Dokumentets metadata

Dokumentets dato:17-06-2022
Offentliggjort:06-07-2022
SKM-nr:SKM2022.358.BR
Journalnr.:BS-4351/2021-HRS
Referencer.:Registreringsafgiftsloven
Dokumenttype:Dom

Registreringsafgift - hæftelse - viden/burde viden om ibrugtagning - § 20, stk. 1

Retten fandt efter en samlet vurdering, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at bilen var stjålet, og at han derfor ikke vidste eller burde have vidst, at bilen var taget i brug på færdselslovens område. Det var derfor ikke godtgjort, at der var grundlag for at fritage skatteyderen for hæftelse for registreringsafgiften i medfør af registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1, 3. pkt.

Retten lagde blandt andet vægt på, at skatteyderen havde afgivet til dels divergerende forklaringer til skattemyndighederne og til retten, at der var en nær familierelation mellem skatteyderen og den hævdede brugstyv, og at den hævdede brugstyvs forklaring ikke forekom sandsynlig.

Retten frifandt herefter Skatteministeriet.

A
(v/ advokat René Bjerre)

mod Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten ved advokat Tony Sabbah)

Afgørelse truffet af dommer
Denne afgørelse er truffet af dommer Kristine Bro Holbech.

Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 1. februar 2021.

Sagen vedrører prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 6. november 2020 og drejer sig om, hvorvidt A i henhold til registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1, som ejer af et køretøj, Audi, hæfter solidarisk med sin søn, NC, for den fulde registreringsafgift på 336.985 kr. Sagen angår særligt spørgsmålet, om køretøjet var taget i brug på færdselslovens område, uden A vidste eller burde vide dette.

Sagsøger, A, har fremsat påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at A hverken kan afkræves eller hæfter solidarisk for den fulde registreringsafgift på 336.985 kr. på Audi, stelnummer AAAXXXXXX.

Skatteministeriet har fremsat påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen
Landsskatteretten traf den 6. november 2020 afgørelse om at stadfæste SKAT´s afgørelse om at opkræve fuld registreringsafgift på 336.985 kr. på sagens køretøj med solidarisk hæftelse for A som ejer.

Af afgørelsen fremgår blandt andet:

"Faktiske oplysninger
Klageren købte og importerede sagens køretøj, der er en Audi, med henblik på at oprette en flexleasingaftale gældende fra 20. juni 2016 til 19. juni 2018. På flexleasingaftalen var klagerens søn anført som sekundær bruger af køretøjet. Køretøjet gennemførte et registrerings- og toldsyn den 26. maj 2016, og blev efterfølgende indregistreret den 20. juni 2016.

Den 29. maj 2016 observerede politiet køretøjet parkeret ved klagerens søns bopæl med påsatte falske nummerplader. På den pågældende parkeringsplads er der plads til et større antal biler. Klagerens søn forklarede, at køretøjet tilhørte klageren, men at han havde brugsret til det. I samme forbindelse fremviste klagerens søn et billede af køretøjets registreringsattest.

Køretøjet blev afmeldt fra registrering den 24. februar 2017, da det blev totalskadet i et færdselsuheld den 14. februar 2017.

SKAT sendte et forslag til afgørelse til klageren den 15. marts 2017.

Den 29. marts 2017 anmeldte klageren sin søn for brugstyveri af køretøjet.

Af anmeldelsen fremgik, at klageren var blevet kontaktet af SKAT vedrørende forholdet, og at sønnen havde stjålet køretøjet, mens klageren var i sommerhus. Anmeldelsen blev efterfølgende afvist af politiet, der ikke mente, der var grundlag for en sag.

Den 19. april 2017 traf SKAT afgørelse om opkrævning af registreringsafgift.

Klageren har ved korrespondance til Skatteankestyrelsen oplyst, at han blev bekendt med sønnens uberettigede brug af køretøjet i marts 2017.

SKATs afgørelse
…
Af sagsfremstillingen fremgår følgende (uddrag):

"[... ]
Politiet har den 29. maj 2016 modtaget en anonym telefonisk anmeldelse på at der skulle holde en Audi, med påsatte falske nummerplader (reg.nr. Q1), på p-plads ud for Y1-adresse.

Anmeldelsen gik på at køretøjet benyttes af en tatoveret mandlig person, som skulle bo på Y1-adresse.

Det fremgår af modtaget politirapport, at det omhandlede køretøj, den 29. maj 2016 kl. 17.20, holdt parkeret på p-plads ud for Y1-adresse.

Politiet rettede herefter henvendelse til beboeren, på den i anmeldelsen oplyste adresse.

Beboeren, NC, blev i samme forbindelse gjort bekendt med anledningen til politiets henvendelse på adressen Y1-adresse.

NC oplyste til politiet, at det var ham, der havde rådighed over omhandlede køretøj, men at det var hans far der havde købt køretøjet. Faderen havde betalt 70.000 kr. i udbetaling og skulle ifølge en leasingaftale betale 5.000 kr. om måneden for køretøjet.

Politiet har den 29. maj 2016 konstateret, at køretøjet ved parkering på parkeringspladsen ud fra Y1-adresse var påsat falske nummerplader.
[...]

Politiet fik forevist registreringsattest på omhandlede køretøj på mobiltelefon tilhørende NC.
[...]

NC hentede en bilnøgle til Audien og åbnede køretøjet for politiet.
…

SKAT´s endelige afgørelse
SKAT har i forbindelse med modtaget indgivelse af brugstyveri af køretøjet, telefonisk talt med politiet, for at få oplyst et journalnummer samt bekræftelse på at anmeldelsen om brugstyveri er behandlet hos politiet.

Det er i den forbindelse oplyst af politiet, at den indgivne anmeldelse om brugstyveri endnu ikke er oprettet, idet politiet har haft forespurgt dig uddybende omkring anmeldelsen, som der ifølge politiet ikke ses at være svaret på.

SKAT har således, ud fra modtagne oplysninger fra politiet, ikke tillagt indgivelse af brugstyveri af køretøjet vægt, idet denne, efter det oplyste fra politiet d.d, ikke har kunne verificeret at været oprettet med journalnummer og således ikke realitetsbehandlet.

Endvidere har NC på kontroltidspunktet, den 29. maj 2016, oplyst til politiet, at han har brugsret over køretøjet, samt havde nøgler til køretøjet som holdt parkeret ved hans bopæl.

SKAT bemærker endvidere at:

SKAT lægger endvidere til grund, at indgivet tyverianmeldelse af køretøjet, af den 29. marts 2017, således først er sket efter at SKAT har udsendt forslag til afgørelse (den 15. marts 2017) om afkrævning af fuld registreringsafgift af køretøjet.

Endvidere bemærkes det at både du og NC har været indsat som brugere af køretøjet, jf. den efterfølgende indgåede leasingaftale, hvorfor det ikke virker sandsynligt at du skulle være ubekendt med NC´s råderet og brug af omhandlede køretøj i perioden 29. maj 2016 -14. februar 2017, jf. ovenstående beskrevede hændelser.

Ud fra ovenstående fastholder SKAT således sit forslag til afgørelse af den 15. marts 2017 som afgørelse.

Dette begrundes med at SKAT anser den fulde registreringsafgift for at være indtrådt allerede den 29. maj 2016 og at der således skal ske solidarisk hæftelse gældende mellem dig og NC, jf. registreringsafgiftsloven § 20, stk. 1 og stk. 5."
…

Landsskatterettens afgørelse
Det følger af registreringslovens § 2, stk. 1, nr. 1, at et motorkøretøj skal registreres, inden det tages i brug på færdselslovens område, jf. lovbekendtgørelse nr. 720 af den 30. maj 2017 om registrering af køretøjer. Det følger endvidere af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, at der skal svares afgift af køretøjer, som skal registreres, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af den 7. september 2017 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.

Landsskatteretten finder, at Audien var taget i brug på færdselslovens område, jf. færdselslovens § 1, da politiet den 29. maj 2016 konstaterede, at den var parkeret på parkeringspladsen ved Y1-adresse med falske nummerplader, og at afgiftspligten således var indtrådt på dette tidspunkt.

For betaling af afgiften hæfter den, der ejer køretøjet på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1, 1. punktum. Efter bestemmelsens 3. punktum hæfter ejeren dog ikke, hvis køretøjet er taget i brug på færdselslovens område, uden at den pågældende vidste eller burde have vidst dette.

