Dokumentets metadata

Indsætninger - refusion af udlæg - deleleasing - manglende kørselsregnskab

Sagen angik for det første, om en skatteyder var skattepligtig af en række indsætninger på sin private konto fra et selskab, som han var direktør og hovedanpartshaver i. Skatteyderen gjorde gældende, at der var tale om refusion af udlæg, han havde foretaget for selskabet. Retten fandt, at skatteyderen havde bevisbyrden for, at indsætningerne vedrørte udlæg. Retten udtalte, at skatteyderen henset til omstændighederne havde været særligt tilskyndet til at sikre sig bevis herfor. Retten fandt ikke anledning til at lempe skatteyderens bevisbyrde på grund af selskabets konkurs. Retten fandt, at skatteyderen ikke havde løftet sin bevisbyrde, hvorefter skatteyderen var skattepligtig af indsætningerne.

Sagen angik for det andet, om skatteyderen var skattepligtig af en bil, som han havde splitleaset med selskabet. Retten fandt, at betingelserne for at undgå beskatning af bilen efter LL § 16, stk. 4, ikke var opfyldt. Dette var bl.a. henset til, at der ikke forelå noget kørselsselskab, hvorfor det var uvist, om samtlige udgifter til bilens drift var fordelt mellem selskabet og skatteyderen på grundlag af de faktisk kørte kilometer. Retten bemærkede også, at der ikke forelå dokumentation for, at skatteyderen havde betalt alle leasingydelser direkte til leasingselskabet.

Sagens parter

A

(v/advokat Michael Brandt)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Tim Holmager ved advokatfuldmægtig Halfdan Lien Kjær)

Afgørelsen er truffet af byretsdommer

Ivan Larsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om forhøjelse af indkomstskat for indkomstårene 2016 og 2017.

A har nedlagt påstand om, at As skattemæssige indkomst i indkomstårene 2016 og 2017 skal fastsættes til det selvangivne for perioden.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, idet forklaring fra A ikke er gengivet i dommen.

Oplysningerne i sagen

Hovedtræk

A og hans hustru ejede hver 50 % af selskabet G1 ApS, som i 2015 erhvervede 50 % af anparterne i G2 ApS, hvor A var direktør fra 8. juni 2015 til 3. august 2017. De øvrige 50 % af anparterne ejedes af IJ.

G2 ApS gik konkurs 14. august 2017, og G1 ApS gik konkurs 12. marts 2018.

Kurator i konkursboet efter G2 ApS har den 5. oktober 2018 anbefalet at rejse krav mod A, da det var boets opfattelse, at A havde hævet for høje vederlag. Efter det oplyste endte sagen med, at A blev dømt til at betale ca. 1,5 mio. kr. til konkursboet.

A blev den 13. december 2018 på skriftligt grundlag pålagt konkurskarantæne i 3 år for sine handlinger i G1 ApS, og G2 ApS.

A har den 20. maj 2020 i en sag sammen med G3 IVS mod G2 ApS under konkurs fremsat editionsbegæring med anmodning om bl.a. adgang til konkursboets (red. navn på bogføringssystem fjernet).

A fik herefter den ønskede adgang, hvilket blev meddelt Skatteankestyrelsen den 22. september 2020 telefonisk.

Skatteankenævn Y1-område traf den 27. maj 2021 afgørelse om at forhøje A lønindkomst i 2016 med 621.995 kr. og i 2017 med 474.407 kr. samt at beskatte A af værdi af fri bil med 155.066 kr. i 2016 og 67.510 kr. i 2017. Afgørelsen var væsentligst en stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse af 22. oktober 2019.

Nærmere om spørgsmålet om beskatning af overførsler

Mens A var direktør i G2 ApS afholdt han over to private MasterCard en række udgifter, som A under nærværende sag gør gældende var udlæg for G2 ApS. A fik fra G2 ApS i 2016 overført 621.995 kr. ved 22 overførsler og i 2017 frem til august 474.407 kr. ved 25 overførsler. For 25 af de 47 overførslers vedkommende er teksten på kontoen hos G2 ApS, hvor overførslerne skete fra, tilknyttet meddelelsen Travell expences.

