Dokumentets metadata

Straf - momssvig - afgiftssvig - medvirken - omfattende system med foregivne transporter og leveringer

T2 var tiltalt for medvirken til omfattende moms- og afgiftssvig for 2011-2014. T2 havde som chauffør og ejer i et selskab foregivet at have transporteret og leveret øl, sodavand og emballager i store mængder til Tyskland, idet han udstedte fakturaer for kørsel, selvom varerne ikke blev leveret til Tyskland. Statskassen var derved unddraget for 21.804.263 kr. i moms og 22.513.426 kr. i punktafgifter i alt.

T2 forklarede at transporterne havde fundet sted og at det som regel var ham selv der kørte varerne til Tyskland, hvor han afleverede ledsagedokumenterne og fik et stemplet eksemplar af ledsagedokumenterne med retur. Nogle gange kørte hans søn, en anden eller underleverandører for ham. Han kørte i forskellige lastbiler til det tyske aftagerfirma. Han havde også andel i andre kørsler. Der var også returkørsel for det tyske firma. Han modtog kontant betaling når varerne var aflæsset i Danmark. Han udskrev i den forbindelse og efter anmodning nogle gange fiktive fakturaer.

Byretten fandt T2 skyldig i tiltalen. Retten fandt at der ikke bestod et reelt samarbejdsforhold mellem det danske og det tyske selskab og at de af Ts firma foretagne transporter ikke har fundet sted. T2 idømtes 2½ års ubetinget fængsel og en tillægsbøde på 3.200.000 kr. samt konfiskation. Retten tillagde det skærpende vægt at der var tale om gentagne og systematiske unddragelser af moms og afgift for et betydeligt beløb og over en lang periode samt at T2 har tilvejebragt fragtdokumentation i form af et betydeligt antal fiktive fakturaer vedrørende leverancer til Tyskland og kørselsdokumentation fra BroBizz, ligesom han har opnået en fortjeneste ved betaling til selskabet, som han er eneanpartshaver af. Formildende omstændigheder var den lange sagsbehandlingstid.

T1 blev ved byretten idømt 3 år og 6 måneders fængsel samt en tillægsbøde på 44.300.000 kr. T1 ankede ikke byretsdommen.

Landsretten stadfæstede byretsdommen.

Byrettens dom

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T1 cpr-nummer (red. cpr nr. fjernet)

og

T2 cpr-nummer (red. cpr. nr. fjernet)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 15. juni 2016.

T1 og T2 er tiltalt for

1.

T1

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved i perioden fra den 29. april 2011 til den 10. december 2014, som direktør i selskabet G1-virksomhed, cvr. nr. ...11, Y1-adresse, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet tiltalte på vegne af selskabet urigtigt oplyste til SKAT, at selskabet solgte øl og sodavand for 109.021.315 kr. til Tyskland, uagtet at varerne reelt blev solgt i Danmark, uden at tiltalte oplyste salgsmoms til SKAT, hvorved statskassen blev unddraget 21.804.263 kr. i moms.

1a.

T2

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23,

ved at have medvirket til den i forhold 1 angivne momsunddragelse, idet tiltalte, som ejer og chauffør i G2-virksomhed, cvr. nr. ...12, Y2-adresse, foregav at have transporteret og leveret øl og sodavand for 109.021.315 kr. til Tyskland, idet han udstedte fakturaer for kørsel, uagtet at varerne ikke forlod Danmark, hvorved statskassen blev unddraget 21.804.263 kr. i moms.

2.

T1

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. § 25, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og § 11, stk. 4, (tidl. lovbekendtgørelse nr. 890 af 17. august 2006 med tilføjelse ved lov nr. 1354 af 21. december 2012 § 25, stk. 14),

ved i perioden fra den 29. april 2011 til den 10. december 2014, som direktør i selskabet G1-virksomhed, cvr. nr. ...11, Y1-adresse, med forsæt at have afgivet urigtige oplysninger til SKAT med henblik på godtgørelse af ølafgift ved levering af øl til Tyskland, idet han overfor SKAT indberettede salg og levering til Tyskland og anmodede SKAT om at få godtgjort afgift, selvom varerne ikke blev leveret til Tyskland, hvorved han formåede SKAT til uberettiget at udbetale i alt 16.705.059 kr. i refusion af øl- og vinafgift til G1-virksomhed.

2a.

T2

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. § 25, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og § 11, stk. 4, (tidl. lovbekendtgørelse nr. 890 af 17. august 2006 med tilføjelse ved lov nr. 1354 af 21. december 2012 § 25, stk. 14), jf. straffelovens § 23,

ved at have medvirket til det i forhold 2 angivne, idet tiltalte, som ejer og chauffør i G2-virksomhed, cvr. nr. ...12, Y2-adresse, foregav at have transporteret og leveret øl til Tyskland, idet han udstedte fakturaer for kørsel, selvom varerne ikke blev leveret til Tyskland, hvorved SKAT uberettiget udbetalte i alt 16.705.059 kr. i øl- og vinafgift til G1-virksomhed.

3.

T1

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. dagældende lov om afgift af mineralvand m.v. § 21, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og jf. § 9, stk. 2,

ved i perioden fra den 29. april 2011 til den 31. december 2013, som direktør i selskabet G1-virksomhed, cvr. nr. ...11, Y1-adresse, med forsæt til afgiftsunddragelse, at have afgivet urigtige oplysninger til SKAT med henblik på godtgørelse af mineralvandsafgift ved levering af mineralvand til Tyskland, idet han overfor SKAT indberettede salg og levering til Tyskland og anmodede SKAT om at få godtgjort afgift, selvom varerne ikke blev leveret til Tyskland, hvorved han formåede SKAT til uberettiget at udbetale i alt 3.263.922 kr. i refusion af mineralvandsafgift til G1-virksomhed.

3a.

T2

overtrædelse af straffelovens § 289, dagældende lov om afgift af mineralvand m.v. § 21, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og jf. § 9, stk. 2, jf. straffelovens § 23,

ved at have medvirket til det i forhold 3 angivne, idet tiltalte, som ejer og chauffør i G2-virksomhed, cvr.nr. ...12, Y2-adresse, foregav at have transporteret og leveret mineralvand til Tyskland, idet han udstedte fakturaer for kørsel, selvom varerne ikke blev leveret til Tyskland, hvorved SKAT uberettiget udbetalte i alt 3.263.922 kr. i mineralvandsafgift til G1-virksomhed.

4.

T1

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier § 18, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 3 og § 6, stk. 2, (tidl. lovbekendtgørelse nr. 101 af 13. februar 2001), ved i perioden fra den 29. april 2011 til den 10. december 2014, som direktør i selskabet G1-virksomhed, cvr.nr. ...11, Y1-adresse, med forsæt til afgiftsunddragelse, at have afgivet urigtige oplysninger til SKAT med henblik på godtgørelse af emballageafgift ved levering af øl og sodavand til Tyskland, idet han overfor SKAT indberettede salg og levering til Tyskland og anmodede SKAT om at få godtgjort afgift, selvom varerne ikke blev leveret til Tyskland, hvorved han formåede SKAT til uberettiget at udbetale i alt 2.544.445 kr. i refusion af emballageafgift til G1-virksomhed.

4a.

T2

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier § 18, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 3 og § 6, stk. 2, (tidl. lovbekendtgørelse nr. 101 af 13. februar 2001), jf. straffelovens § 23,

ved at have medvirket til det i forhold 4 angivne, idet tiltalte, som ejer og chauffør i G2-virksomhed, cvr.nr. ...12, Y2-adresse, foregav at have transporteret og leveret øl og sodavand i emballage til Tyskland, idet han udstedte fakturaer for kørsel, selvom varerne ikke blev leveret til Tyskland, hvorved SKAT uberettiget udbetalte i alt 2.544.445 kr. i emballageafgift til G1-virksomhed.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraffe.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om tillægsbøder i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, over for T1 med 44.317.000 kr. og over for T2 med 3.208.000 kr.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation, jf. straffelovens § 75, stk. 1, og 2, af 173.600 kr. (koster nr. 35-16-02), 200.000 kr. sikret på konto i F1-bank (koster nr. 35-19-04), indestående på 425.000 kr. ved salg af (red. bilmærke fjernet) (koster nr. 35-19-05) og 100.000 kr. (koster nr. 35-19-06) hos tiltalte T1, og af (red. mærke fjernet) armbåndsur, sort/rød skive, stållænke (koster nr. 35-01-39), (red. mærke fjernet) armbåndsur, blå/rød krans, sort skive, stålænke (koster nr. 35-01-41), (red. mærke fjernet) armbåndsur, hvid/guld urskive, sølv/ guldlænke (koster nr. 35-01-42), (red. mærke fjernet), sort/guld urskive, sort krans, gylden stållænke (koster nr. 35-01-50), (red. mærke fjernet), blå urskive, gylden stållænke (koster nr. 35-01-51) og 20.000 kr. (koster nr. 35-01-56) hos tiltalte T2.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte T1 indtil videre frakendes retten til at beskæftige sig med omsætning af øl, vin, vand og spiritus, jf. straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., jf. stk. 1, jf. § 78, stk. 2.

Tiltalte T1 har nægtet sig skyldig og protesteret mod konfiskationspåstanden og rettighedsfrakendelsen.

Tiltalte T2 har nægtet sig skyldig og protesteret mod konfiskationspåstanden.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af de tiltalte T1 og T2 og af vidnerne NA, JF, LL, OD, NG, KB, SJ, ML, NT, politividne (red. tekst fjernet), politividne (red. tekst fjernet), SR, ZJ, NM, KG, PD, KP, LJ og WR.

Af retsbogen for den 22. august 2018 fremgår:

"...

Tiltalte, T1, forklarede, at han i 1984 kørte med petroleum. Han overtog firmaet fra sine forældre og fik et momsnummer. Han har siden slutningen af 1980'erne beskæftiget sig med salg af øl og vand. I starten solgte selskabet øl og vand til restauranter, kantiner og plejehjem m.m. G3-virksomhed og G4-virksomhed var deres hovedprodukt, men de solgte også G5-virksomhed og G6-virksomhed. Han er fortsat direktør i G1-virksomhed og kører med øl/vand, når der er behov for det. Der er ikke nogen bestyrelse i G1-virksomhed, da det er et ApS. Han har tidligere haft et ejendomsfirma, som er lukket.

Han var daglig leder og direktør i G1-virksomhed i perioden fra 2011 til 2014. Han var på arbejde fra kl. 5 til kl. 22 de fleste dage. Han arbejdede også i weekenderne. Han havde kontoransatte blandt andet ID, som stod for selskabets regnskaber. Der sad 5 personer i omstillingen, som tog imod ordre på telefonen, telefonsvarer eller fax. På lageret var der 2-3 personer. Det var NA, JF og tiltalte selv. Hvis en chauffør ikke var ude at køre, blev de sat til at arbejde på lageret. Dækningsbidraget på en kasse øl var svingende, men lå på ca. 11 %. Selskabets årlige omsætning var på omkring 50 - 80 mio. kr.

Han startede samarbejdet med G7- virksomhed i 2011. MD sendte ham en mail, og han tog til Tyskland for at se MDs forretning. Forretningen virkede solid. MD kom også til Danmark for at se G1-virksomhed. MD efterspurgte sodavand med danske pantmærker blandt andet G5-virksomhed. Det var noget, som MD skulle sælge videre, da han havde efterspørgsel på disse varer. De talte ikke om, hvor MD skulle sælge varerne.

Tiltalte forklarede videre, at han betalte betalte pant, når han købte varer hos G3-virksomhed. Panten var på 1-1,50 kr. pr. flaske og 12,50 kr. pr. kasse. Han opkrævede panten uden moms, når varerne blev videresolgt til udlandet på grund af eksportmomsen. Han startede med at sælge Hof, G4-virksomhed og G5-virksomhed til et lille bryggeri i Sverige. Det var på det tidspunkt, at han lærte om momsreglerne, herunder at han fik afgifterne refunderet og kunne sælge uden moms ved eksport. Han har tidligere importeret vand fra Italien.

G7- virksomhed var ikke en stor kunde de første år, men begyndte at efterspørge mere blandt andet flaske- og dåseøl samt sodavand. G7- virksomhed blev G1-virksomheds største enkelkunde.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 1, side 1, mail af 4. september 2012 anmodning om refusion af afgift forklarede tiltalte, at det er en ansøgning om at få afgift tilbagebetalt. Det er ham, der har sat det i værk. NS er tiltaltes ekskone. Han bad hende om at sende mailen, da han er ordblind. Den er sendt fra hans mailadresse: (red. tekst fjernet).

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 1, side 3, brev af 4. september 2012 fra SKAT til G1-virksomhed med overskrift: SKAT giver tilladelse til, at I kan få tilbageført harmoniserede punktafgifter, forklarede tiltalte, at de havde købt varer i Danmark, som blev solgt og udført af landet. De søgte om bevilling og indsendte, det de skulle til SKAT. Der var ikke moms på varerne, hvis de blev eksporteret.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 1, side 84, anmodning om afgiftsgodtgørelse til SKAT, forklarede tiltalte, der blev udfyldt og sendt en anmodning en gang om måneden. Han underskrev og godkendte dem. Det kan være andre i firmaet, der har sendt dem.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 1, side 58, faktura af 23. juli 2014 til G7- virksomhed forklarede tiltalte, at det er en faktura. Han skulle sikre sig dokumentation på, at varerne var solgt til Tyskland.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 1, side 59 og 60, ledsagerdokument forklarede tiltalte, at dokumentet skulle stemples af de tyske myndigheder. Det var dokumentation på, at G7- virksomhed havde modtaget varerne. Tidligere var det ikke et krav, at ledsagedokumentet skulle stemples.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 1, side 61, månedsopgørelse forklarede tiltalte, at det er en opgørelse over, hvad der var solgt til G7-virksomhed. G1-virksomhed betalte moms af de vare, som de købte af G3-virksomhed. Varerne blev solgt uden moms til G7- virksomhed. G7- virksomhed begyndte at efterspørge flere varer. Tiltalte var ansvarligt for denne kunde. G7- virksomhed ringede, faxede eller mailede deres ordrer, som de andre af G1-virksomheds kunder. Han fik nogle gange en ordre med fra G7- virksomhed, når han var i Y5- by. Der blev udskrevet en ordreseddel, som blev lagt i systemet. Det blev skrevet ind på computeren med det samme. Der blev bestilt varer hos G3-virksomhed, hvis G1-virksomhed ikke havde varerne på lager. Det var på samme måde med G1-virksomheds øvrige kunder. Pakkeseddel og faktura er det samme. Fakturaen blev udleveret til kunden.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 1, side 153, mail af 7. maj 2013 fra (red. mail fjernet) til (red. mail fjernet) forklarede tiltalte, at mailen er sendt til G1-virksomheds mailadresse. Han er ikke bekendt med mailadressen: (red. mail fjernet). Han så ikke, hvor ordrerne kom fra.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 1, side 331 og 333, søgning på (red. mail fjernet) og NHs (red. navn fjernet) profil forklarede tiltalte, at det er NH. NH har arbejdet som konsulent for G1-virksomhed. Konsulentarbejdet bestod i at tale med kunder og skaffe nye kunder. Han ved ikke om, det er NH, der har sendt mailen af 7. maj 2013. NH har været med ham hos G7- virksomhed. Det var blandt andet for at hjælpe ham med sproget. Han er ikke bekendt med, at NH havde yderligere at gøre med G7-virksomhed.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 1, side 151, faktura fra G3-virksomhed med leveringsdato den 10. maj 2013 forklarede tiltalte, at der løbende kom varer fra G3-virksomhed. Han kan ikke se, om det er de samme varer, som er bestilt den 7. maj 2013.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 1, side 147, ordreseddel med leveringsdato den 10. maj 2013 forklarede tiltalte, at ordresedlen blev en faktura, hvis G1-virksomhed havde varerne på lager. Hvis varerne ikke var på lager, blev de bestilt hos G3-virksomhed. G1-virksomhed har et stort lager, og de ældste varer bliver solgt først. Der som udgangspunkt tre måneders holdbarhed på varerne.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 1, side 151, faktura fra G3-virksomhed med leveringsdato den 10. maj 2013 forklarede tiltalte, at de havde en literaftale med G3-virksomhed. Når der blev handlet for et stort beløb, fik de større rabatter. F.eks. fik de 5 paller uden beregning, hvis de bestilte 32 paller. Han valgte ofte G5-virksomhed uden beregning, da der er mest indtjening på dem. Den reelle indkøbspris var derfor lavere. I starten gav de 159 kr. for en kasse G4-virksomhed og havde en fortjeneste på 15 kr. Fortjenesten steg senere til 60 kr. Det, som han solgte til Tyskland, tjente han ikke meget på, men på grund af rabatterne fik han en højere fortjeneste på det, der blev solgt i Danmark.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 1, side 147 og 151, ordreseddel med leveringsdato den 10. maj 2013 og faktura fra G3-virksomhed med leveringsdato den 10. maj 2013 forklarede tiltalte, at det ikke er helt de samme varer. Der er f.eks. ingen G8-virksomhed på fakturaen fra G3-virksomhed. G1-virksomhed havde et varelager, og der blev løbende leveret varer fra G3-virksomhed. Det kan derfor godt passe, at der blev leveret G8-virksomhed den 8. maj 2013.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 1, side 154 og 155, faktura af 3. august 2012 fra G1-virksomhed og mail af 31. juli 2012 fra (red. mail fjernet) forklarede tiltalte, at det kan være NH har optalt lageret og derfor har sendt mailen. Det kan være varer som manglede på lageret. Der fulgte et ledsagedokument med fakturaen til G7- virksomhed. Fakturaen er nogle gange sendt på fax til G7- virksomhed. Det var for at orientere om prisen.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 969 og 970, mail af 6. juni 2011 fra KG, G1-virksomhed til G7-virksomhed cc: (red. mail fjernet), (red. mail fjernet) vedhæftet faktura.

forklarede tiltalte, at det er en faktura, der er sendt til G7- virksomhed. Han ved ikke, hvorfor der blev sendt kopi af mailen til (red. mail fjernet) og (red. mail fjernet). Han kender ikke disse mailadresser. Der var ikke aftalt, at fakturaerne skulle sendes i kopi til andre.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 973 og 974, mail af 26. juli 2011 fra (red. mail fjernet) til (red. mail fjernet) og (red. mail fjernet) vedhæftet faktura forklarede tiltalte, at varerne sikkert blev afhentet hos dem den 28. juli 2011. Han kan ikke huske, at han har set mailen. KG var ansat som kontormedarbejder hos G1-virksomhed. Han ved ikke, hvorfor KG eller NS har sendt en kopi til (red. mail fjernet). Han kan ikke huske, at han har bedt dem sende en kopi af mailen.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 2, side 724 og 725, mail af 16. november 2013 fra G7- virksomhed til G1-virksomhed cc. (red. tekst fjernet) vedhæftet bestellung forklarede tiltalte, at mailen er sendt med kopi til hans arbejdsmail. Det må være noget, som G7- virksomhed har bestilt. Han ved ikke hvorfor, der er angivet priser i bestillingen. Han har givet MD en prisliste. Priserne blev beregnet ud fra, hvad han kunne sælge varerne til hos G7- virksomhed. Det er ikke G7- virksomhed, der har fastsat priserne. MD har spurgt, hvilken pris G1-virksomhed kunne levere varerne til. Han har derefter sendt en prisliste til G7- virksomhed. MD har engang imellem spurgt om, han kunne få varerne til en lavere pris, men det afhang af G3-virksomheds priser. Priserne blev fastsat efter indkøbspris og ikke dækningsbidrag. I forhold til leveringerne i Tyskland, var der ikke mange omkostninger udover udgiften til transport. G1-virksomhed havde uanset leveringerne til Tyskland lønudgiften til de ansatte i selskabet. G1-virksomhed fik højere rabat og ikke yderligere udgifter ved at sælge til G7- virksomhed. Han går ud fra, at G7- virksomhed videresolgte varerne, der blev købt ved G1-virksomhed, men det er ikke noget, som han har talt med MD om.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 1, side 242 og 243 fakturaer fra G1-virksomhed til G7- virksomhed med leveringsdato den 5. december 2014 forklarede tiltalte, at det første er en faktura og det andet er en pakkeseddel, som anvendes til at pakke varerne på lageret.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 1, side 244, faktura af 6. december 2014 fra G7-virksomhed til G9-virksomhed forklarede tiltalte, at han ikke er bekendt med, hvordan G7- virksomhed udfærdigede sine fakturaer. Han kender ikke til sagsgangen ved G7- virksomhed. Han kender umiddelbart ikke noget til G7- virksomheds kunder. Han hjalp ikke MD med at finde kunder.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 2, side 712, mail af 24. august 2012 fra G7- virksomhed til (red. tekst fjernet) forklarede tiltalte, at han ikke tror, at han har set mailen før. Han har ikke sendt et registreringsbevis til G7- virksomhed. G1-virksomhed har ikke betalt tysk øl-skat. Der er kun betalt dansk øl-skat.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 2, side 716, mail af 10. august 2012 fra G7- virksomhed til (red. tekst fjernet) cc. (red. mail fjernet) forklarede tiltalte, at han ikke kan huske denne mail. Han har ikke udleveret momsnumre eller sendt momsoplysninger til G7- virksomhed. Han ved ikke, hvorfor (red. mail fjernet) er sat på cc. Det siger ham intet, at der skulle bruges et momsnummer. Det er ikke noget, som han har drøftet med MD.

Tiltalte blev foreholdt:

• ekstrakt, side 532, faktura af 20. januar 2012 fra G7- virksomhed til G10-virksomhed forklarede tiltalte, at han ikke kender selskabet G10-virksomhed.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 2, side 654, køretøjshistorik fra SKAT vedrørende (red. bilmærke fjernet) forklarede tiltalte, at det er en bil, som han har købt. Han kan ikke huske, hvem han købte bilen af. Han ved ikke, hvem UH er.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 2, side 737, mail af 7. maj 2014 fra G7- virksomhed til G1-virksomhed og (red. tekst fjernet), cc. (red. mail fjernet) forklarede tiltalte, at han ikke har set mailen før. Han ved ikke, hvad "exchange rate" er. Han kan ikke huske, at han har drøftet omvekslingskurs med MD. Han har betalte differencen, hvis der var fejl på en faktura, eller en varer var gået i stykker.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 2, side 741, mail af 8. april 2013 fra G7- virksomhed til G1-virksomhed og (red. tekst fjernet) forklarede tiltalte, at "plato" er ølafgiften i Tyskland. Han vil tro, at det var oplysninger, som MD skulle bruge for at kunne beregne G7-virksomheds salgspris. Han kan ikke huske mailen. G1-virksomhed var begyndt at få produceret (red. tekst fjernet). Han var interesseret i at høre om, MD kendte nogle, der kunne tappe det. Det var muligvis i 2013.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 2, side 751, Plato vedrørende øl til Tyskland forklarede tiltalte, at det er de tal, som han fik oplyst fra G3-virksomhed. De tyske myndigheder ville have, at plato-tallene var anført på fakturaerne. Plato-tallene viser, hvor stærkt øllet er. Jo højere alkoholprocent, jo højere er plato tallet.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 1, side 110, håndskreven seddel forklarede tiltalte, at det ikke er ham, der har skrevet den. Den kan muligvis være skrevet af KG eller PN. Han kan forestille sig, at det var en liste, som han har bedt om. Størrelsen af literrabatten afhænger af, hvor meget man køber og er forskellige i forhold til de enkelte produkter. "UB" må være uden beregning, og beløbet på 18,41 kr. må være omregnet i forhold til paller, der blev modtaget uden beregning. Der er fratrukket pant uden moms. Beløbet på162,42 kr. er nettoomkostningen på en vare til Tyskland fratrukket rabat og pant. Han kan ikke se, at der står listepris på sedlen. Han vil tro, at beløbet på 267 kr. er listeprisen til G1-virksomheds danske kunder. G7-virksomheds pris fremgår af de enkelte fakturaer. Beløbet på 104,55 kr. er prisforskellen på salg af produktet i Tyskland og Danmark.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 1, side 119, håndskreven seddel forklarede tiltalte, at det er samme fremgangsmåde, som den anden håndskreven seddel, side 110. Han har set beregningerne og ved, at PN på et tidspunkt stod for dem.

G1-virksomhed anvendte G11-virksomhed som transportør. T2 ejer flyttefirmaet. Han har kendt T2 i 20 år, da de tidligere har kørt sammen for G3-virksomhed. G1-virksomhed havde aftalt en fast pris med T2 for kørslerne til Tyskland, og der blev løbende afregnet. Det var ham, der havde dialogen om kørslerne med T2. T2 kom ofte forbi G1-virksomhed og fik opgaverne, når ordrerne kom. Han kan ikke huske, om T2 har kørt med andet for G1-virksomhed i 2011-2014. Det var forskelligt, hvordan bilen blev læsset. Nogle gange blev bilen læsset om aftenen, hvorefter T2 hentede bilen dagen efter. Han ved, at varerne kom til Tyskland, idet G7- virksomhed har betalt for varerne, og han har talt med MD. Han har været ved G7- virksomhed 10-12 gange, hvor han har set varerne.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 2, side 466, mail af 2. januar 2014 fra G12-virksomhed til (red. mail fjernet) og (red. mail fjernet) vedhæftet fil, side 468, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, at han har fået en mail med oplysninger om G13-virksomhed. Han ved ikke, hvem mailadressen (red. tekst fjernet) tilhører.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 2, side 480, mail af 7. januar 2014 fra G1-virksomhed til (red. tekst fjernet) forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvem der har videresendt mailen. Han kan ikke huske, om han har efterspurgt materialet.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 2, side 473, mail af 7. Januar 2014 fra G12-virksomhed til G1-virksomhed forklarede tiltalte, at det godt kan være, at han har efterspurgt oplysninger om G13-virksomhed, men han kan ikke huske det.

..."

Af retsbogen for den 24. august 2018 fremgår:

"...

Adspurgt af advokat NE forklarede tiltalte, T1, at hans forældre startede firmaet i 1963. I starten handlede de med kul og brændsel, men udvidede varesortimentet i 1984 til handel med øl og vand. Det var på det tidspunkt, at han kom ind i firmaet. Han var omkring 20 år. G1-virksomhed hed tidligere (red. navn fjernet) og (red. navn fjernet). I forbindelse med øl-konflikten i 1988 nedlagde de ansatte på G3-virksomhed arbejdet. G1-virksomheds folk kunne ikke strejke, da der var tegnet overenskomst. G1-virksomhed blev derfor hyret til at køre øl og vand for G3-virksomhed. I starten af 2004 havde G1-virksomhed 8 biler, 20 ansatte og leverede til øl og vand til private arrangementer og værtshuse mv.

G1-virksomhed blev også fadølsleverandør for G3-virksomhed. G3-virksomheds bryggeri ligger i Y3-by, og G3-virksomhed har et depot i Y4-by. Det er fra depotet, at G3-virksomhed leverer varerne til G1-virksomhed. G3-virksomhed har en nøgle til G1-virksomheds lager. G1-virksomhed har en lagerbeholdning på ca. 10 mio. kr. Præsalg er præsentationssalg. I 1988 -2004 fik de 14 kr. i rabat per kasse, hvis de indkøbte 32 paller svarende til ca. 1.440 kasser. Der var 45 kasser på en palle på det tidspunkt. Det blev sidenhen ændret til 30 kasser på en palle. Fra 2010/2011 fik de fast fik 5 paller uden beregning ved køb af 32 paller. Der blev også indkøbt øl ved G14-virksomhed år tilbage, da det var billigere. Det var muligt at købe 4-6 kasser per gang, men de hentede ad flere gange. Det blev bemærket af G3-virksomhed.

Han kan hverken tale tysk eller engelsk, men godt kan forstå noget af det. Hvis der blev ringet fra udlandet, var der ansatte i firmaet, der kunne tale tysk og engelsk. Han havde tidligere beskæftiget sig med eksport af øl, da han fik kontakt med G7- virksomhed. Han tror, at MD sendte ham en mail. Han kendte ikke MD i forvejen. Han tog til G7-virksomhed i Y5- by, da MD ville have et møde. G7- virksomhed efterspurgte det første år sodavand og herefter også øl. De tyske myndigheder stemplede papirerne. Det var toldstempler og bekræftelse på, at varerne var kommet til Tyskland. De danske myndigheder har efterspurgt toldpapirerne og fakturaerne, hvilket blev udleveret i forbindelse med en kontrol på G1-virksomhed. G7- virksomhed betalte for alle leverancerne. Der var ansatte, der tog imod ordrerne. De varer, der ikke var på lager, blev bestilt. G1-virksomhed har et pluklager, hvor de ældste varer tages først. Når en ordre til G7- virksomhed var pakket, blev varerne læsset på T2s bil. T2s bil har en forvogn og en hænger. En almindelig vogn kan køre med 18 paller, men T2s bil kunne have 35 paller. Varerne blev læsset af T2, JF eller NA. Han kan køre truck og hjalp nogle gange med at læsse varerne på T2s bil. Det tog ca. 30 minutter for to personer at læsse 30-35 paller. Der var en person til at køre truck, og en person på vognen til at tage imod pallerne. Det er muligt at anvende en elvogn i stedet for en truck, men det vil tage for lang tid at læsse en vogn uden hjælpemidler. Han så T2s bil, når den kørte fra G1-virksomhed, og G1-virksomhed modtog betaling for varerne. Det kunne tage et par bankdage. I starten leverede G1-virksomhed til G7- virksomhed en gang om ugen. Efter et års tid var det 2- 3 gange om ugen. Der har også været 4 leverancer på en uge.

G1-virksomhed havde ikke problemer med at få betaling fra G7- virksomhed. Betalingerne blev afstemt af ID og (red. navn fjernet).

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at i 2011 - 2014 svarede pallerne, som G1-virksomhed fik uden beregning, til ca. 30-35.000 kr. ved en ordre på 200.000 kr. I starten fik G1-virksomhed 15 kr. i rabat pr. kasse, men blev senere til 60 kr. i rabat pr. kasse.

G7- virksomhed efterspurgte kun sodavand i starten og senere øl. G7- virksomhed har købt sodavand i hele den periode, som de har handlet sammen.

