Dokumentets metadata

Momsfritaget formidling af investeringsforeninger

Spørger og et investeringsforvaltningsselskab har indgået en formidlingsaftale, hvorefter Spørger skal formidle en række nærmere definerede investeringsforeninger, som investeringsforvaltningsselskabet forvalter.

Det er med baggrund i den fremlagte aftale Skatterådets vurdering, at Spørgers ydelser må anses for momsfritagne formidlingsydelser, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e).

Spørger er endvidere i henhold til kontrakten forpligtet til at levere tilknyttede ydelser til forvaltningsselskabet. Disse ydelser kan alene momsfritages, såfremt disse ikke udgør at mål i sig selv for forvaltningsselskabet, men derimod alene et middel til at udnytte den momsfritagne formidlingsydelse på de bedst mulige vilkår.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers formidling er momsfritaget jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e)?

Svar

1. Ja, se begrundelse

Under hensyn til skattemyndighedernes tavshedspligt, jf. skatteforvaltningslovens § 17, offentliggøres det bindende svar i redigeret form.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Selskabet X varetager den daglige administration af en række investeringsforeninger (UCITS) og er herudover forvalter af alternative investeringsfonde.

Spørger og X har indgået formidlingsaftalen "Y", hvorefter Spørger skal formidle en række nærmere defineret investeringsforeninger, som X forvalter.

Overordnet dækker formidlingsaftalen, at Spørger ønsker at tilbyde sin eksisterende kundeportefølje og løbende kundekontakter muligheden for at investere i de investeringsforeninger, som X forvalter.

Når en kunde investerer i en investeringsforening, vil den direkte kontraktpart være den enkelte investeringsforening.

X's produkter

Som anført varetager X den daglige administration af en række investeringsforeninger (UCITS) og er herudover forvalter af alternative investeringsfonde. X varetager således 100 % af administrationen af de respektive investeringsforeninger og alternative investeringsfonde.

Som betaling for X's forvaltningsydelser modtager X et management honorar fra de enkelte investeringsforeninger. Ud af management honoraret aflønner X Spørger som formidler.

I relation til visse af investeringsforeningerne kan Spørger alene beholde formidlingsprovisionen, hvis Spørger proaktivt oplyser kunden om formidlingsprovisionen, og Spørger leverer kvalitetsforbedrende ydelser/rådgivning til kunden.

I denne anmodning om bindende svar skal Skatterådet tage stilling til de ydelser, der leveres i henhold til formidlingsaftalen.

Spørgers opgaver

Formidling af investeringsforeninger til Spørgers egen kundeportefølje og øvrige løbende kundekontakter.

Spørger anvender sin eksisterende kundeportefølje og øvrige løbende kundekontakter til at vurdere og identificere mulige investorer til de investeringsforeninger, som X forvalter. Formidlingsaftalens punkt 4, beskriver den formidlingsydelse, som Spørger har forpligtet sig til at levere:

"The Global Distributor [Spørger] shall provide the Management Company the following Services …:

Distribution directly to the Global Distributor's own customers and clients in accordance with terms and conditions set out in Appendix 2;

Sub-distribution services in regard to finding and entering into agreements with Sub-distributors for the Distribution og the Funds to potential investors in accordance with terms and conditions set out in Appendix 3;"

Af aftalens appendiks 2 fremgår følgende:

"1.1 The Global Distributor undertakes to carry out Distribution of the Funds directly to its own customers and clients on the terms and conditions set out in the Agreement and this Appendix.

1.2 The Distribution may be done both as part of the investment services provided by Global Distributor to its customers or via an electronic platform available to customers of the Global Distributor."

