Dokumentets metadata

Definition af arbejdssted i relation til LL § 9 B

Spørger var ansat hos H1 A/S til at forestå den daglige ledelse af forskellige byggerier. Spørger var på daværende tidspunkt tilknyttet et byggeprojekt på området Y.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at byggeprojektet på området Y, samt tilsyn på tilstødende indkørselsveje til området udgjorde forskellige arbejdssteder i relation udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse og 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B. Det var henset til, at der var tale om ét samlet byggeprojekt, hvor der blev entreret med en hvervgiver. Byggeområdet blev således set som et samlet område i lighed med et skovområde eller lufthavnsområde.

Skatterådet bekræftede derimod, at kørsel til et sted, hvor spørger forhandlede om afgivelse af overskudsjord, fra byggeområdet på området Y til brug i anden sammenhæng, kunne udgøre et særskilt arbejdssted i relation til udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse efter 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B. Det var henset til at dette arbejde kunne anses som en selvstændig opgave i forhold til selve byggeprojektet.

Endvidere bekræftede Skatterådet, at kørsel til leverandører af materialer, kørsel efter mødeforplejning, kørsel til middage med underleverandører, kørsel til arrangementer afholdt af arbejdsgiver fx teambuilding, samt kørsel til besigtigelse af materialer mv. hos producenter, kunne udgøre arbejdssteder i relation til udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse efter 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B. Det var en forudsætning, at spørger modtog løn og at kørslen til disse steder var arbejdsmæssigt begrundet.

Kørslen fra spørgers sædvanlig bopæl til et hotel, hvor overnatning var nødvendig i relation til byggeprojektet, og videre til et arbejdssted i byggeprojektet var omfattet af 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B, således at der alene kunne ydes kørselsgodtgørelse for de første 60 dage inden for en 12 måneders periode.

Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at kørsel til tankstationer, værksteder og vaskehaller i arbejdstiden, hvor spørger besvarede opkald og e-mails på sin telefon kunne udgøre arbejdssteder i relation til udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse efter 60-dages reglen. Det var henset til, at kørslen ikke i sig selv kunne anses for et arbejde udført for arbejdsgiveren. Kørsel til sådanne steder, hvor spørgers private bil blev tanket, var i vaskehal eller på værksted, var således ikke arbejdsmæssigt begrundet.

Skatterådet kunne desuden ikke bekræfte, at arbejdsgiver ikke skulle kontrollere for overholdelse af 60-dages reglen. Formodningsreglen i ligningslovens § 9 B, kunne efter Skatterådets opfattelse ikke fritage arbejdsgiver for den kontrolforpligtelse, der følger af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, § 2.

Endelig kunne Skatterådet ikke bekræfte, at en arbejdsgiver skattefrit kunne dække udgifter til vask af bil, der blev anvendt erhvervsmæssigt, når der for samme bil modtages skattefri kørselsgodtgørelse efter ligningslovens § 9 B, idet udgifter til vask af bil indgik i den fastsatte sats for kørselsgodtgørelsen.

Afgørelsen er af hensyn til tavshedspligten offentliggjort i forkortet og redigeret form.

Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at selve byggeprojektet på adressen Y2, tilsyn ved Y3, tilsyn ved Y4, tilsyn ved indkørsel til Y5, tilsyn med vej ved Y6 og Y7, hver især udgør et særskilt arbejdssted i relation til 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B?
2. Kan det bekræftes, at når der på vej til en af adresserne i byggeprojektet købes materialer hos et byggemarked eller anden leverandør til brug for byggeprojekter, så er der tale om et arbejdssted i relation til 60-dages reglen?
3. Kan det bekræftes, at når der på vej til en af adresserne i byggeprojektet købes mødeforplejning til medarbejderne og underentreprenører mv. tilknyttet byggeprojektet, så er der tale om et arbejdssted i relation til overholdelse af 60-dages reglen?
4. Kan det bekræftes, at når der tankes, besøges vaskehal eller værksted på vej til et af arbejdsstederne eller på vej hjem, vil disse udgøre et arbejdssted i relation til overholdelse af 60-dages reglen?
5. Hvis spørgsmål 4 besvares benægtende, kan det da bekræftes, at hvis der købes arbejdsgiverbetalt forplejning i forbindelse med tankning, vil tankstationen udgøre et arbejdssted i relation til overholdelse af 60-dages reglen?
6. Kan det bekræftes, at i det omfang spørger deltager i middage mv. med underleverandører, finansieret af disse, så vil restauranten/stedet for forplejningen udgøre et arbejdssted i relation til overholdelse af 60-dages reglen?
7. I forbindelse med målopfyldelse eller ved særlige spidsbelastninger, kan spørger indenfor rammerne af virksomhedens personalepolitik, invitere de enkelte medarbejdere ud. Det kan også være i forbindelse med teambuilding arrangementer. Kan det så bekræftes, at spisestedet udgør et arbejdssted i relation til overholdelse af 60-dages reglen?
8. Kan det bekræftes, at kørsel til besigtigelse af materialer mv. direkte hos producenten udgør et arbejdssted i relation til 60-dages reglen?
9. Kan det bekræftes at i det omfang hotelovernatning er nødvendig i relation til byggeprojektet, da vil kørsel til hotellet udgøre et arbejdssted i relation til overholdelse af 60-dages reglen?
10. Kan det bekræftes, at spørger på grundlag af det beskrevne kørselsmønster er omfattet af formodningsreglen i ligningslovens § 9 B, stk. 3, hvorved arbejdsgiver ikke skal kontrollere for overholdelse af 60-dages reglen?
11. Kan det bekræftes, at det er uden skattemæssige konsekvenser for spørger, at arbejdsgiver refunderer bilvask efter regning som følge af den øgede tilsmudsning af spørgers bil, som kørsel i området omkring byggeriet forårsager?

Svar

1. Nej, se dog begrundelse.
2. Ja
3. Ja
4. Nej
5. Ja, se dog begrundelse.
6. Ja, se dog begrundelse.
7. Ja, se dog begrundelse.
8. Ja, se dog begrundelse.
9. Ja
10. Nej
11. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er ansat som byggeleder hos H1 A/S i byen G1. Hans ansættelsesfunktion består i at forestå den daglige ledelse af forskellige byggerier af varierende varighed rundt omkring i Danmark, afhængig af, hvilke byggeprojekter H1 vinder udbuddet af.

Spørger er i øjeblikket tilknyttet et byggeprojekt på området Y. Adressen for selve skurbyen i forbindelse med byggeprojektet er Y2 beliggende i byen G2. Projektet blev påbegyndt i oktober 2020 og forventes afsluttet i efteråret 2022. Det er endnu uvist, om spørger er tilknyttet projektet i hele byggeperioden eller overflyttes til et nyt projekt i løbet af 2021.

Spørger benytter egen bil til transport mellem G2 og hjemmet i byen G3, og han får godtgjort kørsel efter reglerne i ligningslovens § 9 B.

I forbindelse med selve byggeriet udfører spørger tilsyn/arbejde på følgende adresser:

• Y2, som er selve byggepladsen og skurbyen.
• Y3, hvor der foretages vejtilsyn og tilsyn med skiltning af byggepladsen. Hvor ofte tilsynet foretages afhænger af vejret og belastning af vejnettet.
• Y4, hvor jordtippen i forbindelse med byggeriet er beliggende. Periodevis er der tilsyn med tippen hver dag, og periodevis er der ingen daglige tilsyn. Dette afhænger af byggeriets enkelte faser.
• Y5, hvor der foretages tilsyn med skilt og vej ligesom for Y3.
• Y6, hvor der føres tilsyn i forhold til svær transport.
• Y7, hvor der sker forhandlinger vedrørende overskudsjord.

Derudover foretages sportilsyn på ikke nærmere identificerbare adresser i området, hvor der observeres, om der skal ske udjævning af spor som følge af tung trafik på Y-området. Tilsyn af veje er nødvendigt, da dårligt vedligeholdte veje vil medføre, at al tung trafik til byggepladsen vil skulle ledes ind gennem Y's område.

Spørger har medsendt et kort, der illustrerer, hvordan de enkelte arbejdssteder er beliggende i forhold til selve kontoret og byggepladsen på Y2.

Det fremgår heraf, at de enkelte arbejdssteder er beliggende indenfor samme område, men dog således, at når Y2 forlades, sker der krydsning af kommunalt ejet skov, hvorefter der kan køres ud til de øvrige adresser i forbindelse med byggeprojektet.

Udover kørsel i forbindelse med selve byggepladsen og tilsynsopgaverne, kører spørger efter forplejning til møderne hos lokale leverandører, til byggemarkeder, på leverandørbesøg eksempelvis hos D1 i byen G4 og i byen G1, til ERFA-møder med andre projektchefer, til H1 i byen G1, til tankstationer, til hotel og restauranter i nærområdet. Der tankes 2 gange ugentligt i arbejdstiden.

Kørselsmønstret er varierende, og det dokumenteres med en elektronisk kørebog, der tilsluttes hver gang en ny kørsel påbegyndes, også når der er tale om kørsel indenfor selve byggeprojektet. Den suppleres med notat om, hvilken arbejdsopgave, der er udført på det pågældende sted.

Spørgers arbejdsdag starter typisk mellem kl. 5.30 og 6.00, hvor hjemmet i byen G3 forlades og slutter, når han igen ankommer til hjemadressen mellem kl. 17.00 og 19.00.

Spørger er således henvist til at tanke i arbejdstiden på langt de fleste dage, og værkstedsbesøg foretages også i arbejdstiden, hvor spørger varetager sin arbejdsfunktion via mobiltelefonen.

Der er medsendt et billede, der viser, jordklumper udtaget af bilen efter seneste værkstedsbesøg i april 2021, efter han dagen i forvejen måtte trækkes fri af spor efter tung trafik.

Ofte køber spørger forplejning til møder mv. på vej til byen G2. Nogle dage foretager han besøg hos leverandører af materialer til byggeriet på vej til eller fra byen G2, andre dage sluttes dagen af med restaurationsbesøg eller ERFA-møder rundt i landet, og ca. 1-2 gange om måneden besøger han Y8 i byen G1, som er virksomhedsadresse for H1 A/S. Nogle dage overnattes på hotel for arbejdsgivers regning, hvis dette er nødvendigt i forhold til et aftenarrangement eller møde med en underleverandør forskellige steder i Danmark.

