Dokumentets metadata

Investeringsforening - kollektiv investering - koncernforbundne enheder er én investor.

Det var Skatterådets opfattelse, at koncernforbundne selskaber momsretligt skal anses for én og ikke flere investorer, når det skal vurderes om et investeringsinstitut udøver kollektiv investering. Skatterådet henså herved til kvalifikation af koncernforbundne selskaber i anden lovgivning om kollektiv investering.

Som konsekvens heraf udøver et investeringsinstitut ikke kollektiv investering og opfylder derfor ikke betingelserne for at blive kvalificeret som en investeringsforening, når investeringsinstituttet udelukkende investeres på vegne af et eller flere koncernforbundne selskaber.

Skatterådet kunne derfor bekræfte, at Spørger ikke skal afregnes moms af forvaltningsydelser til brug for afdelinger af en investeringsforening med to eller flere uafhængige investorer.

Mens Skatterådet ikke kunne bekræfte, at der ikke skal afregnes moms af forvaltningsydelser til brug for afdelinger af en investeringsforening, som alene investerer på vegne af et eller flere koncernforbundne selskaber.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger ikke skal afregne moms (reverse charge), når Spørger indkøber forvaltningsydelser fra en leverandør etableret i en anden medlemsstat til brug for afdelinger med to investorer?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger ikke skal afregne moms (reverse charge), når Spørger indkøber forvaltningsydelser fra en leverandør i etableret i en anden medlemsstat til brug for afdelinger med to investorer, hvor investorerne har koncern-relationer?

Svar

1. Ja
2. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger påtænker at etablere en kapitalforening med flere afdelinger, hvori selskaber selv vil indskyde kapital. De påtænkte afdelinger vil have til formål at skabe et afkast ved investering i likvide midler, herunder valuta, eller finansielle instrumenter, som beskrevet i lov om finansiel virksomhed bilag 5.

De påtænkte afdelinger vil indgå aftale med en forvalter (herefter benævnt "Forvalteren") om, at Forvalteren skal forvalte de påtænkte afdelinger. Forvalteren har tilladelse efter § 6 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., og afdelingerne etableres som en alternativ investeringsforening (AIF), hvor flere investorer i fællesskab foretager kollektive investeringer. Kredsen af investorer forventes at ændres og udvides med mellemrum. Erhvervsdrivende fonde og andre selskaber vil blive indbudt til at indskyde kapital i de enkelte afdelinger.

De påtænkte afdelinger vil investere i en spredt portefølje bestående af eksempelvis aktier, investeringsbeviser og derivater (eksempelvis FX Forward). Denne diversificering følger af en almindelige forretningsmæssig risikospredningsbetragtning.

Afkastet, der vil tilfalde investorerne i de påtænkte afdelinger, er ikke underlagt nogen form for garanti, hvorfor afkastet alene afhænger af de investeringer, der foretages i de påtænkte afdelinger. Er afkastet således positivt, tilfalder dette investorerne, og hvis afkastet er negativt, er der et tab, som investorerne skal bære.

Investorerne kan være en kombination af erhvervsdrivende fonde og selskaber, og kan i visse tilfælde have koncernrelationer.

De påtænkte afdelinger påtænker - udover forvaltning fra den nævnte Forvalter - at indkøbe forvaltningsydelser fra eksterne leverandører, der er etableret i en anden medlemsstat til brug for de påtænkte afdelinger.

Skatterådet kan ved besvarelsen lægge til grund, at de indkøbte forvaltningsydelser fra en leverandør i en anden medlemsstat er omfattet af begrebet "forvaltning" i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f).

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Det er Spørgers opfattelse, at det indstillede spørgsmål skal besvares med "Ja".

Under dette spørgsmål bedes Skatterådet bekræfte, at de indkøbte ydelser, som de påtænkte afdelinger påtænker at indkøbe fra en leverandør etableret i en anden medlemsstat til brug for de nævnte afdelinger med to eller flere investorer, er momsfritaget som forvaltning af en investering i momslovens §13, stk. 1, nr. 11, litra f)'s forstand med den konsekvens, at de påtænkte afdelinger ikke skal afregne moms (reverse charge).

Da Skatterådet kan lægge til grund, at de indkøbte ydelser er omfattet af begrebet "forvaltning" jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f), skal Skatterådet således alene tage stilling til, om afdelingerne er omfattet af begrebet "investeringsforening", jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f).

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f) har følgende ordlyd:

"Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:....

f) Forvaltning af investeringsforeninger".

Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g), der har følgende ordlyd:

"Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:.........

g) forvaltning af investeringsforeninger, således som disse er fastsat af medlemsstaterne."

Som det fremgår af bestemmelsen, er der en betingelse for momsfritagelse, at den købende enhed udgør en investeringsforening i momsmæssig henseende, og at de ydelser, der indkøbes, udgør forvaltning.

Som nævnt påtænkes afdelingerne etableret som afdelinger i en AIF, der er omfattet af FAIF-direktivet. Ved FAIF-direktivet artikel 4, stk. 1, litra a) forstås en AIF som følgende:

"AIF'er er kollektive investeringsvirksomheder eller investeringsafdelinger, som:

i. rejser kapital fra en række investorer med henblik på at investere den i overensstemmelse med en defineret investeringspolitik til fordel for disse investorer, og

ii. ikke skal have tilladelse i henhold til artikel 5 i direktiv 2009/65/EF." ¨

Det følger af sag C-595/13, Fiscale Eenheid X, præmis 37, at:

"Endvidere skal fonde, der - uden at udgøre institutter for kollektiv investering som omhandlet i direktivet om investeringsinstitutter - fremviser lignende kendetegn som sidstnævnte og dermed foretager de samme transaktioner, eller i det mindste fremviser sammenlignelige træk i en sådan grad, at de konkurrerer med dem, ligeledes anses for investeringsforeninger."

Det er Spørgers opfattelse, at de påtænkte afdelinger er sammenlignelige med de institutter, der er omfattet af UCITS-direktivet og konkurrerer med disse, hvorfor de påtænkte afdelinger er omfattet af momsfritagelsen, jf. nærmere nedenfor.

Skattestyrelsen har i Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit D.A.5.11.9. anført 5 betingelser, der skal være opfyldt før et institut, der uden at udgøre institutter for kollektiv investering som omhandlet i UCITS-direktivet, fremviser lignende kendetegn:

1. Investeringsinstituttet har til formål at foretage kollektiv investering
2. Investeringsinstituttet investerer ud fra princippet om risikospredning
3. Investorerne bærer investeringsrisikoen og investeringsafkastet afhænger af investeringerne
4. Investeringsinstituttet er undergivet et særligt statsligt tilsyn
5. Investeringsinstituttet er undergivet de samme konkurrencebetingelser og appellerer til den samme kreds af investorer som UCITS-investeringsinstitutterne.

Ad. 1) Investeringsinstituttet har til formål at foretage kollektiv investering

Det er en betingelse, at et investeringsinstitut har til formål at foretage kollektiv investering. Betingelsen for, at der er tale om en kollektiv investeringsordning, fordrer en pulje af midler, som hidrører fra flere fysiske eller juridiske personer.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit D.A.5.11.9.2., at:

"Det er en betingelse, at investeringsinstituttet har til formål at foretage kollektiv investering".

Betingelsen fordrer en pulje af midler, som hidfører fra to eller flere investorer, jf. dog straks nedenfor vedrørende "Master-feeder-strukturer".

Derimod er det ikke et krav, at det pågældende investeringsinstitut, i lighed med UCITS-investeringsinstitutterne, har som eneste formål at foretage kollektiv investering, Se herfor sag C-464/12, ATP PensionService A/S, hvor EU-Domstolen fastslog, at der var tale om en investeringsforening, til trods for at pensionskassen også leverede supplerende forsikringsdækning, når forsikringselementet alene var sekundært.

Der vil endvidere være tale om en investeringsforening i tilfælde, hvor eksempelvis en pensionskasse både leverer supplerende forsikringsdækning, hvor forsikringselementet er sekundært, og en supplerende forsikringsdækning, der ikke alene er sekundær.

Instituttet skal dog i alle tilfælde have som sit primære formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer, likvide finansielle aktiver eller i andre investeringsaktiver, for at investeringsinstituttet momsretligt kan blive kvalificeret som en investeringsforening.

(...)

Afdelinger i en investeringsforening.

