Dokumentets metadata

Parcelhusreglen - skilsmisse

Sagen angik, om det var godtgjort, at betingelserne for skattefrihed i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, var opfyldt.

Under ankesagen blev der af appellanten bl.a. fremlagt en ægtepagt og aftale ved skilsmisse, ligesom advokaten, der bistod appellanten ved skilsmissen, blev ført som vidne.

Landsretten var enig i byrettens begrundelse og resultat og anførte, at det der var kommet frem for landsretten ikke kunne føre til et andet resultat. Byretten havde fundet, at flytningen til ejerlejligheden alene var af midlertidig karakter, og at ejerlejligheden derfor ikke havde tjent til bolig i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Der blev bl.a. lagt vægt på, at den skattepligtige i hele den omhandlede periode havde været tilmeldt folkeregisteret på sin hidtidige ejendom, og at han - uanset at han i forbindelse med en skilsmisseaftale ikke skulle opholde sig på ejendommen - havde bevaret rådigheden over denne ejendom. Byretten tillagde det endvidere betydning, at den hidtidige ejendoms adresse blev brugt i forbindelse med indgåelse af aftale om wi-fi og en lejekontrakt i London, og at der ikke var tegnet indboforsikring i lejligheden. Byretten anførte endvidere, at det ikke kunne føre til et andet resultat, at sagsøgeren i et vist omfang havde opholdt sig i ejerlejligheden.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom, hvorved Skatteministeriet blev frifundet.

Parter

A

(v/Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet

(v/advokatfuldmægtig Anne Laursen, prøve)

Københavns Byret har den 29. april 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS9952/2020-KBH)

Afgørelse afsagt af Landsdommerne

Peter Thønnings, Annette Dam Ryt-Hansen og Louise Lindekilde Engberg (kst.)

Appellanten, A, har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at SKATs bindende svar dateret den 22. juni 2018 ændres fra "NEJ" til "JA" således, at A skattefrit kan sælge sin lejlighed på Y1-adresse.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Der er for landsretten fremlagt ægtepagt af 27. januar 2012 og aftale ved skilsmisse af 3. juli 2017 oprettet af A og SJ.

Der er tillige fremlagt udskrift fra cpr-registeret vedrørende As adressehistorik fra 2003-2021.

Det er under hovedforhandlingen i landsretten oplyst, at skattemyndighederne den 11. november 2021 har truffet afgørelse om at forhøje As skattepligtige indkomst for 2019 med 979.357 kr. Afgørelsen er påklaget til Skatteankestyrelsen, som har sat behandlingen af klagen i bero på udfaldet af denne ankesag.

A har afgivet supplerende forklaring. Advokat SC har endvidere afgivet forklaring.

A har forklaret, at SJs datter, LS, aldrig nåede at flytte ind i lejligheden på Y1-adresse I forbindelsen med overvejelserne om skilsmissen var han allerede fra sommeren 2016 "på vej" til lejligheden på Y1-adresse. Derfor var det "nemt" for ham at flytte til lejligheden senere i 2016. Ombygningen af lejligheden på Y1-adresse var ret omfattende. Han fik udskiftet de elektriske installationer, etableret ny faldstamme, installeret indtræk til opladere, opsat markise mv. Disse arbejder ville han ikke have udført, hvis han blot havde købt lejligheden med henblik på udlejning og senere salg. SJ flyttede ind på Y2-adresse i november 2016 fra sin ellers nyetablerede bopæl i Y3-adresse. Han havde betalt for indretningen af lejligheden. Hendes tilbageflytning kom uvarslet og var en optrapning af deres konflikt. Han fik en opringning fra SJ, mens han befandt sig i lufthavnen. Hun var flyttet ind. Han havde da haft planer om at sælge eller udleje ejendommen på Y2-adresse. SJ havde en syg datter. På intet tidspunkt efter november 2016 overnattede han med SJ på Y2-adresse. SJs benyttelse af Y2-adresse efter samlivsophævelsen blev ikke formaliseret. De havde kendt hinanden i en længere periode, og han havde også brug for at vise omsorg. Han havde i september 2016 fortalt SJ, at han ville skilles.

Han tiltrådte sin stilling hos G1-virksomhed i Y4-by i oktober 2016. Det betød ikke, at han samtidig bosatte sig i Y4-by. Han havde tidligere i en periode boet fast i Y4-by, mens han var ansat hos G2-virksomhed. Allerede under ansættelsen hos G2-virksomhed opgav han imidlertid at have bolig i Y4-by, for at have sin bolig og faste base over lange weekender i Y6-adresse. Han kunne arbejde hjemmefra. I Y4-by boede han på hotel. Under forhandlingerne med G1-virksomhed accepterede G1-virksomhed, at han kunne videreføre denne ordning med bopæl i Y6-adresse og hotel i Y4-by, og dette blev skrevet ind i ansættelseskontrakten. Han fortsatte således denne ordning, også fra november 2016, hvor han flyttede ind i lejligheden på Y1-adresse. Når han kom til Y6-adresse fra Y4-by, tog han ud til lejligheden på Y1-adresse. Han tog således ikke ud på Y2-adresse. Det var hans hensigt at skifte folkeregisteradresse fra Y2-adresse til Y1-adresse, da han fraflyttede Y2-adresse i forbindelse med samlivsophævelsen. Hans advokat rådede ham imidlertid til ikke at gøre dette for at undgå, at SJ skulle få status af lejer på Y2-adresse. Abonnementet med G4-virksomhed angik trådløs wifi til brug på Y1-adresse. Hans officielle adresse var da på Y2-adresse, men han boede der ikke. Han anførte Y2-adresse som sin adresse ved købet af wifi og på den engelsk lejekontrakt fra 2017, fordi det var hans officielle adresse, og hans mor kunne hente den post, der blev sendt til Y2-adresse.

