Dokumentets metadata

Fradragsberettigede udgifter - maskeret udlodning

Sagerne drejede sig om, hvorvidt et selskab var berettiget til fradrag for en række bogførte udgifter til fremmed arbejdskraft, samt om selskabets reelle ejer var skattepligtig af samme beløb som maskeret udlodning.

Størstedelen af de bogførte omkostninger angik fakturaer og udgifter til chauffører, der ifølge den fremlagte dokumentation havde relation til et andet selskab ejet af selskabets reelle ejers samlever.

Retten fandt, at selskabet ikke havde fremlagt dokumentation for udgifterne, som viste, hvad de bogførte omkostninger konkret dækkede over, eller om omkostningerne angik selskabet. Retten fandt herefter ikke, at selskabet ved de afgivne forklaringer og fremlagte bilag havde dokumenteret, at de bogførte udgifter var afholdt af selskabet med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i selskabet.

Henset til, at beløbene ikke havde karakter af driftsomkostninger til interessefællesskabet mellem selskabet og samleverens selskab, fandt retten herefter, at selskabets reelle ejer var skattepligtig af beløbene som maskeret udlodning, idet hun ikke havde godtgjort, at betalingerne ikke var tilgået hende eller havde passeret hendes økonomi.

Parter

Sag BS-48257/2019-HRS

H1-A/S

(v/advokat Claus Fabricius Nielsen)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Birgitte Kjærulff Vognsen ved advokatfuldmægtig Trine Haudrum Nielsen)

Sag BS-48284/2019-HRS

A

(v/advokat Claus Fabricius Nielsen)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Birgitte Kjærulff Vognsen ved advokatfuldmægtig Trine Haudrum Rasmussen) og

Sag BS-48305/2019-HRS

H2-ApS

(v/advokat Claus Fabricius Nielsen)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Birgitte Kjærulff Vognsen ved advokatfuldmægtig Trine Haudrum Nielsen)

Afgørelse truffet af landsdommer

Iben Lihme Degnbol.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 28. oktober 2019.

Sagen drejer sig om, hvorvidt de af H1-A/S bogførte omkosninger på 1.549.879 kr. er fradragsberettigede driftomkosninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og hvis det ikke er tilfældet, om udbetalingerne skal beskattes som udbytte efter ligningslovens § 16 A, hos A som ejer af moderselskabet H2-ApS, der ejer H1-A/S.

H1-A/S har principalt nedlagt påstand om, at H1-A/S' skatteansættelse for indkomståret 2011 nedsættes med kr. 1.549.879 kr., subsidiært om hjemvisning til Skattestyrelsen.

A har principalt nedlagt påstand om, at hendes skatteansættelser for indkomstårene 2010 og 2011 nedsættes med henholdsvis 496.035 kr. og 1.053.843 kr., subsidiært om hjemvisning til Skattestyrelsen.

H2-ApS har principalt nedlagt påstand om, at sambeskatningsindkomsten og restunderskud for indkomstårene 2011 og 2012 reguleres i overensstemmelse med udfaldet af den samtidige sag vedrørende det sambeskattede selskab H1-A/S, subsidiært om hjemvisning til Skattestyrelsen.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens afgørelse af 31. juli 2019 vedrørende H1-A/S fremgår bl.a.:

"Faktiske oplysninger

Selskabet H1-A/S (selskabet) ejes via selskabet H2-ApS af A. H1-A/S og H2-ApS er sambeskattede med sidstnævnte selskab som administrationsselskab.

Selskabets formål er at drive speditions-, følgevogns- og vognmandsvirksomhed, herunder handel med biler mv.

Selskabet havde ifølge sin årsrapport for perioden 1. juli 2010 - 30. juni 2011 et bruttoresultat på 3.495.936 kr., et resultat før skat på -100.066 kr. og ultimo året en egenkapital på -2.252.731 kr.

A er direktør i såvel H1-A/S og H2-ApS. I 2010 modtog hun en bruttoløn på 150.000 kr. og i 2011 en bruttoløn på 147.000 kr. Af årsrapporten for 2010/2011 fremgår, at hun har et lån fra selskabet på 552.255 kr., som forrentes med 10%.

SKAT har som led i et projekt Transportbranchen for indkomståret 2011 undersøgt selskabet bl.a. for fratrukne udgifter posteret på konto 1371, fremmed vognmænd udland, i alt 4.923.787 kr., samt de konti, der omhandler personaleudgifter og rejseudgifter.

SKAT har ved gennemgangen konstateret:

" Gennemgangen af det materiale, der har været indsendt i første omgang, har vist, at mange omkostninger ser ud til at være bogført på baggrund af bankkontoudskrifter, visa/dankortnotaer o.l.. Derfor blev de underliggende bilag indkaldt - også dem, hvor der blot stod bilagsnummer på bankkontoudskriften, og som sandsynligvis ikke vedrørte omkostningerne vedrørende ansatte, for at kontrollere, om selskabet opfylder bogføringslovens krav om transaktionssporet og kontrolsporet.

Bogføringen af selskabets regnskabsbilag følger ikke bogføringslovens krav om transaktionssporet. Når selskabets kreditorer bogføres, påføres regnskabsbilaget et bilagsnummer. Dette bilagsnummer "optræder" ganske korrekt på den konto i bogføringssystemet, som udgiften vedrører. Når udgiften betales, streges dette bilagsnummer ud, og bilaget får nyt bilagsnummer og aktiveres efter dette bilagsnummer. Dette medfører, at det med udgangspunkt i foreliggende kontospecifikationer ikke er muligt at finde bilagene"

Konto 1371 - fremmed vognmand udland

H1-A/S har i indkomståret 2011 fratrukket samtlige omkostninger bogført på konto 1371 fra ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst.

Selskabet har i 2011 etableret samarbejde med det Y1-landsk selskab G1-virksomhed (tidligere G2-virksomhed), der blev stiftet i 2010, og som ejes af As samlever LJ. H1-A/S, der er ejer af en række lastbiler mv., anvender såvel danske som udenlandske chauffører, herunder chauffører hyret af det Y1-landsk selskab, G1-virksomhed

G1-virksomhed har 1 ansat, der under LJs ledelse primært håndterer fakturaer, nummerplader mv. Selskabet hyrer udenlandske chauffører, som anvendes af H1-A/S. Der udarbejdes ikke kontrakt med chaufførerne, som anses som selvstændige.

G1-virksomhed afholder udgifterne til de hyrede chauffører, nummerplader, forsikringer mv. Når G1-virksomhed har brug for likviditet, udsteder selskabet fakturaer til H1-A/S' kunder, der herefter indbetaler til det Y1-landsk selskab. De udgifter, som kan henføres til disse kunder, forbliver i det Y1-landsk selskab, medens resten af udgifterne fratrækkes i H1-A/S. De udgifter, der henføres til G2-virksomhed, bogføres på mellemregningen mellem selskaberne. En gang om måneden nedskrives mellemregningen samtidig med, at samme beløb bogføres på H1-A/S' udgiftskonto 1371.

På konto 1371 bogføres omkostningerne til fremmed vognmænd. Bogføringen omfatter dels fakturaer, som er udstedt af chauffører, som H1-A/S selv har indgået aftale med, dels banknotaer om overførsel til udlandet mv.

