Dokumentets metadata

Udlejning af garage - Værelsesudlejning efter LL § 15P eller erhvervsmæssig udlejning

Klagen skyldtes, at SKAT havde forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 99.255 kr. vedrørende udlejning af fast ejendom. Sagen vedrørte bl.a. spørgsmålet, om klageren kunne anvende reglerne i ligningslovens § 15 P. Landsskatteretten bemærkede, at det måtte lægges til grund, at klageren havde foretaget udlejningen af garagen, jf. kildeskattelovens § 25A, og at der var tale om en kortidsudlejning af garagen 221 nætter over 31 gange i indkomståret 2016. Garagen, som klageren havde udlejet, var ikke godkendt til beboelse, og ejendommen var heller ikke vurderet som et tofamiliehus. Landsskatteretten fandt, at ligningslovens § 15 P, stk. 2, ikke kunne finde anvendelse. Da der ikke var tale om udlejning af et værelse i klagerens egen lejlighed, kunne udlejningen endvidere ikke anses for omfattet af ligningslovens § 15 P, stk. 1, 3. pkt. (værelsesudlejning). Landsskatteretten bemærkede tillige, at ejendommen var ejet af klagerens ægtefælle og ikke klageren selv, hvorfor klageren også af den grund ikke ansås for berettiget til bundfradraget. Landsskatteretten fandt herefter, at klagerens resultat skulle opgøres efter reglerne i statsskatteloven. Klageren havde ikke fremlagt dokumentation for udgifterne relateret til udlejningen, og Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs opgørelse af klagerens resultat. Endvidere fandt Landsskatteretten det ikke godtgjort, at klageren havde opnået en retsbeskyttet forventning.

Landsskatteretten stadfæstede herefter SKATs afgørelse.

Indkomståret 2016
SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 99.255 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger
Klageren [A] har siden 1997 beboet ejendommen beliggende Adresse Y1, By Y1, som er ejet af klagerens ægtefælle.

Ejendommen var i det påklagede indkomstår vurderet som en beboelsesejendom med én lejlighed, og den offentlige ejendomsværdi udgjorde 7.300.000 kr.

Ifølge ejendommens BBR-meddelelse udskrevet den 22. januar 2018 er der registreret tre bygninger på ejendommen.

Bygning nr. 1 er registreret som et fritliggende enfamiliehus med et samlet boligareal på 225 m².

Bygning nr. 2 er registreret som en garage med et bebygget areal på 45 m². I bemærkningerne til bygningen fremgår, at der er indrettet et vandskyllende toilet i garagen. Det fremgår endvidere, at anvendelsen til anneks ikke er godkendt, og anvendelsen derfor er ulovlig.

Bygning nr. 3 er registreret som et udhus med et bebygget areal på 36 m².

Klageren har korttidsudlejet bygning nr. 2 (garagen) 31 gange, i alt 221 nætter, i indkomståret 2016 igennem udlejningsportalen G1 og oppebåret en lejeindtægt på 112.499 kr.

I klagerens opslag på G1 fremgår følgende:

"Lækkert anneks med direkte udsigt til [havet]. Annekset er på 45 m2 og indeholder stort soveværelse, stort køkken og alrum, pænt badeværelse og stue med direkte udsigt til [havet]. Der er privattrappe til privat badestrand.

Pladsen

Annekset indeholder som standard.
Køkkenudstyr: Ovn, Mikro/varmeluftovn med grill og 5 effekttrin 23 liter, 2 kogeplader, opvaskemaskine og diverse køkkengrad/udstyr. Husholdning udstyr: sengetøj, håndklæder, viskestykker, karklude, køkkenrulle, toiletpapir, håndsæbe, shampoo."

Indtægterne fra udlejningen er gået ind på klageren og klagerens ægtefælles fælles bankkonto.

Klageren har ikke selvangivet noget resultat for korttidsudlejningen i det påklagede indkomstår.

Under sagens behandling hos SKAT har klageren fremlagt en opgørelse over udlejningen og i den forbindelse anført, at den skattepligtige indkomst for udlejningen skal opgøres således:

Klageren har desuden anført følgende forhold om ejendommen:

"Vi står lidt uforstående over for, at Skat mener at ejendommen har en anden status end der er opgivet på BBR meddelelsen. Vi har moderniserer garagen, og de tekniske installationer er de samme og garagen er forsat en del af hovedbygningen.

