fjernet) har hertil bemærket, at du blev opsagt med henvisning til 120-dages reglen, og at sagen blev forhandlet og afsluttet med et protokollat, som du selv underskrev.

Afdelingen har ikke haft kendskab til eller været involveret i det overfald, som du har beskrevet, og dermed ikke i en arbejdsskadesag. (Red. navn på lønmodtagerforening fjernet) har aldrig set de lægeerklæringer, som du nu fremsender, og de har heller ikke haft kendskab til, at du var psykisk syg, herunder på grund af en arbejdsulykke.

Afdelingen har kun været vidende om, at det lange sygefravær blandt andet skyldtes en operation.

Afdelingen oplyser, at man flere gange har forsøgt at opnå en overenskomst med butikken, men at det ikke er lykkedes, og at det formentlig er i den forbindelse, du har haft kontakt med (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) medarbejderen (organiseren) JC. Din sag i (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) regi har på intet tidspunkt handlet om mobning, chikane og forskelsbehandling, og afdelingen afviser at have fejlrådgivet dig.

(Red. navn på lønmodtagerforening fjernet) finder det dybt beklageligt, at du ikke føler dig tilstrækkeligt rådgivet, men afdelingen ser din klage og kommentarer som en efterrationalisering.

Du har hertil efterfølgende oplyst, at du underskrev forliget, da du fik oplyst af (red. navn på lønmodtagerforening fjernet), at det var en del af sagen, og at dine krav ud over opsigelsen ville blive behandlet efterfølgende.

Det af dig nævnte overfald skete 4 dage efter din indmeldelse i (red. navn på lønmodtagerforening fjernet), og det er ukorrekt, at (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) ikke havde kendskab til overfaldet, mobningen eller diskriminationen. Du henvendte dig også adskillige gange til (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) vedrørende lægeattester og mulighedserklæringen.

Du forstår ikke, hvordan din klage og bemærkninger kan betragtes som efterrationaliseringer, og du mener, at (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) glemte adskillige ting ved forhandlingen med (red. navn på arbejdsgiverforening fjernet).

(Red. navn på lønmodtagerforening fjernet) oplyser hertil, at man afviser, at protokollatet blev fremlagt som led i en opsigelsessag. Det du blev lovet var, at din tidligere spørgsmål om manglende løn og rettigheder efter overenskomsten ville blive gennemgået efter forhandlingen om opsigelsen. Afdelingen fastholder, at man ikke var bekendt med dit overfald. Afdelingen har desværre ikke modtaget brevet skrevet af din socialrådgiver fra dig.

Det er afdelingens erfaring, at det er svært at gøre noget ved problematikker vedrørende arbejdsmiljø, når man først er fratrådt, og afdelingen fastholder, at IA ikke var bekendt med detaljerne om arbejdsmiljøet, ligesom afdelingen ikke kendte til din PTSD. Afdelingen oplyser, at du aldrig har beskrevet dig selv som depressiv eller psykisk handicappet, men havde oplyst, at du følte dig stresset af lederen og havde været sygemeldt siden din blindtarmsoperation.

Protokollatet indgået med (red. navn på arbejdsgiverforening fjernet) blev underskrevet som afslutning af sagen omkring opsigelsen, og indholdet blev forelagt dig og drøftet med dig inden underskrivelsen.

Herefter påpeger afdelingen flere punkter i dine argumenter, som afdelingen betragter som ukorrekte, herunder at du ikke kan have haft kontakt til IA den 24. maj 2013, da denne medarbejder først blev ansat den 3. juni 2013, samt at IA ikke afholdt møder med medlemmer.

Det er korrekt, at IA modtog et brev den 26. november 2013, men det fremgik af brevet, at arbejdsmiljøet var anspændt, og at der var nogle lønkrav, men der var ingen oplysninger om en psykisk diagnose.

Afdelingen fastholder, at der ikke var nogle fremkommelige krav at rejse over for arbejdsgiver.

Forelagt disse bemærkninger har du oplyst, at det er korrekt, at en del af spørgsmålene efterfølgende blev gennemgået af (red. navn på lønmodtagerforening fjernet), men ikke dem alle. Der svares ikke på punkterne om lønforhandling, mobning, arbejdsmiljø og diskrimination, ligesom der heller ikke bliver taget stilling til brevet fra socialrådgiveren.

Du fremsender kopi af et brev af 24. maj 2013 til (red. navn på lønmodtagerforening fjernet), hvor du klager over mobning og diskrimination, en mail af 25. april 2014, hvor du oplyser til IA, at du var blevet mobbet af chefen, samt at du havde behov for vejledning om klagevejledning og anmeldelse til (red. navn på styrelse fjernet), samt et brev af 25. januar 2014 hvor du også oplyser, at du føler dig mobbet og diskrimineret.

Du oplyser, at socialrådgiverens brev samt dit oplæg vedrørende mulighedserklæringen blev afleveret til (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) medarbejderen QU, og at man så måtte forvente, at oplysningerne blev videregivet til den næste sagsbehandler. Selv hvis brevet ikke var med, så havde det været IA's pligt at påtale dette, hvis et omtalt dokument manglede.

Du fastholder, at brevet fra socialrådgiveren blev afleveret til QU, så det er (red. navn på lønmodtagerforening fjernet)'s fejl, hvis brevet ikke er kommet med over til den nye sagsbehandler.

Du fastholder tillige, at der var ting, som (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) burde have medtaget - men undlod at gøre - i relation til forhandlingen med (red. navn på arbejdsgiverforening fjernet), ligesom IA aldrig svarede på punkterne om lønforhandling, arbejdsmiljø, diskrimination og mobning.

(Red. navn på lønmodtagerforening fjernet) har afsluttende svaret på dine bemærkninger, og afdelingen oplever, at du efterrationaliserer og fremlægger bilag, som ikke har været kendt i sagen tidligere. Afdelingen undrer sig over, at du ikke tidligere har meddelt IA, at du havde et handicap, der medførte en funktionsnedsættelse.

I din redegørelse af 18. februar 2016 skrev du, at du var sygemeldt på grund af en blindtarmsoperation, og at du derefter blev fyret. (Red. navn på lønmodtagerforening fjernet) fastholder, at man ikke havde kendskab til, at fraværet og senere opsigelsen efter 120-dages reglen var begrundet i et handicap og en funktionsnedsættelse.

Afdelingen konstaterer også, at du selv mente, at du var den bedst sælgende medarbejder i varehuset, og at du ikke havde nævnt funktionsnedsættelser i den anledning.

Afdelingen imødeser gerne oplysninger om dine funktionsnedsættelser.

Du har afsluttende bemærket, at du finder det helt utroligt, at afdelingen bliver ved med at ignorere fakta.

Det er korrekt, at sygemeldingen i juni 2013 var på grund af en blindtarmsoperation, men sygemeldingen blev forlænget på grund af PTSD, stress og depression, hvilket du også har redegjort for i dine tidligere indlæg til sagen i 2016.

Du forstår heller ikke, at (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) fortsat nægter at have oplysning om din PTSD, når du har meddelt dette ved mødet med QU og en kvindelig medarbejder fra (red. navn på lønmodtagerforening fjernet). Du har lydoptagelse af dette! På dette møde redegjorde du også for, at følgerne af blindtarmsoperationen kun var en del af sygemeldingen.