Af forarbejderne til § 20, stk. 1, jf. LFF 2012-03-28, nr. 122, fremgår:

"Denne hæftelse gælder dog ikke, hvis køretøjet er taget i brug uden ejerens viden, f.eks. hvis køretøjet er stjålet."

Audien blev købt og importeret af klageren med henblik på at indgå en leasingaftale med virkning fra den 20. juni 2016. Den 29. maj 2016 konstaterede politiet, at Audien holdt parkeret ved klagerens søns bopæl påmonteret falske nummerplader. Sønnen oplyste, at Audien var købt af hans far, men at det var ham, der havde rådighed over den. Sønnen var i besiddelse af nøglen til Audien og et foto af dens registreringsattest. Det er ikke oplyst, hvorfor Audien var parkeret ved sønnens bopæl den pågældende dag, ligesom der ikke foreligger oplysninger om, hvornår og hvordan den var kommet dertil.

Klageren indgav først anmeldelse om tyveri af Audien til politiet den 29. marts 2017 efter, at SKAT havde påbegyndt sagen om betaling af registreringsafgift mod ham.

Henset til disse omstændigheder sammenholdt med det nære familieforhold mellem klageren og hans søn finder Landsskatteretten, at klageren i hvert fald burde have vidst, at Audien var taget i brug på færdselslovens område.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKAT´s afgørelse."

Der er mellem parterne enighed om, at køretøjet blev taget i brug på færdselslovens område den 29. maj 2016, og at afgiftspligten derfor indtrådte senest på dette tidspunkt. Der er også enighed om, at A var ejer af køretøjet på det tidspunkt, ligesom der er enighed om den beløbsmæssige opgørelse af registreringsafgiften.

Det fremgår af kontoudtog, at dankort tilhørende A blev anvendt i Y2-by den 28. maj 2016 og i Y3-by den 30. maj 2016.

Der har været fremlagt dele af flexleasingaftale med standardvilkår underskrevet af A den 15. og 16. juni 2016, og dokumentation for As betaling af leasingydelse i perioden 1. august 2016 til 1. marts 2017.

Det fremgår af As anmeldelse til politiet den 29. marts 2017, at den vedrører "anmeldelse af stjålne genstande", at genstanden er "Audi", og at gerningsperioden er angivet til den 29. maj 2016 til den 29. marts 2017. Af øvrige oplysninger er anført: "Skat har kontaktet mig med min bil har holdt på Y1-adresse. Min søn har stjålet bilen, da jeg har været i sommerhuset, havde sagt til ham strengt at han ikke måtte tage bilen". Det fremgår, at politiet herefter fik yderligere oplysninger fra A i forlængelse af anmeldelsen, men at sagen blev afsluttet i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 1. Dette blev ikke påklaget af A.

Af politiets notat i forbindelse med afslutning af sagen fremgår:

"A ville anmelde brugstyveri af ureg. Audi personbil, som han havde stående i garagen, begået af sin søn. Bilen havde A importeret mhp. at sælge den til et leasingselskab, som derefter skulle lease den til A og hans søn som skulle køre i den. Skat havde imellem tiden bemærket at der var kørt i bilen tilbage i maj 2016. A oplyste at det var sønnen som var kørt i bilen uden tilladelse fra A.

Skat oplyste, at bilen nu var indreg. hos leasing firma og at både A og hans søn stod som brugere af denne.

Sagen afvist efter § 749 stk. 1 og A vejledt om muligheden for at klage over dette til SA."

Af anklageskrift af 18. juni 2019 blev NC tiltalt for dokumentfalsk den 29. maj 2016, og ved i perioden op til og senest den 29. maj 2016 at have unddraget statskassen registreringsafgift af køretøjet.

Retsgrundlaget
Af registreringslovens (lovbekendtgørelse nr. 720 af den 30. maj 2017) § 2, stk. 1, nr. 1, fremgår, at et motorkøretøj skal registreres, inden det tages i brug på færdselslovens område.

Af den dagældende registreringsafgiftslovs (lovbekendtgørelse nr. 29 af 10. januar 2014) § 1, stk. 1, fremgår, at der skal svares afgift af køretøjer, som skal registreres. Denne bestemmelse er videreført til den tilsvarende nugældende bestemmelse (lovbekendtgørelse nr. 1194 af 2. juni 2021).

Af registreringsafgiftsloven § 20, stk. 1, fremgår:

"For betaling af afgiften hæfter den, der ejer køretøjet på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder. Registreres køretøjet i forbindelse med afgiftspligtens indtræden, er det den registrerede ejer, der som ejer hæfter for betaling af afgiften. Ejeren eller den registrerede ejer hæfter dog ikke, hvis køretøjet er taget i brug på færdselslovens område, uden at den pågældende vidste eller burde have vidst dette."

Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 481 af 30. maj 2012 om ændring af lov om registrering af køretøjer, registreringsafgiftsloven og forskellige love om energiafgifter (Hæftelse m.v. for registreringsafgift, regler om nummerpladeoperatører og teknisk justering af energiafgifter).

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (nr. L 122 af 28. marts 2012) fremgår blandt andet:

"2. Lovforslagets formål og baggrund
Formålet med lovforslaget er at fjerne en række uhensigtsmæssigheder i reglerne om registrering af køretøjer og om registreringsafgift af køretøjer.
…

Reglerne om, hvem der hæfter for betaling af registreringsafgift af et køretøj, er ikke hensigtsmæssige. Derfor verserer en række sager herom for domstolene. Der stilles forslag om at klargøre disse regler.

…

3.6. Hæftelse for registreringsafgift
…

3.6.2. Forslagets baggrund
Der verserer en række retssager om hæftelse for registreringsafgift for domstolene. Retssagerne er centreret om hæftelsen for en efterfølgende erhverver af køretøjet. Retssagerne tyder på, at den objektive hæftelse for en efterfølgende erhverver ikke er hensigtsmæssig. Hertil kommer, at reglerne for hæftelse for registreringsafgift på andre måder ikke er hensigtsmæssige. Det er ikke hensigtsmæssigt, at en registreret virksomhed, der f.eks. sælger en bil til en kunde, kan undgå at hæfte for afgiftens betaling ved at anmelde bilen til afgiftsberigtigelse efter reglerne for ikke-registrerede virksomheder, selv om de oplysninger, der lægges til grund for afgiftsberegningen, i vidt omfang fremskaffes af virksomheden. Og det er ikke hensigtsmæssigt, at en person eller virksomhed kan anvende en bil, selv om de ved, at bilen ikke er afgiftsberigtiget, uden at hæfte for afgiftens betaling. Formålet med forslaget er således ikke kun at tydeliggøre, hvem der hæfter for betaling af registreringsafgiften af et køretøj, men også på visse områder at udvide kredsen af personer og virksomheder, der hæfter for afgiftens betaling."

Af de specielle bemærkninger til lovforslaget fremgår blandt andet:

"Til nr. 5
Efter stk. 1 hæfter den, der ejer et køretøj på det tidspunkt, hvor pligten til at betale registreringsafgift af køretøjet indtræder, for afgiftens betaling. Det er den, der ejer køretøjet på det tidspunkt, hvor køretøjet tages i brug første gang. Køretøjet kan være et nyt køretøj, et importeret brugt køretøj eller et køretøj, der har mistet sin afgiftsmæssige identitet ved reparation eller ombygning.

En registreret ejer af et køretøj er ikke nødvendigvis den samme som den civilretlige ejer af køretøjet, idet der ved registrering af et køretøj i Køretøjsregisteret normalt ikke sker en prøvelse af, hvem der civilretligt ejer køretøjet. Er den civilretlige og den registrerede ejer af et køretøj ikke identisk, er det den registrerede ejer, der hæfter for afgiftens betaling.

Denne hæftelse gælder dog ikke, hvis køretøjet er taget i brug uden ejerens viden, f.eks. hvis køretøjet er stjålet.
…

En fører af et køretøj er en fysisk person. En bruger af et køretøj kan være såvel en fysisk som en juridisk person.

Bestemmelsen vil normalt ikke finde anvendelse på spørgsmål om registreringsafgiftens størrelse, da en fører eller bruger normalt ikke har eller bør have kendskab hertil. Bestemmelsen vil primært finde anvendelse i tilfælde, hvor et køretøj føres eller bruges, selv om der ikke er betalt registreringsafgift af køretøjet.

Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor en udenlandsk bruger af et køretøj, der er registreret i udlandet, opholder sig her i landet på en sådan måde, at køretøjet skal registreres her.

Det kan eksempelvis også være i tilfælde, hvor et køretøj, der er registreret her i landet, mister sin afgiftsmæssige identitet, således at der skal betales registreringsafgift.

Efter stk. 1-3 hæfter disse ejere og brugere solidarisk for afgiftens betaling."

Forklaringer
A, NP, NC og ZE har afgivet forklaring.

A har forklaret, at han købte Audi'en. Hans søn NC spurgte ham i april måned 2016, om han var interesseret i at købe Audi'en af en af NC´s venner. Han ved ikke, hvem denne ven var, og har aldrig mødt ham. Han ville gerne havde en ekstra bil, og NC havde fået et overslag fra G1 på, hvad prisen ville være ved køb af bilen via flexleasing. Han husker ikke længere prisen. Han betalte depositummet. Det er det beløb på 87.674 kr., som fremgår af leasingtilbuddet underskrevet den 15. juni 2016. Han betalte pengene via NC. Leasing af bilen var det, der økonomisk kunne lade sig gøre.

Han så bilen først i maj, ret kort tid efter, han havde sagt til NC, at han gerne ville købe den. Bilen stod der en dag, da han kom hjem fra arbejde. Den stod i garagen ved hans hus i Y4-by.

De kørte ud til G1 i Y5-by for at få et tilbud på flexleasing, og de sagde hos G1, at de gerne ville se bilen og gennemgå den, før de afgav tilbud. G1 havde ikke tid til at hente den selv, så de tilbød, at han kunne låne nogle prøveplader. Dem satte han på og kørte bilen hen til dem. De gennemgik bilen, og han hentede bilen dagen efter, hvor de sagde, at de gerne ville give et tilbud. Det var G1, der stod for kontakten til flexleasingselskabet. Han underskrev papirerne hos G1. De surfede lidt på nettet for at undersøge alternative muligheder, men G1 var dejlig tæt på.

Han kørte til G1 den 26. maj, og kunne hente den igen den 27. maj. Det er hans underskrifter på papirerne fra leasingselskabet. Han er i tvivl om, hvad det er for et dokument, han har skrevet under på som leasingtager den 16. juni 2016. Leasingstilbuddet underskrev han derude, så han forstår ikke, hvorfor der ikke er en underskrift fra modparten. Han ved ikke, om han har sat krydset i nederste venstre hjørne af tilbuddet. Han fik papirerne derude. Han husker ikke, om han underskrev alle papirer samme dag. Han skrev bare under.

Foreholdt, at der i dokumentet med overskriften "Anviser køber" er anført en pris med og uden registrering, forklarede han, at de ikke drøftede betingelserne nærmere. Han var klar over, at han forpligtede sig til at betale 110.500 kr. efter kontraktens udløb.

Bilen var kun hos G1 i forbindelse med, at de lavede syn. Han må dog også være kørt derud for at få nummerplader på. Han mener, han igen lånte nogle prøveplader for at kunne køre den derhen. Han tilmeldte betalingen til PBS. Det er ham, der har betalt for bilen.

I forbindelse med leasingaftalen kom NC. NC havde ikke kørekort, og han har derfor indimellem kørt for NC. Han tænkte, at han kunne slippe for at køre NC, når han fik kørekort igen, hvorfor NC blev indsat som bruger.

Foreholdt anmeldelsesrapport af 29. maj 2016, forklarede han, at han ikke vidste, at NC havde taget bilen den dag. NC måtte ikke bruge bilen. Da han havde fået overdraget bilen, fik han nøglen og sagde til NC, at han også skulle have den anden nøgle. Der lå deri, at NC ikke måtte bruge bilen. Han ved ikke, hvordan NC fik nøglen til bilen. NC har en nøgle til deres hus for at slå græs og vande, når de ikke er hjemme. Han gætter på, det var sådan, NC fik fat i bilnøglen.

Han og NP var i Y2-by hos deres datter og svigersøn den 29. maj 2016. De tog med toget om morgenen den 28. maj. Da holdt bilen i garagen. Han kunne ikke have undgået at se, hvis den var væk. De var i Y2-by i weekenden, hvor de om lørdagen først spiste frokost og bagefter tog på Y6-adresse, hvor de fik en is. NA var gravid, hvilket de selvfølgelig talte meget om. De bestilte en pizza om aftenen. Om søndagen gik de ture. Det var en rigtig familieweekend. Han og NP kom hjem den 29. maj 2016 om aftenen. Det var lidt sent, for de valgte at blive og sove i huset i stedet for at tage i sommerhuset. Da han kom hjem, holdt bilen der også.

Næsten et år efter blev han bekendt med, at NC havde haft flyttet bilen. Det var i forbindelse med, han fik forslaget fra SKAT den 15. marts 2017. Han fik ikke forslaget med posten, men han fik det på e-boks. Han åbnede det først efter et par dage. Først troede han, det var en fejl. Han kontaktede NC efter nogle dage og spurgte, hvad det var for noget. NC erkendte blankt og sagde, at det var rigtigt, at han havde haft bilen. NC havde ikke fortalt ham herom tidligere.

Han anmeldte NC til politiet. Det gjorde han, fordi det ellers var ham, der hang på den. NC havde jo gjort noget ulovligt. Han kontaktede PM hos politiet, som han også skrev til politiet den 7. april 2016, at han ville gøre. PM sagde, at der var nogle oplysninger i sagen, som han ikke måtte få. De talte ikke om, hvorvidt han fastholdt sin anmeldelse eller om politiet ville gå videre med sagen. Han fik ikke opfattelsen af, at de ville gøre mere. Han blev forvirret og tænkte ikke mere over det. Han fik ingen skrivelse om, at de ikke ville gøre mere i sagen. Han fik ingen vejledning om at kunne påklage politiets afgørelse til Statsadvokaten, som det fremgår af politiets notat i sagen.

Efter bilen fik plader på, brugte han selv bilen. Han brugte den jævnligt, men ikke hver dag. NC fik lov at få en tur i den indimellem, men det var ikke hverdagskost. Han ved ikke, hvornår NC fik kørekort igen, men derefter kørte han indimellem i bilen. NC kørte galt i bilen en dag i februar 2017, hvor han havde fået lov at låne den.

NC brugte ikke den lille Skoda Citigo, de havde. NC kunne komme ind i den, men sad ikke behageligt i den.

Han ved ikke, hvem sælgeren af bilen var. Han har hørt hans navn, men kan ikke udtale det. Han ved ikke, hvor bilen var til salg henne. Han ved ikke, om bilen var importeret. NC spurgte ham, om han var interesseret i en Audi. Han så billeder af bilen, men så den ikke, inden han købte den.

Betalingen skete ved en modregning, da NC skyldte ham nogle penge. Han er ikke til motorcykler, så det var en lille drøm at få den bil. Det var ikke på tale, at NC skulle købe den. Bilen stod en dag hos ham i Y4-by. Den stod ikke indregistreret og uden plader. Skoda'en stod på en fælles p-plads på vejen.

Han fik begge nøgler til bilen fra NC. Han lagde dem i en mappe, han havde ovenpå.

Leasingaftalen kom i stand via G1. NC havde et overslag fra G1, så han havde en lille ide om, hvad det ville koste at lease den.

Han fik SKAT's forslag af 15. marts 2017 i e-boks. Han kan ikke forklare, hvorfor det af hans tidligere advokat er oplyst til SKAT, at han aldrig har modtaget forslaget.

Han anmeldte ikke forholdet straks efter at have talt med NC. Han kunne ikke finde ud af, hvad der foregik, og skulle bruge lidt tid på det. Han følte, han var nødt til at anmelde NC, selvom det ikke var let.

Foreholdt, at gerningstidsrummet i anmeldelsen er angivet til 29. maj 2016 til 29. marts 2017, forklarede han, at det indikerer, at det var forekommet i den periode. NC gjorde det jo i den periode. Men det vidste han ikke, om han gjorde. Det er svært at svare på. Han kunne godt give NC lov til at køre i den, men det ville han kun gøre, hvis han havde et kørekort, og alt var i orden. Han skrev den periode ind, fordi han ikke ved, om NC havde kørt bilen. Han ved ikke, hvordan han skal forklare det. NC havde lavet forseelsen den 29. maj 2016 og han anmeldte det den 29. marts 2017.