(…)

Ejendommen er et enfamiliehus (parcelhus) med helårsstatus med krav til beboelse. Garagen ligger 1,5 m fra hoved hus alle installationer, kloak, el og vand går igennem hoved hus. En ¼ del af garagen har siden 1966 været indrettede og brugt som ekstra værelser til hoved huset, da garagen altid har været indrettede med vandskyllende toilet."

Ejendomsskatten har i det påklagede indkomstår udgjort 91.614 kr., og klageren har oplyst, at annekset ikke har haft selvstændige forbrugsmålere.

Den 8. februar 2018 fremsendte SKAT et forslag til afgørelse, idet SKAT agtede at forhøje klagerens skattepligtige indkomst med 99.255 kr. som følge af udlejningen igennem G1. Begrundelsen for forslaget var, at SKAT anså ejendommen for at indeholde to selvstændige boliger, og at bundfradraget dermed ikke kunne finde anvendelse.

Den 18. februar 2018 fremkom klageren med følgende indsigelser overfor SKATs forslag til afgørelse.

"Jeg er helt uforstående over for det forslag at ændre min indkomst med i alt kr. 99.255,00.

Jeg afviser det på grund af de fremsendte begrundelser, at vores ejendom skulle have status at være to selvstændige beboelseslejligheder med bopælspligt, det stemmer overhoved ikke overens med ejendoms love og regelsæt fra [...] Kommune og BBR-meddelelse og den del af staten der har med ejendomsskatten at gøre.

Inden jeg startede op med G1, kontaktede jeg skat telefonisk om hvordan jeg skulle forholde mig omkring beskatning af lejeindtægt i henhold til den status vores ejendom havde som enfamiliehus med bopælspligt og en garage med to rum og et toilet. Skat henviste til ligningslovens § 15 P, stk.1

C.H.3.4.1.1 Udlejning af værelser eller udlejning af helårsbolig en del af året

Jeg kunne så vælge at bruge bundfradragsmetoden:

Ejere foretager den skematiske opgørelse af resultatet af udlejningen ved, at de fratrækker et bundfradrag i den opgjorte bruttolejeindtægt.
Bundfradraget beregnes som

1 1/3 pct. af ejendomsværdien pr. 1. oktober i indkomståret,

Korttidsudlejning til turister

Reglerne kan også anvendes på fx korttidsudlejning til turister, når betingelserne for reglernes anvendelse i øvrigt er opfyldte. Eventuel betaling for måltider, sengelinned mv. i forbindelse med udlejningen, skal medregnes ved indkomstopgørelsen på sædvanlig vis efter statsskattelovens regler.

Jeg beklager, at jeg ikke har indberette lejeindtægten efter ligningslovens § 15 P, stk. 1 på selvangivelsen 2016, da jeg troede at lejeindtægten lå langt under bundfradraget. Det beklager jeg.

Jeg accepterer at min indkomst 2016 bliver ændrede med kr. 15.409 efter opgørelse af lejeindtægten efter ligningslovens § 15 P, stk. 1.

Jeg vil gerne angribe dine forsøgte argumenter for, at vores ejendom er 2 selvstændige beboelseslejligheder med bopælspligt.

1: For det første kræver det nogle juridiske og lovmæssige rettigheder for at vores ejendom kan anvendes som 2 selvstændige beboelseslejligheder med bopælspligt. Det har vi ikke. Juridisk og lovmæssigt er vi et enfamiliehus (parcelhus) med helårsstatus med flere rum og toiletter.

2: Din bemærkning at garagen er ombygget må jeg afvise. Garagen er efter svampeangreb blevet renoverede og er ikke ændrede arealmæssig eller rum og toilet. Kan forsat bruges til garage hvis vi vil det.

3: Vi drøftede flere gange i telefonen, at hvordan man markedsfører sit produkt, har ingen indflydelse på de juridiske og lovmæssige rettigheder for vores ejendom. Det var du enig med mig i, men så har du brugt min kreative markedsføring som har dannede hovedvægten i dit argument for at ejendommen er 2 selvstændige beboelseslejligheder. Det har intet på sig, og det er uden du skelner til spørgsmålet om de juridiske og lovmæssige rettigheder for vores ejendom.

4: Du fremfører eksempler på Fikseret lejeindtægt - samlet husstand SKM-nummer SKM2014.567.BR

Men du kan ikke henføre SKM-nummer SKM2014.567.BR til vores ejendom. Vi har aldrig haft personer boende med registrerede adresse på vores ejendom, det er ikke tilladt. Vi har kun haft turist-gæster på besøg i kort tid. Jeg må desværre afvise dette eksempel. Jeg har yderligere gennemgået oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT, som er listet, og de matcher overhovedet ikke vores besøg af turister.