En investeringsforening er en selvstændig juridisk enhed. Investeringsforeninger skal være organiseret med en eller flere afdelinger, hver baseret på en bestemt del af aktiverne efter vedtægternes bestemmelse herom.

Ved afgørelsen af, om der foretages kollektiv investering, skal der foretages en bedømmelse af den enkelte afdeling i investeringsforeningen".

Det fremgår dermed af Skattestyrelsens juridiske vejledning, at en AIF med to investorer opfylder kravet om kollektiv investering. Endvidere fremgår det, at der ved afgørelsen af om der foretages kollektiv investering skal foretages en bedømmelse af den enkelte afdeling.

I nærværende tilfælde påtænktes investorkredsen at bestå af to eller flere direkte investorer i de påtænkte afdelinger, f.eks. to eller flere erhvervsdrivende fonde.

På baggrund af ovenstående er det Spørgers opfattelse, at betingelsen om, at de påtænkte afdelinger skal have til formål at foretage kollektiv investering, vil være opfyldt henset til, at der er minimum to investorer i de enkelte afdelinger.

Det er på denne baggrund Spørgers opfattelse, at denne betingelse er opfyldt.

Ad. 2) Investeringsinstituttet investerer ud fra princippet om risikospredning

Det er en betingelse, at et investeringsinstitut investerer ud fra et princip om risikospredning, dvs. i en mere spredt portefølje for derved at mindske investeringsrisikoen.

Som anført investeres de påtænkte afdelingers midler i en række forskellige værdipapirer samt andre lignende finansielle aktiver, som er opregnet i UCITS-direktivets artikel 50, stk. 1, herunder eksempelvis:

• Aktier
• Investeringsbeviser
• Derivater

Det er på denne baggrund Spørgers opfattelse, at denne betingelse er opfyldt.

Ad 3) Investorerne bærer investeringsrisikoen og investeringsafkastet afhænger af investeringerne

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit 5.11.9.2., at:

"For at et investeringsinstitut, herunder et pensionsinstitut, kan anses for sammenligneligt med UCITS-investeringsinstitutterne, er det en betingelse, at det er de enkelte investorer, som bærer investeringsrisikoen og det er et krav, at afkastet afhænger af investeringerne. Se sag C-424/11, Wheels.

Risikobegrebet

Begrebet "risiko" er udtryk for sandsynligheden for at en uønsket hændelse indtræffer.

Det momsretlige begreb "investeringsrisiko" skal derfor forstås som risikoen for at realisere et investeringsafkast, der er markant ringere end forventet, herunder risikoen for at afkastet af de enkelte investeringer kan blive negativt.

(...)

Afkastet skal afhænge af investeringerne

At afkastet skal afhænge af investeringerne indebærer, at afkastet skal hidrøre fra det udbytte, som opnås ved, at de indbetalte midler investeres. Dvs. det udbytte, som oppebæres, som følge af, at de til pensionsordningen indbetalte midler, investeres i obligationer, aktier og andre investeringsaktiver".

Det fremgår dermed af Skattestyrelsens juridiske vejledning, at investorer skal bære risikoen for investeringer, der foretages i et investeringsinstitut, og at afkastet der tilfalder investorerne, skal hidrøre fra investorernes investerede midler. Investorerne i de påtænkte afdelinger har ret til det fulde investeringsafkast hidrørende fra de investerede midler. Modsat bærer investorerne også den fulde risiko for investeringerne.

Afkastet fra de påtænkte afdelinger er ikke underlagt nogen form for garanti, og afkastet afhænger således udelukkende af investeringerne, der foretages.

Det er på denne baggrund Spørgers opfattelse, at denne betingelse er opfyldt.

Ad. 4) Investeringsinstituttet er undergivet et særligt statsligt tilsyn

Det er tillige en betingelse for, at et investeringsinstitut momsretligt kan anses for en investeringsforening, at investeringsinstituttet er underlagt et særligt statsligt tilsyn svarende til det tilsyn, som investeringsinstitutter omfattet af UCITS-direktivet er underlagt, jf. EU-Domstolens dom i sag C-595/13, Fiscale Eenheid X.

Skatterådet kan ved besvarelsen af dette spørgsmål lægge til grund, at Forvalteren er godkendt efter § 6 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit D.A.5.11.9.2., at:

"Tilsynet med alternative investeringsforeninger

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF-direktivet) finder anvendelse på alle investeringsinstitutter, som ikke er omfattet af UCITS-direktivet. FAIF-direktivet pålægger de i øvrigt kompetente nationale myndigheder i forvalterens hjemland, at føre tilsyn med forvaltere af alternative investeringsfonde. Derimod indeholder FAIF-direktivet ingen bestemmelser, som pålægger de nationale myndigheder en pligt til at føre tilsyn med de alternative investeringsfonde som sådan.

Tilsynet med forvaltere af de alternative investeringsfonde har til formål at sikre, at forvalterne opfylder deres pligter efter direktivet. Det er Finanstilsynets vurdering, at tilsynet dermed også bliver et indirekte tilsyn med investeringsfondene.

Finanstilsynet har oplyst, at der findes to kategorier af forvaltere af alternative investeringsfonde:

1. Forvaltere af alternative investeringsfonde, som har tilladelse efter § 6 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
2. Forvaltere af alternative investeringsfonde, som er registrerede efter § 9 i lov om alternative investeringsfonde.

På grundlag af Finanstilsynets analyse af bl.a. reguleringsniveauet for og tilsynet med henholdsvis investeringsforeninger omfattet af UCITS-direktivet og enheder forvaltet af en forvalter omfattet af FAIF-direktivet, er det Finanstilsynets vurdering, at det kun er de alternative fonde, som bliver forvaltet af en forvalter, som har tilladelse efter § 6 i lov om alternative investeringsfonde, som er undergivet et særligt statsligt tilsyn svarende til det tilsyn som UCITS-investeringsinstitutterne er undergivet.

Ved vurderingen af om en alternativ investeringsforening opfylder betingelse for momsretligt at kunne anses for en investeringsforening i momsfritagelsesbestemmelsens forstand, er det derfor afgørende, om forvalteren har en tilladelse efter § 6 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde eller alene er registreret efter lovens§ 9.

Forvaltes en enhed af en forvalter, som alene er registreret hos Finanstilsynet efter lovens § 9, er enheden ikke undergivet et særligt statsligt tilsyn med den konsekvens, at enheden momsretligt ikke anses for at være en investeringsforening. Forvaltes enheden af en forvalter med tilladelse efter lovens § 6 er betingelsen om, at investeringsinstituttet skal være undergivet et særligt statsligt tilsyn derimod opfyldt."

I lyset af ovenstående er Spørger, når de påtænkte afdelinger forvaltes af en forvalter, der er godkendt efter § 6 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, anset for at være undergivet et særligt statsligt tilsyn.

Det er på denne baggrund Spørgers opfattelse, at denne betingelse er opfyldt.

Ad. 5) Investeringsinstituttet er undergivet de samme konkurrencebetingelser og appellerer til den samme kreds af investorer som UCITS-investeringsinstitutterne¨

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit D.A.5.11.9.2., at:

"Betingelsen om at investeringsinstituttet skal være undergivet de samme konkurrence betingelser og appellerer til den samme kreds af investorer, som UCITS-investeringsinstitutterne medfører, at det konkrete investeringsinstitut skal fremvise sammenlignelige træk i en sådan grad, at det er i konkurrence med UCITS-investeringsinstitutterne".

Ved vurderingen af om denne betingelse er opfyldt, skal de påtænkte afdelinger fremvise sammenlignelige træk i en sådan grad, at de påtænkte afdelinger er i konkurrence med UCITS-investeringsinstitutterne, jf. guideline fra det 109th møde i EU's Momskomite samt SKM2019.548.SKTST.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit D.A.5.11.9.2., at:

"Betingelsen skal fortolkes indskrænkende. Det vil derfor kun være i helt særlige tilfælde, at betingelsen isoleret vil medføre, at et investeringsinstitut ikke anses for at være en investeringsforening."

Det er helt sædvanligt, at investorer investerer via en kapitalforening organiseret som en AIF. I dette lyse og sammenholdt med, at betingelsen skal undergives en indskrænkende fortolkning, er betingelse fem ligeledes opfyldt.

Afsluttende bemærkninger

På baggrund af ovenstående er det Spørgers opfattelse, at de påtænkte afdelinger er sammenlignelige med de institutter, der er omfattet af UCITS-direktivet og konkurrerer med disse, hvorfor kapitalforeningen er omfattet af investeringsbegrebet i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f).

