Dokumentets metadata

Overdragelse af anparter til en almennyttig fond - værdiansættelse - omsættelighedsbegrænsning

Anpartshaverne i Spørger ønskede at gaveoverdrage deres anparter i selskabet til en nystiftet fond (H1), som skulle have et udelukkende almennyttigt formål (understøttelse af B Idrætscenter).

Anpartshaverkredsen i Spørger bestod af både A-, B- og C-anpartshavere.

Spørger ønskede for det første en bekræftelse på, at A-, B- og C-anpartshaverne kunne overdrage deres anparter i selskabet til den nye fond til en værdiansættelse svarende til de nominelle værdier, dvs. kurs pari/kurs 100.

Spørgsmålet kunne ikke bekræftes. Det var oplyst, at C-anparterne var frit omsættelige, medens A- og B-anparterne kun kunne overdrages med bestyrelsens samtykke. A- og B-anpartshaverne var desuden pligtige til at lade deres anparter indløse til kurs pari efter begæring af selskabet.

Skatterådet bekræftede, at omsættelighedsbegrænsningen kunne have indflydelse på værdien af A- og B-anparterne. Omsættelighedsbegrænsningerne vedrørende A- og B-anparterne og deres eventuelle indflydelse på værdien af A-og B-anparterne, havde imidlertid ikke afsmittende virkning på værdien af C-anparterne, da sidstnævnte var frit omsættelige. A-anparternes ret til forlods udlodning og dækning ved selskabets opløsning bevirkede heller ikke, at C-anparterne ikke havde haft forventning om at modtage udlodning, da der var rigeligt med værdier i selskabet.

Det var derfor Skatterådets opfattelse, at handelsværdien af C-anparterne skulle ansættes til C-anparternes andel af værdien af Spørger, der henset til de bogførte værdier i selskabet måtte anses for at være væsentligt højere end kurs pari. Spørgsmålet kunne derfor ikke bekræftes.

Spørger ønskede for det andet en bekræftelse på, at vedtægterne i den nye fond kunne anses for udelukkende almennyttig.

Støtte fra fonden kunne alene søges fra Den selvejende institution B Idrætscenter eller foreninger fra B Idrætscenters repræsentantskab. Det var Skatterådets opfattelse, at fondens midler ville komme en vis videre kreds til gode, selvom det kun var B Idrætscenter og de tilknyttede idrætsforeninger, der kunne søge støtte fra Fonden. En uddeling til fordel for B Idrætscenter kunne således anses for at komme alle brugere af idrætscenteret til gode. Spørgsmålet kunne derfor bekræftes

Spørger ønskede for det tredje en bekræftelse på, at der ikke ville ske udbyttebeskatning af de kapitalejere, der ejer deres anparter i Spørger via egne selskaber. Da aktierne i Spørger blev overdraget vederlagsfrit til fonden, kunne dette anses for at være et udslag af kapitalejernes ideelle interesse, og at kapitalejerne derfor havde modtaget et udbytte fra anpartshaverselskaberne, som var skattepligtig efter ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 6.

I henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4 skal værdien af en gave, ved en helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier m.v. i et selskab omfattet af ligningslovens § 16, stk. 2, nr. 6, dog ikke beskattes, hvis der inden overdragelsen er opnået tilladelse hertil fra Skatterådet. En sådan tilladelse behandles særskilt. Spørgsmålet blev derfor besvaret "Se indstilling og begrundelse".

Endelig ønskede spørger, hvis svaret på spørgsmål 1 var "ja", en bekræftelse på, at den tilførte grundkapital var skattefri for den nystiftede fond.

Da svaret på spørgsmål 1 var "nej", bortfaldt spørgsmål 4.

Spørgsmål

1. Er Skatterådet enig i, at anpartshaverkredsen i Spørger kan overdrage deres anpartsbesiddelser til en nystiftet fond til de nominelle værdier, dvs. kurs pari?
2. Er Skatterådet enig i, at udkast til vedtægterne i den nye fond kan anses for udelukkende almennyttig?
3. Er Skatterådet enig i, at der ikke vil ske udbyttebeskatning af de kapitalejere, der ejer deres anparter i Spørger via egne selskaber?
4. Hvis Skatterådet besvarer spørgsmål 1 med et "Ja", er Skatterådet enig i, at den tilførte grundkapital på X kr. er skattefri for fonden?

Svar

1. Nej
2. Ja
3. Se indstilling og begrundelse
4. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Ny lovgivning med virkning fra 1. januar 2021

Efter den hidtil gældende praksis kunne en virksomhedsejer lade sit holdingselskab overdrage et underliggende datterselskab til en fond skatte- og afgiftsfrit (holdingmodellen).

Den nye lov indebærer, at holdingmodellen bevares, dog med den betingelse, at Skatterådet skal tillade overdragelsen. Tillades overdragelsen ikke, vil overdragelsen blive anset som udbytte og være skattepligtig for hovedaktionæren.

Tilladelsen fra Skatterådet vil efter loven bero på en konkret vurdering foretaget i overensstemmelse med den hidtil gældende praksis, udmøntet ved afgørelser truffet af Højesteret, Skatterådet og Ligningsrådet (daværende).

Tilladelsen er derfor betinget af, at aktierne overdrages til en fond, som hovedsageligt har et almennyttigt eller almenvelgørende formål.

Sagsoplysninger

A ApS (Spørger) er stiftet med det formål at etablere overnatningsmuligheder til brug for B idrætscenters gæster. Overnatningsmulighederne har været af stor betydning for den udvikling, B idrætscenter har oplevet.

