Dokumentets metadata

Indsætninger på bankkonti - skattefrie lån og gevinster ved spil - negativt privatforbrug

Landsretten stadfæstede byrettens dom, hvorefter appellanten ikke havde godtgjort, at kontante indsætninger på appellantens og appellantens husstands bankkonti på i alt 248.320 kr. i 2012 og 525.332 kr. i 2013 ikke var skattepligtige. Landsretten bemærkede, at der ikke forelå lånedokumenter, kvitteringer, kontoudskrifter eller andre lignende objektive kendsgerninger, der dokumenterede, at de kontante indsætninger stammede fra lån eller gevinster ved spil. Videre bemærkede landsretten, at der ikke var grundlag for at antage, at SKAT burde have søgt sagen oplyst ved indhentelse af yderligere oplysninger om, hvor de kontante indsætninger stammede fra.

Endelig stadfæstede landsretten skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelser på baggrund af privatforbrugsberegninger, som viste et negativt privatforbrug på henholdsvis 25.881 kr. og 243.066 kr. i 2012 og 2013, dog således at appellantens skattepligtige indkomst for 2013 skulle nedsættes med et beløb på 25.000 kr., som appellantens niece ubestridt havde indsat på appellantens konto i 2013.

Sagens parter

A

(v/advokat Niels Lindeborg Johansen)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Robert Thomas Andersen v/advokatfuldmægtig Mikkel Kurtzmann Hansen)

Retten i Kolding har den 6. maj 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-58608/2019KOL).

Afgørelsen er truffet af landsdommerne

Lis Frost, Ida Skouvig og Troels Troldtoft Henriksen.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sin påstand for byretten om at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at hendes skattepligtige indkomst for skatteåret 2012 ikke som sket skal forhøjes med 274.000 kr., og at hendes skattepligtige indkomst for indkomståret 2013 ikke som sket skal forhøjes med 768.000 kr. Subsidiært er der nedlagt påstand om hjemvisning.

Skatteministeriet har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Der er fremlagt yderligere bilag for landsretten, herunder en mailkorrespondance af 3. og 4. februar 2015 mellem JI og KA og en oversigt over tilbagebetalingsprocenter for forskellige spil.

Forklaringer

A, LP, IH, PM og KA har afgivet supplerende forklaring.

A har forklaret, at hun er uddannet på kontor. Hun har altid spillet, men da hun overtog kiosken første gang i 2001, begyndte det at gribe om sig. Hun havde kiosken i 2 år sammen med sin søster, derefter drev hun den alene frem til 2005. Herefter overtog LP den, indtil hun igen overtog den i 2007. VN ejede kiosken kortvarigt i tre uger i 2012.

Hun spillede selv og sammen med kunderne på (red. navn på spil fjernet). Hun betalte så vidt mulig kontant for at skjule hjemme, hvor mange penge hun spillede for. Hun betalte dog også med Dankort. Hun spillede meget, og hun har indimellem været i kontakt med spilleregistret for spilleafhængige, ROFUS, for at tage en pause. De var en stor gruppe, der spillede sammen i kiosken. De snakkede spil hver dag.

Der har ikke på noget tidspunkt været unøjagtigheder i forhold til kassen. Hvis hun var bagud med at betale regninger, kunne hun låne af LP. Til sidst, omkring 2016, var han noget bekymret over økonomien i kiosken, og derfor tømte han fra dette tidspunkt selv spilleautomaterne. Indtil da havde hun tømt dem. Hun havde i hvert fald postkontor indtil 2014. Der har heller aldrig været unøjagtigheder i forhold til afregningen vedrørende postkontoret. Hun havde status en gang om året i kiosken. Revisor ville nemt kunne tjekke, hvis der gik varer uden om kassen, idet hun havde en leverandør, som hun bestilte det hele hos. Revisor har aldrig haft bemærkninger hertil. Da SKAT var på kontrol, kiggede de sig omkring og talte med personalet, men fandt ikke noget. Hun havde overvågning i butikken.

