Dokumentets metadata

Overførsler til udlandet - bevis

Sagen angik, om sagsøgeren skulle beskattes af større kontante beløb svarende til ca. 400.000 kr., som sagsøgeren i 2014 og 2015 havde overført til udlandet.

Kontanterne var ifølge sagsøgeren opsparet henover en årrække, idet sagsøgeren selv og hendes familiemedlemmer løbende havde hævet og lagt kontanterne til side, som blev opbevaret i en bankboks til brug for opsparingen. Desuden gjorde sagsøgeren gældende, at hun havde taget et lån fra sin søsters mand. Kontanterne blev ifølge sagsøgeren overført til sagsøgerens familiemedlemmer i udlandet til brug for bl.a. at bygge et hus til sagsøgerens mor.

Henset til størrelsen af de overførte beløb, som sagsøgeren havde i sin besiddelse, og da der ikke forelå nogen objektiv dokumentation for de kontanter, som blev sendt til udlandet, fandt byretten, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at beløbene stammede fra allerede beskattede midler.

Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens skatteansættelse.

Idet sagsøgeren ikke havde selvangivet beløbene, havde skattemyndighederne desuden været berettiget til at foretage ekstraordinær genoptagelse af sagsøgerens skatteansættelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

A

(v/ advokat Simon Bernard Clark)

mod

Skatteministeriet

(v/ advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afgørelsen er truffet af byretsdommer

Laila Skov Kunst

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 23. januar 2020.

Sagen drejer sig om forhøjelse af sagsøgers skattepligtige indkomst med 360.000 kr. for 2014 og med 17.000 kr. for 2015 på baggrund af overførsler af penge til familiemedlemmer i Y1-land.

A har fremsat følgende påstand:

Principal påstand:

Skatteministeriet tilpligtes principalt at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst skal nedsættes til det selvangivne for indkomstårene 2014 og 2015.

Subsidiær påstand:

Skatteministeriet tilpligtes subsidiært at anerkende, at Sagsøgers skattepligtige indkomst skal nedsættes med kr. 341.800 for indkomståret 2014.

Skatteministeriet Departementet har fremsat påstand om:

Frifindelse.

Subsidiært:

Ansættelsen af As skattepligtige indkomst for indkomstårene 2014 og/eller 2015 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Oplysningerne i sagen

Den 23. oktober 2019 traf Skatte-og Vurderingsankenævnet afgørelse om forhøjelse af sagsøgers indkomst for 2014 og 2015 med henholdsvis 360.000 kr. og 17.000 kr.

Af afgørelsen fremgår følgende:

"…

Afgørelse fra

Skatte- og Vurderingsankenævn Haderslev og Kolding

23-10-2019

Sagsnr. 18-0000347

Cpr-nr./cvr-nr.: ...11

Møde mv.

Repræsentanten har givet fremmøde for Skatte- og Vurderingsankenævnet.

Faktiske oplysninger

SKAT har modtaget oplysninger fra F3-bank om, at klageren har overført penge til Y1-land. Klageren har overført 368.588 kr. i 2014 og 24.263 kr. i 2015.

SKAT har fremlagt en opgørelse over beløbene, som klageren har overført via F3-bank. Af opgørelsen fremgår, at der i 2014 er overført 5.889,31 kr. den 15. juni, 96.138,10 kr. den 3. juli, 85.255,63 kr. den 5. juli, 45.469,67 kr. den 6. juli, 1.201,02 kr. den 2. august, 1.219,26 kr. den 31. august, 1.573,04 kr. den 9. oktober og 124.240,10 kr. den 16. december. Derudover er der overført en række mindre beløb på i alt 7.602,35 kr.

Af opgørelsen fremgår, at der i 2015 er overført 2.131,23 kr. den 2. februar, 1.071,28 kr. den 1. marts, 1.120,33 kr. den 4. april, 1.073,27 kr. den 4. maj, 1.109,66 kr. den 1. juni, 1.435,34 kr. den 17. juni, 2.110,22 kr. den 18. juni, 1.091,71 kr. den 8. juli, 1.476,98 kr. den 1. august, 3.635,27 kr. den 6. september og 1.471,55 kr. den 4. december. Derudover er der overført en række mindre beløb på i alt 6.563,64 kr.

Klageren har oplyst, at de overførte beløb stammer fra egen opsparing samt økonomisk hjælp fra søskende og børn gennem 8-10 år. Klageren har stået for opsparingen og pengeoverførslerne til Y1-land, idet hun er den ældste af sine søskende.

Klageren har overfor SKAT oplyst, at opsparingen er sket kontant. Hun har således modtaget kontante midler fra familiemedlemmer og indbetalt dem til F3-bank.

Klagerens mor bor i Y1-land. Pengene er primært anvendt til renovering af morens hus.

Klageren har fremlagt en opgørelse over, hvor meget der er ydet i økonomisk hjælp fra de enkelte familiemedlemmer, hvor følgende fremgår:

Derudover har klageren selv opsparet 175.000 kr.

Klageren har fremlagt skrivelse fra familiemedlemmer, hvor de bekræfter, at de hver måned har betalt et varierende kontantbeløb til klageren, som stammer fra deres beskattede lønindkomst. Beløbene er angivet med dato, fx 23. januar 2011 automatudbetaling 2.000 kr.

Familiemedlemmerne har ved underskrift bekræftet, at det, som klageren har angivet, er sandt.

Klageren har derudover fremlagt to lånedokumenter, hvor hun står som låntager. Der er lånt 9.000 Y5-land dollars den 27. november 2014 og 6.000 Y5-land dollars den 2. juli 2015.

Klageren er uddannet social- og sundhedshjælper og har arbejdet hos Y2-by Kommune. Hun er oprindeligt fra Y1-land.

Klageren har ikke været gift i de relevante indkomstår. Ifølge R75 for 2014 boede klagerens fire børn fra hhv. 1985, 1987, 1991 og 1994 hjemme.

Klageren har fremlagt en opgørelse over sine automathævninger.

Der er fremlagt kontoudskrifter fra klagerens konto, først i F1-bank og efterfølgende i F2-bank.

Det fremgår ikke af kontoudskrifterne, at der er overført penge til F3-bank.

Af kontoudskrifterne for perioden maj til juli 2014 fremgår ingen overførsler til klagerens konto eller hævninger derfra.

Klageren har fremlagt en afgørelse af 3. november 2015 fra Arbejdsskadestyrelsen, hvor hun har fået tildelt 92.628 kr. i godtgørelse for varigt mén. Beløbet er indsat på klagerens konto den 3. december 2015.

Klagerens repræsentant har fremlagt en privatforbrugsopgørelse. Privatforbruget er opgjort til 174.087 kr. i 2010, 240.353 kr. i 2011, 179.417 kr. i 2012, 230.056 kr. i 2013, 167.024 kr. i 2014 og 186.952 kr. i 2015.

Ifølge R75 er klagerens vejledende privatforbrug 196.414 kr. i 2014 og 96.534 kr. i 2015. Differencen mellem det af repræsentanten fremlagte privatforbrug i 2015 og SKATs beregning skyldes hovedsageligt, at den skattefri erstatning på 92.628 kr. mangler i SKATs opgørelse.

Der foreligger ikke oplysninger om klagerens direkte forbrug.

SKATs afgørelse

SKAT har afgjort, at klagerens skattepligtige indkomst skal forhøjes med 368.588 kr. i 2014 og 24.263 kr. i 2015.

Som begrundelse anføres:

"(…)

1. Pengeoverførsler 2014 og 2015

(…)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4 og 6.

Du skal selvangive din indkomst og kunne dokumentere dine indtægts- og formueforhold. Dette følger af skattekontrollovens § 1.

SKAT har modtaget oplysninger om, at du har overført større beløb til udlandet via virksomheden F3-bank, Y3-gade, Y4-by.

Der er registreret, at du i 2014 har overført 368.588 kr., og i 2015 har overført 24.263 kr. SKAT har ved brev af 17. marts 2017 bedt dig dokumentere, hvorfra du har erhvervet midlerne til at foretage pengeoverførslerne til udlandet i 2014 og 2015 på i alt 392.851 kr., i henhold til bilag 1.

Da der ikke er modtaget noget materiale fra dig, sender SKAT den 18. april 2017 et nyt brev til dig, hvor vi rykker for det materiale vi har bedt om i brev af 17. marts 2017.

Du ringer den 20. april og fortæller, at du den 10. april 2017 har sendt materiale til SKAT med posten. Den 24. april 2017 modtager SKAT et brev fra dig, hvor du forklarer, hvorfor du har sendt penge ud af landet. Du har sendt dem til Y1-land, hvor du fortæller at de er gået til at hjælpe din mor, bl.a. til renovering af hus, til mad og til medicin. Du har endvidere vedlagt en erklæring, hvor du har fået 5 forskellige personer til at skrive under på brevet som bekræftelse på, at det du skriver er sandt.

Der er ingen dokumentation eller bankkontoudtog indsendt. Du har ringet til SKAT den 9. maj 2017, angående de breve du har modtaget fra SKAT. Du var lige kommet hjem fra en rejse, hvorfor du ikke reagerede på SKATs breve før.

Du fik bekræftet, at SKAT har modtaget dit brev som du havde sendt den 10. april 2017. Det er modtaget ved SKAT den 24. april 2017. Der er ingen dokumentationer for transaktionerne.

Du oplyser, at det alt sammen er foregået kontant. Du har fået penge fra de øvrige familiemedlemmer og venner i kontanter og pengene er indbetalt kontant til F3-bank. Der henvises til vores brev af 24. april 2017, hvor vi beder dig om at dokumentere, hvor pengene til pengeoverførslerne stammer fra. Du har oplyst, at du ikke har noget dokumentation på de modtagene beløb der er videresendt. Alt er kontant. Du oplyser endvidere, at du har skiftet bank til F2-bank, så du har ikke F1-bank længere og kan ikke selv skaffe kontoudtogene. Du vil dog kontakte banken for at få kontoudtogene.

Den 6. juni 2017 har du sendt en del af dine kontoudtog for 2014 og 2015, samt en erklæring fra de samme personer som var indsendt den 24. pril 2017.

Den 14. juni 2017 rykkes du for resterende del af de kontoudtog, der er anmodet indsendt.

Den 7. juli er der modtaget de kontoudtog der ikke var indsendt i juni 2017.

Der fremgår ikke nogen transaktioner fra bankkontiene til F3-bank på de indsendte bankkontoudtog.

Ud fra det indsendte materiale, finder SKAT det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at overførte beløb i 2014 på 368.588 kr. og det overførte beløb i 2015 på 24.263 kr., stammer fra beskattede eller skattefrie midler.

