Dokumentets metadata

Dokumentets dato:21-06-2022
Offentliggjort:28-06-2022
SKM-nr:SKM2022.336.SR
Journalnr.:22-0256846
Referencer.:Selskabsskatteloven
Dokumenttype:Afgørelse


CFC-dispensation

Skatterådet giver tilladelse til fritagelse fra CFC-beskatning efter dagældende selskabsskattelovs § 32, stk. 2, da betingelserne for dispensation vurderes at være opfyldt. Dispensationen betinges dog af, at Spørger årligt og senest samtidig med indsendelsen af selvangivelse for det pågældende indkomstår tilsender den skatteansættende myndighed en erklæring om, at de betingelser og forudsætninger, der ligger til grund for denne tilladelse i alt væsentlighed er uændret.


Dispensation/bevilling

Reference

Ansøgningen er indsendt af H1 d. XX. X 20XX.

Ansøgning

H1 har indsendt ansøgning om dispensation for CFC-beskatning, jf. dagældende selskabsskattelovs § 32, stk. 2, for H5 og H4 med tilhørende fast driftssted.

Der er anmodet om dispensation for perioden X/X/20XX - X/X/20XX, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 2.

Afgørelse

Adgangen til at indrømme dispensation for CFC-beskatning efter selskabsskattelovens § 32, stk. 2, er ophævet med lov nr. 1180 af 8. juni 2021 (L 89-2020-21). Der er i stedet indført en generel undtagelse for CFC-beskatning for finansielle selskaber. Ændringen har virkning for indkomståret, der påbegyndes 1. juli 2021 eller senere.

Skatterådet giver dispensation for CFC-beskatning for H5 og H4 med tilhørende faste driftssted efter den hidtil gældende § 32, stk. 2, i selskabsskatteloven, for perioden d. 1. juni 2021 - 31. december 2021, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 2.

Dispensationen betinges dog af, at H5 og H4 med dertilhørende fast driftssted, årligt og senest samtidig med indsendelsen af selvangivelse for det pågældende indkomstår tilsender den skatteansættende myndighed en erklæring om, at de betingelser og forudsætninger, der ligger til grund for denne tilladelse i alt væsentlighed er uændrede.

Beskrivelse af de faktiske forhold

1. Indledning

H2 har i 20XX ansøgt om dispensation for CFC-beskatning efter dagældende selskabsskattelovens § 32, stk. 2, for indkomst for datterselskaberne H5 og H3 med tilhørende filialer og faste driftssted på X-land. Dispensationen blev bevilget af Skatterådet ved afgørelse af X/X/20XX.

Der er endvidere i 20XX ansøgt om dispensation for CFC-beskatning efter dagældende selskabsskattelovens § 32, stk. 2 for indkomst fra H6 og H7 for en 10-årig periode. Dispensationen blev bevilget af Skatterådet ved afgørelse af X/X/20XX.

D. X/X/20XX har R1 på vegne af selskaberne fremsendt brev til Skattestyrelsen med henblik på at klarlægge udstrækningen af ovennævnte CFC-fritagelser. Baggrunden herfor er, at der i øjeblikket pågår en omstrukturering af H3's aktiviteter, således at H3's danske aktiviteter, herunder kapitalandelene i H5 samt det faste driftssted i X-land, udspaltes til H4 med skattemæssig virkning pr. X/X/20XX. H3's svenske og norske filialer, samt datterselskabet H7 overføres til G3 i forbindelse med omstrukturering. Endvidere er selskabet H1 indtrådt som det øverste moderselskab i koncernen.

Skattestyrelsen har i brev af X/X/20XX, jf. bilag 3, redegjort for at H4 ikke er omfattet af ovennævnte dispensationer, og dermed skal H1 som udgangspunkt medregne CFC indkomst fra H4 for perioden X/X/20XX - X/X/20XX.

For god ordens skyld skal nævnes at ændringerne i selskabsskattelovens § 32, som gælder for indkomstår der begynder efter 1. juli 2021, betyder at datterselskaberne, H4, H5 og H3 alle generelt vil være undtaget for CFC-beskatning pr. 1. januar 2022. Dette sker efter de objektive kriterier om fritagelse i den nye affatning af selskabsskattelovens § 32, stk. 2, jf. ligeledes Skattestyrelsens redegørelse af X/X/20XX.