Der er således tale om et meget varierende kørselsmønster, og dermed er det sjældent, at spørger kører ud og hjem via samme adresse som foregående dag. Det er således spørgers opfattelse, at der ikke køres mellem hjemmet og samme adresse i 60 dagen indenfor en rullende 12 måneders periode.

I forhold til vask af bilen har spørger indgået en aftale med sin arbejdsgiver om refusion efter regning for bilvask efter kørsel på byggepladsen, der medfører tilsmudsning af bil udover, hvad der er sædvanligt i et normalt ansættelsesforhold. Det er ikke sædvanligt, at H1 A/S refunderer bilvask efter regning. Der er tale om en særaftale indgået i forhold til dette særskilte byggeri grundet karakteren af byggepladsen.

Der er hertil medsendt et billede, der viser en tilsmudset bil efter en typisk arbejdsdag på byggepladsen.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Spørger mener, at spørgsmålet skal besvares bekræftende.

I ligningslovens § 9 B fremgår det, at der er tale om erhvervsmæssig kørsel ved befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder.

Det er spørgers opfattelse, at et byggeprojekt ikke udgør et samlet arbejdssted, når det som i spørgers situation består af flere adresser, der er særskilt matrikulerede. Spørger har indhentet en vejledende udtalelse fra Skattestyrelsen, og har i denne forbindelse modtaget følgende svar:

"Når der laves tilsyn på flere forskellige byggepladser, og de ligger tæt på hinanden, kan de anses for at være forskellige arbejdspladser.

Der er som udgangspunkt ikke et afstandskrav, når det drejer sig om arbejdspladser i forhold til 60-dages reglen.

Vejledende set vil der være tale om en ny arbejdsplads, når arbejdspladserne ligger på hver deres matrikel".

Spørger er enig i denne fortolkning. Ifølge ligningslovens § 9 B, kan der udbetales skattefri godtgørelse for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 dage. Det byggeprojekt, spørger er tilknyttet, består som nævnt af flere adresser, og der kørers ikke fast hjemmefra til en adresse.

Der køres til flere forskellige adresser, der udgør en særskilt arbejdsplads. En arbejdsplads defineres ifølge punkt 17.2.1.2, i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 som kørsel til et indtægtsgivende arbejdssted. Det fremgår, at alle former for arbejdspladser, der ikke tillige er den skattepligtiges bopæl, er omfattet.

Der er tale om et indtægtsgivende arbejdssted for spørger, idet han udfører arbejde for sin arbejdsgiver på de pågældende arbejdssteder.

Der er indsendt nedenstående høringssvar for så vidt angår spørgsmål 1, hvor spørger er uenig i Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. I den forbindelse er det supplerende oplyst, at arbejdet på Y7, vedrører afgivelse af jord fra byggeriet på området Y til brug i anden sammenhæng.

Det er kun Y2, der udgør selve byggepladsen. Byggepladsen er indhegnet og afsondret fra de øvrige adresser, hvorpå der udføres tilsyn. Byggepladsen kan dermed afgrænses rent geografisk, og det er alene projektlederarbejdet på selve byggepladsen, der fremgår af enterprisekontrakten med kontraktsparten. De øvrige tilsyn vedrørende veje mv. er aftalt med kontraktpartens repræsentant i byggeledelsen efter, at selve byggeriet er påbegyndt.

De forskellige tilsynsopgaver er beliggende i område Y, hvortil der er offentlig adgang, ligesom der passeres gennem bymæssig bebyggelse for at tilgå tilsynsopgaverne på Y3 og Y4.

Y3 og Y4 er ikke en del af Y-området. Det er særskilte ejendomme, der ligger på den offentlig tilgængelige tilkørselsvej til området Y. Det samme gør sig gældende for Y6 og Y7.

Den officielle tilkørselsvej til byggepladsen er benævnt Y6 + 300 meter. Selve tilkørselsvejen, som er ensrettet, har ikke noget navn.

Der er medsendt yderligere billeder over byggepladsens beliggenhed og de forskellige tilkørselsveje. Som det fremgår, er der tale om et større geografisk område, hvor det tydeligt ses, at selve byggepladsen ikke ligger i nær tilknytning til de veje, hvorpå der føres tilsyn.

Der er tilsvarende medsendt en tegning over selve byggepladsen. Byggepladsen fremgår af øverste højre hjørne på selve billedet, og tegningen er en uddybning heraf, hvor blandet andet hegn og porte er beskrevet.

Skattestyrelsen henviser til, at der er tale om, at Y-området er en arbejdsplads, og der bliver i den forbindelse henvist til, at et lufthavnsområde og skovområde er en arbejdsplads.

Det er spørgers opfattelse, at henvisningen til DJV, afsnit C.A.4.3.3.1.3, i relation til skovområdet og lufthavnsområdet ikke kan benyttes analogt på spørgers situation. Spørger er ikke ansat med Y-området som sit arbejdssted. Derimod er han ansat af H1 til at udføre projektledelse på byggerier rundt omkring i Danmark, hvor H1 enten er hovedentreprenør eller totalentreprenør. Selve byggeriet med tilhørende tilsynsarbejde udgør således et midlertidigt arbejdssted for spørger. Kommer der et nyt byggeprojekt, hvor hans kompetencer er i spil, inden byggeriet på området Y er afsluttet, vil han blive forflyttet dertil eller evt. blive ansvarlig for begge projekter i en periode.

Ligningslovens § 9 B blev i sin nugældende affattelse indsat ved Lov nr. 482 af 30/06/1993. Lovforslaget blev fremsat som 1992/1 LSF 285. Formålet med lovændringen var ifølge bemærkningerne at forenkle de skattemæssige regler på befordringsområdet. Følgende fremgår af bemærkningerne vedrørende erhvervsmæssig befordring:

"Det foreslås, at fastlægge, hvad der udgør erhvervsmæssig egen befordring på basis af objektive kriterier. Dermed bevares kernen i den gældende § 9 B om fradragsret for merudgifter forårsaget af arbejdet, uden at det er nødvendigt at foretage en vurdering af det enkelte arbejdes karakter, eller om der er tale om et hovedarbejdssted eller bi-arbejdssted.

Erhvervsmæssig befordring er herefter:

a) Befordring mellem sædvanlig bopæl og en arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage,
b) Mellem arbejdspladser, og
c) Inden for samme arbejdsplads.

Ad. a: Tidsrummet 60 dage er valgt, fordi det antages i de fleste tilfælde at dække arbejdsforhold, hvor der reelt foreligger stadigt skiftende arbejdspladser. Arbejdes der til stadighed maksimalt 60 dage på den enkelte arbejdsplads, vil befordringen konstant være erhvervsmæssig. Overstiger antallet af arbejdsdage på samme sted 60 dage, anses arbejdspladsen herefter for fast.

I perioden på 60 dages medregnes enhver arbejdsdag uanset længde. Weekender, feriedage, sygedag mv. medregnes ikke, men afbryder heller ikke perioden. Perioden på 60 arbejdsdage på samme arbejdsplads afbrydes således alene ved, at der tilbringes yderligere 60 arbejdsdage på en eller flere andre arbejdspladser.

Eksempel: Der arbejdes på arbejdsplads i 60 dage, på arbejdsplads B i 20 dage og på arbejdsplads C i 40 dage, hvorefter der igen arbejdsplads A i indtil 60 dage. Al befordring her er erhvervsmæssig. Arbejdes der kun 30 dage på arbejdsplads C, før arbejdet genoptages på arbejdsplads A, vil befordringen til A ved genoptagelsen af arbejdet her ikke være erhvervsmæssig.

Ad. b) og c): Befordring mellem arbejdspladser og inden for samme arbejdsplads, f.eks. et skovområde, anses altid for erhvervsmæssig. For lønmodtageres befordring mellem flere arbejdspladser forudsættes, at arbejdet på arbejdspladserne udføres for samme arbejdsgiver".

Alene kørsel til et indtægtsgivende arbejdssted er omfattet af reglen. Til gengæld vil alle former for arbejdspladser, der ikke tillige er den skattepligtiges bopæl, være omfattet af reglerne, herunder f.eks. kørsel til kundebesøg, konferencer eller afhentning af post eller materialer. Som arbejdsplads betragtes også steder, hvor den pågældende modtager undervisning i efteruddannelsesøjemed som led i arbejdet. Betinger arbejdet, at den skattepligtige overnatter uden for bopælen, f.eks. på et hotel, anses befordring til hotellet som en del af befordringen til arbejdspladsen. Får hotellet karakter af et midlertidigt opholdssted på grund af flere overnatninger, vil kørsel mellem hotellet og arbejdspladsen blive omfattet af 60-dages reglen."

Som det fremgår, var hensigten med lovændringen at forenkle reglerne vedrørende skattemæssig befordring. Det fremgår ligeledes, at der ikke ved vurdering af, om der er tale om erhvervsmæssig befordring, skal foretages en vurdering af det enkelte arbejdes karakter. Lovgivning kan ikke tage højde for alle tænkelige situationer - således er der ikke i lovbemærkningerne taget direkte stilling til, hvorledes en situation som spørgers, skal håndteres.

Proportionalitetsprincippet er en central retsgrundsætning i dansk forvaltningsret og i strafferetsplejen. Proportionalitetsprincippet består af følgende 3 kriterier:

1. Forholdsmæssighedskriteriet, som kan betegnes som et krav om rimelighed eller balance i de afgørelser, forvaltningen træffer. Der findes i domspraksis ikke noget klart, entydigt svar på, hvornår der er tale om balance mellem bøde og straf.
2. Nødvendighedskriteriet, som kan beskrives som princippet om, at man skal anvende det mindste middel, eller nærmere bestemt en forpligtelse til forvaltningen om at anvende det mindst indgribende virkemiddel, der kan sikre, at forvaltningen kan på opfyldt sin målsætning i den konkrete sag, der behandles.
3. Egnethedskriteriet som ikke stiller krav om, at det kun er det mest egnede virkemiddel, der anvendes. Skatteforvaltningen har indtil videre ikke anvendt egnethedskriteriet ved bedømmelse af, om en sag skal kendes ugyldig som følge af, at proportionalitetsprincippet ikke har været anvendt.

Kriterierne om forholdsmæssighed og nødvendighed hænger naturligt sammen og er svære at adskille.

Proportionalitetsprincippet er lovfæstet i RSL § 2, og begrebet er således pålagt "et i rimeligt forhold til formålet med indgrebet" begrænsning, herunder til et krav om skånsomhed, jf. RSL 7.

