Dokumentets metadata

Moms - Omvendt betalingspligt - Momslovens § 46, stk. 1, nr. 2 - EU-erhvervelser - Levering og installering af udenlandske varer i Danmark - Listeindberetning

Sagen handlede om, hvorvidt appellanten - et anpartsselskab - var betalingspligtig for momsen af en række EU-erhvervelser foretaget i forbindelse med en momspligtig levering og installation af en swimmingpool foretaget af en belgisk leverandør på appellantens adresse.

Appellanten var ved CVR-nummer og adresse anført som adressat på to 0-momsfakturaer udstedt i relation til erhvervelsen af swimmingpoolen, ligesom den Y2-landsk leverandør havde foretaget en række VIESlisteindberetninger om leverancer til appellanten, som ikke var pålagt moms.

Landsretten tiltrådte med samme begrundelse, som byretten havde anført, at der efter indholdet af de to fakturaer sammenholdt med indberetningerne til VIES-systemet var en stærk formodning for, at appellanten var aftager af leverancen i momslovens forstand.

Landsretten lagde efter bevisførelsen bl.a. til grund, at såvel tilbuddet som de to fakturaer fra den Y2-landsk leverandør blev sendt på mail til appellantens direktør og ejer, og at han havde gjort sig bekendt med indholdet af fakturaerne de to fakturaer ligeledes blev sendt til ham. Videre lagde landsretten til grund, at CVR-nummeret for appellantens direktør og ejers tidligere hustrus virksomhed ikke optrådte på nogen af de omhandlede fakturaer eller i den fremlagte korrespondance med leverandøren, og at der ikke var listeindberettet EU-varekøb til hendes virksomhed.

Herefter, og af de grunde, som byretten havde anført, tiltrådte landsretten, at der ikke forelå forhold, som afkræftede den stærke formodning for, at det var appellanten, der var aftager af leverancen, og at appellanten derfor var betalingspligtig for momsen af de omhandlede transaktioner, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., jf. § 14, nr. 3, jf. § 46, stk. 1, nr. 2.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom.

Parter

H1-ApS

(v/advokat René Bjerre)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat David Auken ved advokat Alexander Rosendal Boisen)

Retten i Aalborg har den 23. september 2019 afsagt dom i 1. instans (sag BS24611/2018-ALB).

Afgørelse truffet af landsdommerne

Hans-Jørgen Nymark Beck, Hanne Aagaard og Helle Korsgaard Lund-Andersen

Påstande

Appellanten, H1-ApS, har gentaget sine påstande for byretten om, at H1-ApS' momstilsvar for perioden 1. juli 2010 til 31. december 2010 nedsættes med 224.698 kr., subsidiært at H1-ApS' afgiftstilsvar for perioden 1. juli 2010 til 31. december 2010 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Under ankesagen er der blandt andet fremlagt et tilbud af 2. september 2010 fra G1-virksomhed vedrørende den omhandlede swimmingpool. Tilbuddet er adresseret til SJ, Y1-adresse. Der er endvidere fremlagt en faktura af 8. april 2011 fra G1-virksomhed stilet til G3-virksomhed, Y1-adresse, men med angivelse af H1-ApS' cvr. nr. Herudover er der fremlagt udskrift af mailkorrespondance mellem LM og G1-virksomhed i perioden fra den 1. juni 2010 til den 18. maj 2017 og mailkorrespondance mellem LM og cand.merc.aud. JK i perioden fra den 25. februar 2011 til den 1. juli 2011. Desuden er der fremlagt nogle fakturaer fra G2-virksomhed vedrørende swimmingpoolen stilet til LM, nogle byggemødereferater vedrørende "Landsted G3-virksomhed, Y1-adresse", en udskrift af 28. oktober 2010 af en kassekladde fra G3-virksomhed og udskrifter fra Skattestyrelsens udsøgningssystem Business Intelligence, som viser summen af listeindberettede køb og salg foretaget af henholdsvis H1-ApS og G3-virksomhedi (tidligere G3-virksomhed) i perioden 1. januar 2007 til 31. december 2012.

Forklaringer

LM har afgivet supplerende forklaring.

LM har forklaret, at det ikke er korrekt, når det i hans forklaring for byretten er angivet, at der kom en skatteforhøjelse på ejendommen. Det gjorde der ikke.

Det var egentlig G2-virksomhed, der skulle have udført hele opgaven med swimmingpoolen, men det viste sig, at G2-virksomhed ikke kunne løfte opgaven, og derfor tog han kontakt til G1-virksomhed. G1-virksomhed sendte tilbuddet af 2. september 2010, som nu er fremlagt. Det blev sendt til hans mail. Han ved ikke, om det også blev sendt til SJ. Tilbuddet omfattede en total nyinstallation, hvilket der imidlertid ikke var behov for. Der var derfor en række poster, som udgik af tilbuddet, og der var også dele, som skulle betales af G4-A/S, der var entreprenør på det samlede byggeprojekt. Han sendte på et tidspunkt en mail til IC med oplysning om, at fakturaer skulle sendes til G3-virksomhed. Den fremlagte mail af 1. juni 2010 var en af de første mails i hans korrespondance med G1-virksomhed. Han havde vist nok mødt IC forinden i Y2-land og havde fået nogle billeder. KH var byggeleder for G4-A/S, og han skrev til KH, at han kunne kontakte IC. G4-A/S var ikke altid så hurtige til at svare, og derfor blev han nogle gange kontaktet af G1-virksomhed, og så svarede han selvfølgelig. Ved mail af 12. august 2010 sendte han G3-virksomheds daværende adresse til IC. Den 24. september 2010 meddelte han IC, at vandfaldet skulle udgå, og den 14. oktober 2010 gjorde han IC opmærksom på, at det var entreprenøren, som skulle faktureres for mosaikken. Han lagde formentlig de to fakturaer på henholdsvis 47.204,21 euro og 9.207 euro, som blev sendt til ham den 14. oktober 2010, videre til SJ, da det var hende, som skulle godkende dem. Han kiggede måske selv kort på fakturaerne, da han modtog dem. Han havde på et tidspunkt et møde med IC, hvor de gennemgik, hvem der skulle faktureres for hvad, og der blev lavet en slutfaktura fra G1-virksomhed. Det er den faktura af 8. april 2011, som nu er fremlagt i sagen, og som han henviste til i sin mail af 12. april 2011 til IC. Han gav fakturaen til SJ, men bad hende senere om at tilbageholde betalingen af den, da de ikke havde fået svar fra G1-virksomhed vedrørende nogle skader på gulvfliserne. Der kom aldrig en afklaring af tvisten om gulvfliserne.