På denne baggrund er det Spørgers opfattelse, at det indstillede spørgsmål skal besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det er Spørgers opfattelse, at det indstillede spørgsmål skal besvares med "Ja".

Under dette spørgsmål bedes Skatterådet bekræfte, at de indkøbte ydelser, som de påtænkte afdelinger påtænker at indkøbe fra en leverandør etableret i en anden medlemsstat til brug for de nævnte afdelinger med to eller flere investorer, der er koncernforbundne, er momsfritaget som forvaltning af en investering i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f)'s forstand med den konsekvens, at de påtænkte afdelinger ikke skal afregne moms (reverse charge).

Da Skatterådet kan lægge til grund, at de indkøbte ydelser er omfattet af begrebet "forvaltning" jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f), skal Skatterådet således alene tage stilling til, om afdelingerne er omfattet af begrebet "investeringsforening" jf. momslovens

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f) har følgende ordlyd:

"Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:....

f) Forvaltning af investeringsforeninger".

Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g), der har følgende ordlyd:

"Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:.........

g) forvaltning af investeringsforeninger, således som disse er fastsat af medlemsstaterne."

Som det fremgår af bestemmelsen, er der en betingelse for momsfritagelse at den købende enhed udgør en investeringsforening i momsmæssig henseende, og at de ydelser, der indkøbes, udgør forvaltning.

Som nævnt påtænker afdelingerne etableret som afdelinger i en AIF, der er omfattet af FAIF-direktivet. Ved FAIF-direktivet artikel 4, stk. 1, litra a) forstås en AIF som følgende:

"AIF'er er kollektive investeringsvirksomheder eller investeringsafdelinger, som:

iii. rejser kapital fra en række investorer med henblik på at investere den i overensstemmelse med en defineret investeringspolitik til fordel for disse investorer, og

iv. ikke skal have tilladelse i henhold til artikel 5 i direktiv 2009/65/EF." ¨

Det følger af sag C-595/13, Fiscale Eenheid X, præmis 37, at:

"Endvidere skal fonde, der - uden at udgøre institutter for kollektiv investering som omhandlet i direktivet om investeringsinstitutter - fremviser lignende kendetegn som sidstnævnte og dermed foretager de samme transaktioner, eller i det mindste fremviser sammenlignelige træk i en sådan grad, at de konkurrerer med dem, ligeledes anses for investeringsforeninger."

Det er Spørgers opfattelse, at de påtænkte afdelinger er sammenlignelige med de institutter, der er omfattet af UCITS-direktivet og konkurrer med disse, hvorfor de påtænkte afdelinger er omfattet af momsfritagelsen, jf. nærmere nedenfor.

Skattestyrelsen har i Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit D.A.5.11.9. anført 5 betingelser, der skal være opfyldt før et institut, der uden at udgøre institutter for kollektiv investering som omhandlet i UCITS-direktivet fremviser lignende kendetegn:

1. Investeringsinstituttet har til formål at foretage kollektiv investering
2. Investeringsinstituttet investerer ud fra princippet om risikospredning
3. Investorerne bærer investeringsrisikoen og investeringsafkastet afhænger af investeringerne
4. Investeringsinstituttet er undergivet et særligt statsligt tilsyn
5. Investeringsinstituttet er undergivet de samme konkurrencebetingelser og appellerer til den samme kreds af investorer som UCITS-investeringsinstitutterne.

Ad. 1) Investeringsinstituttet har til formål at foretage kollektiv investering

Det er en betingelse, at et investeringsinstitut har til formål at foretage kollektiv investering. Betingelsen for, at der er tale om en kollektiv investeringsordning, fordrer en pulje af midler, som hidrører fra flere fysiske eller juridiske personer.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit D.A.5.11.9.2., at:

"Det er en betingelse, at investeringsinstituttet har til formål at foretage kollektiv investering".

Betingelsen fordrer en pulje af midler, som hidfører fra to eller flere investorer, jf. dog straks nedenfor vedrørende "Master-feeder-strukturer".

Derimod er det ikke et krav, at det pågældende investeringsinstitut, i lighed med UCITS-investeringsinstitutterne, har som eneste formål at foretage kollektiv investering, Se herfor sag C-464/12, ATP PensionService A/S, hvor EU-Domstolen fastslog, at der var tale om en investeringsforening, til trods for at pensionskassen også leverede supplerende forsikringsdækning, når forsikringselementet alene var sekundært.

Der vil endvidere være tale om en investeringsforening i tilfælde, hvor eksempelvis en pensionskasse både leverer supplerende forsikringsdækning, hvor forsikringselementet er sekundært, og en supplerende forsikringsdækning, der ikke alene er sekundær.

Instituttet skal dog i alle tilfælde have som sit primære formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer, likvide finansielle aktiver eller i andre investeringsaktiver, for at investeringsinstituttet momsretligt kan blive kvalificeret som en investeringsforening.

(...)

Afdelinger i en investeringsforening.

En investeringsforening er en selvstændig juridisk enhed. Investeringsforeninger skal være organiseret med en eller flere afdelinger, hver baseret på en bestemt del af aktiverne efter vedtægternes bestemmelse herom.

Ved afgørelsen af, om der foretages kollektiv investering, skal der foretages en bedømmelse af den enkelte afdeling i investeringsforeningen".

Det fremgår dermed af Skattestyrelsens juridiske vejledning, at en AIF med to investorer opfylder kravet om kollektiv investering. Endvidere fremgår det, at der ved afgørelsen af om der foretages kollektiv investering skal foretages en bedømmelse af den enkelte afdeling.

I nærværende tilfælde påtænkes investorkredsen at bestå af to eller flere direkte investorer i Spørger. Spørgsmål 2 vedrører investorer, der har, eller sidenhen vil kunne få koncern-relationer. De koncernforbudne investorer udgør i alle henseender forskellige selvstændige afgiftspligtige personer og det kan lægges til grund, at investorerne ikke vil indgå i en afgiftsmæssig fællesregistrering med hinanden.

På baggrund af ovenstående er det Spørgers opfattelse, at betingelsen om, at de påtænkte afdelinger skal have til formål at foretage kollektiv investering, er opfyldt henset til, at der er minimum to investorer i de enkelte afdelinger.

Der er efter Spørgers opfattelse ikke holdepunkter i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f), for at sondre mellem på den ene side ikke-koncernforbudne investorer og på den anden side koncernforbundne investorer, når investorerne i begge tilfælde udgør selvstændige afgiftspligtige personer. Med andre ord er der efter Spørgers opfattelse ikke holdepunkter i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f), for at sondre mellem investorerne på baggrund af eventuelle indbyrdes koncernrelationer. Tilsvarende findes der ikke holde punkter for en sådan sondring i EU-Domstolens praksis, dansk retspraksis eller Skattestyrelsens praksis.

På baggrund af ovenstående er det således Spørgers opfattelse, at betingelsen om, at de påtænkte afdelinger skal have til formål at foretage kollektiv investering, er opfyldt henset til at der er to investorer i de enkelte afdelinger.

Ad. 2) Investeringsinstituttet investerer ud fra princippet om risikospredning

Det er en betingelse, at et investeringsinstitut investerer ud fra et princip om risikospredning, dvs. i en mere spredt portefølje for derved at mindske investeringsrisikoen.

Som anført investeres de påtænkte afdelingers midler i en række forskellige værdipapirer samt andre lignende finansielle aktiver, som er opregnet i UCITS-direktivets artikel 50, stk. 1, herunder eksempelvis:

• Aktier
• Investeringsbeviser
• Derivater

Det er på denne baggrund Spørgers opfattelse, at denne betingelse er opfyldt.

Ad 3) Investorerne bærer investeringsrisikoen og investeringsafkastet afhænger af investeringerne

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit 5.11.9.2., at:

"For at et investeringsinstitut, herunder et pensionsinstitut, kan anses for sammenligneligt med UCITS-investeringsinstitutterne, er det en betingelse, at det er de enkelte investorer, som bærer investeringsrisikoen og det er et krav, at afkastet afhænger af investeringerne. Se sag C-424/11, Wheels.

Risikobegrebet

Begrebet "risiko" er udtryk for sandsynligheden for at en uønsket hændelse indtræffer.