Der stilles altså krav til Skattestyrelsen om, at der skal være proportionalitet i forvaltningens afgørelser. Det betyder, at når Skattestyrelsen skal træffe en afgørelse, skal Skattestyrelsen træffe den mindst bebyrdende afgørelse.

Proportionalitetsprincippet har været anvende i forvaltningsretten i mange år og er anvendt i flere forvaltningsretlige afgørelser, herunder også i skattesager. I SKM2008.145.LSR, fik en skattepligtig medhold i, at der kunne opretholdes forskudt indkomstår efter indgåelse af ægteskab.

Forholdet i sagen var, at den skattepligtige, der havde forskudt indkomstår, havde indgået ægteskab med en skattepligtig med kalenderårsregnskab. Det følger af kildeskattelovens § 99, at begge ægtefæller skal have samme indkomstår. Den skattepligtiges revisor havde anmodet om, at det forskudte indkomstår kunne anvendes for begge ægtefæller, da der ville være store skattemæssige uhensigtsmæssigheder med at omlægge indkomståret til kalenderår.

Omlægning af indkomståret til kalenderår ville medføre et betydeligt restskattetillæg, som ville kunne undgås, hvis begge ægtefæller benyttede forskudt indkomstår.

Skattemyndighederne havde med henvisning til en passus i Told- og Skattestyrelsens ligningsvejledning om, at lønmodtagere normalt følger kalenderåret, rettet indkomståret til kalenderåret, idet begge ægtefæller var lønmodtagere. Landsskatteretten ændrede skattemyndighedernes afgørelse med følgende begrundelse:

"Efter det foreliggende må Landsskatteretten nære betænkelighed ved at opretholde Skattecentrets afgørelse af 8. marts 2007. Efter ordlyden af dagældende KSL § 99, har klageren og hendes ægtefælle være berettigede til at anvende forskudt indkomstår efter indgåelse af ægteskab den 1. september 2004.

Der anses hverken i lovens ordlyd eller forarbejder at være sagligt grundlag for den af Skattecentrets trufne afgørelse om omlægning af indkomståret til kalenderår. Skattecenteret var inden sagens afgørelse vidende om, at valget af kalenderåret ville medføre betydeligt restskattetillæg for klageren. Skattecentrets afgørelse af 8. marts 2007, må herefter anses for truffet i strid med proportionalitetsprincippet, idet Skattecenteret ved valget af fælles indkomstår efter KSL § 99, ikke har valgt det mindst indgribende indgreb overfor klageren.

Skattecenterets afgørelse ændres herved, således at klageren opretholder forskudt regnskabsår, og klagerens ægtefælles indkomst omlægges til samme regnskabsår som klagerens".

Da proportionalitetsprincippet skal iagttages, må det derfor betyde, at der skal træffes en afgørelse, der er så lidt bebyrdende for spørger som muligt i en situation, hvor lovgivningen ikke i tilstrækkelig grad indeholder anvisninger på, hvorledes en bestemt situation skal håndteres. Skattestyrelsen anfører således i udkastet til det bindende svar, at hvis der er tale om flere selvstændige opgaver og ikke en samlet entreprise, så vil der være tale om flere arbejdssteder. Det må derfor også betyde, at eftersom opgaverne med vejtilsyn er særskilte opgaver, som efterfølgende er aftalt med kontraktsparten, vil der være tale om særskilte arbejdssteder. Disse opgaver varetoges som nævnt oprindeligt af en anden virksomhed, som ikke kunne løse opgaven på tilfredsstillende vis.

Skattestyrelsen henviser blandt andet til SKM2011.501.BR, som begrundelse for ikke at anse de forskellige arbejdssteder for at være selvstændige arbejdssteder i relation til 60-dages reglen. De faktiske forhold i den afgørelse er vidt forskellige fra spørgers situation, hvorfor afgørelsen ikke kan anvendes analogt i hans sag. Det fremgår af afgørelsen, at der ikke er tale om indtægtsgivende arbejdssteder, da den pågældende skatteyder har givet afkald på løn fra sit selskab. Det er ikke situationen for spørger, der modtager løn for sit arbejde, ligesom H1 fakturerer det udførte arbejde både i forbindelse med tilsynsopgaverne og byggeentreprisen.

Det er en kendsgerning, at spørger udover at være projektleder på selve byggearbejdet også foretager tilsynsopgaver med vejene omkring byggepladsen. Dette arbejde varetog kontraktsparten i første omgang ved udlicitering af opgaven til en anden virksomhed, der dog ikke havde ressourcer og kompetencer til at udføre arbejdet, hvorfor dette siden overgik til H1 og dermed til spørger ved særskilt tilbud.

Dette arbejde er som nævnt ikke omfattet af selve bygningsentreprisen. Der er fremsendt en e-mailkorrespondance til nærmere sandsynliggørelse heraf, da der ikke er mulighed for at fremsende kontrakter og udbudsmateriale, som er fortroligt. E-mailen beskriver situationen på vejene, som kontraktsparten har forpligtelsen til at vedligeholde inden H1 fik opgaven med at vedligeholde vejene. Det bemærkes, at der er tale om offentlig vej. Der har blandt andet være beboerklager over, at der blev kørt for hurtigt på vejen ved Y3 og Y4, hvorfor spørger har foranlediget, at der er blevet etableret vejbump på vejen. Disse vejbump tilses også af ham.

Eftersom der ikke skal foretages en vurdering af det enkelte arbejdes karakter, er det forhold, at der føres tilsyn med veje og bestilles udjævning/afretning og opfyldning af huller mv. tilstrækkeligt til, at de enkelte tilsynssteder kan betragtes som arbejdspladser.

Der er medsendt et foto der illustrerer, hvori tilsynsarbejdet blandt andet består.

Der kan endvidere henvises til spørgsmål 122 i TFS1994.395, hvor følgende fremgår:

"Spørgsmål 122:

"En ingeniør med mange tilsynsopgaver, starter normalt arbejdsdagen med fra sit hjem at køre ud til en af arbejdspladserne for at føre tilsyn. Herfra kører han på sit kontor, hvor resten af dagens arbejde normalt foregår.

I løbet af en periode, vil han i forbindelse med et større byggeri have mødt på denne arbejdsplads 60 dage.

Vil dette forhindre hans arbejdsgiver i skattefrit at refundere ham befordringsudgiften efter den bestående aftale, som fastslår, at han har krav på refusion af befordringsudgiften efter følgende retningslinjer: Såfremt der køres direkte fra hjem til tilsyn, og denne afstand er kortere end fra kontor til tilsynsplads, refunderes afstand fra hjem til tilsynsplads, og er afstanden længere, refunderes afstanden fra kontor til tilsynsplads?"

Svar:

Der henvises til den generelle besvarelse af spørgsmål 119.

Det er uden betydning, om arbejdsgiveren ved udbetaling af befordringsgodtgørelsen indlægger nogle kriterier for, hvilket antal kilometer, der kan ydes betaling for.

Afgørende for, om arbejdsgiveren skattefrit kan refundere befordringsudgiften, er således, om den strækning, der rent faktisk tilbagelægges, er omfattet af 60-dages-reglen.

Ingeniørens kørsel mellem kontoret og den arbejdsplads, han fører tilsyn ved, kan der altid udbetales skattefri kørselsgodtgørelse for.

Det beskrevne kørselsmønster bevirker, at kørsel mellem hjemmet og tilsynsarbejdspladsen og fra kontoret til hjemmet i tilsammen 60 dage over en periode, vil være privat fra og med arbejdsdag nr. 61.

Hvis den pågældende har mulighed for at ændre arbejdstilrettelæggelsen og dermed afbryde sammentællingen i relation til 60-dages-reglen, vil der fortsat være mulighed for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse"

Svaret på spørgsmål 122 viser, at det er helt reelt at tilrettelægge sit arbejde, så man ikke kommer i karambolage med 60-dagesreglen. Spørger har mulighed for at indrette sit kørselsmønster, så sammentællingen i relation til 60-dages reglen afbrydes, idet han kører til flere arbejdspladser i forbindelse med de arbejdsopgaver, der er i tilknytning til byggeriet på Y-området. Der føres elektronisk kørebog til dokumentation af den foretagne kørsel

Det er spørgers opfattelse, at der skal ske besvarelse af spørgsmål 1 med et Ja, henset til, at der er udført arbejde fra et indtægtsgivende arbejdssted.

Spørgsmål 2 og 3

Spørger mener, at spørgsmålene skal besvares bekræftende.

Det fremgår af punkt 17.2.1.2 i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, at ud over almindelige faste arbejdssteder er steder for afhentning af post eller materialer også arbejdspladser. Indkøb af forplejning til møder må sidestilles med afhentning af materialer.

Spørgsmål 4

Spørger mener, at spørgsmålet skal besvares bekræftende.

Da spørger udfører arbejde, mens han tanker, vil også tankstationen være et arbejdssted, idet tankstationen kan sidestilles med afhentning af materialer. Det vil ikke være muligt at køre til byggeprojektet uden at tanke. Tilsvarende vil værkstedsbesøg og vaskehaller være at sidestille med arbejdssted, idet der udføres indtægtsgivende arbejde, men der udføres arbejde på bilen. Hverken tankstationer, vaskehaller og værkstedet kan sidestilles med begrebet sædvanligt bopæl, jf. definitionen i punkt 17.2.1.1, hvor sædvanlig bopæl defineres således:

"Begrebet er fastlagt gennem en lang praksis. I tvivlstilfælde foretages fastlæggelse af den sædvanlige bopæl ud fra en vurdering af, hvor personen har centrum for sine livsinteresser. Fastsættelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium. I vurderingen indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdene hyppighed og tilmelding til folkeregisteret. En skattepligtig kan have flere samtidige bopæle.

Sædvanlig bopæl stilles således i modsætning til andre opholdssteder. F.eks. kan der ikke foretages fradrag for befordring efter § 9 C fra en sommerbolig til arbejdspladsen i det omfang, fradraget herved overstiger fradraget mellem den skattepligtiges sædvanlige bopæl og arbejdspladsen. Tilsvarende gælder, at der ikke kan ydes godtgørelse for udgifter til befordring omfattet af § 9 B i det omfang, godtgørelsen herved overstiger godtgørelsen mellem den skattepligtiges sædvanlige bopæl og arbejdspladsen".

Der er indsendt nedenstående høringssvar for så vidt angår spørgsmål 4, hvor spørger er uenig i Skattestyrelsens indstilling og begrundelse:

Spørger mener, at spørgsmålet skal besvares bekræftende, medens skattestyrelsen mener, at spørgsmålet skal besvares benægtende.