Samarbejdet har betydet, at Spørger har etableret to nye datterselskaber, C ApS og D ApS. Driften af selskaberne har gennem årene hvilet i sig selv med de indtægter, der er realiseret via drifts- og administrationsaftaler med B idrætscenter.

Bestyrelsen i B idrætscenter har imidlertid en bekymring for, at ejerkredsen i Spørger på længere sigt vil miste interessen og engagementet i B idrætscenter, hvilket vil være til ugunst for idrætscentret.

På denne baggrund ønsker bestyrelsen for B idrætscenter med henblik på at sikre den fremtidige fortsatte drift og udvikling af Spørger, at ejerkredsen i Spørger stifter en fond. Det er tanken, at fonden stiftes ved, at ejerkredsen indskyder deres kapitalandele, og fonden dermed bliver fremtidig ejer af Spørger.

A ApS (Spørger)

Moderselskabet A ApS' aktiviteter er ligeledes drift og udlejning af investeringsejendomme.

Selskabets anpartskapital er på X kr. og fordeler sig på A-, B- og C-anparter.

C-anparterne er frit omsættelige, medens A-anparten og B-anparterne kun kan omsættes med bestyrelsens samtykke.

A- og B-anpartshaverne er 10 år efter selskabets stiftelse pligtige til efter begæring af selskabet helt eller delvis at lade deres anparterne indløse til kurs pari, uanset værdiansættelse mod kontant betaling 14 dage efter meddelelsen om udnyttelse af indløsningsretten.

Ejerkredsens overdragelse til fonden

Ejerkredsen omkring Spørger består primært af selskabsaktionærer, herudover enkelte personlige anpartshavere samt enkelte foreninger.

Det er hensigten, at de nuværende kapitalejere indskyder deres ejerandele uden at modtage vederlag, dvs. som en gavedisposition til fonden. Gaveværdien af kapitalen vil udelukkende tilgå fondens grundkapital. Der bliver såedes efter fondslovgivningen tale om en erhvervsdrivende fond som følge af fondens ejerskab af anparterne i Spørger.

Værdiansættelse

Med henvisning til bestemmelsen i Spørgers vedtægter vil gaveoverdragelsen ske til samtlige anpartshaveres nominelle værdi (kurs pari),

Den nye fond

Af udkast til fondens vedtægter fremgår bl.a. følgende:

1. "Navn, hjemsted og stifter

1.1. Fondens navn er DEN ALMENNYTTIGE ERHVERVSDRIVENDE FOND H1

1.2. …

1.3. …

1.4. …

1.5. …

2. Formål

2.1. Fondens formål er, inden for de nedennævnte virkeområder, at eje, videreudvikle, udleje og i øvrigt drive ejendommene og øvrige aktiver i selskaberne A ApS og dette selskabs datterselskaber i form af C ApS, D ApS og eventuelle fremtidige øvrige datterselskaber.

2.2. Fonden kan drive virksomhed gennem datterselskaber, hvis aktiviteter ligger inden for fondens formål.

2.3. Det er fondens formål ved den i punkt 2.1 og 2.2 nævnte drift at generere et overskud, der alene kan anvendes til udlodning i overensstemmelse med nedenstående punkt 3.7.

3. Virkeområder

3.1. …

3.2. Ejerskab: DEN ALMENNYTTIGE ERHVERVSDRIVENDE FOND H1 skal være en aktiv og kreativ ejer af aktiverne i fonden så selskaberne, ejendommene/faciliteterne, i et samarbejde med Den selvejende institution B Idrætscenter, løbende udvikles til gavn for fonden, lejerne, brugerne og øvrige interessenter.

3.3. Drift og udvikling: DEN ALMENNYTTIGE ERHVERVSDRIVENDE FOND H1 skal ved kommerciel drift af selskaberne skabe den økonomiske baggrund for drift og udvikling af ejendommene/faciliteterne

3.4. Kommerciel virksomhed: DEN ALMENNYTTIGE ERHVERVSDRIVENDE FOND H1 skal på kommercielle vilkår udleje sine ejendomme/faciliteter til Den selvejende institution B Idrætscenter og eventuelle andre enheder omfattet af fondens formålsbestemmelser.

3.5. …

3.6. …

3.7. Udlodning: Bestyrelsen skal én gang om året, når fondens resultat foreligger, gennemgå indkomne ansøgninger om støtte fra fonden. Bestyrelsen kan ud fra de indkomne ansøgninger beslutte at udlodde hele eller dele af et evt. overskud til én eller flere af de indkomne ansøgninger om støtte, der alene kan gå til almennyttige formål.

3.8. Forhold til stifterne: Fondens kapital kan ikke under nogen omstændigheder udbetales til stifterne eller deres ejere eller disses nærtstående.

3.9. Ansøgere kan være Den selvejende institution B Idrætscenter eller foreninger fra B Idrætscenters repræsentantskab.

4. Grundkapital

4.1. Grundkapitalen udgør kr. X, der er etableret ved indskud af værdien af samtlige kapitalandele i A ApS. Beløb ud over grundkapital i fonden kan anvendes til udlodning.

5. …

6. …

7. …

8. …

9. …

10. …

11. …

12. Fondens ophør

12.1. …

12.2. …

12.3. I tilfælde af opløsning skal fondens midler anvendes i overensstemmelse med bestemmelsen om anvendelse af overskud. Hvis dette ikke er muligt, skal midlerne anvendes til formål, der støtter B Idrætscenter eller foreninger fra dennes repræsentantskab.