Der er fremlagt kontoudskrifter for As to MasterCards.

A har udarbejdet en oversigt over ikke private udlæg fra sine MasterCards påført dato, tekst, beløb, beskrivelse af udlæg, hvilke kunder eller leverandører, udlægget vedrører, og anledningen til afholdelse af udlægget samt eventuelle deltagere i udlægget.

A fik adgang til G2 ApS' bogføringssystem (red. navn på bogføringssystem fjernet), og udskrev den 28. maj 2021 posteringer fra forskellige konti med bilagsnummer, dato, tekst og beløb. A har udarbejdet en oversigt over posteringer på udvalgte konti fra (red. navn på bogføringssystem fjernet). Der er tale om ca. 250 posteringer. Det er oplyst, at det samlede beløb fra posteringerne udgør 757.759,62 kr.

A har udarbejdet en oversigt over henholdsvis udgifter på MasterCards, overførsler, balance og (red. navn på bogføringssystem fjernet) samt balance i forhold hertil måned for måned. Oversigten ser således ud:

Nærmere om spørgsmålet om beskatning af bil:

G2 ApS og A indgik i januar 2015 separate aftaler med (red. G4's tidligere firmanavn fjernet), senere G4 ApS, om leasing af en (red. bilmærke og bilmodel fjernet)

Der er fremlagt fakturaer fra G4 ApS for 2015 til og med januar 2017. Der mangler et par måneder i 2016. Fakturaerne er fordelt i fordelingsprocenter, der varierer fra måned til måned.

Fordelingsprocenten kommer efter der oplyste fra en kørebog, som er ført elektronisk, men som ikke har kunnet fremskaffes. Fordelingen har gennemsnitligt været med en firmaandel på knap 70 % og resten privat.

Af Skatteankenævnets afgørelse fremgår følgende:

"…

Af de fremsendte fakturaer fra leasingselskabet til klageren sammenholdt med kontoudtogene fra klagerens konto ses det, at klageren den 22. februar 2016 har betalt 2.207,89 kr. for januar 2016 og den 26. maj 2016 har betalt 5.961,85 kr. og 914,17 kr. for april 2016.

Skatteankenævnet nedsætter derfor beskatningen af værdi af fri bil i indkomståret 2016 fra 164.150 kr. til 155.066 kr. Skatteankenævnet stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende beskatning af værdi af fri bil i indkomståret 2017.

…"

Parternes synspunkter

A har anført navnlig, at der ikke er tvist om juraen i sagen, men om bevisvurderingen. Det er ikke A, som under domstolsprøvelse af forvaltningsakten skal bevise, at afgørelsen fra Skatteankenævnet er forkert. Indbringelsen for domstolene vender ikke bevisbyrden. Skatteministeriet skal efter grundlovens § 43 kunne bevise, at der er hjemmel til skatteopkrævningen. De faktuelle omstændigheder kan dog ændre udgangspunktet for bevisbyrden.

Skatteankenævnet har ikke opfyldt sin undersøgelsespligt og har ikke oplyst sagen tilstrækkeligt. SKAT er opfordret gentagende gange til at indhente yderligere information, men har ikke foretaget sig noget. Det, der mangler i sagen, er de underliggende bilag, og derfor vil en fremskaffelse heraf være af afgørende betydning. Manglende overholdelse af officialmaksimen kan gøre en afgørelse ugyldig, hvis det ikke kan afvises, at opfyldelsen ville have ført til et andet resultat. Sagen her er langt udover dette punkt.

Hvis SKAT ikke oplyser sagen ordentlig, kan SKAT ikke forhøje indkomsten for skatteyderen, medmindre det kan udelukkes, at oplysningerne er relevante, og SKAT har orienteret herom.

SKAT skulle have bedt kurator i G2 ApS om de underliggende bilag.