Skattestyrelsen henviser til SKM2016.239.SR, som begrundelse for at besvare spørgsmålet benægtende.

Afgørelsen kan ikke benyttes analogt på spørgers situation. Som også beskrevet i de faktiske forhold i anmodningen om det bindende svar, begynder spørgers arbejdsdag, når han sætter sig i bilen, og han er telefonisk til rådighed for både underentreprenører, de enkelte håndværkere, bygherren, de rådgivende ingeniører tilknyttet byggeprojektet og kollegaer fra det tidspunkt, han sidder i bilen.

De opkald, der besvares både i bilen, på værkstedet og i tilknytning til/under tankning mv. er langt fra af administrativ karakter.

Det er spørgsmål om koordinering af de enkelte håndværkeres arbejde, indkaldelse af ekstra mandskab til afdækning i forbindelse med vandskade etc., besvarelse af byggetekniske forespørgsler, telefonmøder med bygherrer. På værkstedet og i tilknytning til tankning besvares tillige SMS eller mails, som ikke kan besvares under kørslen. De mails, opkald og SMS, der besvares, er alle af samme karakter uanset, om spørger befinder sig fysisk i skurbyen, på arbejdsgivers kontor i byen G1 eller er i bilen/på værksted med bilen eller lignende.

Det er derfor fortsat spørgers opfattelse, at spørgsmål 4 skal besvares bekræftende.

Spørgsmål 5

Spørger mener, at spørgsmålet udgår, alternativt besvares bekræftende.

Se begrundelserne under spørgsmål 4 suppleret med, at da arbejdsgiver dækker omkostninger til forplejning efter regning, er det spørgers opfattelse, at der er tale om et arbejdssted for spørger.

Spørgsmål 6 - 9

Spørger mener, at spørgsmålene skal besvares bekræftende.

Det er spørgers opfattelse, at situationerne i de enkelte spørgsmål er dækket af beskrivelsen af arbejdssteder jf. definitionen i punkt 17.2.1.2 i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, hvor det supplerende fremgår, at som arbejdsplads betragtes også steder, hvor der foretages kundebesøg og deltager i konferencer. Det fremgår videre, at hvis arbejdet betinger, at den skattepligtige overnatter uden for bopælen, f.eks. på et hotel, anses befordring til hotellet som en del af befordringen til arbejdspladsen. Det forudsættes, at der ikke kører til hotellet i mere end 60 dagen indenfor en 12 måneders periode.

Spørgsmål 10

Spørger mener, at spørgsmålet skal besvares bekræftende.

I 2008 blev L 22 af 8. oktober fremsat. Herved blev der indsat følgende bestemmelse i ligningslovens § 9 B, stk. 3:

"Har den skattepligtige et kørselsmønster, der indebærer befordring til så mange forskellige arbejdspladser, at det ikke er sandsynligt, at der køres mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i mere end 60 arbejdsdage inden for de foregående 12 måneder, anses befordringen for erhvervsmæssig, jf. stk. 1. Told-og skatteforvaltningen kan dog give den skattepligtige skriftlig pålæg om med fremadrettet virkning i indtil 12 måneder ved kørselsregnskab at dokumentere, at der er tale om erhvervsmæssig befordring som nævnt i stk. 1".

Det fremgår af lovforslaget, at hvis den skattepligtige har et kørselsmønster, der indebærer befordring til så mange forskellige arbejdspladser, at det ikke er sandsynligt, at der mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads kører i mere end 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder, antages det, at befordringen er erhvervsmæssig.

Af formålet til lovforslaget fremgår det, at i nogle situationer kan den ansatte have så mange forskellige arbejdspladser, at det er meget byrdefuldt for vedkommende at påse, at 60-dages reglen overholdes, og uden betydning, da vedkommende højst sandsynligt aldrig vil køre til blot ét af arbejdsstederne i mere end 60 dage inden for de forudgående 24 måneder. I disse situationer er det ikke hensigtsmæssigt, at vedkommende skal brug tid på at holde skarpt øje med sit kørselsmønster. Det foreslås derfor, at der i disse situationer, hvor den skattepligtige har et særligt kørselsmønster, gælder en formodning for, at kørslen er i overensstemmelse med 60-dages reglen, og at bilen ikke er stillet til rådighed for privat anvendelse, selvom bilen står på den skattepligtiges bopæl.

Desuden medfører forslaget, at det bliver lettere at påse, at 60-dages reglen overholdes, idet den løbende periode tilbage i tiden, under hvilken 60-dages reglen skal påses, forkortes fra 24 til 12 måneder.

Der er i lovforslaget henvist til situationer, der viser, hvornår formodningsreglen træder i kraft. Ingen af situationerne kan direkte henføres til spørgers kørselsmønster i forbindelse med byggeprojektet på området Y. Dansk Landbrug forespurgte under høringen, hvor mange forskellige arbejdspladser en lønmodtager skal have for ikke at blive omfattet af 60-dages reglen. Skatteministeriet svarede hertil, at der ikke kan udmeldes et specifikt tal på, hvor mange arbejdspladser en skattepligtig skal have for at blive omfattet af formodningsreglen, da det vil afhænge af den konkrete situation og det konkrete kørselsmønster. Skatteministeriet svarede videre, at der må ses på, om der i den løbende et års periode kørers til så mange forskellige arbejdspladser, at 60-dages reglen vil være overholdt.

Det er spørgers opfattelse, at det kørselsmønster, der er beskrevet for spørger medfører, at der ikke køres mellem de enkelte arbejdssteder og sædvanlig bopæl i sådant omfang, at han ikke kan anses at for at være omfattet af formodningsreglen, hvorfor spørgers arbejdsgiver alene skal påse, at spørger oplyser følgende i forbindelse med sine afregningsbilag for kørslen, jf. bekendtgørelse nr. 173 af 13/3/2000 § 2, stk. 2.

1. Navn, adresse og CPR-nummer
2. Kørslens erhvervsmæssige formål
3. Dato for kørslen
4. Kørslens mål med eventuelle delmål - et delmål er i denne forbindelse eksempelvis den situation, hvor der spørger fører tilsyn på en af de andre adresser før spørger kører på kontoret på adressen Y1.
5. Angivelse af kørte kilometer
6. De anvendte satser
7. Beregning af befordringsgodtgørelsen

Der er indsendt nedenstående høringssvar for så vidt angår spørgsmål 10, hvor spørger er uenig i Skattestyrelsens indstilling og begrundelse:

Det er spørgers opfattelse, at det forhold, at arbejdsgiver skal føre tilsyn med de betingelser, der fremgår af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, § 2, ikke kan medføre, at man ikke kan omfattes af formodningsreglen i ligningslovens § 9 B.

Ligningslovens § 9 B, stk. 3, betyder i den situation blot, at arbejdsgiver ikke skal påse, at 60-dages reglen er opfyldt, når der foretages kontrol af de øvrige forhold i Bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 § 2.

Spørger fører som tidligere fremført elektronisk kørebog med angivelse af GPS-koordinater for start og stop. Det arbejde, der er udført ved stop, anføres også i kørebogen.

Det er spørgers opfattelse, at spørgsmål 10 kan besvares bekræftende.

Spørgsmål 11

Spørger mener, at spørgsmålet skal besvares bekræftende.

Det er spørgers opfattelse, at der ikke er tale om en skattepligtig ydelse omfattet af statsskattelovens § 4 eller ligningslovens § 16, idet det alene er vask udført i tilknytning til arbejde udført på byggeprojektet, der dækkes efter regning.

Derudover har spørger oplyst, at anmodning om bindende svar ønskes behandlet af Skatterådet. Der er tale om et spørgsmål, der har betydning for flere ansatte i H1 A/S. Der er uenighed mellem de ansatte og H1 A/S i forhold til, hvordan 60-dages reglen fortolkes, og H1 A/S ønsker ikke at forfølge spørgsmålet i bindende svar. Uenigheden består især i forhold til, om der kan være flere registrerede adresser på en byggesag. Der er indhentet vejledende udtalelse fra Skattestyrelsen vedrørende dette forhold, men dette vejledende svar, ønsker H1 A/S ikke at indrette sig efter, hvorfor spørger ønsker et svar fra Skatterådet.

Der er indsendt nedenstående høringssvar for så vidt angår spørgsmål 11, hvor spørger er uenig i Skattestyrelsens indstilling og begrundelse:

Det er spørgers opfattelse, at tilsmudsning af bil som i spørgers situation ligger ud over, hvad der er sædvanligt i forhold til det, Skatterådets satser indeholder for så vidt angår bilvask.

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1720 af 17/11/2020, at i beregningsgrundlaget for Skatterådets satser indgår også ekstraordinære udgifter til vask mv., fordi bilen kører relativt mange kilometer pr. år.

For spørger er behovet for bilvask væsentligt større, end hvad der kan begrundes i, at bilen kører relativt mange km. pr. år., idet vejtilsyn og tilsyn med jorddepot mv. medfører kørsel på grusveje og offroad, hvorved bilen tilsmudses ekstra ordinært yderligere.

Der er medsendt et billede der viser en situation, hvor spørgers bil måtte trækkes fri i terrænet. Der kan yderligere henvises til billede i det bindende svar.

Det er derfor spørgers opfattelse, at der skal svares bekræftende på spørgsmål 11.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at selve byggeprojektet på adressen Y2, tilsyn ved Y3, tilsyn ved Y4, tilsyn ved indkørsel til Y5, tilsyn med vej ved Y6 og Y7, hver især udgør et særskilt arbejdssted i relation til 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B.

Begrundelse

Udgifter til erhvervsmæssig befordring, der er omfattet af definitionen i ligningslovens § 9 B, kan godtgøres skattefrit, jf. ligningslovens § 9, stk. 4.

En medarbejder kan således få skattefri kørselsgodtgørelse efter Skatterådets satser for 60 dages kørsel mellem sit hjem og en arbejdsplads inden for en forudgående periode på 12 måneder efter ligningslovens § 9 B, stk. 1-4.

Overstiger antallet af arbejdsdage på samme sted 60 dage, anses arbejdspladsen for fast, og befordringen er dermed privat. 60-dages-perioden afbrydes alene, hvis der er forløbet 60 på hinanden følgende arbejdsdage, siden lønmodtageren sidst har været på arbejdspladsen som nævnt i ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra a, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 2.