Han er uforstående over for de beløb, som fremgår af Skattestyrelsens udsøgningssystem vedrørende listeindberettede køb og salg foretaget af H1-ApS i 2010 og 2011. Så vidt han husker, købte selskabet slet ikke noget fra udlandet i 2010, og han forstår ikke, hvor beløbet på 753.375 kr. kommer fra. Det er helt absurd, at det er anført, at selskabet i første kvartal i 2011 skulle have foretaget listeindberettede køb for over 9 mio. kr. Selskabet havde slet ikke en aktivitet i den størrelsesorden. G3-virksomhed havde ikke nogen aktivitet i forhold til udlandet bortset fra indkøbet af swimmingpoolen.

Fakturaerne fra G2-virksomhed er stilet til ham personligt, men er bogført i G3-virksomhed. Han ved ikke, hvorfor de ikke fik rettet fakturaerne, så det fremgik, at G3-virksomhed var rette modtager. Han havde tidligere været kunde hos G2-virksomhed, og derfor stod han formentlig allerede i G2-virksomheds system.

Det var SJ, der ejede ejendommen, og derfor var det hendes virksomhed, der skulle stå for hele byggeprojektet. Han deltog i byggemøderne på SJs vegne, hvis hun var forhindret i at deltage. Opgaven med tilslutning af poolen var omfattet af G4-A/S' entreprise.

Han foreslog deres revisor, JK, at der skulle laves en frivillig momsregistrering på den nye ejendom. SKAT kom på besøg og gennemgik ejendommen og alle bilag. SJ var på kursus, og det var derfor ham, der viste medarbejderen fra SKAT rundt og havde drøftelserne med SKAT. Han oplyste, at udgiften til poolen efter hans opfattelse var 100 % privat, og det var SKAT med på. Den nye fordeling på ejendommen endte med at blive 52 % erhverv og 48 % privat.

G3-virksomhed er i dag et binavn til hans selskab G6-virksomhed. Han har bedt Google om at anføre G3-virksomhed v/LM på (red. information 1 fjernet), da kunderne kendte juletræsproduktionen under navnet G3-virksomhed.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagen drejer sig om, hvorvidt H1-ApS er betalingspligtig for momsen af den swimmingpool, som den Y2-landsk virksomhed G1-virksomhed i 2010 leverede og installerede på adressen Y1-adresse, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., jf. § 14, nr. 3, jf. § 46, stk. 1, nr. 2.

Landsretten tiltræder med samme begrundelse, som byretten har anført, at der efter indholdet af de to fakturaer, som G1-virksomhed udstedte henholdsvis den 28. september og 14. oktober 2010 med angivelse af H1-ApS' cvr.nr. og adresse sammenholdt med indberetningerne til VIESsystemet er en stærk formodning for, at det er H1-ApS, som skal anses for aftager af leverancen i momslovens forstand.

Spørgsmålet er herefter, om H1-ApS i tilstrækkelig grad har afkræftet denne formodning.

Efter bevisførelsen for landsretten må det blandt andet lægges til grund, at tilbuddet af 2. september 2010 fra G1-virksomhed var stilet til SJ personligt, men blev sendt på mail til LM, at fakturaerne af henholdsvis den 28. september og 14. oktober 2010 med angivelse af H1-ApS' cvr.nr. ligeledes blev sendt på mail til LM, at LM den 14. oktober 2010 gjorde sig bekendt med indholdet af fakturaerne, at

G1-virksomhed den 8. april 2011 udstedte en faktura på 37.315,47 euro til G3-virksomhed, Y1-adresse, men med angivelse af H1-ApS' cvr.nr., og at også sidstnævnte faktura blev sendt til LM. Cvrnummeret for SJ virksomhed (G3-virksomhed/G3-virksomhed) optræder ikke på nogen af de omhandlede fakturaer eller i den fremlagte korrespondance med G1-virksomhed, og der er ikke blevet listeindberettet EU-varekøb til SJ virksomhed i den omhandlede periode, hvorimod der til H1-ApS er listeindberettet køb, der mere end dækker udgifterne til swimmingpoolen.

Herefter, og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at der ikke foreligger forhold, som afkræfter den stærke formodning for, at det er H1-ApS, der i relation til momsloven skal anses for aftager af leverancen. Landsretten tiltræder på denne baggrund, at det er H1-ApS, der er betalingspligtig for momsen af de omhandlede transaktioner, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., jf. § 14, nr. 3, jf. § 46, stk. 1, nr. 2.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal H1-ApS i sagsomkostninger for landsretten betale 40.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb, herunder at sagen flere gange efter anmodning fra H1-ApS er blevet omberammet kort tid før den planlagte hovedforhandling.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal H1-ApS inden 14 dage betale 40.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.