SKAT har sendt dig et forslag til ændring af din indkomst for 2014 og 2015, den 5. september 2017.

Der er, efter SKATs forslag af 5. september 2017, den 2. oktober 2017 modtaget 2 mails fra dig, hvoraf der i den ene er vedhæftet et dokument omfattende afgørelse om arbejdsskadeerstatning pr. 3. november 2015 på 92.628 kr. Endvidere er der udsnit af kontoudtog fra F1-bank for en enkelt periode af 2012.

Kontoudtoget er dateret 31. maj 2012 og der er de 2 første sider af i alt 4.

Der er ved understregning fremhævet at der den 01.04.2012 er indsat 2.000 kr. fra "VN", den 02.04.2017 er der hævet kontant i hæveautomat 3.000. kr og den 12.04.2012 er der indsat 35.312 kr. fra G1. Der er ingen datokolonne på side 2 der viser tidspunkt for transaktioner. Der er ved understregning fremhævet, at der indsat 1.000 kr. fra "SS" og et par transaktioner efter, er hævet kontant 15.000 kr.

For 2014 og 2015 er der også indsendt enkelte udskrifter for. 2014 er der indsendt side 1 af kontoudtog af 29. august 2014, hvor der den 4. august 2014 er understreget automatudbetaling på 2.000 kr., samt den 5. august er understreget en indsætning på 2.000 kr. fra "UN". Der er også indsendt side 1 og 2 af kontoudtog fra 31 december 2014.

Der er understreget en overførsel den 30. november 2014 fra "UN" og den 19. december 2014 er der understreget en overførsel på 5.500 kr. fra "SS" For 2015 er der indsendt kontoudtog dateret 27. februar 2015, hvor der er følgende understregninger, 26. februar 2015 på 2.500 kr. overført fra "SS", den 27. februar 2015 på 3.533 kr. overført fra "UN". Der er kontoudtog dateret den 30. april 2015, hvor der er understreget en postering den 10. april 2015 på 1.500 kr. overført fra "SS".

Der er ikke modtaget anden dokumentation eller redegørelse vedrørende de ved understregning fremhævede posteringer på de indsendte kontoudtog.

I forbindelse med indsætninger hvor afsenders navn fremgår, er det konstateret at SS og UN, begge er døtre af dig.

Der ses dog ikke at være nogen sammenhæng mellem de indsætninger der foretages af dine døtre og de pengeoverførsler du foretager til udlandet. Hvis man tager udgangspunkt i de 4 største transaktioner i 2014, så overfører du fra den 3. til 6. juli 2014, et samlet beløb på næsten 227.000 kr. via F3-bank til udlandet. Der er ingen transaktioner på dine bankkonti der matcher disse transaktioner, hverken af indsætninger/hævninger eller indestående. I forbindelse med de øvrige transaktioner i 2014 og 2015 er der heller ikke indsætninger eller hævninger der matcher disse pengeoverførsler til udlandet.

Du har oplyst, at du har sparet penge op gennem flere år. Det fremgår ikke af de indsendte kontoudtog, ligesom der ikke fremgår, at pengene er hævet på dine konti.

Ud fra de indsendte materialer, foreligger der ikke en sammenhæng mellem dine dokumenterede indtægter og de beløb der er overført til udlandet i 2014 og 2015.

SKAT fastholder derfor, at din skattepligtige indkomst forhøjes for 2014 med 368.588 kr. og for 2015 med 24.263 kr.

Beløbene er skattepligtige jf. Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c og beskattes som anden personlig indkomst jf. Personskattelovens § 3. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag jf. arbejdsmarkedsbidragslovens §2, stk. 1, nr. 2.

2. Vi vil ændre din skat for indkomstårene 2014 og 2015

(…)

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 5. punktum kan der fastsættes kortere frister for at foretage skatteansættelser end angivet i § 26, stk. 1, 1. og 2. pkt. Der kan henvises til den juridiske vejledning afsnit A.A.8.2.1.1.4 om kort ligningsfrist for fysiske personer med enkle økonomiske forhold.

SKAT kan derfor normalt ikke afsende forslag til ændring af en indkomstansættelse senere end den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Ændringen skal være foretaget senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Dette fremgår af § 1, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013.

Dette betyder, at den almindelige frist for at sende forslag til ændring af din skatteansættelse for indkomståret 2014 var den 30. juni 2016, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1.

Fristen i bekendtgørelsens § 1 gælder ikke, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt f.eks., at den skattepligtige har handlet forsætligt eller groft uagtsomt således, at SKAT har foretaget en forkert skatteansættelse jævnfør bekendtgørelsens § 3.

Det fremgår af årsopgørelsen, at du har pligt til at underrette SKAT, hvis din ansættelse af indkomst er for lav.

SKAT har ikke tidligere haft kendskab til, at du ved kontant betaling har overført over 368.588 kr. til udlandet i 2014, ligesom SKAT heller ikke har haft kendskab til, at du ved kontant betaling har overført over 24.263 kr. til udlandet i 2015.

SKAT anser, at du i 2014 har udeholdt indtægter med i alt 368.588 kr. og at du i 2015 har udeholdt indtægter med i alt 24.263 kr., jf. SKATs begrundelse under punkt 1.

SKAT anser det for minimum groft uagtsomt, at du ikke har indtægtsført 368.588 kr. i 2014 og at du ikke har indtægtsført 24.263 kr. i 2015, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Indkomstansættelsen for 2014 og 2015 ændres derefter i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Eventuel overtrædelse af straffebestemmelserne

Du har måske overtrådt nogle af bestemmelserne om straf i skatte- og afgiftslovene. Vurderingen af et eventuelt strafansvar kan vi ikke afgøre i vores afdeling.

Vi sender derfor sagen til SKATs straffesagsenhed, når vi er færdige med at behandle den, og din frist for at klage over vores afgørelse er udløbet.

SKATs straffesagsenhed kontakter dig, når de har vurderet, om du kan have overtrådt nogle af bestemmelserne i skatte- og afgiftslovene.

(…)"

Af SKATs høringssvar af 18. januar 2018 fremgår:

"(…)

Der er sammen med indsigelsen dateret 15. januar 2018, indsendt dokumenter, der skal sandsynliggøre, at A har modtaget lån fra sin søster og dennes mand, der er bosiddende i Y5-land.

Der er et dokument dateret den 27. november 2014 og det andet er dateret 2. juli 2015. De medsendte lånedokumenter er ikke forelagt SKAT tidligere.

Det er i det indsendte eller tidligere modtaget materiale, ikke muligt at følge pengestrømmen.

Der er endvidere indsendt en, af revisor, opgjort opgørelse over kontante hævninger i perioden fra maj 2011 frem til november 2015, på i alt 175.000 kr. Hvoraf der ifølge opgørelsen er hævet 97.200 kr. før 1. januar 2014. Der er ingen større hævninger i juli 2014, hvor de største pengeoverførsler via F3-bank til udlandet er registeret.

Det er i det indsendte eller tidligere modtaget materiale, ikke muligt at følge pengestrømmen.

Revisor anfører endvidere i sin indsigelse, at:

Når der overføres penge til udlandet gennem et money tranfer firma var det altid kontanter man skal komme med for at kunne overføre til bl.a. Y1-land."

Når man ser på F3-bank' hjemmeside, fremgår der 2 bankkonti som virksomheden bruger.

SKAT er bekendt med, at brugere kan lave bankoverførsel / overføre penge til disse konti."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst ikke skal forhøjes med 368.588 kr. i 2014 og 24.263 kr. i 2015.

Som begrundelse anføres:

"(…)

A er uddannet som social- og sundhedshjælper og har i mange år arbejdet fuldtids ved Y2-by Kommune.

A kommer fra Y1-land og er den ældste af 3 i Danmark og 1 søster i Y5-land. Da hun er den ældste, er hun også den, der har den største forpligtelse overfor familien i Y1-land [Moder og øvrige familiemedlemmer].

Vi vedhæfter oversigt over familiemedlemmer.

I 2011 blev det besluttet, at der skulle lejes en bankboks, da det ikke var forsvarligt at have kontanter liggende hjemme. Den 11. juni 2011 blev der lejet en bankboks, hvor de kontanter, hun havde på dette tidspunkt fra hende selv og øvrige familiemedlemmer, blev indsat.

Planen med at spare op var for at kunne renovere hendes mors hus i Y1-land, når der var penge nok hertil.

Det er jo sådan set ikke ulovligt at spare penge op i kontanter, men det er jo svært at bevise, at man har sparet disse penge op gennem en årrække. Vi vedlægger en opgørelse over A's privatforbrug for årene 2010 - 2015, som er udarbejdet ud fra Skat's skatteoplysninger i de enkelte år. Der er ikke i opgørelsen taget højde for forskydninger i feriepenge. Opgørelsen viser, at det har været muligt at opspare et ikke ubetydeligt beløb gennem årene, da A ikke er typen på at have en høj levestandard.

Endvidere vedlægger vi opgørelse over foretagne kontanthævninger i perioden 2. maj 2011 til 31. december 2015 [vi har alle kontoudtog fra bank, hvis dette ønskes fremsendt].

Opgørelse viser en samlet hævning på 175.000. Herudover er der kontantbetalinger fra egne børn, en søster og en bror på i alt kr. 159.118 (Opgørelse vedlægges] som er opgjort ud fra de enkeltes kontoudtog fra bank. [A har kopi af disse kontoudtog og kan fremsendes hvis dette ønskes] Datteren UN har også bidraget, men vi har endnu ikke modtaget kontoudtog fra bank til at kunne udarbejde opgørelse fra hende. Herudover er der lån hos søster i Y5-land og dennes mand på i alt 15.000 USD. Det ene lån er fra november 2014 på 9.000 USD med en kurs på min 5,90 eller i alt kr. 53.100. Det andet lån er 2. juli 2015 på 6.000 USD med en kurs på min. 6,60 eller i alt kr. 39.600. Lånene er modtaget i forbindelse med deres besøg i Danmark på disse tidspunkter. Summen af alle disse beløb udgør kr. 426.818, hvilket er væsentligt mere end de kr. 390.851 som skat mener, der ikke kan redegøres for. Overførsler mellem nært beslægtede er ikke skattepligtige. Når der overføres penge til udlandet gennem et money transfer firma var det altid kontanter man skal komme med for at kunne overføre til bl.a. Y1-land. Vi skal derfor anmode Skatteankestyrelsen om nedsætte indkomstopgørelserne for 2014 og 2015 til det selvangivne, da vi er af den opfattelse at overførte midler stammer fra beskattede og frie midler og at A umuligt kan have haft anden indtægt udover sit arbejde som fuldtidsansat ved Y2-by Kommune, A er ikke selvstændig erhvervsdrivende."