Det afgørende her er, at befordringen er foretaget direkte mellem den sædvanlige bopæl og arbejdspladsen. Har lønmodtageren ikke været på en bestemt arbejdsplads som dagens første eller sidste arbejdsplads i 60 arbejdsdage i træk, begynder en ny 60-dages periode. Det er derimod uden betydning, om lønmodtageren er kørt til arbejdspladsen midt på dagen fra en anden arbejdsplads, fordi sådan kørsel mellem arbejdspladser altid anses for erhvervsmæssig befordring efter ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra b, jf. Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.A.4.3.3.3.2.

Det skal være tale om et konkret arbejdsmæssigt formål for tilstedeværelsen på en given arbejdsplads, for at der kan være tale om en arbejdsplads, jf. Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.A.4.3.3.1.2.

Som udgangspunkt er en arbejdsplads i forhold til ligningslovens § 9 B et sted, hvor der erhverves en indtægt.

Kendetegnende for en lønmodtager er, at vedkommende modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold, jf. herom Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.C.1.2.1:

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at spørger som lønmodtager skal erhverve en indtægt ved kørsel til et givent sted for, at det kan udgøre en arbejdsplads i relation til ligningslovens § 9 B for spørger.

I SKM2011.502.BR, der omhandlede en direktør og hovedanpartshaver, der gav afkald på løn fra sit selskab, blev befordringsgodtgørelse og befordringsfradrag således ikke godkendt, henset til at der ikke var tale om et sted, hvor der blev erhvervet en indtægt.

Alle former for arbejdspladser, der ikke også er den skattepligtiges bopæl, er omfattet. Ud over almindelige faste arbejdspladser omfatter begrebet også arbejdspladser, hvor der foregår fx kundebesøg, konferencer eller afhentning af post eller materialer.

I relation til befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads anses et område også som en arbejdsplads. Det gælder fx skove og lufthavnsområder, jf. Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.A.4.3.3.1.2.

I SKM2001.427.VLR fandt retten, at en ejendom, hvor skatteyderen både havde bopæl og arbejdssted, ikke kunne anses som et arbejdssted i ligningslovens § 9 B's forstand, idet skatteyderen også havde bopæl på ejendommen, selvom ejendommen havde to matrikelnumre.

Det forhold, at selskabets aktiviteter udøves på en anden postadresse end postadressen for bopælen, kunne efter oplysningerne om beliggenheden ikke føre til, at arbejdspladsen ikke var sammenfaldende med bopælen, idet der var tale om en samlet ejendom.

Tilsvarende er det derfor Skattestyrelsens opfattelse, at hvert enkelt byggeprojekt må vurderes i relation til, om der er tale om en samlet entreprise, dvs. arbejde, der udføres som led i en samlet opgave/projekt eller om der er tale om helt selvstændige opgaver/projekter på et større område, herunder med hver sin adresse/ hvert sit matrikelnummer.

Som eksempel herpå kan nævnes, at der på et havneområde eller lufthavnsområde kan være tale om flere forskellige virksomheder/hvervgivere, der hver især entrerer med et og samme byggefirma, men hvor der helt klart er tale om selvstændige opgaver, fx at male hos den ene virksomhed og pålægge nyt tag hos en anden virksomhed på fx lufthavnsområdet.

Det fremgår af de faktiske oplysninger, at spørger er tilknyttet et byggeprojekt på området Y, der omfatter et større område, hvor der arbejdes på flere forskellige adresser med hvert sit matrikelnummer.

Spørgsmålet er derfor, hvorvidt dette område skal anses som ét og samme arbejdssted eller flere forskellige arbejdssteder i relation til 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B, således at spørger ikke bliver omfattet af godtgørelsesbegrænsningen i bestemmelsen, hvis der køres mellem sædvanlig bopæl og de forskellige arbejdssteder inden for området i mere end 60 dage i en sammenhængende periode på 12 måneder.

Som Skattestyrelsen opfatter den beskrevne arbejdssituation, er der tale om ét samlet byggeprojekt, der strækker sig over et større område, der omfatter flere adresser med hver sit matrikelnummer.

På baggrund af ovenstående er det derfor Skattestyrelsens opfattelse, at spørgers arbejde på byggeprojektet på området Y, må anses at blive udført på et område, og som led i et samlet byggeprojekt og dermed også på én og samme arbejdsplads i relation til befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdspladsen, herunder 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B.

Det er derfor også Skattestyrelsens opfattelse, at et byggeprojekt som det beskrevne ikke kan udgøre flere særskilte arbejdssteder i relation til 60-dages reglen, selvom der er flere særskilte matrikelnumre, der hver især udgør en selvstændig adresse.

Spørger vil dermed blive omfattet af begrænsningsreglen for udbetaling af godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel i mere end 60 dage ved kørsel til området, hvor byggeprojektet pågår, jf. ligningslovens § 9 B.

Til spørgers høringssvar skal Skattestyrelsen bemærke at:

Det er i høringssvaret indledningsvist anført, at det tilsynsarbejde spørger, udfører i forbindelse med byggeriet ikke indgår i det kontraktlige forhold med hovedentreprisen. Det fremgår imidlertid af de faktiske oplysninger, at der efterfølgende er indgået en aftale om dette arbejde, da den tidligere kontraktspart alligevel ikke havde ressourcer til arbejdet.

Det fremgår videre af de faktiske forhold, at spørger i forbindelse med selve byggeriet (Skattestyrelsens fremhævning) udfører tilsyn med de omkringliggende veje, da dette "er nødvendigt, da dårligt vedligeholdte veje vil medføre, at al tung trafik til byggepladsen vil skulle ledes ind gennem område Y".

Den omstændighed, at der først efterfølgende er indgået kontrakt om tilsynsarbejdet på de omkringliggende veje med kontraktsparten, gør efter Skattestyrelens opfattelse ingen forskel på, at der er tale om et og samme byggeprojekt. Hvis der ikke var et byggeprojekt på området Y, ville der heller ikke være brug for tilsyn med de omkringliggende veje.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke ved en opdeling af kontrakter på de forskellige opgaver dermed bliver tale om flere forskellige arbejdssteder, når arbejdsopgaverne er afhængige af hinanden, og for samme hvervgiver.

For så vidt angår arbejdet på Y7, er det på baggrund af de nye oplysninger Skattestyrelens opfattelse, at der her er tale om et selvstændigt arbejdssted. Der er henset til, at der er tale om en selvstændig opgave, hvor overskudsjord bruges i en anden sammenhæng end i forbindelse med byggeprojektet. Byggeprojektet på Y-området og opgaven med overskudsjord til brug i anden sammenhæng må således anses at være to forskellige arbejdsopgaver.

For så vidt angår selve byggeprojektet på område Y har Skattestyrelsen ved opslag på Krak fundet, at afstandene mellem Y2 til Y3 og Y4, og afstanden til Y6, alle udgør mellem 2 og 5 km. For disse adressers vedkommende synes afstanden netop begrundet i, at der skal køres rundt om det store område, som udgør området Y. Uagtet at alle de nævnte adresser rundt om området Y er selvstændige veje, der umiddelbart ikke er en del af selve området Y, er det alligevel de veje, der kan/skal benyttes for at komme ind på området Y og derfor skal holdes i en stand, der gør at arbejdet med byggeprojektet kan foretages, hvorved hele området skal ses samlet.

Derudover er det spørgers opfattelse, at der ikke skal foretages en vurdering af det enkelte arbejdes karakter. Det er hertil Skattestyrelsens opfattelse, at både bestemmelsen om godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel, jf. ligningslovens § 9 B, og befordringsfradrag i medfør af ligningslovens § 9 C, begge indeholder et krav til, hvornår der er tale om en arbejdsplads, jf. hertil Den juridiske vejledning, afsnit C.A.4.3.3.1.2, som også nævnt indledningsvist i Skattestyrelens indstilling til svar på spørgsmålet, og heri anføres det, at:

"Som udgangspunkt er en arbejdsplads i forhold til LL § 9 B og LL § 9 C et sted, hvor der erhverves en indtægt. Alle former for arbejdspladser, der ikke også er den skattepligtiges bopæl, er omfattet. Ud over almindelige faste arbejdspladser omfatter begrebet også arbejdspladser, hvor der foregår fx kundebesøg, konferencer eller afhentning af post eller materialer.

Det skal således være tale om et konkret arbejdsmæssigt formål for tilstedeværelsen på en given arbejdsplads, for at der kan være tale om en arbejdsplads i relation til ligningslovens §§ 9 C og 9 B."

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at det arbejdsmæssige formål således skal vurderes for hvert enkelt arbejdssted, da det indgår i betingelserne for udbetaling af godtgørelse for erhvervsmæssig befordring.

Spørger anfører tillige, at Skatteministerens svar på spørgsmål 122, viser, "at det er helt reelt at tilrettelægge sit arbejde, så man ikke kommer i karambolage med 60-dages reglen".

Skattestyrelsen er ikke uenig heri, men mener ikke at spørgsmålet om tilrettelæggelsen af arbejdet indgår i de stillede spørgsmål, men derimod hvorvidt der er tale om én eller flere arbejdspladser.

Spørger anfører videre, at Skattestyrelsen skal iagttage proportionalitetsprincippet, således at Skattestyrelsen skal træffe den mindst bebyrdende afgørelsen for en skatteyder.

Skattestyrelsen er helt enig i dette princip, men det ændrer ikke på den omstændighed, at Skattestyrelsen kun kan træffe afgørelser indenfor gældende lovgivning, hvilket der efter Skattestyrelsen opfattelse er tale om i nærværende sag. Skattestyrelsen forholder sig ud fra gældende lovgivning og praksis til, hvorvidt der er tale om én eller flere arbejdspladser i den konkrete situation.

Skattestyrelsen fastholder dermed sin indstilling og begrundelse.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej, se dog begrundelse".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at når der på vej til en af adresserne i byggeprojektet købes materialer hos et byggemarked eller anden leverandør til brug for byggeprojekter, så er der tale om et arbejdssted i relation til 60-dages reglen.

Begrundelse

Som anført i begrundelsen til spørgsmål 1, omfatter arbejdspladsbegrebet også arbejdspladser, hvor der foregår fx kundebesøg, konferencer eller afhentning af post eller materialer. Der skal være tale om et konkret arbejdsmæssigt formål for tilstedeværelsen på en given arbejdsplads, for at der kan være tale om en arbejdsplads i relation til ligningslovens § 9 B.

Det er oplyst, at spørgers afhentning af materialer mv. hos leverandører er nødvendige for arbejdet på byggeprojekterne. Skattestyrelsen forudsætter derved også, at spørger modtager løn for kørslen ved udførelsen af disse opgaver.

