Dokumentets metadata

Genoptagelse - Lempelse for skat betalt til Norge

Den 17. juni 2020 traf Skattestyrelsen afgørelse om, at klagerens indkomst for 2016 hidrørte fra Danmark, idet klageren ikke havde indsendt årsopgørelse fra Norge, som dokumenterede indkomst fra og skattebetaling til Norge. Den 8. juli 2020 henvendte klageren sig til Skattestyrelsen og oplyste, at han i indkomståret 2016 havde indkomst i Norge, hvoraf han havde betalt skat, og spurgte, om Skattestyrelsen ville rette årsopgørelsen. Den 31. marts 2021 traf Skattestyrelsen afgørelse om, at skatteansættelsen for indkomståret 2016 ikke kunne genoptages, idet klagerens henvendelse den 8. juli 2020 var uden for den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og at der ikke var mulighed for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27.

Landsskatteretten henviste til forvaltningslovens § 7, stk. 2, og forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 1, og fandt, at Skattestyrelsen i den foreliggende situation, hvor klagerens henvendelse af 8. juli 2020 vedrørende indkomståret 2016 indkom efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse, men hvor den almindelige frist for klage endnu ikke var udløbet, burde have vejledt klageren om hans klagemulighed, og at klagerens henvendelse af 8. juli 2020 burde være blevet videresendt til Skatteankestyrelsen som en klage over afgørelsen af 17. juni 2020. Landsskatteretten fandt, at klageren havde dokumenteret den norske indkomst og skattebetalingen i Norge og derfor var berettiget til lempelse efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomståret 2016 efter skatteforvaltningslovens § 26.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at klageren [A] for indkomståret 2016 meddeles creditlempelse for skat betalt til Norge på 225.967 kr., jf. artikel 25, stk. 1, litra a, jf. artikel 15, stk. 1, sidste pkt., i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 23. september 1996.

Faktiske oplysninger
Klageren indrejste den 1. januar 2014 fra Færøerne og blev i Folkeregistret registreret med dansk adresse.

Klageren henvendte sig til SKAT (nu Skattestyrelsen) den 17. august 2016 med spørgsmål til afbetalingsmulighed for en restskat for indkomståret 2015.

Det fremgår bl.a. af skrivelse af 13. januar 2017 med overskriften 'A-melding opsummering 2016', at H1 A/S var oplysningspligtig, at klageren som indkomstmodtager havde en skattepligtig indkomst på 684.448 (NOK), og at der var foretaget et forskudstræk på 210.249 (NOK).

Klagerens arbejdsgiver, H1 A/S, fremsendte den 2. februar 2017 en opgørelse til klageren over hans indkomst i Norge. Arbejdsgiveren oplyste endvidere, at det var vigtigt, at klageren ved sin danske selvangivelse opgav sin udenlandske indkomst, at hele klagerens indkomst i 2016 fra H1 A/S var optjent i Norge, og at skat på 169.663 DKK var indbetalt til Norge.

Klagerens arbejdsgiver indberettede klagerens bidragspligtig A-indkomst til 421.098 kr. for perioden fra den 1. april 2016 til den 31. december 2016. Arbejdsgiveren indberettede efterfølgende yderligere 126.023 kr. som bidragspligtig A-indkomst for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. marts 2016.

Klagerens samlede indberettede bidragspligtig A-indkomst var således 547.121 kr.

Den 10. april 2017 henvendte klageren sig til SKAT med oplysning om, at han i indkomståret 2016 arbejdede for H1 A/S i Norge og havde betalt skat i Norge på 169.663 DKK. Klageren havde spørgsmål til SKAT i forbindelse med færdiggørelsen af årsopgørelsen.

SKAT besvarede den 25. april 2017 klagerens henvendelse med oplysning om, at klageren manglede at tage stilling til den danske løn i rubrik 11 med efterfølgende godkendelse. Det blev endvidere oplyst, at beløbet i rubrik 11 skulle nedsættes med den danske indtægt, som klageren havde medregnet under udenlandsk indkomst, og at klageren kunne ringe til SKAT, hvis han fortsat havde problemer med indberetningen.

Klageren foretog en ændring for indkomståret 2016, hvorefter 500.619 kr. blev ansat som lønindtægt ved arbejde i udlandet med lempelse efter LL § 33 A.

Den 26. april 2017 blev der dannet en årsopgørelse for indkomståret 2016, hvoraf bl.a. fremgår en lønindkomst på 547.121 kr., en lønindtægt ved arbejde i udlandet 500.619 kr., en skattepligtig indkomst på 926.239 kr. og et nedslag efter ligningslovens § 33 A på 249.555,61 kr.