Det er et stykke tid siden, han har talt med NC.

Der var en mundtlig aftale om, at han ville købe bilen. Han tror ikke, det ville være et problem at komme ud af aftalen om at købe bilen, hvis han f.eks. havde villet det den 1. juni 2016.

Da der var foretaget syn, ville G1 give et tilbud, og så aftalte de, at G1 skulle gøre papirerne klar, og at han skulle kigge forbi og hente papirerne. Leasingpapirerne var der derfor ikke, da bilen blev toldsynet. Han fik tilbuddet med hjem, og husker ikke, om han underskrev papirerne hjemme eller hos G1.

NP har forklaret, at hun kan huske, at hun var i Y2-by med A den weekend i maj. De tog afsted lørdag formiddag med toget. De ankom på Y7-gade, hvor hendes datter og svigersøn bor, og derefter tog de på tur til Y6-adresse. De tog hjem søndag aften. Hun husker ikke tidspunktet for, hvornår de kom hjem. Da de tog afsted, stod der en bil i indkørslen. Den stod der også, da de kom hjem. Hun har ikke forstand på biler, men hun kan godt se forskel på en lille Citigo og en stor bil. Hun ved intet om købet af bilen. Hun er overbevist om, at A ikke har givet NC lov til at køre i bilen. Hun har ikke set NC køre i bilen.

NC har forklaret, at det ikke var hans bil, han havde stående på parkeringspladsen. Han er ikke stolt af det, men han havde taget nøglerne hos sine forældre. Han ved ikke, hvis bil det var juridisk. Han vil mene, det var hans fars bil. Han er i tvivl, fordi han havde taget bilen fra en bekendt, som skyldte ham penge. Han tog bilen for at være sikker på at få sine penge. Bilen var mere værd, end det, hans bekendte skyldte ham, så han skulle også betale nogle penge til sin bekendte for at tage bilen.

Han havde haft bilen stående og skulle sælge den. Han spurgte sin far, om han ville købe den, og det ville han nok gerne. Han talte derefter med G1 om mulighederne for at lease bilen. Det var før toldsynet. Han havde kort tid forinden snakket med G1 for at høre, hvad de ville give for bilen. De sagde, hvad den ca. ville koste, og så gik de videre med det.

Bilen havde stået i noget tid i Y8-by ved en af hans kammerater. Den kunne ikke starte, så en af hans kammerater hjalp ham med at få den fragtet ud til hans far med en autotransport. Han reparerede derefter selv bilen ved at fjerne et eksternt alarmsystem og skifte batteri. G1 tilbød dem at låne et par prøveplader, og de fik kørt bilen hen til G1 og hjem igen. Han tror, det var i den uge, hvor episoden med politiet skete.

Da politiet kom, sagde de, at nummerpladerne var falske, men det ved han ikke, for det var nogle nummerplader, han havde stjålet fra en anden Audi. Han havde taget dem fra en lignende Audi, så der var mindre chance for at blive stoppet, hvis man søgte på nummerpladerne.

Han fortalte ikke sin far, at han havde taget bilen. Hans far vidste det ikke. Han var bange for, bilen kunne blive konfiskeret, så han turde ikke lade bilen holde hos ham. Han husker ikke, om han stjal et par plader til den for at køre den tilbage til Y4-by, eller om han kørte den derhen uden plader, men han kørte bilen tilbage til sin fars adresse, da politiet havde været der.

Han tror ikke, han var med, da leasingaftalen blev underskrevet. Han husker det i hvert fald ikke.

Når man sælger bilen ind til et selskab, så skal man have penge for det. De penge er gået over til ham, han tog bilen fra, fordi den gæld, bilen skulle dække, ikke var lige så stor som bilens værdi. Ideen var således, at det overskydende beløb skulle udbetales af leasingselskabet. Pengene er ligeledes modregnet i en gæld, som han havde til sin far.

Han har kun kørt ulovligt i bilen, da han blev taget af politiet. Han var nødt til at gå til bekendelse, da hans far fortalte, at han var blevet opkrævet registreringsafgift. Han havde ikke lyst til at fortælle sin far, at han havde taget bilen. Hans far fortalte ham, at han havde anmeldt ham for brugstyveri. Det, synes han, var okay. Hans far var tosset. Den her sag har skaffet ham problemer.

Foreholdt, at det fremgår af sagens oplysninger, at bilen er importeret, forklarede han, at hans bekendte havde hentet bilen. Bilen stod i Danmark, da han selv tog den.

Der blev snakket meget lidt med leasingselskabet, inden bilen blev stillet på hans fars adresse. Han overvejede enten at sælge bilen eller at lease den. Han vidste godt, at han selv ville ikke kunne lease den.

Foreholdt, at det af politiets anmeldelsesrapport fremgår, at han til politiet skulle have forklaret, at der skulle betales 70.000 kr. i udbetaling og en månedlig ydelse på 5.000 kr., forklarede han, at han havde jo fået at vide, hvad tilbuddet fra leasingselskabet var. Han har ikke selv betalt 70.000 kr. Han mindes heller ikke, at han har sagt, at han havde betalt 70.000 kr. Det må være en misforståelse.

Han blev indsat som sekundær bruger i leasingaftalen. Det var rent forsikringsmæssigt. Da han fik kørekort igen, fik han lov at køre i bilen. Han har lånt begge biler af sin far. Han husker ikke, hvor ofte, han lånte bilen. Det var ikke hver dag.

Det var kun den 29. maj 2016, han havde bilen. Han besluttede sig først på dagen til at tage bilen. Der boede tilfældigvis en direktør i nærheden af, hvor han boede, som havde en tilsvarende bil, og som han stjal nummerpladerne fra.

Han har stjålet mange nummerplader gennem tiden. Han tog pladerne med til Y4-by og satte dem på bilen. Han kørte derefter en tur, inden han holdt på parkeringspladsen.

Nøglen til bilen tog han hos sine forældre. Det tog ikke lang tid at tjekke de steder, hvor den kunne være. Som gammel tyveknægt ved han, hvor han skulle lede.

Da han tog bilen fra sin bekendte, ville hans bekendte først ikke udlevere registreringsattesten, hvorfor han tog et billede af den som sikkerhed. Han husker ikke, om han fik registreringsattesten senere.

Bilen havde holdt foran hans lejlighed lidt over en time, da politiet kom. Det var ikke unormalt for politiet at komme hos ham. Han havde lige sagt til sin kammerat, at det nok skulle passe, at politiet kom, og så kom de.

Han tror ikke, han har sagt til sin far, at han havde taget bilen fra sin bekendte. Han har nok sagt det lidt mildere. De har ikke snakket meget om sagen, fordi det har skabt så mange problemer for ham.

Der var tyske papirer på bilen, så han kunne regne ud, at den var importeret. Han ved ikke, hvor hans bekendte havde bilen fra.

Han var bange for, at politiet skulle tage bilen, så han sagde bare, at det var hans fars bil. Han ved ikke, om bilen rent juridisk var hans fars på det tidspunkt. Politiet har taget så mange ting fra ham, så han siger aldrig, hvis tingene er hans. Da politiet var der, kom de til at snakke om kørekortet, og han sagde bare, at han snart fik det igen.

Hensigten med købet af bilen var at fjerne gælden, både mellem hans bekendte og ham og mellem hans far og ham.

Når han til politiet har forklaret, at han havde rådighed over bilen, tænker han, at det har været for at undgå en sigtelse for brugstyveri.

ZE har forklaret, at han har et barn med A's datter. Han husker at have haft besøg af A og NP den weekend i maj 2016. Han har kigget i deres kalender, hvor der står, at de havde planlagt besøg de dage, og han husker også besøget. Det var et besøg, mens de ventede deres søn, så der var god stemning i forventning om at blive henholdsvis forældre og bedsteforældre. De var blandt andet på tur på Y6-adresse, hvor de fik en is. Han husker hverken hvornår, A og NP kom, eller hvornår de tog afsted. Det typiske er, at de overnatter en enkelt nat hos dem. Det er forskelligt, hvornår de typisk tager afsted.