5: Selvangivelse 2017

Jeg har talt med SKAT og har indberettet lejeindtægten efter ligningslovens § 15 P, stk. 1 på selvangivelsen 2017. Det ligger i SKATs pipeline og bliver opdaterede 12 marts 2018.

6: Forskud 2018

Der bliver ingen lejeindtægter for 2018, da vi har fået et skriftlig påbud fra [...] Kommune, at vi ikke må have sovende turistgæster i garagen.

Jeg afviser din opstilling af beskatning af min lejeindtægt for 2016, eftersom min lejeindtægt er opgjort bundfradragsmetoden."

Under sagens behandling hos SKAT blev der afholdt et møde med klageren den 21. marts 2018, hvor klageren, ifølge SKAT, anførte følgende forhold om ejendommen:

"
· matriklen er registreret som en samlet selvstændig enhed (enfamilieshus)
· det område, der primært lejes ud er registreret som garage, herunder er der stadig en port ind til garagen.
· det er et udtryk for kreativ markedsføring når du på G1s side kalder din udlejningsejendom for et 'anneks'.
· dine lejere har mulighed for at anvende det meste af grunden - herunder også at overnatte i to værelser i selve huset, såfremt det var et ønske ved bookingen. Du bemærker hertil, at du ikke har en oversigt over hvor mange, som har overnattet i huset og hvor ofte det forekommer.
· du selv og din ægtefællen også selv i et vist omfang anvender garagen som hjemmekontor. Din ægtefælle har således iflg. aftale med sin arbejdsgiver et kontor i garagen med arbejdsgiverbetalt internetopkobling."

Efter at SKAT traf afgørelse i sagen, fremgik det under rubrikken for kapitalindkomst "Nettolejeindtægt sommerhus/værelse", at det skattepligtige resultat udgjorde 99.255 kr.

SKATs afgørelse
SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 99.255 kr.

SKAT har begrundet afgørelsen med følgende:

"SKAT lægger ejendommens faktiske indretning og anvendelse til grund ved vurderingen af, hvilket regelsæt den omfattes af. SKAT mener, at ejendommen ikke er omfattet af ligningslovens § 15 P, stk. 1, idet udlejningen sker fra en ejendom med mere end én selvstændig lejlighed. Se SKM2014.567.BR.

Der er således tale om en ejendom med to selvstændige beboelseslejligheder, idet det udlejede er et anneks, der anvendes til beboelse med et soveværelse, toilet og opholdsrum.

Da ejendommen skal behandles i overensstemmelse med den faktiske benyttelse som tofamilieshus betyder det, at lejeindtægten skal indtægtsføres efter statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt.
Indtægt ved udlejning af en- eller tofamilieshuse skal beskattes som kapitalindkomst. Se personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 6.

Udgifter til vedligeholdelse af selve ejendommen kan ikke fratrækkes. Se ligningslovens § 15 J, stk. 1 og 2. Dette gælder også andre løbende driftsudgifter, f.eks. udgifter til forsikring af ejendommen, renovation, skorstensfejning m.v.

Udgifter i forbindelse med selve udlejningen er fradragsberettigede.

Når en ejendom benyttes erhvervsmæssigt i et ikke uvæsentligt omfang, kan den del af ejendomsskatten, der vedrører det erhvervsmæssigt benyttede, fratrækkes. Se ligningslovens § 14, stk. 3, og SKM2011.434.SR.

Efter praksis omfatter erhvervsmæssig benyttelse i denne forbindelse også udlejning til beboelse. Se TfS 1991, 403 LSR.

Efter praksis er der tale om en uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse, hvis benyttelsen af det udlejede svarer til mindre end 10 % af ejendommen. Se ligningslovens § 14, stk. 3. Der henvises endvidere til SKATs juridiske vejledning afsnit C.H.3.4.1.1.

Der skal tages hensyn til både det udlejedes areal og tidsmæssige benyttelse ved vurderingen af om det udlejede udgør mere end 10 %. Der henvises igen til TfS 1991, 403 LSR.

Ifølge vores oplysninger, udlejer du et anneks på 45 m² af et samlet beboet areal på 270 m² (parcelhuset udgør derfor 225 m²) svarende til 16,66 %.

SKAT har opgjort, at du har udlejet 221 dage i 2016 svarende til 60,55 % på et år (221 / 365).

Det udlejede udgør derfor 10,09 % af den samlede beboelse (16,66 % x 60,55 %), hvorfor ejendomsskatterne kan fradrages med 10,09 % af 91.614 kr. eller 9.244 kr.