Klageren udrejste den 1. september 2017 til Færøerne.

Klageren henvendte sig til Skattestyrelsen den 13. april 2020 under emnet indkomst og fradrag for 2018 og tidligere år. Klageren oplyste, at han i indkomståret 2017 arbejdede i Norge og havde betalt skat til Norge på 127.000 DKK.

Skattestyrelsen anmodede den 15. april 2020 klageren om indsendelse af dokumentation i forbindelse med lempelse efter ligningslovens § 33 A.

Den 17. april 2020 blev klageren bedt om at indsende sin årsopgørelse fra Norge med henblik på dokumentation af indkomst. Skattestyrelsen oplyste, at der ikke kunne ske genoptagelse uden denne dokumentation. Dokumentation blev ikke fremsendt.

Skattestyrelsen udsendte den 18. maj 2020 et forslag til afgørelse, hvoraf fremgår, at klagerens indkomst angives som dansk indkomst, da han ikke havde indsendt sin årsopgørelse fra Norge, som viser en skattebetaling til Norge. Indkomsten blev herefter anset som skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Den 17. juni 2020 traf Skattestyrelsen afgørelse vedrørende indkomståret 2016 i overensstemmelse med forslag til afgørelse.

Skattestyrelsen har oplyst, at den udenlandske indkomst på 500.619 kr. og det ligningsmæssige fradrag i forhold til denne indtægt på 249.555 kr. begge udgik i skatteansættelsen som følge af afgørelsen af 17. juni 2020.

Årsopgørelsen for indkomståret 2016 var tilgængelig i klagerens skattemappe den 18. juni 2020. Heraf fremgår en lønindkomst på 547.121 kr. og en skattepligtig indkomst på 475.352 kr.

Klageren fremsendte den 12. maj 2020 anmodning om genoptagelse af indkomståret 2017.

Den 8. juli 2020 henvendte klageren sig til Skattestyrelsen med oplysning om, at han i indkomstårene 2016 og 2017 havde indkomst, som han havde betalt skat af til Norge. Klageren spurgte, om Skattestyrelsen ville rette årsopgørelserne for indkomstårene 2016 og 2017 under hensyntagen til dette. Der er til henvendelsen tre vedhæftninger, men de specifikke vedhæftninger kan ikke udledes af det fremsendte. Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse af 31. marts 2021, at oplysninger om indkomståret 2016 blev fremsendt den 8. juli 2020.

Det fremgår af sagsnotat fra Skattestyrelsen, at klageren den 4. februar 2021 anmodede om korrektion af skatteansættelserne for indkomstårene 2016 og 2017.

Skattestyrelsen traf den 31. marts 2021 afgørelse om genoptagelse af indkomståret 2017, og Skattestyrelsen gav afslag på genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2016.

Klageren modtog den 3. april 2021 brev fra Gældsstyrelsen vedrørende gæld til det offentlige.

Skattestyrelsen oplyste den 20. oktober 2021, at Skattestyrelsen ikke har modtaget en norsk årsopgørelse for indkomståret 2016.

Klageren har til Skatteankestyrelsen fremlagt en skatteopgørelse fra Norge for indkomståret 2016, hvoraf bl.a. fremgår, at klageren havde en indkomst på 653.966 NOK og en beregnet skat på 281.836 NOK, svarende til 225.967 DKK. Det fremgår endvidere, at der var foretaget et forskudstræk på 210.249 NOK, svarende til 168.571 DKK, hvorved klageren havde en restskat med rentetillæg på 71.897 NOK.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ved afgørelse af 17. juni 2021 genoptaget klagerens skatteansættelse for indkomståret 2016. Skattestyrelsen ændrede skatteansættelsen, således at den udenlandske indkomst på 500.619 kr. og det ligningsmæssige fradrag i forhold til denne indtægt på 249.555 kr. begge udgik i ansættelsen.

Skattestyrelsen har ved afgørelse af 31. marts 2021 givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomståret 2016.

Skattestyrelsen har henvist til, at klageren fremsendte informationer om indkomståret 2016 den 8. juli 2020, hvorved dette anses som dagen for anmodning om genoptagelse, og at anmodningen derfor ikke er fremsendt rettidigt efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at der skal ske ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2016.

