Dokumentets metadata

Almennyttig forening - skov

Det ønskedes bekræftet, at foreningens formål ansås for almennyttigt. Foreningens formål ansås for almennyttigt, da der var tale om, at foreningens formål overordnet var at sikre rent drikkevand, øget CO2-reduktion og at øge biodiversiteten. Det vil sige, at formålet var at beskytte miljøet. Normalt forstås ved at "drive" skovdrift, at hensigten er, at driften sker med henblik på at opnå et erhvervsmæssigt overskud, men da hensigten i den konkrete sag alene var at beskytte miljøet, kunne foreningens formål anses for almennyttigt. Der blev herved særligt henset til, at det var oplyst, at foreningen ikke ville fælde og sælge træ og at foreningen ikke ville sælge andet fra skovdriften.

Offentliggøres i redigeret form

Spørgsmål:

1. Kan foreningen A's formål anses for almennyttigt?

Svar:

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Foreningen A ønsker at blive forhåndsgodkendt af Landbrugsstyrelsen til at erhverve landbrugsejendom til naturformål efter landbrugslovens § 24.

En betingelse for denne godkendelse er ifølge vejledning fra Landbrugsstyrelsen, "at foreningen har modtaget SKATs bindende svar om, at foreningens "formål kan anses som almenvelgørende, således at fonden kan opnå fradrag for uddelinger efter fondsbeskatningsloven" (vedledning til landbrugsloven pkt. 9.5.1.1).

§ 2. Foreningens formål er:

Stk. 1. At købe jord, tilplante det og drive skov nysgerrigt og på et højt skovfagligt niveau for at sikre rent drikkevand, optage CO2 og øge biodiversiteten.

Stk. 2. At skabe viden, læring, debat, kunst og oplevelser om/med skov, jord og vand og styrke menneskers bæredygtige samspil med naturen.

Stk. 3. Etablere samarbejder med vandværker/forsyningsselskaber om at sikre drikkevand i relation til BNBOer og i grundvandsdannende opland ved jordopkøb og tilplantning.

Stk. 4. Etablere sameje af jord og skov og fremme borgernes medejerskab og deltagelse i grønne omstillinger.

§ 12. Opløsning

(…)

2.2. I tilfælde af Foreningens opløsning tilfalder Forenings formue almennyttige natur-formål efter bestyrelsens beslutning.

Foreningen er registreret som en såkaldt frivillig forening.

I april 2022 oplyste rådgiver følgende:

Af § 2, stk. 1 fremgår således, at foreningen vil drive skov.

Spørgsmål: Når der står at foreningen skal drive skov, er det så hensigten at drive skovdrift, men på andre måder end ved normal skovdrift? Og vil foreningen få indtægter fra den drift?

Svar: Foreningen vil ikke drive skovdrift på sædvanlig vis. Foreningen har således ikke til hensigt at drive erhverv ved at fælde og sælge træ.

Foreningen vil derimod drive skoven som 'naturnær skovdrift'. Det betyder, at man driver skoven så den efterligner en naturlig, vildtvoksende skov så meget som muligt. Det betyder bl.a., at man udnytter det naturlige frøfald. Der er ikke tale om fældning. Da ambitionerne med skov, jf. samme paragraf, er at sikre rent drikkevand, optage CO2 og øge biodiversitet, er det afgørende at lade træerne vokse. Foreningen modtager således ikke indtægter fra drift.

Spørgsmål: Hvad betyder "BNBO"?

Svar: BNBO er en forkortelse for 'Boringsnære beskyttelsesområder'. Det er nærområder omkring vandværksboringer, hvor der vurderes at være et særligt behov for grundvandsbeskyttelse på grund af risiko for, at eventuel forurening hurtigt kan nå drikkevandet. I Danmark er der udpeget ca. 4850 boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Se også https://mst.dk/natur-vand/vand-ihverdagen/grundvand/boringsnaere-beskyttelsesomraader/

Af § 2, stk. 4 fremgår, at foreningen vil etablere sameje af jord og skov og fremme borgernes medejerskab og deltagelse i grønne omstillinger.

Spørgsmål: Skal foreningen selv være med i samejerne eller vil foreningen blot fremme at borgerne kan være med i samejer? Og hvis foreningen skal være med i samejerne, vil der så komme indtægter fra disse samejer?