Kurator har været bedre til at svare SKAT end A. Og SKAT har med skattekontrolloven nogle helt andre redskaber end A.

A har i usædvanlig grad forsøgt at afhjælpe den manglende oplysning af sagen. Men kurator har været helt usædvanligt lidt samarbejdsvillig over for A. Som følge af konkursen har det ikke været muligt at få adgang til normal dokumentation. A har ikke mulighed for at fremskaffe yderligere.

Der foreligger en åbenlys overtrædelse af officialmaksimen. Skatteministeriet har ikke forholdt sig til officialmaksimen under sagen.

Konsekvensen er ugyldighed eller hjemvisning, men i denne sag er det gjort gældende, at det skal have en væsentlig betydning for bevisvurderingen, således at den manglende opfyldelse af officialmaksimen kaster bevisbyrden tilbage på skat.

Der er afgivet en editionsbegæring. A fik herefter adgang til (red. navn på bogføringssystem fjernet), men ikke til de fysiske bilag. Med mange rejsedage giver det rigtig god mening med flyrejser, (red. navn på transport fjernet), hotelregninger og bespisning. Der har også været indkøb af hardvare til virksomheden og omkostninger til markedsføring. Vin er købt op til julen som julegaver. Kontospecifikationerne fra (red. navn på bogføringssystem fjernet) er hard facts. Hvis SKAT vil bestride dem, så må SKAT tage fat i konkursboet og bede om oplysningerne. Der er en forskel på posteringerne efter (red. navn på bogføringssystem fjernet) og overførslerne på op til 300.000 kr. Men likviditeten er gået op og ned og A har ikke villet lave ulovligt aktionærlån. Nogle af posterne fremgår ikke på (red. navn på bogføringssystem fjernet). Det er fx køb af hardware. Der er poster, der er åbenlyst erhvervsmæssige, og selv om der bliver taget en middag ud eller indkøb af vin er der dokumentation til overflod. Det giver god mening, når As MasterCard er brugt som kassekredit. Hvis udlæg løbende blev refunderet, ville kreditten på MasterCardet ikke blive udnyttet.

Der er en lang række udlæg, som overstiger de overførte beløb, og skatteretligt set er overførslerne refusion af udlæg. Hvis det ikke var udlæg, er det bemærkelsesværdigt, at boet ikke kræver pengene tilbage. Bogføringen i G2 ApS var helt up to date, og kurator manglede ikke aggressivitet i forhold til A. Skatteministeriet har heller ikke anmeldt forholdet som en straffesag. As konkurskarantæne vedrører selskabet G1 ApS.

Skatteministeriet har ikke forholdt sig til de enkelte poster eller typer af poster, som Skatteministeriet er forpligtet til. Skatteministeriet siger nu, at markedsføringsudgifter kunne vedrøre andre selskaber, men i så fald ville de også være skattefri.

Om fri bil til rådighed er det uklart, hvad Skatteministeriet gør gældende. Det klare krav ved splitleasing om en kørebog kan ikke gælde i denne sag, hvor A har forsøgt alt muligt for at få kørebogen, mens SKAT ikke har gjort noget. Beviskravet til kørebog skal nedsættes som følge heraf, og de fremlagte fakturaer sammenholdt med forklaringen udgør den dokumentation, som under de omstændigheder er nødvendig.

Skatteministeriet har anført navnlig, at A var direktør og anpartshaver i G2 ApS, havde adgang til bankkonti, overførte til egen privatøkonomi og havde adgang til (red. navn på bilmærke fjernet). For begge dele af sagen er spørgsmålet, om der er ført bevis for, at privat- og erhvervsøkonomi er adskilt.

A har ikke løftet bevisbyrden for, at han har foretaget udlæg for selskabet eller at det overførte udgjorde refusion for sådanne udlæg. Der er en lang række udgifter og virksomhedens bogføring, som er A eget værk, men ingen underliggende dokumentation for, hvad udgifter består i, og hvordan de skulle vedrøre virksomheden.