Hun spillede (red. navn på spil fjernet) i kiosken. Desuden spillede hun på (red. navn på casino fjernet) og på spilleautomater hos (red. navn på spiludbyder fjernet) via nettet. Hvis hun fik en præmie på over 10.000 kr. på (red. navn på spil fjernet), fik hun en bon fra maskinen, som hun gik i F1-bank med for at få pengene udbetalt. Hun fik pengene i kontanter, da hun ikke havde en konto i F1-bank, som de kunne sættes ind på. På (red. navn på casino fjernet) fik man beløb over 10.000 kr. udbetalt fra kassen. Kontrollanten skulle ind over en sådan udbetaling. Hun har aldrig bedt om en kvittering, da hun ikke vidste, at der kunne være behov for det. Hun har aldrig fået checks.

Når hun spillede på (red. navn på casino fjernet), brugte hun kontanter, som hun havde med. De var en stor gruppe, der tog på (red. navn på casino fjernet) sammen. Når hun vandt, satte hun aldrig det hele i banken. Hun havde en stor boks i postkontoret, hvor hun opbevarede sine egne kontanter i en kuvert. Der kunne være mange penge, op til 100.000 kr. For at kunne spille på nettet var hun nødt til også at sætte nogle af pengene ind på sin bankkonto. Når hun vandt, satte hun altid ca. 5.000 kr. ind på sin konto, så hun ikke spillede det hele op. På (red. navn på casino fjernet) havde hun typisk 5.000 kr. med pr. gang. Nogle gange hævede hun på sit Dankort, hvis kontanterne slap op. Hun lånte også af sin søster og svoger, der var spillere lige som hende. Hun har vundet gode penge på (red. navn på casino fjernet). Hun har nogle gange vundet 20-30.000 kr.

Transaktionerne over MLs konto skyldtes, at ML havde en konto i F1-bank, og ved at bruge hans konto, kunne hun spare en tur i banken, idet gevinster kunne sættes direkte ind på hans konto. Det var kun hende og ikke ML, der spillede fra kontoen.

Hun har aldrig tænkt, at det var nødvendigt med kvitteringer. De kvitteringer, hun havde, smed hun ud, for at hendes mand ikke skulle finde dem. Hun blev opmærksom på, at hun skulle gemme kvitteringerne, da hun talte med JI. Hendes bank har aldrig spurgt hende, hvor pengene kom fra. Hun talte med sin bankrådgiver hver dag, når hun afleverede omsætningen fra kiosken. SKAT har ikke interesseret sig for hendes skatteopgørelse for 2014.

De 25.000 kr., som hendes niece, PM, har indsat på hendes konto i februar 2012 er helt sikkert et lån. Hun har også lånt af sin søster og svoger, sine svigerforældre og af sine forældre. Der blev ikke oprettet lånedokumenter. Lånet på 100.000 kr. fra hendes søster var til at spille for og til at dække gæld ind med. De har altid hjulpet hinanden og har ikke tænkt på, at der skulle dokumenter til.

Hun betalte 80.000 kr. for at oprette et ApS, da hun købte kiosken tilbage. De penge lånte hun af LP. Hun lånte også penge for at kunne købe kiosken tilbage. Hun husker ikke, hvor meget det var, eller hvordan det foregik. De udfyldte nogle papirer. Det var VN, der skulle have pengene, og LP havde styr på det. Hun betalte privat 2.029 kr. månedligt i 4 år. som afdrag på beløbet på 80.000 kr. LP havde spilleautomater i hendes kiosk, og derfor fik hun del i hans provenu. Han havde en interesse i at have hendes forretning kørende, for at han kunne have sin maskiner stående der.

Hun jonglerede rundt mellem alle konti i familien. Hun måtte sætte penge ind på dem for at undgå, at de gik i minus. Hun brugte også sin ægtefælles konto, selvom han ikke var glad for det. Hun kontrollerede hele familiens konti.

Kontanter hidrører dels fra gevinster, dels fra lån. Hun kan ikke sige, hvordan indsættelserne ekstrakten side 113 fordeler sig. Hun spillede mange gange hver dag og kan ikke sige, hvad der kommer fra hvad.

Når hun vandt på (red. navn på spil fjernet), fik hun præmien udbetalt i F1-bank. Hvis hun vandt 10.000 kr., satte hun typisk 5.000 kr. ind i sin egen bank og lagde 5.000 kr. i kuverten. Hendes egen bank lå i samme bygning som kiosken. Hun kan derfor ikke præcist sige, hvilke gevinster SKAT mangler at tage højde for. På (red. navn på casino fjernet) fik hun altid hele beløbet udbetalt i kontanter.