Det momsretlige begreb "investeringsrisiko" skal derfor forstås som risikoen for at realisere et investeringsafkast, der er markant ringere end forventet, herunder risikoen for at afkastet af de enkelte investeringer kan blive negativt.

(...)

Afkastet skal afhænge af investeringerne

At afkastet skal afhænge af investeringerne indebærer, at afkastet skal hidrøre fra det udbytte, som opnås ved, at de indbetalte midler investeres. Dvs. det udbytte, som oppebæres, som følge af, at de til pensionsordningen indbetalte midler, investeres i obligationer, aktier og andre investeringsaktiver".

Det fremgår dermed af Skattestyrelsens juridiske vejledning, at investorer skal bære risikoen for investeringer, der foretages i et investeringsinstitut, og at afkastet der tilfalder investorerne, skal hidrøre fra investorernes investerede midler. Investorerne i de påtænkte afdelinger har ret til det fulde investeringsafkast hidrørende fra de investerede midler. Modsat bærer investorerne også den fulde risiko for investeringerne.

Afkastet fra de påtænkte afdelinger er ikke underlagt nogen form for garanti, og afkastet afhænger således udelukkende af investeringerne, der foretages.

Det er på denne baggrund Spørgers opfattelse, at denne betingelse er opfyldt.

Ad. 4) Investeringsinstituttet er undergivet et særligt statsligt tilsyn

Det er tillige en betingelse for, at et investeringsinstitut momsretligt kan anses for en investeringsforening, at investeringsinstituttet er underlagt et særligt statsligt tilsyn svarende til det tilsyn, som investeringsinstituttet omfattet af UCITS-direktivet er underlagt, jf. EU-Domstolens dom i sag C-595/13, Fiscale Eenheid X.

Skatterådet kan ved besvarelsen af dette spørgsmål lægge til grund, at Forvalteren er godkendt efter § 6 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit D.A.5.11.9.2., at:

"Tilsynet med alternative investeringsforeninger

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF-direktivet) finder anvendelse på alle investeringsinstitutter, som ikke er omfattet af UCITS-direktivet. FAIF-direktivet pålægger de i øvrigt kompetente nationale myndigheder i forvalterens hjemland, at føre tilsyn med forvaltere af alternative investeringsfonde. Derimod indeholder FAIF-direktivet ingen bestemmelser, som pålægger de nationale myndigheder en pligt til at føre tilsyn med de alternative investeringsfonde som sådan.

Tilsynet med forvaltere af de alternative investeringsfonde har til formål at sikre, at forvalterne opfylder deres pligter efter direktivet. Det er Finanstilsynets vurdering, at tilsynet dermed også bliver et indirekte tilsyn med investeringsfondene.

Finanstilsynet har oplyst, at der findes to kategorier af forvaltere af alternative investeringsfonde:

1. Forvaltere af alternative investeringsfonde, som har tilladelse efter § 6 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
2. Forvaltere af alternative investeringsfonde, som er registrerede efter § 9 i lov om alternative investeringsfonde.

På grundlag af Finanstilsynets analyse af bl.a. reguleringsniveauet for og tilsynet med henholdsvis investeringsforeninger omfattet af UCITS-direktivet og enheder forvaltet af en forvalter omfattet af FAIF-direktivet, er det Finanstilsynets vurdering, at det kun er de alternative fonde, som bliver forvaltet af en forvalter, som har tilladelse efter § 6 i lov om alternative investeringsfonde, som er undergivet et særligt statsligt tilsyn svarende til det tilsyn som UCITS-investeringsinstitutterne er undergivet.

Ved vurderingen af om en alternativ investeringsforening opfylder betingelse for momsretligt at kunne anses for en investeringsforening i momsfritagelsesbestemmelsens forstand, er det derfor afgørende, om forvalteren har en tilladelse efter § 6 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde eller alene er registreret efter lovens§ 9.

Forvaltes en enhed af en forvalter, som alene er registreret hos Finanstilsynet efter lovens § 9, er enheden ikke undergivet et særligt statsligt tilsyn med den konsekvens, at enheden momsretligt ikke anses for at være en investeringsforening. Forvaltes enheden af en forvalter med tilladelse efter lovens § 6 er betingelsen om, at investeringsinstituttet skal være undergivet et særligt statsligt tilsyn derimod opfyldt."

I lyset af ovenstående er Spørger, når de påtænkte afdelinger forvaltes af en forvalter, der er godkendt efter § 6 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, anset for at være undergivet et særligt statsligt tilsyn.

Det er på denne baggrund Spørgers opfattelse, at denne betingelse er opfyldt.

Ad. 5) Investeringsinstituttet er undergivet de samme konkurrencebetingelser og appellerer til den samme kreds af investorer som UCITS-investeringsinstitutterne¨

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit D.A.5.11.9.2., at:

"Betingelsen om at investeringsinstituttet skal være undergivet de samme konkurrence betingelser og appellere til den samme kreds af investorer, som UCITS-investeringsinstitutterne medfører, at det konkrete investeringsinstitut skal fremvise sammenlignelige træk i en sådan grad, at det er i konkurrence med UCITS-investeringsinstitutterne".

Ved vurderingen af om denne betingelse er opfyldt, skal de påtænkte afdelinger fremvise sammenlignelige træk i en sådan grad, at de påtænkte afdelinger er i konkurrence med UCITS-investeringsinstitutterne, jf. guideline fra det 109th møde i EU's Momskomite samt SKM2019.548.SKTST.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit D.A.5.11.9.2., at:

"Betingelsen skal fortolkes indskrænkende. Det vil derfor kun være i helt særlige tilfælde, at betingelsen isoleret vil medføre, at et investeringsinstitut ikke anses for at være en investeringsforening."

Det er helt sædvanligt, at investorer investerer via en kapitalforening organiseret som en AIF. I dette lys og sammenholdt med, at betingelsen skal undergives en indskrænkende fortolkning, er betingelse fem ligeledes opfyldt.

Afsluttende bemærkninger

På baggrund af ovenstående er det Spørgers opfattelse, at de påtænkte afdelinger er sammenlignelige med de institutter, der er omfattet af UCITS-direktivet og konkurrer med disse, hvorfor kapitalforeningen er omfattet af investeringsforeningsbegrebet i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f.

På denne baggrund er det således Spørgers opfattelse, at det stillede spørgsmål skal besvares med et "Ja".

Spørgers bemærkninger til Skattestyrelsens indstilling til svar

Skattestyrelsen anfører i indstillingen, at det "har formodningen imod sig", at investorer med koncern-relationer skal anses for to eller flere investorer.

Skattestyrelsens formodningsangivelse baseres ikke på henvisninger til EU-retlige fastlagte begreber på momsområdet. Tilsvarende baseres formodningsangivelsen heller ikke på momsretligt fastlagte danske begreber eller praksis.

Derimod henvises som juridisk grundlag udelukkende til aktieavancebeskatningsloven samt selskabsskatteloven som baggrund for Skattestyrelsens vurdering, "at koncernforbundne selskaber m.v. også i forhold til vurderingen af, hvorvidt der momsretligt udøves kollektiv investering, skal anses for én investor".

Vi bemærker hertil, at det er en væsentlig og uomgængelig del af EU-Domstolens faste praksis, at fritagelserne i momsdirektivet er selvstændige fællesskabsretlige begreber, der generelt skal underlægges en fællesskabsdefinition (se eksempelvis C-269/00, Wolfgang Seeling, præmis 44 med tilhørende henvisninger til den faste praksis).

EU-Domstolen har i flere omgange specifikt fastslået, at nationale regler vedrørende direkte beskatning (eksempelvis C-210/04, FCE Bank om indholdet af begrebet fast driftssted og fast forretningssted) er "uden relevans" for fastlæggelsen af momsretlige begreber.

Skattestyrelsen er i overensstemmelse med denne EU-Domstolspraksis gået bort fra tidligere vejledningers anvendelse af henvisninger til de nævnte selskabsskatteretlige bestemmelser ved udformningen af SKM2019.548.SKTST, som senere er indarbejdet i den juridiske vejledning. Det er løbende i høringsfasen omkring tilblivelsen af SKM2019.548.SKTST blevet påpeget af FSR - danske revisorer samt det daværende Finansråd, at danske nationale skatteretlige begreber hverken kan eller bør anvendes som grundlag for momsretlige definitioner.