Skattemyndighederne har uden tvivl bevist overførslen af pengebeløbene til A, og når A har modtaget sådanne store beløb på sin konto, er det oplagt at A har bevisbyrden for, at det ikke er skattepligtige midler.

Det er ikke et spørgsmål om officialmaksimen, da A har viden om og oplysningerne for, at overførslerne i givet fald ikke skal beskattes.

Hvor der er overførsel af værdier inden for interessefællesskab, er der brug for lidt ekstra dokumentation for, at overførsler er begrundet i erhvervsmæssige forhold. Der skal fremlægges et sikker og objektivt bevis. Uregelmæssighederne gør også, at bevisbyrden skærpes. A er idømt konkurskarantæne og er dømt til at tilbagebetale et større beløb for dobbelthonorering til konkursboet. Det giver yderligere grundlag for krav om bevis på grund af uregelmæssigheder.

Normalt vil et udlæg blive refunderet for det beløb, der er lagt ud, og blive dokumenteret med bilag. Her er der kun udskrift fra konti og ufuldstændige udskrifter fra bogføringsmateriale, og de er ikke sammenhængende.

Der er kommet mange opfordringer fra SKAT til A, også ret specificerede. Det er ikke muligt at konkludere, at der er afholdt udgifter for selskabet, som er refunderet. KL, som stod for regnskabet, er ikke afhørt, og bogføringen er først fremlagt i forbindelse med retssagen. Bogføringen kan i mange tilfælde heller ikke afstemmes med det, der fremgår af A kontooversigt. Det vides ikke, om der overhovedet er kommet et bilag til selskabet. Det er centralt at holde sig for øje, at man skal stole blindt på A, hvis det skal lægges til grund, at der var tale om udlæg. Kurator er ikke indkaldt og korrespondance med kurator ikke fremlagt. Der er ikke fremlagt bevis for bestræbelserne på at indhente oplysninger. Der er opfordret til at redegøre for, om der var en mellemregningskonto, men der er ikke redegjort herfor, og det må lægges til grund, at der end ikke findes en mellemregningskonto.

Et sikkert og objektivt bevis kunne være mødeindkaldelser, mødereferater, en tredjemands forklaring eller andet. Der er afholdt mange udgifter, der kunne være private. Der er også afholdt udgifter, som man sjældent afholder som privatperson. Men der er også selskaberne G1 ApS og G5, og det vides ikke, om udgifterne er afholdt til G2 ApS eller en anden erhvervsvirksomhed. (red. navn på hjemmeside 1 fjernet) og (red. navn på hjemmeside 2 fjernet) har oplysninger, som vil kunne indhentes, men det er ikke forsøgt. Editionsbegæringen beviser intet. Det er i en anden sammenhæng og viser ikke, at A har forsøgt at indhente dokumenterne fra konkursboet.

Selv hvis det nu er umuligt at fremskaffe dokumentation, er det As risiko at dokumentation ikke er udarbejdet og sikret oprindeligt.

Officialmaksimen ændrer ikke ved, at A skulle have sikret den underliggende dokumentation, hvis den overhovedet eksisterer.

Rådigheden over bilen skal beskattes, medmindre betingelserne for splitleasing er godtgjort. Også vedrørende rådighed over bil er A hovedaktionærer og har et interessefællesskab med G2 ApS. Der er en formodningsregel for rådighed over bilen, og der er sket beskatning med fradrag af de faktiske betalinger, der er sket. Den beløbsmæssige opgørelse er ubestridt.

Der foreligger en formel adskillelse ved separate leasingkontrakter, men at adskillelsen var reel fremgår kun af As forklaring. Splitleasing kan efter administrativ praksis i visse afgrænsede tilfælde bevirke en lempelse af loven til gunst for borgeren. Det er en forudsætning med vandtætte skotter, formelt og reelt. Den administrative praksis er stadfæstet i retspraksis Rådighed over bilen kan i praksis kun afkræftes ved en behørig kørebog. Det kan ikke ses om samtlige udgifter for bilen er fordelt proportionalt i forhold til kørte kilometer. Der er sket løbende regulering, men den kan ikke konstateres på baggrund af underliggende materiale. Om der er betalt direkte til leasingselskabet, vides heller ikke. Der foreligger ikke alle fakturaer, og heller ikke oplysning om de er betalt. Det detaljerede kørselsregnskab er i hvert faldt ikke opfyldt. Der er heller ikke set bestræbelser på at indhente kørselsregnskabet.