Skatte- og Vurderingsankenævn Haderslev og Koldings afgørelse

Det formelle

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, uanset fristerne i § 26, foretages eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige, eller nogen på dennes vegne, forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., kan en ansættelse kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt.

En skatteyder er forpligtet til at underrette SKAT, såfremt indkomstansættelsen er ansat for lavt.

Det anses herefter for mindst groft uagtsomt, at klageren ikke har indtægtsført yderligere 368.588 kr. i 2014 og 24.263 kr. i 2015.

SKAT er tidligst kommet til kundskab om forholdet på det tidspunkt, hvor klageren har indsendt tilstrækkelige informationer om forholdet til SKAT. Seneste anmodning om oplysninger er sendt til klageren den 14. juni 2017, og den 31. juli 2017 har SKAT modtaget oplysningerne. Forslag til afgørelse er sendt den 5. september 2017, og afgørelse er truffet den 18. oktober 2017.

Fristerne anses herefter for overholdt.

Det materielle

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1, og § 6 B, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. lovens § 5, stk. 3.

Det er klageren, som har bevisbyrden for, at de overførte beløb til Y1-land på 368.588 kr. i 2014 og 24.263 kr. i 2015 via F3-bank stammer fra beskattede midler eller i øvrigt udgør skattefri indkomst. Det skyldes, at der er tale om beløb af væsentlig størrelse, som er overført til udlandet over en periode på to år.

Klagerens forklaring skal underbygges af objektive kendsgerninger. Det kan udledes af Østre Landsrets dom af 29. april 2013, offentliggjort som SKM2013.389.ØLR, og Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.905.HR.

Kravene til dokumentation gælder efter praksis uden hensyntagen til særlige kulturelle forhold, hvilket kan udledes af Højesterets dom af 27. november 2008, offentliggjort som SKM2009.37.HR.

Det fremgår ikke af de fremlagte kontoudskrifter, at klageren har foretaget overførsler til F3-bank, ligesom det ikke er muligt at se, at klageren har opbygget en opsparing, som svarer til de overførte beløb af væsentlig størrelse. Af kontoudskrifterne fremgår dog, at familiemedlemmer har overført beløb til klageren, men der foreligger ingen sammenhæng mellem overførslerne til klagerens konto og pengeoverførslerne til Y1-land. Det er således ikke muligt at følge pengestrømmen.

Det er i øvrigt oplyst, at pengene fra familiemedlemmerne til overførsel gennem F3-bank er modtaget af klageren kontant.

Der ses heller ikke at være en sammenhæng mellem hævninger på klagerens konto og pengeoverførslerne.

Som eksempel er der i perioden fra den 3. juli til den 6. juli 2014 i alt overført cirka 227.000 kr. i kontante midler via F3-bank, men der er ingen hævninger på klagerens konto, som stemmer overens hermed.

Det bemærkes i øvrigt, at klageren først i december 2015 modtog godtgørelsen for varigt mén på 92.628 kr. Det udbetalte beløb har således ingen sammenhæng med pengeoverførslerne, som er sket i løbet af indkomstårene 2014 og 2015.

Efter en konkret vurdering, hvor der særlig er lagt vægt på den fremlagte privatforbrugsopgørelse, finder skatteankenævnet det ikke usandsynligt at klageren har kunne opspare de overførte beløb af mindre størrelse, og at beløbene stammer fra allerede beskattede midler.

Nævnet finder derimod ikke, at klageren i tilstrækkeligt omfang ved objektive kendsgerninger har sandsynliggjort, at de overførte beløb af større størrelse stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt udgør skattefri indkomst. Der er hertil særlig lagt vægt på, at overførslerne er sket med kontante midler, og at det ikke er muligt at følge pengestrømmen mellem hævninger på klagerens konto og foretagne pengeoverførsler til Y1-land via F3-bank.

Efter et samlet skøn finder skatteankenævnet, at klagerens skattepligtige indkomst skal forhøjes med 360.000 kr. i 2014 og 17.000 kr. i 2015. SKATs afgørelse ændres herefter.

…"

Der er på sagen fremlagt udateret lejeaftale af bankboks i F2-bank. Af lejeaftalen fremgår følgende:

"…

…"

Der er fremlagt bekræftelse fra F2-bank om at sagsøger oprettede den 14. juni 2011 en kundeboks.

Af bekræftelsen fremgår følgende:

"…

Jeg Bekræfter at A´s boks er oprettet d. 14.06.2011 og at hun stadig har en kundeboks ved om i F2-bank.

…"

I 2014 og 2015 overførte sagsøger gennem F3-bank henholdsvis 368.588,89 kr. og 24.263,48 kr. til Y1-land.

Følgende overførelser gennem F3-bank er som følger i 2014:

"…

…"

Følgende overførelser gennem F3-bank er som følger i 2015:

"…

"…

Sagsøger har fremlagt to lånedokumenter dateret den 27. november 2014 og 2. juli 2015.

Af disse fremgår, at sagsøger havde lånt henholdsvis 9.000 dollars og 6.000 dollars.

"…

…"

Sagsøgers sønner SS, SC, sagsøgers bror IK og sagsøgers søster JI har udfærdiget erklæringer på at have hævet kontantbeløb til sagsøger gennem årerne 2011 til 2015.

SS har afgivet følgende erklæring:

"…

…"

SC har afgivet følgende erklæring:

"…

…"

IK har afgivet følgende erklæring:

"…

…"

JI har afgivet følgende erklæring:

"…

…"

Der har været fremlagt adskillige kontoudtog fra vidnerne konti, der viser, at vidnerne har foretaget diverse kontanthævninger i perioden 2010 til 2015 på deres konti.

For SC er der for 2010 og 2011 blandt andet fremlagt følgende bilag fra F1-bank:

"…

…"

Skatteministeriet har udarbejdet hjælpebilag for dels dokumenterede kontante hævninger og dels hjælpebilag for påberåbte kontanthævninger overdraget til sagsøger.

Af bilaget fremgår følgende:

"…

…"

Forklaringer

Sagsøger A, SS (sagsøgers søn), SC (sagsøgers søn), IK (sagsøgers bror) og JI (sagsøgers søster) har afgivet forklaring.

A har blandt andet forklaret, at hun kom til Danmark som 29 årig og er nu 53 år gammel. Tilbage i Y1-land har hun familie, herunder sin mor. Sagsøger blev i 2004 færdig som social- og sundhedsassistent og startede derefter med at arbejde på fuld tid. Hun har i årene 2004-2015 arbejdet som social- og sundhedsassistent. Hendes mor, IA, der bor i Y1-land, er en gammel dame med flere forskellige sygdomme. Hun har bl.a. sukkersyge og for højt blodtryk. Hun kan ikke klare sig selv. Sagsøger sender penge til sin mor for at understøtte hende. I 2008 startede sagsøger med at lave en opsparing til renovering af moderens hus. Sagsøger lejede en bankboks i 2008 i F2-bank. Hun spurgte familiemedlemmerne, om de ville hjælpe til med at spare op. Hun modtog penge fra familiemedlemmerne og lagde pengene i bankboksen. Baggrunden for, at hun lagde pengene i en bankboks var, at det ville tage lang tid med en opsparing til renovering af huset, og for at hun ikke selv skulle bruge af pengene, adskilte hun pengene fra hendes egne. Hun lagde pengene i bankboksen. Der var tale om opsparing over mange år, indtil hun havde penge nok, som hun kunne sende til Y1-land til brug for renovering af huset. Hun tog selv til Y1-land og kiggede på, hvem hun kunne stole på til renovering af huset. Hun har kun indgået én lejeaftale om en bankboks, men F2-bank har skiftet adresse. Derfor var der tale om bankboks på to adresser. Hun betalte et årligt lejebeløb for at have bankboksen, og lejen blev hævet oprindeligt på hendes konto i F2-bank. Hun har på sine betalingsoversigter kunnet følge, at der blev betalt for bankboksleje hos F2-bank. Sagsøger var selv i Y1-land for at lave aftaler om renovering af moderens hus, men senere sagde IM, der stod for renoveringen, at der ikke var penge nok, og at hun skulle betale flere penge. Derfor sendte hun $20.000 mere i 2014 via F3-bank. De øvrige små beløb, der er sendt via F3-bank, er støtte til moderen, og de store beløb er beløb til brug for renovering. Modtagerne i Y1-land går selv hen og henter pengene. Hendes mor er dårligt gående og kan ikke selv hente, og derfor bliver pengene afhentet af familie. De store pengeoverførsler, som hun foretog i juni og juli 2014 var til hende selv. Hun var selv taget til Y1-land og afhentede pengene til brug for renovering af huset i forbindelse med indgåelse af aftaler med IM. Det er ikke hende, der har opdelt beløbet i tre dele. Hun overgav beløbet til F3-bank på én gang. Det er dem, der har delt beløbet op over tre gange. Hun har givet dem $40.000 på én gang. Nogle af de penge, hun har fået fra børnene SN og SS har været brugt til opsparing for dem til rejser og bryllup.

Det er hele familien, der har hjulpet med opsparing til renovering af huset. Hendes bror og hendes søster har også hjulpet med at komme med penge, og de har betalt kontant. Projektet var hendes idé, og hun havde som den ældste søskende ansvar for økonomien. Hun har ikke selv anvendt G2 til overførsel af et beløb. Det var hendes moster, der var tilknyttet Y2-by, men kom fra Y4-by. Sagsøger har 27. november 2014 og 2. juli 2015 lånt penge hos sin søsters mand. Baggrunden herfor var, at da der ikke var penge nok til renoveringen, og da der skulle bruges yderligere $20.000, havde hun spurgt, om hun kunne låne penge hos søsterens mand. Hun har fået begge beløb henholdsvis de $9.000 og $6.000 i kontanter og fået dem i Y2-by. Hun har tilbagebetalt beløbet, og hendes sønner har hjulpet hende med at veksle beløbet til dollars i forbindelse med tilbagebetaling. Hun har ikke mulighed for at dokumentere, at hun har afleveret de penge hun fik fra familieindsamlingen i bankboksen. Da hun afleverede penge hos F3-bank til afsendelse til Y1-land i juli 2014, havde hun på én gang hentet kontantbeløbet i bankboksen. Alle beløb, som der har ligget i bankboksen, er beløb, som hun har fået i kontanter fra familie, børn, bror og søster. Hun havde beløbene liggende et par måneder hos sig selv, og derefter lagde hun dem i bankboksen med 2-3 måneders mellemrum. Hun har samarbejdet så meget, som hun kunne, med SKAT. Det har ikke været ulovligt at have en opsparing af kontanter i bankboksen.