SKAT har ikke modtaget dokumentation og redegørelse for øvrige udgifter, der kan henføres direkte til udlejningen. Vi har derfor skønnet et fradrag forbundet med udlejning. Ved beregningen af det skønnede fradrag, er der taget udgangspunkt i et samlet forbrug af el, vand og varme på 39.644 kr. for den samlede beboelse. De 10,09 % af den skønsbaserede samlede udgift til forbrug udgør 4.000 kr.

SKATs forslag
Resultatet af udlejningen kan derfor opgøres således:
Din indtægt vedrørende G1-udlejning, ifølge indkomstopgørelsen 112.499 kr.
Fradrag for ejendomsskatter, se ovenstående - 9.244 kr.
Skønnet udgifter direkte forbundet med udlejning - 4.000 kr.
I alt til beskatning 99.255 kr.

SKATs afgørelse
Under henvisning til ovenstående finder SKAT ikke, at der er tilført nye oplysninger, som kan begrunde en ændret skatteansættelse i forhold til SKATs afgørelse af 8. februar 2018."

Skattestyrelsen (tidligere SKAT) fremkom med følgende bemærkninger til klageskrivelsen.

"Det skal bemærkes, at Skattestyrelsen, ved vurderingen af lejemålet og herunder om udlejningen er omfattet af bestemmelserne i ligningslovens § 15 P, har lagt vægt på As beskrivelse af sit lejemål på sin G1-profil, gæsternes oplevelser i forbindelse med opholdet, og billederne der i sin tid var tilgængelige på profilen. I As indsigelse til forslaget påpeger han ligeledes, at han har fået påbud fra [...] Kommune om, at han ikke må have sovende turistgæster i garagen/annekset. A har derfor ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der har været tale om værelsesudlejning."

Skattestyrelsen er fremkommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

"Landsskatteretten fandt i SKM2021.307.LSR, at den del af et tofamiliehus som ejeren ikke beboede kunne korttidsudlejes, og at resultatet af denne udlejning kunne opgøres efter de særlige regler i LL § 15 P.

Som en naturlig følge af denne afgørelse kan udlejningsresultatet i nærværende sag som udgangspunkt også opgøres efter reglerne i LL § 15 P. Dog adskiller denne sag sig fra forholdene i SKM2021.307.LSR. I nærværende sag er der sket udleje til beboelse, på trods af, at det udlejede ikke lovligt kan anvendes til beboelse. Ejeren har fået skriftligt påbud fra [...] kommune om, at der ikke må være sovende turister i garagen/annekset

Skattestyrelsen er derfor enig i Landsskatterettens udtalelse hvor udlejningsresultatet opgøres efter SL § 4, hvilket Skattestyrelsen også var kommet frem til i afgørelsen af 25. april 2018, dog med en anden begrundelse.

Skattestyrelsen kan på denne baggrund støtte Landsskatterettens forslag til afgørelse af 21. juni 2021."

Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at ligningslovens § 15 P og dermed bundfradraget på 1⅓ procent af ejendomsværdien finder anvendelse.

Som begrundelse for påstanden har klageren anført følgende:

"Udgangspunktet er, at jeg A har en BBR godkendt garage med vandskyldende toilet hvor en del af garagen siden 1963 er blevet brugt til sovende gæster plus 2 værelser i huset/boligen med toilet. Med tanken om udlejning via G1 gik jeg ind på Skats hjemmeside i starten af 2016 og så på beskatning om udlejning af værelser i min bolig/ejendom/ enfamiliehus med bopælspligt. Jeg valgte at benytte mig af Skats model "bundfradraget" som giver størst fordel på grund af vores ejendomsværdi. Yderligere kontaktede jeg Skat pr. telefon som sagde ok for anvendelse af bundfradraget.

Skat kontaktet mig første gang 16 oktober 2017 omkring udlejning via G1. Derefter har Skat brugt 6 til 7 måneder på at finde forskellige modeller som alternativ til min opgørelse ved anvendelse af bundfradraget. Skats afgørelse modtaget den 25. april 2018, hvor Skat har besluttet at lejeindtægten skal beskattes som erhvervsudlejning med to selvstændige beboelseslejligheder.

Jeg afviser Skats afgørelse om erhvervsudlejning af to selvstændige beboelseslejligheder, da Skats begrundelse er dannet/besluttet ud fra udpluk af min markedsføringstekst på hjemmesiden G1. Skat har set bort fra min beskrivelse/forklaring om kontakt til de gæster som har booket via G1, at alle gæster fik en individuel aftale om overnatning/opholdet i værelser /rum i garage og huset og fri benyttelse af 2/3 af vores grund på 4300 m2 med direkte udsigt til [havet] og privat strand. Til orientering har vi ikke og må ikke og har ingen rettigheder til at have 2 selvstændige beboelseslejligheder på ejendommen. Det ville være ulovligt.