Han gik ud fra, at det tyske stempel betød, at G7- virksomhed havde fået varerne. Han ved ikke, om G7- virksomhed har betalt afgift af varerne. Han opfattede stemplet som, at G7-virksomhed havde fået varerne. Han ved ikke, hvor G7- virksomhed har solgt varerne henne. På et tidspunkt efterspurgte G7- virksomhed mindre, men han ved ikke hvorfor. Det var ikke noget, som han talte med MD om.

Han har købt tappet fadøl hos G7- virksomhed. Han tror, det var et års tid efter, at G1-virksomhed begyndte at levere til G7- virksomhed. Det blev sendt afsted med vognmænd blandt andet G15-virksomhed. T2 havde også tomme fustager med til G7- virksomhed en gang i mellem. Der kunne være 20 liter i en fustage og 15 fustager på en palle. De tomme fustager blev kørt til G7- virksomhed i Y5- by, hvor fustagerne blev fyldt og derefter kørt tilbage til Danmark. T2 kørte i sin egen bil til Y5- by.

KG var ansat i G1-virksomhed og hedder KG til efternavn. UH var ansat som konsulent i G1-virksomhed og skulle skaffe kunder.

Adspurgt af advokat OH forklarede tiltalte, at UH kan have taget imod ordrer i G1-virksomhed og sendt dem videre, hvis han har taget telefonen. Det kan være derfor, at NHs mail står på noget af mailkorrespondancen.

Han har kendt T2 siden 1988. Han har ikke haft sagt til T2, at han ikke må bruge underleverandører. Det er ikke noget, som de har talt om. Han har tillid til T2 og aldrig modtaget klager over, at varerne ikke er kommet frem til G7- virksomhed. G1-virksomhed købte primært varerne hos G3-virksomhed, men i starten blev der også handlet ved PS. Der blev også indkøbt varer i G14-virksomhed, når der var tilbud. Der er normalt 90 dåser på en palle, men der var plads til et ekstra lag oven på pallerne, når bilen var læsset.

Forevist:

• ekstrakt, side 1138, foto dateret 12. november 2013 forklarede tiltalte, at der kan læsses ca. 1-2 lag mere på. Det er afhængigt af, om, det er ½ eller 1½ liters flasker. Han kan ikke se, hvad der er læsset på bilen, da der er plastik omkring varerne. Billedet er taget ved G7- virksomhed.

Forevist:

• ekstrakt, side 1137, foto dateret 25. november 2013 forklarede tiltalte, at billedet er taget ved G7- virksomhed. Det er G7- virksomheds biler man kan se i baggrunden.

Forevist:

• ekstrakt, side 1134, foto dateret 11. december 2013 og side 1135, foto dateret 12. december 2013 forklarede tiltalte, at billederne er taget hos G7- virksomhed. Det er tiltaltes fustager, der er på trucken, som man kan se på billedet fra den 11. december 2013. G1-virksomheds truck kunne tage en palle ad gange. Den, der kan ses på billedet, kan tage to paller ad gangen. Det var derfor hurtigere at læsse med denne.

Han talte ikke med T2 om, at der skulle søges om refusion af afgift. De talte om, hvordan turen til G7- virksomhed var gået. T2 havde ikke noget af gøre med afgifterne. Han viste ikke T2 G1-virksomheds ansøgninger til SKAT.

Han så ikke alle indgående mails til G1-virksomhed.

Forevist:

• ekstrakt, side 794, foto dateret 12. november 2013 forklarede tiltalte, at det ligner G7- virksomheds lager, og nogle af varerne ligner varer fra G1-virksomhed.

Forevist:

• ekstrakt, side 792, foto dateret 12. november 2013 forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvem personen på billedet er, men det er T2s bil.

MD fortalte ham, at de danske og tyske myndigheder havde været på kontrol ved G7- virksomhed et par gange.

..."

Af retsbogen for den 16. Januar 2019 fremgår:

"...

T1 forklarede, at de tyske myndigheder ligeledes havde stemplet ledsagedokumenterne, da det var et krav for at få refunderet afgifterne. Han har udleveret disse bilag til SKAT.

T1 forklarede videre, at SKAT på et tidspunkt tilbageholdte ca. 4 mio. kr., da SKAT ikke ville udbetale refusion, hvis ledsagedokumenterne ikke forelå. Han afleverede derefter ledsagedokumenterne til SKAT og fik udbetalt pengene. Da han i sin tid startede med at eksportere sodavand, interesserede SKAT sig ikke for ledsagedokumenterne.

..."

Af retsbogen for den 22. januar 2019 fremgår:

"...

T1 forklarede, at det kan skyldes en indtastningsfejl, hvis der er uoverensstemmelse mellem leveringsdato og fakturadato. Det kan også skyldes, at han har modtaget bestillingen en dag, hvor han ikke har været på fabrikken, og at oplysningerne derfor blev indtastet en anden dag. Fakturadatoen påføres automatisk i systemet den dag, hvor bestillingen indtastes, medmindre datoen ændres manuelt.

Der kan være forskel på fakturadatoen og underskriftsdatoen på ledsagedokumentet. F.eks. som det ses på side 653 forenklet ledsagedokument vedrørende fakturanummer 31834, hvoraf fremgår, at han har underskrevet ledsagedokumentet den 11. november 2013, og fakturadatoen er den 14. november 2013. Det kan skyldes, at han har underskrevet ledsagedokumentet en dag, hvor han har været på kontorer eller en dag, hvor en medarbejder har udfærdiget papirerne. Fakturadatoen er den dag, hvor varerne gerne skulle leveres til G7- virksomhed, og kan derfor være senere end underskriftsdatoen.

Han ved ikke, hvorfor der f.eks. på ledsagedokumentet på side 700 er anført en supplerende bemærkning om, at varerne er anmeldt Januar 2014 og modtaget den 18. december 2013. SKAT oplyste på et tidspunkt, at det ikke var nødvendigt, at ledsagedokumentets punkt A var toldstempelet. SKAT meddelte dog senere - omkring det tidspunkt, hvor SKAT tilbageholdte ca. 4 mio. kr., at ledsagedokumenterne skulle have et toldstempel. Det var i forhold til, om de tyske afgifter var betalt. Da der var betalt afgift i Tyskland, blev nogle af ledsagedokumenterne efterfølgende påført toldstempler.

..."

Af retsbogen for den 28. oktober 2019 fremgår:

"...

T1 forklarede, at han formoder, at det er ham, man kan høre på den sidste afspilning. Det kan godt være, at den anden man kan høre, var UH. Telefonnummeret (red. tekst fjernet) siger ham ikke noget. Han kan ikke huske samtalen. Der var problemer i hans virksomhed hver dag. Det kunne være en kunde, som ikke havde fået sine varer mv. Han kan ikke huske, at der var problemer med G7- virksomhed.

Foreholdt:

• bilag 52-05-27-100-004, mail af 12. december 2014, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske mailen. Han ved ikke, hvorfor ordrerne den 10. og 11. december blev annulleret.

NH var ansat i G1-virksomhed som sælger. NH har været sammen med ham hos G7- virksomhed, da de skulle have gang tapning af fadøl.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 2, side 755 A, fotos, forklarede tiltalte, at det er NH, som man kan se på billedet sammen med ham ved G7- virksomhed. De skulle derned for at have fat i noget hvede-øl. MD var der også.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 1, side 240, søgning på G9-virksomhed, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, om der blev foretaget en søgning, mens han var hos G7- virksomhed. Han har ikke søgt på G9-virksomhed. G9-virksomhed siger ham ikke noget.

Han fik oprindeligt præsalgsrabatter ved G3-virksomhed, men fik en fordobling af rabatter, da han begyndte at sælge til G7- virksomhed og derfor købte mere ved G3-virksomhed. Det fremgår også af regnskabet, at der kom en større indtjening, og han har ikke haft noget tab på G7- virksomhed.

..."

Af retsbogen for den 24. august 2018 fremgår:

"...

Tiltalte, T2, forklarede, at han er ejer og direktør i G11-virksomhed. Han har været selvstændig siden 1983, og G11-virksomhed blev oprettet i 2000. Der står (red. tekst fjernet) på hans biler, da han har en andel i (red. tekst fjernet) og får ture herfra, hvis han ikke selv har opgaver. G11-virksomhed fakturerer for egne opgaver, mens (red. tekst fjernet) fakturerer for de opgaver, han får gennem (red. tekst fjernet). Han har arbejdet sammen med G1-virksomhed og T1 siden 1988-1989. Deres samarbejde startede ved, at G3-virksomhed under øl-konflikten bad ham hente et læs hos T1. Herefter har de løbende arbejdet sammen. Han har f.eks. hentet øl for T1 i G14-virksomhed.

Han blev på et tidspunkt kontaktet af T1, der ville høre om, han var interesseret i at køre 1-2 læs til Y5-by. Han havde hørt, at der var transportører, der fik problemer med kørsler til udlandet, men T1 sagde, at alt gik efter bogen, og at der var ledsagedokumenter. Han gik derfor med til at tage turene. Han fik udleveret 2-3 kopier af ledsagerdokumenterne ved hvert læs. Han afleverede ledsagedokumenterne ved G7- virksomhed. Det var enten til MD eller en af kontordamerne. Han drak kaffe på kontoret hos G7-virksomhed, inden han kørte retur til Danmark. Der var tre kvinder på kontoret ved G7- virksomhed. Han kan ikke huske navnene på dem, men der var en ældre kvinde, der kunne tale lidt dansk, MDs kone og en yngre kvinde.

Han blev kontaktet telefonisk eller det blev aftalt, når han var ved G1-virksomhed for at læsse vognen, hvornår han havde næste tur til Tyskland. Han så ikke ingen ordrer fra G7- virksomhed. Han lagde ikke mærke til, hvilket læs det vedrørte. Det blev stemplet af G7- virksomhed, at varerne var modtaget. Han kan ikke huske om, der var et toldstempel. Han gik mest op i, at det blev stemplet af G7- virksomhed. Han fik et ledsagerdokument med retur i et chartek og afleverede papirerne til G1-virksomhed. Han tog en fast pris for kørslerne til Tyskland, som han fakturerede til G1-virksomhed. Han kørte til Tyskland for G1-virksomhed i 2011 - 2014. Der var dog en periode på tre måneder i, hvor han ikke kørte. Det var omkring februar 2013, hvor han var til afhøring. Han ved ikke, om der var andre, der kørte til Tyskland for G1-virksomhed i den periode. Han fik oplyst af T1, at der ikke var kørsler på det tidspunkt.

Det var måske i løbet af 2013, at han begyndte at få fustager med retur, når han havde læsset vognen hos G7- virksomhed. Han fik kun fustager, når han havde en tur til G7- virksomhed. Det var ikke en særskilt opgave. De tomme fustager var læsset ovenpå varerne til G7- virksomhed. Fustagerne fyldte ikke ret meget, og der kunne sagtens være op til to paller fustager i bilen sammen med læsset til G7- virksomhed. Der var 5-8 fustager på en palle.

Forevist:

• ekstrakt, side 791, foto dateret 12. november 2013

forklarede tiltalte, at det var den bil, som han kørte i til Tyskland. Det kan været, at han har brugt sin flyttebil, hvis den anden har været på værksted. De to biler er næsten magen til hinanden og har ens mærkater på. Han købte flyttebilen i 2013 eller 2014. Han har haft 4-5 flyttebiler i samme størrelse. Bilen på billedet var registreret som vogn 103 hos (red. tekst fjernet). Det var den bil, som han kørte i til Y5- by. Der var en G13-virksomhed aftale på bilen, men det var der også på vogn nr. 503. Vogn nr. 503 er hovednummeret i (red. tekst fjernet). Vogn 103 kunne lovligt læsses med 13-14 tons (18 paller) i forvognen og 16 tons (17 paller) i hængeren. Han hentede varerne til G7- virksomhed på Y5 - adresse Det var enten T1 eller NA, der udleverede varerne til ham. Bilen blev pakket i fællesskab. Hvis kan kom om morgenen hjalp han til med at læsse bilen. Den var læsset for ham, hvis han kom med bilen dagen før, han skulle køre. Det tog ca. 30 minutter at læsse bilen, hvis man var to personer til det. Han havde en el-løftevogn, der fast var med i bilen. Der kunne være en ½ palle mindre med i bilen, når el-løftevognen stod der. Det var enten T1 eller (red. navn fjernet), der udleverede ledsagedokumenterne til ham.

Det tog lidt over 4 timer at køre til G7- virksomhed fra G1-virksomhed og med pauser mv. ca. 5-6 timer. Det var det samme retur. Han tog normalt sin pause på 45 minutter, mens han var ved G7- virksomhed, da han skal holde pause efter 4 ½ times kørsel. Han kørte som regel selv med varerne til G7-virksomhed. Varerne blev altid leveret ved G7- virksomhed. Han brugte underleverandører, hvis han havde en anden kørsel. Han ringede til en transportmægler og aftalte telefonisk, hvor bilerne skulle mødes. Underleverandøren fik varerne over i sin bil og udleveret ledsagedokumenterne. Underleverandøren kørte derefter i tiltaltes navn. Han tog vedkommendes ord på, at varerne blev afleveret. Der blev ikke oprettet skriftlige aftaler eller fakturaer på kørslerne. Han betalte selv chaufførerne. Der er ingen udgiftsbilag på det. Han gjorde det for at få en ekstra tur og tjene mere. Han tjekkede, at varerne blev leveret i Tyskland. Det var en rumænsk transportmægler, som han anvendte. Den pågældende mægler var ansat i et dansk speditørfirma i Rumænien. Han mødtes med chaufførerne på rastepladser mv., hvor bilernes bagender kunne holde mod hinanden. Han fortalte ikke T1, at han nogle gange anvendte underleverandører, da T1 i givet fald ville haft turene til en billigere pris.

Han kørte til Y6-by, når han havde omlæsset varerne til en underleverandører. (red. tekst fjernet) havde oplyst, at der manglede lastbiler, og han ville forsøge at opbygge en forretning mellem Fyn og Sjælland. Han vidste nogle gange, at der var en opgave til ham, men ikke altid. Han fik opgaverne af, der hedder NG. Han tog både store og små opgaver. Der var en vognmand i Y6-by, der blev sur på ham, da han mente, at tiltalte tog ture fra ham.

Det var som regel MD eller PD, der hjalp ham med at aflæsse varerne ved G7- virksomhed. Varerne blev sat på G7- virksomheds lager. Han havde været ved G7- virksomhed for en anden virksomhed før, han kørte til G7- virksomhed for G1-virksomhed. Han kendte derfor G7- virksomhed fra tidligere. MD har nogle gange spurgt ham, om han ville have en kørsel retur. Det var ikke noget, som han vidste på forhånd. Det blev aftalt, når han var ved G7- virksomhed. Det var paller magen til dem, som han havde leveret, men han ved ikke, om det var det samme læs, der blev kørt retur. Det var i plastik og han kunne ikke se, hvilke varer det var. Han har leveret varer for G7- virksomhed ved Y7-område. Der var en lastbil, der hentede varerne. Det stod på ledsagedokumenterne, at det var til firmaer, der hed "(red. navn fjernet)" og "(red. navn fjernet)". Han havde ingen kontakt- oplysninger på dem, der skulle hente varerne. Han fik bare oplyst, at der kom en og hentede varerne ved Y7-område. Han tror, at MD ringede og fortalte personen, hvornår han kørte fra Y5- by. Han havde ikke selv kontakt med nogen. Han har kørte for G7-virksomhed 10-15 gange. Han ved ikke om, det var de samme personer, som hentede varerne hver gang, men de mødtes altid det samme sted. Y7-område er et stort industriområde. Han kender ikke selskabernes adresser.

Adspurgt af advokat OH forklarede tiltalte, T2, at han startede med at køre for G3-virksomhed med sit tidligere firma. Han havde dengang to biler og underleverandører. I dag har han sine egne kunder og får kunder via (red. tekst fjernet), som ikke har egne biler. Han er ikke bekendt med, at han ikke må køre på Fyn, når han er tilknyttet (red. tekst fjernet). Der var en vognmand, OD, der var sur på ham. Han har ikke haft verbale sammenstød med OD. Han fik ture fra fynske vognmænd, der var tilknyttet (red. tekst fjernet) og som ringede direkte til ham. I starten af 2011 havde han ikke mange ture, hvorfor der var en del spildtid. Han fik flere ture i 2012-2015. Han kan ikke huske, hvornår OD blev sur på ham.

Han kørte som regel selv for G1-virksomhed, hvis han var forhindret, kørte hans søn, ZJ, for ham. Det var som regel T1, JF og NA, der hjalp med at læsse bil ved G1-virksomhed. Der var engang imellem andre, der hjalp til.

Han begyndte at bruge underleverandører, da han kunne se, at han kunne tjene ekstra penge på ture fra Fyn. Han kontaktede i starten af 2012 en transportmægler. Det var via en hjemmeside, han havde fundet på nettet. Han kan ikke huske, hvad den hed, men det kan godt passe, at han har brugt en hjemmeside, der hedder (red. hjemmeside fjernet). Han ringede til dem, når han skulle bruge en chauffør. Han mødtes med chaufførerne forskellige steder på Fyn.

I Tyskland havde han kontakt med MD og PD. Han mener, at MD tog billeder for at kunne dokumenteret, at varerne var komme til Tyskland. PD hjalp med at læsse af, hvis MD var forhindret. G7- virksomhed havde et andet lager i Y5- by, hvor han har været, men han kan ikke huske om, det var i samme periode. Det var typisk G7- virksomheds hovedsæde, som han kørte til. Han er ikke blevet stoppet ved tolden eller talt med toldmyndighederne. Han har ikke talt med MD om told. Han tjekkede ikke, hvad der blev pakket og læsset på bilen. Han har ikke talt med T1 om afgifter. Han kender ikke moms- og afgiftsreglerne.

Han har betalt underleverandørerne sort. Det var derfor, at der ikke blev udfærdiget udgiftsbilag. Han kendte MD før, at han begyndte at køre til Tyskland for G1-virksomhed, da han tidligere har hentet varer ved G7- virksomhed. Han kørte altid med fuldt læs, når han skulle til G7- virksomhed.

Han kender NH, da de i 2007-2008 havde lager ved siden af hinanden. Han har set NH ude ved G1-virksomhed. Han kørt med småopgaver for NHs firma - både før og efter turene til G7- virksomhed.

Han ved ikke, hvor mange returkørsler han foretog for G7- virksomhed til Y7-område. Det var i en afgrænset periode. Det var MD, der gav ham opgaven. Han har ikke talt med personer fra (red. navn fjernet) og (red. navn fjernet). Han fik kontant betaling, når varerne blev aflæsset i Y7-område.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at NHs firma hed (red. navn fjernet).

ZJ kørte ca. 50 gange til Y5- by. Det var den samme rumænske transportmægler, som han anvendte hver gang.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 2, side 643, brev til G11-virksomhed fra G16-virksomhed forklarede tiltalte, at han tror UV ejede selskabet "G16-virksomhed ". Det var UV, som han ringede til. UV fandt biler til ham. Bilerne havde ikke logo på. Der er gennemgang mellem anhængerne på bilerne.

Adspurgt af advokat OH forklarede tiltalte, at han ikke ved, om UV var den reelle ejer af G16-virksomhed. UV sagde i starten af 2011, at han havde sådan et firma.

..."

Af retsbogen for den 31. august 2018 fremgår:

"...

Tiltalte, T2, afgav forklaring og blev foreholdt:

• mappe 1 faktura/ledsagedok. 2011/2012, side 78, forenklet ledsagedokument af 13. Januar 2012,

hertil forklarede tiltalte, at det var et dokument, som han fik udleveret sammen med varerne fra G1-virksomhed. Han tjekkede generelt ikke datoerne, da han gik ud fra, at oplysningerne på dokumenterne var korrekte, når han modtog dem. Han havde en gang tidligere kørt med et ledsagedokument. Det var måske i 2008, hvor han havde kørt sodavand/vand over grænsen. Han anvendte ikke denne type dokumenter ved kørsler i Danmark. Han anser det for at være et fragtbrev, som modtager og afsender skal bruge til at sikre, at varerne er afsendt og modtaget.

Når der foreligger bonkørsler fra (red. tekst fjernet), er det ikke et udtryk for, at der ikke har været kørsler til G7- virksomhed de dage, idet han nogle gange overlod turene til G7- virksomhed til underleverandører. Han var forsikret gennem (red. tekst fjernet), og der blev ikke tegnet en særskilt forsikring for underleverandørerne. Underleverandørerne fik udleveret ledsagedokumenterne og kørte til Tyskland i hans navn. Varerne blev omlæsset til underleverandørerne enten på vej til Y6-by eller i nærheden af Y6-by. Det skete på en rasteplads på den vestgående motorvej eller i industriområder på Fyn. Rastepladsen ligger ca. 15 km fra broen.

Han kørte ikke for (red. tekst fjernet) i Y6-by i hele perioden fra 2011 til 2014. Han blev telefonisk kontaktet, hvis der var opgaver. Der kan have været ad-hoc opgaver i 2014, men han kan ikke huske det.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 439, bon nr. 543736, forklarede tiltalte, at bonkørslerne for (red. tekst fjernet) ikke altid så ud på denne måde. Det var kun, hvis det var en "a conto kunde". I andre tilfælde blev der faktureret eller betalt kontant. En "a conto kunde" havde et kontonummer. I dette tilfælde kontonummer (red. nr. fjernet). Han kan ikke umiddelbart huske denne kørsel.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 457, bon nr. 544219, forklarede tiltalte, at han godt kunne have haft disse varer med fra Y10-by sammen med varerne til G7- virksomhed. Han kunne have hentet pakken i Y10-by dagen før og leveret den senere. Han kan ikke se, hvad der blev kørt med.

Det kan ud fra prisen have været en lille pakke, der kunne være på forsædet. Pakken kan også været leveret efter, at han kom fra G7- virksomhed.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 503, bon nr. 0800830 forklarede tiltalte, at det kan have været en stor palle, da der er faktureret 6.000 kr.

Foreholdt:

ekstrakt, side 512, bon nr. 543794, forklarede tiltalte, at han ikke mindes at have kørt fra Y11-by til Y6-by. Han skriver normalt "forvogn og hænger", hvis det er en større varer, som han skal køre med.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 513, bon nr. 785673 forklarede tiltalte, at han ikke kan huske denne kørsel. Ud fra navnet ( red. navn fjernet) kan det være en tandlægestol, som han har kørt med, men han ved det ikke.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 450, bon nr. 543777 forklarede tiltalte, at det var møbelcontainere på 7 m3, hvis lastbilen var tom, kunne han have kørt forbi og hentet det på vej hjem.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 452, bon nr. 543779 forklarede tiltalte, at det er det samme som før, hvis lastbilen var tom, kunne han havde kørt forbi og hentet det på vej hjem.

Forevist:

• tillægsekstrakt 2, side 408, fotomappe vedrørende fakturaer udfundet i T2s bogføringsmateriale, nederste foto side 409 forklarede tiltalte, at det er hans underskrift, der er på kvitteringen. Det var afhentning af øl hos G7- virksomhed, som skulle leveres på Y7-område. Det samme gør sig gældende for de efterfølgende sider. Det er dog ikke alle fakturaer, der dækker over reelle kørsler, idet han udskrev fiktive fakturaer. Han kan ikke huske, hvilke fakturaer som dækker over reelle kørsler, men det er omkring en femtedel af fakturaerne. Resten har han bare skrevet og fået betaling for. Det var dem, der tog imod varerne på Y7-område, der betalte. Han ved ikke, hvad de skulle bruge de ekstra fakturaer til, eller om andre har hentet varer. Han har ikke foretaget andre kørsler for de firmaer. Han sagde bare, hvad han skulle have for en returkørsel og fik den pris.

Forevist:

tillægsekstrakt 2, nederste foto side 412, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, om det er betaling for en kørsel eller en fiktivfaktura.

Forevist:

• tillægsekstrakt 2, øverste foto side 413, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske om der var en returkørsel den dag. Han kan ikke huske, hvilke dage, han har kørt.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 2, side 540 - 530, aftalesedler, hvor afsender er angivet med G7- virksomhed og modtager angivet som (red. navn fjernet) forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, om der blev foretaget en returkørsel fra G7- virksomhed den 2. august 2012. Det burde der have været, hvis aftalesedlen er udskrevet, da aftalesedlen er som et fragtbrev. Han udfærdigede normalt en aftaleseddel, hvis der blev kørt, men han gjorde det ikke altid. Han plejede at få en underskrift på, at varerne var leveret, men der fremgår ingen underskrifter på aftalesedlerne. Det kan være nogle af dem, som han har skrevet på fiktive fakturaer på. Det var, mens han læssede varer af på Y7-område, at han blev spurgt, om han ville lave fiktive faktura. Det var noget, som han ville få betaling for. Han sagde ja, da det var en god forretning. Personen, der spurgte, var mørk i huden. Aftalesedlerne er følgesedler og skulle gerne stemme overens med fakturaerne.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 2, side 565, forenklet ledsagedokument af 20. marts 2012 forklarede tiltalte, at det godt kan være en af de ture, som han har kørt.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 2, side 571, forenklet ledsagedokument af 2. marts 2012 forklarede tiltalte, at han ikke kan huske datoerne. Hvis det hænger sammen med en faktura, kan det være en kørsel, som han har foretaget.

Foreholdt:

tillægsekstrakt 2, side 535, håndskreven seddel forklarede tiltalte, at det ligner hans håndskrift. Han ved ikke, hvad datoerne dækker over. Det kan måske dreje sig om noget transport.

Foreholdt:

• bilag 38-21-03-14 mail af 26. september 2012 fra G12-virksomhed til (red. mail fjernet) vedhæftet bilag 38-21-0316 og tillægsekstrakt 2, side 535, forklarede tiltalte, at det ser ud til at være en mail, som han har sendt til NH. Han ved ikke, om NH havde forbindelse med dem, der hentede varerne på Y7-område. Han kan ikke huske, hvorfor han har sendt mailen til NH, eller om NH skulle betale. Han kan forestille sig, at det havde noget at gøre med returkørslerne. Det kan være en huskeseddel, der viser, hvad han har lavet.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 2, side 533, håndskreven seddel forklarede tiltalte, at det må være en huskeseddel til ham selv. Beløbet på 75.000 kr. kan være betaling for disse datoer, da det svarer til 20 kørsler a 3.750 kr.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 2, side 534, håndskreven seddel forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvad tallene betyder.

Foreholdt:

• mappe 2 faktura/ledsagedok. 2011/2012, side 557, forenklet ledsagedokument vedrørende fakturanummer 25829 forklarede tiltalte, at det kan være kørsler for G1-virksomhed, som fremgår af den håndskrevne seddel, side 534. Det kan være datoer, som han har skrevet ned, hvis T1 har ringet om en kørsel. Fakturanumrene kan være skrevet efterfølgende. Det ser ikke ud til, at det er skrevet med den samme kuglepind.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 2, side 562, frachtbrief/palettenschein forklarede tiltalte, at det ligner hans underskrift. Han kan ikke huske dokumentet, men det ligner noget vedrørende fustager fra G7- virksomhed til G1-virksomhed, som har fyldt 12 paller.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 2, side 527, Tilmeldingsbevis Importør forklarede tiltalte, at det kan være et bevis, man tidligere skulle have for at dokumentere, at den man kørte for var tilmeldt retursystemet.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 2, side 528, forenklet ledsagedokument af 6. juni 2008 forklarede tiltalte, at det ligner hans stempel. Det er hans cvr-nummer. NH var hans kontaktperson hos (red. navn fjernet). Han tror, at dokumentet skulle bruges til pantmærkning, når man hentede vand i Tyskland.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 2, side 466, mail af 2. januar 2014 fra G12-virksomhed til (red.navn fjernet) og G1-virksomhed vedhæftet fil side 468, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvorfor mailen er sendt til G1-virksomhed og (red.navn fjernet). Det kan være, at begge mailadresser er fremkommet, hvis han har trykket på videresend mail. Han sendte normalt ikke til (red.navn fjernet), når han sendte mails til G1-virksomhed.

Han har afregnet for kørslerne fra G1-virksomhed til G7- virksomhed med G1-virksomhed.

Adspurgt af advokat OH forklarede tiltalte, at han har svært ved at forklare om andre personer, da han ikke vil stikke nogen. Han er især bange for folk med anden etnisk baggrund, og at han kommer til at sige noget forkert. Han kender godt NH, som han har set på G1-virksomhed. Han er bekendt med, at NH var involveret i handel med G7- virksomhed.

Foreholdt:

tillægsekstrakt 2, side 466 mail af 2. januar 2014 fra G12-virksomhed til (red.navn fjernet) og G1-virksomhed vedhæftet fil side 468 forklarede tiltalte, at mailen kan være sendt både til (red.navn fjernet) og G1-virksomhed, da NH var ansat som konsulent i G1-virksomhed. Han havde ikke andre mailadresser til NH end mailadressen til (red.navn fjernet). Han genfremsendte normalt mails, hvis han fik oplyst, at mailen ikke var kommet frem i første omgang.

Bilen var ikke læsset fra bund til top, når han kørte fra G1-virksomhed. Der var plads til varer ovenpå pallerne. Han anvendte både danske og udlændinge som underleverandører. De blev betalt "sort".

Han har haft fire andre lastbiler. En af dem havde samme kapacitet som vogn nr. 103. Den anvendte hans søn, ZJ. ZJ kørte for ham, når han selv var forhindret. Vognene havde forskellige numre. Nogle gange skrev han en bon i sit eget vognnummer for en anden bil. Det var for at få dækket udgifterne på bilen. Han betalte pladsleje til (red. tekst fjernet) for alle sine biler.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 439, bon nr. 543736

forklarede tiltalte, at der ikke nødvendigvis blev kørt i vogn nr. 103, selvom det er anført. Han skrev nogle gange vogn nr. 103, selvom det var en anden vogn, der havde kørt turen. Det havde ingen betydning. Han havde også mindre biler på daværende tidspunkt, som blev anvendt til bonkørsler. Han ved ikke, hvor mange ture hans biler kørte om dagen. Der kunne være op til 20 ture dagligt. ZJ kørte også i vogn nr. 103 i årene 2011 - 2014.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 503, bon nr. 0800830

forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, om han har kørt denne tur til Y24-by. Han har ikke kørt alle turene. Priserne blev fastsat efter udbud og efterspørgsel. Der var flere faktorer, der havde betydning for prisfastsættelsen. Nogle betalte mindre, hvis de vidste, at han i forvejen havde en tur samme vej, men volumen og leveringstiden havde også betydning for prisen.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 512, bon nr. 543794

forklarede tiltalte, at han ikke kan huske kørslen. Det kan have været en anden bil end vogn nr. 103, der blev anvendt og en anden, der var chauffør.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 513, bon nr. 785673

forklarede tiltalte, at han ikke kan huske om, det var en tandlægestol, der blev transporteret. Det kan også have været en mindre pakke.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 2, side 408, fotomappe fakturaer udfundet i T2s bogføringsmateriale

forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvilke kørsler han har foretaget fra G7- virksomhed. Returkørslerne blev enten aftalt på forhånd, eller når han var ved G7- virksomhed. Han har talt med UH om returkørslerne. Han ved ikke, hvilken forbindelse personer som tog imod varerne på Y7-område havde til firmaerne (red. navn fjernet) og (red. navn fjernet). Han fik ikke deres navne, og han lavede ingen aftaler med dem. Han blev bare spurgt, om han ville lave fiktive fakturaer. Han ved ikke, hvad fakturaerne skulle bruges til, eller om et andet firma har kørt med returvarer.

Han har leveret varerne fra G1-virksomhed til G7- virksomhed. Varerne blev læsset af hos G7- virksomhed. Han ved ikke, hvad der efterfølgende skete med varerne. Han ved ikke, om det var de samme varer, der blev læsset på hans lastbil, når han havde en returkørslen fra G7- virksomhed.

Han vil gå ud fra, at det var andre varer, der blev læsset på, da det ellers var dumt at læsse varerne af i første omgang. Han ved ikke, om G7- virksomhed havde andre danske leverandører. Det var ikke noget, de talte om.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 2, side 533, 534 og 535, håndskrevne sedler

forklarede tiltalte, at han ofte lavede huskesedler og ikke kan afvise, at han har lavet dem. Han fik ikke altid faktureret sine kunder med det samme, og huskesedlerne kan have noget med det at gøre. Ved returkørslerne fik han pengene udbetalt, når han afleverede varerne. Det var som regel, den chauffør, der modtog varerne, som betalte ham.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 2, side 534, håndskreven seddel

forklarede tiltalte, at det kan være fakturanumre. Det ligner en af hans huskesedler over kørsler.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 2, side 535, håndskreven seddel

forklarede tiltalte, at det godt kan dreje sig om flere firmaer.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 2, side 536, håndskreven seddel

forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvad beløbene i hjørnet relaterer til. Det kan være beløb i forhold til kørsler.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at det tog mellem tre kvarter og en time at af- og pålæsse bilen ved G7- virksomhed. Bilen var fyldt "pallemæssigt" ved returkørslerne fra G7- virksomhed.

..."

Af retsbogen for den 7. september 2018 fremgår:

"...

T2 forklarede, at det er muligt at tage siderne af påhængsvognen til vogn nr. 103. Han betalte pladsleje på Sjælland, og havde førsteret til ture til Sjælland, når han var på Fyn eller Jylland. Det var tilladt at være på (red. tekst fjernet)'s plads i Y6-by.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at han engang imellem har lånt en vogn af VT.

..."

Af retsbogen for den 22. januar 2019 fremgår:

"...

T2 forklarede, at det kan skyldes en skrivefejl, at der f.eks. på fakturaen fra G11-virksomhed side 262 er angivet en leveringsdag den 10. december 2013, da varerne ifølge ledsagedokumentet blev modtaget i Tyskland den 11. december 2013, hvor G11-virksomhed ligeledes havde en udgift til G13-virksomhed. Det samme kan være tilfældet på de efterfølgende fakturaer på side 263-265, der er udskrevet den 23. december 2013.

T2 forklarede, at han ikke har set G1-virksomheds refusionsanmodninger til SKAT.

..."

Af retsbogen for den 6. maj 2019 fremgår:

"...

Advokat OH oplæste fra:

• retsbog af 24. august 2018, side 6, 3. afsnit, 5. linje, hvoraf fremgår:

"Bilen på billedet var registreret som vogn 103 hos (red. tekst fjernet). Det var den bil, som han kørte i til Y5- by hertil forklarede tiltalte, at han også kørte i andre biler udover vogn nr. 103 til Y5- by.

Advokat OH oplæste fra:

• retsbog af 24. august 2018, side 6, sidste afsnit, hvoraf fremgår blandt andet: "Det tog lidt over 4 timer at køre til G7- virksomhed fra G1-virksomhed og med pauser mv. ca. 5-6 timer. Det var det samme retur."

hertil forklarede tiltalte, at turen tur/retur fra Storebæltsbroen inklusiv aflæsning tog ca. 6 timer uden stop. Det kunne nogle gange tage længere tid og andre gange kortere tid.

Advokat OH oplæste fra:

• retsbog af 24. august 2018, side 6, sidste afsnit, hvoraf fremgår: "Den pågældende mægler var ansat i et dansk speditørfirma i Rumænien."

hertil forklarede tiltalte, at mægleren var ansat i et dansk speditørfirma i Y12 -by. Mægleren fik senere sit eget speditørfirma i Rumænien.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvad firmaet i Y12 -by hed.

Advokat OH oplæste fra:

• retsbog af 31. august 2018, side 1, første afsnit, hvoraf fremgår, at han efter at være foreholdt mappe 1 faktura/ledsagedok 2011/2012, side 78 forenklet ledsagedokument af 13. januar 2012 skulle have forklaret "at det var et dokument, som han fik udleveret sammen med varerne fra G1-virksomhed."

hertil forklarede tiltalte, at han det var et dokument, som han generelt fik udleveret sammen med varerne fra G1-virksomhed. Han kan ikke specifikt huske det pågældende dokument af 13. januar 2012.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at han fik udleveret et ledsagedokument hver gang, han havde ture til G7- virksomhed. Han fik udleveret et chartek, som han ikke nærmere gennemgik, men der var altid et ledsagedokument på forsiden. Han afleverede det hele i Tyskland. Han beholdt ikke et eksemplar til sig selv.

Advokat OH oplæste fra:

• retsbog af 31. august 2018, side 2, andet afsnit, hvoraf fremgår: "Når der foreligger bonkørsler fra (red. tekst fjernet), er det ikke et udtryk for, at der ikke har været kørsler til G7- virksomhed de dage, idet han nogle gange overlod turene til G7- virksomhed til underleverandører."

hertil forklarede tiltalte, at han også nogle gange selv har kørt bonkørsler på dage, hvor han har været ved G7- virksomhed. Han har nogle gange kunne nå begge dele selv. Der har derfor været dage, hvor han både har kørt bonkørsler og ture til G7- virksomhed og ikke har anvendt en underleverandør.

Advokat OH oplæste fra:

• retsbog af 31. august 2018, side 2, tredje afsnit, hvoraf fremgår:

"Han kørte ikke for (red. tekst fjernet) i Y6-by i hele perioden fra 2011 til 2014. Han blev telefonisk kontaktet, hvis der var opgaver. Der kan have været ad-hoc opgaver i 2014, men han kan ikke huske det."

hertil forklarede tiltalte, at han har kørt fra (red. tekst fjernet) i hele perioden, og at der har været bonkørsler i perioden 2011-2014. Han har kørt bonkørsler i 2014, men han kan ikke huske konkret hvilke ture.

Advokat OH oplæste fra:

• retsbog af 31. august 2018, side 3, sidste afsnit, hvoraf fremgår: "Det er dog ikke alle fakturaer, der dækker over reelle kørsler, idet han udskrev fiktive fakturaer." forklarede tiltalte, at han skrev nogle fiktive fakturaer.

Anklageren oplæste fra:

• retsbog af 31. august 2018, side 8, hvoraf fremgår: "Returkørslerne blev enten aftalt på forhånd, eller når han var ved G7- virksomhed."

forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, om det var UH, der bestilte returkørslerne. Han har talt med UH om dem. UH havde som bestiller noget at gøre med returkørslerne.

Der blev kørt i vogn 103 og 503 til G7- virksomhed.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 439, bon nr. 543736,

forklarede tiltalte, at det var gods, som han tog med retur, men han anvendte en underleverandør til G7- virksomhed.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 440, bon nr. 0944530,

forklarede tiltalte, at det var en returkørsel. Det var gods, som tog med på turen tilbage til Sjælland.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 441, bon nr. 0944531,

forklarede tiltalte, at det var en lokal kørsel på Sjælland. Det krævede ikke en tur over Storebæltsbroen. Det var en tur, som han foretog efter turen til G7- virksomhed.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 442, bon nr. 544205,

forklarede tiltalte, at det var noget, som han har taget med på vejen til Y5- by. Y14-adresse ligger i Y6-by.

Adspurgt af anklageren forklarede han, at det var en lang rulle, der kunne stikke ind over pallerne.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 443, bon nr. 544206,

forklarede tiltalte, at det var en returkørsel. Det blev ikke nødvendigvis læsset den samme dag.

Adspurgt af anklager forklarede tiltalte, at det kan være afhentet den 21. december 2011. Det kan også være, at han har noteret datoen på den dag, hvor han har skrevet bonen. Datoen var ikke nødvendigvis den dato, hvor varerne blev leveret.

Når han siger returkørsel betyder det generelt, at han har været ved G7-virksomhed og ikke har anvendt en underleverandør.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 444, bon nr. 544209,

forklarede tiltalte, at denne dag har han anvendt en underleverandør til G7-virksomhed.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at han ud fra bonen kan se, at det var en lokaltur i Y6-by. Han kunne ikke have kørt til G7- virksomhed denne dag.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han har anvendt underleverandører til G7- virksomhed, når han selv havde små ture som denne. Han kan ikke huske denne konkrete tur, men han kan huske det ud fra omstændighederne.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 445, bon nr. 544210, forklarede tiltalte, at det var en mindre lokaltur.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 446, bon nr. 544211,

forklarede tiltalte, at han ikke kan huske denne tur, men han vil tro, at han har anvendt en underleverandør til turen til G7- virksomhed.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 447, bon nr. 544212,

forklarede tiltalte, at det kan have været en returkørsel. Han kan ikke se, om det var (red. tekst fjernet)'s lager i Y6-by eller lageret i Y25-by. Det kunne have været en printer, som han skulle have med. En printer kunne være i førerhuset, og være en mindre opgave, som han hurtigt kunne klare.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 448, bon nr. 544213, forklarede tiltalte, at det var en returkørsel.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 449, bon nr. 543776, forklarede tiltalte, at dette var en returkørsel.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 450, bon nr. 543777,

forklarede tiltalte, at alle turene med containere var returkørsler.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 451, bon nr. 544215, forklarede tiltalte, at han umiddelbart ikke kan huske denne kørsel.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 453, bon nr. 544216,

forklarede tiltalte, at det var en kørsel, hvor han har anvendt en underleverandør til turen til G7- virksomhed.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 454, bon nr. 544218,

forklarede tiltalte, at det var en kørsel, hvor han har anvendt en underleverandør til turen til G7- virksomhed.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at han hver gang, han anvendte en underleverandør til G7- virksomhed, betalte chaufføren 150 euro i kontanter.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han havde flere vogne udover vogn nr. 103 og nr. 503. Der kan derfor godt have være andre af hans biler, som har kørt over Storebæltsbroen. Det var ikke nødvendigvis vogn 103, der blev anvendt, selvom vogn 103 var anført på bonen.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at der også var G13-virksomhed aftaler på de andre vogne. Der kan også være betalt med hans dieselkort.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han i 2012 havde fire eller fem biler. Alle hans biler kunne få en tur til Fyn og have bonkørsler. Han skrev vognnummeret på den bil, der tjente færrest penge, da det ville spare ham penge hos (red. tekst fjernet). Det var (red. tekst fjernet), som fik pengene udbetalt, hvorefter (red. tekst fjernet) betalte ham penge for turene.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 455, bon nr. 0978407, forklarede tiltalte, at det var en returkørsel.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 456, bon nr. 710627, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske kørslen.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 458, bon nr. 544220,

forklarede tiltalte, at han det må have været en dag, hvor han har anvendt en underleverandør til G7- virksomhed. Han kan ikke umiddelbart huske turen. Det kan godt have været en returkørsel, da det kan være noget, som han har hentet på lageret.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 459, bon nr. 544221, forklarede tiltalte, at bonen har samme dato som den forrige.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 460, bon nr. 544222,

forklarede tiltalte, at han det kan være en returkørsel, som højst vil have taget 10-15 minutter.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at han kunne have haft en kølemontre i bilen på vej tilbage fra G7- virksomhed. Den kunne eventuelt have stået ovenpå pallerne. Han kan ikke huske, hvor stor kølemontren var, men det kunne have været et køleskab.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 461, bon nr. 544223, forklarede tiltalte, at det var en returkørsel.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at de seks containerne fyldte et lad.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 462, bon nr. 544224,

forklarede tiltalte, at det må have været en dag, hvor han har anvendt en underleverandør til G7- virksomhed.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 463, bon nr. 544225,

forklarede tiltalte, at han ikke kan huske denne tur. Han ved ikke, om det var en tur på Sjælland eller Fyn.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 464, bon nr. 544227, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske denne tur.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 465, bon nr. 544226,

forklarede tiltalte, at han bonen var lavet samme dag, som den forrige. Han kan heller ikke huske denne tur.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 466, bon nr. 544228,

forklarede tiltalte, han enten har anvendt en underleverandør til G7- virksomhed eller taget varerne retur, efter at han havde været hos G7- virksomhed. Han kan ikke huske det.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 467, bon nr. 544229,

forklarede tiltalte, at det er en dag, hvor han har anvendt en underleverandør til G7- virksomhed.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 468, bon nr. 544230, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske denne tur.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 469, bon nr. 544780, forklarede tiltalte, at det var en returkørsel.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at bilen efterfølgende blev omlæsset i Y25-by, hvorefter han fik en anden chauffør til at køre varerne til Y26-by. Det var noget, der skulle bruges til indretning af en restaurant, og som fyldte et helt lad.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 470, bon nr. 544231,

forklarede tiltalte, at han her har anvendt en underleverandør til G7- virksomhed.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 471, bon nr. 544232,

forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at han tog noget retur fra turen til Y15-by.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 472, bon nr. 544234, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske denne kørsel.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 473, bon nr. 544233, forklarede tiltalte, at det var en returkørsel.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 474, bon nr. 544235, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske denne kørsel.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 475, bon nr. 544236, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske denne kørsel.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 476, bon nr. 544238,

forklarede tiltalte, at han ikke kan huske denne kørsel. Det vil tage ca. 20 minutter at læsse tre paller med 1500 kg af og på plus køretiden.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 477, bon nr. 0800801,

forklarede tiltalte, at han ikke kan huske denne kørsel. Han mener, at (red.navn på station fjernet) ligger på Sjælland.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 478, bon nr. 0800802,

forklarede tiltalte, at det var en returkørsel. Y16-adresse ligger på Sjælland.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvilke varer han kørte med. Han vil tro, at turen frem og tilbage vil have taget ca. 30 minutter. Det vil tage lidt længere tid at læsse en større genstand.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at køretiden var den samme, uanset størrelsen på genstanden.

Foreholdt af anklageren, at tiden den 7. juni 2012 er registreret til at være 5 timer og 57 minutter forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, om han har anvendt en underleverandør til G7- virksomhed. Han kan ikke huske denne dag nærmere.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 479, bon nr. 0800803,

forklarede tiltalte, at han ikke kan huske denne tur, men han til tro, at han har anvendt en underleverandør til G7- virksomhed. Bonkørslen ville dog højst have taget en time, og det er højt sat. Han ville derfor godt kunne have nået denne tur og turen til G7- virksomhed inden for 6 timer og 43 minutter.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 480, bon nr. 0800804,

forklarede tiltalte, at han ikke kan huske denne kørsel. Der har været kørsler til Fyn, uden at der har haft noget at gøre med kørsler til G7- virksomhed.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 481, bon nr. 0800805, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske denne kørsel.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 482, bon nr. 0800806,

forklarede tiltalte, at han det må have været en returkørsel, men han kan ikke huske det.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 483, bon nr. 0800808,

forklarede tiltalte, at han ikke kan huske denne kørsel. Y17-adresse ligger i Y6-by og Y18-adresse er på Sjælland.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 484, bon nr. 0800809,

forklarede tiltalte, at han ikke kan huske denne kørsel. Han vil tro, at en kørsel fra Y19-by til Y20-by vil tage en times tid. Han ville derfor godt kunne have nået denne tur og turen til G7- virksomhed inden for have kunne nå bonkørslen og en tur til G7- virksomhed inden for 9 timer og 31 minutter, som registeret.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 485, bon nr. 0800810,

forklarede tiltalte, at det også var muligt at nå denne bonkørsel samtidigt med turen til G7- virksomhed og den forrige bonkørsel. Han kan ikke huske opgaven, men enten hjalp han en fynbo, eller en fynbo hjalp ham, da bonen var skrevet til en fynbo.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 486, bon nr. 0800812, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske denne kørsel.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 487, bon nr. 0800813,

forklarede tiltalte, at der ikke været nogen kørsel denne dag, da der på bonen er anført forgæves vedrørende Y19-by ifølge aftale.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 488, bon nr. 0800814,

forklarede tiltalte, at han ikke kan huske denne kørsel. Det kan være, at hans søn har hjulpet ham med denne tur. Det kan have været en returkørsel, men han kan ikke huske det.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 489, bon nr. 0800816,

forklarede tiltalte, at han ikke kan huske denne kørsel. Det har ikke en større tur, idet (red. lokation fjernet) ligger i Y6-by.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 490, bon nr. 0800817, forklarede tiltalte, at det kan have været en returkørsel.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at han ikke tror, at han kunne have nået bonkørslen og en tur til G7- virksomhed, indenfor de 5 timer og 59 minutter, som er registeret den 23. august 2012. Det kan derfor være, at han har anvendt en underleverandør til G7- virksomhed.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 491, bon nr. 0800818,

forklarede tiltalte, at han har anvendt en underleverandør til G7- virksomhed denne dag.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 492, bon nr. 0800819,

forklarede tiltalte, at han ikke kan huske denne kørsel. Den kan være, at det var en tur på Sjælland.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 493, bon nr. 0800821,

forklarede tiltalte, at han ikke kan huske denne kørsel. Han vil tro, at turen har taget ca. 3 timer. Der var flere mænd på opgaven.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 494, bon nr. 0800820,

forklarede tiltalte, at han må have anvendt en underleverandør til G7- virksomhed, da den har samme dato som den forrige bonkørsel. Det kan også være, at han bare har skrevet bonerne samme dag, og det er derfor begge bonkørsler er dateret den 31. august 2012.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 495, bon nr. 0800822, forklarede tiltalte, at det var en tur på Sjælland.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 496, bon nr. 0800824,

forklarede tiltalte, at han ikke kan huske denne kørsel, men han må have anvendt en underleverandør. Bonkørslen vil have taget ca. halvanden til to timer. Han ville måske både have kunne nå bonkørslen og en tur til G7-virksomhed indenfor 8 timer og 49 minutter.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 497, bon nr. 0905801,

forklarede tiltalte, at det var en opgave, der har taget ca. 15-30 minutter, da prisen var på 398 kr.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 498, bon nr. 0800823,

forklarede tiltalte, at han ikke kan huske denne kørsel. Der ville ikke både kunne have været plads til tre paller og varerne til G7- virksomhed.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 499, bon nr. 0800825, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske denne kørsel. Det var en, som han hjalp og har delt beløbet med, da det på bonen er anført halv takst.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 500, bon nr. 0800826,

forklarede tiltalte, at han ikke kan huske denne kørsel. Han kan huske, at han har været på G20-virksomhed, men han kan ikke huske adressen Y21-adresse.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 501, bon nr. 0800828,

forklarede tiltalte, at han ikke kan huske denne kørsel. Det kan have været en returkørsel, da bonkørslen var fra Y6-by til Sjælland.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 502, bon nr. 0800829,

forklarede tiltalte, at han hjalp en fynbo med at slæbe noget. Opgaven tog ca. en time.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 504, bon nr. 0990732,

forklarede tiltalte, at det var en tur på Sjælland.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 505, bon nr. 543790,

forklarede tiltalte, at det var et returlæs.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 506, bon nr. 0800833,

forklarede tiltalte, at han ikke kan huske denne kørsel. Det var en tur fra Fyn til Sjælland. At det på bonen er anført, at det var "retur" var ikke ensbetydende, at det var samme dag, man har kørt turen retur. Det kunne være mere end en dag eller flere dage senere, hvis det ikke var noget, som kunden skulle bruge med det samme.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 507, bon nr. 0800834,

forklarede tiltalte, at han ikke kan huske denne kørsel.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 508, bon nr. 543791,

forklarede tiltalte, at han har anvendt en underleverandør til G7- virksomhed, da han ikke både kunne nå til Y27-by og til G7- virksomhed.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 509, bon nr. 0800837,

forklarede tiltalte, at han ikke kan huske denne kørsel.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 510, bon nr. 1014054,

forklarede tiltalte, at han ikke kan huske denne kørsel. Han vil tro, at en tur fra Y22-by til Y19-by vil have taget ca. halvanden time.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 511, bon nr. 543792,

forklarede tiltalte, at det var en tur på Sjælland. Han ville ikke have kunne nå en tur til G7- virksomhed tidligere samme dag. Det kan være, at en af hans andre biler har kørt turen på Sjælland, selvom vogn nr. 103 er anført på bonkørslen. Det kan også være, at bonkørslen ikke blev foretaget den 28. december 2012, men en anden dag.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 512, bon nr. 543794, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske denne kørsel.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at kunden har betalt for en stor vogn, da der står forvogn plus hænger.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 513, bon nr. 785673,

forklarede tiltalte, at han ikke kan huske denne kørsel.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 514, bon nr. 1032212,

forklarede tiltalte, at han ikke kan huske denne kørsel. Han kan se, at det var en større genstand på grund af beløbet på 15.000 kr. Det kan være en af hans andre vogne, der har kørt en flytning til Y28-by.

Fordelen ved at han skrev vogn 103 på bonerne var, at han kunne fordele udgifterne ud på hans vogne. Han ville gerne have indtægterne fra disse ture fordelt ud på andre biler. Han forsøgte derfor at dele udgifter og indtægter ligeligt på alle hans vogne. Han betalte pladsleje på Sjælland. Der findes andre boner, hvor der var anført andre vognnumre på, da der var tilsvarende bonhæfter i de andre biler. Kunden fik en ikke en kopi af bonerne. Det var boner, som man skrev i bilen.

Han ville ikke både kunne have nået til Y28-by og G7- virksomhed samme dag.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 515, bon nr. 0800840,

forklarede tiltalte, at han ikke kan huske denne kørsel. Det vil tage en time at læsse 35 paller på bilen i Y23-by. Han ville ikke både kunne nå en tur til G7- virksomhed og Y29-by samme dag. Han må derfor have anvendt en underleverandør til G7- virksomhed. Der kan være, at det var hans søn, der kørte bonkørslen, og han selv havde turen til G7- virksomhed, men så skal der være fire gange G13-virksomhed, medmindre han har betalt G13-virksomhed'en kontant. Det ligner hans søns håndskrift på bonen.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 516, bon nr. 0800841,

forklarede tiltalte, at han ikke kan huske denne kørsel. Det er hans søns håndskrift, som er på bonen. Turen fra Y30-by til Y31-by ville tage ca. halvanden time inklusiv af- og pålæsning. Han vil tro, at han samtidigt ville kunne have nået en tur til G7- virksomhed, men han har ikke haft noget at gøre med bonkørslen. Det kan han se ud fra håndskriften.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at nogle gange blev bilen sat hos G1-virksomhed, hvor den blev læsset næste morgen. På den måde var bilen klar, når de skulle køre. Andre gange var de selv med til at læsse bilen ved G1-virksomhed.

..."

Af retsbogen af den 28. oktober 2019 fremgår:

"...

T2 forklarede, at han ikke kan huske om, han har kørt til G7- virksomhed den 4., 5., 9., eller 10. december 2014. Det kan være en af hans underleverandører, der har kørt turene. Transportmægleren ejede ikke biler, men anvendte udenlandske chauffører, som var i Danmark. Når tiltalte anvendte underleverandører, omlæssede han bilen til en anden bil med rumænske nummerplader, som derefter kørte til G7- virksomhed. Han kan ikke huske, hvilket land chaufførerne kom fra, men de var formentlig rumænere. Han aftalte med chaufførerne, hvor varerne skulle leveres.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 2, side 788, fotos,

forklarede tiltalte, at det er hans lastbil, man kan se på billedet. Lastbilen var fyldt med øl og sodavand. Han ved ikke, hvorfor det fremgår af en mail af 12. december 2014, at der var ordrer, som blev annulleret.

Foreholdt:

• mappe 11, bilag 11-06-06-1 -11-06-06-2, R77S vedrørende G2-virksomhed,

forklarede tiltalte, at han kørte med vogn 103, reg. nr. ...Q1 og vogn 503, reg. nr. ...Q2 til G7- virksomhed. Påhængsvogn med reg. nr. ...Q3 og ...Q4 er den samme anhænger og har identiske stelnumre. Herudover havde han købt en påhængsvogn af en vognmand, som ikke ville omregistrere hængeren, før hele købesummen var betalt. En af de andre vogne f.eks. (red. tekst fjernet) lastbilen kunne have kørt bonkørsler anført vogn 103 de dage, hvor han havde vogn 103 til G7- virksomhed.

Adspurgt af advokat OH forklarede tiltalte, at han har anvendt påhængsvognen, som han havde købt af en anden vognmand, der ikke er registreret på R75S til turene til G7- virksomhed. Han betalte afdrag på påhængsvognen. Han har endvidere lånt biler af andre vognmænd, hvis hans egen eksempelvis var i stykker. Han lavede helst ikke dobbeltbookninger. Han havde G13-virksomhed til alle sine biler. Der kan derfor godt have været andre biler på Fyn. Han kan ikke huske andet om bilerne eller chaufførerne, som han brugte som underleverandører, end at det var østeuropæer.

ZJ kan ligeledes have kørt ture for ham i 2014.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at der kan være forskel på datoen, hvor varerne blev bestilt og datoen, hvor varerne blev leveret. Han kan ikke udelukke, at der har været en vogn på Fyn med en flytning, og som har fået en bonkørsel retur.

..."

Af retsbogen for den 31. august 2018 fremgår:

"...

NA forklarede, at han har været chauffør og lagermand ved G1-virksomhed. Han var ansat som lagermand i 2011 - 2014. Han har ofte set T2 hos G1-virksomhed. T2 kom i sin lastbil. Han har været med til at læsse sodavand og øl på T2s bil mange gange. Det var varer, som skulle til Tyskland. Det så han på papirerne. T2 kom hver uge. Han kan ikke huske, om T2 kom flere gange om ugen. Det tog ca. 30-45 minutter at læsse T2s bil.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at vil tro, at bilen kørte til Tyskland. T2 kørte i hvert faldt ud af porten med varerne. UH var ansat som konsulent eller sælger ved G1-virksomhed. NH kom tit i G1-virksomhed og arbejdede med mange forskellige kunder.

..."

Af retsbogen for den 31. august 2018 fremgår:

"...

JF forklarede, at han var ansat som fadølstekniker på G1-virksomhed i 2011- 2014. Han har set T2 på G1-virksomhed. T2 kom for at få læsset sin lastbil med øl og sodavand, der skulle leveres i Tyskland. Det skete ofte - nok ugentligt. Han var der ikke altid, når T2 kom, da han for det meste var ude af huset om formiddagen. Det var han nok 50 % af tiden. Han har været med til at læsse T2s bil med øl og sodavand. Han kan ikke svare på, om T2 har fået læsset sin bil, når han var ude af huset, men det går han ud fra.

Foreholdt af anklageren:

• bilag 37-03-01-1, afhøringsrapport af JF af 19. marts 2015,

hvoraf fremgår, at han skulle have forklaret "Afhørte oplyste forespurgt, at han ikke kender til G1-virksomheds køb/salg af varer til Tyskland, ligesom han ikke har hørt omtale af (red.tekst.fjernet) eller kender disse personer," forklarede vidnet, at han ikke kendte til omfanget af G1-virksomheds salg til Tyskland. Det var det, som politiet havde spurgt ham om. Han har læsset T2s lastbil med varer, der skulle til Tyskland. Det stod på papirerne, at varerne skulle til Tyskland. Han går ud fra, at varerne blev leveret i Tyskland, men han var ikke med i lastbilen. G1-virksomhed har fået leveret fustager fra Tyskland. Han ved ikke, om det var T2, der leverede fustagerne.

UH var ansat som sælger/konsulent hos G1-virksomhed.

Det tog ca. 30 minutter til en time for to mænd at læsse T2s bil. Det afhang af, hvad der skulle læsses.

..."

Af retsbogen for den 31. august 2018 fremgår:

"...

LL forklarede, at hun i 2011 til slutningen af 2012 arbejdede som regnskabsassistent ved (red. tekst fjernet) i Y11-by. Herefter kom hun til (red. tekst fjernet) i Y6-by. Hun var ansvarlig for kunderne i vest. (red. tekst fjernet) er et andelsselskab bestående af selvstændige vognmænd. Det var tilladt for vognmændene at have deres egne kunder, men vognmændene fik også opgaver via kundecenteret i (red. tekst fjernet). Hun havde ikke noget at gøre med kundecenteret. Hun har set T2 i Y6-by. T2 kom i Y6-by et par gange om ugen. Hun lagde ikke mærket til, hvor længe han var der. Det var nok forskelligt, da han nogle gange hjalp til på lageret eller kørte små ture. Hun tror ikke, at T2 fik tildelt større ture, men har sikkert fået ture mellem Y6-by og Y25-by. Det var NG, der fordelte turene til vognmændene. Hun tror, at T2 nogle gange var i Y6-by i flere timer, men hun er ikke sikker. Hun kan bare huske, at T2 var flink til at hjælpe og nogle gange havde kage med til dem. Det er ikke muligt for vognmænd at købe plads i Y6-by, hvis de har adresse i Y25-by, da man skal have en bil, der fast kører på Fyn. Det er i hvert fald sådan, at hun har opfattet reglerne i (red. tekst fjernet).