12.4. Ingen af fondens formue kan nogensinde gå tilbage til stifterne eller deres ejere eller disses nærtstående.

12.5. Anvendelsen af likvidationsprovenuet skal godkendes af fondsmyndigheden.

13. …

14. …

15. …"

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Som det fremgår af Spørgers vedtægter, jf. ovenfor, er C-anparterne frit omsættelige, medens A-anparten og B-anparterne kun kan omsættes med bestyrelsens samtykke.

A- og B-anpartshaverne er 10 år efter selskabets stiftelse pligtige til efter begæring af selskabet helt eller delvis at lade deres anparter indløse til kurs pari, uanset værdiansættelse, mod kontant betaling 14 dage efter meddelelsen om udnyttelse af indløsningsretten.

Spørger er stiftet den 13. december 2001, således at den 10-årige periode er udløbet. A- og B-anparterne er således pligtige til at lade deres anparter indløse til kurs pari efter begæring af selskabet.

Anpartshaverkredsen er tillige enige om at give direktøren i Spørger fuldmagt til at varetager hver enkelt anpartshavers interesser i forbindelse med overdragelsen herunder at kunne disponere over kapitalandelene til realisering af fondens stiftelse.

Henset hertil er der enighed om, at værdien af kapitalandelene indskydes som gave til fonden til kurs pari.

I den forbindelse bemærkes, at uanset værdiansættelsen vil dette ikke udløse beskatning for de selskabsejede anpartshavere, ligesom fonden vil være skattefritaget af det beløb, der tilgår grundkapitalen, jf. nærmere ad spørgsmål 4.

C-anparterne har hverken enkeltvis eller samlet bestemmende indflydelse i Spørger (og får det ej heller hos gavemodtager, som følge af fondsstiftelsen). Der er således her i den konkret sag tale om uafhængige parter hvilket må lægges til grund i forhold til parternes værdiansættelse. Henset således til at der konkret er tale om uafhængige parter (med modstridende interesser), må hver enkelt C-anpartshaver kunne disponere frit i forhold til værdiansættelsesspørgsmålet. Efter praksis vil en værdiansættelse mellem uafhængige parter ikke blive anfægtet af skattemyndighederne.

Som anpartshaver vil udgangspunktet være, at man ønsker så høj en værdi som muligt for sine anparter (uanset om disse kan afstås skattefri eller ej), og fonden som modtager, give en så lav værdi som muligt. Dette udgangspunkt er modstridende. Slutresultatet bliver mellem parterne (i forhandlingssituationen), at fonden ønskes tilgodeses, hvilket imidlertid ikke ændrer udgangspunktet, at der er modstridende interesser.

Endelig vil værdien (kurs pari) af såvel A og B-anparterne efter vores opfattelse have en afsmittende virkning på værdien af C-anparterne. Som ekstern køber vil man givetvis skele til prisen på A og B anparterne i forbindelse med vurderingen af C-anparterne, uanset vedtægternes bestemmelse i § 5.

Videre må der ses på selskabets historiske forhold, hvor det erindres, at selskabet er etableret med henblik på at etablere aktiviteter til gavn for B Idrætscenter, således at der tilføres kapital, uden at dette konkret indgår i driften i idrætscentret, men tilgår et bestemt formål. Selskabet er etableret for at kunne medvirke til at støtte op om B Idrætscenter med aktiviteter, der ikke er en del af B Idrætscenter.

Investeringen har således reelt karakter af et sponsorat, og det har ingensinde været hensigten, at kapitalejerne skulle betragte "investeringen" som en kapitalanbringelse med henblik på at opnå et provenu. Beløbet er "investeret" for at generere yderligere midler - til yderligere støtte.

Dette understøttes videre af, at der på intet tidspunkt i virksomhedens levetid er foretaget udlodning af udbytte til kapitalejerne, og det er videre konkret anført i vedtægterne for Spørger, at A-anparter har ret til forlods udlodning og dækning ved selskabets opløsning (vedtægternes punkt 5). Dette understøtter ligeledes, at C-anparterne ikke med rimelighed har haft nogen forventning om på noget tidspunkt at modtage udlodning af den indskudte kapital.

Det er naturligvis ledelsens forventning, at hele projektet kan gennemføres efter planen. Der er således ingen kapitalejere, der på nogen måde tilgodeses økonomisk - tværtimod.

Spørgsmål 1 kan derfor besvares med et "Ja".

Ad spørgsmål 2

Fondens formål henviser til vedtægternes punkt 3.7, hvorefter det løbende overskud alene kan udloddes til almennyttige formål.

For at et formål kan anses for at være almenvelgørende kræves, at formålet skal komme en videre kreds til gode. En forening eller et formål kan anses for at være almenvelgørende, hvis eksempelvis formålet vedrører sociale, kunstneriske, miljømæssige, videnskabelige, humanistiske, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale formål. Bestyrelsen vil således sikre, at de enkelte uddelinger ligger inden for det almennyttige område i forhold til opfyldelse af vedtægternes krav herom.

Det skal bemærkes, at der er tale om en konkret vurdering i forhold til hver enkelt uddeling.

Det fremgår af bemærkningerne, at Skatterådets hidtidige praksis fortsat skal være gældende. Efter denne praksis, skal fonden have et primært almennyttigt formål, men kan derudover have erhvervsmæssige aktiviteter, men må ikke tilgodese en bestemt familie.