Skats afgørelse betyder en ændring på indkomståret 2016 på kr. 99.255,00, som jeg klar afviser og beløbet størrelse skyldes, at jeg har nægtet at oplyse de faktiske udgifter ved erhvervsudlejning, da jeg ikke mener det er relevant. På den ny modtaget Årsopgørelse fra Skat for 2016 er der påført nettolejeindtægt med beskrivelse sommerhus/værelser kr. 99.255,00. Jeg siger bare det er svært at forstå Skat, ved sommerhusudlejning forekommer der andre fradragsregler end ved erhvervsudlejning. Nu er jeg i tvivl hvad grundlaget for Skats afgørelse er for indkomståret 2016?"

Klageren har overfor Skattestyrelsens høringssvar anført følgende:

"Status på vores ejendom BBR.

Bygningsnr.: 1 Adresse: Adresse Y1 (vejkode: [...]), By Y1 Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) (Bygningens anvendelse: 120). 120: Fritliggende enfamilieshus (parcelhus).

Bygningsnr.: 2 Adresse: Adresse Y1 (vejkode: [...]), By Y1 Bygningens anvendelse: Garage (med plads til et eller to køretøjer) (Bygningens anvendelse 910) Bemærkninger for bygning: DER ER INDRETTET VANDSKYLLENDE TOILET I GARAGEN. 910: Garage med plads til et eller to køretøjer.

Bygningsnr.: 3 Adresse: Adresse Y1 (vejkode: [...]), By Y1 Bygningens anvendelse: Udhus
(Bygningens anvendelse 930). 930: Udhus.

Ejendommen er ikke som Skats afgørelse to selvstændige beboelseslejligheder eller sommerhus som står på Skats afgørelse på min ny årsopgørelse 2016. Skat afgørelse om beskatningen som tofamiliehus eller sommerhus og Skats henvisninger fra retslige afgørelser af 25 april 2018 for retsregler og praksis stemmer heller ikke overens med vores ejendom status og godkendelser og anvendelse af ejendommen.

Ud fra vores Ejendomsstatus og Skats beskrivelse af beskatningsmodeller på Skats hjemmeside var det nærliggende at anvende beskatning af udlejning af værelser. Oprettelsen af hjemmesiden på G1 brugte jeg hovedkategori privat værelse indrettede til gæster. Ud fra hovedkategorien var der store muligheder for at lave en bred beskrivelse og markedsføring for at gøre det interessant for gæster. Det er især den unikke udsigt fra værelserne […] og en grund på 4300 m2 med egen strand, der gør en forskel. Oprettelser på G1 er blevet opdaterede siden med nogle få ændringer.

Jeg beder Skatteankestyrelsen at sende en kopi af Skattestyrelsens dokumenter under punkt 4: 4.1 til og med 4.7. og dato på Skattestyrelsens printning af dokumenter af punkt 4.3 og til og med 4.7. Datoen for printningen er afgørende da den sidste periode af udlejning af værelser på G1, bad G1 mig at fjerne tekst og mærkning af køkken på grund af, at G1 havde modtaget en klage fra en gæst, at der ikke var et nagelfast køkken til rigtig madlavning. Det gjorde jeg så. (Det jeg kaldte et køkken, var et fritstående lukket skab med en varmeplade og lidt service og bestik)."

Endvidere er klageren fremkommet med følgende bemærkninger:

"Jeg forventer at Skatstyrelsen i deres udokumenterede afgørelse af 25-04-2018 bliver taget op nu.

Der er snart gået 25 måneder og ingen i Skattestyrelsen har rørt sagen med ildtang. Den fremsatte afgørelse betyder ikke at jeg har gæld til Skattestyrelsen, da der mangler helt klare beviser og dokumentation, at jeg har udlejet sommerhus på ejendommen.

Skattestyrelsen vurdering er en hypotetisk, man kan ikke beskattes efter billeder og tekst, men skal beskattes efter fakta. Det har skattestyrelsen ikke gjort. Skattestyrelsen afgørelse er begrundet med at ejendommen er to selvstændige beboelseslejligheder eller sommerhus på opgørelsen 201.