Som følge af at H4 i perioden X/X/20XX - X/X/20XX ikke kan omfattes af den eksisterende dispensation, samt at H1 er nyt øverste moderselskab i koncernen, ansøges hermed samlet om dispensation for H1's datterforsikringsselskaber i Danmark samt H4's faste driftssted i X-land.

Selskaberne har koncession til at udøve forsikringsvirksomhed og er underlagt det danske Finanstilsyn.

Dispensationen ønskes for perioden X/X/20XX - X/X/20XX.

2. Selskaber og filialer med dispensation

De af dispensationerne omfattede selskaber og filialer mv. fremgår af nedenstående oversigt:

Selskaber

Hjemland

Dispensationstidspunkt (første indkomstår)

H3

Danmark

Dispensation 20XX

Med filialerne:

H6, Y-land

Y-land

Dispensation 20XX

H3, Z-land

Z-land

Dispensation 20XX

Med det faste driftssted:

H3, X-land

X-land

Dispensation 20XX

Med datterselskaberne:

H5

Danmark

Dispensation 20XX

H7

Y-land

Dispensation 20XX

Selskaber mv. i kursiv er omfattet af dispensationsbevilling af X/X/20XX gældende fra 20XX og ti år frem.

3. Kortfattet redegørelse for selskabets ejerforhold og aktivitet

Nedenfor er selskabernes ejerforhold og aktivitet kort skitseret:

H4 er et 100 % - ejet datterselskab af H2. Selskabet driver skadesforsikringsvirksomhed.

H5 er et 100 % - ejet datterselskab af H4. Selskabet driver skadesvirksomhed.

Det kan endvidere oplyses, at H3 er et 100 % - ejet datterselskab af H2 samt at H2 er et 100% -ejet datterselskab af H1.

H1 er et selskab ejet af G1 og G2.

Supplerende oplysninger:

Ansøger har vedlagt følgende skemaer angående præmier der stammer fra hjemlandskunder samt uafhængige parter:

Hjemlandskunder:

Selskaber

Præmier

DKKm

I alt

Heraf

hjemlandet

Andel 2020

H5

X

X

X

H3 i alt

X

Heraf

H6, Y-land

X

X

X

H3, Z-land

X

X

X

H3, X-land

X

X

X

H3, Danmark

X

X

X

H3 i alt

X

X

X

Uafhængige parter:

Selskab

Præmier

DKKm

I alt

Heraf eksterne

Andel 2020

H5

X

X

X

H3

X

Heraf

H6, Y-land

X

X

H3, Z-land

X

X

X

H3, X-land

X

X

X

H3, Danmark

X

X

X

H3 i alt

X

X

X

Ansøger har endvidere oplyst følgende om kapitalstyrken (solvensdækning) for de for denne ansøgning relevante selskaber, samt branchegennemsnit for indkomstårene:

(Skattestyrelsens egen tilvirkning)

Selskaber

2018

2019

2020

H3

X

X

X

H5

X

X

X

H3, X-land

-

-

-

Dansk Branchegennemsnit for skadeforsikringsselskaber.

2,62

3,94

2,79

Betingelserne for at kunne opnå tilladelse

Ifølge selskabsskattelovens § 32, stk. 2, kan et datterselskab med koncession til at udøve forsikrings-, realkredit-, fondsmægler-, investeringsforvaltnings- eller bankvirksomhed og underlagt offentligt tilsyn anmode om tilladelse til ikke at være omfattet af selskabsskattelovens § 32, stk. 1.

For at et datterselskab kan opnå tilladelsen, skal nedenstående 5 betingelser opfyldes.

  1. Datterselskabets skal have koncession til at drive forsikrings-, realkredit-, fondsmægler-, investeringsforvaltnings- eller bankvirksomhed samt være underlagt offentligt tilsyn.
  2. Den væsentligste del af indkomsten skal komme fra virksomhed med kunder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende.
  3. Den væsentligste del af indkomsten skal komme fra virksomhed med kunder, som datterselskabet ikke er koncernforbundet med, jf. ligningsloven § 2, stk. 2.
  4. Datterselskabets kapitalgrundlag overstiger ikke, hvad driften af den pågældende form for virksomhed tilsiger.
  5. Det er yderligere en betingelse, at datterselskabet er dansk, eller at beskatningen af udbytte fra datterselskabet til moderselskabet vil kunne frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende.