Parternes synspunkter
A har i sit påstandsdokument anført:

"…
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at A hverken vidste eller burde have vidst, at sønnen, NC, uberettiget havde taget den omhandlede Audi i brug på færdselslovens område forud for indregistreringen den 20. juni 2016.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1 og stk. 5, at:

"For betaling af afgiften hæfter den, der ejer køretøjet på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder. Registreres køretøjet i forbindelse med afgiftspligtens indtræden, er det den registrerede ejer, der som ejer hæfter for betaling af afgiften. Ejeren eller den registrerede ejer hæfter dog ikke, hvis køretøjet er taget i brug på færdselslovens område, uden at den pågældende vidste eller burde have vidst dette.

…

For betaling af afgiften hæfter tillige en fører eller bruger af køretøjet, hvis den pågældende bruger af køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter denne lov." (Min fremhævning).

Udgangspunktet er således, at ejeren eller den registrerede ejer af et køretøj hæfter for betaling af registreringsafgiften, medmindre denne hverken vidste eller burde have vidst, at køretøjet er taget i brug for på færdselslovens område.

Det gøres gældende, at bevisbyrden for, at A vidste eller burde have vidst, at NC uberettiget havde taget den omhandlede Audi i brug på færdselslovens område forud for indregistreringen den 20. juni 2016, under de foreliggende omstændigheder, påhviler Skatteministeriet.

Til støtte herfor skal der fra praksis henvises til Østre Landsrets dom af 13. august 2018, optrykt som SKM2018.412.ØLR.

Sagen for Østre Landsret omhandlede helt overordnet, hvorvidt A - som leasingtager - hæftede for betaling af det omhandlede køretøjs fulde registreringsafgift.

Afgørende for dette spørgsmål var, hvorvidt der var realitet bag leasingforholdet mellem A og leasingselskabet G1 A/S, og hvis der ikke var realitet bag leasingforholdet, hvorvidt A havde viden herom.

Det fremgår af Østre Landsrets begrundelse, at:

"Det lægges til grund, at A trods Byrettens og Østre Landsrets afgørelser om beslaglæggelse og SKAT´s anmodning om aflevering af bilen, ikke afleverede denne og fortsat ikke har afleveret den til SKAT. A har herom forklaret, at han ikke ville aflevere den, da han havde 50.000 kr. til gode, og at bilen i øvrigt var på værksted og skilt ad, idet der bl.a. skulle sættes nye sæder i.

På ovennævnte baggrund og efter en samlet vurdering af sagens oplysninger finder landsretten det godtgjort, at der for så vidt angår den omhandlede lejekontrakt af 3. maj 2013, ikke er tale om et reelt leasingforhold, og at ejendomsretten til bilen ikke reelt er blevet overdraget til G1 A/S.

…

Efter registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5, hæfter en fører eller bruger for betaling af afgiften, hvis den pågældende bruger køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter loven.

På baggrund af de ovenfor angivne omstændigheder og efter en samlet vurdering af sagens oplysninger finder landsretten det godtgjort, at A var klar over at bilen ikke reelt tilhørte G1 A/S, og at der ikke var tale om et reelt leasingforhold samt at han havde viden om, at der ikke blev betalt den korrekte registreringsafgift af bilen. A hæfter derfor for afgiften." (Mine fremhævninger).

Østre Landsret fandt således, at Skatteministeriet i SKM2018.412 havde godtgjort, at A vidste eller burde have vidst, at der ikke var realitet bag leasingforholdet, hvorfor A hæftede for registreringsafgiften.

Tilsvarende skal der, til støtte for at bevisbyrden i nærværende sag påhviler Skatteministeriet fra praksis, henvises til Landsskatterettens afgørelse af 15. december 2017, j.nr. 14-3655753.

Sagen for Landsskatteretten omhandlede helt grundlæggende, hvorvidt konkursboet efter virksomhed 2 A/S vidste eller burde have vidst, at det omhandlede køretøj ville blive anvendt til kørsel på offentlig vej.

Det fremgår af Landsskatterettens begrundelse, at:

"Landsskatteretten finder ikke, at konkursboet i det foreliggende tilfælde vidste eller burde have vidst, at køretøjet ville blive anvendt til kørsel på offentlig vej. Landsskatteretten har lagt vægt på, at det ikke er godtgjort, at køretøjet er anvendt på offentlig vej før det antræffes parkeret, den 17. december 2011. På dette tidspunkt, var køretøjets nummerplader afmeldt, hvilket skete den 28. oktober 2013. Konkursboet modtog en afmeldelseskvittering. Landsskatteretten finder, at boet i hvert fald fra og med man modtager besked om afmeldelsen af nummerpladerne må have haft føje til at tro, at køretøjet ikke anvendtes til kørsel på offentlig vej. Landsskatteretten lægger til grund, at konkursboet ikke var bekendt med, at brugeren af køretøjet besad prøveplader og ville anvende dem på det pågældende køretøj. Konkursboet hæfter derfor ikke for afgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1." (Mine fremhævninger).

Landsskatteretten fandt således, at konkursboet efter virksomhed 2 A/S hverken vidste eller burde have vidst, at det omhandlede køretøj ville blive anvendt til kørsel på offentlig vej.

Det kan af ovenstående praksis udledes, at bevisbyrden, i et tilfælde som det i nærværende sag foreliggende, påhviler Skatteministeriet.

... ...

Det gøres gældende, at Skatteministeriet ikke har løftet bevisbyrden for, at A vidste eller burde have vidst, at NC uberettiget havde taget den omhandlede Audi i brug på færdselslovens område forud for indregistreringen den 20. juni 2016.

Det eneste konkrete holdepunkt, som Skatteministeriet har fremhævet og anført til støtte for sin opfattelse er, politiets observation af 29. maj 2016 (ekstrakten side 90-93), samt en række forhold, der - efter Skatteministeriets opfattelse - tyder på, at NC har anvendt den omhandlede Audi i en periode forud for den 29. maj 2016.

Det bestrides, at en enkelt observation af køretøjet, taget i brug på færdselslovens område foretaget af politiet på nogen måde dokumenterer eller sandsynliggør, at A vidste eller burde have vidst, at NC uberettiget havde taget den omhandlede Audi i brug forud for indregistreringen den 20. juni 2016, jf. i denne sammenhæng Landsskatterettens afgørelse af 15. december 2017, j.nr. 14-3655753.

Den af politiet foretagne observation den 29. maj 2016 har intet med A eller dennes ejendom beliggende, Y9-adresse, at gøre.

Tværtimod observerede politiet den omhandlede Audi på parkeringspladsen foran den ejendom, hvor As søn, NC bor, Y1-adresse.

Det fremgår af politiets anmeldelsesrapport (ekstrakten side 90), at anmelderen beskrev ejeren af bilen som værende en stor tatoveret fyr, svarende til udseendet af NC.

A blev således hverken af anmelderen eller af politiet observeret som værende i nærheden af den omhandlede Audi eller i nærheden af ejendommen Y1-adresse.

Skatteministeriet har vedrørende anmeldelsen til politiet anført på side 3, 4. afsnit i sit processkrift A af 8. december 2021, at:

"Den kendsgerning, at anmelderen var i stand til at oplyse, at køretøjet var påsat falske nummerplader, til at beskrive NC´s udseende, og til at identificere NC´s (præcise) adresse, tyder efter ministeriets opfattelse på, at køretøjet også har været anvendt i en periode forud for den 29. maj 2016 og ikke kun den 29. maj 2016."

Skatteministeriet har ikke fremlagt nogen dokumentation eller lignende, der på nogen måde understøtter Skatteministeriets opfattelse. Der er således alene tale om en række spekulationer fra Skatteministeriets side, som Skatteministeriet på ingen måde har dokumenteret eller understøttet.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at i henhold til praksis, er det faktum, at der foreligger en anmeldelse, ikke tilstrækkeligt til at anse Skatteministeriet for at have løftet sin bevisbyrde, jf. Landsskatterettens afgørelse af 27. januar 2014, j.nr. 13- 0095164.

I den pågældende sag havde SKAT (nu Skattestyrelsen) modtaget en anmeldelse om, at den omhandlede skatteyder udførte sort rengøringsarbejde på fem forskellige adresser.

I anmeldelsen fremgik navne, adresser og de nøjagtige tidspunkter for, hvornår den omhandlede skatteyder udførte rengøringsarbejdet.