BBR-meddelelse for Adresse Y1 By Y1: Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) (Bygning anvendelse: 120) Betyder Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Det betyder at der må kun bo en familie et køkken på ejendommens bygninger. Men må godt bruge ejendommen til have sovende gæster. [...] kommune har nævnt, at man ikke må have fastboende familier, men kun sovende gæster, kort ophold.

1: Da Skattestyrelsen påstand, at ejendommen er to selvstændige beboelselejligheder eller sommerhus på Skattestyrsen afgørelse af 25-04-2018 og på årsopgørelsen 2016 rubrik 37 og tidligere 201. Er jeg af den overbevisning at den modstridende afgørelse kontra ejendommens BBR-meddelelse ikke kan danne grundlag til at tilbageholde de indefrosset beløb før sagen har været for Landsskatteretten og Landsskatteretten har afsagt deres dom.

2: Alternativet er, at der bliver sat gang i processen, sagen kan blive afgjort inden jeg bliver x år, Jeg skulle gerne have glæde af pengene.

Til orientering er Skattestyrelsens opgørelse om ligning af leje af sommerhus ikke korrekt. Skattestyrelsens har selv fastsat ligningsbeløb og beregninger af omkostninger. Omkostninger der ved udlejning af sommerhus, er grundbeløb kr. 30.000 eller omkostninger ved udlejning af sommerhus. Da jeg var uenig i Skattestyrelsen afgørelse nægtede jeg at lave en opstilling af faktiske omkostninger ved udlejning af sommerhus, som ikke eksisterer.

Jeg afventer til landsskatterettens dom, og så må vi se på omkostningerne, men det kan jo være at sagen falder positiv ud til min side, så kan jeg måske få mulighed for en erstatning for svie og smerte."

Klageren er fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

"Jeg fastholder at udlejning 2016 af værelser til gæster via G1/bureau efter Skats gældende regler 2016 med bundfradrag Ejendomsværdi pr. 31-12-16 kr. 7.300.00 bundfradraget 1,33%.

BBR-meddelelse: Ejendommen er et enfamiliehus (parcelhus) med helårsstatus med krav til beboelse. Garagen ligger 1,5 m fra hoved hus alle installationer, kloak, el og vand går igennem hovedhus er indrettede med 2 værelser/rum med vandskyllende toilet.

Billede garage og hovedhus.
Skattestyrelsen beslutning at lejeindtægten 2016 er udlejning som privat, sommerhus og erhverv, det kræver at man lovmæssig kan udstykkes garagen som et selvstændigt sommerhus på ejendommen. Det er ikke muligt. Derfor er der kun en mulighed, udlejning som værelser med bundfradrag ejendomsværdi.
Regnskabsmæssigt fradrag er valgfrit
Det regnskabsmæssige fradrag afhænger af, om du ejer boligen, eller om du er andelshaver eller lejer. Vær opmærksom på, at hvis du vælger at benytte det regnskabsmæssige fradrag, kan du ikke senere skifte til metoden med bundfradrag.
Jeg mangler at få nogle konkrete augmenter fra Skattestyrelsen, at de kan tvinge igennem en cocktail løsning af en beskatningsmodel af lejeindtægt sammensat af privat, Sommerhus og erhverv. Skattestyrelsen beslutningen er taget ud fra annonce og tekst og billeder?
Jeg ser frem til indkaldelse til retsmødet med Landsskatteretten."

Klageren er endvidere fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

" Svar på bemærkninger fra skattestyrelsen af 19 august 2021
Jeg ønsker forsat skattestyrelsen afgørelse af skattesag for 2016 skal afgøres i landsskatteretten, så skattestyrelsen har mulighed for over for retten at fremkomme med deres begrundelse for deres afgørelse, da Skattestyrelsen afgørelse virker lidt kryptisk.
Jeg vil redegøre overfor retten at 2016 at have udlejet værelser på min ejendom med staturs for ejendommen ifølge BBR-meddelelse: Ejendommen er et enfamiliehus (parcelhus) med helårsstatus med krav til beboelse. Ejendommen består: Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) (Anvendelseskode: 120) - Gagarge (med plads til et eller to køretøjer). Indrettede vandskyllende toilet i garagen. (Bygningsanvendelse 910) - Udhus (Bygningsanvendelses 930) Ejendommen med bygninger betragtes som en beboelse på en grund på 43oo m2 ifølge BBR-meddelelse. Skat har anset garagen for en selvstændig bolig er ren hypotetisk, det er ulovligt at have 2 beboelser på ejendommen i henhold til BBR-meddelelse. Der er fortaget udlejning af 2 værelser med toilet i garagen og derfor er det korrekt at beskattes efter ejendomsværdiskatteloven § 4, til beboelse.