Klageren har til støtte herfor bl.a. anført følgende:

"(…)

Jeg er dog forundret og utilfreds med, at styrelsen ikke kan godkende anmodningen om genoptagelse af årsopgørelse 2016, med den begrundelse, at fristen for genoptagelse var overskredet da anmodningen blev modtaget. Der er hovedsagelig to årsager til min utilfredshed med denne afgørelse.

Jeg mener ikke at ovennævnte frist kan anses som overskredet dengang anmodningen blev fremsat. I august 2016, såvel som i april 2017 - i forbindelse med årsopgørelse 2016 - har jeg i elektroniske breve til skat.dk gjort opmærksom på, at jeg havde en betydelig del af min arbejdstid i Norge, og at jeg af indtægten for dette arbejde havde betalt skat til Norge.

Der er først i 2019 og 2020 fremsendt dokumentation for størrelsen af skattebetalingen i Norge. Dette er dog efter min mening ikke relevant for vurderingen af om tidsfristen er overholdt. Sagen var jo på tidspunktet for fristens udløb forlængst i gang og derfor efter min mening fremsat rettidigt.

Som bekendt, og som det fremgår af vedhæftede oversigt fra Gældsstyrelsen, så har jeg noget ubetalt restskat fra 2016. Hovedårsagen til, at denne restskat overhovedet opstår er, at jeg delvis har haft indtægt i Norge. Det er derfor efter min mening ganske urimeligt, at skattevæsnet på den ene side insisterer på at opkræve restskatten, mens de på den anden side nægter at tage hensyn til den dobbeltbeskatning, som helt åbenlyst er årsag til misæren.

Desuden er der nogle personlige forhold, som jeg er nødsaget til at nævne. I december 2018 blev jeg enkemand, da jeg mistede min hustru [navn udeladt] til cancer. Dette retfærdiggør naturligvis ikke, at man ikke svarer skat og betaler det man skylder, men det har dog bevirket, at jeg det meste af 2018 (pga. sygdommen) og 2019 (efter dødsfaldet), har haft meget lidt overskud til at tage mig af mine skattemæssige og øvrige administrative forhold. Dette er formentlig hovedårsagen til at den efterspurgte dokumentation vedr. indtægten i Norge er indsendt så sent.

Jeg mener at der i denne forbindelse gør sig helt særlige forhold gældende, og vil derfor anmode om, at afgørelsen om genoptagelse af indkomståret 2016 bliver genovervejet."

Klagerens nevø har den 28. maj 2021 supplerende udtalt følgende:

"A rettede i juli 2020 henvendelse til mig om at hjælpe ham med at få genoptaget sin årsopgørelse fra 2016. Jeg ville selvfølgelig gerne hjælpe, og vi fik i fællesskab indsendt dokumentation til Skattestyrelsen for As indtægt og skattebetaling i Norge i 2016 og 2017.

Da jeg satte mig nærmere ind i sagen kunne jeg se at Skattestyrelsen i april, maj og juni 2020 havde forsøgt at kontakte A med henblik på genoptagelse af 2016. Når A ikke reagerede på disse henvendelser, skyldes det ganske enkelt hans ringe evne til at orientere sig om den elektroniske kommunikation fra Skattestyrelsen, via E-boks og Skat.dk/selvbetjening. I bagklogskabens lys skulle han naturligvis have inddraget mig på et meget tidligere tidspunkt.

A er som sagt ikke ferm til at håndtere elektronisk kommunikation, f.eks. via skat.dk. Dette er absolut heller ikke blevet lettere for ham når han nu bor på Færøerne, og derfor er uvant med disse kommunikationskanaler. Tidligere - i 2017 og 2019 - har A søgt assistance hos en bekendt, [navn udeladt], som var selvudnævnt ekspert i disse forhold. Det viste sig dog absolut ikke at være tilfældet, hvorfor A opgav denne løsning og langt om længe kontaktede mig!

Jeg ved godt, at det ikke er nogen særlig god begrundelse, men faktum er, at da A som bekendt i december 2018 blev enkemand, idet hans hustru [navn udeladt] døde af kræft, kun xx år gammel, var han i perioden 2017-2019 meget lidt i stand til at håndtere sine personlige forhold, såsom de skattemæssige. Det er den direkte årsag til, at der først rigtig er kommet fokus på dette i 2020.

A er nu, efter min mening ved at komme sig over tabet af sin hustru, men det går ham ganske meget på, at have denne skattesag hængende over hovedet. Især er han frustreret over, at den beskatning for 2016, som de danske skattemyndigheder opkræver, er noget som han allerede har betalt til de norske skattemyndigheder i 2016. As indtægt i 2016 bliver således beskattet to gange, og dette bør ikke kunne forekomme - især når der er tale om to skandinaviske lande.