SKAT har i sin afgørelse oplistet de omkostninger, hvor der er taget fradrag, og hvor bogføringen alene beror på overførelsesnota fra bank, overførselsnota fra G3-virksomhed, køb af valuta ved bl.a. G8-virksomhed og kontante hævninger i bank og ved G8-virksomhed, samt hvor bilag helt mangler. Samlet er der tale om omkostninger på i alt 1.031.636 kr.

Konto 5685 - mellemregning med G1-virksomhed

H1-A/S har i indkomståret 2011 fratrukket de omkostninger bogført på konto 5685, som selskabet har krediteret kontoen, og derefter debiteret kontoen 1371.

SKAT har i sin afgørelse oplistet de omkostninger, hvor der er taget fradrag, og hvor bogføringen alene beror på banknota om overførsel, kontante hævninger i bank mv., samt hvor bilag angår andre, helt mangler mv. Samlet er der tale om omkostninger på i alt 908.968 kr.

Konto 2700, 2702, 2813 og 2814 - vedrørende personaleudgifter og rejseudgifter

H1-A/S har i indkomståret 2011 fratrukket samtlige omkostninger bogført på nævnte konti fra ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst.

SKAT har i sin afgørelse oplistet de omkostninger, hvor der er taget fradrag, og hvor bogføringen alene beror på bankkontoudskrift, nota fra hæveautomat, hvor bilag helt mangler eller angår andre mv. Samlet er der tale om omkostninger på i alt 31.135 kr.

Diverse øvrige bilag

SKAT har under gennemgangen af sagen modtaget bilag, som i indkomståret 2011 ikke er fratrukket under de i myndighedens bilag 4 nævnte konti, men under andre konti. En del af disse bilag er enten bankoverførselsbilag uden underliggende bilag, angår andre end selskabet (fx G1-virksomhed, enten selskabet selv eller samarbejdspartner), dankort bon mv. Samlet er der tale om omkostninger på i alt 247.937 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har for 2011 ikke godkendt fradrag for udokumenterede udgifter mv. i relation til konto 1371 på i alt 1.031.636 kr., til mellemregningen med G1-virksomhed på i alt 908.968 kr. (i alt 1.940.604 kr.), til konti vedrørende personaleudgifter og rejseudgifter på i alt 31.135 kr., og til diverse andre omkostninger på i alt 247.937 kr.

SKAT har herefter foretaget følgende ændring af skatteansættelsen:

Selvangiven særindkomst før modregning

af underunderskud 153.085 kr.

Ikke godkendt fradrag for omkostninger 2.219.675 kr.

Ansat særindkomst 2.372.760 kr.

SKAT/Skattestyrelsen har under sagens behandling i Skatteankestyrelsen i takt med fremkomsten af yderligere bilag mv. godkendt forhøjelsen nedsat i relation til konto 1371 med i alt 327.219,73 kr., til konto 5685 med 322.032,65 kr., og til diverse øvrige regnskabskonti med 18.769 kr., eller med i alt 668.021 kr.

Der er herefter tvist om følgende bilag i relation til ovennævnte konto 1371, konto 5685 og 'diverse andre omkostninger':

Hertil kommer fortsat tvist om udgifterne i relation til personale og rejser på i alt 31.135 kr.

…

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger; fradrages som driftsomkostninger. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Udgifter, der vedrører formuesfæren/indkomstgrundlaget, kan ikke fradrages efter bestemmelsen.

Det er en betingelse for fradragsret, at der foreligger en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Bevisbyrden for, at der er tale om en fradragsberettiget driftsomkostning, påhviler selskabet.

SKAT har med afgørelse af 20. november 2013 nægtet fradrag for udgifter på i alt 2.219.675 kr. Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har myndigheden godkendt fradrag for udgifter på i alt 668.021 kr.

Sagen vedrører herefter fradrag for udgifter på i alt 1.551.655 kr., hvor dokumentation for afholdelsen af omkostningerne i det væsentlige foreligger i form af overførelsesnotaer fra bank/G3-virksomhed, køb af valuta mv. ved bl.a. G8-virksomhed og kontante hævninger i bank, eller hvor bilag helt mangler mv. Selskabet som ejes af A via H2-ApS. Det fremgår, at en del af omkostningerne hidrører fra overførsler fra det af samleveren, LJ, ejede selskab G1-virksomhed.

Under sagen er i forbindelse med betalinger til chauffører mv. fremlagt afregningsbilag, fragtbreve og kørselsrapporter, mails mv., og i relation til G5-virksomhed bl.a. fremlagt to skrivelser fra det Y1-landsk forsikringsselskab G4-virksomhed til G5-virksomhed og vidneindkaldelse af LJ i byretssag G4-virksomhed mod G5-virksomhed.

Retten finder ikke, at selskabet ved den fremlagte bogføring og de i øvrigt fremlagte bilag har løftet sin bevisbyrde for, at de omhandlede udgifter er fradragsberettigede.

SKAT har i sin afgørelse henvist til de relevante retsregler og til hovedhensynene for forhøjelserne, samt til de oplysninger, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. SKATs afgørelse anses herefter for tilstrækkeligt begrundet. Da de forhold, som har bevirket forhøjelsen er manglende fradragsret for udgifterne som følge af utilstrækkelig dokumentation, jf. SKATs bilag 1-4 (med ændringer}, er det ikke et krav, at myndighederne derudover skal opgøre den skattepligtiges privatforbrug og efterfølgende opgøre indkomstansættelsen baseret på et skøn over bruttoavancen ud fra branchetal mv. Der henvises bl.a. til SKM2011, 459.

I en sådan situation anses betalingerne som udgangspunkt for afholdt i eneejerens interesse.

Det påhviler herefter A at godtgøre, at betalingerne, eller en evt. del af betalingerne, ikke er tilgået hende eller har passeret hendes økonomi. Hverken det under sagen fremlagte bilagsmateriale eller afgivne forklaringer findes at have godtgjort, at beløbene ikke er tilgået hende eller har passeret hendes økonomi. Betalingerne betragtes herefter som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A. Der henvises til SKM2008, 85.H.

SKATs afgørelse - med ovennævnte godkendelser - stadfæstes derfor. Selskabets særindkomst ansættes herefter således:

Selvangiven særindkomst før modregning

af underunderskud 153.085 kr.

Ikke godkendt fradrag for omkostninger 2.219.675 kr.

Ansat særindkomst 2.372.760 kr."

Af Landsskatterettens afgørelse af 31. juli 2019 vedrørende A fremgår bl.a.:

"Landsskatterettens afgørelse"

Klageren anses i overensstemmelse med ovennævnte afgørelse for H1-A/S for skattepligtig af de omtvistede betalinger som maskeret udlodning.

SKATs afgørelse - med de anførte ændringer - stadfæstes herefter."

Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse af samme dato vedrørende H2-ApS, at sambeskatningsindkomst og restunderskud er ændret i overensstemmelse med afgørelsen vedrørende H1-A/S.

H1-A/S har i stævningen anerkendt, at 1.776 kr. af de 1.551.655 kr., som Landsskatteretten nægtede fradrag for, ikke er fradragsberettigede.

Der er herudover bl.a. fremlagt fragtbreve, kreditnotater, kørselsrapporter, mails og fakturaer udstedt til G2-virksomhed , og der er vedrørende betalingerne til forsikringsselskabet G4-virksomhed bl.a. fremlagt opgørelser fra forsikringsselskabet til G5-virksomhed, hvoraf fremgår, at der er forsinkelse med betalingen af ansvarsforsikringen.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af LJ og revisor JP.