Svar: Der vil ikke være tale om et fællesskab af personlige ejere.

Formålet er at foreningen ejer jorden og at medlemmerne igennem deres medlemskab får en medejerskabs-følelse. Det er således entydigt foreningen, der ejer jorden. A vil hermed fungere som en forening, der fremmer at borgere har mulighed for i fællesskab at erhverve jord med det formål at sikre drikkevand, optage CO2 og øge biodiversitet.

En borger, der indgår i et medlemskab af foreningen, skal betale et givent beløb, der er at betragte som et indskud. Foreningen anvender medlemmernes indskud og kontingenter til at erhverve jord, således at foreningens formål kan realiseres.

Hertil skal bemærkes, at foreningen i en opstartsperiode, frem til at der er tilstrækkelig kapital, ikke ejer den jord, som foreningen planter skov på. Det skal også bemærkes, at skoven er åben for alle, medlem eller ej.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Jeg mener spørgsmålet skal besvares med "ja".

Foreningens formål er af miljømæssig karakter og lever derfor op til definitionen af almennyttighed, som man kan udlede af praksis og administrationen af ligningslovens § 8a.

Som medlemmer af foreningen optages alle der betaler et indskud og som kan tilslutte sig foreningens formål, jf. vedtægtens § 3.

Foreningens aktiviteter er derudover ikke begrænset til foreningens medlemmer, men til alle der ønsker at benytte dem.

Formålet kan således anses for almennyttigt ligesom foreningens aktiviteter kommer en videre kreds af personer til gode og afgræsningen sker på objektiv baggrund. jf. Den juridiske vejledning afsnit C.D.9.9.1.3. Uddelinger til almenvelgørerende eller almennyttige formål.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at foreningen A's formål anses for almennyttigt.

Begrundelse

I henhold til landbrugslovens § 24 kan en fond, forening eller anden juridisk person, der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, under visse betingelser opnå forhåndsgodkendelse til uden tilladelse at erhverve og bevare adkomst på en landbrugsejendom i landzone med henblik på anvendelse til naturformål.

I henhold til "Vejledning om landbrugsloven" er en af betingelserne for at opnå en sådan forhåndsgodkendelse, at ansøgeren har fået et bindende svar fra skatteforvaltningen om, at formålet kan anses som almenvelgørende, således at fonden kan opnå fradrag for uddelinger efter fondsbeskatningsloven.

Skattestyrelsen forudsætter, at det er en fejl, at der i vejledningen til landbrugsloven står "almenvelgørende", når der i landbrugslovens § 24, står "almennyttig", og at der burde have stået "almennyttige" i vejledningen.

En forenings formål kan skattemæssigt anses for almenvelgørende, hvis støtte ydes til personer indenfor en videre kreds, der er i økonomisk trang.

En forenings formål kan skattemæssigt anses for almennyttig, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende, humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige.

Derimod kan foreninger, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke anses for almennyttige.

Foreningen A's formål er følgende:

"Stk. 1. At købe jord, tilplante det og drive skov nysgerrigt og på et højt skovfagligt niveau for at sikre rent drikkevand, optage CO₂ og øge biodiversiteten.

Stk. 2. At skabe viden, læring, debat, kunst og oplevelser om/med skov, jord og vand og styrke menneskers bæredygtige samspil med naturen.

Stk. 3. Etablere samarbejder med vandværker/forsyningsselskaber om at sikre drikkevand i relation til BNBOer og i grundvandsdannende opland ved jordopkøb og tilplantning.

Stk. 4. Etablere sameje af jord og skov og fremme borgernes medejerskab og deltagelse i grønne omstillinger."

Af SKM2011.66.SR fremgik følgende af begrundelsen til spørgsmål 5:

"Der spørges til, om Skatterådet kan bekræfte, at A Fondens anvendelse af fondens overskud eller andre midler, der ikke henhører under grundkapitalen, til køb af CO2-kvoter og oprindelsesgaranticertifikater, kan fratrækkes af A fonden som almennyttige uddelinger, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, uanset om A Fonden opnår godkendelse i henhold til ligningslovens § 8 A.