SS har blandt andet forklaret, at han er søn af sagsøger. Han er 36 år gammel. IA, er hans bedstemor. Han bekræfter, at han har lavet en erklæring om, at han hver måned har betalt et kontant beløb til sagsøger. Der er tale om automat udbetalinger. Han har hævet pengene og videregivet dem til sin mor. Det er mange år siden, snart 10 år siden. Baggrunden for, at han kan huske det, er, at det var et fast beløb, som han gav til sin mor. Han var 14-dages lønnet og han boede da hos sin mor. Pengene, han har givet, er gået til regninger, til opsparing til at han eventuelt skulle flytte, til bryllupper, giftermål, til renovering af hus og hjælp til hans bedstemor i Y1-land. Bedstemoderen skulle have hjælp til at kunne renovere sit hus. Foreholdt billeder af bedstemoderens renoverede hus, bekræftede vidnet, at det var til det hus, der blev renoveret. Han har i 2017 hjulpet sin mor med at veksle kroner til dollars, da hans mor skulle tilbagebetale et lån. Kontoen i F1-bank (red. kontonummer fjernet) er hans gamle konto, og han bekræfter, at han den 3. august 2017 har hjulpet sin mor med at veksle kronerne til dollars. Han havde økonomiske fordele i sin bank, når der skulle veksles. Det var hans mor, der gav ham pengene. Hans bedstemor i Y1-land fejlede flere ting. Hun er en ældre dame og fejlede alt muligt som blandt andet sukkersyge, for højt blodtryk, astma og gigt. Forespurgt til en hævning den 18. juni 2014 på konto (red. kontonummer fjernet), automatudbetaling 1.000 kr., forklarede afhørte, at han ikke har sagt, at det var til hans mor. Det kan lige så godt have været til hans bil eller noget andet, han skulle bruge penge til. Han husker det ikke så præcist, men han havde en fast aftale med sin mor om betaling hver anden uge på mellem 1.000 og 3.000 kr. Det er svært at huske. Han gav sin mor pengene i kontanter. De har måske snakket om, hvad hun gjorde ved pengene. Måske lagde hun dem i en bankboks eller havde dem på en konto. Hans mor overførte derfra pengene videre til Y1-land. Han sendte aldrig pengene selv til Y1-land. Hvis han sender penge, så gør han det samme med de andre gennem sin mor. Når hans mor har et projekt om at samle penge sammen, så er han enig, og så samler de sammen. Han vidste godt, at pengene var til renovering af huset i Y1-land tillige. Han har i dag ikke længere konto i F1-bank. Han fik en ny konto for ca. 1 år siden i F2-bank. Han bekræfter, at han har lavet en erklæring om, at han har betalt penge til sin mor for at kunne hjælpe sin syge bedstemor i Y1-land. Erklæringen er lavet tilbage i 2015, eller fra det tidspunkt, hvor de blev stævnet i skattesagen. Han husker ikke præcis datoen for, hvornår erklæringen blev lavet.

SC har blandt andet forklaret, at han er søn af sagsøger. Han er 34 år gammel og bor i Y2-by. Han har arbejdet som kok, men er for tiden arbejdsløs. Han har en mormor i Y1-land. Han bekræfter, at han har skrevet erklæringen om, at han hver måned har betalt et beløb til sin mor for at hjælpe sin mormor i Y1-land. Han bekræfter, at der er tale om automatudbetalinger fra 2010 og 2011. Det, han har erklæret, er, at han har været med til at give penge. Han har givet beløb alt efter, hvad han har haft råd til. Beløbene er blevet brugt til at hjælpe deres syge mormor og til renovering af hendes hus i Y1-land. Alle har været med til at betale. Også i dag betaler han ud fra det, han har råd til. De er opdraget til at hjælpe hinanden. I Y1-land kan de ikke få samme hjælp som i Danmark. Han ved, han har hjulpet, og han ved, at han har været med til at give penge på et tidspunkt. Der var ikke noget system for betaling til hans mor. De betalte bare hver især, hvad de kunne undvære. Der var ikke tale om, at de skulle betale et fast beløb. Han har sidst været i Y1-land for 4-5 år siden. Forevist billeder af mormoderens hus bekræfter han, at det var hans mormors hus, der blev renoveret. De beløb, som han har angivet på erklæringen, er de beløb, han husker. Han husker, han gav beløb i størrelsesordenen af 2.000 kr. Han bekræfter, at kontoen i F1-bank med konto nr. (red. kontonummer fjernet) er hans konto. Hævningen den 7. december 2010 var til hans mor. Såfremt der har været tale om hævning af andre beløbsstørrelser, har det været til hans eget forbrug. Automatudbetalingen den 17. december på 500 kr. har været til hans eget forbrug. Dengang var der ikke MobilePay, og der blev dengang brugt kontant betaling. Det var nemmere at betale kontant end at overføre fra konto til konto. Beløbene skulle bruges til at hjælpe hans syge mormor. Hun fejlede alt muligt, herunder hjerteproblemer. Hans mor overførte beløbene til Y1-land med det samme. Han kan ikke huske, hvornår han har lavet erklæringen om, at han har givet sin mor beløb, der skulle videresendes til hans mormor. Han bekræfter, at han har hjulpet sin mor i 2017 med at veksle kroner til dollars.

IK har blandt andet forklaret, at han har boet i Danmark siden 1994, og at han er bror til sagsøger. IA er hans mor, og hun bor i Y1-land. Erklæringen om, at han hver måned har betalt beløb til sin søster, A, i 2011, 2012 og 2015, er skrevet i 2017 eller lidt tidligere. Det er deres kultur, at de hjælper hinanden og bidrager til økonomien. Det var ikke beløb, der skulle bruges til hans søster, men til deres mor i Y1-land og til renovering af hendes hus. Han har set billeder af moderens hus i Y1-land. Han har sidst været der i 2016 og set huset. Han har set, at det var blevet renoveret. Han har bidraget med kontanter - ca. 17.000 kr. Han kan huske, at han har betalt beløb til sin søster i 2011, 2012 og 2015, fordi de beløb, der er angivet, er beløb i den størrelsesorden, han normalt hævede til sin søster. Så store beløb hæver han normalt ikke til et indkøb. Hans mor i Y1-land fejler flere ting, herunder diabetes og sukkersyge. Han bekræfter, at kontoen i F1-bank med konto nr. (red. kontonummer fjernet) er hans konto, og en hævning den 19. august på 1.000 kr. med angivelse til opsparing, er ikke en hævning til hans søster, men en opsparing han havde i banken til sig selv. En hævning foretaget den 10. september 2012, automatudbetaling på 500 kr., kan han ikke huske, hvad er gået til. Han bekræfter, at han i erklæringen har skrevet, at automatudbetalingen den 10. september 2012 på 500 kr. er gået til hans søster. Automatudbetalingen på 500 kr. den 28. september 2012 er til ham selv. Sagsøger havde en kasse i banken, hvor hun sparede op, og hun plejede at sende beløb til moderen i Y1-land. Hans søster har foretaget opsparing i kontanter. Hans søster har foretaget overførsler gennem F3-bank til Y1-land. Han har samlet givet godt 17.-18.000 kr. til søsteren. Han har altid foretaget kontantbetaling til søsteren. Han har givet det, han har haft råd til.

JI har blandt andet forklaret, at hun er søster til sagsøger, og hun er født i Y1-land, men har boet i Danmark i 31 år. Hun har boet 13 år i Y4-by, og derefter flyttede hun til Y2-by. IA er hendes mor i Y1-land. Hun bekræfter, at hun har skrevet erklæringen om, at hun hver måned har betalt kontantbeløb til sin storesøster for at hjælpe deres syge mor i Y1-land. Hun bekræfter, at der er sket betaling af beløb i 2011, 2013, 2014 og 2015. Hun husker ikke den præcise dato for, hvornår erklæringen er blevet lavet, muligvis i 2011 eller efter 2015. Hun har givet penge til renovering af moderens hus i Y1-land. Det var hendes storesøster, der stod for indsamlingen. Det var storesøsteren, der havde forbindelse til den person i Y1-land, der skulle stå for renoveringen. De har ikke aftalt et fast beløb, men hun betalte ud fra, hvor meget de hver især havde økonomi til. De beløb, hun har givet, har været kontantbeløb til storesøsteren. Hun bekræfter, at hun har konto i F1-bank med konto nr. (red. kontonummer fjernet). Hun bekræfter, at hun den 1. maj 2014 har foretaget en overførsel af penge via F3-bank via afdelingen, Y3-gade, Y4-by, i 2014. Baggrunden for, at hun har brugte afdelingen i Y4-by var, at hun, efter at være flyttet til Y2-by, fortsatte med at bruge Y4-byer-afdelingen. Hendes søster sendte ikke pengene ned til Y1-land med det samme. Hendes søster har over mange år samlet pengene sammen og derefter sendt dem. De beløb, som hun har givet, et gået både til at hjælpe hendes syge mor og til renovering af huset. Hendes mor lider af flere ting, sukkersyge, højt blodtryk m.v. Hævningen den 22. august 2011 på 1.000 kr. har hun givet til søsteren. Hævningen den 31. august 2011 på 2.000 kr. er gået til hende selv. Hævningen den 1. oktober 2012 på 2.800 kr. er ikke alle gået til sagsøger. Noget af det er gået til storesøsteren og 2.000 kr. af beløbet er gået til vidnet selv. Projektet med indsamling til renovering af huset sluttede i 2016. Hendes storesøster har haft en boks i en bank og har samlet ind hertil. De har en søster i Y5-land, hvor sagsøger har lånt penge af søsterens mand til renovering af huset i Y1-land. Forevist foto af huset i Y1-land bekræfter hun, at det er det hus, der er blevet renoveret i Y1-land. Det er hendes storesøster, der har stået for indsamlingen. Afhørte har ikke selv haft lyst hertil. Det er hendes storesøster, der har samlet det store beløb over flere år og sendt det. Vidnet har samlet givet 60.000 kr. til sin storesøster. Hendes storesøster har også haft en bog, hvor hun førte ind, hvem der har betalt hvad, og hvem der ikke har betalt.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

3.1 Genoptagelse af skatteansættelserne for 2014 og 2015

Det gøres overordnet gældende, at Skattestyrelsen ikke havde hjemmel til hverken en ordinær eller en ekstraordinær genoptagelse af Sagsøgers skatteansættelse for indkomstårene 2014 og 2015.

Skattestyrelsens afgørelse af 18. oktober 2017 og dermed Skatte- og Vurderingsankenævnets afgørelse af 23. oktober 2019 er derfor ugyldig.