LJ har forklaret, at han er direktør i H1-A/S. Virksomheden har været i familien i 133 år, og hans sønner er i dag også med i virksomheden. Omkring 2009-10 begyndte det at gå dårligt i H1-A/S. For at undgå konkurs rettede han blikket mod Østeuropa, hvor der var en mulighed for at minimere virksomhedens udgifter. En person ved navn SV fra Y1-land kom for at købe en lastbil af ham, og han spurgte SV, om han kendte nogen med vognmandstilladelser i Østeuropa. SV havde selv vognmandstilladelse, og han indgik derfor aftale med SV og hans selskab, G5-virksomhed (i det følgende G5-virksomhed) om, at H1-A/S kunne køre på G5-virksomhed's vognmandstilladelser. Der blev ikke skrevet noget ned om, hvad de havde aftalt, da det er sådan, det foregår i Østeuropa. Det var nødvendigt med en udenlandsk vognmandstilladelse for at kunne køre med udenlandske chauffører, og de var derfor på dette tidspunkt afhængige af G5-virksomhed. Senere fik han sine egne vognmandstilladelser til at køre i Østeuropa, men det var først efter perioden omhandlet af den her sag, hvor hans søn IR kom med.

I Y1-land havde de mindre omkostninger end i Danmark. Han aftalte med SV, at SV skulle have 25.000 kr. om måneden for sit arbejde. G5-virksomhed/SV skulle stå for ansvarsforsikring, registrering og syn af lastbilerne og for, at fakturaerne kom af sted, som de skulle. Efter noget tid holdt SV ikke længere deres aftaler. Han bad SV om at lave fakturaer, så SV kunne få penge til at betale for nummerplader mv., men SV gav udtryk for, at han havde penge til at betale med. Pludselig stod SV så alligevel i synshallen og havde ingen penge, og derfor var H1-A/S nødt til at overføre penge via G3-virksomhed til ham. Det var nødvendigt, at pengene kom hurtigt frem, da lastbilerne ellers ikke kunne komme ud at køre, og det ville tage for lang tid, hvis pengene skulle overføres via banken. Efter de havde været i gang i Østeuropa i ca. 2 år, begyndte H1-A/S at gå bedre.

H1-A/S lejede vognmandstilladelsen ved SV/G5-virksomhed, som så stod for ansvarsforsikringen af bilerne via det tjekkisk forsikringsselskab G4-virksomhed. Chaufførerne blev afregnet efter kørselsrapporterne. H1-A/S stod for kaskoforsikringen af bilerne via G6-virksomhed, hvilket der også er fremlagt dokumentation for. På et tidspunkt fandt han ud af, at SV ikke betalte ansvarsforsikringerne, og han tog derfor selv ned til forsikringsselskabet i Y1-land for at få styr på det. Forsikringsselskabet ville ikke tale med ham, da de ikke kontraherede med ham. Det var H1-A/S, der hæftede for bilerne, og det var derfor dem, der stod med problemet, hvis ansvarsforsikringen ikke var i orden. Derfor endte han med at betale de skyldige beløb for ansvarsforsikringerne til det Y1-landsk forsikringsselskab. Han har ikke forsøgt at få pengene tilbage fra G5-virksomhed/SV.

På grund af problemerne med SV lavede han G1-virksomhed. Der var ingen aktiviteter i det Y1-landsk selskab, og ingen betalinger gik til det selskab. Alt gik igennem H1-A/S, da de skulle bruge pengene i det danske selskab. Han og hans kone havde pantsat deres gård som sikkerhed for H1-A/S' kassekredit i banken. H1-A/S havde leaset lastbilerne, og det var H1-A/S, der betalte chaufførerne. Alle transporter er udført i H1-A/S' regi, og samtlige indtægter og udgifter er gået via H1-A/S i perioden, som er omfattet af sagen.

Foreholdt ekstraktens bind 1, side 388, har han forklaret, at det er en faktura fra en selvstændig vognmand. Han bad alle chaufførerne lave et særskilt momsnr. og afregne direkte til H1-A/S. Han kan se på beløbet (31.699 kr.), at det er en afregning for mere end en måned, da chaufførerne fik ca. 14-17.000 kr. om måneden. På ekstraktens bind 1, side 598, kan man se, at der er udbetalt nogle penge til bl.a. en tur til Y2-land. Chaufførerne havde tit brug for kontanter, da de ingen penge havde. Når chaufførerne skulle betale noget til myndighederne, fx vejskat eller bøder, betalte de altid med kontanter. Der manglede tit dokumentation for det, chaufførerne havde betalt. Enten mistede de dokumentationen, eller også fik de den ikke. De havde både dengang og i dag problemer med at få dokumentation fra myndighederne for betaling af bøder mv. Ekstraktens bind 1, side 395, er en bon, der viser, at der er udbetalt valuta til en chauffør. H1-A/S købte valuta ved transportcentrene, som chaufførerne så fik udleveret i kontanter. Som man kan se, er der i det her tilfælde betalt med kort. Han har selv været nede ved transportcentret og betale. Til side 398 i ekstraktens bind 1, har han forklaret, at det viser, at NM, der var chauffør, UG, der var speditør fra Y3-land, og SV fra G5-virksomhed havde fået penge med til brug for betaling. I dag har hver chauffør et Visakort, som H1-A/S kan sætte penge ind på i stedet for at udlevere kontanter.

Ekstraktens bind 1, side 592-93 er en regning/faktura fra en chauffør. Han kan ikke svare på, hvorfor chaufføren har skrevet " (red. information 2 fjernet)" efter G2-virksomhed. Det er helt forkert. Han betragtede det som en faktura til H1-A/S, men chaufførerne kunne ikke altid finde ud af, hvem de kørte for. Som sagt var ingen aktivitet i det Y1-landsk selskab i marts 2011. Side 599 er også en regning/faktura fra en chauffør. Igen ved han ikke, hvorfor der står " (red. information 2 fjernet)" efter G2-virksomhed. Vognmanden har aldrig lavet noget arbejde for det Y1-landsk selskab. Han tror, at vognmændene, der ikke er ret kloge, har troet, at firmaet i Y1-land hed (red. information 3 fjernet) Det har altid heddet G1-virksomhed. Fakturaerne vedrører H1-A/S, og det er også der, de er sendt til. Han kan ikke mindes, at selskabet i Y1-land først hed G2-virksomhed , men han kan ikke udelukke, at det er brugt som binavn. Han ved ikke, om selskabet i Y1-land havde en bankkonto, men der var helt sikkert ingen pengestrømme i selskabet. G1-virksomhed startede først rigtigt op, efter at hans søn IR var færdig på vognmandsskolen, og det var efter perioden omhandlet af sagen her.

