Dokumentets metadata

Udkast til styresignal - praksisændring - momsfritagelse - sportsaktiviteter - ændring af praksis

På baggrund af EU-Domstolens dom i sag C-90/16, The English Bridge Union Limited, ændres dansk praksis for visse tankesportsaktiviteter.

1. Baggrund for ændring og præcisering af praksis

EU-Domstolen har den 26. oktober 2017 afsagt dom i sag C-90/16, The English Bridge Union Limited.

Det fremgår af dommen, at en aktivitet som kontraktbridge med duplikerede kort, der er karakteriseret ved et tilsyneladende ubetydeligt fysisk element, ikke henhører under begrebet "sport" i henhold til momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra m) (momslovens § 13, stk. 1, nr. 5).

Efter hidtidig dansk praksis har visse tankesportsaktiviteter, herunder bl.a. turneringsbridge, som foregår indenfor rammerne af en idrætsorganisation og ikke udøves med gevinst for øje, været omfattet af begrebet "sport" som omhandlet i momslovens § 13, stk. 1, nr. 5).

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at dommen i The English Bridge Union Limited, C-90/16, ændrer dansk praksis.

2. Det retlige grundlag

Af momslovens § 13, stk. 1, nr. 5) fremgår:

"Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

[…]

5) Ydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning, der præsteres af virksomheder, der ikke drives med gevinst for øje, til fordel for sports- og idrætsudøvere samt opkrævning af entré ved sportsarrangementer. Fritagelsen omfatter dog ikke arrangementer, hvor der deltager professionelle sports- og idrætsudøvere, fodboldkampe dog kun, når der deltager professionelle på begge hold."

Af momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra m), fremgår følgende:

"Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

[…]

m) visse former for levering af ydelser med nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning, der præsteres af organer, som ikke arbejder med gevinst for øje, til fordel for personer, der deltager i sport eller fysisk træning"

U.2000.1000

Landsretten udtalte, at aktiviteterne i de omhandlede bowlingcentre blev drevet erhvervsmæssigt, der var tale om "sportsaktiviteter", og ingen af udøverne var professionelle bowlingspillere. Landsretten fandt herefter, at der ikke var hjemmel i den dagældende momslov til at begrænse momsfritagelsen til virksomheder, som ikke udøves med gevinst for øje.

SKM2008.587.LSR

Landsskatteretten fandt, at en forenings udlejning af en skydebane var momsfritaget, da udlejningen ansås at ske i nær tilknytning til udøvelsen af sportsaktiviteter eller fysisk træning efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5.

SKM2020.309.SR

Skatterådet fandt, henset til Skattestyrelsens øvrige praksis, herunder vedrørende baneskydning, samt det oplyste for Skatterådet i det foreliggende tilfælde om integrationen af fysisk aktivitet i forbindelse med udøvelse af e-sporten, at EU-Domstolens krav om ikke ubetydelig fysisk aktivitet var opfyldt. Skatterådet fandt under disse omstændigheder, at e-sport skal anses som en sport, der er omfattet af fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 5.

SKM2003.74.TSS

Skatteministeriet imødekom krav om tilbagebetaling af den ulovligt opkrævede moms hos virksomheder, der udbyder pool og billard, squash, tennis, gokart og golf.

Momsnævnets afgørelse 781Mn fra 1982

Momsnævnet fandt, at en privat bridgeklub, der blev drevet fra lokaler indrettet til spil i en ejerlejlighed, ikke var omfattet af momsfritagelsen i den daværende momslovs § 2, stk. 3, punkt e, 1. pkt. (nuværende momslovens § 13, stk. 1, nr. 5). Deltagerne var placeret på undervisnings-, trænings- eller turneringshold. Indehaveren forestod selv undervisnings- og træningsaktiviteterne. Prisen for deltagelse var ca. 65 kr. pr måned, og overskuddet tilfaldt ubeskåret indehaveren.

Klubben var medlem af Danmarks Bridgeforbund, der afholder landsdækkende turneringer, men hverken klubben eller landsforbundet var tilmeldt nogen idrætsorganisation.

Momsnævnet fandt, at klubbens aktiviteter var omfattet af afgiftspligten. Aktiviteterne kunne derfor ikke anses for at være sportsaktiviteter af den art, der er undtaget fra afgiftspligten i henhold til momsloven. Dette var dels på grund af den manglende tilknytning til idrætsorganisationerne, dels på grund af den erhvervsmæssige karakter.