Der er ikke grundlag for at tilsidesætte de kumulative betingelser, og der skal derfor ske beskatning. A er meget langt fra at dokumentere betingelsernes opfyldelse. Igen skal der stoles blindt på A, hvis beskatning skal undgås.

Rettens begrundelse og resultat

A har fra G2 ApS, hvor han var direktør og reel 25 % anpartshaver, selv overført eller besluttet overførsel til sig af 621.995 kr. i indkomståret 2016 ved 22 overførsler og 474.407 kr. ved 25 overførsler i indkomståret 2017. Beløbene er dels for 31 vedkommende hele tusindebeløb, mens resten er mindre runde beløb, heraf 13 med ørebeløb. For 25 af beløbenes vedkommende er på kontoen, hvorfra udbetaling skete, teksten "Travell expences", mens resten ikke er med tilknyttet tekst.

A har forklaret, at overførslerne er sket til dækning af udlæg, som han afholdt over sine to MasterCards, der fungerede som selskabets kassekredit. Der er fremlagt kontoudskrifter for de to kreditkort. Der er videre fremlagt udskrifter af 28. maj 2021 fra G2 ApS' (red. navn på bogføringssystem fjernet) af posteringer for forskellige konti hos G2 ApS.

A har udarbejdet bl.a. en oversigt over de træk på MasterCards, han mener er udlæg, sammenholdt med de skete overførsler. Det fremgår heraf, at udlæggene udgør 1.255.899,32 kr., mens overførslerne udgør 1.076.401,75 kr. I hele perioden fra januar 2016 til august 2017 har der været en difference mellem udlæg og overførsler, som har varieret fra - 12.087,13 kr. til 283.169,80 kr. Udskrifterne fra de udskrevne konti på (red. navn på bogføringssystem fjernet) giver en efter A forklaring uforklarlig difference på 318.642,13 kr. idet disse konti tilsammen viser udlæg for 757.759,62 kr.

A har som skatteyder bevisbyrden for, at overførslerne har vedrørt udlæg, han har foretaget for G2 ApS. A har været særligt tilskyndet til at sikre sig bevis herfor henset til sin tilknytning til G2 ApS, sin beslutning om overførslerne og til den måde overførslerne skete på med manglende tidsmæssig og beløbsmæssig sammenhæng. Under disse omstændigheder finder retten ikke grundlag for at stille yderligere krav til skattemyndighedernes oplysningspligt og derved lette bevisbyrden for A ved en antagelse om øgede bevisproblemer for A ved, at G2 ApS er gået konkurs.

Overførslerne er derfor skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4.

Der foreligger ikke nogen kørebog vedrørende As anvendelse af den splitleasede firmabil. A har forklaret, at der blev ført en elektronisk kørebog, men at denne ikke nu kan fremskaffes.

Selv om der er indgået separate leasingaftaler, vides det i mangel af kørebog herefter ikke, om samtlige udgifter til bilens drift er fordelt proportionelt mellem A og G2 ApS på grundlag af de faktisk kørte kilometer fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel, og at der er sket en korrekt løbende regulering af fordelingen af leasingydelserne. Der foreligger endvidere ikke dokumentation for, at A har betalt alle leasingydelser direkte til leasingselskabet.

Betingelserne for manglende beskatning af fri bil som følge af splitleasing er herefter ikke opfyldt. Det af A anførte som sin bevisnød kan ikke medføre et andet resultat.

Beskatning af værdi af fri bil skal herefter ske efter ligningslovens § 16, stk. 4. Herefter tages Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens karakter, værdi og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 100.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 100.000 kr.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.