Overførslen på 25.000 kr. til SV, ekstraktens bind 1, side 400, er de 25.000 kr., som SV fra G5-virksomhed fik hver måned for sit arbejde. Der burde være fakturaer på overførslerne til ham, men på et tidspunkt stoppede han med at udstede fakturaer. H1-A/S var nødt til at blive ved med at betale SV, da han truede med at stjæle alle nummerpladerne, hvilket ville have medført, at H1-A/S måtte stoppe deres aktiviteter. G3-virksomhed-overførslen på ekstraktens bind 1, side 347, er penge til syn- og nummerplader, som SV skulle have. Han gjorde, hvad han gjorde, for at redde sin familie i Danmark. Det har været det hele værd. Sidste år betalte H1-A/S 1,8 mio. i skat i Danmark. De har aldrig stjålet en krone ud af deres selskaber, og hans kone har fået et nervesammenbrud på grund af sagen her. Deres selskaber kører, og det går godt i dag. De har i dag ingen forbindelser mellem selskaberne, og chaufførerne ude på landevejen hæver de penge, de skal bruge via at betalingskort. Det hele i den her periode handlede om overlevelse, fordi de havde pantsat deres gård. De overlevede, men det var ikke nogen god forretning på det tidspunkt.

Han var i perioden 2010-11 ansat som leder af H1-A/S. Mellemregningskontoen blev oprettet, fordi de ikke havde kreditter andre steder og havde brug for et overtræk.

JP har forklaret, at han har været revisor for H1-A/S siden starten omkring 2008. Til bind 1, side 573, har han forklaret, at man bogholderimæssigt kørte med et kreditorsystem og et finanssystem. Nogle af de bilag, som SKAT manglede, var der, men de kunne ikke finde dem. "(red. information 4 fjernet)" er afdelingen i Y1-land. I 2010-11 var konstruktionen sådan, at man havde etableret sig med G5-virksomhed som forretningsfører for afdelingen i Y4-by. I den forbindelse foretog H1-A/S afregning med bl.a. G7-virksomhed som de var underleverandører til. Der var ingen særskilt aktivitet i afdelingen i Y4-by. Til ekstraktens bind 1, side 575, kolonnerne "chauffører" og "G5-virksomhed/SV", har han forklaret, at betalingerne til chaufførerne kom fra Danmark. Det var der, pengene var. Når pengene kom ind fra f.eks. G7-virksomhed blev chaufførerne betalt. Chaufførerne kørte i de biler, som H1-A/S havde leaset og i enkelte tilfælde ejede. Forbindelsen til Y4-by var alene for at få køretilladelser og billige forsikringer, og så man kunne anvende udenlandske chauffører.

Ekstraktens bind 1, side 592, viser en bankoverførsel fra H1-A/S til en af chaufførerne i Y5-land, som er betaling for den leverede ydelse. Til betegnelsen "G2-virksomhed", side 593, har han forklaret, at han ikke så G2-virksomhed som en selvstændig juridisk enhed. Alle indtægter og udgifter i H1-A/S refererede efter hans opfattelse til hinanden. SV fra G5-virksomhed blev hyret ind til at forestå vognmandstilladelserne i udlandet. Der var efter hans opfattelse ikke andre vognmandstilladelser i spil. Til ekstraktens bind 1, side 331, udskrift fra bogføringen den 23/8-10, hvor det fremgår, at der er betalt 60.320 kr. til G4-virksomhed, har han forklaret, at det er det Y1-landsk forsikringsselskab. Tidligere på året blev ansvarsforsikringerne betalt via SV, men han stoppede med at betale, og forsikringsselskabet opkrævede derfor H1-A/S for ansvarsforsikringerne. Der ligger direkte bankoverførsler til forsikringsselskaberne. Bogføringsbilaget på ekstraktens bind 1, side 561 er tilsvarende betaling til G4-virksomhed. Betalingen vedrørte ansvarsforsikringerne på de biler, der var leaset af H1-A/S.

"Mellemregning G2-virksomhed", bind 1, side 315, er udtryk for et bogholderimæssigt tiltag, som skulle sikre, at de månedsvis kunne gøre op, hvilke indtægter og udgifter, de havde vedrørende afdelingen i Y4-by. Det er en mellemregning med G2-virksomhed Y4-by, men det var ikke udtryk for gæld mellem selskaberne. I de første år gik det ikke så godt driftsmæssigt, men det var nok som forventet, da der blev brugt mange penge på vedligeholdelse af ældre køretøjer, som løbende blev udskiftet. Man oparbejdede på den måde nogle udgifter, som har tjent sig selv hjem igen. De havde en længere leasingperiode end i dag. Der var ikke overskud på driften, og han vil tro, at der var kredit i banken. Han ved, at A og LJ selv kautionerede for kassekreditten, og A tog også et personligt lån i sin private ejendom, som blev indbetalt til banken, idet banken ikke var så begejstret for, at likviditeten i selskabet svingede op og ned. Mellemregningskontoen var ikke udtryk for et eksternt mellemværende, men var udtryk for ganske almindelige driftsudgifter vedrørende aktiviteterne i Y4-by for derved at holde overblik over, om der var forretning i det. Der foreligger kørselsrapporter for hver enkelt speditionsydelse, hvor man kan se, hvor mange km, der er afregnet for, og hvilken chauffør, der har kørt. H1-A/S har ikke afholdt udgifter vedrørende andet end det, der vedrørte dem selv - dvs. de chauffører og de kørsler, som kunne knyttes til selskabet.

Han kan ikke umiddelbart svare på, hvornår beløbene vedrørende Y4-by blev bogført på kontoen "fremmed vognmænd udland", og hvornår de blev bogført på mellemregningskontoen. Han kan ikke forklare, hvorfor bogholderen har lavet to konti. Han vil umiddelbart tro, at kontoen "fremmed vognmænd udland" vedrørte fremmede vognmænd, f.eks. (red. information 5 fjernet), men han kan se, at der også er overført til G5-virksomhed. Nogle af dem, der er betalt til, er fremmede vognmænd, og der burde derfor være fakturaer på det, men det ser ud til ikke at være tilfældet, da de er markeret med gult. Ideen var, at man skulle bruge mellemregningskontoen vedrørende aktiviteterne i Y4-by, men det ser ud til, at man ikke har haft helt rene linjer. "Fremmed vognmænd udland" kan måske omfatte udgifterne vedrørende nogle af deres egne danske lastbiler eller tilfælde, hvor de har hyret andre end de faste chauffører ind til at køre. Han kan ikke sige, hvad bogholderen har tænkt, og hvorfor bogholderen har delt det op.

Parternes synspunkter

H1-A/S, A og H2-ApS har i deres påstandsdokument anført følgende:

"…

3.1 Tilstrækkeligt godtgjort, at de omtvistede udgifter er fradragsberettigede og ikke afholdt i hovedaktionærens interesse

Det gøres til støtte for de principale påstande i første række helt overordnet gældende, at det er tilstrækkeligt godtgjort, at de for byretten omtvistede bogførte omkostninger i H1-A/S for indkomståret 2011 udgør fradragsberettigede driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages driftsomkostninger, det vil sige de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger.

Driftsomkostningsbegrebet forudsætter en nærmere forbindelse mellem udgiftens afholdelse og den indkomstskabende aktivitet. Landsskatteretten udtrykker det i den foreliggende afgørelse sådan, at der skal være direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, og at der skal foreligge en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Det gøres gældende, at de omtvistede udgifter i nærværende sag er fradragsberettigede driftsomkostninger.

Bilagsmaterialet i sagen indeholder oplysninger, der i tilstrækkelig grad dokumenterer og sandsynliggør behørigt grundlag for registreringerne i selskabets bogføring. Oplysningerne om H1-A/S' samarbejde med G5-virksomhed og G1-virksomhed og de dertil relaterede udgifter, herunder afholdelse af udgifter til udenlandske chauffører og forsikringer på de af H1-A/S anvendte biler, må indgå i denne vurdering, hvilket SKAT/Skattestyrelsen og Landsskatteretten ikke i fornøden grad har taget højde for.