(…)

Om Fonden kan opnå fradrag for den pågældende anvendelse af overskudsmidler beror i første omgang på, om anvendelsen sker i overensstemmelse med vedtægterne, og dernæst, om formålet i vedtægterne må anses almennyttigt eller almenvelgørende.

(…)

Køb af CO2-kvoter/oprindelsesgarantier

Fondens formål, at fremme beskyttelsen af naturmiljøet mod udledning af partikler, f.eks. CO₂, fra produktion af energi, kan i henhold til vedtægterne opnås ved opkøb af CO₂-kvoter og oprindelsesgarantier.

Sigtet med køb af CO₂-kvoter og oprindelsesgarantier er at sikre en CO₂-reduktion ud over CO2-reduktionsmålet i EU og FN samt at påvirke udbygningen af VE-anlæg.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at der herved er tale om almennyttige uddelinger i overensstemmelse med Fondens formål, som berettiger til fradrag efter FBL § 4, stk. 1."

Efter Skattestyrelsens opfattelse kan foreningen A's formål anses for almennyttigt, da der er tale om, at foreningens formål overordnet er at sikre rent drikkevand, øget CO₂-reduktion og at øge biodiversiteten. Det vil sige, at formålet er at beskytte miljøet.

Efter Skattestyrelsens opfattelse forstås der normalt ved at "drive" skovdrift, at hensigten er, at driften sker med henblik på at opnå et erhvervsmæssigt overskud, men da hensigten i den konkrete sag alene er at beskytte miljøet, er det Skattestyrelsens opfattelse, at foreningens formål kan anses for almennyttigt.

Der er herved særligt henset til, at det er oplyst, at foreningen ikke vil fælde og sælge træ.

Det forudsættes desuden, at foreningen ikke vil sælge andet fra skovdriften, og at foreningen således ikke vil have erhvervsmæssig aktivitet, som er skattepligtigt, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 4.

Skattestyrelsen bemærker i øvrigt, at det alene er besvaret, om foreningens formål kan anses for almennyttigt, men ikke om foreningen eventuelt kan foretage fradrag for køb af jord m.v., når foreningen ikke foretager en uddeling, men selv beholder det købte.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Landbrugslovens § 24

En fond, forening eller anden juridisk person, der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan uden tilladelse erhverve og bevare adkomst på en landbrugsejendom i landzone med henblik på anvendelse til naturformål, hvis

1) erhververen har opnået forhåndsgodkendelse, jf. stk. 6,

2) landbrugsejendommen i dens helhed ligger inden for områder, der er fastsat efter regler udstedt i medfør af stk. 7, og

3) erhververen forpligter sig til

a) at anvende ejendommen i overensstemmelse med de generelle retningslinjer, der er fastlagt for den pågældende områdetype, jf. stk. 7,

b) at der sikres offentligheden adgang til ejendommens jorder, og

c) at afhænde ejendommen efter lovens regler, hvis den ikke længere anvendes i overensstemmelse med retningslinjerne m.v., jf. litra a og b.

Stk. 2. En fond, forening eller juridisk person, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan også uden tilladelse erhverve og bevare adkomst på et areal på 2 ha eller derover af en landbrugsejendom i landzone som en bygningsløs landbrugsejendom med henblik på anvendelse til naturformål, jf. § 10, stk. 4. På den bygningsløse landbrugsejendom skal der tinglyses deklaration om, at der ikke uden særlig tilladelse må opføres nye bygninger på ejendommen.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan meddele tilladelse til, at en fond, forening eller juridisk person, der opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 3, kan få tilladelse til at erhverve en landbrugsejendom, der ligger uden for de områder, der er fastsat efter regler udstedt i medfør af stk. 7.

Stk. 4. Uanset stk. 1 og 2 kan ministeren meddele tilladelse til, at en fond, forening eller anden juridisk person, der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom i landzone eller en del af en landbrugsejendom i landzone til naturformål.

Stk. 5. En tilladelse efter stk. 3 og 4 skal normalt betinges af, at der på ejendommen tinglyses deklaration, der tager sigte på opfyldelse af formålet med erhvervelsen og indeholder vilkår om afhændelse i overensstemmelse med lovens regler, hvis betingelserne for erhvervelsen ikke overholdes. Der kan også stilles krav, der tager sigte på bevarelse af landskabelige værdier og naturværdier samt almene samfundsmæssige hensyn og lign., og krav om, at der sikres offentligheden adgang til arealerne.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte

1) regler, hvorefter en fond, forening eller anden juridisk person, der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan opnå en forhåndsgodkendelse til at erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom,

2) regler om, at en forhåndsgodkendelse kan tilbagekaldes, og

3) regler om oplysningspligt m.v.