Med særlig betydning for fritagelsen for forvaltning af investeringsinstitutter, som spørgsmålet om investorer vedrører, henviser vi til EU-Domstolens afgørelse i den danske sag for EU-Domstolen, der ligger til grund selve fritagelsen og SKM2019.548.SKTST. EU-Domstolen udtalte i C-464/12, ATP PensionService A/S, præmis 56, følgende:

"I modsætning til hvad den danske regering har gjort gældende, har den omstændighed, at bidrag kan fradrages i indkomstskattepligtige indkomst, ligeledes ingen betydning for, om pensionskassers virksomhed er momsfritaget eller ej. En national lovgivning på området for indkomstskat kan således ikke anfægte den ensartede karakter af de fritagelser, der er fastsat ved de EU-retlige momsbestemmelser."

I forhold til den konkrete anvendelse af selskabsskatteretlige begreber understreger vi, at den tvungne karakter af selskabsskatteretlig sambeskatning er i direkte modsætning til det lignende momsretlige begreb; fællesregistrering.

Momslovens § 47, stk. 4 foreskriver, at to eller flere momspligtige selskaber mv. har mulighed for at blive fællesregistreret med den konsekvens, at de efter fællesregistreringen skal anses for én afgiftspligtig person i momsmæssig henseende.

Den momsretlige fællesregistrering er alene en mulighed for danske virksomheder under særlige betingelser. Der foreligger samtidig i dansk momsret ikke en forpligtelse til at indgå i en fællesregistrering med en anden selvstændig afgiftspligtig person. En sådan forpligtelse foreligger hverken for delvist ejede eller helejede selskaber; og tilsvarende heller ikke for søsterselskaber.

Muligheden for fællesregistrering er blandt andet betinget af, at parterne indgår i et 100% direkte eller indirekte ejerskabsforhold til hinanden. En koncern-relation tillægges således alene momsmæssig betydning, hvis der består et 100% ejerskab, og parterne samtidig har valgt, og opnået tilladelse til, at indgå i en fælles forpligtende fællesregistrering.

Hvis Skattestyrelsen fortsat indstiller til Skatterådets bindende svar, at der skelnes mellem investorer med og uden koncern-relation/koncernforbundne, vil det være nødvendigt, at indstillingen samtidig anviser, hvordan Skatterådet skal fastlægge det momsmæssige indhold af begrebet "koncernforbundne", idet der heller ikke i denne sammenhæng blot kan henvises til anden retlig regulering end momspraksis.

Det er Spørgers opfattelse, at der ikke foreligger saglige eller retlige grunde til at sondre mellem investorer uden koncern-relationer og investorer med forskellige grader af koncern-relationer, og at en eventuel sondring medfører væsentlige praktiske og juridiske udfordringer, der tilsiger, at en sådan sondring ikke bør forsøges.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

I forhold til såvel spørgsmål 1 som spørgsmål 2 skal det indledningsvis bemærkes, at der ved vurderingen af, hvorvidt betingelserne er opfyldt, foretages en vurdering af den enkelte afdeling i kapitalforeningen. Såfremt betingelserne er opfyldt, er den enkelte afdeling, men derimod ikke nødvendigvis kapitalforeningen som sådan, momsretligt en investeringsforening.

Det skal endvidere bemærkes, at Skattestyrelsen, ved udarbejdelsen af indstillingen til besvarelsen af spørgsmål 1 og 2, har lagt til grund, at Spørger er betalingspligtig i forhold til de omhandlede leverancer efter reglerne om reverse charge, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3.

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger ikke skal afregne moms (reverse charge), når Spøger indkøber forvaltningsydelser fra en leverandør etableret i en anden medlemsstat til brug for afdelinger med to investorer.

Begrundelse

Momsfritagelse

I medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, er forvaltningsydelser, som leveres til investeringsinstitutter fritaget for moms.

Ved vurderingen af, hvorvidt Spørger skal afregne moms efter reglerne om reverse charge, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, er det derfor afgørende, om den pågældende leverance er omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f.

For at en leverance er omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, skal de følgende to betingelser begge være opfyldt.

• Ydelserne skal efter deres karakter kunne anses som porteføljeforvaltning
• Ydelserne skal leveres til en juridisk enhed, som opfylder de momsretlige betingelserne for at være en investeringsforening

Ydelserne har karakter af porteføljeforvaltningsydelser

Det er på baggrund af Spørgers oplysninger lagt til grund, at de omhandlede ydelser i alle tilfælde opfylder betingelserne for momsretligt at kunne anses for porteføljeforvaltningsydelser.

Leveres til en "investeringsforening"

På baggrund af og i overensstemmelse med EU-Domstolens afgørelser i sag C-424/11, Wheels og sag C-595/13, Fiscale Eenheid X, omfatter begrebet " Investeringsforening i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f:

1. Fonde m.v., som er omfattet af UCITS-Direktivet
og
2. Fonde m.v., som ikke er omfattet af UCITS-direktivet, men som fremviser lignende kendetegn, som disse sidstnævnte og dermed foretager de samme transaktioner eller i det mindste fremviser sammenlignelige træk i en sådan grad, at de konkurrerer med dem.

Det er oplyst, at de omhandlede afdelinger ikke er omfattet af UCITS-direktivet.

Det skal derfor vurderes, hvorvidt de påtænkte afdelinger fremviser lignende kendetegn som UCITS-institutterne og dermed foretager de samme transaktioner eller i det mindste fremviser sammenlignelige træk i en sådan grad, at de konkurrerer med dem.

Betingelser for at et investeringsinstitut er sammenligneligt med UCITS-institutterne

På baggrund EU-Domstolens domme i bl.a. sag C-595/13, Fiscale Eenheid X og en guideline fra EU's Momskomite, som bl.a. er tiltrådt af Danmark, anses et investeringsinstitut i henhold til dansk praksis, jf. SKM2019.548.SKTST, for at fremvise lignende kendetegn, som UCITS-investeringsinstitutterne, når de følgende fem betingelser alle er opfyldt:

1. Investeringsinstituttet har til formål at foretage kollektiv investering.
2. Investeringsinstituttet investerer ud fra princippet om risikospredning.
3. Investorerne bærer investeringsrisikoen og investeringsafkastet afhænger af investeringerne.
4. Investeringsinstituttet er undergivet et særligt statsligt tilsyn.
5. Investeringsinstituttet er undergivet de samme konkurrencebetingelser og appellerer til den samme kreds af investorer som UCITS-investeringsinstitutterne.

Betingelse 1:Instituttet har til formål at udøve kollektiv investering

UCITS-direktivet omfatter foretagender, der har som eneste formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer eller i andre i direktivets artikel 50, stk. 1, nævnte likvide finansielle aktiver.

For at non-UCITS investeringsinstitutter kan anses for sammenlignelige med investeringsinstitutterne omfattet af UCITS-direktivet, er det derfor en afgørende betingelse, at investeringsinstituttet enten aktivt udøver kollektiv investering eller påtænker at gøre dette. Derudover skal investeringsinstituttet appellere til den samme kreds af investorer som UCITS-investeringsinstitutterne.

Efter dansk praksis på momsområdet fortolkes betingelsen om, at investeringsinstituttet skal udøve kollektiv investering lempeligt, idet der blot stilles krav om to eller flere investorer, jf. SKM2019.548.SKTST.

Efter det oplyste vil investorkredsen i de enkelte afdelinger bestå af to eller flere direkte investorer.

Det er på denne baggrund Skattestyrelsens vurdering, at betingelsen, om at der skal udøves kollektiv investering er opfyldt.

Betingelse 2: Investeringsinstituttet investerer ud fra princippet om risikospredning

For at Spørger momsretligt kan kvalificeres som en investeringsforening, er det en betingelse, at Spørger investerer de indskudte midler ud fra princippet om risikospredning, dvs. i en mere spredt portefølje for derved at mindske investeringsrisikoen.

I forhold til de investeringsforeninger, som er omfattet af UCITS-direktivet, indeholder direktivet en detaljeret beskrivelse ift. investeringen af de indskudte midler.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ved vurderingen af, hvorvidt et non-UCITS investeringsinstitut investerer ud fra princippet om risikospredning skal henses til de principper, som er afgørende for at investeringsinstitutter omfattet af UCITS-direktivet investerer ud fra princippet om risikospredning.

Det er oplyst, at Spørger påtænker at investere i en række forskellige værdipapirer samt andre lignende finansielle aktiver i form af eksempelvis aktier, investeringsforeningsbeviser og derivater.