Når bilagene gennemgås, står det klart, at udgifterne er afholdt med erhvervsmæssigt sigte for øje, idet det ville savne mening at anse de mange betalinger til bl.a. navngivne chauffører/vognmænd, til G5-virksomhed og til det Y1-landsk forsikringsselskab G4-virksomhed som andet end udgifter vedrørende G2-virksomheds A/S og dette selskabs biler. Der foreligger dermed direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, ligesom der har været en aktuel driftsmæssige begrundelse for afholdelsen af udgifterne.

Det gøres nærmere gældende, at det i tilstrækkelig grad er godtgjort eller sandsynliggjort, at H1-A/S har samarbejdet med henholdsvis G5-virksomhed (samt ejeren af dette selskab ved navn G9-virksomhed) samt G1-virksomhed (G2-virksomhed). Vedrørende samarbejdet med G5-virksomhed kan også henvises til bogføringsbilag 4710 (E 1 side 353 og 354), som godkendt af Skattestyrelsen/Landsskatteretten (E 1 side 677).

Det gøres videre gældende, at det i tilstrækkelig grad må anses for godtgjort eller sandsynliggjort, at de i sagen omhandlede udgifter ved overførsler til eller udlæg for G5-virksomhed/G9-virksomhed og G1-virksomhed/G2-virksomhed faktisk angår erhvervelsen af indtægterne i H1-A/S med deraf følgende fradragsret hos H1-A/S for de omhandlede udgifter.

Hvad angår de i sagen omtvistede betalinger til chauffører gøres det gældende, at det i tilstrækkelig grad er godtgjort eller sandsynliggjort, at alle de omtvistede overførsler til chaufførerne angår chaufførernes udførelse af transporter for H1-A/S og i H1-A/S' biler, samt at udførelsen af disse transporter har ligget til grund for erhvervelsen af indtægterne i H1-A/S med deraf følgende fradragsret hos H1-A/S for de omtvistede betalinger til de udenlandske chauffører.

Hvad angår de i sagen omtvistede overførsler til UG gøres det gældende, at de må lægges til grund at vedrøre indtægtserhvervelsen i H1-A/S, hvorfor H1-A/S har fradragsret for overførslerne.

Af bilag 8 (E 1 side 329) fremgår markering af en række udgifter, som SKAT har nægtet fradrag for, og som SKAT har anset for at være afholdt uden sammenhæng med indtægtserhvervelsen i H1-A/S. Det bemærkes herved, at der af bilag 8 ses at være nægtet fradrag for blandt andet seks større betalinger til det Y1-landsk forsikringsselskab, G4-virksomhed (E 1 side 331-333), hvor de af H1-A/S leasede biler har været ansvarsforsikret. Netop omtalte betalinger angår bilagene 3391, 4303, 4569, 4920, 5739 og 6045 (se bogføringsbilagene i E 1 side 561-563, 568 og 570-571 samt sagsøgers bilagsbemærkninger i oversigtsform i E 1 side 555 og 639).

Herudover ses der at være nægtet fradrag for bilagsnummer 3319 (E 1 side 334 og 560) vedrørende syn af biler i udlandet (jf. E 1 side 555 og 639), det vil sige syn af H1-A/S' biler indregistreret i Y1-land, som derfor tilsvarende har skullet synes i Y1-land. Det gøres gældende, at det efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen må anses for tilstrækkeligt godtgjort eller sandsynliggjort, at omtalte udgifter angår indtægtserhvervelsen i H1-A/S med deraf følgende fradragsret for selskabet.

Af bilag 7 (E 1 side 321ff) fremgår markering af yderligere udgifter, som SKAT har nægtet fradragsret for hos H1-A/S. Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger (herunder E 1 side 535ff og 635ff) gøres det gældende, at det i tilstrækkelig grad må anses for godtgjort eller sandsynliggjort, at disse omtvistede udgifter faktisk udgør erhvervsmæssige driftsudgifter for H1-A/S med deraf følgende fradragsret.

Det gøres således gældende, at de i sagen omhandlede udgifter er afholdt af H1-A/S med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i dette selskab, og at udgifterne er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

... ...

Det gøres desuden gældende, at der ikke er grundlag for at anse de afholdte udgifter som maskeret udbytte efter ligningslovens § 16 A til A via H2-ApS.

Det gøres nærmere gældende, at ingen af betingelserne for statuering af maskeret udbytte er opfyldt, jf. Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.B.3.5.2.1, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

"For at statuere maskeret udbytte skal disse to spørgsmål altid vurderes konkret:

• Er udgiften afholdt i aktionærens interesse?

• Er udgiften en driftsomkostning?

Der skal kunne svares ja til det første spørgsmål og nej til det andet spørgsmål for, at der kan statueres maskeret udbytte."

Heraf følger, at der ikke er automatik mellem formel tilsidesættelse af et bilag og opfyldelse af betingelsen om, at udgiften kan anses for afholdt i aktionærens interesse.

Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen må det som ovenfor anført anses for tilstrækkeligt godtgjort eller sandsynliggjort, at de omtvistede udgifter angår indtægtserhvervelsen i H1-A/S med deraf følgende fradragsret for selskabet. Allerede af den årsag ikke er tale om maskeret udbytte.

Desuden kan de omhandlede udgifter ikke kan anses for afholdt i As personlige interesse som hovedaktionær på bekostning af H1-A/S' interesse.

Hverken SKAT/Skattestyrelsen, Landsskatteretten eller Skatteministeriet har konkretiseret, hvorfor de omtvistede udgiftsbeløb reelt og konkret skulle kunne anses for at være tilgået A. Hvad angår bevisbyrden henviser Landsskatteretten til SKM2008.85.HR, som imidlertid på ingen måde kan sammenlignes med nærværende sag. I SKM2008.85.HR var det ubestridt, at der var udeholdt indtægter i selskabet, og at disse var gået ind på en konto, som hovedaktionæren rådede over. Derfor er det ikke overraskende, at det i netop den situation fandtes at påhvile den pågældende hovedaktionær at løfte bevisbyrden for, at de pågældende udeholdte indtægter i selskabet ikke var tilgået ham.

Derimod illustrerer SKM2014.823.ØLR, at der skal foretages en helt konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder ved vurderingen af, om de beløb, et selskab måtte nægtes fradrag for, også faktisk kan anses for tilgået hovedaktionæren. Selv om nogle fakturaer betalt af selskabet ikke fandtes at dække over reelle forhold, hvorfor selskabet blev nægtet fradrag herfor, fandt Østre Landsret desuagtet, at den beløbsmæssigt tilsvarende maskerede udlodningsbeskatning af hovedaktionæren skulle nedsættes skønsmæssigt, da det i et vist omfang fandtes godtgjort, at der faktisk var afholdt udgifter i selskabets interesse. Sagen viser, at uanset fradrag nægtes ud fra bilagsgrundlagets beskaffenhed, så skal der desuagtet foretages en helt konkret og realitetsbetonet vurdering af, om der er tale om afholdelse af udgifter, der helt eller delvist kan anses at være i selskabets interesse. I det omfang det er tilfældet, er betingelserne for statuering af maskeret udlodning ikke opfyldt.