Hun har lånt penge af en række personer, og hun har også lånt penge i banken. Hun var storspiller, og derfor gik der mange penge ind og ud. Hun lånte mange gange af sin søster, og de havde ikke styr på, hvor meget der var tale om. Hun lånte også penge af sin niece. Hendes niece havde styr på, hvor meget det var. Hun husker ikke selv, hvor meget hun lånte af niecen. Niecen skulle have sine penge, når hun havde brug for dem. Niecen har fået sine penge, nok bortset fra ca. 10.000, som hun fortsat skylder. Lånene blev nok typisk udbetalt ved overførsler, men hun husker det ikke præcist. Det var nok ikke kontantindsættelser.

LP har forklaret, at han havde 310 spilleautomater, da han havde flest. Tilbagebetalingsprocenten er 80-90%. På hans maskiner var tilbagebetalingsprocenten ca. 82. Han ejede i en periode kiosken med A som bestyrer. Han havde da kontrol i form at kontrol med automaterne og en daglig kasserapportering, hvorved han sikrede sig, at der var overensstemmelse. Grossisten var eneleverandør på varer til kiosken. I hans ejerperiode var der ingen uregelmæssigheder, og der var ingen sort omsætning.

I 2012 købte A kiosken. Han lånte 400.000 kr. til anpartsselskabet. Det kan godt være, at han også lånte A 80.000 kr. til stiftelse af anpartsselskabet. Han havde adgang til kameraerne, som han kiggede på stikprøvevis, fx hvis der var mistanke om, at en medarbejder tog af kassen. Det kunne fx være, hvis der var en manko i kassen. Han vidste, at A spillede, og han havde en bekymring, der gik på, at de på visse tidspunkter ikke kunne få kasserapporterne til at passe. Hvis der manglede penge, blev de tilbagebetalt. Der kunne være tale om en manko på 10-15.000 kr., og det kunne akkumuleret være 30-50.000 kr., men pengene kom altid ind igen. For at få kontrol over pengestrømmene, kunne han fx sikre sig nøglerne til automaterne. As forklaring var, at det skyldtes spil. Hun kunne fx spille på (red. navn på spiludbyder fjernet)s terminal uden at betale til kassen. Derved kunne der opstå en manko. Det var det, der kunne give de store overraskelser. Han mener, at han lånte A 400.000 kr. på et gældsbrev. Han har ikke gældsbrevet længere. Pengene er betalt tilbage. Det var et almindeligt annuitetslån med en rente på nok 8 %. Der blev betalt månedligt beløb over en periode på 4 år. Beløbet vedrørte køb af kiosken.

IH har forklaret, at hun spillede på (red. navn på casino fjernet) sammen med A. A spillede på automater. Tit havde de kontanter med, når de spillede der. Dengang var det normalt med kontanter. Hun vidste ikke, hvor A havde sine kontanter fra. De hjalp hinanden, når de spillede, så hvis den ene vandt, vandt den anden også. De lånte også af hinanden. Kontrollanten skulle godkende udbetalingen, hvis der blev vundet over 10.000 kr. I gamle dage kunne man få en check, men i de senere år, hvor de spillede, var der kun mulighed for at få kontanter. Man skulle skrive under på modtagelsen af kontantbeløb. Hun fik ikke en genpart af det, hun skrev under på, eller anden form for kvittering.

Lånet på 100.000 kr. skyldtes, at A skyldte penge alle steder og havde brug for hjælp til at få sin gæld afviklet. Hun går ud fra, at alle pengene blev brugt til afdrag. A fik lånet udbetalt i kontanter. Hun har herudover tit hjulpet A med mindre beløb, fx et par tusinde indtil den første. De oprettede ikke lånedokumenter, idet de stolede på hinanden.

I 2012-2013 var hun barejer. Hendes mand havde desuden en sund forretning, og de manglede ikke noget dengang. Hun havde derfor penge nok til at låne A. Det sagde hendes mand ikke noget til.

Hun har svært ved at svare på, hvor meget hun lånte A i perioden 2012-13. De var sammen hver eneste dag, og de huskede hinanden på, hvad de hver i sær skyldte. Lånet på 100.000 kr. er - så vidt hun husker - tilbagebetalt. Hun havde bestilt pengene i kontanter i banken. Hun ved ikke, om A derefter satte dem ind på sin egen konto.

