Dokumentets metadata

Skatteankestyrelsen skulle ikke realitetsbehandle en for sent indgivet klage over SKAT

Sagen angik, om der forelå særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, der kunne begrunde, at Skatteankestyrelsen trods en fristoverskridelse på knapt et år skulle realitetsbehandle appellantens klage over SKATs afgørelse om afkrævning af registreringsafgift for en leaset bil.

Landsretten fandt i lighed med byretten, at appellanten ikke havde ført bevis for, at der forelå særlige omstændigheder, som kunne begrunde, at appellantens klage over SKAT skulle realitetsbehandles trods den betydelige fristoverskridelse. Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom, hvorved Skatteministeriet var blevet frifundet.

Parter

A

(v/advokat Benny Collenburg)

mod Skatteministeriet

(v/advokat David Auken/Kammeradvokaten ved advokat Jakob Klaris Søgaard)

Retten i Odense har den 24. juni 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-44096/2019- ODE).

Afgørelsen er truffet af Landsdommerne
Landsdommerne Steen Mejer, Bo Østergaard og Alexander M. P. Johannessen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande
Appellanten, A, har gentaget sin påstand for byretten om, at Skatteministeriet skal anerkende, at hendes klage over SKAT's afgørelse af 10. januar 2018 hjemvises til fornyet behandling ved Skatteankestyrelsen.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling
A har for landsretten fremlagt bl.a. en afhøringsrapport af 6. juli 2018 vedrørende LA samt en afgørelse af 17. september 2021 fra Statsadvokaten om ikke at genoptage efterforskningen i sagen om As politianmeldelse af dokumentfalsk og bedrageri.

Forklaringer
A og LA har afgivet supplerende forklaring.

A har supplerende forklaret bl.a., at hun opdagede opkrævningen fra SKAT i sin e-Boks, da hun begyndte at modtage lønsedler i e-Boks. Hun havde ikke forinden modtaget sms-påmindelser om ny post i e-Boks, da hun havde slået funktionen fra. Hun foretog sig i første omgang ikke yderligere i anledning af opkrævningen, da hun ikke kendte noget til en Porsche, og da hun troede, at afgiften var på 416 kr. Da hun modtog endnu et brev fra SKAT, tog hun fat i sin bror, LA. Der var ikke en særlig grund til, at hun mistænkte LA for at være involveret, andet end at LA, der ikke omgikkes de rareste mennesker, godt kunne finde på sådan noget. Hun har aldrig set LA køre i Porschen. Hun har ikke gjort et erstatningskrav gældende mod LA, som er på kontanthjælp og ikke vil kunne honorere et erstatningskrav.

LA har supplerende forklaret bl.a., at han skrev under på leasingkontrakten i As navn. Han brugte bilen, men udlånte den også til en ven. Han har aldrig haft A med ud at køre i bilen. Da han til afhøringsrapport af 6. juli 2018 forklarede, at han "sammen med flere af sine familiemedlemmer" var bruger af bilen, tænkte han på sin bror. Han har aldrig gjort noget for at forhindre, at A kunne gå ind i sin e-Boks.

Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat
Landsretten er enig i byrettens begrundelse og resultat. Det, der er kommet frem for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 20.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb, herunder hovedforhandlingens varighed.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 20.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.