Det gøres gældende, at ingen af de for byretten omtvistede udgifter i nærværende sag efter en helt konkret og realitetsbetonet vurdering kan anses for afholdt i As personlige interesse, men at udgifterne derimod fuldt ud må anses for afholdt i selskabets interesse.

Uanset der ikke måtte indrømmes fradrag for H1-A/S svarende til de fulde omtvistede beløb, gøres det videre gældende, at der i intet omfang er belæg for at anse nogen andel af de ved byretten omhandlede udgifter for afholdt i As interesse, og at der derfor i intet omfang er grundlag for nogen beskatning af maskeret udlodning.

Det gøres således gældende, at ingen af betingelserne for statuering af maskeret udbytte er opfyldt, og at der ikke er grundlag for at anse de afholdte udgifter som maskeret udbytte efter ligningslovens § 16 A til A via H2-ApS.

3.2 Under alle omstændigheder grundlag for skønsmæssigt fradrag

Det gøres til støtte for de principale påstande i anden række helt overordnet gældende, at H1-A/S under alle omstændigheder er berettiget til et skønsmæssigt yderligere fradrag.

Det fremgår ikke af hverken SKATs/Skattestyrelsens eller Landsskatterettens behandling af sagen, at der har været nogen overvejelser om, hvorvidt såvel det oprindeligt nægtede fradrag på kr. 2.219.675 som det nu omtvistede fradrag på i alt kr. 1.549.879 faktisk kan anses for et mere realistisk og virkelighedsnært udgiftsniveau end det udgiftsniveau, der indgår i H1-A/S' selvangivne resultat.

Det følger imidlertid af retsanvendelsen i SKM2014.823.ØLR, at der skal foretages en skønsmæssig vurdering af, i hvilket omfang udgifterne i sagen kan anses for afholdt i selskabets interesse, selv om der ikke måtte kunne indrømmes fradragsret efter bilagsgrundlaget i sig selv. Når sagen i SKM2014.823.ØLR alene angik hovedaktionæren og spørgsmålet om beskatning af maskeret udlodning, skyldtes det, at selskabet efter Landsskatterettens afgørelse var erklæret konkurs, hvorefter selskabet sag ikke blev videreført.

Som også anført ovenfor gøres det gældende, at det ved en gennemgang af sagens bilag og oplysninger i øvrigt står klart, at udgifterne i sagen er afholdt med erhvervsmæssigt sigte for øje og i H1-A/S' interesse. Det savner mening at anse de mange betalinger til blandt andet navngivne chauffører/vognmænd, til G5-virksomhed og til det Y1-landsk forsikringsselskab G4-virksomhed som andet end udgifter vedrørende H1-A/S og dette selskabs biler. Dette har hverken SKAT/Skattestyrelsen eller Landsskatteretten reelt forholdt sig til.

SKATs/Skattestyrelsens og Landsskatterettens tilgang til sagen er udtryk for nægtelse af fradrag for samtlige opgjorte udgifter, som ikke er anset at kunne godkendes i henhold til de enkelte fremlagte bilag. Hverken SKAT/Skattestyrelsen eller Landsskatteretten ses at være fremkommet med konkret underbygget begrundelse for, hvorfor de omtvistede udgiftsbeløb reelt skulle være tilgået A eller skulle have passeret hendes økonomi. Det er da heller ikke tilfældet.

Det forhold, at et bilag ikke anerkendes som behørigt til at udløse fradragsret for selskabet, er desuden ikke pr. automatik det samme, som at udgiften kan anses for afholdt i hovedaktionærens interesse i stedet for selskabets interesse. Der må i så fald foretages en bredere vurdering, af i hvilket omfang det ud fra sagens omstændigheder i øvrigt forekommer sandsynligt, at de omtvistede udgifter er afholdt i aktionærens interesse eller derimod i selskabets interesse, jf. herved SKM2014.823.ØLR.

SKAT/Skattestyrelsen og Landsskatteretten har ikke henvist til dokumenterbare parametre, der giver tilstrækkeligt belæg for at anse de beløbsmæssigt nægtede fradragsberettigede udgifter for at være et mere rigtigt resultat end det af selskabet selvangivne.

SKAT og Landsskatteretten har ved de trufne afgørelser for selskabet og de afledte afgørelser for A:

• ikke forholdt sig til bruttoavance eller andre normtal

• ikke forholdt sig til privatforbruget hos hverken A eller LJ,

• ikke forholdt sig til det faktum, at det fremgår af en del af bilagsmaterialet i sagen, at der bl.a. er sammenhæng mellem navnene på de chauffører, der faktisk har udført indtægtsgivende transporter for H1-A/S, og navnene på de chauffører, som der i henhold til selskabets bogføring er sket overførsler til, men som der nægtes fradrag for,

• ikke forholdt sig til fragtbrevet i bilag 30, side 11 (E 2 side 331), der illustrerer samarbejdet mellem H1-A/S og G5-virksomhed,

• ikke forholdt sig til, at der af de fremlagte forsikringsoversigter og policer, jf. bilag 20 fremgår tjekkisk indregistrerede lastbiler, kaskoforsikret i G6-virksomhed, som imidlertid må have været ansvarsforsikret i Y1-land, hvor de var indregistreret, hvilket klart understøtter realiteten i G2-virksomheds A/S' samarbejde med G5-virksomhed og sidenhen G1-virksomhed, herunder betalingerne afledt deraf, og

• ikke i øvrigt tillagt den fremførte redegørelse for de nærmere omstændigheder nogen betydning overhovedet, henset til den snævre bilagsmæssige tilgang.

Det gøres gældende, at der skønsmæssigt er grundlag for at anerkende fradragsret for de fulde omtvistede udgifter.

Det gøres videre gældende, at der under alle omstændigheder og efter rettens nærmere skøn er grundlag for yderligere godkendelse af fradrag for udgifter, end de allerede godkendte fradrag på i alt kr. 668.021. Det bemærkes herved, at de fradrag på i alt kr. 668.021, som Landsskatteretten har anerkendt efter Skattestyrelsens indstilling derom, ikke er udtryk for hverken en forsigtig ansættelse eller et forsigtigt skøn, idet disse fradrag beror på faktisk godkendte udgiftsbilag.

... ...

Uanset der ikke måtte indrømmes et skønsmæssigt fradrag for H1-A/S svarende til de fulde omtvistede beløb, gøres det gældende, at der i intet omfang er belæg for at anse nogen andel af de ved byretten omhandlede udgifter for afholdt i As interesse, og at der derfor i intet omfang er grundlag for nogen beskatning af maskeret udlodning.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"…

3.1 H1-A/S

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at de omhandlende bogførte omkostninger på i alt 1.549.879 kr. ikke er fradragsberettigede for H1-A/S.

Efter statsskattelovens § 6, litra a, kan et selskab fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst.

Det påhviler den skattepligtige at godtgøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt, jf. f.eks. UfR 2004.1516H.

Denne bevisbyrde er ikke løftet af H1-A/S.

De fremlagte bilag udgør ikke dokumentation for, hvad de omtvistede udgifter vedrører og for, at udgifterne angår H1-A/S.

Bilagene opfylder ikke kravene til bogføring i henhold til bogføringsloven.

Bogføringslovens § 9, har følgende ordlyd:

"Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktions dato og beløb.

Stk. 2. Registreres på baggrund af elektronisk overførte data, skal den bogføringspligtige desuden dokumentere den enkelte overførsel og dennes tidsmæssige placering."