Begrebet "Distribution" er i aftalen defineret som:

"dækker over alle aktiviteter og services relateret til markedsføring, distribution, formidling ['offering'] og håndtering af køb og salg af investeringsbeviserne. Dette omfatter introduktionsarrangementer med den globale distributørs forretningspartnere med det formål at promovere den globale distributør i dens rolle som global distributør af fondene og ikke promovering af de enkelte fonde som sådan"

Spørger har endvidere oplyst, at Spørger som led i aftalen er forpligtet til at:

• Tilbyde X's fonde til institutionelle investorer under møder som en del af diskussionen om investeringsstrategi og -løsninger eller investeringsfonde direkte
• Tilbyde udvalgt af X's fonde til individuelle investorer inden for et rådgivende set-up, der respekterer en bestemt investors investeringsprofil
• Inkludering af X's fonde i kundeporteføljen som en diskretionære porteføljeaftaler
• Involvering af tredjeparter, der ikke er en del af Spørgers koncern, med henblik på at disse tredjeparter stiller X's fonde til rådighed for deres kunder
• Gøre X's fonde tilgængelige for Spørgers kunder

Udover selve formidlingsydelsen, skal Spørger også levere en række biydelser. Det fremgår således af aftalens punkt 4.2, at:

"Although descriptions of the Services in Appendix 2-4 are intended to describe all the Services, all such ancillary services or incidental services or deliveries not described, but that are inherent subtasks of the Services are, based on common industry practice, usually held to be required for the proper performance and provision of services such as the Services, shall be included in the Services."

Som der fremgår af aftalegrundlaget, sker formidlingen af investeringsforeningerne som led i Spørgers investeringsydelser eller via Spørgers elektroniske platforme. På den måde indgår formidlingen som en integreret del af de ydelser som Spørger tilbyder sine kunder.

Spørger skaber således kontakt med potentielle investorer gennem de aktiviteter som Spørger tilbyder sine kunder som led i Spørgers virksomhed. Den brede vifte af ydelser som Spørger tilbyder, har det formål at fastholde kunderne og at få Spørgers kunder til at investere i en eller flere af de investeringsforeninger, som X forvalter.

Indgåelse af formidlingsaftaler med sub-distributører

Som en del af formidlingsaftalen mellem Spørger og X, må Spørger under visse betinger indgå formidlingsaftaler med en eller flere sub-distributører om formidling af de investeringsfonde som X forvalter.

Spørger kan indgå formidlingsaftalerne med sub-distributørerne uden et forudgående samtykke fra X.

Når sub-distributøren formidler investeringsforeninger til egne kunder optræder sub-distributøren i eget navn, uafhængigt af Spørger og X. Sub-distributøren agerer alene på egne vegne og repræsenterer hverken Spørger eller X.

Formidlingsaftalerne mellem Spørger og tredjemand er ikke omfattet af denne anmodning om bindende svar. Formidlingsaftalerne mellem Spørger og tredjemand er alene nævnt her, da dette forhold er reguleret i formidlingsaftalen mellem Spørger og X, jf. ovenfor.

I henhold til formidlingsaftalens punkt 6, modtager Spørger et formidlingshonorar fra X. Dette formidlingshonorar er beregnet på følgende made:

"… on the basis of the net asset value (NAV) (as defined in the relevant prospectus from time to time) for the number of units held in each Sub-Fund."

Spørgers opfattelse og begrundelse

Momslovens § 4, stk. 1, har følgende ordlyd:

"Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering"

Udgangspunktet i momsloven er således, at enhver leverance, der leveres mod vederlag af en afgiftspligtig person, er momspligtig. Dette udgangspunkt fraviges i momslovens § 13, stk. 1., nr. 11, litra e) hvorefter følgende leverancer er momsfritaget:

"Transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer, bortset fra varerepræsentativer og dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom."

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e) er en implementering af Momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra f). Efter momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra f) momsfritager medlemslandene for følgende transaktioner:

"Transaktioner, herunder formidling, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med aktier, andele i selskaber eller andre sammenslutninger, obligationer og andre adkomstbeviser, bortset fra varerepræsentativer og de i artikel 15, stk. 2, omhandlede rettigheder og adkomstbeviser"

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e) omfatter indledningsvist selve den finansielle transaktion. Herudover omfatter momsfritagelsen også forhandlinger vedrørende anbringelse den finansielle transaktion. Spørgers ydelser vedrører ikke selve det underliggende finansielle produkt, men derimod forhandlinger/formidling af finansielle produkter.