Efter at Skattestyrelsen modtog oplysninger om, at Sagsøger havde overført større beløb til udlandet via F3-bank, sendte styrelsen den 17. marts 2017 anmodning om supplerende oplysninger til Sagsøger. Sagsøger besvarede denne anmodning den 10. april 2017 ved pr. post at indsende materiale til Skattestyrelsen. Styrelsen modtog materialet den 27. april 2017. Styrelsen anmodede om yderligere materiale den 24. april 2017 og den 14. juni 2017. I hele perioden var Sagsøger i telefonisk kontakt med Skattestyrelsen og sendte materiale pr. mail, senest den 7. juli 2017.

Skattestyrelsen træffer afgørelse den 18. oktober 2017, om at ændre Sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2014 og 2015.

Det følger af SFL § 26, stk. 1, 5. pkt., at der kan fastsættes kortere ordinære genoptagelsesfrister for fysiske personer med enkle økonomiske forhold. Det følger af § 1 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, at der ikke kan sendes forslag til ændring af Sagsøgers skatteansættelse senere end den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Samtidig følger det, at ændringen skal være foretaget senest den 1. oktober i det andet indkomstår efter indkomstårets udløb.

Skattestyrelsen har truffet afgørelse den 18. oktober 2017. Afgørelsen skulle have været truffet senest den 1. oktober 2016 for så vidt angår 2014 og den 1. oktober 2017 for så vidt angår 2015, jf. SFL § 26, stk. 1, 5. punktum. Skattestyrelsen har derfor ikke ret til at genoptage Sagsøgers skatteansættelse efter de ordinære genoptagelsesregler.

Skattestyrelsen har selv angivet i afgørelsens pkt. 2.4 (bilag 1, s. 7), at Sagsøger er omfattet af den kortere frist i SFL § 26, stk. 1, 5. punktum, samt at denne kortere frist ikke er overholdt. Genoptagelsen kunne derfor ikke ske efter de ordinære genoptagelsesfrister i SFL § 26.

Skattestyrelsen har derfor genoptaget Sagsøgers skatteansættelse for indkomstårene 2014 og 2015 efter de ekstraordinære genoptagelsesregler i SFL § 27, stk. 1, nr. 5. For at genoptagelse kan ske efter SFL § 27, stk. 1, nr. 5, skal Sagsøger have handlet forsætligt eller groft uagtsomt på en sådan måde, at det har resulteret i, at Skattestyrelsen har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dette vil som oftest være i tilfælde, hvor skatteyderen har undladt at oplyse om B-indkomst, som ikke er indberettet af arbejdsgiveren eller om anden indkomst fra gaver, værdipapirer eller lignende, hvor indkomsten har en vis størrelse.

Det gøres gældende, at Sagsøger ikke har handlet groft uagtsomt ved ikke at oplyse om overførslerne til Y1-land på 368.588 kr. i indkomståret 2014 og 24.263 kr. i indkomståret 2015, allerede fordi der ikke er tale om en ekstra indkomst, men derimod om overførsel af allerede beskattede midler.

Sagsøger kunne således ikke oplyse om anden indkomst ud over den indkomst, som hun har oppebåret fra sit fuldtidsarbejde i Y2-by Kommune, da hun ikke havde anden indkomst. Hendes selvangivne oplysninger sammenholdt med oplysningerne indberettet af hendes arbejdsgiver, giver således et korrekt grundlag for hendes skatteansættelse.

Selvom Retten - mod forventning - rent materielt måtte finde, at der er tale om yderligere skattepligtig indkomst for Sagsøger, gøres det gældende, at det forhold, at der ikke er selvangivet, ikke i sig selv rent konkret under hensyn til samtlige af sagens forhold er groft uagtsomt. Det er på ingen måde udtryk for nogen ond vilje fra Sagsøger.

Skattemyndighederne har derfor heller ikke foretaget ansættelsen af Sagsøgers indkomst på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det gøres derfor gældende, at genoptagelse ikke kunne ske efter SFL § 27, stk. 1, nr. 5, som angivet af Skattestyrelsen.

3.2 Indkomstbeskatning af allerede beskattede midler

Til støtte for Sagsøgers påstande gøres det overordnet gældende, at Sagsøger ikke skal beskattes af pengeoverførslerne i 2014 og 2015, da der er tale om allerede beskattede midler. Der skal ikke ske yderligere beskatning og Skattestyrelsens skønsmæssige indkomstforhøjelse skal derfor nedsættes til 0.

De samlede overførsler via F3-bank i 2014 og 2015 udgør 392.851,96 kr., heraf 368.588 kr. i 2014 og 24.163 kr. i 2015.

Det er samtidig dokumenteret, at der løbende er hævet 328.618 kr. af Sagsøger, Sagsøgers børn og Sagsøgers søskende, som er anbragt i bankboksen (og senere overført til Y1-land).

Herudover er det dokumenteret, at Sagsøger har optaget et lån på 15.000 USD hos sin søsters mand, der svarer til 102.450 kr. ved kurs 6,83, som Sagsøgte i Proces*/skrift A, s. 4, er kursen pr. jaunar 2015.". Af de 102.450 kr. er 61.470 kr. (9.000 USD) modtaget den 27. november 2014 og således inden overførslen til Y1-land på 124.240,10 kr. (20.200 USD) den 16. december 2014.

Sagsøger havde således modtaget mere end 368.588 kr. i 2014 fra dels sine børn og søskende til moderen i Y1-land og dels via lån fra sin søsters mand.

Det gøres derfor for det første gældende, at det er dokumenteret, at pengeoverførslerne er sket med allerede beskattede midler, hvorfor Sagsøger ikke skal beskattes af de midler, der er anvendt til pengeoverførslerne.

Dette sandsynliggøres ligeledes af, at privatforbrugsopgørelsen i bilag 18 dokumenterer, at Sagsøger har kunnet opspare den del af midlerne, som hidrører fra hende selv, herunder 175.000 kr. Hertil bemærkes, at pengene til brug for pengeoverførslerne er blevet sparet op siden 2008 i bankboksen, der, som angivet i bilag 3, har været lejet siden 3. juli 2008, og privatforbrugsopgørelsen dækker kun perioden 2010-2015. Det samme gælder for Sagsøgtes udgave af privatforbrugsopgørelsen i bilag I. Det gøres derfor for det andet gældende, at Sagsøger har dokumenteret, at hun har været i stand til at opspare de pågældende midler. Det gøres for det tredje gældende, at det ikke er ulovligt at bruge kontanter eller at have kontanter liggende i en bankboks. Det kan derfor ikke lægges Sagsøger til skade, at hun har hævet kontanter og opbevaret i en bankboks, inden pengene er overført til Y1-land, heller ikke ved at pålægge hende en skærpet bevisbyrde. Det gøres i den sammenhæng tillige gældende, at Sagsøger tilstrækkeligt har dokumenteret adgang til en bankboks siden 2008 ved bilag 3, 12, 40 og 41.

For det fjerde gøres det gældende, at der ikke er nogle forhold som dokumenterer, at Sagsøger har udeholdt omsætning og indtægter. Sagsøger har været fuldtidsansat ved Y2-by Kommune siden juli 2004, hvorfor det er usandsynligt at hun har haft mulighed for at tjene så stort et beløb ved siden af sin fuldtidsbeskæftigelse.

For det femte gøres det gældende, at Sagsøger ikke beskattes af de penge, som hun har modtaget fra sine børn og søskende, da Sagsøger ikke på noget tidspunkt erhvervede ret til disse penge.

Sagsøger modtog udelukkende pengene fra familiemedlemmerne til brug for at foretage overførslerne til Y1-land, hvilket er en af grundene til, at pengene blev lagt i bankboksen og ikke sat ind på Sagsøgers konto. Det har således været et fælles familieprojekt at spare op til renovering af IA's hus (moderen/mormoren i Y1-land), hvilket Sagsøger har haft ansvaret for.

For det sjette gøres det gældende, at Sagsøger har sandsynliggjort i tilstrækkeligt omfang, at hun har indsamlet kontanter fra sine børn og søskende, som hun har samlet i en bankboks, og derfra overført løbende til Y1-land.

For det syvende er det ikke muligt at følge pengestrømmen, da der er tale om kontante hævninger. De kontante hævninger kan dog følges på de fremsendte kontoudtog, ligesom overførslerne til Y1-land kan følges. Der er således ført tilstrækkelig dokumentation for, at der ved pengeoverførslerne er tale om overførsler af allerede beskattede midler.

Sagsøger har overført penge til Y1-land til to forskellige formål; I) familiens, herunder særligt moderens almindelige fornødenheder og medicin og II) renovering af moderens hus.

For det ottende gøres det gældende, at det er tilstrækkeligt dokumenteret, at de to forskellige formål blev håndteret på to forskellige måder, hvorunder penge til formål II) blev indsamlet over en længere årrække og holdt adskilt fra Sagsøgers øvrige økonomi.

Det bestrides desuden, at der skulle være en skærpet bevisbyrde for Sagsøger, i det der ikke er nogle kendsgerninger som tyder på, at Sagsøger har udeholdt omsætning eller indtægter. Tværtimod har Sagsøger samarbejdet med Skattestyrelsen og fremsendt alt den dokumentation, som er efterspurgt. Det må være Sagsøgte, der har bevisbyrden for, at der foreligger faktiske omstændigheder i sagen, som konkret tilsiger en skærpet bevisbyrde. Denne bevisbyrde har Sagsøgte ikke løftet.

Det gøres endvidere for det niende gældende, at det er fysisk umuligt at dokumentere, at de hævede kontanter er lagt i bankboksen. Der kan derfor ikke opstilles et skærpet dokumentationskrav herfor, da det er en umulighed. Det gøres derfor gældende, at Sagsøger i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at de hævede kontanter er lagt i bankboksen gennem de fremlagte dokumenter, som tilsammen understøtter Sagsøgers forklaring.

Endelig gøres det for det tiende gældende, at Sagsøger i det hele har underbygget sin forklaring med objektive kendsgerninger i form af bankkontoudskrifter, erklæringer, lejekontrakt til bankboks mv., som tydeligt dokumenterer og sandsynliggør rigtigheden af Sagsøgers forklaring.

Det gøres i det hele gældende, at Sagsøger har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for de midler, som Sagsøger har modtaget, opbevaret og overført på vegne af sine børn og søskende, hvilket vil blive understøttet af partsafhøring samt vidneafhøringer under hovedforhandlingen.

På denne baggrund gøres det principalt gældende, at Sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 og 2015 ikke skal forhøjes med henholdsvis kr. 360.000 og kr. 17.000.

3.3 Skattemyndighedernes skøn

For det ellevte gøres det gældende, at Skattemyndighedernes skøn er åbenbart urimeligt og foretaget på et forkert grundlag.