Henset til, at der er tale om påtænkte afdelinger, er det ved vurderingen af, hvorvidt betingelsen om risikospredning er opfyldt, lagt til grund, at Spørger ved investeringen i de nævnte værdipapirer m.v. investerer ud fra de samme principper, som er afgørende for at investeringsforeninger omfattet af UCITS-direktivet og dermed i en mere spredt portefølje.

Under denne forudsætning er det Skattestyrelsens vurdering, at betingelsen er opfyldt.

Betingelse 3: Investorerne bærer investeringsrisikoen og investeringsafkastet afhænger af investeringerne

Betingelsen indebærer, at det er de enkelte investorer, som skal bærer risikoen for, at afkastet af den investerede kapital bliver mindre en forventet, herunder at afkastet bliver negativt.

Det er oplyst, at de enkelte investorer har ret til afkastet af de faktiske foretagne investeringer samt bærer en eventuel risiko forbundet hermed, herunder også risikoen for tab.

På baggrund af Spørgers beskrivelse af de konkrete faktiske forhold er det Skattestyrelsens vurdering, at betingelsen er opfyldt.

Betingelse 4: Investeringsinstituttet er undergivet et særligt statsligt tilsyn

Betingelsen om, at den juridiske enhed skal være underlagt et "særligt statsligt tilsyn" indebærer, at den juridiske enhed, som forvaltningsydelserne leveres til, skal være undergivet et statsligt tilsyn svarende til det tilsyn, som UCITS-investeringsinstitutterne i henhold til UCITS-direktivet skal være underlagt.

I Danmark er det Finanstilsynet, som fører tilsyn med den finansielle sektor.

Ved afgørelsen af, hvorvidt non-UCITS investeringsinstitutter opfylder betingelsen om, at de i medfør af de nationale regler er underlagt et særligt statsligt tilsyn, vil Finanstilsynets vurdering og stillingtagen til den konkrete type af investeringsinstitut derfor være afgørende.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde finder anvendelse på alle investeringsinstitutter, som ikke er omfattet af UCITS-direktivet. Direktivet pålægger de i øvrigt kompetente nationale myndigheder i forvalterens hjemland at føre tilsyn med forvaltere af alternative investeringsfonde. Derimod indeholder direktivet ingen bestemmelser, som pålægger de nationale myndigheder en pligt til at føre tilsyn med de alternative investeringsfonde som sådan.

Direktiv 2011/61/EU er implementeret i dansk ret ved lov nr. 1047 af 14. oktober 2019. I lighed med direktivet er det kun forvaltere af de alternative investeringsfonde, som reguleres af loven, og ikke de alternative investeringsfonde,

Tilsynet med forvaltere af de alternative investeringsfonde har til formål at sikre, at forvalterne opfylder deres pligter efter direktivet. Det er Finanstilsynets vurdering, at tilsynet dermed også bliver et indirekte tilsyn med investeringsfondene for at kontrollere, om de har indrettet sig på bestemte måder eller foretager sig de bestemte handlinger, som forvalteren er ansvarlig for, at de gør.

Finanstilsynet har oplyst, at der findes to kategorier af forvaltere af alternative investeringsfonde.

• Forvaltere af alternative investeringsfonde, som har tilladelse efter § 6 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
• Forvaltere af alternative investeringsfonde, som er registrerede efter § 9 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

På grundlag af Finanstilsynets analyse af bl.a. reguleringsniveauet for og tilsynet med henholdsvis investeringsforeninger omfattet af UCITS-direktivet og enheder omfattet af direktivet om forvaltere af alternative fonde, er det Finanstilsynets vurdering, at det kun er de alternative investeringsfonde, som bliver forvaltet af en forvalter, som har en tilladelse efter § 6 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, som er undergivet et særligt statsligt tilsyn.

Spørger har oplyst, at de påtænkte afdelinger alle vil blive forvaltet af en forvalter, som har en tilladelse efter § 6 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

Henset hertil, er det Skattestyrelsens vurdering, at betingelsen må anses for opfyldt.

Betingelse 5: Investeringsinstituttet er undergivet de samme konkurrencebetingelser og appellerer til den samme kreds af investorer som UCITS-investeringsinstitutter.

Med henvisning til beskrivelsen af de faktiske forhold i anmodningen om bindende svar, vurderes det, at Spørger, under de forudsætninger som er lagt til grund ved vurderingen af de øvrige fire betingelser, tillige opfylder betingelsen om at være undergivet de samme konkurrencebetingelser og appellerer til den samme kreds af investorer som UCITS-investeringsinstitutterne.

Konklusion:

På denne baggrund er det Skattestyrelsens vurdering, at de i spørgsmål 1 beskrevne påtænkte afdelinger opfylder betingelserne for momsretligt at blive kvalificeret som en investeringsforening.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Spørger ikke skal afregne moms (reverse charge), når Spørger indkøber forvaltningsydelser fra en leverandør etableret i en anden medlemsstat til brug for afdelinger, hvor investorerne har koncernrelationer.

Begrundelse

Momsfritagne

I henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, er forvaltningsydelser til investeringsinstitutter, som opfylder de momsretlige betingelser for at være en investeringsforening fritaget for moms.

For at Spørgers leverancer er omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, skal de følgende to betingelser begge være opfyldt.

• Ydelserne skal efter deres karakter kunne anses som porteføljeforvaltning
• Ydelserne skal leveres til en juridisk enhed, som opfylder de momsretlige betingelserne for at være en investeringsforening

Ydelserne har karakter af porteføljeforvaltningsydelser

Det er på baggrund af Spørgers oplysninger lagt til grund, at de omhandlede ydelser i alle tilfælde opfylder betingelserne for momsretligt at kunne anses for porteføljeforvaltningsydelser.

Leveres til en "investeringsforening"

På baggrund af og i overensstemmelse med EU-Domstolens afgørelser i sag C-424/11, Wheels og sag C-595/13, Fiscale Eenheid X, omfatter begrebet " Investeringsforening i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f:

3. Fonde m.v., som er omfattet af UCITS-Direktivet
og
4. Fonde m.v., som ikke er omfattet af UCITS-direktivet, men som fremviser lignende kendetegn, som disse sidstnævnte og dermed foretager de samme transaktioner eller i det mindste fremviser sammenlignelige træk i en sådan grad, at de konkurrerer med dem.

Det er oplyst, at de omhandlede afdelinger ikke er omfattet af UCITS-direktivet.

Det skal derfor vurderes, hvorvidt de pågældende afdelinger fremviser lignende kendetegn som UCITS-institutterne og dermed foretager de samme transaktioner eller i det mindste fremviser sammenlignelige træk i en sådan grad, at de konkurrerer med dem.

Betingelser for at et investeringsinstitut er sammenligneligt med UCITS-institutterne

På baggrund EU-Domstolens domme i bl.a. sag C-595/13, Fiscale Eenheid X og en guideline fra EU's Momskomite, som bl.a. er tiltrådt af Danmark, anses et investeringsinstitut i henhold til dansk praksis, jf. SKM2019.548.SKTST, for at fremvise lignende kendetegn, som UCITS-investeringsinstitutterne, når de følgende fem betingelser alle er opfyldt:

1. Investeringsinstituttet har til formål at foretage kollektiv investering.
2. Investeringsinstituttet investerer ud fra princippet om risikospredning.
3. Investorerne bærer investeringsrisikoen og investeringsafkastet afhænger af investeringerne.
4. Investeringsinstituttet er undergivet et særligt statsligt tilsyn.
5. Investeringsinstituttet er undergivet de samme konkurrencebetingelser og appellerer til den samme kreds af investorer som UCITS-investeringsinstitutterne.

Betingelse 1: Investeringsinstituttet har til formål at foretage kollektiv investering

UCITS-direktivet omfatter foretagender, der har som eneste formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer eller i andre i artikel 50, stk. 1, nævnte likvide finansielle aktiver.

For at non-UCITS investeringsinstitutter kan anses for sammenlignelige med investeringsinstitutterne omfattet af UCITS-direktivet, er det derfor en afgørende betingelse, at investeringsinstituttet enten aktivt udøver kollektiv investering eller påtænker at gøre dette.

Efter dansk praksis på momsområdet fortolkes betingelsen om, at investeringsinstituttet skal udøve kollektiv investering lempeligt, idet der blot stilles krav om to eller flere investorer, jf. SKM2019.548.SKTST.

