Dokumentets metadata

Successionsoverdragelse - pengetankreglen - investering i kryptovaluta og guldbarrer - passiv kapitalanbringelse - værdiansættelse B-anparter uden ret til udbytte og likvidationsprovenu

Sagen omhandlede, om et selskabs (ApS) investering i kryptovaluta og guldbarrer var pengetankaktiver (passiv kapitalanbringelse) eller erhvervsaktiver i forhold til aktieavancebeskatningslovens § 34.

Skatterådet fandt, at det fremgår af praksis jf. SKM2021.537.VLR, at der skal foretages en bedømmelse af, om aktiviteten i selskabet udgør en reel erhvervsaktivitet, herunder om der sker aktiv deltagelse i en reel erhvervsvirksomhed, eller om der alene oppebæres et afkast af en investering.

Skatterådet fandt, at investering i kryptovaluta og guldbarrer skulle betragtes som passiv kapitalanbringelse på lige fod med investering i udlejning af fast ejendom, kontanter og værdipapirer m.m., idet der ikke var tale om en aktivitet, der udgjorde en reel erhvervsaktivitet, men tværtimod en investering, hvoraf der alene oppebæres afkast af investeringen i form af værdireguleringer.

Sagen omhandlede endvidere værdiansættelse af B-anparter, når det kunne lægges til grund, at B-anparterne uden tidsbegrænsning ikke kunne modtage udbytte, samt maksimalt kunne modtage den nominelle værdi af B-anparterne i likvidationsprovenu.

Skatterådet fandt, at B-anparterne under de anførte vilkår, kunne værdiansættes til kurs pari.

Offentliggjort i redigeret form

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at H ApS's investering i kryptovaluta og guldbarrer ikke skal betragtes som passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at B ikke skal gavebeskattes, såfremt B erhverver nominelt 250.000 kr. B-anparter til kurs 100, efter at H ApS har ændret selskabets vedtægter således, at der bliver etableret B-anparter for nominelt 250.000 kr., hvor B-anparterne ikke har ret til udbytte - heller ikke ved likvidation?
3. Hvis der svares nej til spørgsmål 2, ønskes det oplyst, hvor meget gavebeskatningen bliver?

Svar

1. Nej
2. Ja
3. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

A er far til B. A ejer pt. 100 pct. af den nominelle kapital på 200.000 kr. anparter i selskabet H ApS. A påtænker at gennemføre et generationsskifte af de nuværende anparter i H ApS til sin søn B.

Aktiverne i selskabet består pt. primært af datterselskabsanparter og værdipapirer. B, der pt. er direktør i selskabet, overvejer at ændre selskabernes investeringer fuldstændigt, således at aktiverne i H ApS - og det tilhørende datterselskab - udelukkende består af krypto-aktiver og guldbarrer.

Investeringen i krypto-aktiver skal ske i kryptovalutaerne; Bitcoin og Ethereum.

Investeringen i guldbarrer skal ske i fysiske 1-kilo guldbarrer, der vil blive opbevaret i en bankboks i selskabets eget navn.

Det er uklart, om handlen med krypto og guld bliver så omfattende, at det kan kaldes næring, men det er minimum spekulation. H ApS vil ikke handle på vegne af andre.

Udover generationsskiftet påtænkes det, at H ApS skal have en ny anpartsklasse med nominelt 250.000 kr. B-anparter, der skal have almindelig stemmeret, men ingen ret til udbytte, heller ikke ved likvidation. Disse nye B-anparter påtænker B at erhverve til kurs 100.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Af aktieavancebeskatningslovens § 34 fremgår det, at det er passiv kapitalanbringelse/afkast, hvis mere end 50 pct. af afkastet/aktiverne består af "fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign.".

Spørgsmålet er herefter om kryptocoins og guldbarrer falder ind under "el.lign."

Loven giver ingen vejledning herom.

Spørgsmål 2

Der bør efter repræsentantens opfattelse ikke ske gavebeskatning, idet A, der er den nuværende ejer til H ApS, ikke får formindsket hans udbytteret.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at H ApS's investering i kryptovaluta og guldbarrer ikke skal betragtes som passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3.

Begrundelse

A påtænker at overdrage anparterne i H ApS med succession til sin søn B. Successionen indebærer, at skatten af aktieavancen ikke forfalder til betaling i forbindelse med overdragelsen, idet B overtager den skatteforpligtelse, der hviler på anparterne.

Selskabets aktiver vil på overdragelsestidspunktet udelukkende bestå af investering i kryptovaluta og guldbarrer.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, at der ikke kan ske overdragelse med succession, såfremt der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. stk. 6.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.B.2.13.1, at det ikke er muligt at overdrage aktier i et selskab med succession, hvis selskabets virksomhed i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, samt at et selskab i praksis bliver omtalt som en pengetank, når aktiviteten i selskabet i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, dvs. fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., medmindre de pågældende aktiver indgår i virksomhedens aktive del.

