Dokumentets metadata

Negativt privatforbrug - skiftende forklaring

Sagen drejede sig om, hvorvidt skattemyndighederne var berettiget til at forhøje en skatteyders indtægtsgrundlag i perioden 2007-2010 som følge af, at skattemyndighederne havde konstateret, at skatteyderen havde et betydeligt negativt privatforbrug i alle indkomstårene. Skattemyndighederne havde til brug for sagen udarbejdet en privatforbrugsberegning, der blev foretaget på baggrund af blandt andet regnskabsoplysninger, kontoudtog og andre oplysninger fremfundet ved en ransagning hos skatteyderen og dennes ægtefælle.

Landsretten bemærkede bl.a., at det ikke var godtgjort, at skatteyderen og dennes ægtefælles privatforbrug var finansieret ved kredit hos skatteyderens enkeltmandsvirksomheds kreditorer, idet skatteyderens forklaring herom ikke var bestyrket ved objektive kendsgerninger. En revisorerklæring om kreditforholdene ændrede ikke denne vurdering. Skattemyndighederne var derfor berettiget til at foretage den skønsmæssige forhøjelse af indkomstgrundlaget.

Herefter fandt landsretten ikke, at skatteyderen havde løftet sin bevisbyrde for, at de skønsmæssige ansættelser var åbenbart urimelige eller hvilede på et forkert grundlag. Landsretten lagde bl.a. vægt på, at det var bevist, at udgifterne til dagligvarer og tøj mv. havde været lavere end udgifterne i privatforbrugsberegningen, der havde taget udgangspunkt i Forbrugerstyrelsens årlige familiebudget for de pågældende år baseret på normalforbrug og normalpriser. Landsretten lagde herved også vægt på, at skatteyderens indsigelser til udgifterne i skattemyndighedernes privatforbrugsberegning i vidt omfang først var fremkommet for landsretten, og at skatteyderen for byretten havde forklaret, at han overordnet kunne "nikke genkendende til udgifterne i forbrugsanalysen".

Sagens parter

A

(v/advokat René Bjerre)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Per Lunde Nielsen v/ advokat Sebastian Knop Reventlow)

Retten i Viborg har den 5. december 2019 afsagt dom i 1. instans (sag BS4094/2018-VIB).

Afgørelsen er truffet af Landsretsdommerne

Torben Geneser, Thomas Raaberg-Møller og Rikke Holm Simonsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Appellanten, A, har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at hans skatteansættelse for indkomståret 2007 skal nedsættes med 280.956 kr., for indkomståret 2008 skal nedsættes med 602.956 kr., for indkomståret 2009 skal nedsættes med 782.956 kr., og for indkomståret 2010 skal nedsættes med 550.000 kr., subsidiært at hans skatteansættelser for indkomstårene 2007-2010 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Det fremgår af SKATs privatforbrugsberegning, at der indgår udgifter forbundet med As ægtefælles arbejde som dagplejer. I 2007 blev der således fratrukket 104.777 kr., i 2008 blev der fratrukket 45.911 kr., i 2009 blev der fratrukket 78.867 kr., mens der i 2010 blev der fratrukket 0 kr. De beløb, som indgår i privatforbrugsberegningen for 2007 og 2009, svarer til de beløb, der fremgår af ægtefællens skattemappe, og for 2008 indgår det i beregningen, at ægtefællen en del af året var på barsel.

Af SKATs privatforbrugsberegning fremgår endvidere blandt andet, at A i 2007 fortsat havde et negativt privatforbrug (beregnet til minus 97.262 kr.) efter tillæg af den skønnede lønindkomst på 280.956 kr.

Der er for landsretten fremlagt en række yderligere bilag, herunder kontoudskrifter, R75-oplysninger og SKATs noter til privatforbrugsopgørelsen for 2007-2009.

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring. Endvidere har MC afgivet forklaring.