PM har forklaret, at IH er hendes mor.

Hun havde vagter i kiosken stort set hver weekend. A var der ikke altid. Hun har set A spille på (red. navn på spil fjernet), og A har også ringet og bedt hende om at udfylde kuponer for sig. A styrede selv betalingen for kuponerne, og betalingen gik ikke gennem vidnet. Gevinster over 10.000 kr. skulle udbetales gennem banken. Der var tit store gevinster.

Overførslen den 11. februar 2013 på 25.000 kr. fra hende til A var et lån. De andre lån, som hun gav A, foregik på samme måde, men det var mindre beløb. Hun har altid fået pengene igen, og A skylder hende derfor ikke noget. Hun mener, at hun i perioden 2012-2013 lånte A i alt 60.000 kr. Hun skrev alle beløbene ned på en lap papir. Når beløbet blev betalt, stregede hun det ud igen. Hun havde en opsparing til sine studier, og derfor havde hun mulighed for at låne A penge. Hvis hun havde vidst, at A var ludoman, havde hun ikke lånt hende pengene.

A gik hver dag i F2-bank, hvor hun indsatte dagens omsætning fra kiosken. Vidnet har ikke tænkt over, om hun også indsatte egne penge. Hun vidste, at A opbevarede en kuvert med sine egne penge i posthusets boks. Det var penge, der hidrørte fra gevinster på spil. Der var videoovervågning i kiosken.

KA har forklaret, at hendes arbejdsgiver fra starten var et revisionsfirma. Derefter overgik ansættelsen til kommunen. De sidste år var hun ansat hos Spillemyndigheden. Hun var således ikke ansat af kasinoet. Hun skulle melde eventuelle uregelmæssigheder videre. Hun skulle sikre, at spillerne ikke blev snydt. Hendes opgaver var beskrevet i en bekendtgørelse. Hun skulle attestere ved udbetalinger fra maskinerne for at sikre, at der ikke blev snydt. På kasinoer er tilbagebetalingsprocenten på maskinerne mindst 90. Spillerne får af hensyn til risikoen for hvidvaskning ikke en kvittering for gevinst. Oprindeligt kunne man få en check.

Foreholdt sin mail af 4. februar 2015 forklarede hun, at hun har været med til at attestere udbetaling af større beløb. Der blev ikke ført et register over gevinster. Hun har mange gange attesteret udbetaling af gevinster til A. A har helt sikkert vundet, men det er ikke muligt at sige, hvor meget der var tale om.

På kvitteringen stod datoen, gæstens navn og beløbet. Ved gevinster på bordene blev der ikke lavet kvitteringer.

Man vidste godt fra snakken, hvem der vandt mange penge, men man kunne ikke se, hvor meget de vandt.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A har yderligere anført navnlig, at gevinster fra (red. navn på casino fjernet) udbetales kontant i henhold til bekendtgørelsen om landbaserede kasinoer, og at der efter bekendtgørelsen ikke udstedes en kvittering for gevinsterne, hvorfor det er umuligt at skaffe dokumentation. Det må derfor på baggrund af hendes forklaring sammenholdt med dokumentationen for, at hun har været på (red. navn på casino fjernet) i adskillige tilfælde, og forklaringen fra KA om, at hun har vundet, lægges til grund, at hun har vundet betydelige ikke-skattepligtige beløb. Dette støttes endvidere af de fremlagte oplysninger om tilbagebetalingsprocenter. SKAT har endvidere tilsidesat officialmaksimen ved ikke at indhente yderligere oplysninger fra Spillemyndigheden om hendes gevinster.

Vedrørende privatforbrugsopgørelsen er det yderligere anført, at det på baggrund af overførslen af 11. februar 2013 fra PM er dokumenteret, at hun har ydet A et lån på 25.000 kr., og at dette beløb ikke indgår i privatforbrugsberegningen. Desuden mangler værdien af anparterne i Y1-kiosk i opgørelsen over aktiver i privatforbrugsopgørelsen.