SKAT forhøjede, på baggrund af anmeldelsen samt en stikprøvekontrol foretaget henholdsvis den 28. februar 2012 og den 29. februar 2012, hvor den omhandlede skatteyder blev observeret på de i anmeldelsen anførte adresser og tidspunkter, skatteyderens skatteansættelse for indkomståret 2010 med kr. 30.000.

Landsskatteretten nedsatte SKAT´s forhøjelse af skatteyderens skatteansættelse for indkomståret 2010, og anførte som begrundelse herfor, at:

"Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Skatteydere skal i henhold til skattekontrollovens § 1, § 6 og § 6 B selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold.

Indkomsten kan forhøjes, hvis der påvises en yderligere indtægtskilde, eller hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det er SKAT, der har bevisbyrden for, at klageren har en indtægt, som ikke er selvangivet af klageren.

Der foreligger en anmeldelse om sort arbejde vedrørende klageren i februar 2012. SKAT har ved en stikprøvekontrol observeret, at klageren har befundet sig på privatadresser på tidspunkter, der er i overensstemmelse med de i anmeldelsen angivne tider og steder.

Ud fra en opgørelse af klagerens selvangivne indtægter og afholdte udgifter kan det desuden fastslås, at klageren har haft 56.986 kr. i 2010, svarende til 4.749 kr. pr. måned, til rådighed efter afholdelse af faste udgifter. SKAT har forhøjet klageren med 30.000 kr. i yderligere lønindtægt. Dette svarer til, at klageren har haft ca. 7.000 kr. om måneden til dækning af ikke faste udgifter.

SKAT´s stikprøvekontrol har alene omfattet én uge, og SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med halvdelen af det beløb, som er angivet i anmeldelsen. Der er herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at der foretages sort arbejde hver uge, svarende til en yderligere lønindtægt for klageren på 30.000 kr. Det kan desuden ikke afvises, at klageren har levet for ca. 4.700 kr. om måneden. Landsskatteretten nedsætter derfor klagerens skattepligtige indkomst med 30.000 kr." (Min fremhævning).

Det kan af Landsskatterettens afgørelse af 27. januar 2014 udledes, at det faktum, at der foreligger en anmeldelse, ikke er tilstrækkeligt til, at Skatteministeriet kan anses for at have løftet sin bevisbyrde.

Det er således med andre ord, i henhold til praksis, en forudsætning, at Skatteministeriet fremlægger anden objektiv dokumentation, der understøtter en anmeldelse for, at Skatteministeriet kan anses for at have løftet sin bevisbyrde.

Skatteministeriet har - som anført ovenfor - ikke i nærværende sag fremlagt nogen objektiv dokumentation, der understøtter sagsøgtes opfattelse af, at det af anmeldelsen af 29. maj 2016 (ekstrakten side 90-93) kan udledes, at NC har taget den omhandlede Audi i brug forud for den 29. maj 2016 og under ingen omstændigheder, at A vidste eller burde have vidst dette.

I den forbindelse skal det særligt bemærkes, at det faktum, at NC eventuelt har fået specialproduceret falske nummerplader, på ingen måde dokumenterer, at A vidste, at NC var i besiddelse af sådanne nummerplader, eller at han ville påmontere dem på den omhandlede Audi.

Det er Skatteministeriet, der har bevisbyrden for, at A vidste eller burde have vidst, at NC var i besiddelse af falske nummerplader, og at han ville påmontere dem på den omhandlede Audi, jf. Landsskatterettens afgørelse af 15. december 2017, j.nr. 14- 3655753.

Denne bevisbyrde har Skatteministeriet ikke løftet.

... ...

Der foreligger ingen objektiv dokumentation eller lignende for, at A vidste eller burde have vidst, at NC uberettiget havde taget den omhandlede Audi i brug forud for indregistreringen den 20. juni 2016.

Tværtimod understøtter samtlige sagens faktiske forhold og omstændigheder med al tydelighed, at A ikke var vidende om eller accepterede NC's uberettigede ibrugtagen af den omhandlede Audi.

Der blev den 26. maj 2016 gennemført et registrerings- og toldsyn af den i sagen omhandlede Audi hos G1 i Y5-by. Køretøjet blev efterfølgende indregistreret den 20. juni 2016.

Indregistreringsdatoen den 20. juni 2016 var sammenfaldende med den dato, hvor den, mellem A og F1-leasing, indgåede flexleasingaftale trådte i kraft (ekstrakten side 98-100).

Det var, mellem A og sønnen, NC, aftalt, at den omhandlede Audi, ikke skulle tages i brug forud for leasingperiodens begyndelse, den 20. juni 2016.

Det bemærkes, at det var A selv, der forestod såvel den indledende transport af den omhandlede Audi - efter købet heraf - til ejendommen Y9-adresse som transporten mellem Y9-adresse og G1 i Y5-by.

Transporten af den omhandlede Audi skete helt konkret ved, at A afhentede et sæt prøveplader tilhørende G1 i Y5-by, som bistod med oprettelse af leasingaftalen og modtog provision herfor fra leasingselskabet. Selve afhentningen af prøvepladerne hos G1 i Y5-by foretog A i sin og ægtefællens bil, en Skoda Citigo.

Efter gennemført registrerings- og toldsyn den 26. maj 2016 hos G1 i Y5-by, returnerede A den omhandlede Audi til ejendommen Y9-adresse, hvor prøvepladerne blev afmonteret.

Den omhandlede Audi stod dermed placeret på ejendommen Y9-adresse uden nummerplader på tidspunktet for A´s og hustruen, NP´s tur til Y2-by den 28. maj 2016 (ekstrakten side 144-147).

NC har således efterfølgende, og uden A´s viden, uberettiget skaffet sig adgang til nøglen til den omhandlede Audi og påført køretøjet falske nummerplader.

I den forbindelse skal det bemærkes, at NC har sin egen nøgle til ejendommen Y9-adresse, idet det ofte er ham, som passer ejendommen, når A og hustruen, NP, enten opholder sig i ægteparrets sommerhus beliggende Y10-adresse eller er på ferie.

A og hustruen kom først retur til Jylland sent om aftenen den 29. maj 2016, og A var derfor hverken til stede ved eller vidende om den af politiets gennemførte kontrol af NC den 29. maj 2016.

Hverken politiet eller NC informerede efterfølgende A om kontrollen gennemført den 29. maj 2016.

Det gøres gældende, at det faktum, at NC under politiets kontrol, den 29. maj 2016, tilkendegav, at det var ham, der havde rådigheden over den omhandlede Audi, ikke kan tages til indtægt for, at A vidste eller burde have vidst, at NC havde taget køretøjet i brug på færdselslovens område forud for den 20. juni 2016.

Det er helt naturligt, at NC, idet han ikke var registreret som ejer af den omhandlede Audi, overfor politiet, har oplyst, at han havde rådighed over køretøjet. Alternativt havde NC risikeret at blive sigtet for tyveri/brugstyveri af den omhandlede Audi.

Videre skal det, vedrørende NC´s tilkendegivelser overfor politiet (ekstrakten side 91) om, at det var ham, der skulle afholde leasingydelserne, bemærkes, at disse tilkendegivelser ikke er i overensstemmelse med sagens faktiske forhold.

Det er, ved A´s tilmelding af leasingydelserne til betalingsservice samt kvitteringer for betalingen heraf (ekstrakten side 101-109), dokumenteret, at det rent faktisk var A, der, i overensstemmelse med leasingkontrakten (ekstrakten side 98), betalte leasingydelserne.

NC´s tilkendegivelser overfor politiet under kontrollen den 29. maj 2016 kan dermed ikke - som anført af Skatteministeriet - tages til indtægt for, at A vidste eller burde have vidst, at NC ville tage den omhandlede Audi i brug forud for den 20. juni 2016.

Det gøres gældende, at A først fik kendskab til NC´s uberettigede ibrugtagen af den omhandlede Audi på tidspunktet for SKAT´s forslag til afgørelse den 15. marts 2017 (ekstrakten side 110).

A og hustruen, NP opholdt sig - som anført ovenfor - fra den 28. maj 2016 til sent om aftenen den 29. maj 2016 i Y2-by, hvorefter ægteparret tog retur til Jylland.

NC havde umiddelbart efter den af politiets gennemførte kontrol og forud for, at A og hustruen kom retur om aftenen, den 29. maj 2016, returneret den omhandlede Audi til adressen Y9-adresse.