Spørgers opfattelse og begrundelse

4. Koncession og tilsyn

Forsikringsdatterselskaberne er alle underlagt det danske Finanstilsyn.

H5 har koncession til skadeforsikringsvirksomhed i Danmark jf. bilag 1.

H4 har koncession til skadeforsikringsvirksomhed i Danmark (inkl. X-land) jf. bilag 2.

Datterselskabernes væsentligste virksomhed er i hjemlandet, dvs. med kunder, der enten har bopæl i landet, eller hvis kundeforhold vedrører virksomhed udført i det pågældende land.

Nedenfor er anført den andel af hvert selskabs/filials præmier, der stammer fra hjemlandet:

Selskaber

Præmier

DKKm

I alt

Heraf

hjemlandet

Andel 2020

H5

X

X

X

H3 i alt

X

Heraf

H6, Y-land

X

X

X

H3, Z-land

X

X

X

H3, X-land

X

X

X

H3, Danmark

X

X

X

H3 i alt

X

X

X

Der er endnu ikke offentliggjort regnskabstal for indkomståret 2021, og der er derfor taget udgangspunkt i regnskabstal for indkomståret 2020. H4 er videreførelsen af de danske aktiviteter i H3 efter omstruktureringen, og tallene er derfor opgjort for H3. Filialerne i Y-land og Z-land er alene medtaget for fuldstændighedens skyld.

Betingelsen er opfyldt for indkomståret 2020, da hovedreglen er, at præmieandelen fra det hjemlige marked skal være mindst dobbelt så stor som præmieandelen fra det udenlandske marked. Det kan lægges til grund at fordelingen i 2021 vedrørende de omfattede selskaber i al væsentlighed vil være på niveau med fordelingen i 2020.

5. Datterselskaber driver virksomhed med uafhængige parter

Datterselskaberne driver hovedsageligt virksomhed med uafhængige parter. Koncernforbindelsen er vurderet ud fra, om der direkte eller indirekte er etableret ejerskab eller besiddelse af mere end 50 % af stemmerne eller kapitalen.

Nedenfor er anført den andel af selskabets/filialens præmier, der stammer fra virksomhed med uafhængige parter:

Selskab

Præmier

DKKm

I alt

Heraf eksterne

Andel 2020

H5

X

X

X

H3

X

Heraf

H6, Y-land

X

X

X

H3, Z-land

X

X

X

H3, X-land

X

X

X

H3, Danmark

X

X

X

H3 i alt

X

X

X

Der er endnu ikke offentliggjort regnskabstal for indkomståret 2021, og der er derfor taget udgangspunkt i regnskabstal for indkomståret 2020. H4 er videreførelsen af de danske aktiviteter i H3 efter omstruktureringen, og tallene, er derfor opgjort for H3. Filialerne i Y-land og Z-land er alene medtaget for fuldstændighedens skyld.

Betingelserne er opfyldt for indkomståret 2020, da hovedreglen er, at præmieandelen fra det hjemlige marked skal være mindst dobbelt så stor som præmieandelen fra det udenlandske marked. Det kan lægges til grund at fordelingen i 2021 vedrørende de omfattede selskaber i al væsentlighed vil være på niveau med fordelingen i 2020.

6. Kapitalstyrke

Det er en betingelse, at datterselskaberne har en kapitalstyrke, som ikke overstiger, hvad driften af den koncessionerede virksomhed tilsiger.

Af lovbemærkningerne fremgår det, at der ved vurderingen af kapitalstyrken bl.a. kan indgå den sædvanlige kapitalstyrke i branchen i det pågældende land, det offentlige tilsyns krav og anbefalinger i det pågældende land samt kapitalstyrken i andre selskaber (inden for samme branche) i samme koncern.

Den sædvanlige kapitalstyrke i branchen i det pågældende land må som udgangspunkt være mere relevant at sammenligne med, idet det som udgangspunkt må antages, at det offentlige tilsyns krav og anbefalinger i det pågældende land i praksis vil være et absolut minimumsniveau for kapitalstyrken målt på ethvert givent tidspunkt.