Skriftligt forbud skyldes at min kære nabo […] henvendt sig til [...] Kommune, at der var sovende gæster i Garagen med Bygningsanvendelse 910. Det viser sig at det var ulovligt, men det var vi ikke bekendt med, og ingen havde tænk på at ændre status på garagen. Men [...] Kommune var så flinke at bede os om at søge en anden status på Garagen, så der måtte være sovende gæster i garagen. (jeg vedlægger en kopi af meddelelse fra [...] Kommune af dato 15 jan. 2018 i retten) Men på grund af den verserende skattesag, meddelte vi [...] kommune at vi vil udsætte status på garagen, derfor kom der et forbud om ikke at have sovende gæster i garagen. Det ændrer vi på når sagen er afsluttet. Men det har ingen betydning for den verserende sag.

Skattestyrelsen opfattelse og konklusion i min sag, som der danner grundlag for Skattestyrelen vurdering i henhold til lov § 15 P - § 15 P 2 og § 15 P 1, 3 skal drøftes i Landsskatteretten. Det virker lidt til at Skattestyrelsen har nogle personlige holdninger til hvordan lejeindtægten skal opgøres efter reglerne i statsskatteloven, og hvilken opfattelse de har af min ejendom i henhold til BBR-meddelelsen. Hele sagsforløbet har Skattestyrelsen fremkommet med forskellige Statsskatmodeller som 2 selvstændige lejligheder, 2 beboelser, sommerhus, moms af lejebeløbet og endelig på årsopgørelsen 2016 sommerhus/erhvervsbeskatning.

Jeg afviser Skattestyrelsen cocktail model der en sammenblanding af forskellige modeller inden for Statsskatteloven. Det er ikke Skattestyrelsen der kan diktere hvilken model der skal anvendes inden for Statsskatteloven. Skattestyrelsen har lavet en model, med minalfradrag og tilsidesat fradrag der er gældende i henhold til lov og regler for udlejning. Skattestyrelsen skal underbygge deres afgørelse og beregning. Skattestyrelsen nægtet mig grundfradrag som ved udlejning af sommerhus og Skattestyrelsen model som erhvervslejemål at lave en opgørelse med afskrivninger for istandsættelse, møbler og udgifter for driften af garagen. Det skal drøftes. Skattestyrelsen skal fremlægge et udskrift af § 15 P lov for lejere, der fremlejer daterede 2014 og en udskrift af § 15 P lov for lejere, der fremlejer daterede 2021. Vi skal gennemgå de ændringer der sket i teksten.
Jeg beklager ikke at formå at skrive i korrekt juridiske vendinger"

Retsmøde
Under retsmødet fastholdt klageren sin påstand om, at ligningslovens § 15 P og dermed bundfradraget 1⅓ procent af ejendomsværdien finder anvendelse og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Skattestyrelsen indstillede til, at afgørelsen stadfæstes og begrundede stadfæstelsen i overensstemmelsen udtalelsen til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling.

Endvidere gjorde Skattestyrelsen gældende, at klageren ikke var ejer af ejendommen, og at bundfradraget på 1 ⅓ af ejendomsværdien i ligningslovens § 15 P af den grund heller ikke kan finde anvendelse på klagerens udlejning.

Klageren gjorde heroverfor gældende, at det var korrekt, at han formelt set ikke var ejer af ejendommen. Klageren oplyste dog, at han hæftede for halvdelen af ejendommens gæld.

Landsskatterettens afgørelse
Indtægter ved udlejning af fast ejendom skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst jf. statsskattelovens § 4, litra b, og udgifter pådraget i forbindelse med udlejningen kan som udgangspunkt fradrages efter statsskattelovens § 6, litra a og e.

Ejere, der udlejer en del af værelserne i en lejlighed i egen ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4 til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 1⅓ procent af ejendomsværdien, jf. § 4 a, stk. 1, nr. 1, i ejendomsværdiskatteloven, dog altid mindst 24.000 kr. Det fremgår af den dagældende ligningslovs § 15 P, stk. 1, 3. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 1081 af 7. september 2015, herefter benævnt "ligningsloven")

Ejere af en helårsbolig, som er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, der udlejer boligen en del af indkomståret til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag som nævnt i stk. 1, 3. pkt. Det fremgår af ligningslovens § 15 P, stk. 2, 3. pkt.

Bundfradraget efter ligningslovens § 15 P, stk. 1 og stk. 2, dækker samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede i forbindelse med fremlejningen eller udlejningen. Det fremgår af ligningslovens § 15 P, stk. 1 og 2, sidste pkt.