Ifølge anmodningen om bindende svar vil de omhandlede afdelinger have to eller flere investorer, som dog alle er koncernforbundne.

Ved vurderingen af, hvorvidt betingelsen er opfyldt, bliver det derfor afgørende, om koncernforbundne selskaber i forhold til den omhandlede betingelse skal anses for én eller flere selvstændige investorer.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det har formodningen imod sig, at to eller flere koncernforbundne investorer - fx et moderselskab og et datterselskab - skal anses for to eller flere investorer.

Dette understøttes også af, hvorledes koncernforbundne investorer kvalificeres i anden national lovgivning, når det skal vurderes, om et investeringsinstitut udøver kollektiv investering.

I aktieavancebeskatningsloven er der i forhold til begrebet "kollektiv investering" krav om mindst 8 deltagere førend investeringsinstituttet opfylder betingelsen om, at der udøves kollektiv investering. Det fremgår direkte af lovbestemmelsen, at koncernforbundne og nærtstående deltagere i forhold til kravet om kollektiv investering skal anses for én deltager, jf. § 19, stk. 2.

I selskabsskattelovens § 1, stk. 7 fastslås tilsvarende, at ved vurderingen af, hvorvidt henholdsvis bevisudstedende investeringsforening eller en kontoførende investeringsforening har mindst 8 medlemmer, skal koncernforbundne medlemmer anses for ét medlem.

På denne baggrund er det Skattestyrelsens vurdering, at koncernforbundne selskaber m.v. også i forhold til vurderingen af, hvorvidt der momsretligt udøves kollektiv investering, skal anses for én investor.

Betingelsen om, at der skal udøves kollektiv investering er derfor ikke opfyldt.

Betingelse 2: Investeringsinstituttet investerer ud fra princippet om risikospredning

Der henvises i det hele til Skattestyrelsens begrundelse for indstilling til svar på spørgsmål 1.

Betingelse 3: Investorerne bærer investeringsrisikoen og investeringsafkastet afhænger af investeringerne

Der henvises i det hele til Skattestyrelsens begrundelse for indstilling til svar på spørgsmål 1.

Betingelse 4: Investeringsinstituttet er undergivet et særligt statsligt tilsyn

Der henvises i det hele til Skattestyrelsens begrundelse for indstilling til svar på spørgsmål 1.

Betingelse 5: Investeringsinstituttet er undergivet de samme konkurrencebetingelser og appellerer til den samme kreds af investorer som UCITS-investeringsinstitutterne

Da de omhandlede afdelinger, jf. ovenfor, ikke udøver kollektiv investering kan spørger heller ikke anses for at opfylde betingelsen om at være undergivet de samme konkurrencebetingelser og appellere til den samme kreds af investorer som UCITS-direktiverne.

Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at de omhandlede afdelinger ikke opfylder betingelse 5.

Skattestyrelsens kommentar til det modtagne høringssvar

Fortolkning af begrebet "investor"

For at et non-UCITs investeringsinstitut momsretligt kan kvalificeres som en investeringsforening, er det bl.a. en betingelse, at der udøves kollektiv investering.

I dansk praksis fortolkes betingelsen lempeligt, da der blot stilles krav om to eller flere investorer.

Ifølge anmodningen vil de omhandlede afdelinger have mindst to investorer. Investorerne vil dog være koncernforbundne.

Koncernforbundne selskaber er to eller flere selskaber m.v., hvor det ene selskab (moderselskabet) ejer andele i det andet selskab (datterselskabet), og moderselskabet kan udøve bestemmende indflydelse over datterselskabernes økonomiske og driftsmæssige beslutninger.

Ved vurderingen af, hvorvidt betingelsen om, at der skal udøves kollektiv investering, er opfyldt, bliver det i den konkrete sag derfor afgørende, om koncernforbudne selskaber skal anses for at én eller flere investorer.

Af EU-Domstolens praksis fremgår, dels at de udtryk, der anvendes til at betegne fritagelserne i momssystemdirektivet, skal fortolkes indskrænkede, dels at der er tale om selvstændige fællesskabsretlige begreber, jf. herfor bl.a. sag C-231/19, BlackRock Investment Management.

At de udtryk, som anvendes til at betegne fritagelserne, skal fortolkes indskrænkende, er en konsekvens af, at fritagelserne er undtagelser fra de almindelige principper om, at der skal opkræves moms af enhver tjenesteydelse, der udføres mod betaling af en afgiftspligtig person.

Fritagelsesbestemmelsernes anvendte udtryk er selvstændige fællesskabsretlige begreber, som indebærer, at de anvendte begreber skal fortolkes ens i de enkelte medlemslande for derved at sikre, at momsbestemmelsen anvendes på samme måde i alle EU-medlemslandene.

Hverken momssystemdirektivet eller momsloven indeholder en definition af begrebet '"kollektiv investering", ligesom der heller ikke i hverken direktivet eller i loven er taget stilling til, hvorvidt koncernforbundne selskaber, momsretligt er én eller flere investorer ved vurderingen af, om der udøves kollektiv investering.

Heller ikke EU-Domstolen, de danske domstole eller Landsskatteretten har taget stilling til, hverken antallet af investorer, som er afgørende for at der udøves kollektiv investering eller om koncernforbundne investorer, ved afgørelsen af, hvorvidt der udøves kollektiv investering, skal anses for én eller flere investorer.

I mangel af fortolkningsbidrag finder Skattestyrelsen, at begrebet "investorer" i forbindelse med den momsretlige vurdering af, hvorvidt der udøves kollektiv investering, skal fortolkes på samme måde, som begrebet normalt fortolkes.

I aktieavancebeskatningslovens § 19 defineres begrebet "investeringsselskab". I lighed med de momsretlige regler omfatter det skatteretlige begreb "investeringsselskab", dels investeringsinstitutter, som er omfattet af UCITS-direktivet, dels investeringsinstitutter, som opfylder nærmere angivne betingelser.

Aktieavancebeskatningslovens § 19 indeholder tillige en definition af, hvornår et non-UCITS investeringsinstitut udøver kollektiv investering. I henhold til bestemmelsen er det en betingelse for, at der udøves kollektiv investering, at der er mindst 8 investorer, idet koncernforbundne investorer, anses for at være en investor.

Tilsvarende regnes koncernforbundne selskabet kun for ét medlem af en investeringsforening, når det i medfør af selskabsskattelovens § 1, stk. 7 skal vurderes om investeringsforeningen har mindst 8 medlemmer

På denne baggrund er det Skattestyrelsens vurdering, at koncernforbundne investorer også momsretligt man anses for én investor, når det skal vurderes, hvorvidt et investeringsinstitut udøver kollektiv investering. Det er således Skattestyrelsens vurdering, at det må have formodningen imod sig, at der momsretligt skal anlægges en fortolkning af begrebet "investor", som afviger fra den fortolkning af begrebet, som normalt anvendes på det fiskale område og som vil medføre, at et og samme investeringsinstitut i videre omfang momsretligt end skatteretligt udøves kollektiv investering.

EU-Domstolens afgørelse i sag C-464/12, ATP PensionService

I forhold til Spørgers henvisninger til EU-Domstolens afgørelse i sag C-464/12, ATP PensionService, skal Skattestyrelsen indledningsvis bemærke, at den omhandlede dom ikke - som anført af Spørger - ligger til grund for, hverken momsfritagelsen eller for styresignalet offentliggjort som SKM2019.548.SKTST.

Momsfritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, er derimod udtryk for en implementering i dansk ret af momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g, mens styresignalet SKM2019.548.SKTST ændrer hidtidig praksis på baggrund af EU-Domstolens domme i sag C-424/11, Wheels og sag C-595/13, Fiscale Eenheid X.

I den af Spørger citerede præmis fastslås således også blot, at det faktum, at der i medfør af nationalret er fradrag for indbetalinger til en pensionsordning, ikke har betydning for, hvorvidt et pensionsselskab momsretligt kan anses for en investeringsforening. Det er således Skattestyrelsens vurdering, at EU-Domstolens udtalelser i præmissen er uden betydning for, hvorvidt koncernforbudne selskaber skal anses for en eller flere investorer ved vurderingen af, hvorvidt der udøves kollektiv investering.

Koncernforbundne selskaber

I forhold til Spørgers bemærkning om, det er nødvendigt at definere begrebet "koncernforbundne selskaber" skal det bemærkes, at Spørger under de faktiske oplysninger i anmodningen om bindende svar har angivet, at der vil være tale om selskaber med koncernrelationer.