Skattemyndighedernes skøn er åbenbart urimeligt, i det Skattemyndighederne beskatter Sagsøger af nogle midler, som allerede er beskattet - dels hos Sagsøger selv og dels hos Sagsøgers børn og søskende, hvilket Sagsøger har sandsynliggjort gennem de fremlagte bilag og som vil blive underbygget af partsforklaring samt vidneforklaringer under hovedforhandlingen.

Skattemyndighedernes skøn over indkomstforhøjelsen hviler alene på de faktiske overførsler til Y1-land via F3-bank uden at se på, hvor pengene stammer fra. De overførte midler er allerede beskattede midler hos Sagsøger eller Sagsøgers familie, som har været opsparet gennem en længere årrække og opbevaret i en bankboks.

Skattemyndighederne har ved skønsudmålingen ingen identifikationer på, at der var tale om ikkebeskattede midler. Skattemyndighederne har derimod alene forholdt sig til, hvad der er overført.

Skattemyndighedernes skøn hviler derfor på et forkert grundlag.

3.4 Særligt om Sagsøgers subsidiære påstand

Såfremt Retten ikke finder det godtgjort, at Sagsøger har modtaget midlerne fra sine børn og søskende med henblik på at videreføre dem til Y1-land og derfor ikke har erhvervet ret til midlerne, gøres det subsidiært gældende, at Sagsøger skal beskattes efter reglerne i boafgiftsloven, da der i så fald er tale om gaver fra Sagsøgers børn og søskende.

Til støtte for Sagsøgers subsidiære påstand, gøres det for det tolvte gældende, at Sagsøger er skatte- og afgiftsfri af gaverne fra sine børn, da beløbene er under bundgrænsen efter BAL § 22.

Sagsøgers børn har i alt hævet kr. 74.118 i perioden 2010-2015, som de har givet til Sagsøger, som har lagt pengene i bankboksen og senere sendt til Y1-land. Heraf er kr. 15.518 hævet i 2014.

Sagsøger skal ikke beskattes af disse overførsler, jf. Statsskatteloven § 5, men skal betale 15 % i gaveafgift af det beløb, som overstiger bundgrænsen, jf. Boafgiftsloven § 22. Bundgrænsen var kr. 59.800 i 2014 og kr. 60.700 i 2015. Sagsøger skal derfor ikke betale hverken skat eller gaveafgift af beløbene fra børnene.

Sagsøger har modtaget kr. 1.000 fra sin bror, IK, i indkomståret 2015, modtaget kr. 18.200 i indkomståret 2014 og kr. 23.400 i indkomståret 2015 fra sin søster, JI. Disse beløb skal Sagsøger beskattes af, jf. SL § 4.

Derudover skal alle anbringender for den principale påstand også gøres gældende til støtte for den subsidiære påstand.

På den baggrund føres det subsidiært gældende, at Sagsøgers skattepligtige indkomst skal nedsættes med kr. 341.800 for indkomståret 2014.

…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:

"…

Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet overordnet gældende, at A har erhvervet ret til de kontante midler, hun har overført til Y1-land via F3-bank i indkomstårene 2014 og 2015, og at beløbene dermed er skattepligtig indkomst.

Det følger af statsskattelovens § 4, at al indkomst er skattepligtig, medmindre der er en særlig undtagelse hertil.

A har i 2014 overført 368.588 kr. og i 2015 24.263 kr., dvs. i alt 392.851 kr., via F3-bank til Y1-land.

A har ikke bestridt, at hun har disponeret over beløbene og overført disse til Y1-land.

A har således haft rådighed over beløbene ved at overføre dem til udlandet.

Det er A, der har bevisbyrden for, at de overførte beløb til Y1-land stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt udgør skattefri indkomst, jf. UfR 2009.163 H og UfR 2011.1599 H.

As forklaringer om, at pengene stammer fra hendes søskende og familiemedlemmer, skal være bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. UfR 2009.476/2 H og SKM2015.633.ØLR.

Det gøres desuden gældende, at der under de foreliggende omstændigheder, hvor A dels har haft rådighed over de i sagen omhandlede beløb, og rent faktisk har disponeret over beløbene, påhviler hende en skærpet bevisbyrde, før det kan anses for dokumenteret, at beløbene ikke er skattepligtig indkomst i henhold til statsskattelovens § 4, jf. SKM2008.905.H og UfR.2010.415.H.

Parts- og vidneforklaringer er således ikke tilstrækkelige til at løfte denne skærpede bevisbyrde.

Skatteministeriet gør gældende, at A ikke har løftet denne skærpede bevisbyrde.

Skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af As indkomst kan kun tilsidesættes, såfremt A godtgør, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. f.eks. UfR 2009.476/2 og SKM2013.125.VLR.

Forhøjelsen med kr. 360.000,00 i 2014 og kr. 17.000,00 i 2015 er et rimeligt - og ganske lempeligt - skøn, og A har ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte dette skøn.

3.1 De overførte beløb er skattepligtige

Ifølge A stammer beløbene, der er overført via F3-bank til Y1-land fra 1) As børn og søskende, idet familiemedlemmerne via kontanthævninger har overdraget pengene til A, der har opbevaret pengene i en bankboks for derefter at sende pengene til Y1-land, 2) et lån ydet af hendes søsters mand bosiddende i Y5-land og fra 3) As egen opsparing, idet hun ved kontanthævninger har sparet beløbene op og lagt dem i bankboksen.

Pengene er efterfølgende sendt til Y1-land.

A har oplyst, at pengene er sendt for at hjælpe familiemedlemmer, herunder for at renovere hus til As mor, for at erhverve sundhedsydelser, mad, medicin og andre fornødenheder.

Pengene er overført til en række forskellige personer i Y1-land, herunder MM, MD, IM, MJ, MB, IH, UA, KM, JM og IC, jf. bilag 13 og bilag 17.

Ingen af overførslerne er sket til As mor.

For så vidt angår bankboksens påståede eksistens, fremgår der ikke dato for As underskrift på lejeaftalen for bankboksen, ligesom bankens dato for underskriften ej heller fremgår af den fremlagte lejeaftale (bilag 3, s. 2). Ligeledes fremgår det ikke ved en sammenholdning af kontoudskriftet for konto (red. kontonummer fjernet), jf. bilag 36, som er tilknyttet lejeaftalen, jf. bilag 3, at der årligt skulle være blevet betalt kr. 500,00 inkl. moms til betalingsterminen 1. november, jf. bilag 3 og bilag 36.

A har til dokumentation for, at hun har betalt for boksen, henvist til en betaling den 3. november 2015, jf. processkrift 3, s. 2, 4. afsnit, med overførselsteksten: "Boksleje incl. moms. pr.", men der fremgår ikke i øvrigt nogen dokumentation for lejebetaling af bankboksen i 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014.

Bilag 40 skulle angiveligt dokumentere bankboksens eksistens, men der er ikke nogen underskrift fra den pågældende medarbejder i F2-bank, som skulle have udstedt dokumentet i 2011.

Selv for det tilfælde, at det lægges til grund, at A og hendes familiemedlemmer har hævet kontanter og overdraget kontanterne til A, er det ikke alle hævninger, der er dokumenteret, jf. det i erklæringerne oplyste, jf. bilag 4-8 og 11.

De i sagen fremlagte fem erklæringer er hverken daterede eller underskrevet, og det formodes, at erklæringerne er udformet i forbindelse med skattesagen. Dette understøttes af, at erklæringerne er udformet ens, i overvejende grad har ens indhold, og at de med al sandsynlighed er udarbejdet på samme tid.

Skatteministeriet gør heroverfor gældende, at erklæringerne er indhentet til brug for denne skattesag, og at de derfor har ringe bevisværdi, jf. UfR 2002.1172. Erklæringerne giver derfor ikke grundlag for at nedsætte sagsøgerens indkomst som påstået.

Hertil kommer, at erklæringerne efter deres indhold heller ikke dokumenterer, at de omhandlede overførsler stammer fra allerede beskattede midler.

Når kontanthævningerne som oplyst i erklæringerne, jf. bilag 4-8 og 11, sammenholdes med de fremlagte kontoudskrifter, kan det konstateres, at det alene er følgende kontanthævninger, der fremgår af erklæringen samt af kontoudskrifterne, jf. også bilag G:

For så vidt angår JI, SS, SN og IK er det ikke alle kontanthævningerne som påberåbt i erklæringerne, der fremgår af de fremlagte kontoudskrifter. Der er således ikke overensstemmelse mellem de i erklæringerne oplyste kontanthævninger og de dertilhørende kontoudskrifter.

Der er nærmere redegjort for de i tabellen anførte beløb nedenfor under pkt. 3.1.1-3.1.5 og pkt. 3.1.7.

Hvis det lægges til grund, at de ifølge erklæringerne påberåbte kontanthævninger, der ligeledes fremgår af de fremlagte kontoudskrifter, jf. skemaet ovenfor, faktisk er overdraget kontant til sagsøger og opbevaret kontant i bankboksen, ville der ultimo 2014 være en kontantbeholdning på kr. 247.318,- i bankboksen.

Alene i 2014 har sagsøger imidlertid sendt kr. 368.588,- til Y1-land via F3-bank, hvilket altså giver en negativ kassebeholdning på mere end kr. 121.000,- (247.318 - 368.588). Der henvises her til bilag G, oversigt 2.

Idet der skulle være tale om en kontantopsparing, forekommer det ikke logisk, at der er overført et større beløb end den kontante beholdning i bankboksen.

A har derfor ikke godtgjort, at de omhandlede beløb stammer fra allerede beskattede midler fra sin egen og sine familiemedlemmers kontante opsparing.

A har med replikken fremlagt oversigter over samtlige af de omtalte familiemedlemmers kontanthævninger, jf. bilag 27, 29, 31, 33 og 34.

Det forhold, at familiemedlemmerne måtte have foretaget yderligere kontanthævninger til andre formål, er uden relevans for nærværende sag, når familiemedlemmerne selv har erklæret, hvilke hævninger - angivet med dato og beløb - de skulle have overdraget til sagsøger med henblik på, at pengene skulle sendes til Y1-land.

Det bestrides således, at det forhold, at de omtalte familiemedlemmer har foretaget et større antal kontanthævninger, der beløbsmæssigt overstiger de i erklæringerne påberåbte hævninger, dokumenterer, at familiemedlemmerne har hævet de i erklæringerne angivne beløb og "lagt i bankboksen", jf. replikken, side 2, andensidste afsnit, side 3, afsnit 2.2-2.4, samt side 4, afsnit 2.5.

3.1.1 SSs kontante hævninger (As barn)

Ifølge oplysninger fra A skulle hendes barn, SS, angiveligt have hævet kr. 33.318,00 i kontanter i 2013 og 2014, der er overdraget til A, som hun skulle sende til Y1-land, jf. stævningen, s. 5, andet afsnit.