Skatteministeriet har bestridt, at det er umuligt for A at dokumentere sine gevinster, idet hun ikke var afskåret fra at bede om kvitteringer, hvad hun efter sin egen forklaring heller ikke har gjort, ligesom der ikke er påvist en sammenhæng mellem indsættelser og konkrete gevinster. Det bestrides endvidere, at SKAT har tilsidesat officialmaksimen, idet SKAT ikke har pligt til at indhente oplysninger om eventuelle gevinster ved Spillemyndigheden. Det bestrides endvidere, at den manglende medtagelse af beløbet på 25.000 kr. i privatforbrugsberegningen kan føre til en ændring af privatforbrugsberegningen, der er fastsat ved et lempeligt skøn. Synspunktet om, at anparterne i kiosken skulle have været medtaget i beregningen, er først fremkommet under replikken, og der kan derfor ikke tages hensyn hertil.

Landsrettens begrundelse og resultat

A har i 2012 indsat 248.320 kr. i kontanter ved 49 indbetalinger, og hun har i 2013 indsat 525.332 kr. i kontanter ved 112 indbetalinger. Indbetalingerne er i størrelsesordenen 500 kr. til 20.000 kr. Det tiltrædes, at bevisbyrden for, at disse beløb ikke er skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4, påhviler A.

A har forklaret, at indbetalingerne dels stammer fra private lån, dels fra gevinster ved spil, herunder navnlig fra (red. navn på casino fjernet).

Der foreligger ikke lånedokumenter, kvitteringer, kontoudskrifter eller andre lignende objektive kendsgerninger, der dokumenterer, at de kontante indbetalinger i 2012 og 2013 stammer fra lån eller gevinster ved spil.

A har ikke oplyst, hvilke indbetalinger der efter hendes opfattelse stammer fra lån, og hvilke der stammer fra gevinster, herunder fra (red. navn på casino fjernet), og der er ikke andre oplysninger, herunder fra vidnerne, der gør det muligt at henføre bestemte kontantindbetalinger til konkrete lånebeløb eller konkrete gevinster.

Uanset at det efter bevisførelsen kan lægges til grund, at A har været på (red. navn på casino fjernet) adskillige gange i 2012- 2013, tiltræder landsretten på den ovenfor anførte baggrund, at det ikke er bevist, at de betydelige kontante indbetalinger ikke hidrører fra skattepligtig indkomst. Det bemærkes herved, at der ikke er grundlag for at antage, at SKAT burde have søgt sagen oplyst ved indhentelse af yderligere oplysninger, herunder fra Spillemyndigheden. Det, som A for landsretten har anført om officialmaksimen, kan derfor ikke føre til et andet resultat.

Landsretten tiltræder på baggrund af de fremlagte beregninger, at det er lagt til grund, at As husstand havde et negativt privatforbrug i 2012 og 2013, og at privatforbruget for disse år derfor skal forhøjes.

Det er ubestridt, at SKAT ikke i privatforbrugsberegningen har medtaget det beløb på 25.000 kr., som PM den 11. februar 2013 overførte til A ved en bankoverførsel. Landsretten lægger til grund, at det beror på en fejl, at beløbet ikke er medtaget i beregningen. Herefter, og da der ikke foreligger oplysninger om, hvordan A skulle være kompenseret for denne fejl ved en lempelig skønsudøvelse, finder landsretten, at forhøjelsen af den skattepligtige indkomst for 2013 skal reduceres med dette beløb.

Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at der ikke i øvrigt er grundlag for at ændre privatforbrugsberegningen. Det bemærkes herved, at det, som A har anført om, at det er en fejl, at værdien af anparterne i kiosken ikke er medtaget i privatforbrugsberegningen, er fremkommet under replikken for landsretten, og at det ikke er oplyst, hvilken betydning det i givet fald har for privatforbrugsberegningen. Landsretten finder derfor ikke, at dette kan føre til et andet resultat.

Landsretten stadfæster derfor byrettens afgørelse, dog således at forhøjelsen af den skattepligtige indkomst for 2013 nedsættes med 25.000 kr. og således alene udgør 743.000 kr.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for begge retter betale 140.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Der er ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til den skattemæssige værdi af det vundne beløb og sagens forløb, herunder at hovedforhandlingen i landsretten har varet 1½ dag.

THI KENDES FOR RET:

A skal anerkende, at hendes skattepligtige indkomst for 2012 forhøjes med 274.000 kr. og for 2013 med 743.000 kr.

I sagsomkostninger for begge retter skal A inden 14 dage betale 140.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.