Henset til vedtægternes bestemmelse om, at fondens overskud alene kan gå til almennyttige formål, sammenholdt med fondens opløsningsbestemmelse i pkt. 12.3, er det vores samlede vurdering, at fondens primære formål kan anses for almennyttig.

Spørgsmål 2 kan derfor besvares med et "Ja".

Ad spørgsmål 3

Ligningslovens § 16 A blev med den nye lov ændret, så udgangspunktet er, at et selskabs vederlagsfrie overdragelse af aktier/anparter er skattepligtigt udbytte, når gaven ydes i aktionærens eller anpartshaverens ideelle interesse.

Det blev imidlertid yderligere bestemt, at hvis der opnås tilladelse hos Skatterådet og overdragelsen sker til en fond med et almennyttigt formål, at da anses gaven ikke som skattepligtigt udbytte for aktionæren/anpartshaveren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4.

Det er således vores vurdering, at betingelserne i ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4, er opfyldt. Der er her konkret tale om en almennyttig fond. For anpartshaverkredsen ydes gaven i hver enkelt anpartshavers ideelle interesse.

Spørgsmål 3 kan derfor besvares med et "Ja".

Ad spørgsmål 4

Den nystiftede fond vil kun være skattepligtig af gaver, som er bestemt til uddeling, jf. fondsbeskatningslovens § 3 skt. 4, 1. pkt., modsætningsvist.

Gaver, som ikke kan anvendes til uddeling, skal således ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. En gave kan tilfalde grundkapitalen enten ved stiftelse af fonden eller ved en disposition, hvorved grundkapitalen udvides.

Gaver til erhvervsdrivende fonde tilfalder kun grundkapitalen, hvis gavegiver udtrykkeligt har bestemt dette.

Det fremgår af udkast til overdragelsesbevis gældende for samtlige anpartshavere, at værdien af kapitalandelene til tilgå grundkapitalen. Grundkapitalen vil således udgøre i alt 1.620.000 kr., jf. også vedtægternes pkt. 4.1.

Spørgsmål 4 kan derfor besvares med et "Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at anpartshaverkredsen i A ApS (Spørger) kan overdrage deres anpartsbesiddelser til en nystiftet fond (H1) til de nominelle værdier, dvs. kurs pari.

Begrundelse

Det fremgår af aktieavancebeskatningsloven § 31, at afståelse af anparter ved gave sidestilles med salg, samt at afståelsessummen er den pågældende anparts handelsværdi på overdragelsestidspunktet.

Spørgsmålet er, om der kan ske overdragelse af både A-, B- og C-anparterne til kurs pari.

Det er oplyst, at C-anparterne er frit omsættelige, medens A-anparten og B-anparterne kun kan overdrages med bestyrelsens samtykke.

A- og B-anpartshaverne er 10 år efter selskabets stiftelse pligtige til efter begæring af selskabet helt eller delvist at lade deres anparter indløse til kurs pari, uanset værdiansættelse, mod kontant betaling 14 dage efter meddelelsen om udnyttelse af indløsningsretten.

Spørger er stiftet den 13. december 2001, og 10-års-perioden er derfor udløbet. A- og B-anpartshaverne er således pligtige til at lade deres anparter indløse til kurs pari efter begæring af selskabet.

Anpartshaverkredsen er enige om at give direktøren i Spørger fuldmagt til at varetage hver enkelt anpartshavers interesser i forbindelse med overdragelsen, og der er enighed om, at værdien af kapitalandelene indskydes som gave til fonden til kurs pari.

Skattestyrelsen er enig med rådgiver i, at prisen ved en handel med uafhængige parter skal lægges til grund af skattemyndighederne. En gaveoverdragelse er imidlertid et udslag af gavmildhed hos gavegiver med det formål at begunstige gavemodtager, hvorfor der ikke er modstridende interesser mellem gavegiver og gavemodtager. Parternes vurdering af gavens værdi har derfor ikke bindende virkning for skattemyndighederne.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at aftalte omsætningsbegrænsninger kan have indflydelse på kursfastsættelsen, jf. TfS2000, 560 H, SKM2001.198.LR og SKM2003.116.LSR. Det kan udledes af TfS2000,560 H, at handelsværdien af en minoritetsaktiepost, der er underlagt omsætningsbegrænsninger, skal fastsættes på grundlag af en konkret vurdering af alle relevante forhold i relation til værdiansættelsen, herunder f.eks. det forhold, at der er tale om en minoritetsaktiepost med omsætningsbegrænsninger, samt det forhold, at handelsværdien eventuelt ville være højere ved et samlet salg af alle aktierne.

Skattestyrelsen er således enig med rådgiver i, at omsættelighedsbegrænsninger kan have indflydelse på værdien af A- og B-anparterne.

Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at omsættelighedsbegrænsningerne vedrørende A- og B-anparterne og deres eventuelle indflydelse på værdien af A-og B-anparterne, ikke har afsmittende virkning på værdien af C-anparternes, da sidstnævnte er frit omsættelige.

Det oprindelige formål med etableringen af selskabet og investeringens karakter af et sponsorat samt den manglende historiske udlodning kan heller ikke antages at have betydning for den nuværende værdi af selskabet, da værdien af selskabet ifølge regnskaberne er steget med værdien af de manglende udlodninger.

Skattestyrelsen er heller ikke enig med rådgiver i, at A-anparters ret til forlods udlodning og dækning ved selskabets opløsning bevirker, at C-anparterne ikke har haft forventning om at modtage udlodning, når der er rigeligt med værdier i selskabet.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at handelsværdien af C-anparterne skal ansættes til C-anparternes andel af værdien af Spørger, der henset til de bogførte værdier i selskabet må anses for at være væsentligt højere end kurs pari.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at udkastet til vedtægter for Den Almennyttige Erhvervsdrivende Fond H1 (herefter Fonden) indebærer, at fondens formål kan anerkendes som udelukkende almennyttigt.