A har forklaret, at samarbejdet med G1 opstod, fordi G1 ønskede at have fokus på det Y1-land marked. Han ydede bistand til investeringsfremme over for ledelse og ejerkredse i Y1-land virksomheder. Det var derfor nødvendigt, at han opholdt sig i Y1-land, og at kontorets adresse og telefonnummer var i Y1-land.

Som led i arbejdet blev der gennemført "Wirtschaftstage", hvor han mødtes med en række Y1-land virksomheder. Der var 5-10 møder på sådanne dage. Hvis virksomhederne viste interesse for at etablere sig i Y3-bysområdet, udarbejdede han efterfølgende et referat af møderne til G1. Herudover holdt han foredrag i virksomheder eller i (red. navn på interesseorganisation fjernet). Det, han solgte til G1, var adgang til et koncept, som han vidste virkede. G1 købte hans ydelser, og ingen andre kunne præstere disse ydelser, som han kunne. Som led i arbejdet videreformidlede han interesserede virksomheder til G1, og der blev herefter gennemført besøgsprogrammer i Y2-land, hvor virksomhederne kunne mødes med revisor, advokat mv. Hans arbejde kunne i den forbindelse bestå i, at han efter at have solgt et besøgsprogram til G1 deltog i et møde i Y3-by sammen med virksomheden. Det forekom, at virksomheden, efter at han havde videreformidlet kontakten til G1, ringede til ham, men som udgangspunkt var det efterfølgende forløb G1s opgave. Mange af de Y1-land virksomheder ønskede tillige eller i stedet en agent i Y2-land. Dette var ikke relevant for G1, men var i stedet en opgave for G2 ApS.

Han havde ikke andet personale i G3 i den pågældende periode, og det blev derfor aftalt med G2 ApS, at G2 ApS skulle varetage en række administrative opgaver for G3 i form af sekretariatshjælp og bogføring. Det blev endvidere aftalt, at G3 skulle have 3.000 EUR om måneden for akkvisitionsaktiviteter i G2 ApS' interesse. Yderligere blev der indgået en aftale mellem G3 og G2 ApS om de indbyrdes afregningssatser i forbindelse med opgaverne for G1. Når der ikke findes overførsler på 3.000 EUR fra G2 ApS til G3, skyldes det formentlig likviditetsproblemer. Han kan ikke svare på, hvorfor der i 4 år ikke har været en eneste overførsel på 3.000 EUR, men måske er der betalt i mindre portioner. Ved årets afslutning skulle hans bogholder sørge for, at mellemregningskontoen stemte. Bogholderen fik kopier af fakturaerne. Bogholderen kendte til aftalerne mellem G3 og G2 ApS.

Når IL under afhøringen den 8. juli 2010 forklarede, at G2 ApS havde organiseret konsultationsdage/medlemsarrangementerne hos Industri- og Handelskamrene i Y1-land, må det skyldes, at G2 ApS udarbejdede selve invitationen til arrangementerne. Det var dog G3, der havde indgået aftalerne. G2 ApS bistod alene med administrativ understøttelse.

Når det i hans mail af 7. januar 2009 til G1 er anført, at oversættelsen af et spørgeskema ikke kunne henføres til arbejde udført af ham eller MC, var dette ikke udtryk for, at arbejde udført af MC normalt skulle faktureres af G3. MC har aldrig været ansat i G3, men har lavet administrative opgaver for G3.

Med hensyn til mailen af 9. juli 2008 fra revisoren til blandt andre ham husker han ikke baggrunden for, at der skulle foretages en efterpostering på 453.824 kr. som følge af nedskrivning af debitorer. Der havde været rod i bogholderiet, og der skulle ryddes op i det. Hans økonomi var meget dårlig i disse år. Overførslen på 3.000 EUR den 13. november 2007 til ham skulle bruges til at dække hans del af de private faste udgifter. Tøj og lignende måtte han ønske sig til jul og fødselsdage. Hans revisor udarbejdede regnskaberne for ham, og han fik sin revisor til at selvangive for ham i Y1-land. På daværende tidspunkt drøftede han ikke med sin revisor, om han var skattepligtig i Y2-land. Han havde boet i Y1-land i 30 år.