Det fremgår af den juridiske vejledning 2021-2, afsnit D.A.5.11.3, at:

"Begreberne formidling og forhandling benyttes i henholdsvis momsfritagelsesbestemmelserne i ML § 13, stk. 1, nr. 11 samt i momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra a-g. Begreberne har i denne forbindelse den samme betydning."

EU-Domstolen har i sag C-235/00, CSC Financial Services, præmis 39 og 40 udtalt følgende i forbindelse med forhandling [formidling] af transaktioner vedrørende værdipapirer:

"39 Uden at det er nødvendigt at tage stilling til den nøjagtige rækkevidde af udtrykket »forhandlinger« - som i øvrigt også er benyttet i andre af sjette direktivs bestemmelser, herunder artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1-4 - må det dog konstateres, at det i den sammenhæng, hvori det indgår i nr. 5, tager sigte på en virksomhed, som udøves af en mellemmand, der ikke optræder som part i en kontrakt om et finansielt produkt, og som adskiller sig fra de kontraktmæssige ydelser, der typisk udføres af parterne i sådanne kontrakter. Mellemmandsvirksomhed er en tjenesteydelse, som udføres over for en kontraktpart, og som parten yder vederlag for, idet der er tale om en særskilt formidlingsvirksomhed. Virksomheden kan bl.a. bestå i at give den pågældende oplysning om, hvornår der kan være mulighed for at indgå en sådan kontrakt, at optage kontakt med den anden part og i mandantens navn og for dennes regning at føre forhandlinger om den nærmere fastlæggelse af de gensidige ydelser. Virksomheden har således til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold.

40 Der er derimod ikke tale om forhandlinger, når en af kontraktparterne overlader det til en underleverandør at udføre en del af de faktiske transaktioner i forbindelse med kontrakten, herunder at give oplysninger til den anden part, at modtage og behandle bestillinger på tegning af de værdipapirer, kontrakten angår. I så fald indtager underleverandøren samme position som sælgeren af det finansielle produkt og er dermed ikke en mellemmand, som ikke indtager en stilling som kontraktpart i den pågældende bestemmelses forstand."

Af sag C-235/00, CSC Financial Services, præmis 39 kan det derfor udledes, at følgende skal opfyldes før at det kan anses som formidling af transaktioner vedrørende værdipapir:

• Formidlingsvirksomhed indebærer, at der leveres en særskilt mellemmandsydelse.
• Mellemmanden må ikke optræde som part i kontrakten om den underliggende aktivitet.
• Mellemmanden må ikke have en selvstændig interesse i kontraktens indhold.
• Der er ikke tale om formidlingsvirksomhed, hvis mellemmanden udfører en del af de faktiske transaktioner i forbindelse med kontrakten.

Det helt grundlæggende formålet med formidlingsaftalen er, at Spørger aktivt skal medvirke til at øge tilgangen af investorer i investeringsforeningerne, som X forvalter. Spørger skaber således kontakt med potentielle investorer gennem de aktiviteter som Spørger tilbyder sine kunder som led i Spørgers virksomhed. Den brede vifte af ydelser som Spørger tilbyder, har det formål at fastholde kunderne og at få Spørgers kunder til at investere i en eller flere af de investeringsforeninger, som X forvalter.

Spørger agerer således mellemmand mellem kunden og investeringsforeningen.

Når kunden køber investeringsbeviser, vil kontraktparterne være kunden og investeringsforeningen. Betaling sker derfor direkte fra kunden til investeringsforeningen. Spørger optræder dermed ikke som part i aftalen.

Det forhold, at X vederlægger Spørger, medfører ikke, at Spørger har en selvstændig interesse i indholdet af kontrakterne mellem kunderne og investeringsforeningerne, jf. sag jf. C-453/05, Volker Ludwig. I denne sag undlod EU-Domstolen at kommentere på, at dette skulle være til hinder for, at der forelå en momsfritaget formidlingsydelse.

Udover det ovenstående fremgår det, at sag C-235/00, CSC Financial Services, præmis 39, at formidlingsvirksomhed bl.a. kan bestå i:

• at give den pågældende oplysning om, hvornår der kan være mulighed for at indgå en sådan kontrakt,
• at optage kontakt med den anden part eller
• i mandantens navn og for dennes regning at føre forhandlinger om den nærmere fastlæggelse af de gensidige ydelser.