Når jeg nu kommer med en bemærkning til Skattestyrelsens udtalelse, så er det ikke fordi jeg betvivler, at de objektivt set har ret til at feje As indsigelser af bordet, med henvisning til tidsfristernes overskridelse. Jeg vil dog appellere til jer om - under hensyntagen til ovennævnte forhold - ekstraordinært at forlænge tidsfristen og genoptage vurderingen af indkomståret 2016."

Høringssvar fra Skattestyrelsen
Skattestyrelsen er i forbindelse med klagen fremkommet med følgende bemærkninger:

"Det er korrekt at A tidligere har været i kontakt med skattestyrelsen i forbindelse med årsopgørelserne for 2016 og 2017. Henvendelserne handler, efter vores mening, om vejledning i forbindelse med dannelse af årsopgørelserne. Der har derfor ikke været en verserende sag om genoptagelse for de omtalte år på baggrund heraf.

Dette er efter vores mening ikke grundlag for en anmodning om genoptagelse jf. Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Tidligere anmodning om genoptagelse vedr. 2016:

· D. 13/04/2020 har der været fortaget digital genoptagelse, i denne forbindelse bliver sagen behandlet med indkaldelse af dokumentation for den ønskede ændring. Den adspurgte dokumentation er ikke blevet fremsendt.
· D. 18/05/2020 bliver der udsendt forslag med efterfølgende afgørelse. Der bliver ikke fremsagt indsigelser hertil.
· D. 16/06/2020 bliver derfor sendt en afgørelse hertil.

Skattestyrelsens indstilling til klage:
Der er ikke fremsendt dokumentation i forbindelse med tidligere anmodning om genoptagelse og forudsætning om behørig begrundelse jf. Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 kan derfor ikke anses som værende opfyldt."

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling
Skattestyrelsen er ikke enig i Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse og har i den forbindelse bl.a. anført følgende:

"(…)

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse af 31. marts 2021 afslået en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2016, da materiale vedrørende dette år først blev indsendt den 8. juli 2020 efter udløbet af den ordinære genoptagelsesfrist.

Skattestyrelsen traf den 16. juni 2020 afgørelse om, at en i Norge optjent lønindkomst skulle angives som dansk indkomst, da klager ikke havde indsendt sin årsopgørelse fra Norge, som viste, hvad han havde betalt i skat til Norge. Indkomsten var som følge heraf skattepligtig i Danmark.

Skattestyrelsen har vurderet sagen, herunder gennemgået klagers bemærkninger, og er ikke enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Skattestyrelsen er således ikke enig i, at klagers fremsendelse af materiale til Skattestyrelsen den 8. juli 2020 er at betragte som en klage over afgørelsen, men er derimod er at betragte som en opfølgning på den manglende indsendelse af det udbedte materiale. Skattestyrelsen bad således i sin materialeindkaldelse af 16. april 2020 klager om at indsende sin norske årsopgørelse for at Styrelsen kunne tage stilling til sagen.

Endvidere skriver klager i sin mail af 8. juli 2020, at Skattestyrelsen har efterlyst dokumentation og klager vedhæfter i mailen den udbedte dokumentation, hvilket efter Skattestyrelsens opfattelse klart indikerer, at der er tale om en besvarelse af Skattestyrelsens materialeindkaldelse.

Endelig fremgår det ingen steder i henvendelsen af 8. juli 2020, at der er tale om en klage.
Da dokumentationsmaterialet er fremsendt efter udløbet af den ordinære genoptagelsesfrist, kan ansættelsen kun genoptages, hvis betingelserne for en ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, og stk. 2, er opfyldte.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at skatteansættelsen for indkomståret 2016 ikke kan genoptages ekstraordinært efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, da der ikke foreligger særlige omstændigheder.

Ved den vurdering er der lagt vægt på, at Skattestyrelsen ikke kan anses for at have begået en myndighedsfejl, da det alene beror på klagers egne forhold, at han ikke indenfor udløbet af den ordinære genoptagelsesfrist har fremsendt den udbedte dokumentation, så Skattestyrelsen kunne tage stilling til, hvilket land, der havde beskatningsretten til lønindkomsten.

Endvidere kan en forkert skatteansættelse ikke i sig selv anses for at udgøre en særlig omstændighed, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse, der kan i den forbindelse henvises til Byrettens dom i SKM2018.496.BR.

