Dokumentets metadata

Underskud kunne ikke fratrækkes, da billedkunstnervirksomhed ikke blev anset for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Sagen angik, om appellanten kunne fratrække et underskud i sin billedkunstnervirksomhed i 2010-2012. Det var en forudsætning for at fratrække underskuddet, at billedkunstnervirksomheden kunne anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Appellanten var kunstner og arkitekt og drev i indkomstårene 2010-2012 en arkitektvirksomhed og en billedkunstnervirksomhed. I sagen gjorde appellanten gældende, at indtægterne fra arkitektvirksomheden skulle indgå i vurderingen af, om billedkunstnervirksomheden var erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Kunstnervirksomheden blev i indkomstårene 2006-2013 drevet med underskud, og bortset fra et beskedent overskud i 2014, var der også underskud i virksomheden i 2015 og 2016. Der var ikke nogen indtægter fra arkitektvirksomheden i 2006-2013.

Landsretten fandt det ikke godtgjort, at billedkunstnervirksomheden i indkomstårene 2010-2012 blev drevet med udsigt til at opnå en fortjeneste, der stod i rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats (rentabilitetskriteriet). Landsretten fandt det således ikke godtgjort, at finanskrisen og appellantens helbredstilstand havde påvirket salget af kunsten, således at rentabilitetskriteriet kunne anses for opfyldt i 2010-2012.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom, idet billedkunstnervirksomheden ikke blev anset for erhvervsmæssig i indkomstårene 2010-2012.

Sagens parter

A

(v/advokat René Bjerre)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Sune Riisgaard ved advokatfuldmægtig Laura Schou)

Retten i Aarhus har den 24. marts 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS18556/2019-ARH).

Afgørelsen er truffet af Landsdommerne

Henrik Twilhøj, Annette Nørby og Thomas Mølbjerg Dueholm

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sine påstande for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring.

A har forklaret, at han i 2008 oplevede, at hans navn var blevet slået fast, og at han var anerkendt som billedkunster. Salget af hans kunst blev dog i 2008 og de efterfølgende år negativt påvirket af finanskrisen.

Siden han afgav forklaring for byretten, har han indgået forlig vedrørende sit developer- og projektudviklingsarbejde på projekt (red. navn på projekt 1 fjernet). Han fik ifølge forliget ca. 1,5 mio. kr. udbetalt, og han har betalt skat af pengene. Han er nu koblet på salget af ejendommen, og han får 30% af det salær, som ejendomsmægleren får. Ejendommen blev oprindeligt vurderet til 3-4 mio. kr., men som følge af hans arbejde med projektet er ejendommen i dag mindst 12,5 mio. kr. værd. Efter dialog med forvaltningen er det blandt andet lykkedes at få ændret bebyggelses-procenten i lokalplanen.

Han har arbejdet på projekt (red. navn på projekt 1 fjernet) sammen med arkitekterne (red. navn på arkitekter fjernet). Hans rolle var at få ideerne til arkitekturen, hvorefter andre stod for detailprojekteringen. Det er ham, der har lavet tegningerne på side 440-441 i ekstrakten. Tegningerne på side 442-445 i ekstrakten lavede han i hånden.

Når han går i gang med et projekt, har han altid en idé om, hvordan resultatet skal ende med at blive. Han anvender sin kunstneriske fantasi - både i sit virke som arkitekt og som kunstner.

Han er forfatter til bogen (red. navn på bogens titel fjernet). Den illustrerer, hvordan hans kunst hænger sammen med hans arkitektbaggrund. Han har brugt computerprogrammet (red. navn på computerprogram fjernet) til at sætte mennesker ind i billederne og til at skrive teksten (red. navn på tekst til billedet fjernet) på forsidebilledet af (red. navn på bygning fjernet). Arkitekturen går igen i hans billedkunst, hvor han arbejder meget med bygninger og dybder.

Underskuddene i hans billedkunstnervirksomhed i 2006-2008 skyldtes lave salgstal. Han havde dog en fin omsætning sammenlignet med kolleger, og prisen for hans værker var stigende. Det tager noget tid, inden man får sit navn slået fast. Hvis ikke han havde haft tillid til, at salgstallene ville gå op, havde han fokuseret mere på arkitekt-virksomheden.

Der er ikke mange kunstnere, der sælger for så store beløb, som han gør nu. Prisen for hans billedkunst er i dag på ca. 30.000 kr. pr. m². Priserne har været stigende siden 2008, og han oplever en stigende efterspørgsel.

SKAT oplyste til et møde i 2014, at de ville anerkende, at hans kunstervirksomhed var erhvervsmæssig, hvis han fortsat kunne fremvise et overskud i 2015. I 2015 og 2016 har han selvangivet underskud fra sin kunstnervirksomhed, hvilket SKAT ikke haft indsigelser imod.

I perioden 2006-2012 havde han alene omsætning fra sit arbejde som kunstner. Som forklaret for byretten, blev projektet vedrørende (red. navn på projekt 2 fjernet) ikke realiseret, og da det var aftalt, at han skulle honoreres i form af en procentdel af værdien ved et salg af projektet, har han aldrig fået honorar for det udførte arbejde.

Han har både gået på kunstakademiet og på arkitektskolen. Hans afgangseksamen fra arkitektskolen er i (red. navn på A's specialiseringsområde fjernet)

Han anvender den samme computer i arbejdet som arkitekt og billedkunstner, og han bruger den også privat. Han benytter billedredigeringsprogrammet (red. navn på computerprogram fjernet) både til arkitekttegninger og til sin kunst. Som kunstner laver han også portrætmalerier.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det tiltrædes af de grunde, som byretten har anført, at As arkitektvirksomhed og billedkunstnervirksomhed ikke i skattemæssig henseende skal behandles som en samlet virksomhed.

Billedkunstnervirksomheden gav underskud i de omhandlende indkomstår (2010-2012) og havde også forinden givet underskud i en årrække (2006-2009). Landsretten finder det ikke godtgjort, at billedkunstnervirksomheden i årene 2010-2012 blev drevet med udsigt til at opnå en fortjeneste, der stod i rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats (rentabilitet). Bevisresultatet støttes af, at billedkunstnervirksomheden - bortset fra et beskedent overskud i 2014 - fortsat gav underskud i årene 2015-16, når der i de fremlagte regnskaber korrigeres for indtægtsføringen af igangværende arbejder i arkitektvirksomheden.

Landsretten finder det således ikke godtgjort, at finanskrisen og As helbredstilstand har påvirket salget af kunst på en sådan måde, at billedkunstnervirksomheden i 2010-2012 opfyldte rentabilitetskriteriet.

Det tiltrædes på denne baggrund, at billedkunstnervirksomheden ikke kan anses for erhvervsmæssig i indkomstårene 2010-2012.

Da underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed ikke kan fradrages i anden indkomst, skal der herefter ikke ske nedsættelse af As skatteansættelse i indkomstårene 2010, 2011 og 2012 med underskuddene fra billedkunstnervirksomheden.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 25.000 kr. inkl. moms til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang og hovedforhandlingens varighed.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 25.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.