Stk. 7. Ministeren kan desuden fastsætte regler om, at fonde, foreninger eller andre juridiske personer kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom uden tilladelse, hvis der er tale om arealer, der ligger i særlige naturområder, og fastsætte generelle retningslinjer for anvendelsen af de pågældende jorder.

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 og stk. 4

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

(…)

6) andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog § 3, for så vidt foreningen mv. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Skattepligten omfatter endvidere udbytte som nævnt i § 2, stk. 1, litra c, 1. og 2. pkt., renter som nævnt i § 2, stk. 1, litra d, 1. pkt., royalty som nævnt i § 2, stk. 1, litra g, 1. pkt., og kursgevinster som nævnt i § 2, stk. 1, litra h, 1.-3. pkt. Skattepligten af udbytte som nævnt i 3. pkt. gælder dog ikke foreninger m.v., hvis midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

(…)

Stk. 4. Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for de i stk. 1, nr. 5 c, 5 d eller 6, omhandlede investeringsinstitutter, foreninger mv. betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom og indtægt ved produktion af elektricitet og varme. I tilfælde, hvor der er tillagt en forening mv. en ret til andel i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv, betragtes den heraf flydende indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for foreningen mv.; dette gælder dog ikke for hjælpe- og understøttelsesfonds for de i en virksomhed ansatte eller tidligere ansatte funktionærer og arbejdere eller deres pårørende.

Selskabsskattelovens § 3, stk. 2 og 3

Stk. 2. De i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger mv. kan ved indkomstopgørelsen fradrage udlodninger til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige. I tilfælde, hvor foreningen foruden skattepligtig indkomst har anden indkomst, anses den skattefri indkomst for medgået til de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, forinden nogen del af den skattepligtige indkomst anses for medgået hertil.

Stk. 3. Henlæggelser, som foreninger mv. foretager til sikring af eller til senere anvendelse til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, sidestilles i henlæggelsesåret med udlodninger som nævnt i stk. 2. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om regnskabsmæssige krav til hensættelsen, herunder at denne er effektivt udskilt fra foreningens øvrige midler, samt at ledelsen er forpligtet til ikke at stille de henlagte beløb til disposition for foreningens øvrige virksomhed. Anvendes beløbene til andre end de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, skal beløbene med tillæg på 25 pct. medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori de anvendes. Har foreningens øvrige indkomst været negativ, beskattes beløbene med tillæg med den for det pågældende indkomstår gældende skatteprocent.¨

Cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven pkt. 20.1

20.1. Ligningslovens § 8 A ‐ gaver til almennyttige foreninger m.v.

(…)

Skatteministeren kan godkende foreninger, stiftelser, institutioner m.v., som anvender deres midler til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer med et objektivt præg. Formålet må således komme en vis videre kreds til gode.

For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes personer inden for en videre kreds, der er i økonomisk trang.

Almennyttige formål foreligger, såfremt støtten kommer en vis videre kreds til gode, og såfremt formålet ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, ‐ herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende ‐ humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale formål. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer kan anses for almennyttige.

Derimod kan organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke anses for almennyttige.

Det almenvelgørende eller almennyttige formål skal være angivet i vedtægterne.

Det er i almindelighed uden betydning for spørgsmålet, om et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, om aktiviteten udøves her i landet eller i udlandet. Det er dog et ufravigeligt krav, at administrationen af de midler, der kommer formålet til gode, finder sted her i landet.

(…)

Cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. pkt. 55 og 56:

55.

Foruden driftsomkostninger kan foreninger m.v. foretage fradrag for udlodninger til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, jf. § 3, stk. 2. Tilsvarende fradragsret ydes for beløb der henlægges til sikring af eller til senere anvendelse til sådanne formål, jf. § 3, stk. 3.