Begrundelse

Der er flere steder i skattelovgivningen særlige regler for fonde og foreninger m.v. med almennyttige eller almenvelgørende formål, fx

• ligningslovens § 8 A og § 12 om godkendelse af foreninger m.v. med almenvelgørende eller almennyttige formål, der kan modtage fradragsberettigede gaver og løbende ydelser,
• fondsbeskatningslovens § 4 og selskabsskattelovens § 3, stk. 2, om fradrag for uddelinger til almennyttige eller almenvelgørende formål,
• boafgiftslovens § 3, stk. 2, om afgiftsfritagelse for arv m.v., som tilfalder foreninger m.v. med almenvelgørende eller almennyttige formål samt
• ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4, om fritagelse for udbyttebeskatning, når et selskabs helt eller delvist vederlagsfri overdragelse af aktier sker til en fond m.v. med et almennyttigt eller almenvelgørende formål.

Vurderingen af, om der er tale om et almennyttigt eller almenvelgørende formål, er ens uanset hvilken af bestemmelserne, der anvendes. Det forhold, at en forening mv. ikke kan godkendes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig efter ligningslovens § 8 A, idet foreningen fx ikke kan opfylde kravet til antal gavegivere, er derfor ikke nødvendigvis ensbetydende med, at foreningen ikke kan betragtes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig i relation til de øvrige regler, jf. Den juridiske vejledning, afsnit C.D.9.9.1.3.

Kriterierne for at blive betragtet som en almenvelgørende eller almennyttig forening, fond m.v. er nærmere beskrevet i Juridisk Vejledning, afsnit C.A.4.3.5.8:

"Formålet anses for almennyttigt, når det

• kan anses for nyttigt ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse i befolkningen, og
• kommer en vis videre kreds til gode.

En forening m.v. kan dog godkendes som almennyttig, selv om kun en enkelt person eller en enkelt institution bliver tilgodeset ved en uddeling fra foreningen mv., når blot den pågældende modtager er valgt som en blandt mange mulige.

Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige - herunder forskningsmæssige og sygdomsbekæmpende -, humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale formål. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer kan anses for almennyttige. (…). Derimod kan organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke anses for almennyttige. (…)"

Det anerkendes således, at idrætsforeninger har et almennyttigt formål.

Det fremgår af vedtægternes pkt. 3.7 og pkt. 12.3, jf. ovenfor, at fondens midler alene kan anvendes til almennyttige formål.

Det fremgår dog også af vedtægternes pkt. 3.9, at støtte fra fonden alene kan søges fra Den selvejende institution B Idrætscenter eller foreninger fra B Idrætscenters repræsentantskab.

Ifølge B Idrætscenters hjemmeside er der aktuelt X idrætsforeninger repræsenteret i/ved B Idrætscenter.

At der kun er ganske få mulige ansøgere til fondens midler (B Idrætscenter og de tilknyttede idrætsforeninger) er som udgangspunkt ikke i overensstemmelse med betingelsen om, at midlerne skal komme en vis videre kreds til gode.

B Idrætscenter og de tilknyttede idrætsforeninger kan dog også anses for at repræsentere idrætsforeningernes medlemmer og for de faciliteter, hvor der er offentlig adgang, alle potentielle brugere af faciliteterne.

En uddeling til fordel for B Idrætscenter kan derfor anses for at komme alle brugere af idrætscenteret til gode.

Det er på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at Fondens midler vil komme en vis videre kreds til gode, selvom det kun er B Idrætscenter og de tilknyttede idrætsforeninger, der kan søge støtte fra Fonden.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at Fondens formål kan anerkendes som almennyttigt ud fra det forelagte udkast til vedtægter.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at der ikke vil ske udbyttebeskatning af de kapitalejere, der ejer deres anparter i Spørger via egne selskaber.

Begrundelse

Ifølge ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4, medregnes værdien af en gave ved helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier m.v. i et selskab, ikke til den skattepligtige indkomst, hvis der inden overdragelsen er opnået tilladelse hertil fra Skatterådet. Det er en betingelse for tilladelse, at aktierne er overdraget til en fond m.v. med et almennyttigt eller almenvelgørende formål.

Såfremt Skatterådet giver tilladelsen, er Skattestyrelsen enig i, at ikke vil ske udbyttebeskatning af de kapitalejere, der ejer deres anparter i Spørger via egne selskaber.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Se indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 4

Hvis Skatterådet besvarer spørgsmål 1 med et "Ja", ønskes det bekræftet, at den tilførte grundkapital på X kr. er skattefri for fonden.

Begrundelse

Da svaret på spørgsmål 1 er "Nej", bortfalder spørgsmålet.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Bortfalder".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningsloven § 31

Erhvervelse og afståelse af aktier ved gave, arv eller arveforskud sidestilles i denne lov med køb henholdsvis salg. Som anskaffelsessum eller afståelsessum betragtes i disse tilfælde det beløb, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift, boafgift eller indkomstskat af den pågældende erhvervelse. Har denne ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes som anskaffelsessum eller afståelsessum den pågældende akties handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Reglerne i 1.-3. pkt. gælder ikke, i det omfang erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling.