På den baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at afhentning af materialer hos leverandører på vej til en af arbejdsopgaverne i byggeprojektet må anses at udgøre et arbejdssted for spørger i relation til 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B, jf. i øvrigt besvarelsen af spørgsmål 1.

Kørsel direkte fra en af arbejdsopgaverne i byggeprojektet og til afhentningsstedet for køb af materialer og retur er kørsel mellem arbejdspladser og dermed ikke omfattet af 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller derfor, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at når der på vej til en af adresserne i byggeprojektet købes mødeforplejning til medarbejderne og underentreprenører mv. tilknyttet byggeprojektet, så er der tale om et arbejdssted i relation til overholdelse af 60-dages reglen?

Begrundelse

Som anført i begrundelsen til spørgsmål 1, omfatter arbejdspladsbegrebet ikke kun faste arbejdspladser, men også arbejdspladser, hvor der foregår fx kundebesøg, konferencer eller afhentning af post eller materialer. Der skal være tale om et konkret arbejdsmæssigt formål for tilstedeværelsen på en given arbejdsplads, for at der kan være tale om en arbejdsplads i relation til ligningslovens § 9 B.

Som beskrevet under de faktiske forhold, indkøber spørger mødeforplejning til medarbejdere og underentreprenører mv., der er tilknyttet byggeprojektet, på vej til en af adresserne i byggeprojektet.

Skattestyrelsens lægger til grund, at de omhandlede møder har et arbejdsmæssigt formål, og at spørger modtager løn for den arbejdstid, der bruges hertil, og er derfor af den opfattelse, at afhentning af forplejning hertil på vej til en af arbejdsopgaverne i byggeprojektet, må anses at udgøre et arbejdssted for spørger i relation til 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B, jf. i øvrigt besvarelsen af spørgsmål 1.

Kørsel direkte fra seneste arbejdsopgave i byggeprojektet og til afhentningsstedet for forplejning er kørsel mellem arbejdspladser og dermed ikke omfattet af 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at når der tankes, besøges vaskehal eller værksted på vej til et af arbejdsstederne eller på vej hjem, vil disse udgøre et arbejdssted i relation til overholdelse af 60-dages reglen.

Begrundelse

Som anført i begrundelsen til spørgsmål 1, omfatter arbejdspladsbegrebet også arbejdspladser, hvor der foregår fx kundebesøg, konferencer eller afhentning af post eller materialer. Der skal være tale om et konkret arbejdsmæssigt formål for tilstedeværelsen på en given arbejdsplads, for at der kan være tale om en arbejdsplads i relation til ligningslovens § 9 B.

Spørger anfører under de faktiske forhold, at det er nødvendigt at tanke, at vaske bil og foretage værkstedsbesøg i løbet af arbejdsdagen, og at spørger arbejder via sin telefon under disse besøg.

I SKM2016.239.SR fandt Skatterådet, at parkeringspladser, hvor en tjenestebil blev afhentet/stillet ikke kunne anses for en arbejdsplads for spørgeren i relation til ligningslovens § 9 B. Der var derfor ikke tale om kørsel mellem arbejdspladser, når spørger kørte mellem arbejdsplads og parkeringsplads. Det forhold at en del af spørgers administrative arbejde blev udført i tjenestebilen medførte ikke, at bilen kunne anses for en arbejdsplads.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at tilsvarende gælder for værkstedsbesøg, bilvask samt tankning, uanset at der arbejdes via en telefon under disse besøg, da kørslen til disse steder ikke i sig selv kan anses for et arbejde udført for arbejdsgiveren. Kørslen hertil kan således ikke anses for kørsel til en arbejdsplads i relation til 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B

I høringssvaret oplyses det, at de opkald, der besvares både i bilen, på værkstedet og i tilknytning til/under tankning mv. langt fra er af administrativ karakter, som der efter spørgers opfattelse er tale om i afgørelse SKM2016.239.SR.

Spørger koordinerer således de enkelte håndværkeres arbejde, foretager indkaldelse af ekstra mandskab til afdækning i forbindelse med vandskade etc., besvarelse af byggetekniske forespørgsler, afholder telefonmøder med bygherrer. På værkstedet og i tilknytning til tankning besvares tillige SMS eller mails, som ikke kan besvares under kørslen. De mails, opkald og SMS, der besvares, er alle af samme karakter uanset, om spørger befinder sig fysisk i skurbyen, på arbejdsgivers kontor i G1 eller er i bilen/på værksted med bilen eller lignende.

Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at det ikke har betydning, hvorvidt der er tale om administrativt arbejde eller ikke administrativt arbejde, men derimod om det pågældende sted kan anses for et arbejdssted, hvor placeringen er nødvendiggjort af arbejdsopgaverne, hvilket der ikke er tale om her, jf. det herom anførte i ovenfor nævnte afgørelse.

Skattestyrelsen fastholder dermed sin indstilling og begrundelse.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Nej".

Spørgsmål 5

Hvis spørgsmål 4 besvares benægtende, ønskes det bekræftet, at hvis der købes arbejdsgiverbetalt forplejning i forbindelse med tankning, vil tankstationen udgøre et arbejdssted i relation til overholdelse af 60-dages reglen?

Begrundelse

Som anført i begrundelsen til spørgsmål 1, omfatter arbejdspladsbegrebet også arbejdspladser, hvor der foregår fx kundebesøg, konferencer eller afhentning af post eller materialer. Der skal være tale om et konkret arbejdsmæssigt formål for tilstedeværelsen på en given arbejdsplads, for at der kan være tale om en arbejdsplads i relation til ligningslovens § 9 B.

Som beskrevet under de faktiske forhold indkøber spørger mødeforplejning til medarbejdere og underentreprenører tilknyttet byggeprojektet, og sådan forplejning vil også kunne købes på tankstationer.

Skattestyrelsen lægger til grund, at de omhandlede møder har et konkret arbejdsmæssigt formål, og at spørger også modtager løn for den medgåede tid til køb af forplejning til sådanne møder og er derfor af den opfattelse, at indkøb af forplejning på tankstationer må anses at udgøre et arbejdssted for spørger i relation til 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B, jf. i øvrigt besvarelsen af spørgsmål 1, 2 og 3.

Kørsel direkte fra en af arbejdsopgaverne i byggeprojektet og til afhentningsstedet for forplejning på tankstationer og retur er kørsel mellem arbejdspladser og dermed ikke omfattet af 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Ja, se dog begrundelse".

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at i det omfang spørger deltager i middage mv. med underleverandører, finansieret af disse, så vil restauranten/stedet for forplejningen udgøre et arbejdssted i relation til overholdelse af 60-dages reglen.

Begrundelse

Som anført i begrundelsen til spørgsmål 1, omfatter arbejdspladsbegrebet også arbejdspladser, hvor der foregår fx kundebesøg, konferencer eller afhentning af post eller materialer. Der skal være tale om et konkret arbejdsmæssigt formål for tilstedeværelsen på en given arbejdsplads, for at der kan være tale om en arbejdsplads i relation til ligningslovens § 9 B.

Som oplyst under de faktiske forhold, deltager spørger i middage med underleverandører tilknyttet byggeprojektet.

Under forudsætning af, at deltagelse i middagene med underleverandørerne har et konkret arbejdsmæssigt formål, og at spørger modtager løn for at deltage, er det Skattestyrelsens opfattelse, at stedet, hvor middagene afholdes, kan anses for en arbejdsplads for spørger i relation til 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B. Skattestyrelsen forudsætter herved, at arbejdsgiver har pålagt spørger at deltage i sådanne middage.

Kørsel direkte fra seneste arbejdsopgave i byggeprojektet og til restauranten/stedet for forplejningen er kørsel mellem arbejdspladser og dermed ikke omfattet af 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B.

Hvis kørslen derimod sker direkte til og fra sædvanlig bopæl og til restauranten/stedet for forplejningen, vil kørslen være omfattet af 60-dages reglen for begrænsning af udbetaling af godtgørelse efter ligningslovens § 9 B.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Ja, se dog begrundelse".

Spørgsmål 7

Det ønskes bekræftet, at spørger indenfor rammerne af virksomhedens personalepolitik kan invitere de enkelte medarbejdere ud fx i forbindelse med målopfyldelse eller ved særlige spidsbelastninger, herunder ved teambuilding-arrangementer, og at et givent spisested udgør et arbejdssted i relation til overholdelse af 60-dages reglen.

Begrundelse

Som anført i begrundelsen til spørgsmål 1, omfatter arbejdspladsbegrebet også arbejdspladser, hvor der foregår fx kundebesøg, konferencer eller afhentning af post eller materialer. Der skal være tale om et konkret arbejdsmæssigt formål for tilstedeværelsen på en given arbejdsplads, for at der kan være tale om en arbejdsplads i relation til ligningslovens § 9 B.

Under forudsætning af, at deltagelse i sådanne middage er arbejdsmæssigt begrundet, fx ved teambuilding, og at spørger modtager løn herfor, er det Skattestyrelsens opfattelse, at det givne steder, hvor arrangementerne foregår, kan anses for en arbejdsplads i relation til 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B.

Kørsel direkte fra seneste arbejdsopgave i byggeprojektet og til mødestedet er kørsel mellem arbejdspladser og dermed ikke omfattet af 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B.

Hvis kørslen derimod sker direkte til og/eller fra sædvanlig bopæl og til det givne mødested, vil kørslen være omfattet af 60-dages reglen for begrænsning af udbetaling af godtgørelse efter ligningslovens § 9 B.

Er der derimod tale om rene sociale middage, er det Skattestyrelsens opfattelse, at kørsel til og fra sådanne mødesteder ikke er erhvervsmæssigt begrundet og dermed af ren privat karakter, hvorved de givne steder ikke kan anses for en arbejdsplads i relation til 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 7 besvares med "Ja, se dog begrundelse".

Spørgsmål 8

Det ønskes bekræftet, at kørsel til besigtigelse af materialer mv. direkte hos producenten udgør et arbejdssted i relation til 60-dages reglen?

Begrundelse

Som anført i begrundelsen til spørgsmål 1, omfatter arbejdspladsbegrebet også arbejdspladser, hvor der foregår fx kundebesøg, konferencer eller afhentning af post eller materialer.

Der skal være tale om et konkret arbejdsmæssigt formål for tilstedeværelsen på en given arbejdsplads, for at der kan være tale om en arbejdsplads i relation til ligningslovens § 9 B.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at hvis besigtigelse af materialer direkte hos producenten sker på foranledning af arbejdsgiver, og spørger modtager løn for disse opgaver, må sådanne besøg anses at udgøre et arbejdssted for spørger i relation til 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B, jf. i øvrigt besvarelsen af spørgsmål 2 og 3.