Et selskab skal dermed sikre et kontrolspor, dvs. oplysninger, der dokumenterer registreringernes rigtighed, jf. definitionen på "kontrolspor" i bogføringslovens § 4, stk. 2.

3.1.1 Klagepunkt 1: Ikke godkendt fradrag for omkostninger bogført på konto 1371 og 5685

Det er udokumenteret, at nedenstående udgifter på selskabets konto 1371 (fremmed vognmænd udland) og 5685 (mellemregningskonto mellem H1-A/S og G1-virksomhed) er fradragsberettigede driftsomkostninger (bilag 5):

Ikke-godkendte omkostninger (konto 1371), jf. bilag 9 704.417 kr.

Ikke-godkendte omkostninger (konto 5685), jf. bilag 10 586.936 kr.

Ikke-godkendte omkostninger vedrørende konto 1371 og 5682 i alt 1.291.353 kr.

De udgifter, der er nægtet fradrag for, opfylder ikke bogføringslovens bestemmelser om, at bogføringsbilag skal indeholde oplysninger, der skal sikre, at det er muligt at sandsynliggøre grundlaget for registreringerne, jf. bogføringslovens § 4, stk. 2.

Det er ikke tilstrækkeligt, at bogføring af udgifter sker på baggrund af bankoverførsler og lignende.

Det er ikke muligt at kontrollere, hvad de hævede beløb eller bogførte omkostninger har været anvendt til, da omfanget og arten af de ydelser, som er købt, og den dato, hvor leveringen af ydelserne er foretaget eller afsluttet, ikke fremgår af bilagene, jf. også kravene til en faktura efter momsbekendtgørelsens § 58.

H1-A/S har ikke fremlagt de underliggende bilag, som ligger til grund for kontobevægelserne.

Det fremgår blandt andet af kontoudskrifterne for konto 1371 (bilag 5) og 5685 (bilag 6), at der ved flere kontooverførsler er anført "G5-virksomhed" i beskrivelsen.

H1-A/S beskriver i stævningens afsnit 2.2.1, at H1-A/S havde et samarbejde med G5-virksomhed for at muliggøre kørsel med udenlandske chauffører (stævningen s. 4, første afsnit). H1-A/S anfører videre, at G5-virksomhed betalte for Y1-landsk nummerplader, syn og afgifter, ansvarsforsikringer og vognmandstilladelser til brug for danskleasede biler, og at disse udgifter efterfølgende blev dækket af H1-A/S, som også betalte et månedligt honorar til G5-virksomhed (stævningen s. 4, tredje afsnit).

Det påberåbte samarbejde er imidlertid udokumenteret. Der foreligger ikke en skriftlig samarbejdsaftale mellem H1-A/S og G5-virksomhed Dette understøtter, at de omhandlende udbetalinger, hvor der på kontoudskriftet er anført teksten "G5-virksomhed", ikke har været med til at erhverve, sikre og vedligeholde H1-A/S' indkomst, og dermed ikke kan karakteriseres som fradragsberettigede driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der er derudover ikke fremlagt andre bilag, som viser, hvad der ligger til grund for udbetalingerne fra G2-virksomheds konti. Der er heller ikke fremlagt fakturerer med beskrivelse af den betalte ydelse eller andet som underbygger H1-A/S' forklaring.

Disse kontoudbetalinger kan derfor ikke anses som driftsudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Dernæst er der en række kontoudbetalinger, der er debiteret på selskabets regnskabskonti (1371), hvor der i beskrivelsen henvises til betaling af vognmænd. Flere af disse beløb krediteres samtidig på mellemregningskontoen mellem H1-A/S og G1-virksomhed (konto 5685) (bilag 6) også med henvisning til betaling af vognmænd.

Krediteringerne på mellemregningskontoen medfører, at G1-virksomhed' tilgodehavende hos H1-A/S øges. Det vil sige, at udgiften bogføres på mellemregningskontoen som om, at G1-virksomhed har afholdt disse udgifter for H1-A/S.

Der er ikke fremlagt nogen dokumentation for, at disse udgifter har været med til at erhverve, sikre og vedligeholde H1-A/S' indkomst og dermed kan karakteriseres som fradragsberettigede driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der foreligger heller ikke en skriftlig samarbejdsaftale mellem H1-A/S og G1-virksomhed, hvilket understøtter, at de omhandlende udbetalinger til G1-virksomhed A/S ikke har været med til at erhverve, sikre og vedligeholde H1-A/S' indkomst, og dermed ikke kan karakteriseres som fradragsberettigede driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

3.1.2 Klagepunkt 2: Ikke godkendt fradrag for omkostninger bogført som udgifter til personale

Det er ikke dokumenteret, at udbetalinger på selskabets personalekonti 2700, 2702, 2813 og 2814 (bilag 7) på i alt 31.135 kr., har været med til at erhverve, sikre og vedligeholde H1-A/S' indkomst. De bogførte udbetalinger på i alt 31.135 kr. kan derfor ikke anses som fradragsberettigede driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udbetalinger på samlet set 31.135 kr. er enten bogført på baggrund af bankoverførselsbilag eller nota fra hæveautomat, eller også mangler der helt bilag, som kan understøtte udbetalingen, jf. også bilag 11, s. 1-2.

Det er heller ikke muligt ud fra bankkontoudskriften (bilag 7) at se, hvilken ydelse eller løsøre, der er betalt for eller, om der helt overordnet er tale om en virksomhedsrelateret udbetaling.

De bilag, som er fremlagt i regi af udbetalingerne på personalekonti 2700, 2702, 2813 og 2814 (bilag 11), dokumenterer ikke, at selskabet, H1-A/S, og de personer, der er nævnt i bilagene, har indgået en aftale om modtagelse af betaling for udførelse af en arbejdsopgave. En aftale om betaling i form af løn, honorar eller lignende for udførelse af en arbejdsopgave vil under sædvanlige omstændigheder kunne dokumenteres ved arbejdssedler, lønsedler, kontrakt, faktura eller lignende.

H1-A/S har ikke fremlagt sådan dokumentation.

Der er ikke fremlagt objektive oplysninger, som viser, at der er en sammenhæng mellem udbetalingerne på i alt 31.135 kr. og selskabets indkomsterhvervelse. Udbetalingerne kan derfor ikke anses som fradragsberettigede driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

3.1.3 Klagepunkt 3: Ikke godkendt fradrag for øvrige omkostninger

I forbindelse med SKATs behandling af sagen, har SKAT modtaget bilag, som er fratrukket forskellige andre konti end dem, som SKAT først var bekendt med. Der er tale om bankoverførselsbilag uden underliggende bilag, bilag, som angår andre end selskabet, dankortbonner mv. (bilag 12, s. 4-17).

Der er i alt tale om udokumenterede udgifter for i alt 229.168 kr., som er bogført på konto 1301, 1303, 1307, 1310, 1311, 1314 og 2501 (bilag 12, s. 1-2 og bilag 8).

På kontoudtoget er der i tekstfeltet ved de omhandlende overførsler anført: (red. information 1 fjernet) (bilag 8).

H1-A/S har ikke fremlagt underliggende bilag, som specificerer, hvilken ydelse eller løsøre, der er betalt for, og hvor det fremgår, at bilaget vedrører H1-A/S.

Idet H1-A/S ikke har fremlagt sådan dokumentation, har selskabet ikke løftet sin bevisbyrde.