Du fastholder derfor, at (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) var informeret om din PTSD udløst af overfaldet samt den stress, der blev udløst af arbejdsmiljøet.

Du fastholder også, at JC fra (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) ved et besøg i G1 i Y1-by i september 2012 blev oplyst om overfaldet, og at du skulle til behandling ved en psykolog.

I maj 2013 afleverede du et brev til SP, og den 22. august afholdtes der møde, og du afleverede et brev til LR og en kvindelig medarbejder.

Du finder ikke, at det er dit ansvar, at OD og LR ikke videregiver akter i sagen. Du mener til gengæld, at IA burde have gjort dig opmærksom på, at der manglede det brev i mailen, som du havde refereret til.

Du vil gerne imødekomme ønsket om et møde med (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) og Klagenævnet.

Efter det afholdte møde mellem dig, (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) og (red. navn på klagenævn fjernet) er der afgivet afsluttende bemærkninger.

(Red. navn på lønmodtagerforening fjernet) har afsluttende bemærket, at det selvfølgelig har påvirket afdelingen at se, hvordan tingene har udviklet sig for dig.

Afdelingen har ved afgivelsen af bemærkningerne specielt fokus på lydfilerne fra de samtaler, som du har fremsendt lydfiler fra.

(Red. navn på lønmodtagerforening fjernet) har opstillet følgende korte oversigt over forløbet:

(Red. navn på lønmodtagerforening fjernet) mener, at samtalen af 22. august 2013 ikke kan stå alene i forhold til de mange møder og skriftlige spørgsmål m.v., der har været mellem dig og afdelingen.

Du har over en periode på 3½ år stillet en lang række spørgsmål vedrørende overenskomstforhold, anmeldelse af arbejdsskadesag, arbejdsmiljø, lønforhold m.v., der løbende er blevet besvaret af afdelingen.

Samtalen den 22. august mellem dig og to (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) medarbejdere havde til formål at klæde dig på til en sygesamtale med din leder dagen efter, og hensigten var at fastholde dig på arbejdspladsen efter en blindtarmsoperation. Samtalen skal ses i den sammenhæng og ikke i forhold til en efterfølgende opsigelsessituation.

Det fremgår bl.a. også af samtalen, at du skal vende tilbage med en opfølgning på sygesamtalen, hvilket dog ikke skete. Af den efterfølgende korrespondance fremgik det, at du bekræftede, at du var sygemeldt i 3 måneder (6/6-13 - 6/9-13) på grund af en blindtarmsoperation og derefter blev fyret. Du mente, at fyringen var uberettiget på grund af manglende rundbordssamtale og "erklæringsmulighed".

Under samtalen forklarer du også to gange om din blindtarmsoperation, hvorfor det var nærliggende for (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) -medarbejderne at antage, at sygemeldingen netop skyldtes operationen. Du forklarer endvidere, at dit sygefravær ikke er højere end gennemsnittets, men tværtimod lavere end kollegernes.

Afdelingen vurderer, at du under samtalen giver udtryk for, at du ønsker at udvikle dig i virksomheden, og at du som medarbejder ligger over gennemsnittet.

Med hensyn til dine psykiske udfordringer forklarer afdelingen, at du ved mødet, fortæller, at du har haft en depression på grund af stress og har afsluttet et behandlingsforløb i den anledning. Du fortæller også, at du privat (uden for arbejdstiden) har været udsat for et overfald, og at du ikke ser dig i stand til at arbejde i din konkrete butik længere, og at din læge har opfordret dig til at finde en bolig og et job, der ikke er i Y1-by. Din nærmeste leder ville ikke imødekomme dit ønske om et job i en anden butik, da din leder vurderede, at du ikke ville kunne klare et andet job i virksomheden.

Afdelingen oplyser, at samtalen også berørte mange andre punkter, herunder almindelige faglige spørgsmål om lønforhold, manglende lønsamtale og utilfredshed med din nærmeste leder m.v.

Den 2. samtale med (red. navn på lønmodtagerforening fjernet), som du har optaget på en lydfil, omhandler din opsigelse. Afdelingen vurderer, at du er ked af det og bitter på din arbejdsgiver, og I taler om generelle forhold i forhold til din personlige og faglige situation. Du bliver tilbudt en bisidder og en samtale med (red. information 1 fjernet). Din opsigelse overdrages herefter til en faglig medarbejder, og der oprettes en sag.

(Red. navn på lønmodtagerforening fjernet) vurderer på baggrund af det samlede forløb og under hensyntagen til forholdene på tidspunkterne for de to samtaler samt sagsforløbet vedrørende 120-dages reglen, at du ikke fremstod på en sådan måde, at hverken afdelingen eller Jobcenteret har haft grund til at tro eller vurdere, at der på grund af en kronisk eller længerevarende lidelse som depression eller lignende kunne rejses et krav om godtgørelse for usaglig opsigelse eller forskelsbehandling.

Afdelingen henviser her til Jobcenterets opfølgningsplan fra dagen efter 1. samtale med (red. navn på lønmodtagerforening fjernet), hvoraf det bl.a. fremgår, at "dine sociale problemstillinger fylder meget", og at "A forventes raskmeldt snarest muligt".

(Red. navn på lønmodtagerforening fjernet) mener ikke, at afdelingen har haft anledning til at mistænke din psykiske tilstand som anledning til opsigelsen. Ud fra dine egne oplysninger har afdelingen vurderet, at sygefraværet primært skyldtes blindtarmsbetændelsen. Afdelingen har derfor ikke vurderet, at der var mulighed for at rejse en sag om forskelsbehandling i anledning af din opsigelse efter 120 dages sygdom.

At tingene efterfølgende har vist sig at forholde sig noget anderledes, berører afdelingen dybt, og man kunne ved mødet med (red. navn på klagenævn fjernet) se, hvor svært du havde det, men det var der på tidspunktet for den oprindelige vurdering ikke noget, der tydede på.

Der blev den 2. januar 2014 indgået et forlig med (red. navn på arbejdsgiverforening fjernet), hvoraf det fremgik, at parterne herefter ikke havde noget krav mod hinanden som følge af opsigelsen. Du underskrev protokollatet den 23. januar 2014, og du accepterede dermed forliget, efter at der havde været tilstrækkelig lang tid til at undersøge, om protokollatet var dækkende i forhold til opsigelsen, og det forekommer derfor afdelingen helt urealistisk, at sagsbehandleren skulle have sagt, at sagligheden kunne tages op efterfølgende.

(Red. navn på lønmodtagerforening fjernet) sammenfatter derfor sin holdning til din klage med, at du har modtaget svar på de spørgsmål, som du har haft; at der ved opsigelsen blev foretaget en vurdering af, om sygdommen var langvarig eller forbigående, og at opsigelsen efter 120 dages-reglen derfor var sagligt begrundet.

Du har hertil afsluttende at du synes, at det er en eklatant fejl, at (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) ikke startede en sag eller skrev et notat, da du på et møde informerede en medarbejder i afdelingen om dine psykiske problemer afleverede papirer om din tilstand.

Du fastholder derfor dine tidligere klager, da både (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) og din tidligere arbejdsgiver var informeret om din tilstand (PTSD).