Nedenfor er vist en oversigt over forsikringsdatterselskabernes kapitalstyrke (solvensdækning) for år 2020 sammenholdt med branchegennemsnit for 2020:

Selskaber

H5[1]

X

H3 [2]

X

Heraf

H3, X-land

-

Danske Branchegennemsnit for skadeforsikringsselskaber pr. 31.12.2020[3]

>2,79

Det fremgår, at solvensdækningen for de danske forsikringsselskaber for 2020 ligger under eller lige omkring branchegennemsnittet for 2020. Efter overgangen til Solvens II offentliggør Finanstilsynet ikke længere et officielt branchegennemsnit, men offentliggør de indrapporterede værdier for hvert enkelt selskab. Et simpelt gennemsnit heraf giver 2,79 men indeholder flere 0 værdier, som ikke er reelle og derfor må det reelle gennemsnit formodes at være højere.

De indrapporterede værdier (renset for 0-værdier og selskabet under konkurs) ligger mellem 1,26 og 6,60.

I X-land sker beskatning lokalt med en andel af den danske skattepligtige indkomst beregnet som forholdet mellem præmier i X-land og totalt. Der er således ingen egenkapital og kapitalstyrke.

Beskatning af udbyttet

Det er en betingelse, at datterselskabet er dansk, eller at beskatningen af udbyttet fra datterselskabet til moderselskabet vil skulle frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland, eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende.

Betingelsen er ikke relevant for danske forsikringsselskaber.

Konklusion

På baggrund af ovenstående er det vores vurdering, at bestemmelserne i dagældende selskabsskattelovens § 32, stk. 2, kan finde anvendelse, og H1 dermed ikke skal opgøre CFC-indkomst hidrørende fra H5 og H4 med tilhørende fast driftssted på X-land for perioden X/X/20XX - X/X/20XX.

Bemærkninger fra Skattestyrelsen, Store Selskaber

Store selskaber har ingen bemærkninger til de faktiske forhold i dispensationsansøgningen.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Der er tale om en ansøgning om en afgørelse efter de hidtidige regler, som er ændret ved lov nr. 1180 af 8. juni 2021 (L89 2020-21). Se lovbekendtgørelse nr. 251 af 22 februar 2021.

Danske moderselskaber beskattes efter selskabsskattelovens § 32, af indkomsten i kontrollerede finansselskaber, når datterselskabet overvejende har mobil indkomst. Heri ligger, at der skal være tale om indkomst, der flyttes til udlandet. Bestemmelsen gælder for alle datterselskaber, uanset hvor datterselskaberne er hjemmehørende og hvordan beskatningsniveauet er for datterselskaberne.

CFC-beskatning kan ske, hvis følgende betingelser er opfyldt:

Begrebet, datterselskab, defineres i selskabsskattelovens § 32, stk. 6, som et selskab hvori moderselskabet direkte eller indirekte er aktionær, og hvor koncernen har bestemmende indflydelse efter selskabsskattelovens § 31 C.

Der ansøges om dispensation fra CFC-beskatningen efter selskabsskattelovens § 32, stk. 2.

Skatterådet kan efter ansøgningen tillade, at datterselskaber, som har koncession til at udøve forsikrings-, realkredit-, fondsmægler, investeringsforvaltnings- eller bankvirksomhed, kan blive undtaget fra CFC-reglerne, hvis datterselskabet opfylder visse nærmere betingelser. Det er også muligt for filialer og faste driftssteder at anmode om tilladelse til ikke at være omfattet af reglerne om CFC-beskatning, jf. selskabsskattelovens § 8, stk. 2, 5. pkt. Der er 5 betingelser, der alle skal være opfyldt, for at Skatterådet kan meddele dispensation fra CFC-beskatningen efter selskabsskattelovens § 32, stk. 2. Betingelserne vil blive gennemgået enkeltvis i det følgende afsnit.

Koncession

Det er for det første en betingelse, at H5 og H4, har koncession til at udøve forsikrings-, realkredit-, fondsmægler-, investeringsforvaltnings- eller bankvirksomhed. Se selskabsskattelovens § 32, stk. 2.

H1 har fremsendt kopi af udskrifter fra det danske finanstilsyns hjemmeside (www.finanstilsynet.dk), hvoraf fremgår at H5 og H4 har koncession til at drive skadeforsikringsvirksomhed.

Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og forsikringsselskaber skal anses for finansielle virksomheder, jf. Lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 1.

På baggrund af de fremsendte oplysninger anses betingelse nr. 1 for opfyldt.

Tilsyn

Det gælder samtidig at selskabet skal være underlagt et tilsyn i hjemlandet til at drive finansiel virksomhed inden for de ovennævnte brancher.

Det fremgår af sagens oplysninger at H5 og H4 begge er underlagt det danske finanstilsyn.

Skattestyrelsen anser på denne baggrund betingelsen for opfyldt.

Kundeforhold (lokale og koncernforbundne)

Lokale

Det er en betingelse for fritagelse, at den væsentligste del af indkomsten skal komme fra virksomhed med kunder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 2.

Private kunder er hjemlandskunder, hvis den pågældende bor i landet. Virksomheder anses for at være hjemlandskunder, hvis kundeforholdet vedrører virksomhed udført i det pågældende land. Kravet vil som hovedregel være opfyldt, hvis datterselskabets indtægter fra virksomhed på det hjemlige marked er mindst dobbelt så stor som virksomheden med udenlandske kunder. Se bemærkninger til lovens enkelte bestemmelser (Lov nr. 313 af 21. maj 2002 - § 11, nr. 16 i L 99 2001-02 - 2. samling.).

Kravet vil som hovedregel være opfyldt, hvis datterselskabets indtægter fra virksomheden på det hjemlige marked er mindst dobbelt så stort som virksomhed med udenlandske kunder, ligesom kravet som hovedregel vil være opfyldt, hvis alene op til 1/3 af indtægterne i datterselskabet stammer fra virksomhed med udenlandske kunder. Se Den juridiske vejledning 2021-1 C.D.4.1.8.

I ansøgningen fremgår det, at samtlige selskaber med dertilhørende fast driftssted, at andel af præmier fra hjemlandskunder er over X %. Heraf ligger enhederne mellem X-X%.

For H5 fremgår det, at andel af præmier fra hjemlandskunder udgør X %.

H1 har oplyst at der endnu ikke er offentliggjort regnskabstal for indkomståret 2021, og der derfor er taget udgangspunkt i regnskabstal for indkomståret 2020. Da H4 viderefører de danske aktiviteter efter omstrukturering af H3, er tallene derfor opgjort for H3.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at da H3 og H4 aktiviteter må anses for identiske, kan tallene for H3 lægges til grund for nærværende anmodning. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der reelt er tale om at H4 blot viderefører H3's allerede CFC-fritagne danske aktiviteter.

Det fremgår af sagens oplysninger, at andelen af præmier der stammer fra hjemlandskunder i H3, X-land er X %. Det fremgår endvidere at andelen for H3, Danmark, er X %. Sammenlagt stammer X % af præmierne i H3 fra hjemlandskunder.

Skattestyrelsen anser på baggrund af disse oplysninger betingelsen for opfyldt.

Koncernforbundne

Det er endvidere en betingelse for fritagelse efter selskabsskattelovens § 32, stk. 2, at den væsentligste del af indkomsten skal komme fra virksomhed med kunder, som datterselskabet ikke er koncernforbundne med, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Heri ligger, at der ikke skal være tale om direkte eller indirekte ejerskab af mere end 50 % af aktiekapitalane eller rådighed over mere end 50 % af stemmerne.

Kravet vil som hovedregel være opfyldt, hvis datterselskabets indtægter fra virksomhed med uafhængige er mindst dobbelt så stort som virksomhed med koncern forbundne virksomheder. Se Lov nr. 313 af 21. maj 2002 - § 11, nr. 16 i L 99 2001-02 - samling).

For H5 fremgår det at andelen af præmier fra uafhængige parter er 100,0 %.

H1 har oplyst at der endnu ikke er offentliggjort regnskabstal for indkomståret 2021, og der derfor er taget udgangspunkt i regnskabstal for indkomståret 2020. Da H4 viderefører de danske aktiviteter efter omstrukturering af H3, er tallene derfor opgjort for H3.

Som anført ovenfor er det Skattestyrelsens opfattelse, at H3 og H4 aktiviteter må anses for identiske og at H4 blot videreføre H3's aktiviteter. Tallene for H3 kan derfor lægges til grund for nærværende anmodning.