Foreholdt:

• bilag 37-10-1, afhøringsrapport af LL af 25. august 2015, hvoraf fremgår, at hun skulle have forklaret "Som vidnet husker det, så var T2 på stedet ½ til 1 time, hvor han opholdt sig sammen med kollegaer i receptionen eller på lageret."

forklarede vidnet, at hun ikke kan huske, at hun har forklaret sådan til politiet. Hun fik i 2016 stress, og det har påvirket hendes hukommelse. Det er hendes underskrift, der er på afhøringsrapporten.

..."

Af retsbogen for den 31. august 2018 fremgår:

"...

OD forklarede, at han i årene 2011 - 2014 var var vognmand ved (red. tekst fjernet) i Y6-by. Han var selvstændig vognmand og kørte i sin egen vogn. Han fik ordrerne fra (red. tekst fjernet) via radio. Han kender T2 og G11-virksomhed. T2 kom på (red. tekst fjernet)'s central i Y6-by 2-3 gange om ugen. Han var der ikke altid, når T2 kom, men de dage, hvor han så T2 var det om formiddagen. Vognmændene var på centralen, når de ikke var ude at køre. T2 kom i sin lastbil. Han kan ikke huske, om T2 havde sin hænger på hver gang. T2 drak mest kaffe, men tog nogle gange ture for kontoret, hvis de manglede vognmænd. Det var han og de andre vognmænd lidt sure over. Han ved ikke så meget om, hvorfor T2 kom i Y6-by. De andre vognmænd sagde, at det var på grund af noget med moms. Det var almindeligt kendt, og der var ikke meget i T2s bil, når han kom til Y6-by. Han kan ikke huske, hvem han har hørt det fra. Det kan have været fra (red.navn fjernet) og NM der muligvis hedder (red. navn fjernet) til efternavn. De arbejdede også for (red. tekst fjernet), men han ved ikke, om de stadig arbejder som vognmænd. T2 kan ikke have haft varer med i bilen, når han kom til Y6-by, da der ellers ikke ville have været plads til det gods, som T2 kørte med for (red. tekst fjernet).

Han havde ikke kontroverser med T2. Der var en enkel gang, hvor han blev sendt til Y32-by, hvor T2 fik en lignende tur til Y29-by. Han spurgte, hvorfor T2 fik turen til Y29-by og ikke Y32-by, men fik bare oplyst, at det var for tidligt for T2 at køre tilbage. T2 har ikke selv fortalt ham, hvorfor han var i Y6-by. Han tror ikke, at T2 blev uvenner med nogle i Y6-by. Han ved ikke, om T2 blev bedt om at stoppe med at komme i Y6-by. Han kan ikke huske, hvornår T2 stoppede med at komme i Y6-by, men det var efter, at vidnet havde ringet til Y25-by og sagt, at han ikke synes om, at T2 tog deres ture i Y6-by. Han kan ikke huske, hvem der var formand på det tidspunkt. Efterfølgende så han, at T2 parkerede sin bil ved Y33-by. Det var ved (red.lokation fjernet).

Adspurgt af advokat OH forklarede vidnet, at han dagligt var på pladsen i Y6-by. Det var forskelligt, hvor længe han var der. Han kan ikke huske, hvor mange ture han havde om dagen. Han har nogle gange set, at T2 kom om formiddagen, men han kan ikke sige hvor ofte T2 kom. Han har også set T2 i Y6-by om eftermiddagen. (red. tekst fjernet) var på et tidspunkt med i programmet (red.navn fjernet), hvilket ikke var god reklame for firmaet. Da han ringede til formanden i Y25-by, havde udsendelsen været vist i fjernsynet.

Foreholdt:

• bilag 38-20-01-1, rapport af 11. december 2017 om forsøg på udfindelse af formanden for (red. tekst fjernet), jf. vidnet ODs forklaring om en henvendelse til T2 forklarede vidnet, at det godt kan passe, at det var i maj måned 2011, at han ringede til formanden, og at T2 herefter stoppede med at komme i Y6-by.

Han har været selvstændig vognmand i 13 år og har alle årene været tilknyttet (red. tekst fjernet) i Y6-by. Forud for telefonopringningen til formanden, så han nogle gange T2 på pladsen i Y6-by. Han har ikke talt med T2 om, hvorfor T2 kom på pladsen.

Foreholdt af anklageren:

• bilag 37-09-1, afhøringsrapport af OD af 25. august 2015, hvoraf fremgår, at han skulle have forklaret "Han udtalte, efter vi havde nævnt ZJs navn, at ZJ igennem en længere periode, vidnet husker ikke præcist, men ihvertifald fra 2011 og nogle år frem, flere gange om ugen kom på pladsen i Y6-by med sit vogntog - vogn 103" forklarede vidnet, at han ikke har forklaret sådan til politiet. Han har ikke nævnt nogle årstal, da han ikke kan huske årstallene. Det kan han stadig ikke. Han har sagt 2011 i dag, da forsvareren nævnte, at (red.navn fjernet) blev vist i 2011. Han ved ikke, om (red. tekst fjernet) var med i den udsendelse. Afsnittet om (red. tekst fjernet) handlede om sorte penge.

..."

Af retsbogen for den 7. september 2018 fremgår:

"...

NG forklarede, at hun er folkepensionist. Hun var ansat ved (red. tekst fjernet) i Y6-by i 32 år og stoppede med at arbejde den 1. januar 2017. Hun passede kundetelefonen og fordelte turene til vognmændene. Hun havde en oversigt over, hvilke biler der var ledige. Hun kender T2 og G11-virksomhed. T2 kom fra Y25-by. (red. tekst fjernet) er opdelt i to grupper, hvor Jylland og Fyn hører til Vest og Sjælland hører til Øst. T2 kom nogle gange på pladsen i Y6-by, men hun kan ikke huske, hvilken periode eller hvornår det var.

Foreholdt:

• bilag 37-11-1, side 2, 3. afsnit, vidnerapport af 31. august 2015 angående kørsel med varer fra G1-virksomhed til fa. G7-virksomhed med vogn nr. 103, hvoraf fremgår:

"For 4-5 år siden begyndte T2 med vogn 103 at komme på (red. tekst fjernet) pladsen i Y6-by. Han kom regelmæssigt 1-2 gange om ugen, dog var der perioder, hvor der kunne gå længere tid, mellem at han kom på pladsen." forklarede vidnet, at det godt kan passe, hun har forklaret sådan, men hun tør ikke stå inde for det i dag. Det er længe siden, og hun var meget rystet på det tidspunkt.

T2 kom først eller midt på dagen. Hun kan ikke huske det præcist. Nogle få gange hjalp T2 til med noget. Han har blandt andet hjulpet til på lageren en enkelt gang. For det meste af tiden passede T2 sig selv og var i sin bil. Hun spurgte ikke vognmændene om, hvad de lavede. T2 var der nok i ca. 2-3 timer, men det var forskelligt.

Foreholdt:

• bilag 37-11-1, side 2, 4. afsnit, vidnerapport af 31. august 2015 angående kørsel med varer fra G1-virksomhed til fa. G7-virksomhed med vogn nr. 103, hvoraf fremgår:

"Når T2 kom med vogn 103 var det om reglen om formiddagen, og han opholdt af og til i bilen, han sov muligvis, 4-5 timer eller kom ind på kontoret, hvor han snakkede og af og til hjalp til dels med at køre opgaver på Fyn og dels med at hjælpe til på lageret, hvis der var behov." forklarede vidnet, at det er sådan, som hun husker det i dag.

Forevist:

• ekstrakt, side 791, foto dateret den 12. november 2013,

forklarede vidnet, at hun vil regne med, at det er den bil, T2 kom i, da han havde en "dobbelt bil". Hun har ikke set, om T2 havde noget med i bilen, når han kom i Y6-by. Hun ved ikke, hvor T2 kom fra. Det skete, at T2 fik opgaver fra (red. tekst fjernet). Det kunne være opgaver, som hun eller en anden vognmand gav ham.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 450, bon nr. 543777

forklarede vidnet, at hun ikke har skrevet bonen. Hun ved, at T2 har kørt med tomme container, men det var ikke noget, som hun blandede sig i og ikke en opgave, hun havde givet ham. T2 kørte i en grøn bil, da han hentede containerne. Containerne stod på (red. tekst fjernet)'s plads og skulle væk, da der var pladsmangel. Hun har set, at T2 hentede containerne, men hun ved ikke, hvor lang tid det tog at læsse dem på bilen.

Foreholdt:

• bilag, side 3, 3. afsnit, afhøring vidnerapport af 31. august 2015 angående kørsel med varer fra G1-virksomhed til fa. G7-virksomhed med vogn nr. 103, hvoraf fremgår:

"Containerne skulle til Y11-by og T2 fik opgaven til en lav pris idet (red. tekst fjernet) ikke ville have udgifter af betydning ved flytning af containerne.

De containere der skulle flyttes har en størrelse, så de ikke kan være på en almindelig påhængsvogn, hvorfor ZJ lånte en påhængsvogn af en lokal vognmand, VTs, der kunne laste de omhandlende containere.

T2 stod selv for læsning og vidnet mener, at det tog omkring et par timer at læsse og fastgøre containerne til påhængsvognene." forklarede vidnet, at T2 en gang imellem har læsset containere på en vogn med åbent lad. Hun går ud fra, at det var VTs, da det er anført i afhøringsrapporten. VTs er vognmand på Fyn. Det var ikke aftalt med hende i forvejen, når T2 kom på pladsen. T2 har ikke fortalt hende, hvor han kom fra, eller hvor han skulle hen. Hun kan ikke huske, hvornår T2 stoppede med at komme på pladsen. Hun kan ikke huske, om det var før eller efter, der var brand på pladsen. Hun har talt med T2 engang imellem. Hun kunne på sin skærm se, hvornår vognmændene kørte forbi, hvis de var logget på systemet. Det var et krav fra (red. tekst fjernet), at vognmændene var logget ind, hvis de var ude at køre. Hun kunne derfor se, hvor T2 var, hvis han havde tændt sit anlæg.

Foreholdt:

• side 4, 3. afsnit og 5. afsnit, afhøring vidnerapport af 31. august 2015 angående kørsel med varer fra G1-virksomhed til fa. G7-virksomhed med vogn nr. 103, hvoraf fremgår: "I starten af 2013 ophørte ZJ med at komme på pladsen i Y6-by. Hun ved ikke hvorfor og hun vil ikke viderebringe rygter og sladder." og

" På flådestyriingsanlæg, har hun konstateret, at ZJ efterfølgende, nogle gange, uden hun har lagt mere i det, at han har opholdt sig på "østfyn" i nogle timer af og til. "østfyn" er strækningen mellem (red. områder fjernet), men hvor præcist har hun ikke mulighed for at udtale sig om.

Spurgt om, hvordan hun kan sige, at det var ZJ, forklarede vidnet, at det fremgik af flådestyringen, at vogn 103 var logget ind med ZJ.

Vognmanden kan selv tænde og slukke for anlægget, hvorfor det kun registrerer hvor vognen er når det er tændt. Data gemmes ikke."

forklarede vidnet, at det har hun forklaret til politiet. Hun har også set T2 på systemet i 2017. Hun kunne ikke se, hvad han foretog sig. Hun kunne bare se, at bilen passerede.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 439, bon nr. 543736,

forklarede vidnet, at kontonummer (red. nr. fjernet) ikke siger hende så meget. Det er en kunde, der havde en konto.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 440, bon nr. 944530

forklarede vidnet, at hun ikke kan huske denne kunde, men det var typisk over Sjælland, hvis det var (red.tekst fjernet).

Foreholdt:

• ekstrakt, side 443, bon nr. 544206

forklarede vidnet, at kontonumre, der startede med 99 var engangskontonumre. Det var en enkelt kunde regning. De andre kontonumre kunne have flere regninger over en periode. En 99- kunde var ikke registeret gennem hovedfirmaet.

Foreholdt:

• bilag 37-11-1, side 5, sidste afsnit, afhøring vidnerapport af 31. august 2015 angående kørsel med varer fra G1-virksomhed til fa. G7-virksomhed med vogn nr. 103, hvoraf fremgår:

"Hun blev spurgt til, hvordan kørsel blev aftalt, når der står 99… på bon ud for kunde/kontonr. Vidnet forklarede at det var intern afregning vognmænd imellem, og aftaler om den kørsel var mellem de enkelte vognmænd."

forklarede vidnet, at de sidste tre cifre efter 99 i kontonummeret var vognmandens vognnummer. Det var en enkelt regning, hvor vognmanden selv har talt med hovedfirmaet eller vogn nr. 732 og fået opgaven her.

T2 efterspurgte ikke opgaver ved hende, men han har nogle gange fået opgaver. I de tilfælde fik T2 turen i sit system.

Adspurgt af advokat NE forklarede vidnet, at branden på pladsen i Y6-by var i december 2014, hvorefter pladsen blev rykket 400 meter længere hen ad vejen.

Adspurgt af advokat OH forklarede vidnet, at hun ikke rigtig kan huske perioderne og årstallene i forhold til, hvornår T2 kom på pladsen i Y6-by. Det var ikke fast, at T2 kom på pladsen, men han stoppede på et tidspunkt med at komme. Vognmændene kom og gik, som det passede dem.

Hun kan ikke huske, om politiet oplæste hendes forklaring til rapporten ordret eller blot gennemgik den for hende. Det foregik over telefonen.

Foreholdt:

• bilag 37-11-1, side 4, 3. afsnit, afhøring vidnerapport af 31. august 2015 angående kørsel med varer fra G1-virksomhed til fa. G7-virksomhed med vogn nr. 103,

forklarede vidnet, at hun har stor tiltro til politiet og går ud fra, at de har noteret det, som hun har forklaret. Hun kan ikke huske, at politiet sagde, at de skulle høre om en bestemt periode.

Foreholdt:

• bilag 37-11-1, side 1, afhøring vidnerapport af 31. august 2015 angående kørsel med varer fra G1-virksomhed til fa. G7-virksomhed med vogn nr. 103, hvoraf fremgår:

"Hun blev gjort bekendt med, at hun blev afhørt til em sag der verserer i SØIK, der vedrører skattesvig til 50 mill. kr., hvor politiet ønsker oplysninger om hendes kendskab til T2 og hans færden i perioden fra 2011 til slut 2014…."

forklarede vidnet, at hun ikke mindes, at politiet sagde noget om, hvad de skulle tale om inden afhøringen. Hun kan ikke afvise, at hun har forklaret det, som politiet har noteret.

Hun kender OD. Han er vognmand.

Foreholdt:

• retsbog af 31. august 2018, side 12 hvoraf det af OD forklaring fremgår:

"at det godt kan passe, at det var i maj måned 2011, at han ringede til formanden, og at T2 herefter stoppede med at komme i Y6-by."

forklarede vidnet, at hun ikke ved om, det var i 2011, at T2 stoppede med at komme i Y6-by. Hun kan ikke huske årstallene.

Der kunne være uger, hvor hun ikke så T2 på pladsen, men han kunne også være der flere gange på en uge. Det var forskelligt hvor længe og hvornår, han var på pladsen.

Foreholdt:

• bilag 37-11-1, side 2, 4. afsnit, afhøring vidnerapport af 31. august 2015 angående kørsel med varer fra G1-virksomhed til fa. G7-virksomhed med vogn nr. 103,

forklarede vidnet, at det var engang imellem, at T2 sov i bilen. Hun kan ikke huske hvor ofte eller hvornår, hun har set det.

Hun kan huske, at T2 fik en opgave med at køre containere til Y25-by. Hun har set, at T2 har læsset containere på bilen, men ikke hver gang. Det var på en bil med åbent lad. Siderne kunne tages af bilen. Hun ved ikke, om det var muligt på T2s bil, men det kunne man på de fleste større biler dengang. VTs bil var af samme type som T2s bil. Hun har set T2s søn køre i vogn 103 en enkelt gang, men ellers var det T2, der kørte.

Hun kunne på sin skærm se, hvis vognmændene var logget ind. (red. tekst fjernet) krævede, at vognmændene var logget ind, når de var ude at køre. Hvis ZJ var logget ind, var det muligt for hende, at se om det var T2 eller ZJ, hvis hun åbnede turen.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at ZJ har været på pladsen i Y6-by 2-3 gange. En af gangene var han chauffør, og han var inde på pladsen for at låne toilettet. Hun var ikke af den opfattelse, at ZJ kørte fast for T2.

Adspurgt af advokat OH forklarede vidnet, at det ikke var et krav, at vognmændene skulle komme på pladsen i Y6-by.

..."

Af retsbogen for den 7. september 2018 fremgår:

"...

KB forklarede, at hun var ansat i G1-virksomhed i 16 år fra år 2000. Hun er i dag arbejdsløs. Hun har ikke siddet i en bestyrelse med T1. Hun og T1 har haft fælles folkeregisteradresse. Det var muligvis i 2013 til 2015. T1 er hendes kusines eksmand.

Hun stod for den daglige bogføring i G1-virksomhed. Hun tog normalt "drengenes tasker" fra dagen før og bogførte dem samt betalte regninger. Det var for det meste hende og (red. navn fjernet), der imod opkald til G1-virksomhed og lavede fakturaerne ud fra dette. (red. navn fjernet) aflyttede også telefonsvareren. Hun havde eget kontor, og bogføringsmaterialet blev opbevaret i mapper på hendes kontor. Når der ikke var mere plads, blev mapperne stillet på loftet. Det kunne været, at "drengenes tasker" fra turene dagen var i pengeskabet. Der var tre kontorer. (red. navn fjernet) sad på kontoret bagerst i rummet, derefter kom hendes kontor og forkontoret. T1 sad ofte inde ved hende eller ved (red. navn fjernet). Hun kender UH, som UH. Han var ansat ved G1-virksomhed. UH havde ikke en fast plads, da han ofte var på lageret.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 2, side 750, faktura fra G1-virksomhed med leveringsdato 28. august 2014, hvoraf fremgår "MÅ ALDRIG BOGFØRES SKAL TIL T1"

forklarede vidnet, at sådan G1-virksomheds fakturaer ud. Når der stod, at der ikke måtte bogføres, var det, når hun ikke var på kontoret, hvorefter fakturaerne skulle ind til T1. Fakturaen blev bogført og kan findes i G1-virksomheds bogføringen.

Hun, T1 og NS havde adgang til G1-virksomheds netbank. NS er hendes kusine. Betalingsfrister var forskellige. Hun kan ikke huske, at G1-virksomhed modtog forudbetaling.

Hun har ofte lavet fakturaer til G7- virksomhed, når de fik ordrerne på fax.

Hun har også lavet toldpapirerne, og tjekket om mængderne stemte. Det var T1, der underskrev toldpapirerne. Toldpapirerne blev lagt i en kuvert og pakket sammen med varerne. Toldpapirerne blev ikke sendt til G7- virksomhed. Sådan som hun husker det, kom G7- virksomheds ordrer på fax. Hun har ikke modtaget ordrer fra G7- virksomhed telefonisk. Hun kan ikke tale tysk. KG kunne tale tysk, og det kan være, at han har tog imod telefoniske ordrer fra G7- virksomhed. Faxene blev ikke gemt i bogføringsmaterialet.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 1, side 156, forenklet ledsagedokument af 2. august 2012,

forklarede vidnet, at det var sådanne toldpapirer, hun lavede. Hun modtog ordrer på fax, lavede en faktura i systemet og udfyldte ledsagedokumentet ud fra oplysningerne på fakturaen. Faxen blev smidt ud, når hun havde tjekket, hvad de skulle have. Hun har ikke oplevet, at G7- virksomhed kom med indsigelser om, at der ikke var overensstemmelse mellem ordrerne og fakturaerne. Ordrerne fra G1-virksomheds øvrige kunder blev hellere ikke gemt, da de normalt bestilte via telefonen. Ledsagedokumentet blev lagt til T1, da han skulle underskrive det. Hun tjekkede, at ordren stemte i forhold til fakturaen. Hun kan ikke huske, at der stod et navn udover G7- virksomhed på ordrerne fra G7- virksomhed. Der stod ikke på ordrerne, hvornår der skulle ske levering, men det var vel bare hurtigst muligt. Hun mener, at fakturaen blev faxet til G7- virksomhed, når varerne blev sendt fra G1-virksomhed.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 1, side 84, anmodning om afgiftsgodtgørelse til SKAT,

forklarede vidnet, at hun det ikke er et skema, som hun har udfyldt. Hun vil tro, at det var KG, der har udfyldt det, men hun kan ikke huske det. Hun var bekendt med, at der blev om søgt om afgiftsgodtgørelse. Det er normalt, når varer sendes til Tyskland.

Foreholdt:

• ekstrakten, side 60, bilag 3 udskrift af G1-virksomhed' bogholderi konto 1386 - sodavand/øl afgifter, modtaget,

forklarede vidnet, at hun ikke kender til disse udskrifter. Det må være fra G1-virksomheds bogføring. Det er ikke noget, hun har lavet. Det var ikke alt, som hun kunne, og NS hjalp hende. Vidnet har ikke indberettet noget i forhold til afgifter. Det kan være NS eller T1, der stod for dette. T1 var ansvarlig for G7- virksomhed. Hun tror ikke, at UH havde noget at gøre med G7- virksomhed, men UH hjalp til på lageret. Hun har ikke hørt, at UH og G7- virksomhed havde noget med hinanden at gøre.

T2 var chauffør og sendte sine regninger til hende. Det var T2, der kørte til G7- virksomhed.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 2, side 720, mail af 30. juli 2014 fra G12-virksomhed til (red. mail fjernet)

forklarede vidnet, at (red.mail fjernet) var hendes mailadresse ved G1-virksomhed. Hun gik nogle gange flere fakturaer på en gang fra T2. Nu er alt i 0,- betød, at alle fakturaer var bogført. Hun sendte mailen, for at oplyse, at der var sket betaling. Hun har ikke været i Y34-by med T1 og UH. Det var noget, som hun skrev for sjov. Hun var venner med alle, som hun arbejdede med.

Hun mener, at T2 har hjulpet til i andre sammenhænge blandt andet i spidsperioder, hvor der skulle køres for G3-virksomhed. Hun ved ikke, om T2 har hentet varer ved G7- virksomhed.

Adspurgt af advokat NE forklarede vidnet, at det er korrekt, at der har været noget med nogle fustager, som blev påfyldt et andet sted, men hun kan ikke huske hvor.

KG hjalp til med at passe telefonen i forkontoret og kunne tale tysk.

NS arbejdede ved G17-virksomhed, men hjalp til i G1-virksomhed. Der var også en (red. navn fjernet) ansat, der sad på forkontoret og passede telefonen og tog imod ordrer.

..."

Af retsbogen for den 7. september 2018 fremgår:

"...

SJ forklarede, at han er ansat ved (red.politi station fjernet). Det har han været siden den 1. november 2017. Før det var han ansat ved SKAT, hvor han var tilknyttet (red. afdeling fjernet). Der var på det tidspunkt en igangværende sag, hvor der skulle laves en tiltalebegæring og nogle beregninger. Det var normalt ikke (red. afdeling fjernet), der foretog beregningerne.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 41-50, Tiltalebegæring af 25. Januar 2016

forklarede vidnet, at han har udfærdiget tiltalebegæringen. Han var ikke med til efterforskningen, men var med til at lave beregningerne. To af vidnets kollegaer har indtastet fakturaerne i et regneark, som han har brugt til at beregne, hvor meget der blev faktureret. Der blev også indtastet øl-, mineralvandog emballageafgift. G1-virksomhed havde i 4 år sendt anmodninger om få tilbageført disse afgifter. Regnearket viser, hvor meget SKAT har udbetalt til G1-virksomhed, hvilket er uberettiget, hvis G1-virksomhed reelt ikke har leveret varerne til Tyskland.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 51, bilag 1 indtastede faktura fra G1-virksomhed til G7- virksomhed sammenholdet med angivet afgifter

forklarede vidnet, at det er de indtastede fakturaer og angivne afgift sammenholdt med, hvad G1-virksomhed har søgt refusion på. Der havde ikke tidligere været kontrol af, om udbetalingerne var korrekte. Regnearket beskriver, hvad der blev søgt af refusion, og hvad SKAT har udbetalt. Afgiften er forskellig og afhængig af øllens alkoholprocent.

G1-virksomhed havde sammen med ansøgningerne om tilbagebetaling af afgifter enten vedlagt skemaer eller fakturaer. Tallene, der er anført i kolonnen "angivet afgift" kommer fra SKAT's system vedrørende tilbagebetalinger og fra G1-virksomhed refusionsskemaer.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 59, bilag 2 udskrift af SAP bogholderi, udbetaling af afgift

forklarede vidnet, at det er et udtræk fra SKAT's system vedrørende udbetaling af afgifter.

Hvis SKAT har haft skemaerne fra G1-virksomhed blev tallene herfra anvendt i kolonnen "udbetalt" i regnearket på side 51.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 93, faktura 39317 refusion i alt,

forklarede vidnet, at det ikke er selve skemaet, men et bilag til skemaet. Dette er et bilag, som G1-virksomhed har udarbejdet.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 1, side 84, anmodning om afgiftsgodtgørelse,

forklarede vidnet, at det er skemaet, som han har henvist til. Det er sådan et skema, der sendes til SKAT og som burde være hos SKAT, men de kunne ikke altid findes frem. I de tilfælde, hvor det ikke var muligt at finde skemaet, har de trukket oplysningerne til brug for regnearket fra SKAT's SAP-system.

Oplysningerne i SAP er indtastet af en skattemedarbejder.

Der er i regnearkets kolonne "Bemærkninger" indtastet deres bemærkninger til de enkelte fakturaer.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 60, bilag 3 udskrift af G1-virksomheds ApS' bogholderi konto 1386 - sodavand/øl afgifter, modtaget

forklarede vidnet, at det kun er det materiale, der er beskrevet i tiltalebegæringen, som de har anvendt. De har set om, der var overensstemmelse mellem det, som SKAT har konstateret sammenholdt med G1-virksomheds bogholderi.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 57, indtastede faktura fra G1-virksomhed til G7-virksomhed sammenholdt med angivet afgifter,

forklarede vidnet, at "Angivet" er fra kolonnen "Angivet afgift" og en opsummering af, hvad der blev angivet fra G1-virksomhed, hvilket var i alt 19.968.981,51 kr.

Adspurgt af advokat NE forklarede vidnet, at han er ansat som konsulent i (red. afdeling fjernet). Han har ikke noget at gøre med SØIK. Han blev ansat i SKAT i 2005 og har tidligere arbejdet med kontrol. Han ved ikke, om der var mangelfuld bogføring. Han har ikke hørt, at hans tidligere kollegaer har sagt, at der var rod i G1-virksomheds fakturaer. Han ved ikke, hvad SAP står for, men han tror, at det er et bogføringssystem.

Anklageren foreholdte:

• ekstrakt side 75, bilag 9 G1-virksomhed leverancer til G7-virksomhed opgørelse af momspligtig leverancer

forklarede vidnet, at det er en opgørelse, der blev udarbejdet efter, at en kollega havde indtastet oplysningerne fra fakturaerne.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 83, bilag 9 G1-virksomhed' leverancer til G7-virksomhed Opgørelse af Momspligtig leverancer.

forklarede vidnet, at beløbet på 109.021.315,30 kr. er det beløb, som SKAT har beregnet momsen ud fra.

..."

Af retsbogen for den 7. september 2018 fremgår:

"...

ML forklarede, at han er ansat ved SKAT i Y35-by. I 2013 var han tilknyttet (red. afdeling fjernet). Det blev konstateret, at G1-virksomhed fik godtgjort punktafgifter hver 14. dag. På det tidspunkt fik virksomheder godtgørelsen udbetalt, hvis det var under 500.000 kr.. G1-virksomhed købte øl fra G3-virksomhed i beskattet stand, men hvis varerne blev sendt til et andet EU-land sikrer EU-reglerne, at der ikke sker dobbeltbeskatning. De gennemgik G1-virksomheds anmodninger og kunne se, at G1-virksomhed fik godtgjort større afgiftsbeløb i forhold til andre selskaber. De kontaktede derfor G1-virksomhed og bad om se dokumentation på, at varerne var leveret til Tyskland. Det er et krav, at der er sammen med varerne er et ledsagedokument, som skal følge varerne. Det er den transportansvarlige, der skal sikre dette. Modtageren af varen skal kvittere for, at varerne er modtaget, og de udenlandske myndigheder skal stemple dokumentet for at sikre, at afgiften er betalt eller vil blive betalt. G1-virksomheds ledsagedokumenter var ikke stemplet af de tyske myndigheder. Det blev aftalt, at G1-virksomhed skulle sende ledsagedokumenterne til den tyske modtager af varerne, da G1-virksomhed ellers skulle tilbagebetale afgiftsgodtgørelsen. G1-virksomhed fik ledsagedokumenterne retur med påført stempler, da afgifterne var betalt i Tyskland af modtageren. De tyske myndigheder havde derfor stemplet ledsagedokumenterne. Stemplet betød ikke, at varerne var modtaget i Tyskland.

I årene 2011-2013 var der på en periode på halvandet år, hvor VIES-systemet ikke virkede. Det var derfor ikke muligt for SKAT at se, hvad danske virksomheder købte i udlandet, og hvad der blev leveret til Danmark. Systemet anvendes inden for EU, og oplysningerne skal bruges til at sikre, at varerne beskattes i forbrugslandet. Virksomhederne er i VIES registreret med momsnumre.

På et tidspunkt blev vidnet kontaktet af NT, idet NT kunne se, at nogle danske selskaber havde modtaget varer fra G7-virksomhed i Tyskland. Det så ud til, at G7- virksomhed solgte varer til missing trading firmaer i Danmark. Det vil sige "tomme selskaber". De anmodede de tyske myndigheder i Y5- by, hvor G7- virksomhed var etableret, om kontrolbistand. Han rejste sammen med NT til Y5- by, hvor der blev foretaget kontrol hos G7- virksomhed.

Foreholdt:

• bilag 53-01-01-209, mødereferat af 4. november 2013

forklarede vidnet, at det er mødet, som han har refereret til. Det var vist i forbindelse med nogle kontante indbetalinger, at de fandt frem til tomme selskaber. G7- virksomhed var en lille virksomhed, og der var intet, der tydede på, at G7- virksomhed havde kapacitet til varerne. Det kunne selvfølgelig være, at G7- virksomhed havde hurtigt varer-flow. Lageret ved G7- virksomhed var ikke fyldt, da de var på kontrol. Der var ingen danske øl eller sodavand. Der stod tyske varer på G7- virksomheds lager. De var i Tyskland den 21. og 22. oktober 2013. Det var mest SR, der førte ordet, da han havde kontrolbeføjelsen. Der blev drøftet betalingstransaktioner, da det var mærkværdigt, at der blev købt varer fra Danmark, som blev tilbageleveret til Danmark. Dette måtte have medført høje transportomkostninger. Varerne tilhørte endvidere det danske pantsystem, hvilket gjorde det svært forhandle dem i Tyskland.

G1-virksomhed havde en bevilling til at søge om afgiftsrefusion. Det er en formalitet at få en bevilling. Det er ikke et krav, at virksomhederne har en bevilling. Det vil kræve en genoptagelsessag ved SKAT at få afgifterne tilbage, hvis der søges herom uden bevilling.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 1, side 3, brev af 4. september 2012 fra SKAT til G1-virksomhed,

forklarede vidnet, at det er G1-virksomheds bevilling nr. 2, der var gældende for perioden 1. september 2012 til 31. august 2017. Hvis der forelå en bevilling, fik selskabet rutinemæssigt pengene retur.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 1, side 84, anmodning om afgiftsgodtgørelse,

forklarede vidnet, at det er en fortrykt blanket, som kan hentes på SKAT's. Blanketten skal blot indsendes, hvorefter SKAT efterfølgende kan rekvirere materialet ved selskabet. Materialet behøves ikke at blive indsendt sammen med blanketten.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 51, bilag 1 indtastede faktura fra G1-virksomhed til G7- virksomhed sammenholdt med angivet afgifter

forklarede vidnet, at det ikke er et bilag, som han har lavet. Han har muligvis set bilaget i forbindelse med afgiftssatserne.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 58, bilag 2 udskrift af SAP bogholderi, udbetaling af afgifter

forklarede vidnet, at det er ham, der har trukket oplysningerne i systemet. Når SKAT udbetalte afgifter blev det indtastet i SKAT's system. Det er et udtræk herfra.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 64, bilag 4 udskrift af SAP bogholderi, udbetaling af afgifter

forklarede vidnet, at det er den samme type udskift, som han lige har forklaret om. SAP er et bogføringssystem.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 60, bilag 3 udskrift af G1-virksomhed' bogholderi konto 1386 - sodavand/ øl afgifter, modtaget

forklarede vidnet, at det ikke er ham, der har indrapporteret det. Det kan være vidnets kollega (red. navn fjernet), der har lavet det.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 66, bilag 5 indtastede fakturaer fra G1-virksomhed til G7-virksomhed sammenholdt med angivet emballageafgift

forklarede vidnet, at det kan han ikke genkende.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 75, bilag 9 G1-virksomhed' leverancer til G7- virksomhed opgørelse af momspligtig leverancer

forklarede vidnet, at han ikke har lavet denne opgørelse.

Adspurgt af advokat NE forklarede vidnet, at G1-virksomhed fik tilbagebetalt punktafgifter ca. hver 14. dag.

G7- virksomhed fik stemplet ledsagedokumenterne af de tyske myndigheder, idet G7- virksomhed havde betalt afgifterne på varerne. G1-virksomhed havde derfor på det tidspunkt opfyldt reglerne. De gik videre med sagen, da han blev kontaktet af NT. Han mindes, at der var noget med, at G7- virksomhed dagligt indsatte kontante beløb i F2-bank. Han ved ikke, hvor pengene kom fra.

Der var ingen containere ved G7- virksomhed, men han vil vurdere, at der var plads til to containere. G1-virksomheds havde plads til 10-20 containere. Han gennemgik ikke lageret ved G7- virksomhed, men fik en rundvisning.

Adspurgt af advokat OH forklarede vidnet, at han kan tale tysk. Han kan ikke forstå alt på tysk. MD og SE talte tysk, da de var på kontrol, men SR oversatte til dansk.

De var på kontrol hos G7- virksomhed i nogle timer. De var interesseret i G7- virksomheds handel med G1-virksomhed. Der var ingen G3-virksomhed ved G7- virksomhed. Noget af det, der stod ved G7- virksomhed, var pakket ind i plast. Han så ingen sodavand, men det var heller ikke noget, som han så efter. Han kan ikke huske, der stod kasser ved G7- virksomhed. Hverken han eller de tyske myndigheder havde varerne i hånden, da de var på rundvisning. De gennemgik G7- virksomheds regnskab. De fik ingen oplysninger om, at G7- virksomhed skulle have et lager et andet sted. Det er rutinemæssigt, at der ved indledning af en kontrol spørges til, hvor virksomheden har varerne stående.

Forevist:

• ekstrakt, side 789-791, fotos dateret 12. november 2013 forklarede vidnet, at det er pladsen ved G7- virksomhed.

Forevist:

• ekstrakt, side 795 foto dateret den 12. november 2013

forklarede vidnet, at det ikke ligner G3-virksomhed. De brune kasser liger tyske øl, og det i midten ligner dåseøl. De røde kasser kan være øl. Han så ikke G3-virksomhed og G5-virksomhed, da han var på kontrol den 21. og 22. oktober 2013. Han kan ikke huske, at han røde kasser, da han var dernede. G7- virksomhed havde et indendørs lager. Da han tidligere sagde, at der var plads til to containere, var det udenfor på pladsen.

Forevist af advokat NE:

• ekstrakt, side 799, foto 12. november 2013,

forklarede vidnet, at det er svært at se, hvad der over de røde kasser. Det kan lige så godt være "sne'øl", som det kan være Y5- by øl.

Anklageren bemærkede, at de billeder, som vidnet blev forevist, ikke var billeder fra kontrollen ved G7- virksomhed den 21. og 22. oktober 2013.

Adspurgt af advokat OH forklarede vidnet, at det var i maj/juni 2013, at de tog kontakt til G1-virksomhed. De fik ledsagedokumenterne efter, at de var stemplet af de tyske myndigheder. Det var den tyske kunder, der skulle anmode de tyske myndigheder herom.

Han blev kontaktet af NT, da NT kunne se, at han havde været ved G1-virksomhed vedrørende afgiftsrefusion. Det var NT, der sad med "svigsagerne", som blev holdt adskilt fra vidnets arbejdet.

Adspurgt af advokat NE forklarede vidnet, at G7- virksomheds nok var ca. 1.000 kvm. Det var det eneste lager, som han så hos G7- virksomhed.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at når varerne skal sendes fra G7-virksomhed, skal G7- virksomhed registrere sig og sørge for ledsagerdokumentet. Varerne sendes som beskattet varer. De danske selskaber skal forudbetale afgiften, inden varerne sendes, hvis de ikke er er registreret som varemodtager.

..."

Af retsbogen for den 7. september 2018 fremgår:

"...

NT forklarede, at han er ansat i Skattestyrelsen i Y4-by, (red. afdeling fjernet). Han har været ansat i SKAT i ca. 20 år.

SKAT modtog på i april 2013 en indberetning om hvidvaskning. Det vedrørte et tysk selskab, G7- virksomhed, som havde konto i F2-bank. G7- virksomhed leverede varer til danske firmaer. Det fandt ud af, at der var betalinger fra G7- virksomhed til G1-virksomhed. G7- virksomhed foretog kontante indbetalinger på kontoen i F2-bank og udbetalte penge til G1-virksomhed.

Hvis en virksomhed sælger til EU-lande, skal selskabet indberette det til systemet - EU-salg uden moms. Det er kun muligt at indberette i systemet, hvis virksomheden er momsregistreret, da der er registeret på momsnummeret.

Indberetningen foretages efter det månedlige salg. De kunne se, at G7-virksomhed siden 2011 havde solgt varer til danske firmaer

Han besøgte to virksomheder i juni/juli 2013. Det var (red. navn fjernet) , og G18-virksomhed i Y36-by. Han traf ingen på adresserne. Begge virksomheder havde kun været i gang kortvarigt og var skraldespandsvirksomheder. Den ene virksomhed havde købt for over 40 mio. kr., og det andet for over 10 mio. kr. Han mener ikke, at virksomhederne havde købt fra andre selskaber end G7- virksomhed. I udgangen af 2014 havde de fundet frem til ca. 10 virksomheder i alt, som havde købt varer af G7- virksomhed. Virksomhederne var momsregistreret, men angav ikke moms. Virksomhederne var ikke registreret til ølafgift mv.

Han havde ikke noget at gøre med anmeldelsen af G1-virksomhed, men var til et møde i Tyskland.

Foreholdt:

• bilag mødereferat af 4. november 2013

forklarede vidnet, at han deltog i mødet og var med på kontrol ved G7-virksomhed. Det var på baggrund af en anmodning om bistand, som de havde sendt til de tyske myndigheder. Det var de tyske myndigheder, der havde kontrolbeføjelsen. På kontrollen havde de fokus på varerne, der kom til Danmark, og i de ordrer, der kom til G7- virksomhed. Hver gang G7- virksomhed havde handlet med G1-virksomhed, kom varerne retur til Danmark. De havde et møde, hvor de drøftede handlen til Danmark. MD og revisoren var til stede. De så i den forbindelse kontaktoplysninger, salgsfakturaer mv. og fik materialet udleveret. De var dagen efter igen ved G7-virksomhed. Det var for at få yderligere materiale. De fik vist, hvor varerne blev aflæsset. Der var en åben plads og et lager, hvor der var opmagasineret en del ting.

Forevist:

• ekstrakt, side 795, foto, dateret den 12. november 2012

forklarede vidnet, at han ikke ved, om det var den lagerhal de var inde i. Der var ingen danske varer, da de var på lageret. Der var tyske øl. MD havde oplyst, at varerne blev aflæsset og efterfølgende læsset på andre biler. De så kun en lagerbygning.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 1, anmeldelse af 29. november 2013

forklarede vidnet, at han havde noget at gøre med de to firmaer, (red. navn fjernet) og G18-virksomhed, som han var på kontrol ved.

• ekstrakt, side 3 i anmeldelsen af 29. november 2013 vedrørende G10-virksomhed

forklarede vidnet, at salgs- og købsmoms 3. kvartal 2011 var angivet af virksomheden, mens de øvrige angivelser var SKAT's foreløbige ansættelser.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 51, bilag 1 indtastede faktura fra G1-virksomhed til G7- virksomhed sammenholdt med angivet afgifter

forklarede vidnet, at han mener, at det er en tidligere kollega, der har lavet denne. De tog fakturaerne og beregnede afgifterne i forbindelse med kontrollen. De trak, hvad der var angivet, i systemet. Det er sagsbehandlerne fra (red. afdeling fjernet), der har set på den angivne afgift. Begningen af afgiften og momsen stemte nogenlunde. Der var nogle mindre differencer.

• ekstrakt, side 66, bilag 5 indtastede fakturaer fra G1-virksomhed til G7-virksomhed sammenholdt med angivet emballageafgift

forklarede vidnet, at der blev lavet en opgørelse over den korrekte afgift og sammenholdte den med registreringen fra G1-virksomhed. Det kan være en bearbejdning af en beregning, som han har lavet. Han har været med til at beregne den rigtige afgift. Det stemte for det meste med det, som G1-virksomhed havde indberettet.

Adspurgt af NE forklarede vidnet, at da han kom ind i sagen, havde der tidligere været en undersøgelse af salg til G7- virksomhed i forbindelse med afgiftsrefusion. Det var derfor, at han inddrog denne sagsbehandler.

Adspurgt af advokat OH forklarede vidnet, at han taler tysk og kan forstå det meste. Han kunne forstå det meste på mødet ved G7-virksomhed, men ikke det hele. SR oversatte, hvis der var noget, som var uklart.

..."

Af retsbogen for den 24. september 2018 fremgår vidnet polititjenestemand (red. tekst fjernet)´s forklaring. Af retsbogen fremgår:

"...

Vidnet forklarede, at han var ansat i en gruppe, der tog sig af grænseoverskridende aktivitet. Der blev afholdt et møde, hvor observatørerne fik oplyst nærmere om en tysk bil og to adresser, hvorefter der blev observeret mod disse. Vidnet var ved Y24-adresse den 11. november 2014, som var det ene sted, hvor der skulle observeres. Nogle andre kollegaer var ved Y5 - adresse, som var det andet sted, hvor der skulle observeres. Der kom en tysk indregistreret bil. Det kan godt passe at bilen havde reg. nr. ...Q4, hvis det er angivet i rapporten. Bilen kørte søgende rundt og endte med at parkere ved (red. nr. fjernet). Manden fra bilen gik ind i (red. nr. fjernet) , var der et stykke tid og kom ud og kørte fra stedet.

Foreholdt, at det af observationsrapporten fremgår, der blev observeret mod (red. nr. fjernet), forklarede vidnet, at det godt kan passe, at det rettelig var (red. nr. fjernet).

Manden, der dukkede op ved adressen, var MD. Observatørerne havde til brug for opgaven fået udleveret et foto af MD. MD havde en skuldertaske med - vistnok både på vej ind og ud af (red. nr. fjernet). Vidnet husker ikke, om MD havde andet med ud fra (red. nr. fjernet).

Han fortalte en kollega, at MD kørte fra adressen, hvorefter kollegaen overtog observationen. Alle observatørerne kørte ud på motorvejen efter MDs bil.

Vidnet har optaget billeder på Y24-adresse. Uret i bilen blev brugt til de tidsobservationer, der fremgår af observationsrapporten. Kl. 11.35 eller 11.36 kørte MDs bil fra stedet. Det er en fejl, hvis der i rapporten står, at MD kom ud fra adressen kl. 11.49.

Der holdt en anden bil ved adressen, som vidnet og hans kollega søgte på.

Adspurgt af advokat NE forklarede vidnet, at der var kontakt til sagsbehandleren under observationen. Det var via sagsbehandleren, at der blev søgt på den anden bil på adressen. Vidnet har senest læst observationsrapporten i sidste uge.

Adspurgt af advokat OH forklarede vidnet, at han i denne sag kun deltog i observationer denne ene gang. Vidnet var ikke på Y5 - adresse den pågældende dag.

..."

Af retsbogen for den 24. september 2018 fremgår vidnet polititjenestemand (red. tekst fjernet)´s forklaring. Af retsbogen fremgår:

"...

Vidnet forklarede, at han den 11. november 2014 blev sendt til Y5 - adresse 64A for at observere. Vidnet mener, at man havde fået et foto af målpersonen - den person, der skulle observeres imod. Vidnet var på stedet sammen med en kollega - (red. identifikationsnr. kollega fjernet). Vidnet optog billeder på stedet. Tidsangivelserne er højst sandsynligt meldt ind og nedskrevet af en kollega, men vidnet husker det ikke. Der kom en bil, som (red. identifikationsnr. kollega fjernet) observerede. Vidnet husker ikke tidspunktet. Vidnet husker ikke, om der blev søgt på ejerskabet. Målpersonen kom derefter. Målpersonen gik ind til G1-virksomhed. Han kom senere ud sammen med en dansk mand og en indisk udseende mand. Målpersonen gav hånd til den indisk udseende mand. Vidnet mener ikke, at der blev lavet identificering af de to personer, der kom ud sammen med målpersonen. Vidnet husker ikke, om der blev lavet søgning på de to øvrige biler. Det er normalt procedure at gøre det via vagthavende, men vidnet kan ikke huske, om det blev gjort ved denne lejlighed. Målpersonen kørte fra stedet og blev sluppet ved Y37-by.

Adspurgt af advokat OH forklarede vidnet, at han hele tiden var på Y5 - adresse, mens målpersonen var der. Det ville normalt blive noteret, hvis der ankom andre biler til stedet, mens observationen stod på. Vidnet kan ikke huske, om der kom andre biler til adressen, udover målbilen og den bil, der kom før målbilen. Vidnet observerede kun denne ene gang i denne sag.

..."

Af retsbogen for den 24. september 2018 fremgår SRs forklaring. Af retsbogen fremgår:

"...

Vidnet forklarede, at han i dag er farmaceutstuderende på (red. navn institution fjernet). I 2011 importerede han drikkevarer sammen med en kammerat. Kammeraten tog dog røven på vidnet, så vidnet var nødt til at starte forfra. Vidnets nye firma hed G19-virksomhed og handlede i starten kun med (red. navn drikkevarer fjernet). Det er en juice fra Y38-land. Vidnet handlede senere hen med G1-virksomhed. Det var tale om køb med henblik på videresalg til kiosker, kantiner og små forretninger. Vidnet overførte pengene via banken, når han betalte til G1-virksomhed. Det skulle man gøre efter reglerne, når der var tale om større beløb end 10.000 kr.

Foreholdt:

• bilag 37-04-01, afhøringsrapport af 19. marts 2015, side 2, 6. afsnit, sidste linje, tillægsekstrakt 2, side 671, hvoraf fremgår: "Afhørte har modtaget betaling kontant fra kioskerne og derefter afregnet med G1-virksomhed ved at betale NH kontant"

forklarede vidnet, at han ikke kan huske, at han skulle have forklaret dette til politiet. Nogle kiosker betalte ham, men han overførte altid via banken til G1-virksomhed, når han handlede med G1-virksomhed. Det er muligt, at der har været en enkelt gang eller to, hvor vidnet har betalt med kontanter for køb hos G1-virksomhed.

Vidnet hørte om G1-virksomhed gennem en person ved navn NH.

Foreholdt:

• bilag 37-05-01, side 2, sidste afsnit, tillægsekstrakt 2, side 671, hvoraf fremgår:

"Adspurgt, hvor afhørte har betalt NH, oplyste afhørte, at det havde foregået på mange forskellige steder, i og omkring Y25-by. Ofte havde de mødtes efter en telefonisk aftale på f.eks. ppladser, tankstationer eller andet. Forespurgt, om afhørte har betalt NH på G1-virksomheds adresse i Søborg, oplyst afhørte, at det aldrig var forekommet, at afhørte havde betalt NH netop der. Afhørte oplyst, at hvad der var mellem NH og afhørte skulle G1-virksomhed holdes udenfor"

forklarede vidnet, at han ikke kan huske at have forklaret sådan til politiet. Der er ikke foregået betalinger på tankstationer eller lignende, som vidnet husker det.

Det var vidnet selv, der hentede varer hos G1-virksomhed. Det var blandt andet en person ved navn JF, en ældre mand og tiltalte T1, der udleverede varer til vidnet. Han har handlet med T1 ved G1-virksomhed.

Forevist.

• tegning bilag 37-05-01, side 5, tillægsekstrakt 2, side 674,

forklarede vidnet, at han her har tegnet, hvordan han tror, at man svindler med moms. Han har baseret sin tegning ud fra, hvad han har hørt, man gør, når man svindler med moms. Det er ikke noget, som han har prøvet. Det er bare nogle tilfældige tal, der er skrevet på tegningen.

Foreholdt:

• bilag 37-05-01, side 3, sidste afsnit, tillægsekstrakt 2, side 672, hvoraf fremgår:

"Afhørte oplyste, at handlen med øl- og sodavand var ganske indbringende, fordi disse varer foruden momsen var pålagt flere afgifter. Afhørte vidste, at langt hovedparten i alle led i branchen var klar over dette. Afhørte spurgte om han skulle vise, hvordan fortjenesten blev beregnet og tegnede et regnskab over, hvis man handler for 100 kr. dåseøl, hvor fortjenesten er momsen, aluminiumsafgiften og alkoholafgiften, hvilket afhørte skønnede til en samlet fortjeneste på ca. 60 kr."

forklarede vidnet, at han ikke kan huske, at han skulle have forklaret dette til politiet. Han kan ikke finde hoved eller hale i tegningen i afhøringsrapporten, tillægsekstrakt 2, side 674. Vidnet har ikke hørt, at der foregået svindel i G1-virksomhed.

Adspurgt af advokat OH forklarede vidnet, at han ikke husker, hvilken periode han handlede med G1-virksomhed.

Foreholdt:

• bilag 37-05-01, side 2, 3. afsnit, tillægsekstrakt 2, side 671, hvoraf fremgår:

"Afhørte har haft et sådan samarbejde med G1-virksomhed i et års tid, men stoppede samarbejdet i Januar 2015,"

forklarede vidnet, at han ikke kan huske, at han har forklaret dette til politiet. Han kan ikke huske, om det var fra 2014 til 2015, at han handlede med G1-virksomhed, men det var en kort periode. Frem til 2012 handlede vidnet slet ikke med øl. Det er muligt, at vidnet købte varer hos G1-virksomhed i 2014.

Når vidnet var ved G1-virksomhed, blev der pakket varer, og varerne blev tjekket, inden vidnet betalte, hvis han da ellers havde penge. Det var ved 11.00-12.00-tiden, at vidnet normalt var ved G1-virksomhed.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han stoppede samarbejdet med G1-virksomhed, da han var træt og ikke havde penge til at handle for.

..."

Af retsbogen for den 24. september 2018 fremgår vidnet ZJs forklaring. Af retsbogen fremgår:

"...

Vidnet forklarede adspurgt af advokat OH, at han i perioden fra 2011 til 2014 arbejdede for sin far, T2. Vidnet er flyttemand. Vidnet hjalp med den kørsel, som hans far ikke havde tid til. Vidnet kørte med alle vogne, og havde derudover sin egen flyttebil. Vogn 103 er blandt de vogne, som vidnet har kørt i perioden fra 2011 til 2014. Vidnet har kørt i hele Danmark og har også været i Tyskland. Vidnet kender G1-virksomhed. Vidnet har kørt for dette firma engang imellem. Nogle gange gik kørslerne for G1-virksomhed til Tyskland. Vidnet har været ved G7- virksomhed i Tyskland et par gange.

Forevist:

• foto, tillægsekstrakt 2, side 792, forklarede vidnet, det er vidnet, der ses på dette foto.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han ikke var klar over, at billedet, tillægsekstrakt 2, side 792, blev taget. Vidnet har måske kørt 20-30 gange til Tyskland i den periode, hvor turene var. Vidnet mener, at han var på fast løn, så han lavede, hvad han blev bedt om. Vidnet hentede varer hos G1-virksomhed, eller også var varerne allerede læsset, således at han bare skulle hente bilen og køre. Det tog ½ time til 45 minutter at læsse en bil. Vidnet fik hos G1-virksomhed udleveret dokumenter, når han skulle til Tyskland, som skulle underskrives. Han afleverede dokumenterne på kontoret i Tyskland. Vidnet tog ikke ophold ved G23-virksomhed's lokaler i Y6-by i forbindelse med sine ture for G1-virksomhed til Tyskland. Det tog lidt under 4½ time at køre fra G1-virksomhed til G7- virksomhed. Der var nok lidt over 2 timers kørsel fra betalingsanlægget ved Storebælt til G7- virksomhed. Nogle gange tog det længere tid at komme over Fyn på grund af vejarbejde. Vidnet kan ikke huske at have kørt varer retur fra G7- virksomhed. Han har ikke afleveret varer på Y7-område. Det siger ham intet.

..."

Af retsbogen for den 6. maj 2019 fremgår:

"...

• Vidnet NM forklarede, at han kender OD, som er en tidligere kollega fra (red. tekst fjernet) i Y6-by. Vidnet er selvstændig vognmand og kører for (red. tekst fjernet). Han kender T2, som han har drukket kaffe med på pladsen i Y6-by. De har ikke kørt ture for hinanden. Han var tilknyttet (red. tekst fjernet) i Y6-by i 2011-2014. Han så T2 engang imellem. Han ved ikke, hvad T2 lavede i Y6-by. Det blandede han sig ikke i, men han gik ud fra, at T2 skulle hente eller aflevere gods. Han har ikke hørt om kørsler til Tyskland.

Foreholdt:

• bilag 38-30-1-3, hvoraf fremgår: "Han havde hørt, at ZJ kørte til Tyskland med nogle varer, men havde ikke interesseret sig yderligere for det."

forklarede vidnet, at han ikke kan huske, at han skulle have forklaret sådan til politiet. Det kan være, at han blev spurgt om Tyskland - og så har svaret, at det godt kunne være, at T2 kørte til Tyskland. Det kunne lige så godt have været Skagen, da han ikke ved, hvor T2 kørte henne.

Han har ikke talt med OD om T2.

Det var meget normalt, at man drak en kop kaffe sammen med dem, der var på pladsen.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han ikke ved, hvor mange gange han har mødt T2. Han har måske mødt ham en gang om måneden eller hver anden måned. Han kan ikke huske det, da det er længe siden. Han kan huske, at han har set T2s bil på pladsen, og at der på lastbilen stod, at den tilhørte T2.

Vidnet kom ikke på pladsen hver dag, men måske en gang om ugen. T2 var der ikke hver gang, han var på pladsen.

..."

Af retsbogen for den 19. juni 2019 fremgår:

"...

KG forklarede, at han var ansat i G1-virksomhed fra ca. 2009-2014, idet han var ansat i fem år og stoppede for ca. fem år siden. Han havde forskellige kontor-funktioner i G1-virksomhed. Han tog mod ordrer, lavede løn og kørselssedler til chaufførerne. Han tastede f.eks. ordrerne i systemet og sørgede for, at varerne blev læsset på den rigtige vogn. Han mener, at de havde fem forskellige ruter. Han lavede fakturaerne på baggrund af ordrerne. Der var også andre i selskabet, som tog mod ordrer. Hvis en anden tog modtog en ordre, var det denne person, som tastede den ind i systemet. De modtog typisk ordrerne telefonisk eller på mail. Han tror, at der var et plejehjem, som indsendte ordrer på fax. Deres kunder var fra Y25-by. Han mødte kl. 9.00 til 15/16-tiden Han mødte nogle gange kl. 6.00, hvis han skulle afløse nogle eller pakke en ordre, der var kommet ind om natten, men det var sjældent.

Foreholdt:

• bilag 37-04-02-1, afhøringsrapport af 30. januar 2019, side 2, 3. afsnit, hvoraf fremgår "Adspurgt havde afhørte, efter at være mødt kl. 0800, taget i mod bestillinger. Kunden blev fundet i maskinen og ordren blev tastet ind i maskinen. Enkelte kunder kunne få leveret samme dag."

forklarede vidnet, at det var forskelligt, hvornår han mødte. Nogle gange mødte han tidligt. Telefonerne åbnede kl. 9.00, så der skulle han være mødt på arbejde.

De havde mail, hvor ordrerne kom ind på. Den hed enten (red.mail fjernet) eller (red. mail fjernet). Han mener, at det var den, der hed (red.mail fjernet)".

De havde generelt ikke udenlandske kunder, men der var en svensk og en tysk kunde. Den tyske kunde var G7- virksomhed. Han har aldrig set MD, men han har talt med en kvinde, når der var fejl i papirerne. Han modtog aldrig ordrer fra G7- virksomhed. Han fik besked af T1, hvad der skulle indtastes i systemet. Han fik oplyst, hvor mange kasser G7- virksomhed skulle have. Det var enten mundtligt eller på små sedler. Det var T1, der havde kontakten til G7- virksomhed. Han ved ikke, om andre i firmaet havde noget at gøre med G7- virksomhed. Han ved ikke, hvordan G1-virksomhed fik G7- virksomhed som kunde.

Foreholdt:

• bilag 52-5-24-95, fakturanummer 32172 med leveringsdato den 25. november 2013,

forklarede vidnet, at "de blev betjent af KG" betyder, at det var ham, som har tastet den ind i maskinen. Det var til G7- virksomhed i Tyskland.

Han spurgte ikke ind til, hvilken kunde G7- virksomhed var, men han undrede sig over, hvad tyskerne skulle bruge danske dåser til. T1 sagde, at han skulle blande sig uden om, hvis han spurgte til det.

Foreholdt:

• Bilag 37-04-02-1, afhøringsrapport af 30. januar 2019, side 6, 4.-5. afsnit, hvoraf fremgår: "Afhørte aner ikke hvordan bestillingerne fra G7-virksomhed er kommet til G1-virksomhed. Afhørte havde aldrig taget imod opkald fra G7-virksomhed. Afhørte kan ikke huske, at have set mails med bestillinger fra G7-virksomhed. Afhørte havde ikke bemærket bestillinger fra G7-virksomhed på fax, ud fra hvad han kunne huske.

Det ville virke underligt hvis der kom en fax fra et tysk firma. Afhørte oplyste, at alt dette foregik gennem T1, det var hans verden. Afhørte blev foreholdt, hvorfor dette skulle gennem T1, når nu alle de andre handler gik ad sædvanlige rutiner i firmaet, hvortil afhørte oplyste, at det var fordi det var T1s verden.

Afhørte blev spurgt om han vil fortælle om den verden, hvortil afhørte oplyste, at de godt vidste at der foregik et eller andet, men lige bestemt hvad der skete, vidste afhørte ikke. Afhørte spurgte ikke og det kom ikke afhørte ved."

forklarede vidnet, at der er korrekt, at han har beskrevet det som T1s verden. Med det mener han, at han undrede sig over, hvad tyskerne skulle bruge alle de danske øl til, men det kunne være naturligt i T1s verden. Tyskerne kunne jo bare have direkte øllen direkte fra G3-virksomhed, men han fik oplyst, at han skulle holde sin kæft og blande sig udenom. Det var ikke noget, som der blev talt om i virksomheden.