Du har herefter fremsendt en kronologisk oversigt over relevante hændelser, fra du blev uddannet fra (red. navn på uddannelse fjernet) i maj, 2011 til din tilkendelse af fleksjob i september 2016.

Herefter fremlægger du nogle fakta om PTSD, herunder kendetegn, definition m.v.

Du er enig i, at din samtale med (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) af 22. august 2013 ikke kan stå alene i forhold til resten af forløbet i din sag, men den viser tydeligt, at (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) blev informeret. Du mener ikke, at samtalen kun kan ses i forhold til din sygesamtale, da QU jo mistænker din arbejdsgiver for at ville sige dig op. Du fremlagde her brevet fra socialrådgiveren for anden gang. Det var i øvrigt ikke dig, som skulle vende tilbage, men derimod QU, som skulle rette henvendelse til G1s HR-afdeling. QU fulgte ikke op på samtalen.

Du oplyser endvidere, at ingen bliver sygemeldt i flere måneder på grund af en blindtarmsoperation.

Afdelingen skriver, at du "har haft" en depression, men du gør gældende, at det jo ikke betyder, at depressionen ikke kan blusse op igen, hvilket ofte er tilfældet for personer med PTSD. Bare fordi behandlingen er ophørt, er det jo ikke ensbetydende med, at personen ikke længere lider af PTSD. Det er bare et punkt i et forløb.

Du oplyser, at man indenfor det offentlige system bliver tilbudt et pakkeforløb, og at man så skal genhenvises, hvis der fortsat er behov for behandling, når pakkeforløbet er slut.

Med hensyn til samtale 2 så foregår den umiddelbart efter din opsigelse (samme dag). Det er korrekt, at du blev oplyst om, at du havde mulighed for at få en bisidder fra (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) med til en rundbordssamtale. Du undrer dig så over, at (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) ikke rettede henvendelse til din tidligere arbejdsgiver om en sådan samtale.

Du gentager herefter din tidligere beskrivelse af samtalen med enkelte rettelser og tilføjelser.

Du kan godt se, at dit udsagn om, at du "var sygemeldt i perioden 6.6-2013 - 6.9-2013 pga. en blindtarmsoperation og blev herefter fyret. Altså var fyringen uberettiget, dermed uden en rundbordssamtale eller erklæringsmulighed" var uheldigt formuleret, for det var ikke, hvad du mente.

Der var oprindeligt tale om sygdom på grund af operationen, men sygdommen blev forlænget på grund af PTSD, angst og depression. Det var det primære.

Du anmodede også afdelingen om et møde for at få gennemgået protokollatet fra forhandlingen med din tidligere arbejdsgiver, men det blev ikke efterkommet. Du fik tilsendt protokollatet pr. mail, og havde du fået forklaret af (red. navn på lønmodtagerforening fjernet), at aftalen i protokollatet var endelig, så havde du protesteret og eventuelt selv videreført sagen.

Du gør afslutningsvis igen opmærksom på, at du mener, at der var tale om en uberettiget opsigelse på grund af forskelsbehandling, og at (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) var vidende om dine psykiske problemstillinger og din tilstand.

Din psykolog på traumecenter Y2-by og din sagsbehandler på Jobcenter Y1-by gjorde dig opmærksom på, at det var din fagforening, der skulle hjælpe. Socialrådgiveren på behandlingsstedet skrev til din daværende arbejdsgiver og gjorde opmærksom på din diagnose og dine skånebehov, og din læge vejledte om mulighedserklæring.

Du mener derfor, at du i det store hele har handlet i god tro, og at det ikke skal være din egen opgørelse af sygedage, der skal ligge til grund for opsigelsesvarslet.

Klagenævnet har herefter følgende bemærkninger til klagen:

Indledningsvis skal Klagenævnet beklage den meget lange sagsbehandlingstid, der for en meget stor dels vedkommende skyldes kompleksiteten af sagen samt en lang passiv periode på grund af en misforståelse om fremsendelsen af dine lydfiler.

Du har klaget over, at du aldrig modtog tilstrækkeligt med råd og vejledning af din fagforening vedrørende din sag og dine problemer med butikschefen. Du gør gældende, at du følte dig mobbet og diskrimineret af din butikschef, hvilket du fortalte (red. navn på lønmodtagerforening fjernet).

Du modtog i den forbindelse ikke nok rådgivning/vejledning om, hvordan du skulle rejse sag mod din arbejdsgiver G1, (red. navn på arbejdsgiverforening fjernet) eller klage til (red. navn på styrelse fjernet) og (red. navn på tilsyn fjernet).

Du har til klagen oplyst, at du lider af PTSD, angst og depression, og at det var hovedårsagen til din sygeperiode. Du blev opsagt fra G1 på grund af sygdom. Du mener derfor, at opsigelsen var usaglig, og at der var tale om ulovlig forskelsbehandling på grund af handicap. Dette burde (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) have vidst og rejst en sag om dette.

Du gør gældende, at du efter en betænkningstid skrev under på forliget, men at du havde fået oplyst af (red. navn på lønmodtagerforening fjernet), at krav ud over selve opsigelsen ville blive behandlet senere. Dit krav på løn i anledning af tvisten om 27 eller 37 timer skyldtes ikke en skrivefejl, men derimod, at kontrakten var blevet ændret hen ad vejen.

Du gør gældende, at du havde oplyst (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) om, at du led af PTSD, angst og depression, og du har dokumentation i form af lydoptagelser vedrørende dette. Du har tillige afleveret et brev fra en socialrådgiver om dette. Du har også oplyst til (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) medarbejderen JC (organiser), at du var blevet overfaldet, så dette havde (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) også kendskab til.

Du gør gældende, at det er en eklatant fejl, at (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) ikke har lavet et notat om disse vigtige oplysninger samt videregivet brevet fra socialrådgiveren til den rigtige (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) medarbejder, så (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) havde dem til brug for vurderingen af din sag.

Efter den første (optagede) samtale var det (red. navn på lønmodtagerforening fjernet), der skulle følge op på samtalen ved at kontakte G1. Det var ikke dig, som skulle følge op.

Med hensyn til (red. navn på lønmodtagerforening fjernet)'s udsagn om, at man i (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) troede, at du kun havde været syg på grund af følgerne efter en blindtarmsoperation, så gør du gældende, at alle ved, at det ikke tager 3 måneder at komme sig efter en operation for blindtarmsbetændelse. Når du så også havde fortalt (red. navn på lønmodtagerforening fjernet), at du led af PTSD, angst og depression, så skulle (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) have vidst, at der nok var tale om forskelsbehandling på grund af et handicap.

(Red. navn på lønmodtagerforening fjernet) har til din klage oplyst, at du blev meldt ind i (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) den 24. august 2011, og at du i november måned 2013 rettelse henvendelse til afdelingen, da du i oktober var blevet opsagt fra G1 med henvisning til 120-dages reglen. Afdelingen rettede henvendelse til (red. navn på arbejdsgiverforening fjernet) for en forhandling, selvom det ikke var på det letteste grundlag, og det lykkedes at indgå et forlig i sagen. Dit opsigelsesvarsel blev forlænget med 3 måneder, og forliget blev underskrevet af både dig og afdelingen.

Du underskrev selv forliget den 23. januar 2014, og det fremgik klart af protokollatet, at I derefter ikke havde yderligere krav mod hinanden. Du havde ved underskrivelsen haft lang betænkningstid med hensyn til, om du ville tiltræde forliget.