Ved besvarelsen af spørgsmål 2 er Spørgers oplysninger herom lagt til grund.

Styresignalet SKM2019.548.SKTST

Skattestyrelsen skal afslutningsvis gøre opmærksom på, at det forhold, at Skattestyrelsen i styresignalet SKM2019.548.SKTST ikke har taget stilling til, hvorvidt koncernforbundne selskaber skal anses for én eller flere investorer ved vurderingen af, om der udøves kollektiv investering, ikke - således som anført af Spørger - er udtryk for, at Skattestyrelsen skulle have anerkendt, at der udøves kollektiv investering, når to koncernforbundne selskaber er de eneste investorer.

Der er således ikke grundlag for at slutte modsætningsvis, når der i et styresignal ikke er taget stilling til en konkret problemstilling.

Skattestyrelsens konklusion

Det er Skattestyrelsens vurdering, at der på baggrund af Spørgers bemærkninger til indstillingen, ikke er grundlag for at anlægge en anden fortolkning.

Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at koncernforbundne selskaber skal anses for én investor ved vurderingen af, hvorvidt et investeringsinstitut udøver kollektiv investering.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1 og 2

Lovgrundlag

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f)

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

(...)

11) Følgende finansielle aktiviteter:

(...)

f) forvaltning af investeringsforeninger

Momslovens § 16, stk. 1

Leveringsstedet for ydelse er her i landet, når ydelsen leveres til en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, og som har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed her i landet eller har et fast forretningssted her i landet, hvortil ydelsen leveres eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her i landet, og ydelsen leveres hertil, jf. dog stk. 2 og 3 og § 18, § 19, stk. 1, § 21, stk. 1, § 21a og § 21 b.

Momslovens § 46, stk. 1, nr. 3

Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet. Afgiften påhviler dog aftageren af varer eller ydelser, når

(...)

3) aftageren er en afgiftspligtig person eller en ikkeafgiftspligtig momsregistreret juridisk person, til hvem der leveres ydelser, som omhandlet i § 16, stk. 1, § 18 bortset fra bro- og tunnelbilletter, § 21 a og § 21 b, hvis ydelserne leveres af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret her i landet.

Aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2

Stk. 2. Ved et investeringsselskab forstås:

1) Et investeringsinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF, jf. bilag 1.

2) Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v.

(...)

Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

Selskabsskattelovens § 1, stk. 7

Stk. 7. En bevisudstedelsen investeringsforeninger omfattet af ligningslovens § 16, eller en kontoførende førende investeringsforening omfattes kun af stk. 1, nr. 5, litra c), eller nr. 6, såfremt den har mindst 8 medlemmer, medmindre der sker effektiv markedsføring over for offentligheden eller større dele heraf med henblik på at bringe antallet af medlemmer op. Koncernforbudne medlemmer, jf. kursgevinstlovens § 4, regner i denne sammenhæng for ét medlem.

Momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g):

Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

(...)

g) forvaltning af investeringsforeninger, således som disse er fastsat af medlemsstaterne.

UCITS-direktivet - Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF - artikel 1, stk. 1 og stk. 2, litra a)

Direktiv om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (UCITS-direktivet)

1. Dette direktiv finder anvendelse på institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), som er etableret på en medlemsstats område.
2. Ved anvendelsen af dette direktiv og med forbehold af artikel 3 forstås ved investeringsinstitut et foretagende:

a) Der har som eneste formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer eller i andre i artikel 50, stk. 1, nævnte likvide finansielle aktiver af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden, og hvis virksomhed bygger på princippet om risikospredning

Praksis

C-424/11, Wheels

I denne henseende bemærkes, at de fonde, der udgør institutter for kollektiv investering i værdipapirer som omhandlet i direktivet om investeringsinstitutter, udgør investeringsforeninger. Således som det fremgår af nævnte direktivs artikel 1, stk. 2, udgør institutter for kollektiv investering i værdipapirer nemlig institutter, der - ligesom AUT'er og OEIC'er - i overensstemmelse med det formål, der forfølges med fritagelsen i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6) og artikel 135, stk. 1, litra g) i direktiv 2006/112, alene har til formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden.

Endvidere skal fonde, der - uden at udgøre institutter for kollektiv investering som omhandlet i direktivet om institutter - fremviser lignende kendetegn som sidstnævnte og dermed foretager de samme transaktioner, eller i det mindste fremviser sammenlignelige træk i en sådan grad, at de konkurrerer med dem, ligeledes anses for investeringsforeninger.

C-231/19, BlackRock Investment Management

Det bemærkes, og således som det fremgår af fast retspraksis, at de i momsdirektivets artikel 135, stk. 1, indeholdte fritagelser er selvstændige EU-retlige begreber, hvormed det skal undgås af momsbestemmelserne anvendes forskelligt fra medlemsstat til medlemsstat.

Desuden skal de udtryk, der anvendes til at betegne de fritagelser, som er fastsat i momsdirektivets artikel 135, stk. 1, fortolkes indskrænkende, da de er undtagelser fra det almindelige princip, hvorefter moms opkræves af enhver levering af goder og tjenesteydelser, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig person.

C-595/13, Fiscale Eenheid X

Det bemærkes, at de fonde, der udgør institutter for kollektiv investering i værdipapirer som omhandlet i direktivet om investeringsinstitutter udgør investeringsforeninger. Som det fremgår af nævnte direktivs artikel 1, stk. 1, forstås ved institutter for kollektiv investering i værdipapirer sådanne foretagender, der har som eneste formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden, hvis virksomhed bygger på princippet om risikospredning, og hvis andele på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes eller indløses direkte eller indirekte for midler af disse institutters formue.

Endvidere skal fonde, der - uden at udgøre institutter for kollektiv investering som omhandlet i direktivet om investeringsinstitutter - fremviser lignende kendetegn som sidstnævnte og dermed foretager de samme transaktioner, eller i det mindste fremviser lignende kendetegn som sidstnævnte og dermed foretager de samme transaktioner, eller i det mindste fremviser sammenlignelige træk i en sådan grad, at de konkurrerer med dem, ligeledes anses for investeringsforeninger.

SKM2019.548.SKTST

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at EU-Domstolens domme i sag C-424/11, Wheels og sag C-595/13, Fiscale Eenheid X ændrer dansk praksis i forhold til de betingelser, som skal være opfyldt, for at et investeringsinstitut momsretligt kan anses for en investeringsforening, hvortil der efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, kan leveres momsfritagne forvaltningsydelser.

Af EU-Domstolens praksis kan udledes, at de investeringsinstitutter, som kan anses for at være omfattet af det momsretlige begreb "investeringsforening", er:

1. Fonde, der udgør institutter for kollektiv investering i værdipapirer omfattet af UCITS-direktivet
2. Fonde, der - uden at udgør institutter for kollektiv investering omfattet af UCITS-direktivet - fremviser lignende kendetegn, som disse og dermed foretager de samme transaktioner, eller i det mindste er sammenlignelige i en sådan grad, at de konkurrerer med dem.

Investeringsinstitutter, som er omfattet af UCITS-direktivet vil derfor altid blive anset for at være en investeringsforening i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f's forstand.

Er investeringsinstituttet ikke omfattet af UCITS-direktivet, skal der derimod altid foretages en konkret vurdering af, om det pågældende investeringsinstitut fremviser lignende kendetegn, som UCITS-investeringsinstitutterne og dermed foretager de samme transaktioner, eller i det mindste er sammenlignelig i en sådan grad, at det konkurrerer med UCITS-investeringsinstitutterne.

I overensstemmelse med de betingelser, som er oplistet i Momskomiteens guideline fra det 109. møde som blev afholdt den 1. december 2017, skal de følgende fem betingelser alle være opfyldt, for at et non-UCITS investeringsinstitut momsretligt kan anses for en investeringsforening i momslovens forstand.

1. Investeringsinstituttet har til formål at foretage kollektiv investering
2. Investeringsinstituttet investerer ud fra princippet om risikospredning
3. Investorerne bærer investeringsrisikoen og investeringsafkastet afhænger af investeringerne
4. Investeringsinstituttet er undergivet et særligt statsligt tilsyn
5. Investeringsinstituttet er undergivet de samme konkurrencebetingelser og appellerer til den samme kreds af investorer som UCITS-investeringsinstitutterne