Kørsel direkte fra seneste arbejdsopgave i byggeprojektet og til producenten er kørsel mellem arbejdspladser og dermed ikke omfattet af 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B.

Hvis kørslen derimod sker direkte til og fra sædvanlig bopæl og til producenten, vil kørslen være omfattet af 60-dages reglen for begrænsning af udbetaling af godtgørelse efter ligningslovens § 9 B.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 8 besvares med "Ja, se dog begrundelse."

Spørgsmål 9

Det ønskes bekræftet, at i det omfang hotelovernatning er nødvendig i relation til byggeprojektet, da vil kørsel til hotellet udgøre et arbejdssted i relation til overholdelse af 60-dages reglen.

Begrundelse

Som anført i begrundelsen til spørgsmål 1, omfatter arbejdspladsbegrebet ikke kun faste arbejdspladser, men også arbejdspladser, hvor der foregår fx kundebesøg, konferencer eller afhentning af post eller materialer.

Der skal være tale om et konkret arbejdsmæssigt formål for tilstedeværelsen på en given arbejdsplads, for at der kan være tale om en arbejdsplads i relation til ligningslovens § 9 B.

Som også anført af spørger, er det i cirkulære til ligningsloven nr. 72 af 17. april 1996, pkt. 17.2.1.2, anført, at

"Betinger arbejdet, at den skattepligtige overnatter uden for bopælen, f.eks. på et hotel, anses befordring til hotellet som en del af befordringen til arbejdspladsen. Får hotellet karakter af et midlertidigt opholdssted på grund af flere overnatningen, omfattes kørsel mellem hotellet og arbejdspladsen af 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B".

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at kørslen fra sædvanlig bopæl til hotellet og videre til et arbejdssted i byggeprojektet vil være omfattet af 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B, således at der alene kan ydes kørselsgodtgørelse for de første 60 dage inden for en 12 måneders periode.

Hvis der overnattes flere gange på hotellet og der de næste dage køres fra hotellet til arbejdsstederne i byggeprojektet, træder hotellet i stedet for den sædvanlige bopæl og disse kørsler skal dermed også indgå ved optælling af de 60 dage, jf. ligningslovens § 9 B.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 9 besvares med "Ja".

Spørgsmål 10

Det ønskes bekræftet, at spørger på grundlag af det beskrevne kørselsmønster er omfattet af formodningsreglen i ligningslovens § 9 B, stk. 3, hvorved arbejdsgiver ikke skal kontrollere for overholdelse af 60-dages reglen.

Begrundelse

Hvis en lønmodtager har et kørselsmønster med befordring til så mange forskellige arbejdspladser, at det ikke er sandsynligt, at han eller hun kører mellem sin sædvanlige bopæl og én af sine arbejdspladser i mere end 60 dage inden for de forudgående 12 måneder, gælder der efterligningslovens § 9 B, stk. 3, en formodning for, at lønmodtagerens befordring er erhvervsmæssig. Bestemmelsen er indført for at lette hverdagen for personer, som har mange forskellige arbejdspladser, jf. Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.A.4.3.3.3.2.

Formodningsreglen gælder for skattepligtige, der har et kørselsmønster, der indebærer befordring til mange forskellige arbejdspladser, og hvor det er usandsynligt, at der mellem hjemmet og den enkelte arbejdsplads køres mere end 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder, jf. Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.A.4.3.3.3.2.

I bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, § 2, om godtgørelse for erhvervsmæssig befordring er det anført at:

"Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren/hvervgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil eller på lønmodtagerens egen motorcykel. Erhvervsmæssige befordringsudgifter kan ikke dækkes ved udlæg efter regning. Fast månedlig eller årlig befordringsgodtgørelse er aldrig skattefri, men medregnes ved indkomstopgørelsen. Der kan udbetales forskud på skattefri befordringsgodtgørelse med acontobeløb for hver enkelt kørsel eller med ugentlige eller månedlige acontobeløb. Forskuddet skal være afpasset modtagerens forventede erhvervsmæssige kørsel.

Stk. 2. Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde:

1) Modtagerens navn, adresse og CPR-nummer.

2) Kørslens erhvervsmæssige formål.

3) Dato for kørslen.

4) Kørslens mål med eventuelle delmål.

5) Angivelse af antal kørte kilometer.

6) De anvendte satser.

7) Beregning af befordringsgodtgørelsen."

Som anført i stk. 2, er det en forudsætning for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, at arbejdsgiver/hvervgiver fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil. Det betyder, at arbejdsgiver skal påse, om kørslen berettiger til godtgørelse, og dermed alene udbetale godtgørelse for den godtgørelsesberettigede kørsel, dvs. godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel i højst 60 dage mellem sædvanlig bopæl og et givent arbejdssted.

For kørsel mellem arbejdspladser/arbejdssteder kan der dog altid udbetales godtgørelse, således at kørsel direkte fra seneste arbejdsopgave i byggeprojektet og til et af de andre arbejdssteder udenfor området er kørsel mellem arbejdspladser og dermed ikke omfattet af 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B.

Hvis kørslen derimod sker direkte til og fra sædvanlig bopæl og til et af de andre arbejdssteder udenfor området Y, vil kørslen være omfattet af 60-dages reglen for begrænsning af udbetaling af godtgørelse efter ligningslovens § 9 B.

I afgørelse fra Skatterådet, SKM2011.397.SR, blev det bekræftet, at en medarbejder med meget varierende omfang på alle virksomhedens forretningssteder er omfattet af formodningsreglen i ligningslovens § 9 B, stk. 3. Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at de faktiske forhold i denne sag ikke er sammenlignelig med forholdene i nærværende sag, da medarbejderen i nævnte afgørelse havde fået stillet en gulpladebil til rådighed for erhvervsmæssig kørsel i modsætning til nærværende sag, hvor der er tale om anvendelse af egen bil mod skattefri befordringsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel.

Da arbejdsgiver således skal påse, at godtgørelsen udbetales efter reglerne i ovennævnte bekendtgørelse, skal arbejdsgiver dermed også påse, at 60-dages reglen overholdes. Formodningsreglen i ligningslovens § 9 B, stk. 3, får dermed ingen betydning i nærværende sag.

I høringssvaret er det anført, at det er spørgers opfattelse, at det forhold, at arbejdsgiver skal føre tilsyn med de betingelser, der fremgår af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, § 2, ikke kan medføre, at man ikke kan omfattes af formodningsreglen i ligningslovens § 9 B.

Ligningslovens § 9 B, stk. 3, betyder i den situation blot, at arbejdsgiver ikke skal påse, at 60-dages reglen er opfyldt, når der foretages kontrol af de øvrige forhold i Bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 § 2.

Spørger fører som tidligere fremført elektronisk kørebog med angivelse af GPS-koordinator for start og stop. Det arbejde, der er udført ved stop, anføres også i kørebogen.

Det er spørgers opfattelse, at spørgsmål 10 kan besvares bekræftende.

Til spørgers høringssvar skal Skattestyrelsen bemærke at:

Det fremgår af Den juridiske vejledning, at " Hvis en lønmodtager har et kørselsmønster med befordring til så mange forskellige arbejdspladser, at det ikke er sandsynligt, at han eller hun kører mellem sin sædvanlige bopæl og én af sine arbejdspladser i mere end 60 dage inden for de forudgående 12 måneder, gælder der efter LL § 9 B, stk. 3, en formodning for, at lønmodtagerens befordring er erhvervsmæssig. Bestemmelsen er indført for at lette hverdagen for personer, som har mange forskellige arbejdspladser.

Formodningsreglen gælder for skattepligtige, der har et kørselsmønster, der indebærer befordring til mange forskellige arbejdspladser, og hvor det er usandsynligt, at der mellem hjemmet og den enkelte arbejdsplads køres mere end 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder".

Hvad der følger af formodningsreglen i ligningslovens § 9 B, stk. 3, omhandler efter Skattestyrelsens opfattelse alene, hvornår kørslen formodes at være erhvervsmæssig, og ikke arbejdsgivers kontrolforpligtelse.

Det fremgår videre af nævnte afsnit, at "Arbejdsgiveren eller hvervgiveren har pligt til at kontrollere, at alle betingelser, for at udbetalingen kan ske skattefrit, er opfyldt". Reglerne svarer til de regler, der gælder for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelser. Se også BEK nr. 173 af 13. marts 2000, § 2.

Så uanset formodningsreglen i ligningslovens § 9 B, stk. 3, skal en arbejdsgiver således påse, om betingelserne for udbetaling af skattefri godtgørelse er opfyldt.

Derudover fremgår det i øvrigt af de almindelige bemærkninger i LFF nr. 22 af 10. august 2008, om smidiggørelse af 60-dages reglen, at:

"I nogle situationer kan den ansatte have så mange forskellige arbejdspladser, at det er meget byrdefuldt for vedkommende at påse, at 60-dages reglen overholdes, og uden betydning, da vedkommende højst sandsynligt aldrig vil køre til blot ét af arbejdsstederne i mere end 60 dage inden for de forudgående 24 måneder. I disse situationer er det ikke hensigtsmæssigt, at vedkommende skal bruge tid på at holde skarpt øje med sit kørselsmønster. Det foreslås derfor, at der i disse situationer, hvor den skattepligtige har et særligt kørselsmønster, gælder en formodning for, at kørslen er i overensstemmelse med 60-dages reglen, og at bilen ikke er stillet til rådighed for privat anvendelse, selv om bilen står på den skattepligtiges bopæl."

Det fremgår videre i bemærkningernes pkt. 3.1. om smidiggørelse af 60-dages reglen, at:

"Som dokumentation for, at der kun køres erhvervsmæssigt, eller for hvor stor en del af kørslen, der er erhvervsmæssig, vil et kørselsregnskab i praksis være mest hensigtsmæssigt. I visse tilfælde, hvor en ansat har fået en bil stillet til rådighed af arbejdsgiveren, og hvor den ansatte har flere forskellige arbejdssteder, kan det imidlertid være yderst besværligt at dokumentere og håndtere, at der ikke køres mere end 60 arbejdsdage til det enkelte arbejdssted.

F.eks. vil kørselsmønsteret for en sælger, der hver dag opsøger kunder ofte være af en sådan karakter, at det ikke vil komme i karambolage med 60-dages reglen.