Endelig er det Skattestyrelsens opfattelse, at den omstændighed, at klager mistede sin ægtefælle i december 2018 ikke kan medføre et andet resultat, da det ikke kan antages, at dette har været af afgørende betydning for hans mulighed for at varetage sine interesser, herunder indsende den nødvendige dokumentation til Skattestyrelsen."

Landsskatterettens afgørelse
Formalitet
Det følger af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 1, at en klage over en afgørelse truffet af skatteforvaltningen skal indgives til skatteankeforvaltningen.

Af de specielle bemærkninger til lovforslag nr. 212 af 24. april 2012 vedrørende skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 1, fremgår bl.a.:

"Det foreslås, at klager over afgørelser i alle tilfælde skal indsendes til skatteankeforvaltningen. Hvis klagen ved en fejl sendes til en anden myndighed, vil denne skulle videresende klagen til skatteankeforvaltningen, og klagen anses for rettidig, hvis den modtages af pågældende myndighed inden for klagefristen, uanset at skatteankeforvaltningen først modtager den videresendte klage efter udløbet af fristen."

Det følger endvidere af forvaltningslovens § 7, stk. 2, at dersom en forvaltningsmyndighed modtager en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, videresendes henvendelsen så vidt muligt til rette myndighed.

Ved afgørelsen af 17. juni 2020 udgik den udenlandske indkomst på 500.619 kr. og det ligningsmæssige fradrag i forhold til denne indtægt på 249.555 kr. i skatteansættelsen.

Den 8. juli 2020 henvendte klageren sig til Skattestyrelsen med oplysning om, at han i indkomstårene 2016 og 2017 havde indkomst, som han havde betalt skat af til Norge, og han spurgte, om Skattestyrelsen ville rette årsopgørelserne for indkomstårene 2016 og 2017 under hensyntagen til dette.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen i den foreliggende situation, hvor klagerens henvendelse af 8. juli 2020 indkom efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse, men hvor den almindelige frist for klage endnu ikke var udløbet, burde have vejledt klageren om hans klagemulighed, og at klagerens henvendelse af 8. juli 2020 burde være blevet videresendt til Skatteankestyrelsen som en klage over afgørelsen af 17. juni 2020. Ved afgørelsen af 17. juni 2020 behandlede og ændrede Skattestyrelsen klagerens skatteansættelse for indkomståret 2016, og klageren oplyste ved henvendelsen til Skattestyrelsen af 8. juli 2020, at han bl.a. havde betalt skat til Norge af indkomst for 2016 og forespurgte, om årsopgørelsen for indkomståret 2016 kunne blive rettet i overensstemmelse hermed.

Landsskatteretten finder endvidere, at klagen af 8. juli 2020 er indgivet rettidigt efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 3. pkt., da henvendelsen er modtaget af Skattestyrelsen mindre end 3 måneder efter modtagelsen af afgørelsen af 17. juni 2020.

Lempelse
Det lægges ved afgørelsen til grund, at klageren i indkomståret 2016 var fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter artikel 4, stk. 1, i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 23. september 1996.

I henhold til artikel 15, stk. 1, i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 23. september 1996 kan løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i en anden kontraherende stat. Er arbejdet udført i denne anden stat, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes der.

Det er rettens opfattelse, at der ikke er grundlag for at anse Danmark for at have beskatningsretten i henhold til artikel 15, stk. 2, i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 23. september 1996, jf. artikel 15, stk. 2, litra a.

Norge er derfor tillagt beskatningsretten ved indkomst optjent ved arbejde udført i Norge, jf. artikel 15, stk. 1, sidste pkt.

I henhold til artikel 25, stk. 1, litra a, i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 23. september 1996 skal Danmark indrømme fradrag i denne persons danske indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat, såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat.

Klageren har fremlagt en skatteopgørelse fra Norge for indkomståret 2016, hvoraf bl.a. fremgår, at han havde en indkomst på 653.966 NOK og en beregnet skat på 281.836 NOK, svarende til 225.967 DKK. Det fremgår endvidere, at der var foretaget et forskudstræk på 210.249 NOK, svarende til 168.571 DKK., hvorved klageren havde en restskat med rentetillæg på 71.897 NOK.

Retten finder derfor, at klageren ved skatteberegningen for indkomståret 2016 er berettiget til lempelse for skat betalt til Norge på 225.967 kr., jf. artikel 25, stk. 1, litra a, jf. artikel 15, stk. 1, sidste pkt., i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 23. september 1996.

Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed.