Dokumentets metadata

Et køretøj af typen "pick-up" var ikke afgiftsfritaget - ikke utvivlsomt konstrueret til godstransport - kunne ikke afgiftsfritages som mandskabsvogn efter ibrugtagning på færdselslovens område

Sagen angik, om et uindregistreret køretøj af mærket Ford Pick-up var afgiftsfritaget. Skatteyderen havde indprentet stelnummeret samt flyttet nummerpladerne fra sit indregistrerede køretøj til det uindregistrerede køretøj. Skattemyndighederne havde herefter opkrævet fuld registreringsafgift af det uindregistrerede køretøj.

Retten fandt, at det havde formodningen for sig, at det uindregistrerede køretøj var anvendt på færdselslovens område, blandt andet fordi det fremstod som indregistreret til kørsel på færdselslovens område. Køretøjet var indrettet som en almindelig personbil med blandt andet tre bagsæder. Køretøjet kunne derfor ikke anses for afgiftsfritaget med henvisning til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 8, litra a, da køretøjet ikke utvivlsomt var konstrueret og indrettet til godstransport. Henset til, at køretøjet ikke var indregistreret som mandskabsvogn på tidspunktet for ibrugtagning på færdselslovens område, kunne køretøjet heller ikke efterfølgende anses for afgiftsfritaget med henvisning til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, om mandskabsvogne.

På den baggrund blev Skatteministeriet frifundet.

A
(v/advokat Christian Lund Agerbæk)

mod

Skatteministeriet Departementet
(v/Kammeradvokaten v/advokat David Auken)

Denne afgørelse er truffet af dommer Mai-Britt Bæk Johansen.

Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 18. november 2020.

Sagen drejer sig om, hvorvidt der skal betales registreringsafgift af en Ford Pick-up.

Landskatteretten traf afgørelse i sagen den 16. december 2016 og pålagde A at betale 184.187 kr. i registreringsafgift vedrørende køretøjet.

Landsskatteretten afviste den 18. august 2020 at genoptage sagen.

A har indbragt sagen for retten den 18. november 2020 og har fremsat påstand om, at Skatteministeriet, Departementet dømmes til at anerkende, at køretøjet mærket Ford Pick-up er afgiftsfritaget, subsidiært at sagen hjemvises til Landskatteretten.

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen
Der er mellem parterne enighed om, at sagsfremstillingen i Landsskatterettens afgørelse af 16. december 2016 kan lægges til grund.

Af afgørelsen fremgår blandt andet:

"SKAT har pålagt klageren registreringsafgift med 184.187 kr. vedrørende en bil, mrk. Ford Pickup.
…
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger
Klageren er selvstændig erhvervsdrivende og driver ifølge A-skatteregistret virksomhed med produktion af afgrøder og dyr. Han ejer en Ford 250 S, der indregistreret 1. gang den 3. september 1991, og en Ford Pick-up, der er registreret 1. gang den 7. august 2006. Sidstnævnte køretøj er importeret fra USA.

Klageren har indprentet stelnummeret fra køretøjet mrk. Ford 250 S på køretøjet mrk. Pick-up, således at sidstnævnte model kunne køre på førstnævnte mo dels nummerplader med registreringsnummeret Q1. Det er oplyst, at nummerpladerne blev flyttet til køretøjet, mrk. Ford 250 S, da der skulle foretages periodisk syn af denne. Herefter blev nummerpladerne sat tilbage på model Pick-up.

På baggrund af en anonym anmeldelse rettede politiet søndag den 15. februar 2014 henvendelse til klageren på hans bopæl. Følgende fremgår bl.a. af politirapporten fra besøget:

"[…]
Bilinspektørundersøgelse af Ford Pick-up

Bilinspektøren undersøgte den 18. februar 2014 køretøjet og konstaterede at det er forsynet med et hjemmelavet stelnummer præget på en lille stålplade, som efterfølgende er svejset på højre forreste længdevange, jfr. bilag 4.
[…]"

SKATs afgørelse
SKAT har pålagt klageren registreringsafgift med 184.187 kr. vedrørende en bil, mrk. Ford Pickup. SKAT har anset køretøjet for omfattet af registreringspligten i registreringslovens § 2, stk. 1, litra 1, jfr. Registreringsbekendtgørelsens

§ 3, stk. 1, litra 1 og § 7, stk. 1-3. Køretøjet skulle derfor inden benyttelsen have været indregistreret og afgiftsberigtiget i Danmark, jf. registreringsafgiftslovens § 1.

Følgende begrundelse fremgår bl.a. af SKATs sagsfremstilling:

"[…]
G1, der har forestået motorudskiftning har bl.a. forklaret, at der ikke er skiftet motorstyring eller speedometer i F-pick-up'en, da al elektronik var vandskadet. Elektronikken fra den gamle/oprindelige motor er derimod sat på den "nye". Hans forklaring tillægges betydning, hvorfor kilometertallet aflæst til 160.178 kilometer an ses for det køretøjet har kørt.

Af Wisconsin Certificate og Title fremgår at køretøjet er eksporteret i maj 2008. Køretøjets speedometer stod da på 53.038 miles, hvilket svarer til 84.860 kilometer. Bilag 7. Køretøjets speedometer stod ved politiets indbringelse den 15. februar 2014 på 160.178 kilometer. Der er således tilbagelagt 75.318 kilometer i Danmark.

Køretøjet var forsynet med nummerpladerne Q1 fra et dansk indregistreret køretøj tilhørende A, der har påsvejset en hjemmelavet kopi af stemnummeret fra sin dansk indregistrerede Ford 250. Dette for at sløre at der i virkeligheden var tale om et ikke afgiftsberigtiget køretøj.

Køretøjet var forsynet med reklameskilte "G2" og "Tlf. xx xx xx xx" flere steder på køretøjet. I forbindelse med tømning af køretøjet, blev der fra køretøjet udtaget diverse værktøj og materialer til diverse entrepre nør og håndværker arbejde. Trailer, hvor de gamle tagplader lå på, tilkoblet køretøjet, jfr. fotos bilag 2.

Køretøjet holdt parkeret på pladsen ved A´s ejendom. Da der var adgang til almindelig færdsel på en gårdsplads, er arealet omfattet af færdselslovens regler. Køretøjet anses derfor allerede ved parkeringen på gårdspladsen at være taget i brug i Danmark, jfr. færdselslovens § 1, stk. 1.

Ifølge anonym anmeldelse modtaget 5. februar 2014 fremgår at A siden 2010 har kørt rundt med nummerpladerne fra Ford 250 S på den importerede Ford Pickup. Bilag 8.

Anmeldelsen bestyrker A´s første forklaring til politiet den 15. februar 2014 om at han kørte rundt i model pick-up med model 250's nr. plader.

SKAT lægger således til grund at:

• A har bopæl i Danmark.
• A har arbejde/virksomhed i Danmark.
• køretøjet ikke er indregistreret i Danmark.
• køretøjet er registreringspligtig i Danmark.
• køretøjet er benyttet på færdselslovens område i Danmark.
• køretøjet anses for at have kørt et ikke ubetydeligt kilometerantal i Danmark bl.a. med nummerpladerne Q1 fra et dansk indregistreret køretøj tilhørende A, der har påsvejset en hjemmelavet kopi af stelnummeret fra sin dansk indregistrerede Ford 250. Dette for at sløre køretøjets rette identitet og for at kunne benytte det kørsel i Danmark uden betaling af registeringsafgift.

[…]

SKATs endelig afgørelse
SKAT finder, at nummerpladerne og stelnummeret fra en dansk indregistreret Ford 250 S er overflyttet til en tidligere amerikansk indregistreret Ford pick-up. Den amerikanske bil er ikke blevet afgiftsberigtiget.

Derfor er køretøjet omfattet af registreringspligten i registreringslovens § 2, stk. 1, litra 1, jfr. registreringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, listra 1 og § 7, stk. 1-3. Køretøjet skulle derfor inden benyttelsen have været indregistreret og afgiftsberigtiget i Danmark jf. registreringsafgiftslovens § 1.

SKAT afkræver jfr. registreringsafgiftsloven § 20, stk. 1 og stk. 5, 184.187 kr. i registreringsafgift hos A, idet det findes dokumenteret, at han har forestået flytningen af nummerpladerne og stelnummeret til den ikke afgiftsberigtigede amerikanske bil, hvorefter bilen er anvendt på færdselslovens område. Beløbet er endeligt fastsat af SKAT - Motorkompetencecenter.
[…]"

Følgende fremgår bl.a. af SKATs brev til Skatteankestyrelsen af 13. oktober 2014:

"[…]
Advokaten har i sit brev af 12. september 2014 nedlagt påstand om:

Principielt at det omhandlede køretøj er fritaget for afgift, da det er opfattelsen, at der er tale om en pick-up truck, der bør opfattes som en lastbil, subsidiært en varebil. Klageres opfattelse er, at køretøjet ikke kan kategoriseres som en personbil.

Subsidiært at værdifastsættelsen er for høj, og at køretøjet er delvis fritaget for afgift.

[…]
Køretøjet er opbygget på en chassisramme og består af en personkabine med 2 rækker sæder og et lad. Der er 4 føre. Forreste række sæder består af 2 forsæder (førersæde og passagersæde). 2. sæderække består af et dobbeltsæde og et enkelt sæde (60/40) med nedfældelige ryglæn. Der er i alt 5 siddepladser med sikkerhedssele, elektriske elruder i for- og bagdøre og andet personvognsudstyr i personkabinen. Se fotos af køretøjet bilag 5 i SKATs sagsfremstilling.

Det er SKAT's opfattelse, der ikke er tale om en last- eller varebil omfattet registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, litra 8, hvoraf fremgår:

"Biler med tilladt totalvægt over 4 tons, a) som utvivlsom er konstrueret og indrettet til godstransport. Der må ikke uden for førerrummet befordres andre personer end sådanne, som er nødvendige til af- og pålæsning af det transporterede godt. Det er dog tilladt, at benytte køretøjerne til befordring af personer, der er ansat i ejerens (brugerens) virksomhed, til eller fra den arbejdsplads, hvor de skal anvende det medbragte materiel. Køretøjerne må ikke benyttes til privat personbefordring medmindre der er udstedt tilladelse til kørsel i optog eller med elever, der har afsluttet en uddannelse. Køretøjerne må dog gerne anvendes til privat transport af idrætsudstyr, der er af en sådan karakter eller mængde, at det må transporteres i et køretøj af denne størrelse, og i forbindelse hermed til privat befordring af personer i førerrummet samt til beboelse"

Eller § 5, stk. 1, hvoraf fremgår:

"For nye biler og for genopbyggede biler, der skal afgiftsberigtiges efter § 7, udgør afgiften 0 kr. af de første 16.900 kr. (2010-niveau) af den afgiftspligtige værdi og 50 pct. af resten, hvis

1. bilen har en tilladt totaltvægt ikke over 4 t og
2. bilen utvivlsom er konstrueret og indrettet til godstransport."

Advokaten har oplyst, at køretøjet har en totalvægt på 5.000 kg.

Omhandlede køretøj fremstår ikke som utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport.

Afgiften for køretøjer, som ikke er omfattet af fritagelsesbestemmelserne i § 2 eller af bestemmelserne om nedsat afgift i §§ 5-6a, beregnes efter lovens § 4.

§ 4 omfatter således ikke alene personbiler, men alle køretøjer som ikke er omfattet af lovens øvrige bestemmelser.

SKAT fastholder afgørelsen om, at der er tale om et køretøj der skal afgiftsberigtiges i henhold til § 4, stk. 1, litra 2, som andre køretøjer, hvoraf fremgår:

"Afgiften beregnes for nye køretøjer og for genopbyggede køretøjer, der skal afgiftsberigtiges efter § 7, af køretøjets afgiftspligtige værdi med følgende satser:

1. Motorcykler: 105 pct. af 8.900-24.900 kr. (2010-niveau) og 180 pct. af resten.
2. Andre køretøjer, jf. dog §§ 5-6a: 105 pct. af 79.000 kr. (2010-niveau) og 180 pct. af resten."

Der fremgår ingen vægtbegrænsninger for køretøjer der afgiftsberigtiges jfr. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, litra 2 "Andre køretøjer".
[…]"

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, af den af SKATs afgørelse ophæves, idet køretøjet er fritaget for afgift.

Der er nedlagt subsidiær påstand om, at værdiansættelsen er for høj, og at køretøjet delvist er fritaget for afgift.

Der er til støttet for påstandene bl.a. anført:

"[…]
Denne drejer sig i første omgang om, hvorvidt omhandlede køretøj - en Ford Pick-up årgang 2006 - helt eller delvist fritaget for afgift.

Det er i afgørelsen lagt til grund, at der er tale om en personbil. Dette bestrides. Der er tale om et køretøj med en totaltvægt på ca. 5.000 kg, inklusive mulig last jf. producentens egne oplysninger. Dette betyder efter klagers opfattelse, at køretøjet ikke kan kategoriseres som en personbil.

Grundet køretøjets opbygning med stort lad og med en totalvægt på ca. 5.000 kg., er det klagers opfattelse, at pick-up trucken bør opfattes som en lastbil subsidiært en varebil. Dette betyder efter klagers opfattelse, at afgiften enten helt skal bortfalde eller i det mindste reduceres.

Den anførte værdi af køretøjet bestrides også. De køretøjer, som anvendes som pejling for det omhandlende køretøjs værdi er ikke sammenlignelige. For det første er der ikke tale om samme mærke, for det andet er der ikke tale om samme kilometerstand, og for det tredje er der ikke tale om samme årgang. Det er klagers opfattelse, at værdien bør sættes lavere end 308.000,00 kr.
[…]"

Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten bemærker indledningsvist, at Landsskatteretten alene behandler den principielle påstand, idet spørgsmålet om værdiansættelse af køretøjet behandles af Motorankenævnet.

Det fremgår af § 2, stk. 1, nr. 1 i lov nr. 16 af 9. januar 2013 om registrering af køretøjer, at motorkøretøjer skal registreres i Køretøjsregistret og forsynes med nummerplader, inden de tages i brug på færdselslovens område.

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov nr. 29 af 10. januar 2014 om registreringsafgift, at der svares afgift til statskassen af køretøjer, som skal registreres i Køretøjsregistret efter lov om registrering af køretøjer.

Repræsentanten har ikke anfægtet, at det pågældende køretøj, mrk. Ford Pick-up skal registreres i Køretøjsregistret, og der skal derfor som udgangspunkt svares registreringsafgift.

Visse køretøjer er imidlertid fritaget for afgift. Følgende fremgår af § 2, stk. 1, nr. 8, litra a i registreringsafgiftsloven:

" [...]
8) biler med tilladt totalvægt over 4 tons,
a) som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport. Der må ikke uden for førerrummet befordres andre personer end sådanne, som er nødvendige til af- og pålæsning af det transporterede gods. Det er dog tilladt at benytte køretøjerne til befordring af personer, der er ansat i ejerens (brugerens) virksomhed, til eller fra den arbejdsplads, hvor de skal anvende det medbragte materiel. Køretøjerne må ikke benyttes til privat personbefordring, medmindre der er udstedt tilladelse til kørsel i optog eller med elever, der har afsluttet en uddannelse. Køretøjerne må dog gerne anvendes til privat transport af idrætsudstyr, der er af en sådan karakter eller mængde, at det må transporteres i et køretøj af denne størrelse, og i forbindelse hermed til privat befordring af personer i førerrummet samt til beboelse [...]"

Af Den juridiske vejledning 2014-1, pkt. E.A.8.1.3.4 fremgår for så vidt angår køretøjer med en totalvægt over 4 tons bl.a.:

"[…]
Køretøjerne kan anvendes til almindelig godskørsel i både erhvervsmæssigt og privat øjemed, men må ikke bruges til feriekørsel eller anden privat personbefordring. Køretøjerne må ikke bruges til befordring af personer uden for førerrummet.

[…]

Der må ikke i køretøjet bag førersædet findes sædearrangement af nogen art eller indretninger, der er egnede til anbringelse af sæder eller lignende til personbefordring. Denne betingelse er fx ikke opfyldt, hvis der i rummet bag førersædet, eventuelt i et udvidet førerrum, er anbragt en eller flere store værktøjskasser, navnlig ikke hvor disse er forsynet med polstrede og eventuelt aftagelige hynder eller lignende.
[…]"

Det fremgår ikke af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 8, litra a, at vægten af et køretøj med lad i sig selv kan afgøre, om køretøjet skal kategoriseres som personbil, varebil eller lastbil.

Køretøjet skal, udover at have en totalvægt over 4 tons, også utvivlsomt være konstrueret og indrettet til godstransport for at kunne fritages for afgift. Landsskatteretten finder, at det omhandlede køretøj, mrk. Ford Pick-up ikke kan anses for at være konstrueret og indrettet til godstransport.

Køretøjet opfylder herefter ikke betingelserne for afgiftsfritagelse i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 8, litra a. Landsskatteretten lægger vægt på, at der ifølge billeddokumentationen af køretøjet er en personkabine i køretøjet, hvor der ud over 2 forsæder er 3 passagersæder bag forsæderne. Heraf er det ene et midtersæde, hvis ryglæn kan fældes ned mellem forsæderne. Der er 4 døre i køretøjet, og den bagerste sæderække i kabinen er indrettet som en almindelig personbil, dvs. med bl.a. sikkerhedsseler og vinduer, der kan nedrulles. Køretøjets konstruktion, indretning og anvendelsesmuligheder ses fuldt ud at kunne sidestilles med en personbil uden lad.

Køretøjet opfylder herefter ikke betingelserne for afgiftsfritagelse i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 8, litra a, og det er derfor berettiget, at SKAT har opkrævet registreringsafgift i henhold til registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1."

Den 18. august 2020 afviste Landsskatteretten at genoptage sagen. Af kendelsen fremgår blandt andet:

"Landsskatteretten træffer afgørelse om, at der ikke foreligger nye oplysninger der kan begrunde en genoptagelse af sagen. Anmodningen om genoptagelse afvises.

Faktiske oplysninger
Klageren har den 20. marts 2019 bedt Landsskatteretten om at genoptage afgørelsen med sagsnummer 14-4983580. Sagen blev afgjort den 16. december 2016.

…

Klagerens opfattelse
Anmodningen om genoptagelse begrundes bl.a. med følgende:

" [...] På vegne af min klient, A, skal jeg hermed anmode landsskatteretten om at genoptage sagen i henhold til skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1 og 3.

Sagen drejer sig om, hvorvidt en Ford (pickup truck), skal anses som en personbil, eller en lastbil i afgiftsmæssig forstand. Såvel SKAT som landsskatteretten kom frem til at køretøjet skulle anses som en personbil, og at der skulle svares en afgift på 184.187,00 kr. Landsskatteretten kom således frem til at køretøjet ikke opfyldte betingelserne for afgiftsfritagelse i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 8, litra a.

Min klient har efterfølgende været i kontakt med virksomheden G3, som har speciale i blandt andet amerikanske biler.

Ifølge oplysninger fra denne virksomhed, har G3 i sit arkiv alene, oplysninger på mere en 30 F-seriebiler. Heraf ca. 10 af den i sagen tilsvarende type. Der er således et sammenligningsgrundlag af indregistrerede køretøjer af denne type. Der ses ikke, at der fra SKATs side er søgt information omkring andre F pick-up-køretøjers indregistreringer herunder om disse, eller nogen af disse, er indregistrerede som lastbiler. Det må være SKAT som er nærmest til at kunne foretage en sådan undersøgelse.

Vedlagt er eksempel på en model F450, som har været indregistreret som lastbil. Det bemærkes, at denne model også har bagsæder i lighed med den model, som min klient ejer. Det er derfor min opfattelse, at det strider imod lighedsprincippet, at der i andre sammenlignelige tilfælde er accepteret en indregistrering som lastbil, hvorimod min klient ikke har kunne få køretøjet indregistreret som lastbil.

Det fremgår af mailkorrespodancen med G3, at denne type køretøjer altid registreres som lastbiler. Dette uanset om, der i køretøjet forefindes bagsæder.

Lidt fakta omkring køretøjet:

• Totalvægt: 5.816 kg., hvoraf egenvægt udgør 3.700 kg.
• 6.0 diesel
• 4WD
• "Crew Cab"
• Lad (8 ft.)
• Årgang 2006

Det er min opfattelse, at køretøjet subsidiært hører ind under afgiftsfritagelsen i § 2, stk. 1, nr. 9. Dette ses ikke at være taget højde for i nogen af afgørelserne. Det bemærkes, at køretøjet er påmalet virksomhedens navn.

Vedlagt er mailkorrespondance med G3. [...] "

Landsskatterettens afgørelse
Bestemmelserne om genoptagelse af en sag, som Landsskatteretten har afgjort, fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1-3. Bestemmelserne har følgende ordlyd:

"Den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan efter anmodning fra en part genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af myndigheden, når der forelægges myndigheden oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere.
Stk. 2. De nye oplysninger skal forelægges myndigheden inden for en af følgende frister:
1) Fristerne efter § 26, stk. 2, § 27, § 31, stk. 2, § 32, § 32 a, stk. 1, eller § 33 for fremsættelse af en anmodning om genoptagelse.
2) Fristen efter § 48, stk. 3, for indbringelse af sagen for en domstol i 1. instans, eller inden dennes behandling af sagen er afsluttet.
Stk. 3. Den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis myndigheden skønner, at ganske særlige omstændigheder taler derfor."

Af § 2, stk. 1, nr. 8, litra a, i lov nr. 16 af 9. januar 2013 om registrering af køretøjer, er følgende fritaget for afgift:

" [...] biler med tilladt totalvægt over 4 tons,
a) som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport. Der må ikke uden for førerrummet befordres andre personer end sådanne, som er nødvendige til af- og pålæsning af det transporterede gods. Det er dog tilladt at benytte køretøjerne til befordring af personer, der er ansat i ejerens (brugerens) virksomhed, til eller fra den arbejdsplads, hvor de skal anvende det medbragte materiel. Køretøjerne må ikke benyttes til privat personbefordring, medmindre der er udstedt tilladelse til kørsel i optog eller med elever, der har afsluttet en uddannelse. Køretøjerne må dog gerne anvendes til privat transport af idrætsudstyr, der er af en sådan karakter eller mængde, at det må transporteres i et køretøj af denne størrelse, og i forbindelse hermed til privat befordring af personer i førerrummet samt til beboelse [...]"

Klageren har som anbringende for, at anmodningen om genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse af 16. december 2016, sagsnr. 14-4983580, skal imødekommes, henvist til nye oplysninger i form af en udtalelse fra G3.

G3 udtaler bl.a.:

" [...] Jævnfør gældende regler fra Færdselsstyrelsen, kan tilladt totalvægt kun nedsattes til 3500 kg for biler med tilladt totalvægt op til 5000 kg.
Bilen kan således alene registreres som lastbil.
For registrering som lastbil, skal der laves godkendelseserklæring.
Der er normalt ikke registreringsafgift på lastbiler til godstransport. [...]"

Hertil bemærker Landsskatteretten, at udtalelsen tager udgangspunkt i, at sagens køretøj med en teknisk tilladt totalvægt over 5000 kg alene kan indregistreres som lastbil. Dette har Landsskatteretten allerede forholdt sig til i sin afgørelse af 16. december 2016. Landsskatteretten bemærkede således, at udover vægten, skal køretøjet også utvivlsomt være konstrueret og indrettet til godstransport. Vægten alene kan dermed ikke være udslagsgivende.

Klageren har henvist til en tidligere vurdering fra Motorstyrelsens (daværende SKATs) hjemmeside, hvoraf det fremgår, at en Ford F-450/325 Superduty, King Ranch, med dobbeltkabine, er indregistreret som lastbil med anvendelse til mandskabs-/materielkørsel.

Landsskatteretten bemærker, at køretøjsvurderingerne på Motorstyrelsens hjemmeside er lavet på baggrund af et konkret skøn i den enkelte sag, på grundlag af de foreliggende oplysninger om køretøjet. Oplysninger om f.eks. indretning og ændringer af køretøjet fremgår ikke af det tilgængelige materiale på køretøjsvurderingen, og det fremgår dermed ikke, om der senere er foretaget ændringer i f.eks. personkabinen, for at fjerne bagsæderne m.v. Den tidligere vurdering kan derfor ikke inddrages i en vurdering af, hvorvidt sagens køretøj skal afgiftsberigtiges.

Klageren henviser til, at sagens køretøj ikke skal afgiftsberigtiges idet det ikke kan anses som en personbil.

Til dette bemærker Landsskatteretten, at spørgsmålet allerede er afgjort i Landsskatterettens afgørelse af 16. december 2016 hvor Landsskatteretten udtalte:

"Køretøjets konstruktion, indretning og anvendelsesmuligheder ses fuldt ud at kunne sidestilles med en personbil uden lad."

Landsskatteretten finder samlet set ikke, at de fremlagte nye oplysninger kunne have medført et væsentlig ændret udfald af Landsskatterettens afgørelse af 16. december 2016, sagnr. 14-4983580, hvis de havde foreligget tidligere. Der er dermed ikke grundlag for at genoptage Landsskatterettens afgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1."

Der er under sagen gennemført syn og skøn ved skønsmand JF. Af skønserklæringen af 5. september 2021 fremgår blandt andet:

"Herunder blev følgende fakta af relevans for Skønstemaet registreret:

• Stelnummer: xxx12
• Model: Ford pick-up
• Fabrikslabel med serienummer og angivelse af maksimal lasteevne på 2.183 kg.
• Fabrikslabel med serienummer og angivelse af maksimal totalvægt på 5.897 kg samt med angivelsen "03/06" som dato - skønnet produceret i marts 2006.
• Bilens egenvægt ses dermed som værende 3.714 kg
• Bilens ses opbygget på chassisramme og med adskilt kabine og lad.
• Kabinen er indrettet med 6 siddepladser

Spørgsmål 1:
Skønsmanden bedes redegøre for køretøjets tekniske specifikationer og køretøjets indretning.

Svar på spørgsmål 1:
Se herover under pkt. 9.

Spørgsmål 2:
Skønsmanden bedes oplyse, om køretøjets tekniske specifikationer og indretning svarer til andre køretøjer i skønsmandens database eller andre offentligt tilgængelige databaser om dansk indregistrerede køretøjer, herunder Motorregisteret.

Såfremt ovenstående besvares bekræftende, bedes skønsmanden oplyse identificerende information på de pågældende køretøjer, herunder registreringsnummer og stelnummer.

Svar på spørgsmål 2:
Der ses ingen køretøjer som dansk indregistrerede med svarende tekniske specifikationer og indretning.

Der ses dog en Ford pick-up indregistreret som lastbil - men denne er fra 1991 - dermed en anden model og med andre specifikationer. (Stelnummer xxx41). Endvidere ses en F350 ombygget til transporter og oplyst indregistreret i Danmark med stelnummer xxx46 - denne er dog fra 1972 og ikke med relevante specifikationer.

Spørgsmål 3:
I det omfang skønsmanden ved besvarelsen af spørgsmål 2 har oplyst om tilsvarende køretøjer, bedes skønsmanden oplyse, hvordan de pågældende køretøjer er indregistreret, herunder med hvilken art, anvendelse og klausul. Skønsmanden bedes oplyse, hvordan skønsmanden har konstateret dette.

Såfremt det ikke er muligt at besvare spørgsmål 3, bedes skønsmanden oplyse baggrunden herfor.

Skønsmanden bedes i givet fald samtidigt redegøre for sin egen autotekniske vurdering af køretøjets afgiftspligt.

Svar på spørgsmål 3:
Det har ikke været muligt at fremsøge Ford pick-up med omhandlende bils specifikationer indregistreret på danske plader. Vi har herunder søgt på Motorregister hos SKAT samt tilgængelige databaser i autobranchen. Der er fundet andre modeller af pick-up - men ingen af disse har samme specifikationer som omhandlende køretøj.

Idet vi ikke forholder os til den aktuelle sags baggrund og hjemmel for opkrævning af afgift - skal vi hermed kort redegøre for vores opfattelse af den autotekniske mulighed for indregistrering i Danmark:

Køretøjets vægtangivelser og indretning gør, at den ikke kan registreres som hverken personbil, mandskabsvogn eller varebil. Vi anser det som eneste mulighed at bilen indregistreres som lastbil. Herunder skal der foreligge godkendelseserklæring på bilen, ligesom den skal opfylde alle krav om indretning og udstyr mv. for lastbil.

Den registrerede bil opfylder således per registreringsdagen ikke kravene til en lastbil."

Forklaringer

A har forklaret, at han i mange år har haft en forkærlighed for amerikanske biler. Da han var udvekslingsstudent i USA i 1998/1999, købte han en bil og importerede den til Danmark. Han driver i dag selvstændig virksomhed, hvor han blandt andet udfører havearbejde. Han skal typisk have flere ma skiner med, når han udfører sit arbejde. På grund og vægt- og pladsbegrænsninger kan han med en almindelig bil kun have en enkelt maskine med. En Ford pick-up kan trække en trailer med plads til op til 3 maskiner. Han begyndte at undersøge muligheden for at importere en Ford pick-up fra USA. Han ved, at der er flere, der gennem årene har importeret tilsvarende biler og fået dem indregistreret og godkendt som lastbiler. Han talte med G3 herom. De gav ham et tilbud på import af en bil, men det var meget dyrt. Han fandt derfor selv en bil, som han importerede. Han begyndte herefter arbejdet med at få en godkendelseserklæring. I mellemtiden var G3 blevet sure, da de gik glip af indtjening ved, at han selv importerede bilen. Det gav komplikationer i forhold til at få lavet papirerne, da de på det tidspunkt stort set var de eneste, der lavede papirerne. Han løb panden mod en mur flere gange. Den motor, der var i bilen, overholdt ikke det nødvendige forureningskrav. For at få den godkendt skulle motoren gennem en række tests i Tyskland, som ville beløbe sig til 250.000 - 500.000 kr. Det opgav han derfor. Derudover mente han, at den overholdt de relevante krav.

Han var flere gange i kontakt med færdselsstyrelsen m.v., men de havde dog ikke den store viden om, hvordan han skulle forholde sig, så det var svært at få et svar. Han søgte også svar og godkendelser i andre EU-lande uden held.

Han kendte på daværende tidspunkt ikke personligt andre, der have en tilsvarende bil i Danmark, men han vidste, at der var 6-8 stykker. Der er i dag 15-20 stykker.

På et tidspunkt flækkede motorblokken i bilen og blev ubrugelig. Han købte derfor en vandskadet bil i New York, som han importerede til Danmark, og fik motoren fra denne flyttet over i bilen. Det var G1, der udførte arbejdet. Det var kun motoren, de skiftede. Han fik efterfølgende motorstyringen fra den beskadigede bil repareret. Motorstyringen herunder data fra speedometeret blev herefter flyttet over i den anden bil.

Han drev på det tidspunkt 60 hektar græs rundt om sin ejendom. Bilen blev brugt til at vende og bjerge hø fra disse marker. Den blev brugt hertil hele sommeren, hvor de lavede 3 slæt hø. Det blev til nogen ture frem og tilbage. Han har på intet tidspunkt brugt køretøjet til privat befordring.

Når han til politiet har forklaret, at han havde dummet sig, så mente han, at han havde dummet sig ved at købe bilen, da det havde været forbundet med mange udgifter, og han nu havde et ubrugeligt køretøj.

Da politiet kom i februar 2014, stod bilen på hans private gårdsplads. Han bor langt ude på landet med privat indkørsel, som man skal ind ad, før man kommer til gårdspladsen.

Bilen er ikke brugt i hans firma som planlagt. Når der, da politiet kom, var tilkoblet en trailer med tagplader på, så skyldes det, at han var i gang med at lave et skur til hestene på marken. Han brugte bilen til at køre ud på marken, da den har 4-hjulstræk. Det har hans F250 ikke. Pladerne skulle køres på genbrugsstationen. Det skulle dog gøres med F250'eren. Så pladerne skulle fjernes fra traileren, som skulle kobles på F250'eren, hvorefter pladerne skulle på traileren igen. Han var først blevet færdig med arbejdet sent lørdag aften og havde derfor endnu ikke fået flyttet tingene. Der er firmanavn og cvr-nummer på bilen, da det var meningen, at den skulle bruges i firmaregi. Derudover fungerede den også som reklamesøjle, når han var på markeder eller til åbent husarrangementer. Han havde i sådanne situationer prøveplader på bilen. Han fik prøveplader med forskellige begrundelse alt efter, hvad han skulle. Det kan godt passe, at han havde bilen med ude til markeder m.m. mere en 20 gange. Den var med som reklame.

Efter bilen var beslaglagt havde han en mailkorrespondance med G3. Han spurgte, om bilen kunne indregistreres på hvide plader eller som mandskabsvogn. G3 svarede, at der kun var mulighed for at veje biler med tilladt totalvægt på under 5000 kg. ned til totalvægt på 3500 kg., og at det, da bilen havde en tilladt totalvægt på 5800 kg. og en egenvægt på knap 3800 kg., ikke var muligt, og den kunne derfor kun registreret som lastbil.

Skønsmand JF har forklaret, at han har været syns- og skøns mand i omkring 20 år. Han har en fortid som bilforhandler, og han har i den forbindelse importeret og ombygget en del biler.

Han har i nærværende sag set på hvilke muligheder, der var for at få bilen ud at køre på danske plader. De relevante muligheder er registrering som personbil, lastbil, mandskabsvogn og varebil. Han kunne dog hurtigt udelukke mandskabsvogn og varebil, da totalvægten var for høj hertil.

Bilen er produceret i USA og tilpasset de krav, der er i den pågældende stat. Han har set på, hvordan den kan tilpasses det danske system. Den er bygget som en truck. Det svarer lidt, men ikke helt til en lastbil. Der kører en del af den type biler i Danmark. Det er dog et snævert marked. Der kører både person- og varebiler, men der er forskel på, hvordan bilerne er indrettet, og om de er klar til at komme ind i det danske system. Der er både krav til den fysiske indretning og miljømæssige normer for motoren.

Det er hans vurdering, at bilen formentlig for overskuelige midler kan forandres, så den vil kunne godkendes som både personbil og lastbil i Danmark. Det vil formelig være billigst at lave den til lastbil. Det vil ikke kræve store ændringer. Sæderne og selerne bagi skal afmonteres, og der skal sættes en plade bag førersædet, så fører- og varerum er adskilt. Der skal monteres en fartbegrænser og en refleksbjælke, og så skal spejlene godkendes til lastbil. Det er ikke dyre ændringer. Derudover skal der være en godkendelseserklæring inden, man kører til syn. Han tror ikke, at det vil være dyrt at få en godkendelseserklæring for den konkrete bil, da miljøkravene i den stat, den kommer fra, ikke er så forskellige fra dem, der er i Danmark, men han kender ikke den konkrete udgift.

Der er tilsvarende biler med sæder bagi, der er godkendt som lastbil, men de har en særlig anvendelse, som er godkendt af Skat. Det gælder f.eks. redningskøretøjer. Han har ikke kendskab til andre. Han stiller sig tvivlende overfor, om den konkrete bil har en særlig anvendelse.

En mandskabsvogn er en bil, der er godkendt som varevogn, hvori der er monteret sæder bagi, så der er plads til 6 mand. En sådan bil vil være klausuleret til mandskabs- og materielkørsel.

For så vidt angår besvarelsen af spørgsmål 3, så skal den korrigeres, da det formentlig vil være muligt at indrette bilen som personbil. Der skal dog for at få godkendelseserklæringen, laves så store ændringer, at udgifterne hertil vil overstige bilens værdi. Hvis man kan få en godkendelseserklæring, så kan bilen registreres som personbil.

Konklusionen er således, at det med sikkerhed er muligt at lave bilen om til en lastbil, og at det formentlig er muligt at lave bilen om til en personbil.

En bils totalvægt er ikke i sig selv til hinder for, at et køretøj kan godkendes som personbil.

Forskellen på en varebil og en lastbil er alene vægten. Hvis vægten er op til 3500 kg., så er det en varebil. En mandskabsvogn er pr. definition en varebil.

En lastbil kan godt klausuleres som en mandskabsvogn, men så er det fordi, der er en tilladelse til særlig anvendelse fra Skat. Arten vil stadig være en lastbil.

Parternes synspunkter
A har procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf der blandt andet fremgår:

"Overordnet
Det gøres gældende, at køretøjet er afgiftsfritaget enten som følge af registreringslovens § 2, stk. 1, nr. 8, litra a eller § 2, stk. 1, nr. 9. Det er derfor med urette, at Landsskatteretten har nægtet at genoptage sagen.

Straffesag
Det gøres gældende, at Det straffesagen er uden relevans for nærværende sag. Det bemærkes i særdeleshed, at det er uden relevans, at sagsøgeren er kendt skyldig i dokumentfalsk, jf. straffelovens § 171.

Registreringslovens § 2, stk. 1, nr. 8, litra a

Indretning
Det gøres gældende, at køretøjet opfyldte betingelserne for afgiftsfritagelse i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 8, litra a.

Det gøres gældende, at det omhandlende køretøj er en lastbil og derfor afgiftsfritaget.

Sagsøgte har med henvisning til den juridiske vejledning 2014-2 gjort gældende, at køretøjet ikke kunne afgiftsfritages grundet sædearrangement i køretøjet. Indledningsvist bemærkes, at den juridiske vejledning ikke er retligt bindende, men derimod alene er SKATs eget fortolkningsgrundlag.

Det gøres gældende, det er i strid med loven at stille krav om, at der ikke bag førersædet må findes nogen art af sædearrangement. Loven giver i sin ordlyd adgang til, at der må befordres personer udenfor førerrummet, hvis det er nødvendigt for blandt andet af- og pålæsning, jf. registreringslovens § 2, stk. 1, nr. 8, litra a, 2. pkt. modsætningsvist. Det må derfor også være tilladt med sædearrangement udenfor førerrummet eller bag førersædet uden at afgiftsfritagelsen jf. registreringslovens § 2, stk. 1, nr. 8, litra a bortfalder.

Typegodkendelse
Sagsøgte har gjort gældende, at Færdselsstyrelsens indregistrering er uden betydning for den afgiftsmæssige vurdering. Dette bestrides. En typegodkendelse som lastbil vidner netop om, at køretøjet utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 8, litra a. Der henvises til SKM 2016.161 LSR, hvor Landsskatteretten i sin vurdering af om køretøjet "utvivlsomt" var konstrueret og indrettet til befordring af mere end 9 personer, lagde vægt på om køretøjet kunne opnå den tilsvarende typegodkendelse.

Lighedsprincip
Det gøres gældende, at det er i strid med lighedsprincippet, hvis sagsøger skal betale afgift.

Sagsøger fastholder, at sagsøgers køretøj skal afgiftsfritages under hensyn til det forvaltningsretlige lighedsprincip. Det bestrides i den forbindelse, at den påberåbte forvaltningspraksis er i klar modstrid med lovgivningen, herunder at SKM 2015.479 HR finder anvendelse i nærværende sag. I den citerede sag lagde Højesteret vægt på, at loven udtrykkeligt betingende omkostningsgodtgørelse af en faktuel hændelse (at den skattepligtige skal betale eller har betalt) samt at ordlyden var understøttet af omfattende forarbejder. Modsat i denne sag, hvor køretøjet efter lovgivningen skal være utvivlsomt indrettet til godstransport, hvilket i sagens natur overlader forvaltningen et skøn over, hvornår et køretøj er således indrettet.

Bestemmelsen blev introduceret med sin nuværende (og dagældende) formulering ved lovforslag nr. 18 af 6. oktober 1988 til ændring af lov om registreringsafgift. Af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. fremgår at formålet var at afgiftsfritage køretøjer "som er specielt indrettet til erhvervsmæssige formål … i lighed med den gældende afgiftsfritagelse for lastbiler". Loven tilsigter således, at der skal ske et konkret skøn af, hvornår køretøjet er indrettet til erhvervsmæssige formål. Det bestrides, at den påberåbte forvaltningspraksis på nogen måde skulle være i strid hermed.

Det gøres samtidigt gældende, at nærværende køretøj er indrettet til erhvervsmæssige forhold og derfor skal afgiftsfritages. I den forbindelse lægges vægt på at køretøjet har et omfattende lad, at køretøjet var fyldt med erhvervsmæssige værktøjer og entreprenør materialer samt var påført virksomhedens navn, jf. bilag B, s. 4, C og D.

Mandskabsvogn
Uddybende gøres gældende, at sagsøgers køretøj er afgiftsfritaget efter registreringsafgiftslovens stk. 1, nr. 9, idet sagsøgers køretøj utvivlsomt er indrettet til befordring af mandskab (sagsøger selv) og materiel (værktøjer og entreprenør materialer). Det bemærkes i den forbindelse, at køretøjet kun er anvendt til erhvervsmæssig transport, hvilket er understøttes af politiets undersøgelser den 15. februar 2014, hvor der blev fundet værktøj og grus m.v., jf. bilag B og C, og sagsøgers forklaringer.

Også herudover opfylder køretøjet lovens bestemmelser, idet kabinen er indrettet til mindst 4 personer, har mindst ét sæde bag forsæderne, er adskilt fra varelad og vareladet har større flademål end personkabinen. Endelig var køretøjet tydeligt påmalet virksomhedens navn både foran og bagpå.

Såfremt sagsøgte er uenig i, at køretøjet alene har været anvendt til erhvervsmæssig transport, er det sagsøgers bevisbyrde, jf. også SKM 2013.507 BR.

Også i den forbindelse gøres gældende, at sagsøger kan påberåbe sig lighedsprincippet, hvorfor sagen skulle være genoptaget og køretøjet afgiftsfritaget. Der henvises til allerede fremlagte fotos af tilsvarende køretøj samt supplerende registreringsoplysninger herom, jf. bilag 3 og bilag G.

Som yderligere sammenligningsgrundlag fremlægges som bilag 5 billeder af en Ford F pick-up der i overvejende grad svarer til sagsøgers, og som den 23. april 2014 blev indregistreret som lastbil og afgiftsfritaget grundet klausulering som mandskabsvogn, jf. registreringslovens § 2, stk. 1, nr. 9. Registreringsattest inkl. udskrift af motorregisteret fremlægges som bilag 6. Det bemærkes i den forbindelse, at der har været foretaget sagsbehandling af skattemyndighederne, som har givet tilladelse til firmakørsel. Det gøres gældende, at køretøjet subsidiært hører ind under afgiftsfritagelsen i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Færdselslovens område
Et køretøj skal alene registreres og afgiftsberigtiget, hvis det benyttes på færdselslovens område, hvilket følger af lov om registrering af køretøjer § 2, stk. 1, nr. 1. Lovbestemmelsen er ikke ændret efter afgørelsestidspunktet.

Det gøres gældende, at køretøjet ikke blev benyttet på færdselslovens område, hvorfor køretøjet ikke var registreringspligtigt og derfor heller ikke afgiftspligtigt.

Det følger af færdselslovens § 1, at "Loven gælder, hvor andet ikke er bestemt, for færdsel på vej, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter."

Det gøres gældende, at køretøjet ikke er benyttet på færdselslovens område, da det alene er benyttet i sagsøgers gårdsplads og på dennes marker. Det bestrides, at gårdspladsen er omfattet af færdselslovens regler. Herom henvises til veletableret praksis, jf. U.1960.247/1 Ø, U.1962.708/2 V og U.1967.573 V. Det bemærkes, at også en grusgrav med en fast kundekreds ikke kan anses for at være en del af færdselslovens område, jf. U.2011.870 V.

Særligt vedrørende oplysningerne om køretøjets kilometerstand bemærkes, at kilometertælleren allerede den 22. februar 2008 blev aflæst til 53038 miles, hvilket var over 3 måneder før end køretøjet blev eksporteret, jf. bilag C, s. 8. Det oparbejdede kilometertal var opnået indenfor 2 år, hvorfor yderligere 3 måneder må medføre en betydelig forhøjelse heraf, herunder henset til, at køretøjet både har kørt i Florida, Wisconsin og er fragtet til kysten for eksport til Danmark. Samtidigt har sagsøger på prøveplader afhentet køretøjet i Tyskland, ligesom han har kørt til og fra G1 prøveplader. Øvrige kilometer som er tilbagelagt i Danmark, er tilbagelagt i en periode på næsten 6 år på sagsøgers marker og i meget begrænset omfang til øvrige reparationer og lign. altid med prøveplader.

Det gøres gældende, at de for landsskatteretten fremlagte nye bilag er af en sådan karakter, at sagen bør genoptages."

Skatteministeriet Departementet har procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf der blandt andet fremgår:

"Sagsøgerens køretøj var omfattet af registreringspligten, jf. registreringslovens § 2, stk. 1, nr. 1, og køretøjet skulle derfor inden benyttelsen have været indregistreret og afgiftsberigtiget i Danmark, jf. registreringsafgiftslovens § 1. Ikke desto mindre undlod sagsøgeren at indregistrere og afgiftsberigtige køretøjet, idet sagsøgeren i stedet forsynede køretøjet med nummerpladerne og stelnummeret fra sin Ford F-250.

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at det omhandlede køretøj er registreringsafgiftspligtigt i medfør af registreringsafgiftslovens § 1, og at betingelserne for afgiftsfritagelse af køretøjet i lovens § 2, stk. 1, nr. 8, litra a, ikke er opfyldt, da det ikke er godtgjort, at køretøjet utvivlsomt var konstrueret og indrettet til godstransport. Det er derfor med rette, at SKAT og Landsskatteretten har fundet, at der skal betales registreringsafgift af køretøjet, og at Landsskatteretten nægtede at genoptage sagen i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1, er det en betingelse for en myndigheds genoptagelse af en sag, som er påkendt eller afvist af den pågældende myndighed, at skatteyderen/den afgiftspligtige fremlægger oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og at disse oplysninger ville kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere. Sagsøgeren fremlagde ikke sådanne oplysninger under sagens behandling for Landsskatteretten for anden gang, og sådanne oplysninger er heller ikke fremlagt for retten.

De af sagsøgeren med replikken fremlagte dokumenter, som ikke indgik i sagen for Landsskatteretten, kan ikke medføre et ændret udfald af Landsskatterettens afgørelse af 16. december 2016 (bilag 2), hvor Landsskatteretten fandt, at sagsøgerens køretøj ikke opfyldte betingelserne for afgiftsfritagelse i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 8, litra a. Sagsøgeren skal derfor betale fuld afgift af køretøjet efter registreringsafgiftslovens almindelige regler.

Til sagsøgerens subsidiære synspunkt om, at køretøjet hører ind under afgiftsfritagelsen for mandskabsvogne, gøres det overordnet gældende, at allerede fordi køretøjet ikke var indregistreret som mandskabsvogn efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, på tidspunktet for ibrugtagningen af køretøjet på færdselslovens område, kan køretøjet ikke efterfølgende anses for afgiftsfritaget efter denne bestemmelse. Sagsøgeren har heller ikke godtgjort, at sagsøgerens køretøj opfylder kravene til afgiftsfritagelse som mandskabsvogn efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

3.1 Køretøjet har været anvendt på færdselslovens område

Det bestrides, at køretøjet ikke er registreringspligtigt, fordi køretøjet ifølge sagsøgeren ikke har været anvendt på færdselslovens område, jf. registreringslovens § 2, stk. 1, modsætningsvist. Det har formodningen for sig, at bilen er benyttet på færdselslovens område, og dette er yderligere bestyrket af en række omstændigheder. Både Retten i Hjørring og landsretten har fundet, at sagsøgeren har anvendt bilen til kørsel på færdselslovens område. Det bemærkes, at både byretten og landsretten har foretaget en konkret bevisbedømmelse af, om sagsøgeren har anvendt bilen på færdselslovens område.

Køretøjet er således registreringspligtigt, jf. registreringslovens § 2, stk. 1, nr. 1, da det er taget i brug på færdselslovens område. Idet køretøjet er registreringspligtigt efter registreringslovens § 2, stk. 1, nr. 1, skal der svares afgift til statskassen, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1.

3.2 Køretøjet er ikke omfattet af fritagelsen i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 8, litra a

Det er en betingelse for afgiftsfritagelse efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 8, litra a, 1. pkt., at køretøjet utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport.

Af lovens ordlyd følger, at der skal anlægges en restriktiv bedømmelse af, om et køretøj, som afgiftsfritages efter bestemmelsen, kan anses for konstrueret og indrettet til godstransport, jf. lovens krav om, at køretøjet "utvivlsomt" skal være konstrueret og indrettet til godstransport. Såfremt der blot som følge af det pågældende køretøjs konstruktion eller indretning kan rejses tvivl om, hvorvidt køretøjet er konstrueret og/eller indrettet til andre formål, herunder personbefordring, er betingelserne for afgiftsfritagelse ikke opfyldt, og der skal betales fuld afgift af køretøjet efter registreringsafgiftslovens almindelige regler.

Af Den juridiske vejledning 2014-2 af 30. juli 2014, som var gældende, da SKAT traf afgørelse om betaling af registreringsafgift (bilag A), fremgår af afsnit E.A.8.1.3.4 under overskriften "Køretøjer til godstransport":

"Godskørsel
Køretøjerne kan anvendes til almindelig godskørsel i både erhvervsmæssigt og privat øjemed, men må ikke bruges til feriekørsel eller anden privat personbefordring. Køretøjerne må ikke brugestil befordring af personer uden for førerrummet.

(…)

Der må ikke i køretøjet bag førersædet findes sædearrangement af nogen art eller indretninger, der er egnede til anbringelse af sæder eller lignende til personbefordring. Denne betingelse er fx ikke opfyldt, hvis der i rummet bag førersædet, eventuelt i et udvidet førerrum, er anbragt en eller flere store værktøjskasser, navnlig ikke hvor disse er forsynet med polstrede og eventuelt aftagelige hynder eller lignende."

Sagsøgerens køretøj var ved SKATs kontrol i marts 2014 indrettet som en almindelig personbil med førersæde, passagersæde foran samt tre bagsæder bestående af et dobbeltsæde og et enkeltsæde (60/40) med sædebund og nedfældelige ryglæn. Alle fem siddepladser var forsynet med sikkerhedsseler. Køretøjet havde fire døre, og der var elektriske elruder i både for- og bagdøre. Sagsøgerens køretøj var derfor ikke utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport, idet køretøjet også var egnet til personbefordring.

Sagsøgerens køretøj opfyldte hermed ikke betingelserne for afgiftsfritagelse i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 8, litra a, og der skal derfor betales fuld afgift af køretøjet efter registreringsafgiftslovens almindelige regler.

Det bestrides, at det er i strid med loven at stille krav om, at der ikke bag førersædet må findes nogen art af sædearrangement. At der kan ske befordring af personer, der er nødvendig for af- og pålæsning af det transporterede gods, uden for førerrummet, kan ikke føre til, at kravet strider mod loven. At køretøjet kan benyttes til befordring af personer, der er ansat i ejerens (brugerens) virksomhed, til eller fra den arbejdsplads, hvor de skal anvende det medbragte materiel, kan i øvrigt heller ikke føre til, at kravet strider mod loven.

Det bestrides, at sagsøgerens køretøj er en "lastbil" og derfor skal afgiftsfritages, således som det gøres gældende i stævningen, side 2, nederst. Det følger af ordlyden i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 8, litra a, at det er en ufravigelig betingelse for afgiftsfritagelse, at køretøjet, ud over at have en totalvægt på over 4 tons, skal være utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport. At sagsøgerens køretøj, efter de gældende regler fra Færdselsstyrelsen, alene kan indregistreres som en lastbil er uden betydning for, hvorvidt køretøjet opfylder betingelserne for afgiftsfritagelse i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 8, litra a. Hvorvidt køretøjet er en lastbil, er et spørgsmål om køretøjets "art", mens det er et spørgsmål om både indretning og "anvendelse", hvorvidt køretøjet opfylder betingelserne for afgiftsfritagelse i § 2, stk. 1, nr. 8, litra a, Lastbiler er ikke generelt fritaget for registreringsafgift. Afgiftsfritagelse kræver, at køretøjet er indrettet og anvendes i overensstemmelse med registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 8, litra a.

Til sagsøgerens anbringende om, at en typegodkendelse som lastbil vidner om, at køretøjet utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, bemærkes det, at der netop ikke foreligger en typegodkendelse af køretøjet i den foreliggende sag. Der er heller ikke lavet en godkendelseserklæring på køretøjet, hvilket er et krav for lastbiler, jf. bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer, § 15, stk. 1, nr. 2 (dagældende § 16, stk. 1, nr. 2). En godkendelseserklæring udstedes af Færdselsstyrelsen og omfatter blot et enkelt køretøj eller chassis, jf. samme bekendtgørelses § 7, stk. 4 (dagældende § 7, stk. 1, nr. 3). Af registreringsbekendtgørelsens § 47 (dagældende § 46) fremgår det, at et køretøj, der skal godkendes efter bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer, skal registreres med denne godkendelse, før køretøjet tages i brug på færdselslovens område. For så vidt angår de to køretøjer, som sagsøgeren henviser til, jf. bilag 3 og G henholdsvis bilag 5 og 6, fremgår det da også af udskifterne fra Motorregistret, at der for begge køretøjer foreligger godkendelseserklæringer.

3.3 Køretøjet er ikke omfattet af fritagelsen for mandskabsvogne i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9

Det bestrides, at køretøjet subsidiært er omfattet af afgiftsfritagelsen i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, om mandskabsvogne.

Af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, følger:

"§ 2. Fritaget for afgift er:

(…)

9) Motorkøretøjer, som utvivlsomt er konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel (mandskabsvogne). Personkabinen skal være indrettet til befordring af mindst 4 personer og med mindst ét sæde bag forsæderne. Kabinen skal være adskilt fra vareladet eller varerummet. Køretøjets varelad eller varerum skal have større flademål end personkabinen. Køretøjet må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring. Køretøjet skal på tydelig måde være påmalet virksomhedens navn. Afgiftsfritagelsen er betinget af, at køretøjer af samme fabriksmærke ikke markedsføres med lignende karrosseri i personvognsudførelse (stationcars o.lign.)"

Det følger således af ordlyden af bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 9, at afgiftsfritagelse er betinget af, at køretøjet opfylder bestemmelsens krav til indretning, og at køretøjet kun anvendes til erhvervsmæssig transport af materiel eller til erhvervsmæssig transport af ansatte i ejerens eller brugerens virksomhed, og at denne transport skal ske til og fra virksomhedens arbejdspladser.