Derimod fandt Momsnævnet, at bridgeklubber, som var tilknyttet Danmarks Bridge forbund, og hvis vedtægter var opbygget efter forbundets standardvedtægter, ikke var momspligtige for den bridgeundervisning og træning, der foregik i klubregi til klubbens medlemmer. I disse situationer fandt Momsnævnet, at ydelsen indgik som et naturligt led i klubbens sportsaktiviteter.

3. Gældende praksis

Momsfritagelserne i momslovens § 13 fritager en række varer og ydelser for moms, herunder sports- og idrætsaktiviteter, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 5. Bestemmelsen fritager endvidere ydelser, der er i nær tilknytning til sportsaktiviteter eller sportstræning. Det er en betingelse, at ydelserne ikke udføres med gevinst for øje.

Momsfritagelsen er begrænset til det ikke-kommercielle udbud af sportsaktiviteter, fx. amatørsports- og idrætsforeningers salg til medlemmer af adgang til at benytte redskaber, deltagelse i tilrettelagt træning og kampe mv. I disse tilfælde vil betalingen til klubben m.fl. typisk bestå i medlemmernes kontingentbetaling.

Skattestyrelsen har ved vurderingen af, hvad der kan anses for sportsaktiviteter omfattet af momsfritagelsen, bl.a. lagt vægt på, om den pågældende klub eller forening, hvor aktiviteten udøves, er tilknyttet et sports- eller idrætsforbund, som fx DIF (Dansk Idrætsforbund) eller DGI (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger).

Det forhold, at aktiviteten udøves i regi af en forening tilknyttet et sports- eller idrætsforbund, er dog ikke det eneste element, der indgår i vurderingen af, om en sportsgren kan momsfritages efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5.

Skattestyrelsen har i konkrete sager taget stilling til visse sportsaktiviteter med en mere begrænset fysisk aktivitet.

Det følger bl.a. af denne praksis, at turneringsbridge, hvor en bridgeklub, der er tilknyttet Danmarks Bridge Forbund, og ikke udøves med gevinst for øje, er omfattet af momsfritagelsen for den bridgeundervisning og træning, der foregår i klubregi til klubbens medlemmer. Se Momsnævnets afgørelse 781Mn fra 1982.

Bowlingcentres virksomhed er ligeledes blevet anset som sportsaktiviteter efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, jf. Østre Landsrets dom i bowling-sagen (U.2000.1000). Da dommen blev afsagt, fremgik det ikke af momslovens ordlyd, at det var en betingelse, at virksomhederne ikke må drives "med gevinst for øje".

På baggrund af Østre Landsrets dom traf Skatteministeriet afgørelse om at tilbagebetale moms til virksomheder, der udbød pool- og billard, squash, tennis, gokart, golf, jf. SKM2003.74.TSS . Ministeriet lagde i afgørelsen vægt på udbydernes helt særlige konkurrencesituation, herunder især den betydelige konkurrence fra helt tilsvarende momsfrie aktiviteter.

De nævnte sportsaktiviteter (pool og billard, squash, tennis, gokart og golf) har således, efter Skattestyrelsens hidtidige praksis, været momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 5.

Herudover anses baneskydning som sport i momslovens forstand. Landsskatteretten har desuden i SKM2008.587.LSR udtalt, at en forenings udlejning af en skydebane er momsfritaget, da udlejningen anses for at ske i nær tilknytning til udøvelsen af sportsaktiviteter eller fysisk træning efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5.

Derudover har Skatterådet i SKM2020.309.SR bekræftet, at e-sport udgør en aktivitet, der er omfattet af begrebet "sport". Skatterådet fandt, henset til bl.a. praksis om baneskydning, samt tilknytningen af et fysisk træningsprogram til udøvelsen af e-sport i spørgers regi, at EU-Domstolens krav om et ikke ubetydeligt fysisk element var opfyldt.

EU-Domstolens afgørelse C-90/16, The English Bridge Union Limited

Sagen vedrørte The English Bridge Union Limited (EBU), som er et nationalt nonprofit organ, der forestår regulering og udvikling af kontraktbridge med duplikerede kort i England. EBU organiserer turneringer i kontraktbridge med duplikerede kort, som spillerne skal betale et gebyr for at deltage i.