Stk. 2. Erstatnings og forsikringssummer sidestilles med afståelsessummer

Praksis

TfS2000, 560 H

I 1982 begyndte 5 samarbejdspartnere at drive en transport- og speditionsvirksomhed i selskabsform, således at de hver ejede 20 % af indskudskapitalen, ligesom de alle deltog i den daglige drift. Ved etableringen indgik de 5 en aktionæroverenskomst, ifølge hvilken de ikke kunne afhænde eller på anden måde overdrage deres mindretalsaktiepost eller nogen del af denne uden først at tilbyde de aktier, de måtte ønske at overdrage, til deres medaktionærer til en salgskurs, der i mangel af enighed skulle ansættes ved en vurdering.

Kursen skulle fastsættes på en nærmere angivet måde. I tilfælde af opsigelse var de forpligtet til at afstå deres aktiepost til medaktionærerne til den nærmere fastsatte kurs uden tillæg af goodwill.

I 1986 blev virksomheden overdraget til et nyt aktieselskab A. I 1992 erhvervede A speditionsafdelingen i et andet selskab, idet vederlaget for goodwillen var 2,8 mio. kr. I 1994 solgte A virksomheden til selskabet B. Vederlaget for goodwill var 13,1 mio. kr.

I forbindelse med ændringen af aktieavancebeskatningsloven i 1993 anmodede de 5 aktionærer skattemyndighederne om et bindende forhåndstilsagn om aktiernes handelsværdi pr. 19. maj 1993, dvs. før salget af virksomheden til B. Under henvisning til begrænsningerne i aktiernes omsættelighed fastsatte skattemyndighederne værdien til kurs 446.

Højesteret udtalte, at der ved vurderingen af sådanne aktiers værdi må tages hensyn til, at der efter lovens formål alene skal ske beskatning af gevinster vedrørende perioden efter den 19. maj 1993, og til, at værdiansættelsen skal ske uden sigte på en bestemt af flere mulige afståelsessituationer. Højesteret fandt, at begrænsningerne i aktiernes omsættelighed ikke indebar, at der skulle ses bort fra de merværdier, der var blevet dokumenteret ved en skønserklæring. Da der ikke var enighed mellem parterne om, hvilken kurs aktierne skulle fastsættes til på grundlag af skønserklæringen, og fastsættelsen indebar et skøn, blev sagen hjemvist til Ligningsrådet til fornyet skønsmæssig ansættelse af handelsværdien. I tidligere instans er der truffet afgørelse i Østre Landsret.

SKM2001.198.LR

Sagen vedrører værdiansættelse af en minoritetsaktiepost pr. 19. maj 1993. Ligningsrådet havde i 1995 givet bindende forhåndsbesked om, at kursen kunne fastsættes til 449, mens Landsskatteretten efter et udmeldt syn- og skøn fastsatte kursen til 446. Landsretten fandt ligeledes, at kursen var 446, mens Højesteret hjemviste sagen til Ligningsrådet til fornyet skønsmæssig ansættelse af handelsværdien, idet den fornyede ansættelse skulle ske under hensyntagen til den merværdi som følge af virksomhedens indtjeningsevne, som var dokumenteret under det tidligere syn og skøn.

Under hensyn til aktionærernes muligheder for at realisere merværdien, fastsatte Ligningsrådet kursen pr. 19. maj 1993 til 1250.

SKM2003.116.LSR

En bindende forhåndsbesked vedrørende kursen på aktier pr. 19. maj 1993 blev stadfæstet. Landsskatteretten fandt, at kursen under hensyn til bestemmelserne om omsættelighedsbegrænsningen og formålet hermed samt de realistiske muligheder for afståelse uden begrænsninger og syns- og skønsmændenes vurderinger, at handelsværdien for minoritetsaktionærerne i selskabet den 19. maj 1993 var kurs 985.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Ligningslovens § 8 A, stk. 1-2

"Stk. 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages gaver, som det godtgøres, at giveren har ydet til foreninger, stiftelser, institutioner mv., hvis midler anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer. (…)

Stk. 2. Fradragsretten efter stk. 1 er betinget af, at foreningen eller det religiøse samfund m.v. er godkendt her i landet eller i et andet EU/EØS-land, hvor det er hjemmehørende, for det kalenderår, hvori donationen gives, jf. stk. 3. Det skal af vedtægter, fundats el.lign. fremgå, at formålet er almenvelgørende, dvs. at midlerne alene kan anvendes til støtte for en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske forhold, eller til et formål, som ud fra en i befolkningen almindeligt herskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt, og som kommer en vis større kreds til gode, eller at der er tale om et religiøst samfund. Det skal tilsvarende fremgå, at et likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning skal tilfalde en anden velgørende forening m.v. (…)"

Fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1

"I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i § 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde m.v. og foreninger foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. (…)"

Ligningslovens § 16 A, stk. 2 og 4

"Stk. 2. Til udbytte henregnes

(…)

6) Værdien af en gave ved helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier m.v. i et selskab, når gaven ydes i aktionærens eller andelshaverens ideelle interesse.

(…)

Stk. 4. Følgende udlodninger medregnes ikke i den skattepligtige indkomst for modtageren:

(…)

4) Værdien af en gave ved en helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier m.v. i et selskab omfattet af stk. 2, nr. 6, hvis der inden overdragelsen er opnået tilladelse hertil fra Skatterådet. Det er en betingelse for tilladelse, at aktierne er overdraget til en fond m.v. med et almennyttigt eller almenvelgørende formål. (…)"

Praksis

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.A.4.3.5.8.