Der var et længere forhandlingsforløb op til indgåelsen af skilsmisseaftalen i juli 2017. I sommeren 2017 var SJ ikke klar over, at han havde mødt LC, og hans advokat rådede ham til ikke at fortælle det. På dette tidspunkt havde han besluttet sig for at flytte til Y4-by på grund af LC. Det blev aftalt, at SJ skulle fraflytte 1. oktober 2017 for at give hende tid til at finde en anden bolig. Hans plan var da at udleje Y2-adresse. Han fik en aftalt råderet over ejendommen i en kortere periode i august 2017. Baggrunden var, at han skulle have mulighed for at afhente sine effekter i ejendommen. Han var bare forbi for at hente personlige effekter. Han kunne have det i sin bil. Han overnattede ikke på Y2-adresse i denne periode. Han ønskede at overtage SJs bohave på Y2-adresse for at optimere mulighederne for udlejning af Y2-adresse. Aftalen om (red. navn fjernet) litografiet var en del af det afsluttende forhandlingsforløb med SJ. Han fraflyttede til Y4-by i november 2017. Han flyttede senere tilbage til Y6-adresse til en lejet lejlighed i Y5-adresse, og senere en anden adresse i Y6-by.

Han havde ikke ved forhandlingerne om ansættelsen hos G1-virksomhed besluttet sig for at flytte til Y4-by. LC begyndte i foråret 2017 at se på en skole i Y4-by til sin søn. LC og han havde i slutningen af maj eller starten af juni 2017 besluttet sig for at flytte sammen i Y4-by. De overtog en umøbleret lejlighed i Y4-by i august 2017. LC stod ikke som medlejer på lejekontrakten i Y4-by. Det var ham, der betalte lejen.

De fremlagte fotos fra lejligheden på Y1-adresse med anrettet mad er taget af ham, hans søster eller nogle andre personer. Ejendommen på Y2-adresse er nu lejet ud til en anden diplomat. Når der på de i sagen fremlagte kvitteringer fra sushi-restauranten er anført, at der på dørtelefonen på Y1-adresse står "(red. navn 2 fjernet)", er dette navnet på den tidligere ejer. Han havde ikke fået sat et skilt med sit eget navn op på dørtelefonen. Han tog sig ikke af sådanne småting, og varmemesteren vidste, at han boede der.

SJ ejede flere litografier, og de indgik i bodelingen som et praktisk arrangement. Litografierne hang rundt i forskellige rum i ejendommen på Y2-adresse. Han optimerede mulighederne for at udleje ved at lade de eksisterende billeder blive hængende på væggene. Et pænt og smagfuldt møbleret hus lejes ud til en højere pris end et ryddet hus. Han var glad for de i skilsmisseaftalen omhandlede kunstværker.

Han lærte for år tilbage advokat SC at kende via en skatteadvokat hos R1-virksomhed. Han har en rent professionel relation til advokaten.

Lejligheden på Y1-adresse blev aldrig udbudt til leje via G3-virksomhed eller lignende. Dette er ikke muligt i henhold til ejerforeningens retningslinjer.

Advokat SC har forklaret, at han siden 2011 har virket som familieretsadvokat og mediator. Han har bistået A og har konciperet skilsmisseaftalen af 3. juli 2017. Allerede i august 2016 blev han kontaktet af A, der fortalte, at han havde brug for juridisk rådgivning i forbindelse med en forestående skilsmisse. Af notater på sagen kan han se, at SJs flytning fra Y3-adresse tilbage til Y2-adresse skete uden forudgående aftale mellem A og SJ. A havde herefter ikke en bolig. Vidnet havde det opdrag at få en aftale i stand, så parterne kunne gå fra hinanden på en pæn måde. Det var vanskeligt, eftersom der var et virkelig højt konfliktniveau mellem SJ og A. De levede som hund og kat og kunne ikke være under samme tag.

Det blev ved skilsmisseaftalen fastlagt, at SJ skulle fraflytte ejendommen på Y2-adresse den 1. oktober 2017. Dette var den tidligst mulige fraflytningsdato. Det blev ligeledes aftalt, at A i en periode i august 2017 kunne råde over ejendommen på Y2-adresse for at afhente sin effekter.

Han fik i december 2017 en henvendelse fra R1-virksomhed med spørgsmål, som vidnet skulle besvare for at belyse A' boligforhold. Han besvarede henvendelsen ved sit brev af 19. december 2017. Det ville have været oplagt for A at flytte sin folkeregisteradresse i november 2016, men overvejelser om mulige lejeretlige komplikationer i forbindelse med konflikten med SJ gjorde, at A blev frarådet dette. Rådgivningen om dette blev indhentet fra en kollega med speciale i lejeret. Han videreformidlede denne rådgivning. Et tema var risikoen for, at der på Y2-adresse kunne blive tinglyst en uopsigelig lejeret. A fortalte ham, at han ikke boede på Y2-adresse i den relevante periode.

Han har ikke besøgt boligerne på Y1-adresse eller Y2-adresse. Forhandlingerne om skilsmisseaftalen med SJs advokat var præget af et højt konfliktniveau mellem SJ og A - de to kunne - efter det A har fortalt ham - ikke "tåle synet" af hinanden.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten er enig i byrettens begrundelse og resultat. Det, der er kommet frem for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 50.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet medgår til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 50.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.