Du oplyste selv, at du i perioden havde haft 127 sygedage, og så ville opsigelsen med forkortet varsel efter 120-dages reglen have været ok, men afdelingen forhandlede sig med (red. navn på arbejdsgiverforening fjernet) frem til, at du fik dit fulde opsigelsesvarsel.

(Red. navn på lønmodtagerforening fjernet) vurderede ud fra dit sygefravær, at opsigelsen var saglig, og at der ikke med held kunne gennemføres en sag i den anledning. (Red. navn på lønmodtagerforening fjernet) har aldrig før denne klagesag hørt, at der skulle være tale om en arbejdsskade.

Afdelingen gør gældende, at man aldrig har sagt til dig, at krav ud over opsigelsen ville blive rejst over for G1/(red. navn på arbejdsgiverforening fjernet) senere. Afdelingen lovede dig, at man ville kigge på nogle gamle krav, som du mente at have, men at mange af kravene var baserede på overenskomsten, og afdelingen vurderede ikke, at disse ville kunne gennemføres med succes.

Med hensyn til tvisten om de 27 eller 37 timer vurderer afdelingen bl.a. ud fra din løn, at der var tale om en skrivefejl, og at der ikke kunne føres sag om dette.

(Red. navn på lønmodtagerforening fjernet) gør gældende, at man ikke i relation til opsigelsen har hørt noget om en overfald på dig eller nogen arbejdsskade. Afdelingen havde ikke kendskab til diskrimination eller detaljer om arbejdsmiljøet på din arbejdsplads, ud over at det kunne være anspændt.

(Red. navn på lønmodtagerforening fjernet) gør endvidere gældende, at man ikke vidste, at du led af PTSD, angst og depression. Du havde selv skrevet til afdelingen, at de 3 måneders sygdom skyldtes blindtarmsoperationen, og at du havde forklaret, at dit sygefravær ikke var højere end dine kollegers - måske endda mindre. Afdelingen lagde derfor dine egne oplysninger til grund.

(Red. navn på lønmodtagerforening fjernet) gør gældende, at man aldrig tidligere har set en del af de bilag, som du i klagesagen henviser til. Afdelingen oplyser, at man den 26. november 2013 modtager dit brev af 24. maj 2013, men at det desværre er uden udtalelsen fra socialrådgiveren.

Med hensyn til lydoptagelsen af samtalen hos (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) den 22. august, så kan dette ikke stå alene. Der var tale om, at du skulle klædes på til en sygesamtale. Du skulle følge op på denne, men det skete aldrig.

Du forklarer på mødet, at du har haft en depression på grund af stress, og at du har afsluttet et behandlingsforløb for dette. Du oplyser også, at du privat havde været udsat for et overfald, og at din læge anbefalede dig at søge et nyt arbejde og en bolig væk fra Y1-by

På baggrund af begge møderne og det samlede forløb vurderede afdelingen, at du ikke fremstod på en sådan måde, at man i afdelingen havde hverken viden eller grund til mistanke om, at du havde et handicap eller i øvrigt en kronisk eller længerevarende lidelse, der kunne medføre, at du var særligt beskyttet af forskelsbehandlingsloven og dermed kunne begrunde en sag om usaglig opsigelse eller forskelsbehandling.

Det kan også af udtalelsen fra Jobcenteret ses, at man heller ikke der havde nogen mistanke om noget sådant. Jobcenteret udtaler i sin opfølgningsplan (efter mødet i august 2013), at dine sociale problemstillinger fyldte meget, men at du forventes raskmeldt snarest muligt. Klagenævnet bemærker dog, at Jobcenteret i samme skrivelse anfører, at du lider af PTSD, og at du kun kan stå til rådighed for arbejde, der ikke ligger i Y1-by Kommune.

Afdelingen kunne ved mødet i (red. navn på klagenævn fjernet) se, at det forholdt sig helt anderledes, og afdelingen var dybt berørt af, hvor svært du tydeligvis havde det.

Indledningsvis skal Klagenævnet oplyse, at (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) ikke, hvis der ikke er overenskomst på arbejdspladsen, kan rejse krav om rettigheder efter overenskomsten, selvom arbejdsgiver har skrevet, at man tilstræber at overholde overenskomsten.

Med hensyn til din klage over, at du ikke har modtaget tilstrækkeligt med råd og vejledning fra (red. navn på lønmodtagerforening fjernet), så ses det ud fra oplysningerne i sagen, at der har været mange samtaler mellem dig og (red. navn på lønmodtagerforening fjernet), hvor (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) bl.a. har undersøgt muligheden for at videreføre forskellige krav for dig. Du er også blevet vejledt om overenskomstens rækkevidde, og hvad det er muligt at rejse af krav i en ikke-overenskomstdækket forretning, ligesom du også blev vejledt om dine forskellige muligheder, pligter og rettigheder ved mødet den 22. august 2013 i forbindelse med den kommende sygefraværssamtale.

Det er selvfølgelig individuelt, hvornår man synes, at man er blevet tilstrækkeligt rådgivet og vejledt, men Klagenævnet vurderer ud fra oplysningerne i sagen, at du er blevet tilfredsstillende vejledt af (red. navn på lønmodtagerforening fjernet).

Klagenævnet udtaler derfor ikke kritik af den del af din klage.

Klagenævnet er opmærksomt på, at du mener, at det var (red. navn på lønmodtagerforening fjernet), der skulle følge op efter mødet i august 2013, hvor afdelingen mener, at det var dig, som skulle vende tilbage med en opfølgning.

Klagenævnet finder det meget uheldigt, at sådanne misforståelser kan opstå og vil påpege, at det let kunne have været undgået ved at udlevere et kort notat eller referat af mødet til dig. Så ville der aldrig opstå tvivl om, hvem der skulle følge op.

Med hensyn til din klage over, at (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) ikke efterfølgende ville behandle yderligere krav mod din arbejdsgiver, selvom du mener, at du blev lovet dette, så har afdelingen gjort gældende, at man fra afdelingens side sagde, at man ville gennemgå nogle gamle krav for dig.

Ud fra Klagenævnets kendskab til (red. navn på lønmodtagerforening fjernet)'s indgåelse af forlig på medlemmernes vegne, er det Klagenævnets vurdering, at (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) ikke med sit udsagn har ment, at man efterfølgende ville rejse yderligere krav over for G1. Hvis dette havde været hensigten, så ville kravene have været rejst under den samme forhandling.

Dette ligger som altovervejende udgangspunkt også i formuleringen i protokollatet om, at parterne ikke har yderligere krav mod hinanden.

Klagenævnet udtaler derfor ikke kritik at (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) ikke efterfølgenden rejste yderligere krav mod din tidligere arbejdsgiver.

Klagenævnet finder det imidlertid igen meget uheldigt, at du efter samtalen med afdelingen kunne være i tvivl om, hvad der faktisk var afdelingens intention med det aftalte - også selvom folk med kendskab til området ikke ville være i tvivl herom, og Klagenævnet vurderer, at denne usikkerhed relativt let kunne have været fjernet ved en yderligere uddybelse eller eventuelt en kort mail eller et kort referat med en nærmere beskrivelse af det videre forløb.