I den forbindelse skal det særligt bemærkes, at politiet i forbindelse med sin kontrol den 29. maj 2016 havde taget de falske nummerplader af den omhandlede Audi.

Den omhandlede Audi stod således placeret uden nummerplader på ejendommen Y9-adresse, da A og hustruen NP kom retur til ejendommen sent om aftenen den 29. maj 2016.

A havde derfor ikke på dette tidspunkt grundlag for at mistænke NC for uberettiget at have anvendt den omhandlede Audi forud for indregistreringen heraf den 20. juni 2016 og havde mere væsentligt ikke givet sin accept af dennes brug forud herfor.

Det var således først på tidspunktet for SKAT´s forslag til afgørelse af den 15. marts 2017 (ekstrakten side 110), at A blev opmærksom på NC´s uberettigede anvendelse af den omhandlede Audi.

I umiddelbar forlængelse at, at A blev opmærksom på NC´s uberettigede anvendelse af den omhandlede Audi, indgav han en anmeldelse til politiet (ekstrakten side 120-121).

Det gøres gældende, at det faktum, at Skatteministeriet er af den opfattelse, at A´s anmeldelse til politiet er meget spartansk, er uden relevans for vurderingen af nærværende sag.

Som det fremgår af anmeldelsen til politiet, foretog A anmeldelsen på baggrund og i umiddelbar forlængelse af, at A havde modtaget SKAT´s forslag til afgørelse af 15. marts 2017.

A var således, på tidspunktet for anmeldelsen af NC til politiet den 29. marts 2017, alene i besiddelse af oplysningerne, som fremgik af SKAT´s forslag til afgørelse af 15. marts 2017. Det var disse oplysninger, som A anførte i sin anmeldelse af 29. marts 2017.

Endvidere skal det bemærkes, at der har været tale om en anmeldelse af et tyveri/brugstyveri af en bil, hvorfor oplysningerne i en sådan anmeldelse helt naturligt vil være mere sparsomme end, hvis der havde været tale om mere alvorlig/omfattende kriminalitet.

Det faktum, at Anklagemyndigheden efterfølgende alene har rejst tiltale for dokumentfalsk og afgiftssvig (ekstrakten side 142) i forhold til NC´s uberettigede anvendelse af den omhandlede Audi og ikke for brugstyveri, er uden relevans for vurderingen af nærværende sag og, efter sagsøgers opfattelse, helt i overensstemmelse med praksis.

Tilsvarende er det faktum, at det var NC, der kørte den omhandlede Audi på tidspunktet for færdselsuheldet den 14. februar 2017, uden relevans for vurderingen af, hvorvidt A vidste eller burde have vidst, at NC uberettiget havde taget den omhandlede Audi i brug på færdselslovens område forud for indregistreringen den 20. juni 2016.

Det blev mellem A og F1-leasing aftalt, at leasingperioden for den omhandlede Audi skulle løbe fra den 20. juni 2016 til den 19. juni 2018.

A var i henhold til flexleasingaftalen primær bruger af den omhandlede Audi, mens NC var sekundær bruger af bilen.

Færdselsuheldet den 14. februar 2017 skete således i leasingperioden og på et tidspunkt, hvor NC, i henhold til den indgåede flexleasingaftale, som sekundær bruger, var berettiget til at anvende den omhandlede Audi.

Det gøres sammenfattende gældende, at samtlige af sagens faktiske omstændigheder og forhold med al tydelighed dokumenterer, at A hverken vidste eller burde have vidst, at NC uberettiget havde taget den omhandlede Audi i brug på færdselslovens område forud for indregistreringen, den 20. juni 2016.

Skatteministeriet har dermed ikke løftet den bevisbyrde, der under de foreliggende omstændigheder, påhviler Skatteministeriet.

A hæfter derfor ikke solidarisk med NC for den fulde registreringsafgift på kr. 336.985 vedrørende den omhandlede Audi, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1 og stk. 5
…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"…
Det følger af § 1, stk. 1, 1. pkt., i registreringsafgiftsloven, at der skal svares afgift af motorkøretøjer, som skal registreres efter lov om registrering af køretøjer. Afgiften skal svares i forbindelse med, at et køretøj bliver indregistreret første gang her i landet, jf. § 1, stk. 1, 3. pkt. Af de afgiftspligtige køretøjer skal der betales fuld afgift efter de almindelige regler i lovens § 4.

Det følger af lov om registrering af køretøjer, § 2, stk. 1, nr. 1, at et motorkøretøj skal registreres i Køretøjsregisteret og forsynes med danske nummerplader, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område. Dette fremgår også af registreringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1.

I den foreliggende sag er der enighed om, at køretøjet blev taget i brug på færdselslovens område, og at afgiftspligten derfor indtrådte senest på dette tidspunkt. Der er også enighed om, at A er ejer af køretøjet, ligesom der er enighed om den beløbsmæssige opgørelse af registreringsafgiften.

Sagens omdrejningspunkt er derimod, om A, som ejer af køretøjet, hæfter for betaling af registreringsafgiften i medfør af registreringsafgiftsloves § 20, stk. 1.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1, at for betaling af afgiften hæfter den, der ejer køretøjet på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder. Ejeren hæfter dog ikke, hvis køretøjet er taget i brug på færdselslovens område, uden at ejeren vidste eller burde have vidst dette. Af de specielle bemærkninger til § 20, stk. 1, (§ 2, nr. 5, i lovforslag nr. 122 af 28. marts 2012) fremgår, at ejeren ikke hæfter, hvis køretøjet er taget i brug uden ejerens viden, f.eks. hvis køretøjet er stjålet.

A´s synspunkt om, at Skatteministeriet har bevisbyrden for, at han skal hæfte for afgiften i medfør af registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1, er ikke korrekt. A´s bemærkninger om bevisbyrden og henvisning til SKM2018.412.ØLR, der blev stadfæstet af Højesteret i UfR 2020.78 H, har ingen betydning for bevisbyrden i den foreliggende sag.

Det bemærkes herved, at førnævnte sag angik spørgsmålet om hæftelse efter registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5, som har en anden formulering end § 20, stk. 1. Efter § 20, stk. 5, hæfter en fører eller bruger af køretøjet, hvis den pågældende bruger køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter loven.

A har desuden henvist til en afgørelse fra Landsskatteretten af 15. december 2017 (j.nr. 14-3655753), men afgørelsen, som angår en anden situation, indeholder ikke en generel stillingtagen til, hvem der har bevisbyrden, og det kan altså ikke af afgørelsen udledes, at ministeriet har bevisbyrden i en situation som den foreliggende.

Det er Skatteministeriet, der som udgangspunkt har bevisbyrden for, at den pågældende er ejer af det omhandlede køretøj. Hævder ejeren imidlertid, at køretøjet blev anvendt uden ejerens viden, eksempelvis fordi det er stjålet, må ejeren løfte bevisbyrden herfor.

A har ikke løftet bevisbyrden for, at køretøjet blev stjålet af NC, og A hæfter derfor som ejer for afgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1.

I tilknytning hertil bemærkes, at køretøjet blev toldsynet den 26. maj 2016, men der foreligger ingen dokumentation for, at køretøjet herefter blev transporteret til A´s adresse.

Som det fremgår af Landsskatterettens afgørelse (bilag 1, side 1), observerede politiet køretøjet parkeret ved NC´s bopæl den 29. maj 2016 og dermed blot tre dage efter, at køretøjet blev toldsynet. Politiet konstaterede i den forbindelse, at køretøjet var påsat falske nummerplader, hvilket også fremgår af billederne taget af politiet den 29. maj 2016 (bilag B). Der er i sagen enighed om, at NC var i besiddelse af såvel køretøjets nøgler og registreringsattest den 29. maj 2016 (bilag 2, side 3-4). Der er også enighed om, at det er NC, der har haft korrespondancen med sælger, som ifølge A er en bekendt til sønnen.

Politiet modtog den 29. maj 2016 en anmeldelse om, at der på adressen Y1-adresse, skulle holde en Audi med falske nummerplader (Q1), og anmelderen oplyste i den forbindelse, at ejeren, der er "en stor tatoveret mand", skulle bo på førnævnte adresse (bilag 2, side 3, og bilag 9, side 4).