Af ansøgningen fremgår det, at andelen af præmier som stammer fra virksomhed med uafhængige parter, for H3, Danmark er X % og at andelen for H3, X-land er X %. Sammenlagt stammer ca. X % af H3 andel af præmier fra uafhængige parter.

Skattestyrelsen anser på baggrund af disse oplysninger betingelsen for opfyldt.

Kapitalgrundlag

Det er herefter en betingelse for fritagelse, at det kan dokumenteres, at datterselskabet har en kapitalstyrke, som ikke overstiger, hvad driften af den koncessionerede virksomhed tilsiger. Se selskabsskattelovens § 32, stk. 2.

Ved denne vurdering kan bl.a. indgå:

Vurderingen af kapitalgrundlaget foretages på baggrund af, hvordan kapitalgrundlaget har været gennem en periode. Dette skyldes, at der typisk vil være udsving i selskabets kapitalgrundlag i løbet af året. Se bilag 19 til lov nr. 313 af 21. maj 2002 (L 99 2001-02. 2. samling).

H1 har oplyst følgende om H5 og H3 kapitalstyrke (solvensdækning):

(skattestyrelsens egen tilvirkning)

Selskaber

2018

2019

2020

H5

X

X

X

H3

X

X

X

H3, X-land

-

-

-

Dansk Branchegennemsnit for skadesforsikringsselskaber

2,62

3,94

2,79

Endvidere kan det oplyses at der allerede foreligger en årsrapport for H5, hvori solvensdækningen for indkomståret 2021 er opgjort til X. Kapitalstyrken for de danske forsikringsselskaber ligger således under eller lige omkring branchegennemsnittet for perioden 2018-2020.

Det faste driftssted i X-land har ingen egenkapital, idet der alene sker beskatning lokalt med en andel af den danske skattepligtige indkomst beregnet som forholdet mellem præmier i X-land og totalt.

Spørger anfører at branchegennemsnittet på 2,79 for indkomståret 2020 indeholder flere 0 værdier som ikke er reelle og derfor må det reelle gennemsnit formodes at være højere. De indrapporterede værdier, renset for 0-værdier og selskaber under konkurs vil, efter Spørgers opfattelse, ligge mellem 1,26 og 6,60.

Skattestyrelsen er således enig med spørger i, at gennemsnittet, renset for 0-værdier samt selskaber som er under konkurs, vil medføre et mere reelt branchegennemsnit. Branchegennemsnittet på 2,79 kan derfor reelt være højere end det oplyste.

Skattestyrelsen finder på baggrund af kapitalstyrken for H5 og H3, som er videreført af H4, at selskaberne ikke er kapitaliseret udover hvad driften tilsiger. Skattestyrelsen finder herefter at betingelsen anses for opfyldt.

Lempelse af beskatning af udbytte

H5 og H4 er begge danske selskaber.

H4 har fast driftssted beliggende i X-land, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Efter overenskomsten vil udbytte fra datterselskab til et moderselskab skulle frafaldes eller nedsættes.

Herefter finder Skattestyrelsen, at betingelsen må anses for at være opfyldt.

Indstilling

Adgangen til at indrømme dispensation for CFC-beskatning efter selskabsskattelovens § 32, stk. 2, er ophævet med lov nr. 1180 af 8. juni 2021 (L 89 2020-21). Der er i stedet indført en generel undtagelse for CFC-beskatning for finansielle selskaber. Ændringen har virkning for indkomståret, der påbegyndes 1. juli 2021 eller senere.

Da betingelserne for at give dispensation for CFC-beskatning er opfyldt efter den hidtil gældende § 32, stk. 2, i selskabsskatteloven, indstiller Skattestyrelsen, at ansøgningen om fritagelse for, at H5 og H4 med dertilhørende fast driftssted, omfattes af CFC-beskatningen efter selskabsskattelovens § 31, stk. 1, imødekommes for perioden X/X/20XX - X/X/20XX, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 2.

Dispensationen betinges dog af, at H5 og H4 med dertilhørende fast driftssted, årligt og senest samtidig med indsendelsen af selvangivelse for det pågældende indkomstår tilsender den skatteansættende myndighed en erklæring om, at de betingelser og forudsætninger, der ligger til grund for denne tilladelse i alt væsentlighed er uændrede.