Fradrag efter § 3, stk. 2 og 3, vil i almindelighed forudsætte, at der i vedtægterne er eller optages en bestemmelse om, hvorledes der skal forholdes med foreningens m.v. midler i tilfælde af dens opløsning, idet det må være sikret, at midlerne i så fald går til formål, der kan godkendes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt.

Hvor foreningen m.v. ved siden af erhvervsmæssig indkomst har andre ikke-erhvervsmæssige indkomstkilder, anses disse ikke-erhvervsmæssige indkomster for udloddet først. Foreninger m.v. vil derfor kun kunne foretage fradrag for regnskabsårets udlodninger til kvalificerede formål i det omfang, udlodningerne overstiger regnskabsårets ikke-erhvervsmæssige indkomster.

Vurderingen af, om der foreligger almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål skal foretages i overensstemmelse med administrationen af begreberne under det tidligere fritagelsessystem samt ligningslovens § 8 A og arveafgiftslovens § 3, stk. 4.

For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer med et objektivt præg. Formålet må således komme en vis videre kreds til gode.

For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes personer inden for en videre kreds, der er i økonomisk trang.

Almennyttige formål foreligger, såfremt støtten kommer en vis videre kreds til gode, og såfremt formålet ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale formål. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige.

Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige.

Det almenvelgørende eller almennyttige formål skal være angivet i vedtægterne.

Det er i almindelighed uden betydning for spørgsmålet, om et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, om det udøves her i landet eller i udlandet. Det er dog et ufravigeligt krav, at administrationen af de midler, der kommer formålet til gode, finder sted her i landet.

(…)

56.

Foreninger m.v. kan foretage fradrag for henlæggelser til sikring af eller til senere anvendelse til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, jf. § 3, stk. 3.

Om almennyttebegrebet og kravene til vedtægterne, se punkt 55.

Formålet med fradragsretten for hensættelser er at give foreninger m.v. mulighed for uden beskatning at opspare med henblik på senere at realisere et almennyttigt eller almenvelgørende projekt.

Anvendes beløbene til andre end de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, skal beløbene med tillæg på 25 pct. medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori de anvendes. Har foreningens øvrige indkomst været negativ, beskattes beløbene med tillæg med den for det pågældende skatteår gældende skatteprocent.

Der gælder ingen individualiseringskrav til de beløb, der henlægges, for de foreninger m.v., der er fritaget for selvangivelsespligt, som nævnt under punkt 55.

Selvangivelsespligtige foreninger m.v. skal derimod foretage en individualisering af hensættelserne.

Til opfyldelse af dette krav er det nødvendigt, at de henlagte midler - der kan hidrøre både fra erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige indtægter - er tilstrækkelig individualiserede (indsat på særskilte giro-, bank- eller sparekassekonti, anbragt i værdipapirer m.v.), således at de til enhver tid er adskilt fra erhvervsvirksomhedens midler. Det må endvidere kræves, at der i foreningens m.v. formueregnskab foretages en særskilt regnskabsmæssig postering af de pågældende midler, således at de enten opføres i et selvstændigt regnskab eller som en selvstændig afdeling i regnskabet, der er klart betegnet som vedrørende midler, henlagt til formålene. Endelig må de fra erhvervsvirksomheden udskilte midler ikke under nogen form gennem udlån, pantsætning el.lign. for kortere eller længere tid stilles til rådighed for erhvervsvirksomheden.

Af foreningens m.v. selvangivelse skal fremgå, at der ikke er disponeret over de henlagte midler til fordel for erhvervsvirksomheden eller til andet end de almenvelgørende eller almennyttige formål.

Anvendes de henlagte midler til andet end formålene - herunder stilles til disposition for erhvervsvirksomheden for kortere eller længere tid, f.eks. i form af udlån, pantsætning el.lign. - indtræder den i § 3, stk. 3, 3. pkt., omhandlede efterbeskatning, hvorefter de for beskatning fritagne beløb med et tillæg på 25 pct. medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori de anvendes. Har foreningens øvrige indkomst været negativ, beskattes beløbene med tillæg med den for det pågældende skatteår gældende skatteprocent.

Efter § 3, stk. 4, kan man helt eller delvis eftergive skat, der er pålignet en i § 1, stk. 1, nr. 6, omhandlet forening m.v. Det gælder, uanset om den pågældende forening m.v. efter dens vedtægter har almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Bestemmelsen er dog kun tænkt anvendt i meget begrænset omfang.