Den kendsgerning, at anmelderen var i stand til at oplyse, at køretøjet var påsat falske nummerplader, til at beskrive NC´s udseende, og til at identificere NC´s (præcise) adresse, tyder efter ministeriets opfattelse på, at køretøjet også har været anvendt i en periode forud for den 29. maj 2016 og ikke kun den 29. maj 2016, som A hævder.

Det har da også formodningen imod sig, at NC fik specialproduceret (falske) nummerplader - hvis nummerkombinationen svarer til et afmeldt køretøj af samme mærke og model (AUDI), jf. anmeldelsesrapporten (bilag 2, side 3) - alene med henblik på at anvende køretøjet den 28. og 29. maj 2016 (til om aftenen), hvor A ifølge det oplyste befandt sig i Y2-by med sin hustru.

I tilknytning hertil bemærkes, at NC forklarede politiet (bilag 2, side 3), at det var ham, der havde rådighed over køretøjet, men at det var A, der var ejer af køretøjet. NC forklarede også, at han havde betalt 70.000 kr. i udbetaling, og at han ifølge leasingaftalen skulle betale 5.000 kr. om måneden, hvilket stemmer med leasingydelsen, der blev betalt. NC fremviste desuden køretøjets tyske registreringsattest, som han havde på sin mobiltelefon (bilag A), og han var også i besiddelse af nøglen til køretøjet. Han oplyste også, at "der snart skulle rigtige nummerplader på Audien". NC blev endvidere registreret som sekundær bruger af køretøjet på leasingaftalen, og det var også ham, der var fører af køretøjet i forbindelse med et færdselsuheld den 14. februar 2017.

Det må på den baggrund bevismæssigt lægges til grund, at NC har haft rådighed over køretøjet såvel forud for og efter den 29. maj 2016, hvilket A vidste eller burde have vidst.

NC var ikke i besiddelse af et kørekort den 29. maj 2016, og han oplyste, at "han snart fik kørekort igen".

Det fremgår endvidere af anmeldelsesrapporten (bilag 2, side 4, 6. afsnit), at politiet afmonterede og beslaglagde de falske nummerplader. I stævningen er det på side 9, 4. afsnit, anført, at NC "i forlængelse af, at politiet gennemførte sin kontrol (bilag 2) og forud for, at NC og hustruen kom retur om aftenen den 29. maj 2016, havde kørt den omhandlede Audi tilbage til adressen Y9-adresse".

Det er ganske bemærkelsesværdigt, at NC, der netop var blevet sigtet af politiet, og som ikke var i besiddelse af et kørekort, skulle have kørt køretøjet, som var uden nummerplader fra Y11-by til adressen i Y4-by - en tur på i alt 21 kilometer. Dette skærper A´s bevisbyrde for, at køretøjet reelt stod parkeret på bopælen den 29. maj 2016 om aftenen, hvilket han hævder at have konstateret.

A har ikke dokumenteret, at køretøjet stod parkeret på hans bopæl forud for den 29. maj 2016, ligesom han ikke har dokumenteret, at køretøjet stod parkeret på adressen om aftenen den 29. maj 2016.

Det er udokumenteret, at NC skulle have "stjålet" nøglerne fra A´s bopæl, og det forhold, at NC var i besiddelse af køretøjets registreringsattest på sin mobiltelefon sammenholdt med NC´s forklaring til politiet om, at han havde rådighed over køretøjet, taler imod, at nøglerne skulle være stjålet. Det bestrides, at NC alene oplyste, at han havde rådighed over køretøjet, fordi han ville undgå at blive sigtet for brugstyveri af køretøjet.

Det bestrides desuden, at A har oplyst NC, at han "ikke måtte tage bilen", sådan som A anfører i anmeldelsen (bilag 8). Der foreligger ingen objektiv dokumentation for, at A har givet NC instrukser i forhold til opbevaring eller anvendelse af køretøjet, hvilket landsretten blandt andet lagde vægt på i TfS 2013, 221 Ø, som har lighedspunkter med den foreliggende sag. Tværtimod må det - på baggrund af det ovenfor anførte - bevismæssigt lægges til grund, at A har overgivet køretøjet til NC, og at A derfor vidste eller burde have vidst, at køretøjet var taget i brug på færdselslovens område. A hæfter derfor for registreringsafgiften i medfør af registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1.

A´s anmeldelse af 29. marts 2017 til politiet af NC (bilag 8 og 16) kan - på baggrund af det ovenfor anførte - ikke tillægges bevismæssig betydning. I tilknytning hertil bemærkes, at A´s anmeldelse er meget spartansk, og at A ifølge politiet ikke har reageret på politiets (gentagne) henvendelser, hvilket i sidste ende indebar, at politiet ikke foretog sig yderligere i sagen (bilag 1, side 3, næstsidste afsnit). Det er endvidere ubestridt, at A ikke har påklaget politiets afvisning af anmeldelsen i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 3.

Synspunktet om (processkrift III, side 7, 1.-2. afsnit), at det er helt i overensstemmelse med praksis, at anklagemyndigheden har undladt at rejse tiltale for brugstyveri, men derimod alene for dokumentfalsk og afgiftssvig, er uholdbar. Der er da heller ikke henvist til lignende sager, hvor anklagemyndigheden - med henvisning til, at der er rejst tiltale for dokumentfalsk og afgiftssvig - har undladt at rejse tiltale for tyveri af køretøjet.
…"

Parterne har under hovedforhandlingen procederet for deres opfattelse af sagen i overensstemmelse med deres processkrifter.

Rettens begrundelse og resultat
Det fremgår af politiets anmeldelsesrapport af 29. maj 2016, at bilen den pågældende dag stod på en parkeringsplads foran NC´s adresse med falske nummerplader, og at dette var blevet anmeldt af en anonym person, som havde beskrevet NC´s person og angivet hans adresse. Det fremgår af rapporten, at NC oplyste til politiet blandt andet, at han havde rådighed over bilen, men at hans far var ejer af køretøjet. Det fremgår endvidere, at NC var i besiddelse af rette nøgle til bilen, at han fremviste et foto af registreringsattesten til bilen, og de falske nummerplader, der var sat på bilen, tilhørte en tilsvarende Audi, som var afmeldt. Han oplyste endelig om en leasingaftale vedrørende bilen.

NC var registreret som sekundær bruger af bilen i forbindelse med den efterfølgende leasingsaftale fra medio juni 2016, og bilen blev totalskadet ved kørsel den 17. februar 2017 med NC som fører.

Det lægges efter forklaringerne til grund, at A købte bilen af en bekendt til NC og at betalingen skete gennem den senere leasingaftale, hvorved NC´s økonomiske mellemværender dels med sin bekendte og dels med A blev nedbragt.

Efter NC´s forklaring lægges det endvidere til grund, at han hentede bilen og stillede den hos A, og at han derefter foretog reparation af bilen, fordi den ikke kunne starte. NC´s forklaring for retten om sine dispositioner i forbindelse med bilen den 29. maj 2016, herunder tyveriet af nummerpladerne, findes ikke sandsynlig.

A har forklaret, at han ikke ved, hvem han købte bilen af udover, at det var af en bekendt til NC. A´s oplysninger til skattemyndighederne og hans forklaring for retten om, hvordan han kom i besiddelse af bilen, er divergerende. Det er hans oplysning til politiet og hans forklaring for retten om, hvordan han havde instrueret NC i ikke at måtte bruge bilen, også. Det fremstår endvidere uklart, hvorfor A fandt det nødvendigt at instruere NC heri.

Endelig foreligger der ingen objektive beviser for A´s egen besiddelse og brug af bilen, eller for hans opholdssted den 29. maj 2016 om eftermiddagen/aftenen, og politianmeldelsen af NC for brugstyveri ses ikke endeligt forfulgt af NC til dokumentation for, at bilen havde været brugsstjålet.

Efter en samlet vurdering af disse omstændigheder, sammenholdt med den nære familierelation mellem A og NC, har A ikke godtgjort, at bilen var taget i brug på færdselslovens område, uden han vidste eller burde vide dette, fordi bilen var brugsstjålet. A har således ikke godtgjort, at der er grundlag for at fritage ham for hæftelse for registreringsafgiften i medfør af registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1, 3. pkt.

På denne baggrund tages Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 40.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

T H I K E N D E S F O R R E T:

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet inden 14 dage betale sagsomkostninger med 40.000 kr.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.