Sag C-235/00, CSC Financial Services omhandlede et selskab, der grundlæggende leverede "call center"-ydelser bestående i at give oplysninger om et finansielt produkt (værdipairer) dog ikke rådgivning og i givet fald at modtage og behandle bestillinger på tegning af de pågældende værdipapirer, men ikke i udstedelse af værdipapirerne. EU-Domstolen fandt, at der ikke var tale om formidling af værdipapirer, når nævnte ydelser blev leveret af selskabet. Dette står i modsætning til Spørgers ydelser, da Spørger - udover at levere lignende ydelser som i sag C-235/00, CSC Financial Services - tillige udøver formidlingsvirksomhed som defineret af EU-Domstolen i nævnte doms præmis 39 og 40. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at Spørger aktivt tager kontakt til sine kunder og formidler muligheden for at investere i investeringsforeningerne, herunder hvornår og hvordan et sådant værdipapir købes.

Med andre ord er Spørger en uafhængig mellemmand, der er formidler af de investeringsforeninger, som X forvalter. Med afsæt i overstående er det således Spørgers opfattelse, at Spørger leverer momsfritaget formidling af værdipapirer, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e).

Sammenfattende er det således Spørgers vurdering, at der konkret er tale om én formidlingsydelse, og at formidlingsydelsen er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e).

Sammenfatning

Baseret på ovenstående, er det derfor Spørgers opfattelse, at Spørger leverer en særskilt mellemmandsydelse til X vedrørende formidling af investeringsforeninger, herunder biydelser til den momsfritagne formidling af investeringsforeninger. Spørgers ydelser er derfor i sin helhed omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e), hvorfor Spørgers leverancer er momsfritagne.

Det er dermed Spørgers opfattelse, at det indstillede spørgsmål skal besvares med "Ja".

Som det fremgår af aftalegrundlaget, sker formidlingen af investeringsforeningerne som led i Spørgers investeringsydelser eller via Spørgers elektroniske platforme. Det forhold, at Spørger som led i formidlingen bl.a. også anvender platforme ændrer ikke på denne konklusion.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørgers formidling er momsfritaget jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e).

Begrundelse

Spørger har over for forvaltningsselskabet forpligtet sig til at tilbyde sine kunder og klienter at investere i de investeringsforeninger, som forvaltningsselskabet leverer forvaltningsydelser til. Videre har Spørger forpligtet sig til at opsøge og indgå aftaler med underleverandører om formidling af samme investeringsforeninger. Spørger modtager herfor et vederlag, som udregnes på basis af investeringsforeningernes investerede kapital.

Spørger leverer ydelserne i egenskab af afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, og ydelserne er derfor som udgangspunkt momspligtige, jf. momslovens § 4.

I henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e), momsfritages imidlertid transaktioner, herunder forhandlinger, i forbindelse med værdipapirer. Det bemærkes, at udtrykket "herunder forhandlinger" i bestemmelsen ikke skal definere hovedindholdet af momsfritagelsen, men har til formål at udvide bestemmelsens anvendelsesområde til formidlingsvirksomhed, jf. præmis 38 i EU-Domstolens dom i sagen C-235/00, CSC Financial Services.

Om momsfritagelsen af formidlingsvirksomhed udtaler EU-Domstolen endvidere i præmis 28 i sagen C-453/05, Volker Ludwig, at dette tager sigte på mellemmandsvirksomhed, som bl.a. kan bestå i at give en part i aftalen oplysning om, hvornår der kan være mulighed for at indgå en sådan kontrakt, at optage kontakt med den anden part og i mandantens navn og for dennes regning at føre forhandlinger om den nærmere fastlæggelse af de gensidige ydelser, idet en sådan virksomhed har til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold.