Til støtte herfor har A fremlagt SSs erklæring, jf. bilag 5, kontoudskrift, jf. bilag 28, samt en oversigt over alle SSs kontanthævninger, jf. bilag 29.

Det fremgår ikke af kontoudskriftet, at den pågældende konto med reg.- og kontonummer (red. kontonummer fjernet) skulle tilhøre SS. Bilagene dokumenterer ikke, at de af SS hævede kontanter på noget tidspunkt blev overdraget til A, som opbevarede kontanterne i bankboksen med henblik på overførsel til familiemedlemmer i Y1-land, jf. stævningen, s. 5, 2. afsnit, samt replikken, s. 3, 5. afsnit.

De oplyste kontanthævninger i SSs erklæring beløber sig til kr. 33.618,00, jf. bilag 5.

Sammenholdes erklæringen med kontoudskrifterne (hvis det lægges til grund, at kontoen tilhører SS), ses det, at hævningen den 4. august 2014 på kr. 2000,00 ikke fremgår af kontoudskriftet.

Der er således alene tale om et samlet beløb på kr. 31.618,00 kr. ud af de i erklæringen anførte hævninger, der fremgår af kontoudskrifterne, jf. også oversigten i bilag H, s. 2.

3.1.2 SC (As barn)

Ifølge oplysninger fra A skulle hendes barn, SC, angiveligt have hævet kr. 9.200,00 i kontanter i 2010 og 2011, der er overdraget til A, som hun skulle sende til Y1-land, jf. stævningen, s. 5, tredje afsnit.

Til støtte herfor har A fremlagt SCs erklæring, jf. bilag 6, kontoudskrift, jf. bilag 30, samt en oversigt over alle SCs kontanthævninger, jf. bilag 31.

Bilagene dokumenterer ikke, at de af SC hævede kontanter på noget tidspunkt blev overdraget til A, som opbevarede kontanterne i bankboksen med henblik overførsel til familiemedlemmer i Y1-land, jf. stævningen, s. 5, 3. afsnit, samt replikken, s. 3, 9. afsnit, samt replikken, s. 3, 9. afsnit

3.1.3 SN/VN (As barn)

Ifølge oplysninger fra A skulle hendes barn, VN (som er omtalt som både SN, jf. stævningen, s. 5, 5. afsnit, og VN, jf. replikken, s. 3, afsnit 2.4), angiveligt have hævet kr. 31.600,00 i perioden 2011-2014, der er overdraget til A, som hun skulle sende til Y1-land, jf. stævningen, s. 5, 5. afsnit.

Til støtte herfor har A fremlagt VNs erklæring, jf. bilag 8, kontoudskrift, jf. bilag 32, samt en oversigt over alle VNs kontanthævninger, jf. bilag 33.

Bilagene dokumenterer ikke, at de af VN hævede kontanter på noget tidspunkt blev overdraget til A, som opbevarede kontanterne i bankboksen med henblik på overførsel til familiemedlemmer i Y1-land, jf. stævningen, s. 5, 5. afsnit, samt replikken, s. 4, 1. afsnit Der er uoverensstemmelser mellem erklæringen, jf. bilag 8, og kontoudskriftet, jf. bilag 32.

Sammenholdes erklæringen, jf. bilag 8, med kontoudskrifterne, jf. bilag 32, ses det, at det alene er hævningerne den 30. november 2011, den 31. januar 2012, den 2. februar 2012, den 31. august 2012 samt den 2. december 2013, der fremgår af kontoudskriftet.

Det er således alene et samlet beløb på kr. 12.600 ud af de i erklæringen anførte, der fremgår af kontoudskrifterne, jf. også oversigten i bilag H, s. 4.

Endvidere har det formodningen imod sig, at VN skulle have foretaget kontanthævninger tilbage i 2011, 2012 og 2013 for først at give pengene til A i 2014 og 2015.

3.1.4 JIs kontante hævninger (As søster)

Ifølge oplysninger fra A skulle hendes søster, JI, angiveligt have hævet kontanter i perioden 2011-2015, der er overdraget til A, jf. stævningen, s. 4, sidste afsnit, og s. 5, 1. afsnit. Kontanterne skulle A have lagt i bankboksen til senere overførsel til Y1-land, jf. replikken, s. 2, 5. afsnit.

Til støtte herfor har A fremlagt JIs erklæring, jf. bilag 4, JIs kontoudskrifter, jf. bilag 9, bilag 25 og bilag 26, samt en oversigt over alle JIs kontanthævninger, jf. bilag 27.

Bilagene dokumenterer ikke, at de af JI hævede kontanter på noget tidspunkt blev overdraget til A for at blive opbevaret i bankboksen med henblik på senere overførsel til familiemedlemmer i Y1-land.

I stævningen, side 4, sidste afsnit, er det oplyst, at JI i perioden 2011-2015 har foretaget kontanthævninger på i alt kr. 62.000,-, der er overdraget til A.

I replikken, side 2, afsnit 2.1, har A oplyst, at bilag 4 viser, "at der er hævet 64.000 kr. i årene 2011 - 2015, som er lagt i bankboksen."

Ifølge JIs erklæring, jf. bilag 4, beløber de angivne kontanthævninger sig imidlertid til kr. 66.000,-. Det bemærkes hertil, at det samlede beløb for 2015 udgør kr. 22.400,- og ikke 23.400,- som angivet i erklæringen.

Der er således ikke overensstemmelse mellem de af JI angivne oplysninger i erklæringen, jf. bilag 4, og det af sagsøger anførte i stævningen og i replikken.

Sammenholdes erklæringen, jf. bilag 4, med kontoudskrifterne, jf. bilag 9, 25 og 26, ses det, at automatudbetalingerne angivet i erklæringen den 23. januar 2011, den 25. november 2015 og den 2. december 2015 ikke fremgår af kontoudskrifterne.

Det er således alene et samlet beløb på kr. 61.000,-, ud af de i erklæringen anførte, der fremgår af kontoudskrifterne.

Hertil kommer, at kontanthævningerne den 23. januar 2012, den 25. april 2012, den 1. maj 2012, den 3. marts 2014 og den 30. juni 2014 som anført i erklæringen ikke stemmer overens med de hævede beløb ifølge kontoudskrifterne. Der er f.eks. hævet kr. 5.000,- den 23. januar 2012, jf. bilag 26, side 8, mens det i erklæringen er oplyst, at det alene var kr. 2.000,-, der blev betalt kontant til sagsøger.

Det kan på baggrund af ovenstående lægges til grund, at der ikke er overensstemmelse mellem det i erklæringen anførte, jf. bilag 4, det af A oplyste i stævningen og i replikken, samt oplysningerne, der fremgår af kontoudskrifterne, jf. bilag 9, bilag 25 og bilag 26.

Forklaringen om, at JI har hævet kontanter for derefter at give dem til A, som skulle opbevare kontanterne i en bankboks med det formål at sende pengene til deres mor i Y1-land, har i øvrigt formodningen imod sig, når nu JI selv har foretaget overførsler via F3-bank, jf. bilag 9, s. 11, 22, 27, 39, 35 og 43.

Uanset hvad kontanterne i Y1-land angiveligt skulle anvendes til, kunne JI øjensynligt sende pengene direkte fra sin egen bankkonto til Y1-land.

Endvidere har det formodningen imod sig, at JI skulle have foretaget kontanthævninger tilbage i 2011, 2012 og 2013 for først at give pengene til A i 2014 og 2015.

3.1.5 IKs kontanthævninger (As bror)

Ifølge oplysninger fra A skulle hendes bror, IK, angiveligt have hævet 17.500 kr. i kontanter i perioden 2011, 2012 og 2015, der er overdraget til A, som hun skulle sende til Y1-land, jf. stævningen, s. 5, fjerde afsnit.

Til støtte herfor har A fremlagt IKs erklæring, jf. bilag 7, IKs kontoudskrift, jf. bilag 10, samt en oversigt over alle IKs kontanthævninger, jf. bilag 34.

Bilagene dokumenterer ikke, at de af IK hævede kontanter på noget tidspunkt blev overdraget til A for efterfølgende at blive opbevaret i bankboksen med henblik på senere overførsel til familiemedlemmer i Y1-land, jf. replikken, s. 4, fjerde afsnit.

Der er uoverensstemmelser mellem erklæringen, jf. bilag 7, og kontoudskriftet, jf. bilag 10.

Det fremgår, for så vidt angår 2011, at alene hævningen den 5. december 2011 fremgår af kontoudskriftet.

Hvad angår 2012, fremgår alle hævninger af kontoudskriftet undtagen hævningen den 10. april 2012.

Det er således kun et samlet beløb på kr. 7.000,00 ud af de i erklæringen anførte hævninger, der fremgår af kontoudskrifterne, jf. også oversigten i bilag H, s. 4.

Endvidere har det formodningen imod sig, at IK skulle have foretaget kontanthævninger tilbage i 2011 og 2012 for først at give pengene til A i 2014 og 2015.

3.1.6 As "lån"

Ifølge A har hun lånt penge af sin søsters mand, jf. stævningen, s. 9, 4. afsnit. Søsteren, KA, og søsterens mand, SA, er bosiddende i Y5-land, og lånet er efter det oplyste derfor ydet i Y5-land dollars, jf. stævningen, s. 9, 5. afsnit. A har oplyst, at pengene fra lånet er anvendt til at sende til Y1-land i 2014 og 2015, jf. stævningen, s. 9, 5. afsnit.

Til støtte herfor har A fremlagt to "lånedokumenter", jf. bilag 19 og bilag 20. Dokumenterne er dateret henholdsvis den 27. november 2014 og den 2. juli 2015.

Den 27. november 2014 lånte A angiveligt USD 9.000,00 af sin svoger, jf. bilag 19, mens hun den 2. juli 2015 angiveligt lånte USD 6.000,00 af sin svoger, jf. bilag 20. Det svarer ca. til kr. 90.000,00, såfremt kursen er $ 1 = 6,0 kr. (kurs fra Danmark Nationalbank).

Pengene, der skulle være ydet som et lån, fremgår ikke nogen steder af As kontoudtog, jf. bilag 12, bilag 22, bilag 24 og bilag 36, og der er i øvrigt ikke fremlagt nogen dokumentation for, at A på noget tidspunkt skulle have modtaget de påståede lånebeløb for derefter at sende dem til Y1-land.

Da det påståede lån ydes fra Y5-land, burde der foreligge objektiv dokumentation for lånet, sådan at pengestrømmen kunne spores. En sådan dokumentation foreligger ikke.

Allerede af den grund skal også As forklaring om, at lånet tilbagebetales, afvises.

A har dog oplyst om tilbagebetalingen af lånet, at hun - uden nærmere at begrunde hvorfor - først tilbagebetaler lånet i 2017.