"Regel

Der er i et vist omfang fradrag for gaver ydet til foreninger, fonde, stiftelser, institutioner m.v., hvis midler bruges i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer. Se LL § 8 A.

Der er følgende betingelser for fradrag for gaver efter LL § 8 A:

• Gavemodtageren er godkendt af Skattestyrelsen som berettiget til at modtage gaver, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen.
• Foreningen mv. skal indberette indbetalingen til Skattestyrelsen i overensstemmelse med SIL § 26.

Ensidigt påtagne løbende ydelser er udtømmende reguleret i LL § 12, hvilket betyder, at der ikke også er fradragsret efter LL § 8 A for disse. Se SKM2004.299.VLR.

(…)

Godkendelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger, fonde, stiftelser og institutioner m.v. og religiøse samfund

Skattestyrelsen godkender foreninger, fonde, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund, som bruger deres midler til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

(…)

Almenvelgørende

For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes til personer inden for en videre kreds, der er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske kår. I begrebet almenvelgørende ligger, at en større kreds af befolkningen ifølge vedtægterne kan komme i betragtning. Som eksempler på almenvelgørende foreninger, der er godkendt, kan nævnes Boligfonden for enlige mødre og fædre og KFUK's Sociale Arbejde.

Almennyttigt

Formålet anses for almennyttigt, når det

• kan anses for nyttigt ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse i befolkningen, og
• kommer en vis videre kreds til gode.

En forening m.v. kan dog godkendes som almennyttig, selv om kun en enkelt person eller en enkelt institution bliver tilgodeset ved en uddeling fra foreningen mv., når blot den pågældende modtager er valgt som en blandt mange mulige. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige - herunder forskningsmæssige og sygdomsbekæmpende -, humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale formål. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer kan anses for almennyttige. Som eksempel på foreninger m.v., der er godkendt som almennyttige, kan nævnes Dansk Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp. Derimod kan organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke anses for almennyttige.

Se modsat eksempel på ikke almennyttigt formål SKM2017.370.LSR, hvor en vinklub med ca. 140 medlemmer ikke ansås for at være en almennyttig forening i forhold til LL § 8A.

(…)"

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.D.9.9.1.3

"Regel

Fonde mv. og foreninger, herunder arbejdsmarkedssammenslutninger, kan fradrage uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Se FBL § 4, stk. 1 og FBL § 9, stk. 1. Prioriteringsreglen i FBL § 6 har betydning for størrelsen af fradraget. Se afsnit C.D.9.9.4 om prioriteringsreglen.

Fradrag finder sted i den indkomst, der er opgjort efter FBL §§ 3 og 8, dvs. efter bundfradrag, fradrag for driftsomkostninger og for fremført underskud fra tidligere år, fremført efter SEL § 12.

Almenvelgørende eller almennyttige formål

Begrænsningen til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål administreres i overensstemmelse med de retningslinjer, der er lagt til grund ved administrationen af bestemmelserne i LL § 8 A, LL § 12, BAL § 3, stk. 2 og SEL § 3, stk. 2. Det forhold, at en forening mv. ikke kan godkendes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig efter LL § 8 A, idet foreningen fx ikke kan opfylde kravet til antal gavegivere, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at foreningen ikke kan betragtes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig i relation til boafgiftsloven.

Efter FBL § 4, stk. 1, er det ingen betingelse, at modtageren af en uddeling har et almennyttigt formål. Det afgørende er, om den konkrete uddeling kan siges at være anvendt til et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål. Se mere nedenfor under "Konkret vurdering".

Videre kreds

For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves det, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg. Formålet skal desuden komme en vis videre kreds til gode.

I betænkning om fonde afgivet af et udvalg under Justitsministeriet den 14. juli 1978 fremgår følgende vedrørende praksis omkring LL § 8 A, i relation til begrebet "en vis videre kreds": "Det må kræves, at den virksomhed vedkommende forening mv. udøver, ikke blot omfatter personer inden for et lokalt eller på anden måde stærkt begrænset område, men er til fordel for en videre kreds af personer fx i hele landet eller større dele af dette. I praksis lægges der vægt på befolkningstallet i vedkommende område."

En fond mv., som efter vedtægterne kun kan uddele til personer med tilknytning til fx en bestemt virksomhed/aktieselskab, uddeler ikke til en ubestemt videre kreds. Af Landsskatterettens praksis fremgår det, at der er nægtet fradrag efter FBL § 4, stk. 1, i sager, hvor modtagerne i henhold til fundatsen skulle være ansat i en bestemt virksomhed eller et bestemt selskab, ligesom Landsskatteretten i en ikke offentliggjort afgørelse har fastslået, at en fonds udsmykning af lokaliteter, bygninger, anlæg mv., der tilhørte en virksomhed, tilgodeså virksomhedens erhvervsmæssige interesser, idet virksomheden, som alle andre virksomheder, havde en erhvervsmæssig og økonomisk interesse i, at bygninger mv. udsmykkes. Da udsmykningerne herudover kun kom en begrænset snæver personkreds til gode (medarbejderne på virksomheden), kunne udgifterne til udsmykningen ikke anses for almennyttige. Landskatteretskendelsen, som ikke er offentliggjort, er refereret i SKM2006.533.SR.

(…)

Fremherskende opfattelse

Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende, humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige.

Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige. Se fx TfS 1989, 657 LSR, hvor en fond ikke kunne fradrage en hensættelse til studierejser, da der ikke med hensættelsen var tale om støtte til personer i økonomisk trang (almenvelgørende formål) eller støtte, der kom en videre kreds til gode (almennyttigt formål). Bidrag til sådanne organisationer kan derfor kun fradrages, hvis fradragsretten kan støttes på LL § 13, eller der er tale om en driftsudgift.