Det fremgår videre af afsnittet, at opregningen i bestemmelsen af, hvilke aktiver der anses for pengetankaktiver, ikke er udtømmende, samt at aktiver, der må sidestilles med de udtrykkeligt nævnte aktiver (fast ejendom, kontanter og værdipapirer), medregnes ved vurderingen af, om virksomheden i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse.

Endelig fremgår det af afsnittet, at ved bedømmelsen af et selskab skal der sondres mellem indtægter og aktiver, som vedrører den aktive del af selskabets virksomhed, og de indtægter og aktiver som vedrører den passive del af selskabets virksomhed (passiv kapitalanbringelse).

Det fremgår af lovforarbejderne til L78 fremsat den 16. november 2005, at overdragelse med succession er betinget af karakteren og formuens sammensætning i det selskab, der overdrages aktier i. Der kan således ikke succederes i aktier i selskaber, hvis virksomhed i overvejende grad består i udlejning af fast ejendom eller at eje kontanter, værdipapirer eller lignende. Med formuleringen omfattes alle passive pengeanbringelser såsom kontanter, bankindeståender, finansielle kontrakter, obligationer, aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsforeningsbeviser m.v.

SKM2021.537.VLR (anket til Højesteret) omhandlede, om selskabets andele i solcelle- og vindmøllevirksomhed skulle anses som passiv kapitalanbringelse i relation til betingelserne for skattemæssig succession i aktieavancebeskatningslovens § 34. Selskabets andele i solcelle- og vindmøllevirksomhed bestod i, at selskabets helejede datterselskab via to partnerselskaber havde investeret i solcelleanlæg og vindmøller.

Landsretten udtalte i SKM2021.537.VLR, at vurderingen af, om selskabets virksomhed i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6, beror på en bedømmelse af, om selskabets aktivitet udgjorde en reel erhvervsaktivitet, eller om aktiviteten havde karakter af passiv kapitalanbringelse. Videre udtalte landsretten, at opregningen af aktivtyper i stk. 6, ikke er udtømmende. Landsretten udtalte herefter, at selskabets datterselskab ikke deltog aktivt i driften af solcelleanlæggene eller vindmøllerne, men alene oppebar et afkast af investeringen. På den baggrund fandt landsretten, at der ikke var tale om en reel erhvervsaktivitet for datterselskabet, men derimod en passiv kapitalanbringelse i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.

Det fremgår af SKM2021.537.VLR, at der skal foretages en bedømmelse af, om aktiviteten i H ApS udgør en reel erhvervsaktivitet, herunder om der sker aktiv deltagelse i en reel erhvervsdrift, eller om der alene oppebæres et afkast af en investering. Det fremgår endvidere af SKM2021.537.VLR, at opregningen af aktivtyper i stk. 6, ikke er udtømmende.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at investering i kryptovaluta og guldbarrer skal betragtes som passiv kapitalanbringelse på lige fod med investering i udlejning af fast ejendom, kontanter og værdipapirer m.m., idet der ikke er tale om en aktivitet, der udgør en reel erhvervsaktivitet, men tværtimod en investering, hvoraf der alene oppebæres afkast af investeringen i form af værdireguleringer.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selve aktiviteten omkring de beslutninger, der er en naturlig følge af den passive investering, herunder valg af investeringsobjekt og beslutninger om købs- og salgstidspunkter m.m., ikke udgør reel erhvervsaktivitet på tilsvarende vis, som at selve aktiviteten med de beslutninger, der er en naturlig følge af den passive investering i værdipapirer mv., ikke udgør en reel erhvervsaktivitet.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at H ApS's investering i kryptovaluta og guldbarrer skal betragtes som passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at B ikke skal gavebeskattes, såfremt B erhverver nominelt 250.000 kr. B-anparter til kurs 100, efter at H ApS har ændret selskabets vedtægter således, at der bliver etableret B-anparter for nominelt 250.000 kr., hvor B-anparterne har ikke ret til udbytte - heller ikke ved likvidation.

Begrundelse

H ApS har i dag en nominel kapital på 200.000 kr., der er ejet af A. Det påtænkes at udvide kapitalen med nominelt 250.000 kr. B-anparter, hvorefter kapitalen består af i alt nominelt 450.000 kr., fordelt på nominelt 200.000 kr. A-anparter og nominelt 250.000 kr. B-anparter. Selskabskapitalen, både A- og B-anparter, er opdelt i anparter á nominelt 1 kr., hvor hver A-anpart og B-anpart har 1 stemme.

Det lægges uprøvet til grund, at retsvirkningen af de ændrede vedtægter for H ApS indebærer, at B-anparterne uden tidsbegrænsning ikke kan modtage udbytte samt maksimalt kan modtage den nominelle værdi af B-anparterne i likvidationsprovenu. Når dette lægges til grund, kan Skattestyrelsen indstille, at B kan erhverve nominelt 250.000 kr. B-anparter i H ApS til kurs 100, idet B på disse vilkår ikke kan opnå en økonomisk gevinst fra B-anparterne. Dette uanset, at B ved erhvervelsen overtager aktiemajoriteten, idet aktiemajoriteten ikke kan anvendes til opnåelse af økonomisk gevinst på B-anparterne.