EBU var af den opfattelse, at disse gebyrer skulle momsfritages i henhold til artikel 132, stk. 1, litra m, i momssystemdirektivet, men dette blev afslået af den engelske skatteforvaltning. Sagen blev herefter forelagt EU-Domstolen.

I dommen fastslog EU-Domstolen, at en aktivitet som kontraktbridge med duplikerede kort, der er karakteriseret ved et tilsyneladende ubetydeligt fysisk element, ikke henhører under begrebet "sport" i momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra m.

Domstolen fandt, at den sammenhæng, hvori den relevante bestemmelse indgår i, taler for en fortolkning, hvorefter begrebet "sport" i den omhandlede bestemmelse er begrænset til aktiviteter, der opfylder den almindelige betydning af dette begreb. Begrebet sport, som således er karakteriseret ved et ikke ubetydeligt fysisk element, uden at kunne udstrækkes til at omfatte alle aktiviteter, som på en eller anden måde kan associeres med dette begreb.

Domstolen bemærkede desuden, at uanset kontraktbridge med duplikerede kort involverer logik, hukommelse og planlægning og kan udgøre en aktivitet, der er gunstig for deltagernes mentale og fysiske sundhed, er den omstændighed, at en aktivitet fremmer fysisk og psykisk sundhed, ikke i sig selv tilstrækkelig til, at den pågældende aktivitet er omfattet af begrebet "sport" som omhandlet i momssystemdirektivet.

Derudover udtalte Domstolen, at en aktivitet kan henhøre under begrebet "kulturelle ydelser" i momssystemdirektivets forstand, når aktiviteten, henset til sin udøvelse, historie og de traditioner, den indgår i, i en bestemt medlemsstat optager en plads i denne medlemsstats sociale og kulturelle arv, hvorved den kan betragtes som en del af medlemsstatens kultur.

4. Ny praksis

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at dommen i The English Bridge Union Limited, C-90/16, ændrer dansk praksis for tankesportsaktiviteter.

EU-Domstolen bemærkede i C-90/16, The English Bridge Union Limited, præmis 24, at selvom en sportsaktivitet fremmer den mentale og fysiske sundhed for dem, der spiller regelmæssigt, henhører aktiviteter, som foregår i en ren rekreativ eller underholdningssammenhæng, ikke under fritagelsesbestemmelsen i momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra m.

Det følger ligeledes af dommen, at selvom kontraktbridge med duplikerede kort kræver anvendelse af logik, hukommelse, strategi og lateral tænkning og udgør en aktivitet, der fremmer den mentale og fysiske sundhed for dem, der spiller regelmæssigt, så er det ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at aktiviteten henhører under begrebet "sport" omhandlet i direktivets bestemmelse.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at den nuværende praksis ikke kan opretholdes, idet bl.a. bridge anses for at være omfattet af begrebet "sport".

Henset til EU-Domstolens afgørelse er det Skattestyrelsens opfattelse, at tankesport ikke kan anses for at udgøre "sport" i momslovens forstand. Ved tankesport forstås sportsaktiviteter, der alene kræver logik, hukommelse, strategi og lateral tænkning, og som dermed har et meget begrænset fysisk element forbundet med udøvelse af aktiviteten.

Skattestyrelsen finder derfor, at aktiviteter i form af bræt- og kortspil, ikke længere kan anses for momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5. Det gælder herefter konkret vurderet sportsaktiviteter som bridge, skak, backgammon og lignende, der ikke vil være omfattet af momsfritagelsen. Udgangspunktet vil derfor være, at foreninger, klubber m.fl. skal opkræve moms af deres indtægter for salg af adgang til disse aktiviteter, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Skattestyrelsen finder ikke, at tankesport, herunder bridge er aktiviteter, der kan henhøre under begrebet "kulturelle ydelser" i momslovens forstand. Skattestyrelsen har således ikke kunne identificere at fx bridge optager en plads i den danske sociale og kulturelle arv, hvorved den kan betragtes som en del af den danske kultur.

6. Gyldighed

Da styresignalet skærper hidtidig praksis, har ændringen virkning 6 måneder efter offentliggørelsen af dette styresignal på skat.dk.

Styresignalet vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit D.A.5.5.2 , og hvorefter styresignalet ophæves.