MC havde flere opgaver og var den mest kapable medarbejder i G2 ApS. Han havde selv ansat og uddannet hende. Hun var administrativ medarbejder og løste projektopgaver i G2 ApS. Hun havde ikke en egentlig rolle i G3., men der var meget, der skulle koordineres. På et tidspunkt i 2010 skulle G3 løse en opgave inden for medicinteknik, og han købte i den forbindelse G2 ApS til at løse opgaven.

Det forekom, at medarbejdere hos G2 ApS kom med til kundemøder som en form for oplæring. I statusmødet den 26. juni 2008 deltog ud over ham selv og MC medarbejdere fra G1. MC deltog i mødet, fordi hun var ansvarlig for de tilsvarende opgaver i Y4-land og Y5-land.

Fakturaen af 29. marts 2010 fra G2 ApS til G4 angik arbejde med at finde kunder for G4 i Y6-land. Fakturaen blev sendt af G2 ApS, idet G2 ApS havde udført arbejdet.

Fakturaen af 14. juli 2010 fra G2 ApS til G5 angik arbejde for en kunde, der ønskede at sælge øl og drikkevarer på det danske marked. LR fra G2 ApS havde løst opgaven.

LR fra G2 ApS deltog i mødet den 13. april 2010 med G6, idet hun skulle lære, hvad der skete på et møde som dette. Hun havde ingen selvstændig rolle under mødet og ville ikke kunne skabe nogen merværdi. Med hensyn til mødet den 21. juni 2010 med G7 deltog KJ og JE fra G2 ApS, men et møde med et elektronikfirma ville normalt ikke dreje sig om etablering. Han går ud fra, at virksomheden som udgangspunkt alene ønskede at købe ydelser hos G2 ApS, men der har herefter måske opstået et spørgsmål om etablering, hvorfor der er blevet udarbejdet en rapport til G1. Det var sjældent, at han ikke selv deltog i møderne.

Han tror, at mødet med G8 den 30. november 2005 vedrørte et medicinteknikprojekt. MC skulle arbejde videre med dette projekt og deltog derfor i mødet.

Det er rigtigt, at MC udarbejdede et projektkatalog for G1 angående Y1-land. Det var ham, der havde bedt hende udarbejde kataloget.

Med hensyn til SKATs beregning af hans privatforbrug er udgifterne til telefon på 8.100 kr. sat urimeligt højt. Han betalte ikke gammel gæld i G3 og mindes heller ikke, at han betalte gæld til sin tidligere hustru. Betalingen til SM, der er prokurist, var alene selskabsrelateret. Udgifterne til konfirmation og barnedåb er sat for højt og udgjorde højst 12.-15.000 kr. Beløbene til sommerferie er også sat for højt. Han kunne ikke selv betale noget til ferien, men hans hustru brugte udbetalt kørselsfradrag. Beløbene til dagligvarer og tøj mv. er sat helt urimeligt højt. Han har aldrig udbetalt løn til sin "papdatter", NA. Det var meningen, at NA skulle have løn for arbejde med forsendelse af breve, men det blev ikke til noget, idet hun syntes, at arbejdet var for kedeligt. Han har ikke tidligere været opmærksom på fejlene i privatforbrugsberegningen. Han kan ikke svare på, om dette skyldes, at hans tidligere advokat ikke i tilstrækkelig grad involverede ham. Hans daværende bogholder og han var enige om, at de skulle tage en dialog med skattemyndighederne, men hans daværende advokat frarådede dette, idet der verserede en politimæssig efterforskning imod ham.

Det er rigtigt, at beløbet til kørselsudgifter i regnskabet for G3 for 2008 er det samme som de bogførte udgifter i G2 ApS til kørsel i 2008. Det ser ud til, at der er begået en fejl. I G2 ApS blev der afholdt udgifter til kørsel, når der skulle besøges kunder i Y2-land og nogle gange i Y6-land.