En forening m.v., der ikke opfylder betingelserne i § 3, stk. 2, kan altså som altovervejende regel heller ikke påregne at få skattefritagelse efter stk. 4. Der henvises i øvrigt til punkt 66.

(…)

Praksis

Vejledning om landbrugsloven

9.5.1.1 Kriterierne for forhåndsgodkendelse

For at købe uden tilladelse, skal fonden, foreningen eller en anden juridisk person have en forhåndsgodkendelse fra os. Ansøgning om forhåndsgodkendelsen skal indsendes til Landbrugsstyrelsen.

Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger:

• Ansøgers navn, adresse og eventuelt CVR-nummer.
• Virksomhedsformen (fond, forening eller anden juridisk person betingelserne i øvrigt), i overensstemmelse med registreringen hos Erhvervsstyrelsen.
• Ejendommens (eller arealets) matr.nr., ejerlav, adresse, ejendomsnummer.
• Ejendommens areal.
• Tidspunktet for det ønskede køb af ejendommen (eller areal).
• Formålet med fonden- dokumenteret med bilag af vedtægterne.
• SKATs bindende svar om, at formål kan anses som almenvelgørende, således at fonden kan opnå fradrag for uddelinger efter fondsbeskatningsloven. (Skattestyrelsens understregning)

De forhåndsgodkendte fonde, foreninger og andre juridiske personer vil blive noteret på vores hjemmeside.

Vi stiller normalt vilkår til forhåndsgodkendelsen, herunder at vedtægtsændringer og overdragelse af ejerandele i virksomheden betragtes som afståelse, og dermed skal godkendes af styrelsen.

9.5.1.2 Virksomhedens formål er essentielt

Formålet skal fremgå af vedtægternes formålsbestemmelse. Der skal være tale om et almennyttigt naturbeskyttelsesformål. Vedtægterne må ikke indeholde formål, der strider mod formålet om at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål.

Ændringer af vedtægternes formålsbestemmelse skal indberettes til os senest 4 uger efter ændringstidspunktet.

SKM2011.66.SR

Fondens formål, at fremme beskyttelsen af naturmiljøet mod udledning af partikler, f.eks. CO2, fra produktion af energi, kunne i henhold til vedtægterne opnås ved opkøb af CO2-kvoter og oprindelsesgarantier.

Sigtet med køb af CO2-kvoter og oprindelsesgarantier var at sikre en CO2-reduktion ud over CO2-reduktionsmålet i EU og FN samt at påvirke udbygningen af VE-anlæg.

Det var Skatterådets opfattelse, at der herved var tale om almennyttige uddelinger i overensstemmelse med Fondens formål, som berettiger til fradrag efter FBL § 4, stk. 1.

TfS 1997.188

En lystfiskerforening, der drev erhvervsmæssig virksomhed med en «put and take» fiskesø, bad Ligningsrådet om forhåndsbesked om, hvorvidt foreningen kunne fratrække udlodninger og/eller foretage hensættelser til de formål, der var angivet i et ændringsforslag til vedtægter. Herefter var det foreningens formål at bidrage til, at Skjern Å-laksen genskabes i sine naturlige omgivelser, at vedligeholde bække og omgivelser mv. ved Svanholm Sø, at vedligeholde og ophjælpe fiskebestanden generelt samt at medvirke ved vandløbspleje af Skjern Å og Omme Å. Skatteforvaltningen fandt, at foreningens medlemmer primært ønskede at dyrke deres hobby, og at et almennyttigt formål har et vidt eksternt sigte, hvorfor aktiviteterne primært skulle komme andre end medlemmerne af lystfiskerforeningen til gode. Ligningsrådet fandt at lystfiskerforeningens formål kunne anses for almennyttige, hvorfor de stillede spørgsmål kunne besvares bekræftende.