A har således oplyst, at hendes søster, KA, flyver til Y6-by den 26. juni 2017, jf. stævningen, s. 9, næstsidste afsnit. Den 28. december 2017 flyver søsteren ud af Y6-by, jf. stævningen, s. 9, næstsidste afsnit. As søster, KA, har efter det oplyste åbenbart været i Danmark i den mellemliggende periode, hvor hun den 27. august 2017 modtager USD 10.000,00 af A, jf. stævningen, s. 9, næstsidste afsnit.

Der er ikke nogen dokumentation for, at A har været i besiddelse af USD 10.000,00.

Tillige er der ingen dokumentation for, at hendes søster har været i Danmark i perioden mellem den 16. juni 2017 og den 28. december 2017.

Det har ligeledes formodningen imod sig, nu hvor KA jo lander i Y6-by, jf. også bilag 20. Hvis KA havde været i Danmark, måtte det nødvendigvis også fremgå af hendes Y5-land pas. Det gør det ikke.

3.1.7 As egen opsparing

Ifølge A stammer en del af de kontante midler endvidere fra hendes egen opsparing, jf. stævningen, s. 9, 2. afsnit.

A er uddannet social- og sundhedshjælper og har siden 2004 arbejdet hos Y2-by Kommune, jf. stævningen, s. 3, 3. afsnit. I perioden 5. maj 2011 - 11. november 2015 har A angiveligt opsparet kr. 175.000,00, som hun har hævet fra sin konto og lagt i bankboksen og sendt til Y1-land i 2014 og 2015, jf. stævningen, s. 5, 5. afsnit, og bilag 11.

Der er ingen sammenhæng mellem tidspunktet for kontanthævningerne og overførslerne til Y1-land via F3-bank. F.eks. overfører A alene mellem den 3. og 6. juli 2014 via F3-bank næsten kr. 227.000,00 (bilag J, s. 2).

Det har formodningen imod sig, at A indtil da har haft et sådan stort beløb liggende i en bankboks indtil tidspunktet for overførslen. Dette uanset om hun har sparet penge op eller modtaget penge af sine familiemedlemmer.

Skatteministeriet har i sagen udarbejdet en privatforbrugsopgørelse, der viser, at A ikke har haft mulighed for at spare de i sagen omhandlede beløb op. Privatforbrugsopgørelsen er fremlagt som bilag I.

Da det bestrides, at A har modtaget kontante midler fra sine børn og søskende, viser privatforbrugsopgørelsen i bilag I, at det ikke - As indkomst taget i betragtning - har været muligt for hende at spare de i sagen kontante midler op, hvilket fremgår af konklusionen nederst, s. 4, i bilag I.

For eksemplets skyld fremgår det af bilag I, at A i perioden 2011-2013 har haft mulighed for at opspare i alt 151.969 kr., når der er betalt skat, udgifter til mad, husleje mv., jf. bilag I, s. 4.

Når overførslen på 368.588 kr. foretages i 2014 via F3-bank, har A en negativ kontant beholdning på kr. - 132.620,00. Og selv hvis As børn og søskendes opsparinger i 2014 hertil lægges, dvs. 91.818 kr., er kontantbeholdningen stadig negativ i 2014 på kr. - 40.802 kr. (- 132.620,00 91.818,00 kr.).

3.1.8 De kontante midler er ikke ydet som gaver

Skatteministeriet bestrider, at de i sagen omhandlede kontanter skulle være ydet som en gave fra As børn, jf. stævningen, s. 11, 6. afsnit, og det i processkrift 2 anførte til støtte for den nedlagte subsidiære påstand, jf. processkrift 2, s. 2, 4. afsnit.

A har ikke dokumenteret, at hun har modtaget de i sagen omhandlede kontanter fra sine børn, og det bestrides derfor, at de i sagen omhandlede kontanter blev modtaget som gaver, der er afgiftsfri i medfør af boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra c.

At der skulle være tale om gaver er i øvrigt modstridende med de erklæringer, der er blevet fremlagt i sagen af A (bilag 5, 6 og 8). Af erklæringerne udarbejdet af As børn er det angivet, at kontanterne fra As børn angiveligt er brugt for at hjælpe deres syge mormor i Y1-land. Der er på intet tidspunkt i sagen fremlagt dokumentation for, at kontanterne skulle være ydet som gaver til A.

A har endvidere med processkrift 2 frafaldet sin subsidiære påstand, hvad angår indkomstforhøjelsen for indkomståret 2015 med henvisning til, at beløbene er modtaget fra hendes søskende, og der derfor er tale om, at hun er skattepligtig af disse gaver.

Skatteministeriet bestrider det som udokumenteret, at A har modtaget de i sagen omhandlede beløb fra sine søskende, og at der i den forbindelse skulle være tale om en gave.

Skatteministeriet er dog enig i, at A skal beskattes af beløbene i henhold til statsskattelovens § 4, idet hun har erhvervet ret til de i sagen omhandlede kontanter.

Den subsidiære påstand er nedlagt for det tilfælde, at retten mod forventning måtte finde, at der i et vist omfang er grundlag for at nedsætte de i sagen omhandlede forhøjelser af As skatteansættelser.

Skatteministeriet gør derfor gældende, at det følger af retspraksis, at domstolede ikke udøver indkomstskøn, jf. f.eks. UfR 2000.2039 H og UfR 1982.1115 H.

3.2 Ekstraordinær genoptagelse

Skatteministeriet gør gældende, at A for indkomstårene 2014 og 2015 ikke er omfattet af den korte ligningsfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, sidste pkt., og at skattemyndighederne kan genoptage As skatteansættelse ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt.

Ifølge skatteforvaltningslovens 26, stk. 1, skal told- og skatteforvaltningen udsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat inden den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, og ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ifølge stk. 1, sidste pkt., kan skatteministeren fastsætte kortere frister for grupper af skattepligtige.

Det følger af § 1 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, at SKAT (nu Skatteforvaltningen) uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat for fysiske personer inden den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb, såfremt den skattepligtige anses for at have enkle økonomiske forhold.

Den korte frist i bekendtgørelsens § 1 finder imidlertid ikke anvendelse, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013.

Efter § 27, stk. 1, nr. 5, kan skattemyndighederne foretage en ændring i skatteansættelsen uanset de ordinære ansættelsesfrister i § 26, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at myndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Efter fast højesteretspraksis er manglende selvangivelse af skattepligtig indkomst tilstrækkeligt til, at der som minimum er handlet groft uagtsomt, jf. UfR 2018.3603 H og UfR 2018.3845 H.

A har handlet groft uagtsomt ved, at hun i indkomstårene 2014 og 2015 har undladt at oplyse skattemyndighederne om de i sagen omhandlede kontanter af en ikke ubetydelige størrelse, som hun har overført til Y1-land via F3-bank.

På den baggrund kan As skatteansættelse genoptages ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst med fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Udgangspunkter er at alle indtægter er skattepligtige indtægter.

Sagsøger har i 2014 og 2015 overført større beløb til udlandet via virksomheden F3-bank i 2014 med 368.588 kr., og i 2015 med 24.263 kr.

På baggrund af sagsøger A´s forklaring sammenholdt med vidnernes forklaringer kan retten ikke afvise, at sagsøger i perioden fra 2010 til 2015 har modtaget ikke nærmere dokumenterede kontante penge fra sin familie både til brug for støtte til sagsøgers syge mor i Y1-land, til renovering af moderens hus i Y1-land samt til opsparing til brug for sagsøgers børn til blandt andet udgifter til rejser og bryllup. Efter sagsøgers forklaring kan retten ej heller afvise, at sagsøger endvidere selv i perioden foretog en ikke nærmere dokumenteret opsparing af egne midler til brug for støtte til sin mor i Y1-land. Efter sagsøgers forklaring kan det heller ikke afvises, at hun i 2014 og 2015 havde lånt ikke nærmere dokumenterede penge af sin søsters mand SA til renovering af moderens hus i Y1-land.

Efter sagsøgers forklaring sammenholdt med bekræftelse fra F2-bank lægger retten til grund, at hun har haft en bankboks i F2-bank.

Efter sagsøger efter egen forklaring lagde hun hver 2-3 måned penge til renovering af moderens hus i Y1-land i bankboksen.

Der foreligger imidlertid ingen objektiv dokumentation for at de i 2014 og 2015 overførte midler stammede fra en dokumenteret bestemt, individualiseret og konkret opsparing fra familie og sagsøger selv, som af sagsøger og vidnerne forklaret.

Der foreligger ingen objektiv dokumentation, der understøtter sagsøgers egen forklaring og vidnernes forklaring om den tidsmæssige sammenhæng mellem hævninger foretaget af vidnerne på deres konti og sagsøgers modtagelse af pengebeløb til brug for opsparing af beløb for årerne 2010 til 2015, hvornår hun lagde penge i bankboksen, hvor store beløb hun lagde i bankboksen, hvor mange penge der løbende blev opsparet i alt og hvornår og hvor store beløb hun hentede fra bankboksen til videresendelse til Y1-land. Det er ikke muligt at følge pengestrømmen fra overførelsen tilbage til opsparingen, som forklaret.

På baggrund af størrelsen af de overførte beløb i 2014 og 2015, som sagsøger har haft i sin besiddelse og da der ikke foreligger nogen objektiv dokumentation for, at de penge som blev videresendt til Y1-land, stammede fra modtagne og opsparede penge i perioden 2010 til 2015, herunder egen opsparing og lån som af sagsøger og vidnerne forklaret, har sagsøger ikke løftet bevisbyrden for, at beløbene stammede fra beskattede midler.

Der er heller ikke på baggrund af forklaringerne sammenholdt med udformningen de fremlagte erklæringer fra vidnerne om hævninger der er foretaget til brug for deres syge mor/ mormor i Y1-land grundlag for at lægge til grund, at sagsøger har været i besiddelse af hovedparten af de overførte beløb som gave fra sine børn.

Under hensyntagen hertil er der derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Skatteankenævnets skøn om at forhøje den skattepligtige indkomst med 360.000 kr. i 2014 og 17.000 kr. i 2015.

Da beløbene ikke har været selvangivet i 2014 og 2015 og da Skat ikke har været bekendt hermed, har Skat været berettiget til at foretage ekstraordinær genoptagelse af sagsøgers skatteansættelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Sagsøgtes påstand om frifindelse tages herefter til følge som nedenfor bestemt.

Sagsøger har om sagens værdi oplyst, at sagsøger skal betale ca. 50 % i indkomstskat og AM-bidrag for disse indkomstforhøjelser. Sagens værdi udgør derfor ca. kr. 188.500,00.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 45.000,00 kr. inklusiv moms. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 45.000,00 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.