Han hævede penge fra G3 til at dække sine private udgifter. Han har ikke et overblik over, hvor meget han hævede. Hans revisorer holdt styr på hans personskat. Han har gjort sig for få overvejelser om, hvordan der er blevet bogført. Han fik i den omhandlede periode også mulighed for at finansiere sit privatforbrug via gæld til kreditorerne. Dette blev aftalt med kreditorerne mundtligt. Når han havde indgået en aftale om henstand, ringede han straks til sin bogholder herom. Hans bogholder må have noteret det ned. Det er rigtigt, at oplysningerne herom ikke indgår i sagens skriftlige materiale. I dag sørger han for, at alle aftaler bliver indgået skriftligt.

MC har forklaret, at hun i 2007-2010 arbejdede for G2 ApS. Hun var den daglige leder på kontoret og sørgede for, at de projekter, der skulle løses for de Y1-land kunder, blev udført. Opgaverne bestod normalt i markedsundersøgelser og kundesøgning. G2 ApS havde ingen opgaver for G1, men der kunne være sammenfald mellem kunderne. En Y1-land virksomhed, der ønskede at etablere sig i Y3-by, ville ofte kunne være en kunde for G2 ApS, hvis der eksempelvis var behov for markedsundersøgelser. Hun bistod A med noget administrativt arbejde i forhold til G1.

Hun har tidligere set aftalen af 1. januar 2007 mellem G2 ApS og G3 om de administrative opgaver, men husker ikke aftalen i detaljer. Hvis A havde udarbejdet et referat efter et møde med en Y1-land virksomhed, satte hun referatet op i en wordfil og sendte det videre. Hun udførte administrativt hjælpearbejde. Hun har nok også deltaget i kundemøder i Y1-land, men kun i begrænset omfang. Hendes rolle under disse møder var hovedsageligt at tage notater for efterfølgende at kunne lave et tilbud om markedsføring. Der var også tale om, at hun deltog i møder som led i oplæring. Hun deltog mest som medarbejder i G2 ApS, idet hendes interesse var at få kunder til ApS.

Hun husker ikke helt præcist, hvad der foregik på det møde, der er omtalt i hendes mail af 16. december 2008 til PG, der var ansat hos G1. Hun deltog i mødet som assistent for A.

Mødet den 26. juni 2008 med deltagelse af blandt andre medarbejdere fra G1 var et opfølgningsmøde. De havde jævnligt sådanne møder. Hun deltog i møderne som assistent for A, der havde dialogen med G1.

Det projektkatalog, der i 2008 blev udarbejdet for G1, blev udarbejdet ud fra de retningslinjer, som A havde givet.

I mailen af 26. oktober 2008 til VJ skrev hun, at A og hun "… er nemlig hos G9 af flere omgange i denne uge", men hun husker ikke, hvor ofte hun var hos G1. Hun var der nok engang imellem. Det var hendes opfattelse, at der var en skarp opdeling mellem G3 og G2 ApS. Opgaverne i G2 ApS blev løst på hendes kontor, mens varetagelsen af opgaverne for G1 foregik i Y1-land. Hun var assistent for G3, når A var ude at rejse og ikke selv kunne udføre opgaverne, eksempelvis når der ikke var internet på hotellet. Hun kan ikke nærmere huske, i hvilket omfang hun bistod A.

Med hensyn til PMs forklaring om, at alt arbejde for G1 blev udført af A og hende, jf. gengivelsen af hans forklaring i SKATs sagsfremstilling af 1. oktober 2010, har hun en vag erindring om PM. Han var ansat på kontoret i Y7-by. Det var A, der udførte arbejdet for G1, og hun hjalp med administrative opgaver. Arbejdet for G1 bestod i at informere og rådgive virksomhederne og få dem til at interessere sig for at etablere virksomhed i Y3-by. Hun gjorde aldrig dette alene, men hun skrev mails til kunder og ringede måske også og aftalte møder for A.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A har supplerende anført, at standardfradraget i ligningslovens § 9 H angående udgifter til hans ægtefælles virksomhed som dagplejer ikke svarer til de reelle udgifter, hvorfor beløbene skal udgå eller nedsættes væsentligt. For så vidt angår indkomståret 2008 fremgår det endvidere af R75, at hans ægtefælle overhovedet ikke indberettede et fradrag efter ligningslovens § 9 H, hvorfor SKAT for dette indkomstår ikke har haft grundlag for at medtage udgifter svarende til dette fradrag.