Der er ved det bindende svar ikke taget stilling om vedtægtsændringen, hvor B-anparterne opstår, indebærer en skattemæssig afståelse af de oprindelige anparter. Der er ved det bindende svar heller ikke taget stilling til de skattemæssige konsekvenser, såfremt der senere via en yderligere vedtægtsændring ændres på A-anparternes og B-anparternes rettigheder.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Hvis der svares nej til spørgsmål 2, ønskes det oplyst, hvor meget gavebeskatningen bliver.

Begrundelse

Skattestyrelsen har i spørgsmål 2 indstillet, at spørgsmål 2 besvares med "Ja". På den baggrund anses spørgsmål 3 for bortfaldet.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Bortfalder".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 34

"Stk. 1. Ved overdragelse i levende live af aktier kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-4, hvis følgende betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 5:

1) Overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

2) Den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 1 pct. af aktie- eller anpartskapitalen.

3) Der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. stk. 6. Bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses i denne forbindelse ikke som passiv kapitalanbringelse.

4) Aktierne er ikke omfattet af §§ 19 B eller 19 C.

(…)

Stk. 6. Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse som nævnt i stk. 1, nr. 3, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Besiddelse af andele omfattet af § 18 anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., medregnes ikke. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet. Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, der udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en passiv kapitalanbringelse."

Forarbejder

LFF 2000-10-04 nr. 36

Fra de almindelige bemærkninger:

"Formålet med nærværende forslag er at afskære muligheden for at succedere i levende live i aktier fra såkaldte pengetanke. Dvs. selskaber hvis væsentligste aktivitet er passiv pengeanbringelse og/eller udlejning af fast ejendom. Selskaberne er kendetegnet ved, at de ikke udfører eller kun i mindre grad udfører en reel erhvervsaktivitet. Baggrunden for at udelukke muligheden for succession er, at successionsreglerne er tiltænkt reelle erhvervsvirksomheder som en likviditetslettende generationsskifteregel. Hvis der ikke er tale om en reel erhvervsvirksomhed, bør succession efter regeringens opfattelse ikke være mulig."

LFF 2005-11-16 nr. 78

Fra bemærkningerne til § 34:

"Overdragelse med succession er endelig for det fjerde betinget af karakteren og formuens sammensætning i det selskab, der overdrages aktier i. Der kan således ikke succederes i aktier i selskaber, hvis virksomhed i overvejende grad består i udlejning af fast ejendom, at eje kontanter, værdipapirer eller lignende. Med formuleringen omfattes alle passive pengeanbringelser så som kontanter, bankindeståender, finansielle kontrakter, obligationer, aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsforeningsbeviser m.v."

Praksis

SKM2021.537.VLR (anket til Højesteret)

Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt en kapitalejer kunne overdrage kapitalandele i et selskab til sine døtre med skattemæssig succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34. Nærmere bestemt vedrørte sagen, om selskabets andele i solcelle- og vindmøllevirksomhed skulle anses som passiv kapitalanbringelse i relation til betingelserne for skattemæssig succession i aktieavancebeskatningslovens § 34.

Selskabets andele i solcelle- og vindmøllevirksomhed bestod i, at selskabets helejede datterselskab via to partnerselskaber havde investeret i solcelleanlæg og vindmøller.

Landsretten udtalte, at vurderingen af, om selskabets virksomhed i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6, beroede på en bedømmelse af, om selskabets aktivitet udgjorde en reel erhvervsaktivitet, eller om aktiviteten havde karakter af passiv kapitalanbringelse. Videre udtalte landsretten, at opregningen af aktivtyper i stk. 6, ikke er udtømmende.

Landsretten udtalte herefter, at selskabets datterselskab ikke deltog aktivt i driften af solcelleanlæggene eller vindmøllerne, men alene oppebar et afkast af investeringen.

På den baggrund fandt landsretten, at der ikke var tale om en reel erhvervsaktivitet for datterselskabet, men derimod en passiv kapitalanbringelse i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.

Landsretten udtalte i den forbindelse, at det af kapitalejeren anførte om partnerselskabernes skatteretlige stilling ikke kunne føre til en anden vurdering.

Skatteministeriet blev derfor frifundet. Sagen var henvist til behandling i landsretten i første instans som principiel.

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.B.2.13.1

"(…)

Det er ikke muligt at overdrage aktier i et selskab med succession, hvis selskabets virksomhed i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse.

(…)

Et selskab bliver i praksis omtalt som en pengetank, når aktiviteten i selskabet i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, dvs. fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., medmindre de pågældende aktiver indgår i virksomhedens aktive del. Opregningen i bestemmelsen af, hvilke aktiver der anses for pengetankaktiver, er ikke udtømmende. Aktiver, der må sidestilles med de udtrykkeligt nævnte aktiver (fast ejendom, kontanter og værdipapirer), medregnes således ved vurderingen af, om virksomheden i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse.

(…)

Ved bedømmelsen af et selskab skal der sondres mellem indtægter og aktiver, som vedrører den aktive del af selskabets virksomhed, og de indtægter og aktiver som vedrører den passive del af selskabets virksomhed (passiv kapitalanbringelse).

(…)"