Allerede fordi køretøjet ikke var indregistreret som mandskabsvogn efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, på tidspunktet for ibrugtagning på færdselslovens område, kan køretøjet ikke efterfølgende anses for afgiftsfritaget efter denne bestemmelse. Mandskabsvogne omfattet af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, kan nemlig ikke registreres uden bevis for afgiftsfritagelse, jf. registreringsbekendtgørelsens § 49, stk. 1. Afgiftsfritagelser efter registreringsafgiftslovens § 2 gives efter forudgående ansøgning ved blanket 21.022. Et køretøj kan således ikke ibrugtages, førend der er taget stilling til afgiftens berigtigelse, herunder meddelt afgørelse om afgiftsfritagelse. Sagsøgeren ville således ikke kunne få nummerplader på køretøjet uden en afgørelse om afgiftsfritagelse fra Motorstyrelsen.

Sagsøgeren har heller ikke godtgjort, at sagsøgerens køretøj opfylder kravene til afgiftsfritagelse efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. Sagsøgeren har navnlig ikke godtgjort, at køretøjet er anvendt i overensstemmelse med registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. Skatteministeriet bestrider, at det følger af SKM2013.507.BR, at bevisbyrden for, at køretøjet ikke opfylder betingelserne, påhviler ministeriet. De usædvanlige omstændigheder i den foreliggende sag må derimod føre til, at der påhviler sagsøgeren en tung bevisbyrde for, at samtlige betingelser er opfyldt. Sagsøgerens ulovlige ibrugtagning af det uindregistrerede køretøj forsynet med nummerplader og stelnummer fra sagsøgerens allerede indregistrerede Ford F-250 har således umuliggjort skattemyndighedernes kontrol af køretøjets indretning og anvendelse.

3.4 Afgiftsopkrævningen er ikke i strid med et forvaltningsretligt lighedsprincip

Det er ikke i strid med et forvaltningsretligt lighedsprincip, at sagsøgeren skal betale registreringsafgift af det omhandlede køretøj.

Begge de af sagsøgeren fremlagte vurderinger af henholdsvis en Ford F-450 Superduty, King Ranch (bilag 3), og en Ford pick-up (bilag 5), adskiller sig fra sagsøgerens køretøj ved at være indregistreret som mandskabsvogne, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9 (bilag G og bilag 6). De pågældende køretøjer er således ikke afgiftsfritaget med hjemmel i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 8, litra a, men derimod med hjemmel i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, om mandskabsvogne, der opstil ler andre betingelser til køretøjets indretning og anvendelse.

De påberåbte indregistreringer har derfor ingen betydning for bedømmelsen af, hvorvidt sagsøgerens køretøj opfylder betingelserne for afgiftsfritagelse i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 8, litra a.

I medfør af det i afsnit 3.3 anførte om, at fritagelse efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, kræver forudgående ansøgning til Motorstyrelsen, kan sagsøgerens køretøj ikke under påberåbelse af lighedsprincippet blive omfattet af samme afgiftsfritagelse som de to fremlagte eksempler. Der henvises i den forbindelse også til Landsskatterettens bemærkninger om (bilag 1, side 6), at køretøjsvurderingerne på Motorstyrelsens hjemmeside er lavet på baggrund af et konkret skøn i den enkelte sag på grundlag af de foreliggende oplysninger om køretøjet, samt at efterfølgende oplysninger om f.eks. indretning og ændringer af køretøjet ikke fremgår af det tilgængelige materiale på køretøjsvurderingen. Derudover henvises også til det i afsnit 3.3 anførte om, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at hans køretøj opfylder kravene til afgiftsfritagelse efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9."

Rettens begrundelse og resultat

Det følger af såvel dagældende som nuværende lov om registrering af køretøjer, § 2, stk. 1, nr. 1, at et motorkøretøj skal registreres i Køretøjsregisteret og forsynes med nummerplader, inden det tages i brug på færdselslovens område.

A har gjort gældende, at den i sagen omhandlende Ford pick-up ikke blev benyttet på færdselslovens område.

Det har formodningen for sig, at et køretøj af den pågældende karakter anvendes på færdselslovens område, hvilket støttes af A´s forklaring om formålet med at købe bilen og det forhold, at det efter bevisførelsen kan lægges til grund, at bilen fremstod som indregistreret og til kørsel på færdselslovens område. Formodningen bestyrkes af, at det efter bevisførelsen kan lægges til grund, at der, da politiet kom, var tilkoblet en trailer med tagplader, og at der i bilen blev fundet diverse værktøj. Formodningen bestyrkes endvidere af det forhold, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at bilen har kørt et betydeligt antal kilometer fra tidspunktet umiddelbart før importen til Danmark til, at den blev beslaglagt, sammenholdt med det begrænsede antal kilometer, som A´s anden bil har kørt i samme periode.

Retten finder det herefter ubetænkeligt dels at tilsidesætte A´s for klaring om, at bilen ikke blev benyttet på færdselslovens område bortset fra til fælde, hvor der blev anvendt prøveplader, dels at lægge til grund, at bilen var registreringspligtig i medfør af lov om registrering af køretøjer § 2, stk. 1, nr. 1.

Efter dagældende og nuværende registreringsafgiftslov § 1, stk. 1, skal der som udgangspunkt svares afgift til statskassen af registreringspligtige motorkøretøjer. Ifølge lovens § 2 er nærmere bestemte køretøjer dog fritaget for afgift.

A har således gjort gældende, at det i sagen omhandlende køretøj er afgiftsfri i medfør af § 2, stk. 1, nr. 8, litra a, eller nr. 9.

Afgiftsfritagelse i medfør af § 2, stk. 1, nr. 8, litra a, er betinget af, at køretøjet utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport.

På baggrund af de fremlagte fotos af bilen kan det lægges til grund, at køretøjet var indrettet som en almindelig personbil med to sæder foran og tre passagersæder bag forsæderne. Alle sæder var forsynet med sikkerhedsseler, og der var i bilen 4 døre, der alle var forsynet med elektriske elruder. På den baggrund finder retten, at køretøjet ikke utvivlsomt var konstrueret og indrettet til godstransport, og at det således ikke var afgiftsfri i medfør af § 2, stk. 1, nr. 8, litra a.

Det forhold, at det følger af bestemmelsen, at det er tilladt at benytte køretøjet til befordring af personer, der er ansat i ejeren (brugerens) virksomhed, til eller fra den arbejdsplads, hvor de skal anvende det medbragte materiel, kan ikke føre til andet resultat.

Det af A vedrørende typegodkendelse kan efter omstændighederne heller ikke føre til andet resultat.

Henset til, at køretøjet ikke var indregistreret som mandskabsvogn på tidspunktet for ibrugtagning på færdselslovens område, kan køretøjet ikke efterfølgende anses for afgiftsfritaget med henvisning til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at det følger af registreringsafgiftslovens § 22, stk. 1, at der ved registrering skal fremlægges bevis for, at der af hensyn af registreringsafgiften intet er til hinder for registrering af køretøjet, og at det følger af bekendtgørelse om registrering af køretøjer mv. § 48, stk. 3 modsætningsvis, at registrering af en mandskabsvogn ikke kan finde sted uden, at der forelægger et sådan bevis.

Køretøjet er således heller ikke afgiftsfri i medfør af § 2, stk. 1, nr. 9.

Retten finder, at det ikke er i strid med lighedsprincippet, at A skal betale registreringsafgift. Retten har herved blandt andet lagt vægt på det oplyste om de registreringsmæssige forhold vedrørende de af A påberåbte indregistreringer.

Skatteministeriet Departementets påstand om frifindelse tages herefter til følge.

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet Departementet. Sagsomkostningerne fastsættes til 40.000 kr. inkl. moms og er til dækning af udgiften til advokatbistand. Det er oplyst, at Skatteministeriet Departementet ikke er momsregistreret. Retten har ved fastsættelsen af sagsomkostninger lagt vægt sagens på karakter og udfald samt det forhold, at der har været gennemført syn og skøn.

T H I K E N D E S F O R R E T

Skatteministeriet Departementet frifindes.

A skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 40.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.