Når han havde lavet en faktura, tog han en kopi og mailede den til G7-virksomhed. Der blev lavet nogle toldpapirer, som ligeledes blev mailet til G7-virksomhed. Herefter foretog han sig ikke mere. Foreholdt:

• bilag 02-09-01-044, ledsagedokument med G7- virksomhed som modtager,

forklarede vidnet, at det var et eksempel på toldpapirerne. Det var noget, som han udfyldte. Han mener, at T1s kone, NS , ligeledes udfyldte disse papirer. Det var vigtigt, at han fik indtastet de rigtige tal og varenumre, da der ikke måtte være fejl i dem. Han fik oplysningerne til toldpapirerne fra fakturaerne. Varerne blev hentet af G11-virksomhed om aftenen eller dagen efter. Han fik senere oplyst afgangsdatoen af T1 efter et par dage.

Foreholdt:

• bilag 52-05-13-15, mail af 10. november 2011 afsendt fra (red. mail fjernet) til G7- virksomhed vedhæftet faktura.

forklarede vidnet, at der var fem til seks mailadresser i G1-virksomhed. (red. mail fjernet) blev ikke brugt særlig ofte. Han kan ikke afvise, at det er ham, der har sendt mailen. Han skannede fakturaerne og sendte dem med mail til G7- virksomhed, så G7- virksomhed kunne se, hvad der kom, og hvad prisen var. Det var meget normalt, at man fik en faktura på sine køb.

Foreholdt:

• bilag 52-05-13-11, mail af 17. juli 2011 afsendt fra (red. mail fjernet) til G7- virksomhed.

forklarede vidnet, at det var en tilsvarende mail vedhæftet en faktura.

Foreholdt:

• bilag 52-05-13-51, side 9, mail af 12. marts 2014 fra (red. mail fjernet) til KP,

forklarede vidnet, at (red.navn fjernet) er ham, og det er ham, der har sendt mailen. Der var åbenbart sket en fejl med prisen. Der blev derfor udarbejdet en ny faktura og toldpapirer, da der var fakturanummer på toldpapirerne. Han sendte og skrev af egen drift, da han kunne se, at prisen var forkert. Der var forskellige pc'er i G1-virksomhed, og han skrev fra forskellige mailadresser.

Foreholdt:

• bilag 52-05-13-15, afhøringsrapport af 30. T1uar 2019, side 4, 7. afsnit, hvoraf fremgår: "Afhørte havde skrevet nogle mails med G7-virksomhed sammen med T1, da T1 er ordblind og ikke kan udenlandske sprog. Når T1 skulle skrive en mail, hjalp afhørte med det, både til danske kunder, men også til G7-virksomhed. T1 fortalte, hvad der skulle stå i mailene."

forklarede vidnet, at der var sket en fejl, som han af egen drift havde rettet. Han havde ellers ikke kontakt til G7- virksomhed. Han hjalp T1 med at sende mails til G7- virksomhed på engelsk og tysk. Han kan ikke huske, hvad det drejede sig om - måske orientering om, hvornår varerne kom eller lignende. Han havde ikke meget kontakt til G7- virksomhed.

• bilag 52-05-13-09, mail af 6. juni 2011, hvoraf fremgår at (red. mail fjernet) og (red. mail fjernet) er på som cc.

forklarede vidnet, at det nok er ham, der har sendt mailen. (red. mail fjernet) er NH. Han ved ikke, hvem (red. tekst fjernet) er, men han vil tro, at det var UHs firma. UH er sat på som cc, da han skulle have en kopi af mailen. Han fik oplyst af enten T1 eller UH, at han skulle sætte UH på som cc. Det var ikke en normal procedure i selskabet, men normal procedure i forhold til fakturaerne til G7-virksomhed. UH kom engang imellem i G1-virksomhed og var T1s gode legekammerat. Han ved ikke, hvorfor UH kom i firmaet, eller hvad T1 og UH talte om. Det foregik altid i et lokale for sig. UH var ansat i G1-virksomhed og fik løn, men han ved ikke, hvad UH foretog sig i firmaet.

Foreholdt:

• bilag 02-09-01-044, administrativt ledsagedokument,

forklarede vidnet, at det var et dokument, der blev sendt til Tyskland pr. mail, og som skulle returneres, når varerne var modtaget. Han mener, at de blev returneret med posten. De skulle laves i flere eksemplarer. Han mener, at der var fem sider. Et eksemplar skulle til chaufføren, et til toldvæsenet og et til køberen af varerne. Han har kun mailet dem til tyskerne og ikke udleveret dem til andre, men SKAT har også fået et eksemplar. Han kan ikke huske, om han har udleveret dem til en fragtmand, men det har han muligvis.

Under punkt 9 er (red. tekst fjernet) G11-virksomhed anført som transportør. Han mener, at T2 selv kom og hentede varerne. Det var meningen, at T2 skulle køre varerne til Tyskland. Han så sjældent T2 i firmaet. Han har set ham fem til seks gange og højst ti gange. T2 havde en stor lastbil med anhænger. Han har set lastbilen to til tre gange i firmaet. Han vil tro, at lastbilen mest kom om natten,

da der var travlt på pladsen i dagtimerne. Han har også set T2 komme i en mindre bil. Han har kun set bilen blive læsset med varer en gang. Han ved ikke, om varerne reelt blev transporteret til Tyskland. Han vil gætte på, at betalingen fra G7- virksomhed foregik via bankoverførsel, men det var ikke noget, han havde noget at gøre med.

Adspurgt af advokat NE forklarede vidnet, at han ikke vidste, hvordan G7- virksomhed var blevet kunde i G1-virksomhed. Han vil tro, at G1-virksomhed havde omkring 50 store kunder og 100 mindre kunder.

Han ved ikke, hvordan G1-virksomhed generelt havde fået fat i kunderne. Han ved ikke, hvad G7- virksomhed skulle have betalt for varerne ved G3-virksomhed, hvis G7- virksomhed havde købt direkte fra G3-virksomhed. Han ved ikke, om der var specielle aftaler mellem G3-virksomhed og grænsebutikkerne. Han undrede sig bare over, hvad tyskerne skulle bruge danske øl og sodavand til. Når man er ved f.eks. Y39-by, er det typisk danskere, der handler for at spare panten. Han ved ikke, om G7- virksomhed har forsøgt at købe øl direkte fra G3-virksomhed.

Adspurgt af advokat OH forklarede vidnet, at han arbejdede på kontoret i G1-virksomhed. Der var videoovervågning på G1-virksomhed, men den holdt han ikke øje med. Han så ikke alle, der i løbet af en dag kom på G1-virksomhed.

Foreholdt supplerende fra anklageren:

• tillægsekstrakten 1, side 81,

forklarede vidnet, at det er et Excel regneark, hvor man har udregnet refusionen. Det har han været med til at udarbejde. Det viser størrelsen på afgiften. Det var på baggrund af fakturaerne, at det blev beregnet. Han mener, at NS også har været med til at udarbejde disse regneark. G7- virksomhed var en stor kunde i G1-virksomhed.

..."

Af retsbogen for den 20. juni 2019 fremgår:

"...

PD forklarede, at han arbejdede ved G7- virksomhed fra 2011 - 2015. Han blev ansat i 1999. G7- virksomheds adressen var (red.adresse fjernet). Han arbejder fortsat ved G7- virksomhed, men hans chef er nu LB, der er gift med MD.

Hans arbejdsopgaver ved G7- virksomhed i 2011-2015 var lagerarbejde og chauffør. Han arbejdede primært på lageret, men kørte også som chauffør. På lageret pakkede han varer på lastbilerne. Det hændte, at han også tog imod bestillinger. Hans arbejdstid var fra kl. 7.00 til kl. 17.00. Der kom også kunder i dette tidsrum. De havde også private kunder, der kom og hentede en kasse øl eller lignende. Der kom også varer til G7- virksomhed i det tidsrum, hvor han var på arbejde. Han ved ikke, om der blev leveret varer uden for det tidsrum, han arbejdede i.

G7- virksomhed havde forskellige leverandører, og det var forskellige mængder varer, som de modtog. G7- virksomhed havde store kunder i Danmark, og der blev sendt paller til Danmark. Han har pakket paller, som derefter blev afhentet af en speditør. Det var blandt andet cola og andet sodavand, som blev sendt til Danmark. Det fyldte adskillige paller og fyldte en lastbil. Han så ikke nærmere på varerne og ved ikke, om det var tyske sodavand. Der blev sendt paller til Danmark et par gange. Det var mere en to gange, men han ved ikke præcist, hvor mange gange. Det var ikke 100 gange. Han så ikke på hver eneste vogn, eller hvad der var på dem. Det kunne måske have været tre til fire gange, men han ved det ikke. Varerne, der skulle til Danmark, stod i et hjørne på lageret. Der var ingen andre, der måtte komme til de varer.

Der blev leveret danske øl og sodavand med danske pantmærker på til G7-virksomhed mellem 2011-2015. Han ved ikke, hvor mange gange det skete, da det er mange år siden.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 1145, 4. afsnit, bilag 52-05-12-1, afhøringsrapport af 19. marts 2015, hvoraf fremgår blandt andet:

" Efterforsker i skattesager (red. tekst fjernet):

Okay. Så, øh. Men De kan huske, at der har været et enkelt tilfælde, hvor der, hvis jeg har forstået Dem rigtigt, er kommet en ladning, hvor der blev ... danske varer, danske dåser, sagde De, øl ...

Vidne hr. (red. navn fjernet):

Ja, dåser, flasker, alt.

Efterforsker i skattesager (red. navn fjernet):

Okay. Der ankom en ladning. Den blev anbragt i garagen, som jeg siger, inde i denne lille lagerhal. Og blev så også senere afhentet igen som en helhed.

Vidne hr. (red. navn fjernet):

Ja." hertil bekræftede vidnet at have forklaret sådan dengang.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 1146, 7. afsnit fra neden, bilag 52-05-12-1, afhøringsrapport af 19. marts 2015, hvoraf fremgår blandt andet:

"Efterforskeren i skattesager (Red. navn fjernet): (fra 12:53min.)

Men disse danske dåser, det var en enkeltstående sag

Vidne hr. (Red. navn fjernet):

Det var enkeltstående."

hertil forklarede vidnet, at det var længe siden, men han kan huske at have forklaret dette. Dengang han blev spurgt om det, faldt det hele ned over dem i G7- virksomhed. Firmaet blev lukket og han vidste ikke, hvad der foregik.

Ladningen med de danske varer blev leveret af en fragtfirmavogn. Han kan ikke huske navnet, men det var en grøn (red.mærke fjernet). Han ved ikke, hvem varerne var købt af. Han ved bare, at der kom en lastbil. Denne levering, som han kan huske, blev indskrevet i G7- virksomhed og oplagret på et separat lager. Varerne blev taget ud fra lageret igen. Der var ingen, der måtte komme ind på lageret.

Den grønne lastbil kom ikke hver uge eller hver måned i årene 2011-2014, Der kom ikke danske øl eller sodavand med danske pantmærker flere gange om ugen eller om måneden til G7- virksomhed. Det har han i hvert fald ikke oplevet.

G7- virksomhed solgte også fustager med øl til Danmark. Han ved ikke, hvem det blev solgt til.

Foreholdt:

• bilag 52-5-14, mappe "PD", side 13, foto af truck med paller med fustager,

hertil forklarede vidnet, at der blev sendt noget lignede til Danmark. Han ved ikke, hvem det blev solgt til i Danmark. Han vidste bare, hvad han skulle pakke, men ikke hvem modtageren var. Det var forskellige shippingfirmaer, som hentede det for de danske kunder.

Foreholdt:

• bilag 52-5-14, mappe "PD", side 6, foto af lastbil med (red. tekst fjernet),

hertil forklarede vidnet, at det for det meste var denne lastbil, der kom. Den kom på grund af sodavand. Den kom ikke med øl eller sodavand, men afhentede sodavand ved G7- virksomhed. Han ved ikke noget om øl, men han ved, at den denne lastbil har afhentet cola. Han ved, at der kom andre speditionsfirmaer med fustager. Han ved ikke, om denne lastbil også kom med tomme fustager til G7- virksomhed.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 1143 fra 5. afsnit til side 1144 første afsnit, bilag 52-0512-1, afhøringsrapport af 19. marts 2015, hvoraf fremgår blandt andet:

"Efterforskeren i skattesager (Red.navn fjernet):

Og hvem får så øllet? Er det ret så mange, eller er det ...?

Vidne hr. (red. navn fjernet):

Jeg ved, at det er et speditionsfirma, der henter det.

Efterforsker i skattesager (red. navn fjernet):

Hvilket er det?

Vidne (red.navn fjernet):

Det ved jeg ikke. Hvad kalder speditionsfirmaet sig? Det er også et dansk speditionsfirma.

Jeg kan ikke komme på navnet ... (uforståeligt) , jeg ved det ikke.

Efterforsker i skattesag (red. navn fjernet):

Speditionsfirmaet G23-virksomhed?

Vidne (red.navn fjernet):

Præcis."

Vidnet bekræftede, at han har forklaret sådan. Da han så billede af vognen'en, kom erindringen tilbage til ham. Det var for det meste dette speditionsfirma, som var ved G7- virksomhed for at hente fustager, men han ved det ikke med sikkerhed. Lastbilen afbilledet på bilag 52-5-14 hentede cola ved G7- virksomhed, men han ved ikke rigtig noget om øl. Han er ikke så sikker på det med fustagerne, da det er længe siden.

Anklageren præciserede, at det der blev oplæst fra afhøringsrapporten, ekstrakten side 1143, vedrørte fustager, hvorefter vidnet forklarede, at det var korrekt, at han havde forklaret sådan, som det blev læst op. Alt var kaos den gang, da firmaet måtte lukke. Det er i dag lang tid siden, og han kan ikke helt huske det i dag. Han kan ikke huske, om han har været med til at læsse varer på den grønne lastbil.

Foreholdt:

• bilag 52-05-18-42-002, mappe "PD", side 2, faktura af den 26. april 2012,

hertil forklarede vidnet, at det godt kan være, at han set sådanne leverancer, men han har aldrig set nærmere på varerne til G7- virksomhed eller nærlæst papirerne.

Foreholdt:

• bilag 52-5-14, mappe "PD", side 6, foto af lastbil med (red. tekst fjernet) logo,

hertil forklarede vidnet, at han ikke ved, om han har set denne lastbil fyldt med varer til G7- virksomhed.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 1154, 9. afsnit, bilag 52-05-12-1, afhøringsrapport af 19. marts 2015, hvoraf fremgår blandt andet:

" Efterforsker i skattesager hr. (red. navn fjernet): (fra 26:03 min.)

Ja, okay. Men er det ikke sådan, at der hos Dem flere gange om måneden kommer en lastvogn fra Danmark med danske varer, dansk, danske dåser, der læsses af, oplagres på told- lageret og så afhentes igen?

Vidne (red.navn fjernet):

Nej.

Efterforsker i skattesager hr. (red. navn fjernet):

Er det definitivt sådan?

Vidne (red.navn fjernet):

Præcis. Præcis sådan er det."

Vidnet bekræftede, at han har forklaret sådan til politiet. Det er også sådan, han husker det i dag.

Han kender intet til G1-virksomhed. Han kender bare navnet. Han kender ingen personer fra G1-virksomhed. Han har hørt navnet T2.

Foreholdt:

• bilag 52-5-14, mappe "PD", side 16, foto af T2,

hertil forklarede vidnet, at han kender personen af udseende. Han kender ham som chauffør. Varerne på billedet er G7- virksomhed øl. Fustagerne blev leveret tomme og påfyldt ved G7- virksomhed. Herefter blev fustagerne afleveret igen. Han kender ikke navnet på ham, der har leveret og afhentet fustagerne, men han kan huske udseendet på personen. Der var mere end et speditionsfirma, som hentede fustager.

Foreholdt:

• bilag 52-05-18-42-003, mappe "PD", side 3, forenklet ledsagedokument,

hertil forklarede vidnet, at han ikke havde noget at gøre med disse dokumenter. Han har måske én gang haft sådan et dokument i hånden.

Foreholdt af advokat NE:

• bilag 52-5-14, mappe "PD", side 6 og 7, fotos af lastbil med (red. tekst fjernet) logo, hertil forklarede vidnet, at han ikke ved, om han har set bilen med åben klap.

Foreholdt:

• bilag 52-5-14, mappe "PD", side 7 og 8, foto af lastbil med varer, hertil forklarede vidnet, at billederne er fra G7- virksomheds plads.

Foreholdt:

• bilag 52-5-14, mappe "PD", side 9 og 10, foto af lager og bygning,

hertil forklarede vidnet, at billederne er taget fra G7- virksomheds hal. Det er varer fra Danmark, og varerne på side 10 er sammenlignelige med varerne på side 8.

Han har ikke set, at varerne på side 9 blev læsset i hallen.

Han har nogle gange været væk fra pladsen i løbet af sin arbejdsdag. Det kunne være i længere tid af gangen, hvis han var ude at køre som chauffør.

Foreholdt:

• bilag 52-5-14, mappe "PD", side 11, foto af lagerhal,

hertil forklarede vidnet, at det er G7- virksomheds hal. Varerne, der ses på billedet, kunne være de samme varer, som ses på side 8, idet pallerne og varerne er sammenlignelige.

Foreholdt:

• bilag 52-5-14, mappe "PD", side 13, foto af gaffeltruck med paller med fustager, hertil forklarede vidnet, at det var fustager, der blev påfyldt Y39-by.

Foreholdt:

• bilag 52-5-14, mappe "PD", side 14, foto af lastbil med (red. tekst fjernet) logo, hertil forklarede vidnet, at det var taget fra G7- virksomheds plads.

Foreholdt:

• bilag 52-5-14, mappe "PD", side 15, foto af lastbil med (red.produktnavn fjernet),

hertil forklarede vidnet, at han kender produktet (red. produkt fjernet)i. Det blev lastet på en lastbil ved G7- virksomhed. Der stod (red. produkt fjernet) på G7- virksomheds lager, og det blev lastet på en lastbil fra deres lager. Han ved ikke, om der blev lastet (red.produktnavn fjernet) af ved G7- virksomhed.

Foreholdt:

• bilag 52-5-14, mappe "PD", side 17 og 18, fotos af lastbil med (red. tekst fjernet) logo og palle,

hertil forklarede vidnet, at det er taget på G7- virksomheds plads. Han kan ikke se, hvilke varer der står på pallen på side 18.

Foreholdt:

• bilag 52-5-14, mappe "PD", side 19, paller med (red.produktnavn fjernet), hertil forklarede vidnet, at han har set denne type øl ved G7- virksomhed. Han har også set dem på paller ved G7- virksomhed.

Foreholdt:

• bilag 52-5-14, mappe "PD", side 21, foto af lagerhal og motorcykel,

hertil forklarede vidnet, at det er svært og se, hvad der er på billedet, men det er fra G7- virksomheds lager. Det er MDs motorcykel, som man kan se. Den stod nogle gange på lageret. Vidnet kom på lageret hver morgen, når han mødte kl. 7.00. Han var ikke nødvendigvis den første, der mødte på arbejde.

Adspurgt af advokat OH forklarede vidnet, at han i perioden fra 2011 til 2014 også arbejdede som chauffør ved G7- virksomhed, men han arbejdede også på lageret. Han var ikke alle dage ved G7- virksomhed fra kl. 7-17. Han har ikke set hver gang, der blev leveret varer til G7- virksomhed. Det var ikke nødvendigvis ham, som aflæssede alle lastbiler, der kom til G7-virksomhed.

Adspurgt supplerende fra anklageren forklarede vidnet, at han primære arbejdsopgave var at være på lageret ved G7- virksomhed. G7- virksomhed havde ikke G3-virksomhed og G4-virksomhed i deres sortiment.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 1162, afsnit, 3. afsnit, bilag 52-05-12-1, afhøringsrapport af 19. marts 2015, hvoraf fremgår blandt andet:

"Efterforsker i skattesager hr. (red. navn fjernet):

Jeg har nu foreholdt Dem eksempler på to ledsagende administrative dokumenter. Disse skal kun være eksempler. Den sag, som hr. MD er sigtet i, går ud på, at det drejer sig om et stort antal af sådanne leverancer, som ifølge papir fra Danmark skal være kommet til gården hos firma MD og derfra skal være blevet afhentet derfra igen af et speditionsfirma. Altid i fulde lastvogne. Præcis den samme vare. Altså lastvognen er ankommet, blevet læsset af, og nøjagtig den samme vare skal være blevet læsset på igen. Og blev så transporteret til Danmark igen. I den forbindelse spørger jeg Dem igen. Kan De huske denne ene ølleverance og en softdrink, eller var der flere derudover?

Vidne (red.navn fjernet): (fra 42:15 min.)

Altså, jeg kender definitivt kun til disse to leverancer."

hertil forklarede vidnet, at det er korrekt. Han kan godt kan huske, at han har forklaret dette. Det er også sådan, han kan huske det i dag. Han har set en leverance til G7- virksomhed med øl og en leverance med sodavand med danske pantmærker. Han ved ikke, om det blev kørt væk igen, eller hvor lang tid, der gik før det blev kørt væk igen. Han kan ikke huske, hvor lang tid der gik imellem de to leverancer, da det er længe siden.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 1162, 3. afsnit, bilag 52-05-12-1, afhøringsrapport af 19. marts 2015, hvoraf fremgår blandt andet:

" Efterforsker i skattesager hr. (red. navn fjernet):

Altså disse to undtagelser, de var tidsmæssigt i forbindelse med hinanden. Den ene gang øl og den anden gang softdrinks.

Vidne (red.navn fjernet):

Ja. Som sagt, det passer i grove træk. Også på grund af tidsrammen."

Vidnet bekræftede, at han har forklaret dette. Det er også nogenlunde sådan, han husker det i dag. Det var tidsmæssigt i forbindelse med hinanden, at han så de to leverancer.

Foreholdt:

• bilag 38-27-01-2, mappe "PD", side 5, oversigt over forskellige selskaber, hertil forklarede vidnet, at han ikke kender nogle af disse selskabsnavne.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 1148, bilag 52-05-12-1, afhøringsrapport af 19. marts 2015, hvoraf fremgår blandt andet:

"Efterforsker i skattesager hr. (red. navn fjernet):

Hvem køber så dette danske øl i fadene? Eller hvem går det så ud til, når De ser disse følgesedler.

Vidne (red.navn fjernet):

(overvejer) Der spørger De mig nu om noget. Der er jeg nu. Men nu i bakspejlet er jeg af den opfattelse, at ølfadene også går til G1-virksomhed. Nu i bakspejlet. Det bliver jeg sådan (klar over). Men som sagt, det var også det eneste, navnet, som sagde mig noget af dem, som De har læst op.

Efterforsker i skattesager hr. (red. navn fjernet): (fra 17:38 min.)

Altså, for endnu engang at sammenfatte det, er det sådan, at navnet G1-virksomhed allerede er velkendt for Dem. Ikke fordi De er involveret i bestillings- og faktureringsprocesser, men fordi De netop har ... i de leveringsdokumenter, som De har .. .

Vidne (red.navn fjernet):

Læsset og læsset af."

Vidnet bekræftede, at han har forklaret dette. Det er også sådan, han kan huske det i dag. Det var eneste gang, at han har set dette.

..."

Af retsbogen for den 20. juni 2019 fremgår:

"...

KP forklarede, at hun var ansat hos G7- virksomhed fra december 2011 til juli 2015. I dag er hun ansat i et andet firma, der har et lignende navn og som tilhører MDs kone, LB.

Hun arbejdede i perioden fra 2011-2014 på kontoret ved G7- virksomhed. Hun var ansvarlig for at skrive regninger på de varer, der kom ind og blev sendt ud hos G7- virksomhed. Hendes daglig arbejdstid var fra kl. 9.00 til kl. 13.00. Nogle dage havde hun overarbejde. Hun havde intet at gøre med lageret eller den fysiske modtagelse af varer. Hun havde kun papirarbejde. Det var chaufførerne og MD, der læssede varer af. Det afhang af, hvem der var på arbejde. Hun var ikke på lageret, og så ikke hvem, der aflæssede varer. PD var på lageret for at modtage varer og få dem sat på plads. PD skulle også sørge for at få varer afsendt fra G7-virksomhed. Det var ikke den samme person, der altid gjorde det samme på lageret. Hun fik leveringspapirerne.

Hun kender til G1-virksomhed gennem sit arbejde ved G7- virksomhed. I forhold til G1-virksomhed var hendes arbejdsopgave at udarbejde papirerne til G1-virksomhed. Hun har nogle gange bestilt varer hos G1-virksomhed, men det var ikke almindeligt, da det normalt var MD, som bestilte varer ved G1-virksomhed. Hun kan ikke huske, om hun har set bestillingerne, da det er længe siden. Hun havde ikke noget at gøre med indkøbene. MD har haft møder med repræsentanter fra G1-virksomhed. Hun deltog ikke selv i møderne, og hun ved ikke, hvem der deltog fra G1-virksomhed. MD præsenterede hende ikke for dem. Hun kender T1 af navn, idet hun har modtaget mails fra ham. Hun ved ikke, hvem MDs kontaktperson ved G1-virksomhed var. Hvis hun husker rigtig, var det dåseøl og sodavand, der blev bestilt ved G1-virksomhed.

Foreholdt:

• bilag 37-13-01-46, mappe "KP", side 1, faktura af 23. juli 2013 til G18-virksomhed,

hertil forklarede vidnet, at det er hende, der har udarbejdet denne faktura. Regningen blev lavet i G7- virksomheds økonomisystem. Hun fik oplysningerne fra kundens bestilling og lavede regningen på baggrund af bestillingen.

Foreholdt:

• bilag 37-13-01-49, mappe "KP", side 4, faktura af 23. juli 2013 fra G1-virksomhed til G7- virksomhed,

hertil forklarede vidnet, at det var en faktura på en varelevering. Det, der fremgår i den tidligere faktura på side 1, var, hvad kunden modtog. Fakturaen på side 4 var en leverandørforretning, og den anden faktura på side 1 var en kunderegning. Som grundlag anvendte hun oplysningerne på side 4 til at lave regningen på side 1. Når G7- virksomhed modtog en bestilling og ikke havde varerne på lager, ventede hun på leveringen og lavede derefter regningen til kunden ud fra den leverede mængde varer. Hendes leveringsdokument var derfor et grundlag for regningen til kunden. Oplysningerne på fakturaen på side 4 ville normalt svare til oplysningerne på fakturaen side 1, da varerne var bestilt hjem til kunden. De håndskrevne notater på fakturaen side 4, har hun skrevet. Det var blandt andet en omregning fra danske kroner til euro, opgavenummeret og nummeret på den indgående ordre. Numrene kunne findes i vare- og økonomisystemet. Hun noterede også betalingsdatoen og en faktoromregning. Faktoren var 1,60 og 1,40. Faktoromregningen fik hun oplyst i forbindelse med opstarten af samarbejde med G1-virksomhed. Faktoren afhang af størrelsen på dåserne. Hun kan ikke huske, hvad omregningskursen var, men hun mener, at LB gav hende den. Kursen var stort set den samme hele tiden, men blev ændret på et tidspunkt, hvor kursen havde ændret sig en del.

Foreholdt:

• bilag 37-13-01-46, mappe "KP", side 1, faktura af 23. juli 2013 til G18-virksomhed,

hertil forklarede vidnet, at linje 13 og 14 "Nachberechnung" er de tal, der svarer til omberegningsfaktoren på side 4. Hun skrev håndskrevne noter på fakturaen på side 4, og overførte det til regningen på side 1.

Fakturaen på side 4 fik hun direkte af G1-virksomhed. Hun kan ikke huske, om hun modtog fakturaerne fra G1-virksomhed på post eller via mail Foreholdt:

• bilag 52-05-26-45-003, mappe "KP", side 50, faktura af 3. juli 2014 til G21-virksomhed,

hertil forklarede vidnet, at hun ikke kan huske, hvad posten "Kursdifferenzen" dækkede over.

Når hun skulle lave en udgangsfaktura, som den på side 1 i "KP", var det altid til danske kunder. I reglen var varerne fra G1-virksomhed altid de samme varer, som blev leveret til danske kunder, da disse var blevet bestilt ekstra fra G1-virksomhed.

Foreholdt:

• bilag 52-5-24-89, mappe "KP", side 62, håndskrevet bilag,

hertil forklarede vidnet, at det var et kassebilag. Det viser listen over betalinger fra den pågældende dag. Hun formoder, at det var en dansk kunde, idet der er omregnet fra danske kroner til euro. Deres økonomisystem kunne kun håndtere euro. Hun ved ikke, den danske kunde har betalt kontant. Hun har ikke personligt modtaget betalinger.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 1211, fra 11. afsnit, bilag 52-05-12-2, afhøringsrapport af 19. marts 2015, hvoraf fremgår blandt andet:

" (person 1): Med ganske, ganske, ganske få undtagelser, ja med ganske få undtagelser har det været sådan, at jeg har fået de færdige sager fra min chef. Altså, jeg har fået indgangsfakturaerne - sådan-. Jeg forsøger at forklare det så præcist som muligt. Som regel har jeg fået indgangsfakturaerne og har ved hjælp af indgangsfakturaen også udfærdiget udgangsfakturaen, fordi vi altid kun har fået de varer, som vi også har solgt, altså videresolgt

(person 2): Altså har De fået fakturaen fra G1-virksomhed?

(person 1): Præcis. Og derefter har jeg lavet udgangen til det tilsvarende firma. Jeg har virkelig kun meget, meget, meget sjældent- jeg kan ikke engang sige et husnummer- har virkelig meget, meget sjældent sendt en e-mail til G1-virksomhed og sagt til dem, at vi skal bruge det og det og det. Det var, jeg kan ikke engang sige noget om mængden, det var også bare en ganske kort · periode, at jeg tog mig af det, at jeg virkelig har sagt, ok, kunden vil have det og send nu G1-virksomhed den tilsvarende faktura. Men også her har jeg, hvis kunden ville have det, fået det af chefen. Jeg har ikke med nogen, nej, altså jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde personligt har modtaget en bestilling fra en af disse kunder. Jeg har sendt et par stykker videre til G1-virksomhed og bestilt varerne, og af disse havde også varer stående i gården i lang tid, fordi det var gået skævt. På et tidspunkt var gaffeltrucken også kørt ind i dem, så vi kun kunne udlevere lidt mindre end det, vi havde fået. Men ellers har det faktisk været sådan, at jeg altid har fået informationen, har fået indgangsfakturaen og derefter udfærdiget udgangen. Og har gjort ledsagepapirerne færdige, har overdraget ledsagepapirerne til hr. MD, så han kunne ordne det, at det kunne gå til chaufførerne, og at papirerne tilsvarende blev transporteret. Og det var altid ledsagepapirerne og følgesedlen til chaufføren og følgeseddel og faktura til firmaet i en lukket kuvert.