Klagenævnet udtaler derfor kritik af dette punkt.

Det er imidlertid ikke sandsynliggjort for Klagenævnet, og det kan vel næppe have været klart for afdelingen, om en videreførelse af yderligere krav mod G1 var en betingelse for din tiltræden af forliget.

Med hensyn til din klage over, at (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) skulle have ført en sag om forskelsbehandling mod G1, fordi du oplyser, at din opsigelse fra din daværende arbejdsgiver var usaglig og skyldtes dit handicap (PTSD, angst depression), så gør afdelingen gældende, at man ikke på daværende tidspunkt havde kendskab til, at du havde disse lidelser.

Det fremgår af sagens akter, herunder lydfilen fra dit møde med (red. navn på lønmodtagerforening fjernet), at du har oplyst til afdelingen, at du har afsluttet en psykologbaseret behandling på grund af psykiske vanskeligheder. Du forklarer også på mødet, at du har været syg efter din operation, og du udtrykte i øvrigt utilfredshed med, at du synes, at du havde for meget overarbejde, at du ikke kom til lønsamtale og fik for lidt i løn, men det høres ikke, at du nævner diskrimination eller deciderede arbejdsmiljøproblemer.

Klagenævnet synes, at det i lydfilerne periodevis er meget vanskeligt at høre, præcis hvad der bliver sagt, og Klagenævnet kan ikke høre, at du specifikt nævner PTSD eller nogle diagnoser på dine psykiske vanskeligheder.

Du forklarer imidlertid, at du ikke kan arbejde i den butik, hvor du er ansat, og at din læge har opfordret dig til at søge job og bolig udenfor Y1-by. Du forklarer også, at din leder ikke vil imødekomme dit ønske om at blive flyttet, idet virksomheden vurderer, at det ikke er muligt for dig at klare et andet job i virksomheden.

(Red. navn på lønmodtagerforening fjernet) gør gældende, at man aldrig i afdelingen har modtaget en kopi af mailen fra socialrådgiveren, hvor dine psykiske problemer nærmere beskrives, og at afdelingen på baggrund af begge møderne og det samlede forløb vurderede, at du ikke fremstod på en sådan måde, at man i afdelingen havde hverken viden eller grund til mistanke om, at du havde et handicap. Du oplyser, at du har afleveret brevet til afdelingen, og at afdelingen vidste, at du led af PTSD, angst og depression.

Afdelingen oplyser imidlertid i et brev til Klagenævnet af 5. oktober 2016, at man 26. november 2013 modtog dit brev dateret 24. maj 2013, hvor du skriver, at du som bilag vedlægger brevet fra socialrådgiveren, men brevet modtages DESVÆRRE UDEN UDTALELSE FRA SOCIALRÅDGIVEREN (Afdelingens udhævning)

Klagenævnet forstår denne udtalelse sådan, at hvis man havde fået socialrådgiverens udtalelse, ville man have overvejet at behandle sagen som en usaglig opsigelse.

Det er Klagenævnets opfattelse, at når en faglig organisation som (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) modtager en skrivelse fra et medlem uden de i skrivelsen nævnte bilag, så er det (red. navn på lønmodtagerforening fjernet)'s pligt, at gøre klageren opmærksom på de manglende bilag. Dette har man ikke gjort og ansvaret for, at (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) ikke får kendskab til erklæringen på daværende tidspunkt, må efter Klagenævnets opfattelse påhvile (red. navn på lønmodtagerforening fjernet).

Klagenævnet kan ikke vide, hvorledes sagen havde udviklet sig, hvis (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) havde handlet korrekt og dermed modtaget erklæringen fra socialrådgiveren, men det forekommer åbenbart, at der er mulighed for at føre en sag efter forskelsbehandlingsloven. Ansvaret for, at dette ikke er sket, påhviler efter klagenævnets opfattelse (red. navn på lønmodtagerforening fjernet).

Klagenævnet udtaler derfor sin kritik af dette og opfordrer (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) til at udbetale dig en økonomisk kompensation svarende til 9 måneders løn (daværende) som er den skønnede godtgørelse for en vundet sag som din rejst efter forskelsbehandlingsloven. Herfra skal dog trækkes de 3 måneders løn, som (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) forhandlede til ved din opsigelse, så kompensationen svarer til 6 måneders løn.

Klagenævnet er opmærksomt på, at du selv har oplyst afdelingen om, at blindtarmsbetændelsen var årsagen til sygefraværet. Klagenævnet er også opmærksomt på, at du ved mødet oplyste, at du var blevet overfaldet, og at du også havde oplyst dette til (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) -medarbejderen, JC, som er ansat som organiser.

Klagenævnet er også opmærksomt på, at du selv tiltrådte og underskrev et forlig, hvor dit opsigelsesvarsel blev forlænget med 3 måneder, men det var (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) som den professionelle fagforening, der skulle have vidst og fortalt dig, at der var mulighed for at rejse et andet og større krav efter en anden lovgivning.

Med hensyn til problemstillingen om, hvorvidt du i en periode var ansat til 27 eller 37 timer i G1, skal Klagenævnet bemærke, at (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) vurderede problemstillingen og kom frem til, at det måtte betragtes som en skrivefejl, når man bl.a. henså til din løn i perioden. Klagenævnet har ikke grundlag for at betvivle denne vurdering."

A anmodede Skattestyrelsen om svar på, om en godtgørelse for overtrædelse af forskelsbehandlingsloven er skattefri, hvilket Skattestyrelsen ved bindende svar af 12. april 2019 besvarede benægtende. Af Skattestyrelsens begrundelse fremgår blandt andet:

"Du ønsker svar på, om godtgørelse eller disposition for overtrædelse af forskelsbehandlingsloven er skattefri.

Vi finder at godtgørelsen vil være skattepligtig for dig efter reglerne i ligningslovens § 7 U, stk. 1 og 2.

Nærmere begrundelse

Det fremgår af sagens faktum, at du vil modtage et engangsbeløb fra din fagforening. Der er tale om en økonomisk kompensation svarende til 9 måneders løn, som ifølge (red. navn på lønmodtagerforening fjernet)'s klagenævn, er den skønnede godtgørelse for en vundet sag som din rejst efter forskelsbehandlingsloven, dog minus 3 måneders løn, som (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) forhandlede sig ti l ved din opsigelse.

Sagen er behandlet i (red. navn på lønmodtagerforening fjernet)'s klagenævn den 23. august 2018.

Ifølge retserhvervelsesprincippet er den almindelige hovedregel, at en indtægt skal regnes med ved indkomstopgørelsen på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den. Princippet bygger på en fortolkning af statsskattelovens § 4, stk. 1, om den skattepligtiges samlede årsindtægter, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det er altså de årsindtægter, der er erhvervet ret til i løbet af det enkelte indkomstår, der skal beskattes i dette år.

Hvis spørgsmålet om retten til en indtægt er genstand for en retstvist, kan indkomsten normalt først anses for endeligt erhvervet, når rettens eksistens er slået fast gennem dom eller forlig, jf. LSRM 1971, 14, SKM2003.71.VLR og SKM2008.827.VLR.

Godtgørelsen ses først endelig erhvervet, når retten til indkomsten er fastslået. Det fremgår eksempelvis af Tf51997.11.LSR, hvor der var tvist om en erstatning og først på tidspunktet, hvor erstatningskravet blev accepteret, havde klageren erhvervet endelig ret til erstatningen.