3.2 A

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A skal beskattes at de ikke-driftsrelaterede udgifter, som H1-A/S har afholdt, idet disse udbetalinger må anses for at have passeret As økonomi, idet A er den reelle ejer af H1-A/S.

SKAT har derfor med rette forhøjet As skattemæssige indkomst med 497.811 kr. for 2010 og 1.053.843 for 2011, jf. ligningslovens § 16 A om maskeret udlodning.

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer til den skattepligtige indkomst. Efter bestemmelsens stk. 2, nr. 1, henregnes til udbytte alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere.

Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 16 A, at det ikke er et krav, at det er hovedaktionæren selv, der opnår den økonomiske gevinst. Hvis gevinsten tilgår andre, for eksempel hovedaktionærens nærtstående eller virksomheder, hvor hovedaktionæren har personlige interesser, anses udbyttet for at have passeret hovedaktionærens økonomi, jf. Lovforslag nr. 237 af 29. marts 2000, de almindelige bemærkninger.

Det påhviler selskabets ejer at godtgøre, at udbetalingerne i H1-A/S ikke er tilgået ejeren.

H1-A/S har foretaget en række udbetalinger, som ikke kan anses som driftsomkostninger.

Det gøres gældende, at de ikke-anerkendte omkostninger må anses for afholdt som følge af interessesammenfaldet mellem A, H2-ApS og H1-A/S, samt hendes personlige forhold til LJ, ejeren af G1-virksomhed.

Udbetalingerne må derfor anses udloddet til A som hovedanpartshaver via H2-ApS, da dispositionen ikke er afholdt i H1-A/S' interesse, men alene er sket i kraft af A indflydelse i selskabet og med henblik på varetagelse af As interesser.

As indkomst for skatteåret 2010 og 2011 er derfor med rette forhøjet med de beløb, som er udbetalt fra selskabet, og som ikke kan henføres til selskabets øvrige driftsomkostninger.

3.3 H2-ApS

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at H2-ApS' sambeskatningsoverenskomst med H1-A/S skal reguleres som følge af, at H1-A/S' særindkomst for 2011 og 2012 forhøjes, jf. afsnit 3.1.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 31, stk. 2, 1. pkt., at der for sambeskattede selskaber opgøres en sambeskatningsindkomst. Sambeskatningsindkomsten består af summen af den skattepligtige indkomst for hvert af selskaberne. Sambeskatningen opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der gælder for sambeskattede selskaber.

Ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten tages der højde for, at der i hvert enkelt selskab modregnes fremførselsberettigede underskud fra tidligere år, jf. selskabsskattelovens § 31 stk. 2, 3. pkt.

Da H1-A/S' restunderskud til fremførsel er ændret som følge af selskabets ændrede skatteansættelse, jf. afsnit 3.1, er der grundlag for at korrigere sambeskatningen i overensstemmelse med H1-A/S' ændrede skatteansættelse for 2011 og 2012.

SKAT har derfor med rette ændret selskabernes samlede restunderskud til fremførsel i 2011 fra 2.219.675 kr. til 1.712.090 kr. og i 2012 fra 3.133.101 kr. til 913.426 kr.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Sag BS-48257/2019-HRS - H1-A/S

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages som driftsomkostninger. Den skattepligtige har bevisbyrden for, at betingelserne for fradrag er opfyldt, jf. herved U 2004.1516H.

Det fremgår af de fremlagte kontoudtog, at de omkostninger, som SKAT ikke har godkendt fradrag for, vedrører overførsler fra H1-A/S' til blandt andre flere navngivne udenlandske personer, G5-virksomhed (G5-virksomhed) og det Y1-landsk forsikringsselskab G4-virksomhed. Der er herudover tale om en række kontanthævninger og overførsler via G3-virksomhed.

Spørgsmålet er, om det er dokumenteret, at de bogførte omkostninger er fradragsberettigede driftsomkostninger?

LJ har forklaret, at pengene blev betalt til H1-A/S's samarbejdspartner i Y1-land, G5-virksomhed, til udenlandske chauffører og vognmænd, herunder kontantudbetalinger til betaling af bøder, vejskatter mv., og til betaling af ansvarsforsikringer i det Y1-landsk forsikringsselskab G4-virksomhed.

Der er ikke fremlagt dokumentation for samarbejdet mellem G5-virksomhed og H1-A/S, og der er heller ikke i øvrigt fremlagt dokumentation i form af fakturaer udstedt til H1-A/S, lønsedler, kvitteringer eller lignende, som dokumenterer, hvad de bogførte omkostninger konkret dækker over, og/eller om de angår H1-A/S.

Retten finder herefter ikke, at H1-A/S alene ved LJs forklaring og de fremlagte bilag har dokumenteret, at udgifterne er afholdt af H1-A/S med henblik på at erhverve, sikre, og vedligeholde indkomsten i selskabet.

Den omstændighed, at SKAT har godkendt andre fakturaer mellem de samme parter, kan ikke føre til et andet resultat.

Retten tager herefter Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Sag BS-48284/2019-HRS - A

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer til den skattepligtige indkomst. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, henregnes til udbytte. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen (lovforslag nr. 237 af 29. marts 2000) kan aktionæren beskattes af maskeret udbytte, selvom fordelen ikke tilfalder aktionæren personligt, men en person, en virksomhed eller organisation, hvori aktionæren har en personlig interesse. Ved vurderingen af, hvorvidt godet anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, indgår en afvejning af, om selskabet har en selvstændig økonomisk interesse i at stille godet til rådighed for en virksomhed mv. eller person med tilknytning til hovedaktionæren.

De omtvistede betalinger er ikke fradragsberettigede driftsomkostninger og må derfor som udgangspunkt anses for afholdt i As interesse.

Efter det oplyste, herunder LJs forklaring til skattemyndighederne, forklaringen fra revisor JP sammenholdt med navnet på mellemregningskontoen og fakturaerne udstedt til G2-virksomhed lægger retten til grund, at LJ senest i regnskabsåret 2010/2011 oprettede selskabet G2-virksomhed , som senere skiftede navn til G1-virksomhed

Efter karakteren af betalingerne sammenholdt med interessefællesskabet mellem H1-A/S, A, H2-ApS og LJs selskab G1-virksomhed (tidligere G2-virksomhed ), og da A ikke har godtgjort, at betalingerne ikke er tilgået hende eller har passeret hendes økonomi, må betalingerne anses for maskeret udlodning, som A skal beskattes af, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Skatteministeriet frifindes derfor.

Sag BS 48305/2019-HRS - H2-ApS

Efter udfaldet af sagerne BS 48257/2019 (G2-virksomhed) og BS 48284/2019 (A) og da der er enighed om, at H2-ApS' sambeskatningsindkomst og restunderskud, som sket, skal korrigeres i overensstemmelse med H1-A/S' ændrede skatteansættelse, tager retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Efter sagens udfald skal H1-A/S, A og H2-ApS betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Efter sagernes værdi, omfang og forløb, herunder at sagerne er sambehandlede, fastsættes sagsomkostningerne således, at H1-A/S skal betale 35.000 kr., A skal betale 70.000 kr., og H2-ApS skal betale 35.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbene omfatter udgiften til advokat inklusive moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

H1-A/S skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 35.000 kr.

A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 70.000 kr.

H2-ApS skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 35.000 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.