(person 3): Sådan, altså, når De har fået en indgangsfaktura fra G1-virksomhed, har De så, når hr. MD har sagt til Dem, at disse varer skal gå til firma XY, lavet den tilsvarende udgangsfaktura færdig.

(person 1): Præcis.

(person 3): En bestilling har De således aldrig set.

(person 1): Det er korrekt."

hertil forklarede vidnet, at det svarer til, hvad hun har forsøgt at forklare om arbejdsgangen i G7- virksomhed. Det var sådan arbejdsgangen altid havde været. De lavede bestillingen til leverandøren på baggrund af bestillingen fra kunden, således at de bagefter kunne lave regningen til kunden.

Foreholdt:

• bilag 38-27-01-2, mappe "KP", side 69, oversigt over forskellige virksomheder,

hertil forklarede vidnet, at hun ikke kan kende alle kunderne. Hun ved ikke, om alle selskaberne var kunder hos G7- virksomhed. Hun kan huske, at G21-virksomhed, G22-virksomhed og G18-virksomhed var kunder hos G7-virksomhed. Det kan hun huske, da disse selskaber lige har fremgået af de bilag, som hun har fået forevist. G7- virksomhed havde også kunder, som ikke bestilte varer særlig ofte. Hun kan ikke huske, em hun har modtaget bestillinger fra, da hun hver dag arbejder med forskellige kunder og bestillinger. Hun kan ikke engang sige, hvem der har bestilt varer hos dem i sidste uge.

Foreholdt:

• bilag 37-13-01-71, mappe "KP", side 23, forenklet ledsagedokument,

hertil forklarede vidnet, at hun tidligere har set sådanne papirer. Det er en følgeseddel til varelevering. Hun har modtaget disse dokumenter, da det er hendes underskrift, der er nederst på dokumentet. De modtog altid disse følgesedler fra G1-virksomhed. Hun kan ikke huske, hvordan de modtog dem.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 1218, bilag 52-05-12-2, afhøringsrapport af 19. marts 2015, hvoraf fremgår blandt andet:

"(person 2): Hvem har De så altid fået disse ledsagepapirer af? Har De fået dem af hr. MD?

(person 1): Hvem nu? Dem fra G1-virksomhed?

(person 2: Ja.

(person 1): Dem har jeg fået af G1-virksomhed.

(person 2): På hvilken måde?

(person 1): Altid på forhånd som regel pr. fax. Og så hyppigt også pr. post med fakturaen."

hertil forklarede vidnet, at det stemmer. Hun har ikke fået papirerne af en fragtmand, idet hun ikke så speditøren. Hun havde ikke noget at gøre med chaufførerne. De indkomne dokumenter kom i en indbakke på hendes bord.

Hun har ikke set, at varerne blev leveret til G7- virksomhed. Hun har en gang set, at der var en lastbil ved G7- virksomhed. Det var den episode, hun har nævnt, hvor der var en gaffeltruck, som beskadigede varerne. Det var derfor, at hun kunne huske denne levering. Lastbilerne stod normalt i gården ved G7- virksomhed. Der kom flere lastbiler hver dag, der også var leveringer til et andet firma. Hun opholdt sig normalt ikke på lageret.

Foreholdt:

• bilag 52-5-14, mappe "KP", side 70, foto af lastbil med (red. tekst fjernet) logo,

hertil forklarede vidnet, at hun deres kunder anvender forskellige lastbiler. Hun kan ikke huske, om hun har set denne lastbil ved G7- virksomhed. På billedet står lastbilen i G7- virksomheds gård. Den må derfor have været der. Hun har set danske varer på G7- virksomheds lager. Hun har ikke set, hvad der fysisk var i lastbilerne, som kørte ud fra G7- virksomheds plads. Hun kan huske en episode, hvor der var danske varer. Det var episoden, hvor der var et uheld med gaffeltrucken. Hun var normalt ikke på lageret. Hun kan derfor ikke sige, hvad der var på lageret.

Foreholdt:

• bilag 37-13-01-68, mappe "KP", side 20, forenklet ledsagedokument,

hertil forklarede vidnet, at det er et dokument, som hun har udfyldt. Stemplet i punkt 5 (red.tekst fjernet) var navnet på speditøren. Det er er transportfirma, som har hentet varer hos G7- virksomhed. Punkt 5 skal normalt være udfyldt, hvis varerne blev afhentet af en transportør. Dokumentet er på tre sider. Den første side var til leverandøren, den anden side var til kunden og den tredje side skulle underskrives af kunden og returneres, når varerne var leveret. Dokumenterne blev returneret per post, hvis kunden ikke kom regelmæssigt hos G7- virksomhed.

Foreholdt:

• bilag 37-13-01-53, mappe "KP", side 6, skema på tysk,

hertil forklarede vidnet, at hun kender dokumentet. Det er er en anmeldelse til skat og afgift vedrørende øl. Det havde noget at gøre med varerne fra G1-virksomhed, idet varerne kom over grænsen.

Foreholdt:

• bilag 37-13-01-54, mappe "KP", side 7, beregning,

hertil forklarede vidnet, at hun ikke ved, om beløbet på 8.171,30 kr. var der skulle betales i afgift. Det var ikke hende, der lavede anmeldelserne. Anmeldelserne blev lavet, hvis der var varetransport til Danmark. Når der skulle betales fra G7- virksomhed, har de betalt afgifterne, men hun kender ikke rigtig noget til det. Hun ved ikke, hvad der skete i forhold til afgifterne, når betalingen skete fra den danske side - altså når G7- virksomhed sendte varer til Danmark.

Foreholdt:

• bilag 02-09-04-097, mappe "KP", side 11, modtagelsesbevis,

hertil forklarede vidnet, at de fik dokumenterne retur med stempel. I dette tilfælde fra hovedkontrolkontoret.

Hun har altid undersøgt, om de danske kunders cvr-numre passede. Det var enten MD eller LB, der bad hende om det.

Foreholdt:

• bilag 52-05-30-28, mappe "KP", side 45, firmasøgning,

hertil forklarede vidnet, at hun har set sådan et dokument tidligere. Det er en søgning på firmaet "G9-virksomhed". Den 2. december 2014 kl. 9.51.02 er tidspunktet for kontrollen.

Foreholdt:

• bilag 52-05-30-30, mappe "KP", side 46, firmasøgning,

hertil forklarede vidnet, at det samme gør sig gældende her, hvor det er en søgning på firmet (red.tekst fjernet).

Foreholdt:

• bilag 37-13-01-65, mappe "KP", side 17, faktura af 11. februar 2013,

hertil forklarede vidnet, at hun har sat stemplet dokumentet med "ES HANDLET SICH UM INNERGEMEINSCHAFTLICHE LIEFERUNG! EU CVR:" .

Hun kender ikke T2. Hun har ikke haft noget at gøre med denne person. Hun er ikke blevet præsenteret for T2. Hun kan ikke sige, om han har siddet på kontoret.

Foreholdt:

• bilag 52-5-14, mappe "KP", side 80, foto af T2,

hertil forklarede vidnet, at hun ikke har mødt manden på billedet hos G7-virksomhed.

..."

Af retsbogen for den 20. juni 2019 fremgår:

"...

LJ forklarede, at han har foretaget observationer for det tyske politi. Han er en del af en tysk observationsenhed og var i tjeneste den 1. og 2. december 2014.

Den 2. december 2014 var han en del af observationsenheden og så en dansk sølvfarvet (red. bilmærke fjernet), som kørte ind på ejendommen tilhørende G7- virksomhed. Adressen var (red.adresse fjernet). Bilens registreringsnummer var ...Q5. Bilen ankom ca. kl. 9.25. Tidspunktet for ankomsten blev nedskrevet i observationsrapporten. Der stod to personer ud af bilen. De to personer gik hen til indgangen af bygningen. På det tidspunkt kunne de ikke tydeligt genkende personerne. De tog billeder af personerne, da personer kom ud af bygningen.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 2, side 755 b, bilag 53-05-07-64, fotos,

hertil forklarede vidnet, at han har taget billederne. Det nederste billede viser de to personer, som gik ind bygningen. De to personer forlod bygningen ca. kl. 10.50. Tidspunkterne i observationsrapporten er de korrekte tidspunktet. Tidspunkterne i billedrapporten har han noteret, men de er forkerte, da kameraet var sat til sommertid. Det er lederen af enheden, som har noteret tidspunkterne i observationsrapporten. Lederen af enheden er ikke NW.

..."

Af retsbogen for den 28. oktober 2019 fremgår:

"...

WR forklarede, at han har været tilknyttet den tyske efterforskning mod MD, som har leveret skattefrie leverancer til Danmark i perioden fra 2011 til slutningen af december 2014. MD havde angivet, at der var tale om momsfrie varer. Der er berammet fem retsmøder i Kiel til november.

Efterforskningen startede i november 2013, hvor der kom danske skattefolk til Y5- by. De danske skattemyndigheder ville kontrollere regnskab og bilag hos G7- virksomhed i forbindelse med salg af drikkevarer til Danmark. Skattefolkene var ved G7- virksomhed og på grund af virksomhedens størrelse var skattefolkene i tvivl, om drikkevarer af den størrelsesorden kunne være på det begrænsede virksomhedsområde, som G7- virksomhed havde. Han har selv besigtiget G7- virksomhed i forbindelse med ransagningen af virksomheden, og de tyske skattefolk havde beskrevet området for ham. Der var et lager med tyske pantvarer. På bagsiden af grunden var der små haller, og MD havde lejet to haller, som var fyldt med ting, man bruger til fest og lignende. Der var også et øl-lager, som blev solgt til G1-virksomhed i Danmark. Det lå alt sammen på den samme matrikel. De tog billeder af stedet, som burde være i sagen.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 789, fotos, forklarede vidnet, at man her kan se hallen ved G7- virksomhed.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 794 - 795, fotos, forklarede vidnet, at det var det tyske lager.

Foreholdt:

• ekstrakten, side 815 - 826, fotos,

forklarede vidnet, at det er billeder, som blev fundet på en mobiltelefon tilhørende MD. Det er danske pantvarer.

Der blev foretaget en ransagning hos G7- virksomhed i marts 2015. Han kan ikke huske den nøjagtige dato, men det var omkring den 19. eller 20. marts 2015. På det tidspunkt var der to lagermedarbejder. Herudover var der MD, som tog sig af den daglige forretning, og MDs kone, som tog sig af betalingerne samt to funktionærer, som tog sig af bogholderiet. Der var endvidere to medhjælpere ansat i G7- virksomhed. KP og PD var to af de ansatte ved G7- virksomhed.

Der blev foretaget telefonaflytninger i forbindelse med efterforskningen.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 1, side 198, telefonaflytning,

forklarede vidnet, at det var toldvæsnet, som stod for telefonaflytningen. Telefonnummeret til højre (red. nr. fjernet) er MDs mobilnummer.

Der blev sikret en computer ved ransagningen. Der var mailkorrespondance på computeren, og han har gennemset mailene. Der blev ikke i den forbindelse fundet ordrer til G1-virksomhed. Der var heller ingen bestillinger hverken til eller fra G1-virksomhed. De gennemsøgte både medarbejdernes og MDs arbejdsplads. De gennemsøgte også hjemme hos MD, hvor der blev fundet materiale, men ikke bestillingstrafik.

Adspurgt af advokat NE forklarede vidnet, at der ikke blev foretaget en opmåling af G7- virksomheds grundareal.

Det var en IT-specialist, som tog sig af ransagningen af computeren ved G7- virksomhed og herefter stillede dataene til rådighed for ham. Han er ikke bekendt med, hvilke slags computer det var, eller om der var en server. Han ved hvilke mailadresser, der blev brugt hos G7- virksomhed, og at hver medarbejder havde sin egen mailadresse. Der var lidt mailkorrespondance med G1-virksomhed. Det drejede sig eksempelvis om korrektion af en faktura. Han har ikke udskrevet mails af privat karakter, men udskrevet de mails, som han fandt relevant for sagen.

Adspurgt af advokat OH forklarede vidnet, at han har gennemset og læst alle mails. Der var nogle få hundrede mails i perioden 2012 - 2014. Han kan ikke sige det nøjagtige antal mails, men der foreligger i sagen en oversigt over mailkorrespondancen. Han fik computeren fra IT-folkene og gennemgik de mailkonti, som forelå. Han har set på hver enkelt mail og målrettet set efter bestillinger, betalinger, aftaler kunder mv. Han har ikke anvendt søgeord. Han har gennemgået KP, PB og MDs mails. Han tror ikke, at MD havde andre mailkonti.

Der var telefonaflytning i perioden fra september 2014 og frem til marts 2015. Det var toldvæsenet, som stod for telefonaflytningerne. Der blev lavet en rapport af de samtaler, der havde et relevant indhold, som er i sagsmappen. Han har hørt nogle af samtalerne. Det var telefonaflytning på firmaets telefonnummer og alle underordnede telefonnummer i firmaet samt på MD to mobiltelefoner. Det var overvejende MDs private telefon, som blev aflyttet. Det var toldvæsnet, der i samarbejde med statsadvokaten, besluttede, hvilke telefonnumre der skulle aflyttes. Han har ikke været med til udvælgelsen. Han er orienteret om materiale af privat karakter, men disse er slettet. Alle andre samtaler er gemt. Det var toldvæsenet, der bestemte, hvorvidt samtalerne var relevante eller irrelevante. Han har talt med toldvæsenet herom og havde det udvalgte materiale til rådighed.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at (red.mail fjernet) var en generel mail, som alle medarbejder havde adgang til.

Foreholdt:

• ekstrakt, side 971, forklarede vidnet, at det er en udskrift af en mail.

Foreholdt:

• tillægsekstrakt 2, side 791, rapport af 11. oktober 2019,

forklarede vidnet, at han ikke kender NUIX kostersystem. Han har ikke søgt på ordet "bestellung". Han ville have fået hjælp fra sine IT-folk, hvis han havde haft en computer med et stort antal mails, men dette var ikke tilfældet. Han kan ikke sige hvor mange mails, der var på MDs eller de andre ansattes computere.

Der blev ikke fundet noget, som tydede på, at MD havde afgivet ordre eller sendt noget til G1-virksomhed. Han fandt regninger og ordrebekræftelser, som var sendt fra G1-virksomhed. MD havde modtaget mails, hvor ordet "ordre" var anvendt, men det var ikke mails, hvor MD havde bestilt noget.

Adspurgt af advokat OH forklarede vidnet, at han også havde gennemgået slettet mails, da disse blev reetableret. Han har gennemgået alle ind- og udgående mails. Han ved ikke, om det var muligt at genetablere alle slettede mails. Det kan hans IT-folk svare på.

...."

Sagens oplysninger

Anklagemyndigheden har under sagen foretaget dokumentation i betydeligt omfang. Herudover er der afspillet lydfiler hidrørende fra politiets telefonaflytninger i sagen. Dokumentation fremgår af retsbogen og gengives i fornødent omfang i dommens præmisser.

Af retspsykiatrisk erklæring af 27. januar 2020 vedrørende T1 fremgår det blandt andet, at T1 er omfattet af straffelovens § 69, men at man ikke, såfremt han findes skyldig, kan pege på nogen foranstaltning, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., til imødekommelse af en formentlig ringe risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet, som mere formålstjenlig end straf.

T1 har om sine personlige forhold forklaret, at han er i ambulant psykiatrisk behandling. Han føler, at han både har gavn af behandlingen og den medicin, som han får.

Kriminalforsorgen har oplyst, at T2 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Afgøres sagen uden vilkår om samfundstjeneste, anbefales det, at der alene fastsættes prøvetid.

T2 har om sine personlige forhold forklaret, at han fortsat er gift og har sin flytteforretning. Det går ikke godt med hans søn, ZJ, som var involveret i et færdselsuheld i januar 2019. ZJ har fået en hjerneskade, og de har meget fokus på ham for tiden. Han har to børnebørn, som han har et nært forhold til. Han er fortsat indstillet på at udføre samfundstjeneste.

Rettens begrundelse og afgørelse

Skyldsspørgsmålet

T1 var eneejer og direktør i G1-virksomhed fra 2011 til 2014. I samme periode var T2 eneejer og direktør i G2-virksomhed.

Det kan efter skatteoplysningerne vedrørende G2-virksomhed lægges til grund, at selskabet ejede blandt andet en (red. mærke fjernet) lastbil med registreringsnummer ...Q1 fra den 11. august 2009 og frem, som er benævnt vogn nummer 103, og en (red. mærke fjernet) lastbil med registreringsnummer ...Q2 fra den 21. marts 2014 og frem, som er benævnt vognnummer 503.

Der foreligger kopi af ledsagedokumenter (fragtdokumenter), og der er dokumenteret mere end trehundrede fakturaer udstedt af G1-virksomhed til G7- virksomhed i Tyskland vedrørende salg af sodavand og øl for i omegnen af 100 mio. kr. i perioden fra den 29. april 2011 til og med den 9. december 2014. Der er endvidere dokumenteret mere end trehundrede fakturaer fra G2-virksomhed vedrørende transport af diverse varer for G1-virksomhed til G7- virksomhed i samme periode.

G1-virksomhed anmodede i samme periode løbende SKAT om afgiftsgodtgørelse for eksport af øl og sodavand til Tyskland, og selskabet har på baggrund heraf fået udbetalt øl-, mineralvands- og emballageafgift.

Efter de fremlagte refusionsanmodninger og T1s egen forklaring lægger retten til grund, at han enten underskrev eller godkendte anmodningerne om afgiftsgodtgørelse, der blev sendt til SKAT. Som ejer og direktør af G1-virksomhed indestod T1 herved for, at betingelserne for afgiftsrefusion var opfyldt, herunder at virksomheden havde leveret varerne til udlandet.

Retten lægger efter forklaringerne fra ML, der er ansat ved SKAT, til grund, at det forhold, at tyske myndigheder har stemplet ledsagedokumenterne, ikke er ensbetydende med, at varerne er modtaget i Tyskland. Stemplet skal blot sikre, at afgiften er betalt eller vil blive betalt.

T1 har forklaret blandt andet, at han startede samarbejdet med G7- virksomhed i 2011, som enten ringede, faxede eller mailede deres ordrer til G1-virksomhed. G1-virksomhed indkøbte varerne ved G3-virksomhed, hvis selskabet ikke havde varerne på lager, og videresolgte dem herefter til G7- virksomhed i Tyskland uden moms. G2-virksomhed blev anvendt som transportør, og han havde aftalt en fast pris for kørslerne med T2. Han har videre forklaret, at han gik ud fra, at G7- virksomhed videresolgte varerne, men at det ikke var noget, som han har talt med ejeren, MD, om, samt at han hverken var bekendt med G7- virksomhed kunder eller fakturering. NH var ansat som konsulent ved G1-virksomhed.

T2 har forklaret blandt andet, at han som regel selv kørte med varerne fra G1-virksomhed til G7-virksomhed , hvor han afleverede ledsagedokumenterne til enten MD eller en af kontordamerne og fik et stemplet eksemplar af ledsagedokumenterne med retur. Det var som regel MD eller PD, der hjalp ham med at aflæsse varerne ved G7- virksomhed . Herudover kørte hans søn, ZJ og forskellige underleverandører også nogle gange for ham.

Han kørte i forskellige lastbiler til G7- virksomhed , herunder blandt andet vognnummer 103 og 503. Der stod (red. tekst fjernet) på hans biler, da han havde en andel i (red. tekst fjernet) og fik ture derfra, hvis han ikke selv havde opgaver. G2-virksomhed fakturerede egne opgaver, mens (red. tekst fjernet) fakturerede de opgaver, han fik fra dem. Der har været ture til G7- virksomhed de dage, hvor der er kørt ture for (red. tekst fjernet) (benævnt "bonkørsler"), idet han har anvendt underleverandører og i andre tilfælde selv har kørt både turen til G7-virksomhed og kørslen for (red. tekst fjernet). Ligesom det ikke nødvendigvis var vognnummer 103, der blev anvendt til "bonkørslerne", selvom dette er anført på kvitteringerne fra (red. tekst fjernet). Han havde G13-virksomhed-aftaler på andre vogne end vognnummer 103 og 503.

Han foretog endvidere nogle gange returkørsler for G7- virksomhed . Det var MD, der gav ham opgaverne. Varerne fra G7- virksomhed leverede han på Y7-område, Y7-område, som er et stort industriområde, og på ledsagedokumenterne stod der, at det var til "(red. navn fjernet)" og "(red. navn fjernet)". Han modtog kontant betaling, når varerne var aflæsset i Y7-område. Han udskrev i den forbindelse og efter anmodning nogle gange fiktive fakturaer. Returkørslerne fra G7- virksomhed blev enten aftalt på forhånd, eller når han var ved G7- virksomhed . Han har talt om returkørslerne med NH, som havde noget at gøre med returkørslerne. NH var ansat som konsulent i G1-virksomhed og havde et firma, der hed (red. navn fjernet).

Retten finder imidlertid, at en række af sagens beviser taler for, at der ikke bestod et reelt samhandelsforhold mellem G1-virksomhed og G7-virksomhed , og at de af G2-virksomhed foretagne transporter ikke har fundet sted.

T1s forklaring om modtagelse af ordrer fra G7- virksomhed via telefonen, fax eller mail modsiges således af rapport om søgning af IT koster af 11. oktober 2019 og vidneforklaringen fra den tyske efterforsker WR sammenholdt med vidneforklaringen fra KG, der var ansat på kontoret ved G1-virksomhed fra 2009-2014. Ifølge vidnet KG har han ikke modtaget ordrer direkte fra G7- virksomhed , men fik af T1 oplyst, hvad der skulle indtastes i systemet vedrørende denne kunde. Han har videre forklaret, at G1-virksomhed' kunder ikke faxede deres ordrer med undtagelse af et plejehjem. Han korresponderede selv på mail med G7- virksomhed , idet han blandt andet sendte kopi af fakturaerne og toldpapirerne til G7- virksomhed . Han har endvidere forklaret, at NH blev sat på cc, når det drejede sig om G7- virksomhed , hvilket ikke var sædvanlig procedure. Ifølge vidnet WR blev der ved en gennemgang af G7- virksomhed s mailkonti ikke fundet ordrer afsendt til G1-virksomhed, og ifølge rapporten af 11. oktober 2019 blev der alene fundet enkelte mails fra G7- virksomhed vedhæftet bestilling, alle fra november 2013.

Der foreligger desuden kopi af fakturaer udstedt af G7- virksomhed i samme periode som angivet ovenfor til forskellige danske virksomheder, herunder blandt andet G9-virksomhed,G19-virksomhed og G10-virksomhed. Efter indholdet af SKATs afgørelser vedrørende de danske virksomheder og rapport af 8. august 2018 lægger retten til grund, at de danske firmaer, som er anført på fakturaerne fra G7- virksomhed , som fællestræk har, at de ikke har angivet eller afregnet moms og punktafgifter over for SKAT.

Efter vidneforklaringen fra KP, der var ansat som kontormedarbejder ved G7- virksomhed i 2011-2014, lægger retten til grund, at hun udarbejdede G7- virksomheds fakturaer til de danske virksomheder på baggrund af de oplysninger, der fremgik af fakturaerne fra G1-virksomhed, og at hun i den forbindelse foretog en omregning af prisen i danske kroner til euro og tillagde et beløb betegnet "nachberechnung", som var en faktorberegning. Faktorerne havde hun fået oplyst ved opstarten af samarbejdet med G1-virksomhed, og de afhang af volumen på drikkevarerne.

KPs forklaring understøttes af, at det ved en sammenligning af de fakturaer, G7- virksomhed s udsendte, og fakturaerne fra G1-virksomhed til G7- virksomhed kan konstateres, at samtlige fakturaer indeholder en angivelse af nøjagtig samme art og mængde drikkevarer, og at der på G7- virksomhed s fakturaer udover prisen på drikkevarer i euro er anført beløb vedrørende "nachberechnung". Det kan endvidere konstateres, at der er tidsmæssig sammenhæng mellem datoerne på fakturaerne fra G1-virksomhed og udstedelsesdatoerne på fakturaerne ved G7-virksomhed .

Efter G7- virksomhed s regnskabsbilag lægger retten desuden til grund, at G7- virksomhed modtog kontantbetaling i danske kroner svarende til de beløb, der var anført i G1-virksomhed' fakturaer, mens den anførte nachberechnung blev betalt i euro. Det fremgår af G7- virksomheds kontoudtog, at kontantbetalingerne i danske kroner blev indsat på G7-virksomhed s konto, hvorfra pengene blev overført til G1-virksomhed.

Der er herudover en række yderligere indikationer på, at der ikke var reel handel mellem G1-virksomhed og G7- virksomhed .

Det kan således efter T1s egen forklaring lægges til grund, at han sammen med NH deltog i et møde med MD ved G7- virksomhed den 2. december 2014. Efter vidneforklaringen fra den tyske efterforsker LJ lægger retten til grund, at T1 og NH ankom ved G7- virksomhed ca. kl. 9.25 og forlod stedet igen ca. kl.10.50. Efter forklaringen fra KP sammenholdt med bilag 52-05-30-28, lægger retten desuden til grund, at der den 2. december 2014 ca. kl. 9.51 blev søgt på firmaet G9-virksomhed på en computer ved G7- virksomhed . Der er herefter udarbejdet blandt andet fakturaer af 4., 5., 8. og 9. december 2014 fra G1-virksomhed til G7- virksomhed og fakturaer af 5., 6., 9. og 10. december 2014 fra G7- virksomhed til G9-virksomhed.

Dertil kommer, at MD i mail af 10. august 2012 med kopi til (red. mail fjernet), der efter det oplyste tilhører NH, har anmodet T1 om at oplyse et momsnummer, i mail af 24. august 2012 har anmodet T1 om at betale den tyske ølafgift og anført, at der var behov for at få et registreringsbevis på en dansk kunde, ligesom han i mail af 7. maj 2014 - ligeledes med kopi til (red. mail fjernet) - har anmodet T1 om at betale differencen på "omregningskursen", som er anført til at være 7,45 kr. for 1 euro, i alt 900 euro.

Endelig er der en nær sammenhæng mellem ordrer fra NHs mail og efterfølgende ordrer fra G7- virksomhed til G1-virksomhed. Eksempelvis blev der den 31. juli 2012 sendt en mail fra NH til G1-virksomhed med en ordre på sodavand. Den 3. august 2012 har G1-virksomhed sendt faktura til G7- virksomhed med angivelse af samme mængde og art sodavand.

Retten finder, at der desuden foreligger en række beviser, der peger på, at der heller ikke reelt blev leveret varer til G7- virksomhed .

T2s forklaring om levering af varer hos G7- virksomhed For G1-virksomhed modsiges således af vidneforklaringerne fra PD og KP. Ifølge PD, der var ansat ved G7- virksomhed i perioden 2011-2014, og som primært arbejdede på lageret, kom der kun to leverancer med drikkevarer fra Danmark til G7-virksomhed . Leverancerne lå tidsmæssigt i forbindelse med hinanden. Ifølge KP har hun kun en enkelt gang set, at der har været øl og sodavand med danske pantmærker ved G7- virksomhed . KP har endvidere forklaret, at hun ikke har set T2 ved G7- virksomhed , og at han ikke har afleveret fragtdokumenter til hende. Fragtdokumenterne blev faxet fra G1-virksomhed eller sendt med post sammen med fakturaen. Efter forklaringerne fra ML og NT stod der heller ikke danske øl og sodavand ved G7-virksomhed , da de var på momskontrol den 21. oktober 2013. ML har videre forklaret, at G7- virksomhed var en lille virksomhed, og at intet tydede på, at G7- virksomhed havde kapacitet til varerne.

De foreviste fotos af levering af varer og G7- virksomhed s lager, der er dateret den 12. og 25. november 2019, 11. og 18. december 2013, samt de få bestillinger fra G7- virksomhed fra november 2013, der er nævnt i rapport af 11. oktober 2019, og således kort tid efter SKATs kontrol den 21. oktober 2013, må under de foreliggende omstændigheder anses for konstrueret til lejligheden.

Der foreligger endvidere G13-virksomhed oplysninger tilknyttet vognnummer 103 for perioden 29. april 2014 til 29. november 2014 og G13-virksomhed oplysninger tilknyttet vognnummer 503 for perioden 5. marts 2014 til 11. december 2014. T2 har den 2. januar 2014 - kort tid efter SKATs kontrol - sendt oplysninger om G13-virksomhed til G1-virksomhed og (red. mail fjernet). Det kan lægges til grund, at der i det væsentligste er registreret kørsler over Storebæltsbroen på de dage, hvor der angivet levering til G7- virksomhed .

På baggrund af registreringerne fra G13-virksomhed finder retten dog, at lastbilerne i væsentligt omfang passerede Storebælt i intervaller, der ikke efterlod tilstrækkelig tid til at nå til Tyskland og læsse af og retur. Dette understøttes endvidere af, at vognnummer 103 på flere datoer, hvor der skulle være sket levering til G7- virksomhed , tillige er anført som transportvogn på en række fakturaer til (red. navn fjernet) og (red. navn fjernet) vedrørende leveringer til Y7-område i perioden fra den 29. september 2011 til 2. august 2012 og på en række kørsler for (red. tekst fjernet) vedrørende transport af varer i Danmark i perioden 6. maj 2011 til den 12. december 2013.

T2s forklaring om, at der skulle være anvendt andre lastbiler end vognnummer 103 kan ikke heroverfor tillægges betydning, da dokumenterne alle vedrører netop vognnummer 103. Der foreligger endvidere ingen oplysninger om, at varerne fra G1-virksomhed skulle være leveret af underleverandører.