TfS 1988.554

En fond, der var omfattet FBL § 1, nr. 1, og som havde til formål at erhverve et nærmere bestemt slot samt nogle yderligere faste ejendomme, samt at sikre og underbygge det økonomiske grundlag for slottets beståen og bevarelse i velholdt stand, anmodede om bindende forhåndsbesked om, i hvilket omfang udgifter til erhvervelse af de omhandlede faste ejendomme kunne anses for en fradragsberettiget uddeling. Ligningsrådet svarede, at beløb anvendt til erhvervelse af slottet ville kunne fradrages som en intern uddeling efter reglerne i FBL § 4, stk. 1, idet der herved var henset til, at erhvervelse af og bevarelse af slottet som kulturværdi måtte anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt. Erhvervelsen af de øvrige ejendomme måtte ligeledes anses for uddelinger i relation til fondsskattelovens § 4, men da erhvervelsen heraf ikke kunne anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttig, kunne der ikke indrømmes fradrag herfor, idet fradragsret forudsætter, at modtageren er skattepligtig heraf. Med hensyn til fradragstidspunktet udtalte rådet, at den del af købesummen, der blev berigtiget kontant, ville kunne fradrages i købsåret, medens afdrag på prioritetsgæld kunne fradrages i det år, hvori afdraget forfaldt til betaling. Beløb hensat til erhvervelse af slottet i overensstemmelse med det foranstående kunne fradrages ved opgørelsen af fondens skattepligtige indkomst, idet der blev hensat til en almenvelgørende eller på anden måde almennyttig uddeling.

Den juridiske vejledning 2022-1 C.D.8.9.1.3.2 Udlodninger og henlæggelser

Fradrag for udlodninger og henlæggelser

Foreninger mv., der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, kan ved indkomstopgørelsen fradrage udlodninger til vedtægtsmæssige formål, der er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige. Se SEL § 3, stk. 2.

Der kan også foretages fradrag for henlæggelser til at sikre sådanne formål eller til senere anvendelse til sådanne formål. Se SEL § 3, stk. 3.

Udlodningerne og henlæggelserne kan fradrages i det omfang, de overstiger foreningens mv. skattefrie indkomst. Se prioriteringsreglen i SEL § 3, stk. 2. Det hedder i prioriteringsreglen, at "i tilfælde hvor foreningen foruden erhvervsmæssig indkomst har anden indkomst anses den ikke-erhvervsmæssige indkomst for medgået til de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål forinden nogen del af den skattepligtige indkomst anses for medgået hertil".

Fradraget vil i almindelighed forudsætte, "at der i vedtægterne er eller optages en bestemmelse om, hvorledes der skal forholdes med foreningens mv. midler i tilfælde af dens opløsning, idet det må være sikret, at midlerne i så fald går til formål, der kan godkendes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål".

Foreninger med blandede formål kan også fradrage udlodninger og henlæggelser, hvor der udloddes eller henlægges til det almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Se TfS 1997, 188 LR, hvor visse af formålene i en lystfiskerforenings påtænkte vedtægtsændring var almennyttige, og udlodninger og henlæggelser til disse formål kunne derfor fratrækkes efter SEL § 3, stk. 2 og 3.

Vurderingen af, om der foreligger almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, administreres ens efter SEL § 3, stk. 2 og 3, LL § 8A og § 12, stk. 2, FBL § 4, stk. 1 og 4 og BAL § 3, stk. 4. Dog sådan, at LL § 8A stiller krav om en absolut større kreds, som formålet skal komme til gode.

Individualiseringskrav for henlæggelser

Efter SEL § 3, stk. 3, nr. 2, kan skatteministeren fastsætte de nærmere regler om regnskabsmæssige krav til henlæggelsen, herunder at denne er effektivt udskilt fra foreningen øvrige midler, samt at ledelsen er forpligtet til ikke at stille de henlagte beløb til disposition for foreningens øvrige virksomhed. Der er ikke udstedt nogen bekendtgørelse, der uddyber reglerne, efter denne bestemmelse.

Efter praksis gælder der ikke noget individualiseringskrav for henlæggelser, der er foretaget af foreninger, der ikke har pligt til at indgive selvangivelse. Se SKL § 2, stk. 1, nr. 4 og nr. 5, der handler om, hvornår en forening mv., der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, er undtaget for selvangivelsespligt.

De foreninger, der er selvangivelsespligtige, skal derimod individualisere deres henlæggelser.