Du vil således anses for at have erhvervet ret til godtgørelsen når du underskriver protokollatet.

Ifølge Klagenævnet, forstår de (red. navn på lønmodtagerforening fjernet)s udtalelse om at modtagelsen af dit brev dateret den 24. maj 2013 desværre modtages uden udtalelse fra socialrådgiveren sådan, at hvis man havde fået socialrådgiverens udtalelse, ville man have overvejet at behandle sagen som en usaglig opsigelse.

(Red. navn på lønmodtagerforening fjernet)'s klagenævn udtaler, at de ikke kan vide, hvorledes sagen havde udviklet sig, hvis (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) havde handlet korrekt, og dermed modtaget den omhandlede erklæring fra din socialrådgiver, men at det forekommer åbenbart, at der havde været mulighed for at føre en sag efter forskelsbehandlingsloven i forbindelse med du blev opsagt fra din stilling ved din tidligere arbejdsgiver.

Der er ikke specifikke skatteretlige regler, der generelt regulerer beskatning af erstatninger eller kompensationer. Udgangspunktet for, hvordan erstatninger beskattes, følger derfor af de grundlæggende principper i statsskatteloven.

For at afgøre beskatningen af en erstatning, skal man skelne mellem, om erstatningen er en løbende ydelse eller et engangsbeløb. Hvis erstatningen er et engangsbeløb, skal erstatningen beskattes på samme måde, som det, den træder i stedet for.

Da erstatningen som du modtager fra din fagforening er et engangsbeløb skal det således beskattes på samme måde, som det, det træder i stedet for.

…"

Skatteankenævn Y3-by stadfæstede den 20. december 2019 Skattestyrelsens bindende svar, dog med følgende begrundelse:

"Skatteankenævn Y3-bys afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Den skattemæssige behandling af godtgørelser sker efter statsskattelovens §§ 4 og 5, medmindre godtgørelsen omfattes af en anden særskilt lovhjemmel. Godtgørelse, der udbetales til dækning af et konkret tab i den løbende indtægtserhvervelse er skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4, mens erstatning for formuetab og for krænkelser af ideel karakter som eksempelvis svie og smerte, varige mén og tort, behandles som skattefri efter statsskattelovens § 5.

Godtgørelser, der betales ud over et lønkrav i forbindelse med fratræden, er skattepligtige efter ligningslovens § 7 U.

Det bemærkes, at det af ordlyden i ligningslovens § 7 U, og forarbejderne hertil fremgår, at bestemmelsen omhandler udbetalinger fra en arbejdsgiver. Godtgørelsen er ikke udbetalt af klagerens arbejdsgiver, men af (red. navn på lønmodtagerforening fjernet), klagerens fagforening.

Derfor finder skatteankenævnet, at ligningslovens § 7 U ikke er anvendelig på det konkrete forhold.

Erstatninger, der udbetales som engangsbeløb skal beskattes på samme måde, som det erstatningen træder i stedet for.

Det fremgår af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1., at den, der er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person, skal betale den forurettede godtgørelse for tort.

Det er klageren, der skal godtgøre, at den modtagne godtgørelse er skattefri i henhold til statsskattelovens § 5 og princippet i erstatningsansvarslovens § 26. Dette kan udledes af SKM2018.479BR.

Dette er ikke godtgjort. Der er lagt vægt på, at det ikke af udkast til protokollat fra (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) i 2018 fremgår, at udbetalingen, svarende til seks måneders løn, er kompensation for forskelsbehandling, tort eller lignende. Det fremgår alene, at (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) udbetaler en økonomisk kompensation.

Der er endvidere lagt vægt på, at godtgørelsen er skønsmæssig fastsat, på baggrund af størrelsen af et eventuelt krav som klageren måtte have haft mod sin tidligere arbejdsgiver efter forskelsbehandlingsloven § 7. Skatteankenævnet bemærker, at en godtgørelse for egentlig forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingslovens § 2, jf. § 7, ikke er skattefri.

Skatteankenævnet anser herefter godtgørelsen som skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 4, idet det ikke er dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at den modtagne godtgørelse er skattefri, jf. statsskattelovens § 5.

Skatteankenævnet bemærker, at i Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 29. marts 2019 er anført en frist på 15 dage til at komme med bemærkninger i overensstemmelse med bestemmelsen om høringsfrist i skatteforvaltningsloven § 20, stk. 2.

Da Skattestyrelsen har truffet afgørelse den 12. april 2019, er der alene givet klageren en frist på 14 dage til at fremkomme med bemærkninger til forslaget.

Det må derfor anses for en fejl, at Skattestyrelsen udsender afgørelsen inden fristens udløb for at komme med bemærkninger til forslaget.

Ud fra sagens konkrete omstændigheder, herunder at klageren allerede er fremkommet med sine bemærkninger til forslaget, og at Skattestyrelsen i det bindende svar har forholdt sig til bemærkningerne, finder skatteankenævnet ikke grundlag for at anse det bindende svar som værende ugyldig.

Skatteankenævnet stadfæster derfor Skattestyrelsens bindende svar."

Forklaringer

A har forklaret, at han efter et års praktik i G1 blev fastansat i december 2009. Problemerne opstod, da han i marts 2010 var færdigudlært og skulle stige i løn. Det var hans arbejdsgiver ikke glad for, og det var årsagen til, at han i august 2011 meldte sig ind i (red. navn på lønmodtagerforening fjernet). Samme måned blev han overfaldet uden for sin arbejdsplads og fik af overfaldsmanden at vide, at de vidste, hvor han arbejdede, og hvor han boede. Efter episoden blev han sygemeldt og kom under medicinsk behandling i psykiatrien. Da han i 2012 skulle have psykologsamtaler to gange om ugen, ville butikschefen ikke give ham fri, selvom en socialrådgiver skrev en mail til butikschefen, NE. Han blev mobbet og drillet mange gange af NE. NE sagde blandt andet til ham, at hvis han skulle have noget, måtte han give ham et blowjob. I april 2013 påtalte han til en MUS-samtale, at han aldrig havde været på produktkursus, selvom han på det tidspunkt havde været ansat i G1 i to og et halvt år, og NE reagerede med at sige, at han skulle være glad for overhovedet at have et arbejde. Selvom NE vidste, at han var i medicinsk behandling, fik han jævnligt at vide, at butikken ikke kunne bruge en psykisk syg og åndsvag person som ham. Hans læge opfordrede G1 til at flytte ham til en anden afdeling, men reaktionen fra NE var, at han ikke kunne fortælle noget sted, at han led af psykiske problemer. NE sagde også, at han ikke kunne spise med de andre, da der var svinekød i retterne. NE så hans søster, da hun to gange kom til butikken med en madpakke til ham, og sagde til ham, at hvis hun ville give ham oralsex, kunne de tale om de ting, han krævede. Da han på et tidspunkt tog en kunde med ind i et sikret rum og medbragte en klud til at rense skærme, blev han visiteret.