Videre har EU-Domstolen i sagen C-695/19, Radio Popular, fastslået, at en virksomhed, hvis hovedaktivitet bestod i salg af husholdningsapparater og andre artikler på området for informationsteknologi og telekommunikation, leverede momsfritagne formidlingsydelser, når virksomheden over for et forsikringsselskab havde forpligtet sig til at tilbyde sine kunder garantiudvidelser på produkter, som virksomheden solgte. Denne garantiudvidelse i form af en forsikringsaftale blev efterfølgende indgået mellem forsikringsselskabet og køberne af virksomhedens varer.

Der er derimod ikke tale om formidling, når en af kontraktparterne overlader det til en underleverandør at udføre en del af de faktiske transaktioner i forbindelse med kontrakten, herunder at give oplysninger til den anden part, at modtage og behandle bestillinger på tegning af de værdipapirer, kontrakten angår. I så fald indtager underleverandøren samme position som sælgeren af det finansielle produkt og er dermed ikke en mellemmand, som ikke indtager en stilling som kontraktpart i den pågældende bestemmelses forstand, jf. præmis 40 i EU-domstolens dom i sagen C-235/00, CSC Financial Services.

Det er med baggrund i den fremlagte aftale Skattestyrelsens vurdering, at Spørgers ydelser må anses for momsfritagne formidlingsydelser, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e).

Skattestyrelsen har herved bl.a. lagt vægt på, at Spørger i henhold til den fremlagte aftale er forpligtet til mere i relation til investeringsforeningerne end blot at give oplysninger til forvaltningsselskabet, samt at modtage og behandle bestillinger på tegning af de værdipapirer.

Det påhviler således efter det oplyste Spørger aktivt bl.a. at tilbyde investeringsforeningerne til institutionelle investorer som en del af diskussionen om investeringsstrategi og -løsninger, at inkludere investeringsforeningerne i kundeporteføljen i diskretionære porteføljeaftaler, samt at gøre investeringsforeningerne tilgængelige for kunderne i Spørgers virksomhed.

Videre er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgers rolle som formidler er direkte sammenlignelig med Radio Populars rolle som formidler i sagen C-695/19, Radio Popular. I begge tilfælde besidder formidleren således i forvejen en væsentlig kundebase, som udnyttes til at markedsføre en bestemt forsikring/et bestemt værdipapir.

Bi-ydelser

Spørger er endvidere i henhold til kontraktens pkt. 4.2. forpligtet til at levere tilknyttede ydelser til forvaltningsselskabet.

Tilknyttede ydelser opfylder som udgangspunkt ikke betingelserne for at være momsfritagne formidlingsydelser, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e), hvorfor en momsfritagelse af disse forudsætter, at de kan anses for biydelser til den momsfritagne hovedydelse i form af formidling.

Det er i henhold til praksis udgangspunktet, at hver levering af tjenesteydelser sædvanligvis skal anses for en uafhængig og selvstændig levering, ligesom leveringen af en ydelse, der i økonomisk henseende er en enkelt ydelse, ikke kunstigt må opdeles for ikke at ændre momssystemets sammenhæng, jf. præmis 29 i EU-Domstolens dom i sagen C-349/96, Card Protection Plan.

Der er tale om en enkelt ydelse, hvor et eller flere elementer skal anses for at udgøre hovedleveringen, mens omvendt et eller nogle elementer skal anses for sekundære ydelser. En ydelse skal anses for sekundær i forhold til en hovedydelse, når den ikke for kunderne udgør et mål i sig selv, men et middel til at udnytte tjenesteyderens hovedydelse på de bedst mulige betingelser, jf. præmis 30 i EU-Domstolens dom i sagen C-349/96, Card Protection Plan.

Det er med baggrund heri Skattestyrelsens vurdering, at ydelserne leveret i henhold til pkt. 4.2. i kontrakten kan momsfritages, såfremt disse ikke udgør at mål i sig selv for forvaltningsselskabet, men derimod alene et middel til at udnytte den momsfritagne formidlingsydelse på de bedst mulige vilkår.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja, se begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, har følgende ordlyd:

"e) Transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer, bortset fra varerepræsentativer og dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom."