Adresse Y1, By Y1, er i det påklagede indkomstår vurderet som en beboelsesejendom med én lejlighed, og af BBR-meddelelsen fremgår, at ejendommen består af i alt 3 bygninger; bygning nr. 1 er registreret som et fritliggende enfamiliehus, bygning nr. 2 er registreret som en garage, og bygning nr. 3 er registreret som et udhus.

Landsskatteretten bemærker, at det ud fra det oplyste må lægges til grund, at klageren har foretaget udlejningen af garagen, jf. kildeskattelovens § 25A. Klageren har kortidsudlejet garagen 221 nætter over 31 gange i indkomståret 2016.

Garagen - som er beliggende 1.5 meter fra hovedhuset, bygning nr. 1 - har ifølge klagerens oplysninger været bygget om siden 1966, således at en del af garagen har været anvendt til ekstra værelser for hovedhuset.

Af BBR-meddelelsen fremgår en bemærkning om, at anvendelsen af garagen som et anneks ikke er godkendt, og at anvendelsen derfor ikke er lovlig. Klageren har desuden fået et skriftligt påbud fra [...] Kommune om, at der ikke må være sovende turister i garagen.

Anvendelsen af bundfradraget efter ligningslovens § 15 P, stk. 2, forudsætter - efter ordlyden i bestemmelsen - at ejeren udlejer en bolig en del af indkomståret til beboelse.

Garagen, som klageren har udlejet, er ikke godkendt til beboelse, og ejendommen er heller ikke vurderet som et tofamiliehus.

Landsskatteretten finder herefter ikke, at klageren kan anses for at have udlejet en selvstændig bolig, og ligningslovens § 15 P, stk. 2, om anvendelsen af bundfradrag ved udleje af en bolig en del af indkomståret, finder derfor ikke anvendelse.

Der må herefter foretages en vurdering af, hvorvidt klageren er berettiget til et bundfradrag efter ligningslovens § 15 P, stk. 1 (værelsesudlejning).

Anvendelsen af bundfradraget for værelsesudlejning i ligningslovens § 15 P, stk. 1, 3. pkt. forudsætter, at ejeren udlejer en del af værelserne i egen lejlighed i egen ejendom til beboelse.

Da der ikke er tale om udlejning af et værelse i klagerens egen lejlighed, men derimod fra en anden separat bygning, garagen, som ikke er godkendt til beboelse, er det Landsskatterettens opfattelse, at udlejningen heller ikke er omfattet af denne bestemmelse.

Det er således Landsskatterettens opfattelse, at klageren ikke er berettiget til et bundfradrag efter ligningslovens § 15 P, stk. 1, 3. pkt.

Endvidere bemærker Landsskatteretten, at ejendommen ejes af klagerens ægtefælle og ikke klageren selv, hvorfor klageren også af den grund ikke anses for berettiget til bundfradraget på 1⅓ procent af ejendomsværdien jf. § 15 P, stk. 1, 3. pkt. og stk. 2, 3. pkt.

Klagerens resultat skal herefter opgøres efter reglerne i statsskatteloven.

SKAT har beregnet klagerens resultat på baggrund af lejeindtægterne på 112.499 kr. og opgjort den erhvervsmæssige udlejede del af ejendommen via G1 til 10.09 procent og dermed fratrukket ejendomsskatterne med denne procentdel svarende til 9.224 kr. Endvidere har SKAT skønsmæssigt opgjort udgifterne forbundet med udlejningen til 4.000 kr.

Da klageren ikke har fremlagt dokumentation for udgifterne relateret til udlejningen, finder Landsskatteretten ikke anledning til at tilsidesætte SKATs opgørelse af klagerens resultat på 99.255 kr.

Klageren har oplyst, at han i 2016 har været i telefonisk kontakt med SKAT, der tilkendegav, at han kunne anvende bundfradraget i forbindelse med udlejningen.

På denne baggrund lægger Landsskatteretten til grund, at klageren gør gældende, at han har haft en berettiget forventning, om at kunne anvende bundfradraget i ligningslovens § 15 P.

En skatteyder kan under visse betingelser støtte ret på en forhåndstilkendegivelse fra en myndighed, selvom dette vil indebære, at skatteyderen får en retsstilling, der ikke er i overensstemmelse med skattereglerne. Skatteyderen har i så fald opnået en retsbeskyttet forventning.

I nærværende sag har klageren ikke godtgjort, at der foreligger en forhåndstilkendegivelse fra SKAT, som kan danne grundlag for en retsbeskyttet forventning.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.