Det var hele tiden, at han blev udsat for sådan en behandling. Han bliver stadig påvirket af at tænke på det, og om natten har han stadig mareridt om skænderierne på sit arbejde. Når han er sammen med sin søster, kan han ikke lade være med at snakke om det, selvom om hun flere gange siger, at det jo er lang tid siden. Da han læste redegørelsen i afgørelsen fra (red. navn på lønmodtagerforening fjernet)s klagenævn, undrede det ham, at de ikke medtog det hele, for der lå 200 - 300 siders korrespondance mellem parterne. Det, som han har fortalt i dag, var også med i det, han skrev til klagenævnet. Da han spurgte, hvorfor redegørelsen var så kortfattet, fik han at vide, at UE havde rigtig travlt og ikke gad skrive det hele.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"Anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at det tilkendte beløb er en følge af (red. navn på lønmodtagerforening fjernet)s mangelfulde støtte m.v. i forbindelse om en sag om mobning m.v. på sagsøgers arbejdsplads, og at beløbet dermed udgør en godtgørelse for retsstridig krænkelse af sagsøgers frihed, fred, ære eller person, som er skattefri i medfør af statsskattelovens § 5.

Subsidiært gøres det gældende, at det er en godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven, som er omfattet af ligningslovens § 7 U, og at godtgørelsen konkret også vil være skattefri, da den er omfattet af den indtil 12. december 2014 gældende administrative praksis, hvorefter sådanne godtgørelser ikke var skattepligtige. Godtgørelsen er omfattet af den nævnte praksis, da det relevante tidspunkt er den skadegørende handling eller undladelse, da sagsøger ikke har haft indflydelse på sagsbehandlingstiden."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"2. ANBRINGENDER

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A vil være skattepligtig af den tilbudte kompensation fra (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) på 129.264 kr. (bilag C), og at han derfor ikke har krav på, at det bindende svar på hans spørgsmål herom ændres til "Ja". Skatteministeriet skal derfor frifindes, således at Skatteankenævn Y3-bys afgørelse (bilag 1) opretholdes.

2.1 Kompensationen er principalt skattepligtig efter ligningslovens § 7 U

Den kompensation, som A måtte få udbetalt på baggrund af udtalelsen fra (red. navn på lønmodtagerforening fjernet)s klagenævn (bilag B), vil være erstatning for en godtgørelse for forskelsbehandling ved afskedigelse, jf. forskelsbehandlingslovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, fordi (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) (herefter "(red. navn på lønmodtagerforening fjernet) ") ikke rejste en sag efter forskelsbehandlingsloven i forbindelse med opsigelsen.

En sådan erstatning skal efter det skatteretlige substitutionsprincip skattemæssigt behandles på samme måde som det, den er en erstatning for, jf. UfR 2013.3346 H og UfR 2017.3366 H.

I As tilfælde betyder det, at kompensationen fra (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) skattemæssigt skal behandles på samme måde som en godtgørelse for forskelsbehandling i forbindelse med afskedigelse. Da godtgørelser for forskelsbehandling i forbindelse med afskedigelse er skattepligtige efter ligningslovens § 7 U, stk. 1, er den tilbudte kompensation også skattepligtig efter denne bestemmelse.

2.1.1 Kompensationen er erstatning for godtgørelse udbetalt i forbindelse med fratræden

Den kompensation, som (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) har tilbudt A, er udtrykkeligt relateret til hans afskedigelse fra G1.

For det første henvises der indledningsvis i behandlingen af det klagepunkt, som førte til (red. navn på lønmodtagerforening fjernet)'s klagenævns opfordring om udbetaling af kompensation (bilag B, s. 14, 3. afsnit), til, at klagepunktet vedrører

"…din klage over, at (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) skulle have ført en sag om forskelsbehandling mod G1, fordi du oplyser, at din opsigelse fra din daværende arbejdsgiver var usaglig og skyldtes dit handicap (PTSD, angst depression)…" (min understregning)

For det andet henvises der også i begrundelsen for opfordringen om udbetaling af økonomisk kompensation (bilag B, s. 15, 1. afsnit) til, at (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) - uden den fejlagtige håndtering af As brev af 24. maj 2013 - "ville […] have overvejet at behandle sagen som en usaglig opsigelse." (min understregning).

For det tredje henvises der i begrundelsen for kompensationens størrelse (bilag B, s. 15, 4. afsnit) til, at der fra de 9 måneder, som (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) skønner godtgørelsen for en vundet sag efter forskelsbehandlingsloven til, skal "…trækkes de 3 måneders løn, som (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) forhandlede sig til ved din opsigelse…" (min understregning).

For det fjerde henvises der afslutningsvis i behandlingen af klagepunktet (bilag B, s. 15, næstsidste afsnit) til, at klagenævnet var opmærksom på, at A "underskrev et forlig, hvor dit opsigelsesvarsel blev forlænget med 3 måneder." (min understregning).

Udtalelsen fra (red. navn på lønmodtagerforening fjernet)'s klagenævn (bilag B) og navnlig begrundelsen for opfordringen om udbetaling af økonomisk kompensation (bilag B, s. 14, 3. afsnit ff.) efterlader dermed ingen tvivl om, at opfordringen skyldtes (red. navn på lønmodtagerforening fjernet)'s manglende behandling af sagen som en usaglig afskedigelse efter forskelsbehandlingsloven, og at den tilbudte kompensation er direkte forbundet med As afskedigelse.

2.1.2 Godtgørelser ydet i forbindelse med fratræden er skattepligtige

Efter ligningslovens § 7 U, stk. 1, 1. pkt., skal bl.a. godtgørelser fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling, medregnes til den skattepligtige indkomst med det beløb, hvormed de samlede erhvervelser i løbet af indkomståret overstiger 8.000 kr., jf. dog stk. 2-4 og § 31.

Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 7 U, stk. 1, jf. lovforslag nr. 88 af 4. november 1999, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 11, at "alle ydelser, der udbetales i forbindelse med en medarbejder[s] fratræden, anses for at være fratrædelsesgodtgørelser." (min understregning).

Formålet med indførelsen af en bestemmelse om beskatning af fratrædelsesgodtgørelser var således også at gennemføre en "rimelig og ensartet beskatning i alle tilfælde, hvor der ved fratræden af en stilling udbetales et beløb, som overstiger den skattepligtiges sædvanlige aflønning" (min understregning), herunder i tilfælde hvor "engangsudbetaling helt går fri for beskatning, nemlig hvis den kan betragtes, som det man kalder "erstatning for tab af stilling"", jf. de specielle bemærkninger til § 11 i lovforslag af 5. november 1957 til lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten m.m. (Folketingstidende 1957-1958, Tillæg A, sp. 437 ff. og særligt sp. 439).

Det fremgår af forarbejderne til den nuværende affattelse af ligningslovens § 7 U, stk. 1, at "Lovforslaget […] ikke [ændrer] ved den hidtidige praksis for, hvad der er omfattet af begrebet fratrædelsesgodtgørelse", jf. lovforslag nr. 88 af 4. november 1999, de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.

I forarbejderne til § 7 U er det endvidere udtrykkeligt anført (Skatteministerens svar på spørgsmål nr. 3 af 22. november 1999 fra Folketingets Skatteudvalg; L 88/1999 - bilag 27), at godtgørelser efter funktionærlovens § 2 b for usaglige afskedigelser og godtgørelser for afskedigelse på grund af arbejdstagers krav om ligebehandling efter ligebehandlingslovens § 9 er omfattet af ligningslovens § 7 U.