Det er administrativt besværligt for skattepligtige med visse kørselsmønstre at skulle holde øje med, om der køres mere end 60 arbejdsdage mellem hjemmet og det enkelte arbejdssted".

Af høringssvar til Skatterevisorforeningen i forbindelse med lovforslaget, er det anført, at:

"Skatteministeriet skal hertil først bemærke, at formodningsreglen ikke ændrer på beskatningen af fri bil. Hvis SKAT f.eks. kontrollerer en skattepligtig, der er lagermedarbejder, og som hver dag møder på det samme arbejdssted, vil kørslen åbenlyst falde udenfor 60-dages reglen, og den skattepligtige vil ikke være omfattet af formodningsreglen. Det vil i en sådan situation således ikke give mening fremadrettet at pålægge den skattepligtige at føre kørselsregnskab, selv om skatteyderen mener, vedkommende er omfattet af formodningsreglen. Kørslen er privat, og kører den skattepligtige i arbejdsgiverens bil, skal der ske beskatning af fri bil - også bagudrettet. Man kan ikke undgå beskatning blot ved at oplyse, man formodede, man var omfattet af formodningsreglen. Der er således indbygget en automatisk værnsregel i selve bestemmelsen"

Ved indførelse af formodningsreglen i ligningslovens § 9 B, stk. 3, er bestemmelsen således indført med henblik på en lempelse for personer, der får stillet bil til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, og dermed for personer, der har et kørselsmønster, der bevirker, at deres kørsel hele tiden er erhvervsmæssig, således at 60-dages reglen ikke overskrides.

Skattestyrelsen fastholder dermed sin indstilling og begrundelse.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 10 besvares med "Nej".

Spørgsmål 11

Det ønskes bekræftet, at det er uden skattemæssige konsekvenser for spørger, at arbejdsgiver refunderer bilvask efter regning som følge af den øgede tilsmudsning af spørgers bil, som kørsel i området omkring byggeriet forårsager.

Begrundelse

Som anført i Den juridiske vejledning, afsnit C.A.3.1.5, gælder der generelt for udlæg efter regning, at en arbejdsgiver skattefrit kan dække udgifter, som en lønmodtager har haft ved at lægge ud for arbejdsgiveren.

Det fremgår desuden, at det er en forudsætning, at der er tale om udgifter, som ville være fradragsberettigede for lønmodtageren, hvis han eller hun selv skulle afholde udgifterne.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at udgifter til bilvask må anses for private udgifter, der ikke er nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. betingelserne herom i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 10, kan godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel udbetales i medfør af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000.

Størrelsen af godtgørelsen fastsættes imidlertid hvert år i Skatterådets bekendtgørelse, senest bekendtgørelse om satserne for 2021, jf. BEK nr. 1720 at 17/11/2020.

Det fremgår dog videre af bilag 1 til nævnte bekendtgørelse, at der i satserne er taget højde for udgifter til bilvask.

Det betyder, at når arbejdsgiver udbetaler kørselsgodtgørelse for den erhvervsmæssige befordring, er bilvask allerede dækket af den skattefrie godtgørelse, hvorfor arbejdsgiver betaling af bilvasken anses skattepligtigt, som yderligere løn.

Som det fremgår af spørgers høringssvar, er det spørgers opfattelse, at tilsmudsning af bil som i spørgers situation ligger ud over, hvad der er sædvanligt i forhold til det, Skatterådets satser indeholder for så vidt angår bilvask.

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1720 af 17/11/2020, at i beregningsgrundlaget for Skatterådets satser indgår også ekstraordinære udgifter til vask mv. fordi bilen kører relativt mange kilometer pr. år.

For spørger er behovet for bilvask væsentligt større, end hvad der kan begrundes i, at bilen kører relativt mange km. pr. år, idet vejtilsyn og tilsyn med jorddepot mv. medfører kørsel på grusveje og offroad, hvorved bilen tilsmudses ekstra ordinært yderligere.

Der kan yderligere henvises til de medsendte billeder i det bindende svar.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at spørgers høringssvar ikke giver anledning til ændring af Skattestyrelens indstilling og begrundelse.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller derfor, at spørgsmål 11 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Lovgrundlag

Ligningslovens § 9 B:

Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst:

a) Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder,

b) befordring mellem arbejdspladser og

c) befordring inden for samme arbejdsplads.

Stk. 2. Når der er forløbet 60 på hinanden følgende arbejdsdage, siden den pågældende sidst har været på en arbejdsplads som nævnt i stk. 1, litra a, påbegyndes en ny 60-dages-periode.

Stk. 3. Har den skattepligtige et kørselsmønster, der indebærer befordring til så mange forskellige arbejdspladser, at det ikke er sandsynligt, at der køres mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i mere end 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder, anses befordringen for erhvervsmæssig, jf. stk. 1. Told- og skatteforvaltningen kan dog give den skattepligtige skriftligt pålæg om med fremadrettet virkning i indtil 12 måneder ved kørselsregnskab at dokumentere, at der er tale om erhvervsmæssig befordring som nævnt i stk. 1.

Stk. 4. Befordringsgodtgørelse medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet. Udbetaler arbejdsgiveren ikke hel eller delvis skattefri godtgørelse, kan fradrag for befordring foretages efter § 9 C. Uanset 2. pkt. kan lønmodtagere fradrage befordringsudgifter som nævnt i stk. 1, hvis de i forbindelse med kundeopsøgende aktiviteter afholder udgifter til befordring, der vedrører flere arbejdsgivere på én gang. Fradrag efter 3. pkt. er betinget af, at eventuelle befordringsgodtgørelser efter 1. pkt. medregnes ved indkomstopgørelsen.

(…)

Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, pkt. 17.2.1.2:

"Betinger arbejdet, at den skattepligtige overnatter uden for bopælen, f.eks. på et hotel, anses befordring til hotellet som en del af befordringen til arbejdspladsen. Får hotellet karakter af et midlertidigt opholdssted på grund af flere overnatningen, omfattes kørsel mellem hotellet og arbejdspladsen af 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B".

Bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, om godtgørelse for erhvervsmæssig befordring:

§ 2. Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren/hvervgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil eller på lønmodtagerens egen motorcykel. Erhvervsmæssige befordringsudgifter kan ikke dækkes ved udlæg efter regning. Fast månedlig eller årlig befordringsgodtgørelse er aldrig skattefri, men medregnes ved indkomstopgørelsen. Der kan udbetales forskud på skattefri befordringsgodtgørelse med acontobeløb for hver enkelt kørsel eller med ugentlige eller månedlige acontobeløb. Forskuddet skal være afpasset modtagerens forventede erhvervsmæssige kørsel.

Stk. 2. Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde:

1) Modtagerens navn, adresse og CPR-nummer.

2) Kørslens erhvervsmæssige formål.

3) Dato for kørslen.

4) Kørslens mål med eventuelle delmål.

5) Angivelse af antal kørte kilometer.

6) De anvendte satser.

7) Beregning af befordringsgodtgørelsen.

Bekendtgørelse om Skatterådets satser for 2021 vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads og udbetaling af skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig befordring nr. 1720 at 17/11/2020, bilag 1:

(…)

(…)

Praksis

Den juridiske vejledning, afsnit C.A. afsnit C.A.4.3.3.1.2.:

"Som udgangspunkt er en arbejdsplads i forhold til LL § 9 B og LL § 9 C et sted, hvor der erhverves en indtægt. Alle former for arbejdspladser, der ikke også er den skattepligtiges bopæl, er omfattet. Ud over almindelige faste arbejdspladser omfatter begrebet også arbejdspladser, hvor der foregår fx kundebesøg, konferencer eller afhentning af post eller materialer.

(…)

Betinger arbejdet, at den skattepligtige overnatter uden for bopælen, fx på et hotel, anses befordring til hotellet som en del af befordringen til arbejdspladsen. Får hotellet karakter af et midlertidigt opholdssted på grund af flere overnatninger, omfattes kørsel mellem hotellet og arbejdspladsen af 60-dages-reglen i LL § 9 B, jf. afsnit C.A.4.3.3.3.1.

(…)

I relation til befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads anses et område som en arbejdsplads. Det gælder fx skove og lufthavnsområder.

Den juridiske vejledning, afsnit C.A.4.3.3.3.2:

Overstiger antallet af arbejdsdage på samme sted 60 dage, anses arbejdspladsen for fast, og befordringen er dermed privat. En skatteyder, der fx arbejder på samme arbejdsplads i 62 dage, er ikke berettiget til skattefri kørselsgodtgørelse for de sidste to dage, fordi kørsel til arbejdspladsen udover 60 dage ikke anses for erhvervsmæssig.

Den juridiske vejledning, afsnit C.C.1.2.1

Som lønmodtager anses den, der modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold. En lønmodtager er desuden kendetegnet ved at udføre arbejde efter arbejdsgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko.

SKM2016.239.SR

Parkeringspladser, hvor en tjenestebil blev afhentet/stillet blev ikke anset for arbejdsplads for spørgeren i relation til ligningslovens § 9 B. Der var derfor ikke tale om kørsel mellem arbejdspladser, når spørger kørte mellem arbejdsplads og parkeringsplads. Det forhold at en del af spørgers administrative arbejde blev udført i tjenestebilen medførte ikke, at bilen kunne anses for en arbejdsplads.

SKM2011.502.BR

I indkomstårene 2000-2003 havde sagsøgeren fået udbetalt rejse- og befordringsgodtgørelse fra sit selskab. For så vidt angår indkomståret 2000 fandt retten, at sagsøgeren med rette var blevet beskattet af disse godtgørelser, idet sagsøgeren, henset til at han ikke modtog løn fra selskabet i det pågældende år, ikke opfyldte betingelserne for at modtage de udbetalte godtgørelser skattefrit. Med samme begrundelse fandt retten, at sagsøgeren heller ikke var berettiget til et ligningsmæssigt fradrag for de afholdte befordringsudgifter.

SKM2011.397.SR

Skatterådet bekræfter, at en medarbejder på en virksomhed er omfattet af formodningsreglen i ligningslovens § 9 B, stk. 3, med den virkning af han ikke skal føre kørebog eller på anden måde kunne godtgørelse, at han overholder 60-dages reglen, medmindre SKAT pålægger det efter bestemmelsens sidste pkt.

SKM2001.427.VLR

Alene kørsel til et indtægtsgivende arbejdssted er omfattet af reglen. Til gengæld vil alle former for arbejdspladser, der ikke tillige er den skattepligtiges bopæl, være omfattet af reglerne.