De henlagte midler - der kan stamme både fra erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige indtægter - skal være tilstrækkeligt individualiserede (indsat på særskilte giro-, bank- eller sparekassekonti, anbragt i værdipapirer m.v.), så de til hver en tid er adskilt fra erhvervsvirksomhedens midler.

I foreningens mv. regnskab skal der foretages en særskilt regnskabsmæssig postering af de pågældende midler, så de enten opføres i et selvstændigt regnskab eller som en selvstændig afdeling i regnskabet, der klart er betegnet som vedrørende midler henlagt til formålene.

De midler, der er udskilte fra erhvervsvirksomheden, må ikke under nogen form gennem udlån, pantsætning eller lignende for kortere eller længere tid stilles til rådighed for erhvervsvirksomheden.

Desuden skal det fremgå af foreningens mv. selvangivelse, at der ikke er disponeret over de henlagte midler til fordel for erhvervsvirksomheden eller til andet end de almenvelgørende eller almennyttige formål.

Se også

Se også afsnit C.D.8.9.1.2.5 om eventuel efterbeskatning af foreningens mv. henlæggelser.

Den juridiske vejledning 2022-1 C.D.9.9.1.3 Uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål

(…)

Almenvelgørende eller almennyttige formål

Begrænsningen til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål administreres i overensstemmelse med de retningslinjer, der er lagt til grund ved administrationen af bestemmelserne i LL § 8 A, LL § 12, BAL § 3, stk. 2 og SEL § 3, stk. 2. Det forhold, at en forening mv. ikke kan godkendes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig efter LL § 8 A, idet foreningen fx ikke kan opfylde kravet til antal gavegivere, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at foreningen ikke kan betragtes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig i relation til boafgiftsloven.

Efter FBL § 4, stk. 1, er det ingen betingelse, at modtageren af en uddeling har et almennyttigt formål. Det afgørende er, om den konkrete uddeling kan siges at være anvendt til et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål. Se mere nedenfor under "Konkret vurdering".

Videre kreds

For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves det, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg. Formålet skal desuden komme en vis videre kreds til gode.

I betænkning om fonde afgivet af et udvalg under Justitsministeriet den 14. juli 1978 fremgår følgende vedrørende praksis omkring LL § 8 A, i relation til begrebet "en vis videre kreds": "Det må kræves, at den virksomhed vedkommende forening mv. udøver, ikke blot omfatter personer inden for et lokalt eller på anden måde stærkt begrænset område, men er til fordel for en videre kreds af personer fx i hele landet eller større dele af dette. I praksis lægges der vægt på befolkningstallet i vedkommende område."

En fond mv., som efter vedtægterne kun kan uddele til personer med tilknytning til fx en bestemt virksomhed/aktieselskab, uddeler ikke til en ubestemt videre kreds. Af Landsskatterettens praksis fremgår det, at der er nægtet fradrag efter FBL § 4, stk. 1, i sager, hvor modtagerne i henhold til fundatsen skulle være ansat i en bestemt virksomhed eller et bestemt selskab, ligesom Landsskatteretten i en ikke offentliggjort afgørelse har fastslået, at en fonds udsmykning af lokaliteter, bygninger, anlæg mv., der tilhørte en virksomhed, tilgodeså virksomhedens erhvervsmæssige interesser, idet virksomheden, som alle andre virksomheder, havde en erhvervsmæssig og økonomisk interesse i, at bygninger mv. udsmykkes. Da udsmykningerne herudover kun kom en begrænset snæver personkreds til gode (medarbejderne på virksomheden), kunne udgifterne til udsmykningen ikke anses for almennyttige. Landskatteretskendelsen, som ikke er offentliggjort, er refereret i SKM2006.533.SR.

Økonomisk trang

For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes til personer indenfor en videre kreds, der er i økonomisk trang.

Fremherskende opfattelse

Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende, humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige.

Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige. Se fx TfS 1989, 657 LSR, hvor en fond ikke kunne fradrage en hensættelse til studierejser, da der ikke med hensættelsen var tale om støtte til personer i økonomisk trang (almenvelgørende formål) eller støtte, der kom en videre kreds til gode (almennyttigt formål). Bidrag til sådanne organisationer kan derfor kun fradrages, hvis fradragsretten kan støttes på LL § 13, eller der er tale om en driftsudgift.

(…)