(…)

Konkret vurdering

Det beror i skatteretlig henseende på en konkret vurdering, om en uddeling er almenvelgørende eller almennyttig for at kunne indrømmes fradrag.

Uanset om der er tale om en fond mv. eller en forening, skal skattemyndighederne derfor foretage en selvstændig vurdering af, hvorvidt formålet må anses for almenvelgørende eller almennyttigt, ligesom der skal foretages en konkret vurdering af de enkelte uddelinger. Se udtalelsen i TfS 1994, 404 DEP, som er en kommentar til TfS 1993, 587 LSR.

Den omstændighed, at en fond mv. ifølge sine vedtægter har et almennyttigt eller almenvelgørende formål, indebærer ikke i sig selv, at en fond mv. vil kunne fradrage enhver uddeling i medfør af FBL § 4, stk. 1. Adgangen til at fradrage en uddeling efter denne bestemmelse forudsætter, at uddelingen efter en konkret vurdering i sig selv er enten almennyttig eller almenvelgørende. Se SKM2011.350.SR.

Det afgørende er ikke en formel angivelse af, at en modtager er almennyttig. Det afgørende er, om den konkrete uddeling kan siges at være omfattet af et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål. Se fx SKM2010.556.VLR om begrebet almennyttighed. Sagen vedrørte spørgsmålet om fritagelse for selvangivelsespligt efter SKL § 4, stk. 1, nr. 4. Dommen konkluderede, at en antenneforenings egentlige formål var at varetage medlemmernes økonomiske interesser.

(…)"

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Ligningslovens § 16 A, stk. 1, 2 og 4

§ 16 A Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Til udbytte henregnes:

• 1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1.
• (…)
• 6) Værdien af en gave ved helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier m.v. i et selskab, når gaven ydes i aktionærens eller andelshaverens ideelle interesse.

(…)

Stk. 4. Følgende udlodninger medregnes ikke i den skattepligtige indkomst for modtageren:

(…)

• 4) Værdien af en gave ved en helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier m.v. i et selskab omfattet af stk. 2, nr. 6, hvis der inden overdragelsen er opnået tilladelse hertil fra Skatterådet. Det er en betingelse for tilladelse, at aktierne er overdraget til en fond m.v. med et almennyttigt eller almenvelgørende formål. For overdragelse til en udenlandsk fond m.v. er det endvidere en betingelse, at hovedaktionæren har givet endeligt og uigenkaldeligt afkald på at disponere over midlerne i det overdragne selskab, og at fonden m.v. er skattemæssigt hjemmehørende i et land, hvis kompetente myndighed skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller en anden international overenskomst eller konvention, herunder en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

(…)

Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1 og 3

§ 21 Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

(…)

Stk. 3. Bindende svar gives ikke på spørgsmål om den skattemæssige virkning af toldlovgivningen. Bindende svar gives heller ikke på spørgsmål om bevillinger eller dispensationer vedrørende påtænkte dispositioner.

Spørgsmål 4

Lovgrundlag

Fondsbeskatningslovens § 3, stk. 1 og 6.

"Stk. 1. Den skattepligtige indkomst for de i § 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde m.v. og foreninger opgøres efter skattelovgivningens almindelige for indregistrerede aktieselskaber gældende regler med de undtagelser, der følger af stk. 2-6 samt §§ 4-6.

Stk. 6. Gaver til fonde m.v. omfattet af § 1, nr. 1 og 4, skal kun medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis gaven skal anvendes til uddeling eller det i vedtægten er bestemt, at kapitalen i løbet af et nærmere fastsat tidsrum skal anvendes til uddeling. (…)"

Praksis

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.D.9.5.5.1.

Gaver, der tilfalder grundkapitalen

Hvad enten der anvendes betegnelsen grundkapital, bunden kapital eller lignende, dækker den skattemæssige anvendelse af begreberne over kapital, som ikke kan uddeles.

Fonde mv. er kun skattepligtige af gaver, som er bestemt til uddeling. Se FBL § 3, stk. 6, 1 pkt. modsætningsvist.

Gaver, som ikke kan anvendes til uddeling, skal således ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. En gave kan tilfalde grundkapitalen enten ved stiftelse af fonden eller ved en disposition, hvorved grundkapitalen udvides.

Reglerne om gavebeskatning skal ses i sammenhæng med fondsloven og erhvervsfondsloven.

De aktiver, der forelå ved fondens stiftelse samt aktiver, der modsvarer overskud, som er henlagt til konsolidering, kan kun uddeles med fondsmyndighedens samtykke, medmindre det i vedtægterne er bestemt, at kapitalen skal anvendes til uddeling i løbet af et nærmere fastsat tidsrum. Se FL § 9, stk. 1 og stk. 6.

Gaver til erhvervsdrivende fonde tilfalder kun grundkapitalen, hvis gavegiver udtrykkeligt har bestemt dette. Grundkapitalen kan kun nedsættes med henblik på uddeling, såfremt dette fremgår af vedtægten, jf. §§ 76 - 79 i lov om erhvervsdrivende fonde.

For andre fonde er det fondens bestyrelse, der beslutter, om aktiver, som senere tilfalder fonden som gave, skal anvendes til uddeling eller henlægges til fondens formue, medmindre gavegiver har truffet bestemmelse herom. Se FL § 9, stk. 2.