Der er intet grundlag for en forskellig behandling af godtgørelser efter ligebehandlingsloven og godtgørelser efter forskelsbehandlingsloven. Godtgørelsernes sammenlignelige karakter illustreres af, at Højesteret i UfR 2013.2575 H udtalte følgende om godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven: "Ved fastsættelse af godtgørelsen bør der tages udgangspunkt i de retningslinjer, der har udviklet sig i praksis ved afskedigelse i strid med ligebehandlingslovens § 9…".

I overensstemmelse med det anførte i forarbejderne følger det af retspraksis, at en fratrædelsesgodtgørelse alene anses for skattefri, hvis modtageren godtgør, at der ved afskedigelsen forelå sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at anse den udbetalte godtgørelse som en skattefri godtgørelse for en retsstridig krænkelse af modtagerens ære eller person efter erstatningsansvarslovens § 26 eller principperne i bestemmelsen, jf. SKM2007.575.ØLR, SKM2020.540.BR og SKM2018.479.BR.

2.1.3 Kompensationen er ikke en tortgodtgørelse

A har ikke godtgjort, at der ved afskedigelsen forelå sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at anse den udbetalte godtgørelse som en skattefri godtgørelse for en retsstridig krænkelse af modtagerens ære eller person efter erstatningsansvarslovens § 26 eller principperne i bestemmelsen.

Højesteret har i bl.a. UfR 2020.1615 H udtalt, at tort forudsætter en culpøs krænkelse af en vis grovhed, og at krænkelsen skal angå den pågældendes selv- og æresfølelse, dvs. vedkommendes opfattelse af eget værd og omdømme.

Højesteret har desuden fastslået i UfR 2020.1517 H, at den omstændighed, at en godtgørelse i forbindelse med afskedigelse har karakter af "kompensation for bl.a. den forstyrrelse af forhold og mistet selvagtelse", ikke fører til, at der herved er tale om en retsstridig krænkelse af frihed, fred, ære eller person efter princippet i erstatningsansvarslovens § 26.

Den kompensation, som A har fået tilbudt af (red. navn på lønmodtagerforening fjernet), kan ikke anses for at være tilbudt som følge af forhold af en sådan karakter, at kompensationen er en tortgodtgørelse. A har ikke påvist, at udmålingen af kompensationen beror på forhold, der kan begrunde tilkendelse af tortgodtgørelse. Selv i sager, hvor der foreligger forhold af en betydelig grovhed, har det ikke udløst tortgodtgørelser, jf. f.eks. UfR 2004.720 H og UfR 2022.1091 Ø.

A vil derfor være skattepligtig af den tilbudte kompensation fra (red. navn på lønmodtagerforening fjernet).

2.1.4 A kan ikke støtte ret på en administrativ praksis

Der er ikke grundlag for As synspunkt (replikken, s. 4, 3. afsnit) om, at han ikke er skattepligtig af en kompensation fra (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) som følge af den ophævede administrative praksis om, at godtgørelser efter forskelsbehandlingsloven ikke er skattepligtige.

Allerede fordi den nævnte praksis blev ophævet ved styresignalet SKM2014.801.SKAT, således at praksis ikke gælder for de godtgørelser, der erhverves endelig ret til fra den 12. december 2014 eller senere, kan A ikke støtte ret på den administrative praksis.

A erhvervede tidligst endelig ret til kompensationen ved (red. navn på lønmodtagerforening fjernet)s fremsættelse af tilbuddet om kompensation (bilag C) i forlængelse af (red. navn på lønmodtagerforening fjernet)s klagenævns udtalelse af 23. august 2018 og dermed tidligst mere end 3½ år efter praksisændringen. Det er uden betydning, at A blev opsagt forud for den 12. december 2014, da det ikke indebar nogen endelig erhvervelse af et retskrav på kompensation, jf. også (red. navn på lønmodtagerforening fjernet)s mail af 6. august 2021 (bilag 2).

Når der som i den foreliggende situation er tale om, at en tidligere administrativ praksis ikke er i overensstemmelse med lovgrundlaget (konkret ligningslovens § 7 U), er det desuden en forudsætning for at kunne støtte ret på den administrative praksis, at der foreligger særlige omstændigheder. Selv når skatteforvaltningen konkret har truffet en begunstigende afgørelse over for en skattepligtig, er det også kun i situationer, hvor der foreligger "sådanne særlige omstændigheder", at der er grundlag for at fravige udgangspunktet om, at en ulovlig afgørelse skal annulleres, jf. f.eks. UfR 2020.1923 H.

A har ikke påvist, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at han kan støtte ret på den administrative praksis, selv hvis han anses for at opfylde den tidsmæssige betingelse herfor. Den administrative praksis kan derfor under alle omstændigheder ikke berettige A til en beskatning i strid med loven.

2.2 Godtgørelsen er subsidiært skattepligtig efter statsskattelovens § 4

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig efter statsskattelovens § 4. Kun hvis der foreligger en hjemmel for skattefritagelse, kan indkomst anses for skattefri.

Den tilbudte kompensation har ikke karakter af en tortgodtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, eller principperne i denne bestemmelse, jf. afsnit 0 above, og er derfor ikke omfattet af skattefritagelsesreglen i statsskattelovens § 5.

Kompensationen er af grundene anført i afsnit 0 above relateret til As indkomsterhvervelse og derfor subsidiært omfattet af statsskattelovens § 4."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

(Red. navn på lønmodtagerforening fjernet)s Klagenævn har i sin besvarelse af As klage over sin fagforening opfordret (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) til som følge af ét af to forhold, som klagenævnet udtalte kritik over, at udbetale A en økonomisk kompensation svarende til 9 måneders løn "som er den skønnede godtgørelse for en vundet sag som din rejst efter forskelsbehandlingsloven." Det fremgår af klagenævnets redegørelse, at det pågældende forhold drejede sig om, at (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) ifølge A skulle have ført en sag om forskelsbehandling mod G1, idet hans opsigelse var usaglig og skyldtes hans handicap (PTSD, angst og depression). På denne baggrund og henset til klagenævnets begrundelse for opfordringen til (red. navn på lønmodtagerforening fjernet) om at udbetale A en kompensation, er kompensationen utvivlsomt direkte forbundet med As afskedigelse fra G1. Kompensationen må derfor sidestilles med en godtgørelse for forskelsbehandling i forbindelse med afskedigelse. Som følge af de væsentlige lighedspunkter med godtgørelser efter ligebehandlingslovens § 9, som er skattepligtige efter ligningslovens § 7 U, stk. 1, finder retten, at også kompensationen til A vil være skattepligtig efter denne bestemmelse. A har ikke godtgjort, at der ved afskedigelsen forelå sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at anse godtgørelsen som en skattefri godtgørelse for en retsstridig krænkelse af hans frihed, fred, ære eller person efter erstatningsansvarslovens § 26 eller principperne heri. Herefter, og da A ikke kan støtte ret på en administrativ praksis, der blev ophævet med virkning for godtgørelser tilkendt efter den 12. december 2014, tages Skatteministeriet frifindelsespåstand til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, som ved hovedforhandlingens begyndelse af parterne er anslået til 60.000 kr., samt sagens forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 31.250 kr. Beløbet er inkl. moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 31.250 kr.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.