På denne baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt finder retten det bevist, at G1-virksomhed ikke reelt har solgt varer til G7- virksomhed eller på anden måde udført varer til Tyskland. Der blev derimod i betydeligt omfang kanaliseret betaling for varer solgt af G1-virksomhed gennem G7- virksomhed , og samhandlen med G7- virksomhed var tilrettelagt således, at G7- virksomhed som betaling for at udarbejde fakturaer og overføre penge modtog beløb angivet som "nachberechnung". Retten finder det herefter bevist, at drikkevarerne, der i øvrigt var påført danske pantmærker, er solgt i Danmark, og at både faktureringen til G7- virksomhed i Tyskland og G11-virksomhed faktureringen til G1-virksomhed var fiktiv og udarbejdet med henblik på at undgå at betale dansk moms og for at opnå afgiftsgodtgørelse.

Retten tilsidesætter således de tiltalte, T1 og T2s, forklaringer om samhandel og levering af drikkevarer til G7- virksomhed som åbenbart utroværdige.

Under disse omstændigheder kan der ikke indrømmes afgiftsgodtgørelse som følge af de af G1-virksomhed påståede udførelser af drikkevarer til G7- virksomhed , og at salget skal indgå i moms- og afgiftsgrundlaget.

De beløb, der fremgår af de enkelte forhold, er med mindre korrektioner opgjort af SKAT i afgørelse af tiltalebegæring af 25. januar 2016. SJ, der var ansat i SKAT, og som har udfærdiget tiltalebegæringen, har nærmere gennemgået opgørelsen for retten.

Der er ikke for retten, hverken fra de tiltalte eller i øvrigt fremkommet oplysninger der giver grundlag for at tilsidesætte SKATs opgørelse og beregningen af unddragen moms og afgifter. Retten lægger derfor SKATs opgørelser til grund, i det omfang det er indarbejdet i anklageskriftet.

Henset til at der blev afgivet urigtige og vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen og med henblik på godtgørelser af afgifter samt størrelsen af det samlede unddragne beløb, finder retten det godtgjort, at T1 som direktør i G1-virksomhed handlede forsætligt hertil og til at unddrage statskassen beløbene.

T2 har samarbejdet med T1 og har som chauffør og eneanpartshaver af G2-virksomhed tilvejebragt et betydeligt antal fakturaer vedrørende kørsel til Tyskland og kørselsdokumentation fra G13-virksomhed, der efter det ovenfor anførte var uden realitet. Retten finder det bevist, at T2 har indset det som overvejende sandsynligt, at dette skete som led i omfattende moms- og afgiftsunddragelse, og at han forholdt sig accepterende til denne mulighed, hvorfor han har gjort sig skyldig i medvirken til omfattende moms- og afgiftsunddragelse.

Under disse omstændigheder finder retten det bevist, at T1 og T2 er skyldige efter anklageskriftet.

Bemærkninger vedrørende forhold 3 og 3 a.

Lovbekendtgørelse nr. 419 af 7. maj 2012 vedrørende afgift af mineralvand mv. blev ophævet ved § 7 i lov nr. 789 af 28. juni 2013.

Af § 8, stk. 7, i lov nr. 789 af 28. juni 2013 fremgår det, at § 7 har virkning for mineralvand mv., der fra den 1. januar 2014 udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller importeres. Gerningsperioden i forhold 3 og 3 a er angivet til at være fra den 29. april 2011 til den 31. december 2013. Baggrunden for ophævelsen af lov om afgift af mineralvand må efter forslag til ophævelse af lov om afgift af mineralvand mv. (2012/1 LF 217) antages at være en udmøntning af nogle elementer fra delaftalen om "Vækstplan DK".

Af "Vækstplan DK" fremgår blandt andet, at "Aftaleparterne er enige om en målrettet indsats for at mindske grænsehandlen gennem en fuld afskaffelse af sodavandsafgiften og en nedsættelse af ølafgiften. Afskaffelsen af sodavandsafgiften gennemføres med halv virkning fra 1. juli 2013 og med fuld virkning i 2014. Ølafgiften reduceres med 15 pct. fra 1. juli 2013." Der ses i anklageskriftet at være taget højde herfor.

På denne baggrund er der tilstrækkeligt grundlag for at antage, at ophævelsen har beroet på ydre, strafskylden uvedkommende forhold som anført i undtagelsesreglen i straffelovens § 3, stk. 1, 2. pkt. Retten finder derfor, at forholdene skal bedømmes efter reglerne, som var gældende på gerningstidspunktet.

Straffastsættelsen

Efter de lægelige oplysninger må T1 anses for omfattet af den personkreds, der er nævnt i straffelovens § 69. Retten finder det imidlertid ikke formålstjenligt at træffe bestemmelse om foranstaltninger som nævnt i straffelovens § 68, 2. pkt., i stedet for at idømme straf.

Staffen fastsættes herefter for T1 til fængsel i 3 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 289, stk. 1, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, vin- og ølafgiftslovens § 25, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og § 11, stk. 4, (tidligere lovbekendtgørelse nr. 890 af 17. august 2006 med tilføjelse ved lov nr. 1354 af 21. december 2012 § 25, stk. 14), dagældende lov om afgift af mineralvand mv. § 21, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og § 9, stk. 2, og emballageafgiftslovens § 18, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og nr. 3, og § 6, stk. 2 (tidligere lovbekendtgørelse nr. 101 af 13. februar 2001), og en tillægsbøde på 44.300.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen for bøden fastsættes til fængsel i 6 måneder.

Straffen fastsættes for T2 til fængsel i 2 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 289, stk. 1, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, vin- og ølafgiftslovens § 25, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og § 11, stk. 4, (tidligere lovbekendtgørelse nr. 890 af 17. august 2006 med tilføjelse ved lov nr. 1354 af 21. december 2012 § 25, stk. 14), dagældende lov om afgift af mineralvand mv. § 21, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og § 9, stk. 2, og emballageafgiftslovens § 18, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og nr. 3, og § 6, stk. 2 (tidligere lovbekendtgørelse nr. 101 af 13. februar 2001), jf. straffelovens § 23, og en tillægsbøde på 3.200.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen for bøden fastsættes til fængsel i 60 dage.

Retten har ved frihedsstraffenes længde lagt vægt på, at der tale om gentagne og systematiske unddragelser af moms og afgift for et betydeligt beløb og over en lang periode. I formildende retning har retten lagt vægt på, at sagsbehandlingstiden har været unødigt langvarig, idet anklageskriftet er modtaget i retten den 15. juni 2016, og den lange sagsbehandlingstid er konsekvens af en række momenter, der kun i ringe grad kan lægges de tiltalte til last.

For så vidt angår T1 har retten endvidere lagt på vægt på, at unddragelserne er sket på hans initiativ, og at han som eneanpartshaver har opnået en betydelig vinding, idet de refunderede afgifter er indsat på selskabets konto, ligesom den manglende momsafregning er kommet selskabet til gode.

For så vidt angår T2 har retten tillige lagt vægt på, at han har tilvejebragt fragtdokumentation i form at et betydeligt antal fiktive fakturaer vedrørende leverancer til Tyskland og kørselsdokumentation fra G13-virksomhed, ligesom han har opnået en fortjeneste ved betaling til G2-virksomhed, som han er eneanpartshaver af.

Der er ikke grundlag for at gøre straffen hel eller delvis betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Der henvises herved til karakteren og alvoren af kriminaliteten, som den også er udtrykt ved længden af den idømte fængselsstraf.

Retten har ved fastsættelsen af tillægsbøderne i overensstemmelse med sædvanlig praksis lagt vægt på den økonomiske vinding, som der er opnået eller søgt opnået ved lovovertrædelsen og praksis vedrørende afrunding af disse bøder.

Rettighedsfrakendelse

Moms- og afgiftssvindlen har haft en meget omfattende og systematisk karakter, som har strakt sig over periode på flere år, ligesom statskassen i forbindelse med forholdene er blevet unddraget betydelige beløb. Forholdene er begået, mens T1 har været ejer og direktør af G1-virksomhed, som handlede med øl og sodavand mv. På denne baggrund finder retten, at der er nærliggende risiko for misbrug af hvervet, hvorfor T1 i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand indtil videre skal frakendes retten til at beskæftige sig med omsætning af øl, vin, vand og spiritus, jf. straffelovens § 79, stk. 2, jf. § 78, stk. 2.

Konfiskation

Konfiskationspåstandene tages efter sagens udfald til følge som nedenfor bestemt, jf. straffelovens § 75, stk. 1.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T1 skal straffes med fængsel i 3 år og 6 måneder.

T1 skal betale en tillægsbøde på 44.300.000 kr. med en forvandlingsstraf af fængsel i 6 måneder.

T1 frakendes indtil videre retten til at beskæftige sig med omsætning af øl, vin, vand og spiritus

Hos T1 konfiskeres 273.600 kr. i kontanter, 200.000 kr. sikret på konto i F1-bank og 425.000 kr. indestående ved salg af (red. bilmærke fjernet).

Tiltalte T2 skal straffes med fængsel i 2 år og 6 måneder.

T2 skal betale en tillægsbøde på 3.200.000 kr. med en forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage.

Hos T2 konfiskeres (red. mærke fjernet) armbåndsur med sort/rød skive og stållænke, (red. mærke fjernet) armbåndsur med blå/rød krans, sort skive og stålænke, (red. mærke fjernet) armbåndsur med hvid/guld urskive og sølv/guldlænke, (red. mærke fjernet) med sort/guld urskive, sort krans og gylden stållænke, (red. mærke fjernet) med blå urskive og gylden stållænke samt 20.000 kr.

De tiltalte betaler de sagsomkostninger, der vedrører dem hver især.

Østre Landsrets dom

Afsagt den 13.december 2021

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T2

(advokat Betina Hald Engmark, besk.)

Glostrup Rets dom af 11. marts 2020 (D11-5330/2016) er anket af T2 med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne T1, NA og KB.

De i byretten af vidnerne NA,JF,LL,OD,NG,KB,SJ,ML,NT, politividne (red.tekst fjernet), politividne (red.tekst fjernet), SR, ZJ, NM, KG, PD, KP, LJ og WR de afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at når han kørte til G7-virksomhed, kørte han ad motorvejen over Fyn. Fra G1-virksomhed tog det 4 timer og 10-20 minutter. Fra betalingsanlægget til G7-virksomhed tog det 5-6 timer tur/retur inkl. en pause på tre kvarter efter 4½ times kørsel. Aflæsningen tog ca. ½ - ¾ time. Man må køre 80 km/t, og han kørte op til 89 km/t.

Hvis vogn nr. 103, der bestod af en forvogn og en hænger, var fyldt med øl og vand, kunne den på 1 liter diesel køre 900 meter op ad bakke og 1,2 km ad en lige vej. Dengang kostede 1 liter diesel 8-9 kr. inkl. moms og afgifter. Man kunne kun afløfte momsen, hvorfor den reelle pris var 6 kr.

Aftalen med G1-virksomhed blev indgået med T2. De indgik ikke en skriftlig aftale. Han skulle køre for T2 1-2 gange om ugen. T1 gav ikke yderligere instrukser udover, at han skulle køre med fuldt læs, dvs. 35 paller. De talte ikke om, at han kunne bruge underleverandører. Han kan ikke huske, om han talte med T1 om, hvad det tog af tid hver vej til G7-virksomhed. De aftalte en fast pris på 8.400 kr. plus moms for en enkelt kørsel tur/retur. Der var tale om en god pris. Han skulle selv afholde positive udgifter til G13-virksomhed chauffør mv. Han havde i forvejen en lille smule erfaring med udenlandskørsler. Han undersøgte lidt om ledsagedokumenter, men ikke i øvrigt noget om udenlandskørsler. Han havde hørt, at andre havde haft problemer, hvis de ikke havde ledsagedokumenter med. Han fik ledsagedokumenterne af G1-virksomhed og skulle give G7-virksomhed et chartek med ledsagedokumenterne. Han udstedte ikke selv et fragtbrev. T2 spurgte ikke til hans forsikringsforhold. Han afleverede ikke selv nogen dokumenter til T2 udover fakturaer for transporten. De aftalte ikke, at han skulle aflevere G13-kvitteringer mv. G1-virksomhed var i perioden ikke hans største kunde samlet set, men det var en stor enkeltkunde. Han har alene udstedt fakturaer til G1-virksomhed. Han sagde til T2, at han ikke ville gøre noget ulovligt.

Han anvendte undertransportører, hvis han vidste, at han kunne tjene ekstra penge. Han kunne skaffe en undertransportør inden for 3 timer. Han kunne altid få en undertransportør. Han stolede på transportmægleren og fik ikke noget på skrift. Han ringede til mægleren, når han skulle bruge en undertransportør. Mægleren havde han mødt, da han tankede på en transportplads i Y12-by måske i starten af 2011. Mægleren henvendte sig til ham, da han tankede, og sagde, at han kunne tilbyde hjælp med transporter. Han fik mæglerens telefonnummer den pågældende dag. Da han mødte mægleren på transportpladsen, havde mægleren ophold i Danmark, men ellers ved han ikke, hvor mægleren opholdt sig, idet de derefter kun talte i mobiltelefon sammen, og han kan ikke huske, om det var et dansk mobilnummer. Han kan ikke huske, hvor han fik oplyst hjemmesiden (red.hjemmeside fjernet) fra. Det er en transporthjemmeside. Han brugte kun udlændinge som undertransportører, når der skulle køres til G7-virksomhed. Han betalte ikke penge til mægleren, men 150-200 euro til chaufføren pr. gang i kontanter. De omlæssende ved (red.tekst fjernet) eller Y6-by. Chaufføren tjente ikke meget på det, men fik til gengæld noget at lave.

Han tjekkede ikke det gods, der blev lastet, idet han ikke kunne se det, hvis det var pakket ind i sort film. Han talte kun pallerne. Normalt er der 90 rammer i en palle og nogle gange et ekstra lag på. Han havde erfaring med at køre med øl og vand. Han sagde, at han helst ikke ville have overlæs på, men han har nok alligevel kørt med overlæs.

Når han fik returkørsler, skete det ved, at en af hans kunder eller NG fra kontoret ringede til ham. Det var G7-virksomhed, som først spurgte, om han ville tage varer med retur til Danmark. Efterfølgende var det NH, som spurgte ham. Han fik returkørsler ca. halvdelen af gangene, og der var tale om fulde læs. Han så ikke, hvad det var for nogle varer, som han kørte med. Han fastsatte returkørslerne til 3.000 kr. plus moms. Alternativet var, at han kørte retur med en tom vogn. Når der var tale om fiktive fakturaer, fik han betaling, og pengene blev bogført.

Han sendte mailen af 2. januar 2014 til G1-virksomhed, idet han havde haft besøg af toldvæsenet.

Forevist bon nr. 543777 af 31. januar 2012, som vedrører returkørsel med en container, har tiltalte forklaret, at det tog max ½ time ekstra i transport. Der var tale om små opbevaringscontainere.

Forevist bon 544223 af 29. marts 2012 har tiltalte forklaret, at der var tale om returkørsel af 6 containere. Det tog ca. 1 time ekstra i transport.

Forevist fotos optaget den 12. november 2013 af hans vogn hos G7-virksomhed har tiltalte forklaret, at man kan se hans søn ZJ på et af fotoene. Han mener ikke, at han og ZJ har kørt sammen på nogen af turene til G7-virksomhed. Forevist fotos optaget den 11. december 2013 har han forklaret, at man på et af fotoene kan se fustager til G1-virksomhed. Det var ikke normalt, at der blev taget billeder. Det var G7-virksomhed, som tog billederne. Foreholdt overfartstiderne på G13-virksomhed den 12. november 2013, hvor det tog 9 timer og 20 minutter, den 25. november 2013, hvor det tog 7 timer og 6 minutter, den 11. december 2013, hvor det tog 7 timer og 10 minutter, og den 18. december 2013, hvor det tog 7 timer og 51 minutter, har han forklaret, at han kan have taget en lur på vej tilbage eller have tanket. Der er ikke noget særligt ved, at det tog så lang tid.

Forevist fakturaer fra den 4., 5., 8., 9. og 10. december 2014 har tiltalte forklaret, at han fortsat ikke kan huske, om han var hos G7-virksomhed de pågældende dage. Vogn 503 og 103 kunne rumme det samme. Forevist observationsrapporten fra det tyske politi over biler, som er kørt ind hos G7-virksomhed, hvor hans biler ikke ses at fremgå nogle af de nævnte dage, har han forklaret, at det kan han ikke give en forklaring på. Han kan ikke sige, om han har været der uden for det tidsrum, hvor der blev observeret, men han fastholder, at han var der på de angivne datoer. Han kan ikke huske, om det var ham selv, der kørte de pågældende dage, eller om det var underleverandører.

Når han fik ad hoc opgaver, skete det som regel telefonisk ved, at kunder ringede i sidste øjeblik. Nogle gange fik han opgaven over systemet på computeren i bilen. Når han var på G23-virksomhed´s plads i Y6-by i anden forbindelse, f.eks. hvis han kom med wienerbrød, fik han nogle gange en opgave, når han alligevel var der. Han prøvede at bygge sin forretning op på Fyn og Jylland ved at tage underleverandører og på den måde pleje sin forretning. Han syntes, at han på den måde fik flere opgaver ind.

Han lavede selv aftalesedlerne med G23-virksomhed. Han havde sedlerne liggende i sin bil. Når der på en håndskreven seddel f.eks. står "red.tekst fjernet", er der tale om konkrete flytteopgaver.

Når han har svært ved at forklare om andre personer end ham selv, drejer det sig specielt om udlændinge. Han er bange for at støde dem. Han har kendskab til noget konkret, som han ikke ønsker at komme ind på. Han er bange for NH.

Hvis han havde 5-6 biler og havde en lille indtægt på en af bilerne, kanaliserede han nogle af indtægterne over på denne bil, for at alle biler tjente noget. Hvis han fik en opgave, mens han sad i vogn nr. 103, skrev han vogn nr. 103 på opgaven, selv om en anden vogn kørte opgaven. Han fik pengene ind på vogn nr. 103. Han betalte pladsleje for alle biler, men det havde ingen betydning i den forbindelse.

Han afregnede indtægter og udgifter pr. vogn i forhold til G23-virksomhed. Hvis en vogn kørte med underskud, skulle han betale G23-virksomhed penge. For at undgå dette, fordelte han alle indtægter ud på alle vogne, selv om en af dem kørte med underskud. Han flyttede således noget indtægt over på vogn 103 for ikke at have et minus på denne vogn i det samlede regnskab. Det var ikke alle hans biler, som var registreret hos G23-virksomhed. Det var kun bonkørsler, som blev afregnet over for G23-virksomhed.

Betegnelsen "vogn 503" har han brugt siden 1983, selv om bilen blev udskiftet. I 2011 og i 2012 købte han en ekstra bil. Han havde tre store flyttebiler. Han havde på et tidspunkt 5-6 biler. Der var tale om brugte biler.

G1-virksomhed var en ret stor kunde i den pågældende periode. I perioden havde han også en stor opgave i (red.by fjernet). Den startede i 2012 og sluttede i 2014. Der var tale om en flytteopgave i forbindelse med renovering af 550 lejligheder. Opgaven gav en stor omsætning. Når der er et stort spring i hans fortjeneste fra 2012 til 2013, skyldtes det opgaven i (red. by fjernet). Når den kortfristede gæld steg i perioden 2011 til 2013, skyldtes det, at han købte nogle af sine biler ved hjælp af banklån. Disse biler havde betydning for opgaven i (red. by fjernet). Det var gennem G23-virksomhed, at han fik opgaven i (red. by fjernet). Kunden var et stort entreprenørfirma.

Forevist bon nr. 0800803 fra den 20. juni 2012 på 770 kr. har tiltalte forklaret, at prisen fortæller, at det ikke kan have taget lang tid, og at det var en lille opgave. Bon nr. 0800809 af 31. juli 2012 på 716 kr. viser også, at det var en hurtig arbejdsopgave.

Han har aldrig set de håndskrevne noter, som blev fundet hos G1-virksomhed.

Vidnet T1 har supplerende forklaret blandt andet, at han har været indlagt med en bipolar lidelse, hvorfor han ikke husker så godt i dag. Han fik en depression på grund af byretssagen. Han blev indlagt, fik en diagnose og kom i behandling.

De varer, som hans 380 fakturaer til G7-virksomhed vedrører, er alle blevet leveret til G7-virksomhed. Alle varerne blev læsset på tiltaltes bil. Han ved ikke, hvem G7-virksomhed videresolgte varerne til. Det undrede ham ikke, at et tysk firma ønskede at købe danske varer, som var mærket med dansk pant. G3-virksomhed ville ikke sælge direkte til G7-virksomhed, fordi G7-virksomhed lå for langt fra grænsen. Han ved ikke, om G7-virksomhed kunne sælge varerne i Tyskland, selv om der var tale om varer med danske pantmærker.

Det var KG, som stod for opgørelsen vedrørende refusion i G1-virksomhed.

Foreholdt mail af 26. juli 2011 fra KG til G7-virksomhed og sameeros´ mailadresse har vidnet forklaret, at han ikke ved, hvem den danske tekst "klar til afhentning" på det vedhæftede bilag var henvendt til. G7-virksomhed hentede ikke varer, og så vidt han ved, var det tiltalte, som kørte alle varerne til Tyskland. Det vedhæftede bilag på mailen ligner ikke en faktura, men en pakkeseddel. Pakkesedlen var til internt brug i G1-virksomhed. Han ved ikke, om G7-virksomhed fik den. Han har ikke lavet de håndskrevne kommentarer på pakkesedlen. De siger ham ingenting. Foreholdt, at pakkesedlen matcher med G7-virksomheds faktura for så vidt angår "nachberechnung", har han forklaret, at det kender han ikke noget til.

Handlen med G7-virksomhed foregik i danske kroner, som kom ind på G1-virksomheds konto. Han husker det dog ikke helt, men det går han ud fra. Han sagde, at de skulle tjene 10-15 kr. per kasse.

Foreholdt mail af 7. maj 2014 fra G7-virksomhed til G1-virksomhed om valutakursen har vidnet forklaret, at det ved han ikke noget om.

Foreholdt to håndskrevne sedler, som han også fik foreholdt i byretten (dommen side 11 nederst), har vidnet forklaret, at de 267 kr. måske var listeprisen til danske kunder, som han også har forklaret i byretten. Deres indkøbspris hos G3-virksomhed var 283,50 kr. Man kunne godt sælge med et underskud, idet det nogle gange blev opvejet af rabatten fra G3-virksomhed. Der var store kunder, som fik det billigere. De havde 5 kategorier af kunder. Det drejede sig om købmandskab.

Foreholdt mail af 2. januar 2014 med G13-oplysninger fra tiltalte til G1-virksomhed har vidnet forklaret, at det var SKAT, som efterspurgte dem, men han husker ikke så meget fra den tid.

Da han skulle handle med G7-virksomhed, efterspurgte han en bil, som kunne laste så meget som muligt. Da han tidligere havde arbejdet med tiltalte, indgik han aftalen om transporten med ham. Han aftalte med tiltalte, at G1-virksomhed skulle betale det, som tiltalte fakturerede. Han spurgte på et tidspunkt, om tiltalte kunne køre noget mere, idet efterspørgslen fra G7-virksomhed steg. Tiltalte fik ledsagedokumenter og fakturaer med i et chartek. Dette sørgede KG for. Hvis omkostningerne steg, så steg prisen også. Han tror ikke, at de fik kvitteringer på fragten fra tiltalte.

I perioden var der flere ansatte på G1-virksomhed, f.eks. KG, KB,NS,JG, ID og PN. Der var 5 arbejdsstationer. Der var tre arbejdsstationer med computere i forkontoret, og bagved sad ID med regnskaber. Han sad også selv bagved sammen med JG. De havde hver sin computer. De havde ikke koder på computerne. Alle computere talte sammen. KG kunne f.eks. gå ind på hans computer. Han gennemgik ingen mails stilet til G1-virksomhed. Han så dem kun, hvis han skulle tage stilling til noget. Det er ikke sikkert, han har set de mails, hvor der stod "attention JG", medmindre JG er kommet til ham med dem.

Politiet tømte computerne og lod computerne stå. Foreholdt ransagningsrapport af 19. marts 2015, hvoraf fremgår, at samtlige telefoner blev spejlet, og at computerne blev sikret med hensyn til spejling, har vidnet forklaret, at han ikke kan huske, om computerne blev medtaget af politiet. Det var KG, som stod for det.

Foreholdt mail af 12. december 2014 fra G1-virksomhed til G7-virksomhed om annullering af en ordre, og hvor der står noget tysk tekst i siden af dokumentet, har vidnet forklaret, at det ikke siger ham noget. Han ved ikke, om mailen er sendt af G1-virksomhed.

Han har ikke bedt om, at leveringer til G7-virksomhed blev fotodokumenteret.

Vidnet NA har supplerende forklaret blandt andet, at han var fuldtidsansat hos G1-virksomhed. Han kørte kun som chauffør, når en kunde pludselig manglede nogle varer. Han tog imod de varer fra G3-virksomhed, som blev leveret til G1-virksomhed. Han arbejdede om dagen. Hvis G3-virksomhed leverede om aftenen, så han først varerne dagen efter. G3-virksomhed leverede ikke dagligt, men flere gange om ugen. Han kan ikke huske, om tiltalte kom hos G1-virksomhed flere gange om ugen. Tiltalte læssede danske sodavand. Han kunne se på fakturaerne, at varerne skulle til Tyskland. De pakkede varerne i overensstemmelse med fakturaerne. Han tror nok, at der stod G7-virksomhed på papirerne. Han har kun været med til at læsse tiltaltes bil. Det var ham og tiltalte, som sammen læssede bilen.

Det tog dem 30-45 minutter at læsse bilen.

Vidnet NA har supplerende forklaret blandt andet, at hun var fuldtidsansat i G1-virksomhed Hun arbejdede kun på kontoret og aldrig hjemme. Hun tastede alle betalinger ind og stod for al bogføring, men hun havde ikke noget med moms og afgifter at gøre. Chaufførerne fik udleveret fakturaer og tasker. Fakturaer og penge for varerne blev lagt ned i taskerne. Der var ca. 5-8 chauffører, som var ansat i G1-virksomhed. Der kunne godt være flere tasker, hvis der var flere ture på en dag.

Alle kunder ringede til hende eller JG. Hvis det var en tysk kunde, stillede hun kunden om til KG eller NS, da hun ikke taler tysk. Hun mindes ikke, at hun har talt i telefon med G7-virksomhed. Hvis de modtog en ordre telefonisk, fik de ikke tillige en skriftlig ordre. Fakturaerne kunne derfor godt blive korrigeret, hvis der f.eks. blev leveret for meget, eller der manglede nogle kasser. Fakturaerne blev skrevet samtidig med modtagelsen af ordren. Hvis der var travlt, blev ordren først skrevet ned på et stykke papir, hvorefter fakturaen blev skrevet.

Alf mødte tidligt om morgenen og tømte faxmaskinen. Alle ansatte hentede de papirer i faxmaskinen, som kom i løbet af dagen. Hvis JG ikke var der om morgenen, tømte en af de andre ansatte faxmaskinen. Når T1 havde underskrevet et ledsagedokument, lagde han det tilbage på kontoret, og tiltalte fik ledsagedokumentet sammen med varerne.

Foreholdt, at der på en faktura til Asserbo Kiosken står "MÅ ALDRIG BOGFØRES

SKAL TIL T1", har vidnet forklaret, at det kun var på fakturaer til (red. kiosk fjernet), at der stod denne tekst. Hun ved ikke, hvorfor der stod denne tekst. Hun ved heller ikke, hvorfor der på fakturaen ikke blev kvitteret for det fulde beløb. Der var ikke varer, som ikke blev faktureret. Hun udarbejdede først en faktura og derefter et ledsagedokument, hvorefter T1 skrev det under. Tiltalte kom med fakturaer vedrørende de varer, som han havde transporteret til G7-virksomhed. Hun så tiltalte rigtig mange gange hos G1-virksomhed.

Personlige oplysninger

Tiltalte har den 1. juni 2021 vedtaget en bøde for overtrædelse af færdselsloven.

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret blandt andet, at han efter, at ZJ kom til skade, har lukket sit gamle firma. Han har efterfølgende startet et nyt firma op. I de år, som sagen har verseret, har han sovet dårligt, og han har ikke fået taget sig ordentligt af sit nye firma. Han har fire voksne børn. ZJ har fået tildelt en lejlighed af kommunen og modtager invalidepension. Han hjælper ZJ rigtig meget. Hans ældste datter har været syg, siden hun fik en indsprøjtning mod livmoderhalskræft. Datteren bor nu hjemme hos ham og hans hustru, idet de er nødt til at hjælpe hende.

De beslaglagte ure har han købt i 1990'erne og i 2000. Hans største ønske var et (red.mærke fjernet)-ur, og efter han havde købt det første ur, fik han interesse for flere ure. I 2010 stoppede han med at købe ure. Der er et stort marked for sådanne ure. Vurderingen af urene, som politiet har indhentet, er ca. 200.000 kr. lavere end, hvad han ville kunne sælge urene for. Han er ikke indforstået med, at urene konfiskeres til så lav en pris. De beslaglagte penge på 20.000 kr. tilhører hans svigermor. Hun havde overladt pengene til ham og hans hustru til betaling af hendes begravelse. Hans svigermor er i mellemtiden afgået ved døden. Pengene tilhører derfor formentlig boet efter hende.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af samtlige de grunde, der er anført i byrettens dom, skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet. Landsretten finder dog, at tiltalte under de omstændigheder, som byretten har lagt til grund, herunder at han har haft en særdeles aktiv rolle, der har været afgørende for, at den omfattende moms- og afgiftssvindel har kunnet finde sted, må anses for at have haft et direkte forsæt.

Fængselsstraffen og tillægsbøden, der tillige fastsættes efter straffelovens § 89, findes passende udmålt. Der er ved strafudmålingen lagt vægt på de samme omstændigheder, som er anført af byretten. Det tiltrædes endvidere som anført af byretten, at der ikke er grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

Byrettens bestemmelse om konfiskation tiltrædes, idet tiltaltes forklaring i landsretten omkring ejerskabet til de beslaglagte 20.000 kr. ikke kan føre til et andet resultat.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom i sagen mod T2 stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.