Spørgsmålet om rette indkomstmodtager har betydning for sagens afgørelse, og privatforbrugsberegningen er baseret på en forkert forudsætning om, at G3 ikke var rette indkomstmodtager for så vidt angår betalingerne fra G1.

Skatteministeriet har anført, at SKAT har været berettiget til at tage udgangspunkt i standardfradraget efter ligningslovens § 9 H ved opgørelsen af privatforbruget. Det påhviler A at godtgøre, at udgifterne som følge af hans ægtefælles arbejde som dagplejer var mindre end det, som SKAT har estimeret. Indsigelsen herom er først blevet fremsat under forberedelsen for landsretten, hvilket skærper bevisbyrden.

Det har ikke betydning for afgørelsen af sagen, om As indtægter hidrører fra G2 ApS eller G3, hvorfor det ikke er nødvendigt at tage stilling til, om G2 ApS eller G3 er rette indkomstmodtager for så vidt angår betalingerne fra G1.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten lægger til grund, at A ikke har selvangivet indkomst i Y2-land for de omhandlede indkomstår.

SKATs privatforbrugsberegning, der blev foretaget på baggrund af blandt andet regnskabsoplysninger, kontoudtog og andre oplysninger fremfundet ved ransagning hos A, viser et betydeligt negativt privatforbrug hos A og hans ægtefælle.

Det er ikke godtgjort, at As privatforbrug blev finansieret ved kredit hos G3's leverandører. Landsretten har herved lagt vægt på, at A's forklaring herom ikke er tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger. Revisor RMs erklæring til SKAT kan i den forbindelse ikke føre til et andet resultat. Tilsvarende kan oplysningerne i de fremlagte regnskaber for G3 om, at gælden til kreditorerne fra 2007 til 2008 blev forøget med cirka 35.000 EUR og fra 2008 til 2009 forøget med cirka 23.000 EUR, ikke føre til et andet resultat. Det bemærkes herved, at regnskaberne som beskrevet i Landsskatterettens kendelse er fremkommet efterfølgende og i øvrigt er behæftet med usikkerhed.

SKAT har på denne baggrund været berettiget til at foretage skønsmæssige ansættelser.

Landsretten finder, at A ikke ved sin forklaring og det i øvrigt fremkomne, herunder redegørelsen fra revisor RM, har løftet sin bevisbyrde for, at de skønsmæssige ansættelser er åbenbart urimelige eller hviler på et forkert grundlag. Det er herunder ikke godtgjort, at udgifterne til As ægtefælles dagplejervirksomhed har været lavere end det, som SKAT med udgangspunkt i standardfradraget efter ligningslovens § 9 H har lagt til grund. Det er heller ikke godtgjort, at udgifterne til dagligvarer og tøj mv. har været lavere end udgifterne i privatforbrugsberegningen, der har taget udgangspunkt i Forbrugerstyrelsens årlige familiebudget for de pågældende år baseret på normalforbrug og normalpriser. Landsretten bemærker herved, at A's indsigelser til udgifterne i SKATs privatforbrugsberegning i vidt omfang først er fremkommet for landsretten, og at A for byretten forklarede, at han overordnet kunne "nikke genkendende til udgifterne i forbrugsanalysen". Herudover bemærker landsretten, at skønnet over As økonomi er udøvet forsigtigt, og at der i indkomståret 2007 således fortsat var et negativt privatforbrug på 97.262 kr., efter at den skønnede lønindkomst var blevet tillagt.

På denne baggrund - og da det ved sagens afgørelse ikke er fornødent at tage stilling til, om G3 eller G2 ApS er rette indkomstmodtager af betalingerne fra G1 - stadfæster landsretten byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 80.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og hovedforhandlingens varighed.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 80.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.