Bestemmelsen implementerer Momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra f) i dansk ret:

"1. Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

(...)

f) transaktioner, herunder formidling, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med aktier, andele i selskaber eller andre sammenslutninger, obligationer og andre adkomstbeviser, bortset fra varerepræsentativer og de i artikel 15, stk. 2, omhandlede rettigheder og adkomstbeviser"

Praksis

C-695/19, Radio Popular

Rádio Popular er et aktieselskab, hvis hovedaktivitet består i salg af husholdningsapparater og andre artikler på området for informationsteknologi og telekommunikation. Sagsøgeren tilbyder desuden køberne af sine varer et antal supplerende tjenesteydelser, herunder bl.a. en udvidelse af garantien på de købte varer. Udvidelsen følger af en forsikringsaftale, hvorved forsikringsselskabet i tilfælde af en skade sikrer køberen reparation af den købte vare eller eventuelt erstatning for den vare, der er købt, i en periode, der ligger ud over den periode, der er dækket af den af producenten stillede garanti. Forsikringsaftalen indgås mellem et forsikringsselskab og køberne af de varer, der sælges af Rádio Popular.

EU-Domstolen fandt, at formidlingstransaktioner i forbindelse med salg af garantiudvidelser som de i hovedsagen omhandlede, der foretages af en afgiftspligtig person i forbindelse med dennes hovedaktivitet, som består i salg til forbrugere af husholdningsapparater og andre artikler på området for informationsteknologi og telekommunikation, udgør tjenesteydelser i forbindelse med forsikringstransaktioner, som udføres af forsikringsmæglere og ‑formidlere i henhold til momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra a).

C-453/05, Volker Ludwig

Begrebet »formidling« tager sigte på en virksomhed, som udøves af en mellemmand, der ikke optræder som part i en kontrakt om et finansielt produkt, og som adskiller sig fra de kontraktmæssige ydelser, der typisk udføres af parterne i sådanne kontrakter. Formidlingsvirksomhed er en tjenesteydelse, som udføres over for en kontraktpart, og som parten yder vederlag for, idet der er tale om en særskilt mellemmandsvirksomhed. En sådan virksomhed har herved til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold

C-235/00, CSC Financial Services

CSC leverede såkaldte »call center«-tjenesteydelser over for finansielle institutioner. Tjenesteydelsen bestod hovedsagelig i, at et »call center« (et telefonservice-center) overtog hele den finansielle institutions kontakt med publikum i forbindelse med salg af bestemte finansielle produkter, lige fra behandlingen af førstegangsanmodninger om oplysninger og til - men ikke inklusive - gennemførelsen af salget.

EU-Domstolen udtalte i sagen, at begrebet transaktioner i forbindelse med værdipapirer omfatter transaktioner, hvorved rettigheder og forpligtelser for parterne i forbindelse med værdipapirer kan opstå, ændres eller ophøre, mens begrebet ikke omfatter tjenesteydelser, som kun består i at give oplysninger om et finansielt produkt og i givet fald at modtage og behandle bestillinger på tegning af de pågældende værdipapirer, men ikke i udstedelse af værdipapirerne.

C-349/96, Card Protection Plan

Når henses til de to omstændigheder, dels at det følger af sjette direktivs artikel 2, stk. 1, at hver levering af tjenesteydelser sædvanligvis skal anses for en uafhængig og selvstændig levering, dels at leveringen af en ydelse, der i økonomisk henseende er en enkelt ydelse ikke kunstigt må opdeles for ikke at ændre momssystemets sammenhæng, må det undersøges, hvad der særligt karakteriserer den pågældende transaktion, og herigennem afgøres, om den afgiftspligtige person til forbrugeren, forstået som en gennemsnitsforbruger, leverer flere uafhængige hovedydelser eller en enkelt ydelse.

Det bemærkes, at der er tale om en enkelt ydelse, navnlig i den foreliggende sag, hvor et eller flere elementer skal anses for at udgøre hovedleveringen, mens omvendt et eller nogle elementer skal anses for sekundære ydelser, der er afgiftsmæssigt stillet som hovedydelsen. En ydelse skal anses for sekundær i forhold til en hovedydelse, når den ikke for kunderne udgør et mål i sig selv, men et middel til at udnytte tjenesteyderens hovedydelse på de bedst mulige betingelser.