Dokumentets metadata

Skattepligt - bopæl - dobbeltbeskatningsoverenskomst - centrum for livsinteresser

En skatteyder havde ikke godtgjort, at han i 2009 opgav sin danske bopæl, således at skattepligten i Danmark for dele af indkomståret 2009 og indkomståret 2010 var ophørt, jf. kildeskattelovens § 1, stk.

1, nr. 1.

Skatteyderen havde de stærkeste personlige og økonomiske interesser i Danmark. Beskatningsretten tilkom derfor Danmark, jf. artikel 4, stk. 2, litra a, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz.

Parter

A

(v/advokat Michael Amstrup)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Malthe Gade Jeppesen)

Københavns Byret har den 14. december 2018 afsagt dom i 1. instans (sag BS10118/2017-KBH).

Afgørelsen er truffet af landsretsdommerne

Ole Græsbøll Olesen, Henrik Hjort Elmquist og Louise Lindekilde Engberg (kst.)

Påstande

Appellanten, A, har principalt nedlagt påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at hans fulde skattepligt til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ophørte den 15. august 2009, subsidiært anerkende, at han i medfør af artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz er hjemmehørende i Schweiz fra 15. august 2009, mere subsidiært anerkende, at hans fulde skattepligt til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, var ophørt senest den 31. december 2009, og mest subsidiært anerkende, at han i medfør af artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz er hjemmehørende i Schweiz fra senest den 31. december 2009.

Skatteministeriet har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

I As påstandsdokument for landsretten af 22. november 2021 er opregnet følgende eksempler med bilagshenvisninger på handlinger i forbindelse med hans ønske om pr. 15. august 2009 at bosætte sig i Schweiz:

" ● Medlemskab af G1 juni 2009 …

● Parabolantenne i Y5-by i juni 2009 …

● Depositum lejlighed Y8-by 1. juli 2009 …

● Skøde vedrørende salg af ejendom i Danmark den 4. august 2009 …

● Ansøgning om henstand med fraflytningsskat den 4. august 2009 …

● Lejekontrakt Y8-by den 11. august 2009 …

● Ansøgning om opholdstilladelse i Schweiz den 11. august 2009 …

● Tilmelding folkeregister i Y8-by af 14. august 2009 …

● Skriftlig framelding af folkeregister til Schweiz den 15. august 2009

…

● Appellantens tegning af privat sygeforsikring i Schweiz den 7. september 2009 …

● Folkeregister frameldelse og CPR registerudskrift …

● optagelse i telefonbogen for Y8-by, og oprettelse af fastnettelefoni fra lejligheden den 30. september 2009 …

● Bekræftelse om udmeldelse af Sygesikringen Danmark den 30. september 2009 …

● Generalfuldmagt til Appellantens to børn, samt underskrift af diverse dokumenter den 30. september 2009 …

● Den 7. december 2009 brev om indsendelse af skattemyndighederne i Schweiz´ attestation af Appellantens skattepligtsforhold til Schweiz …"

Det fremgår af skødet af 4. august 2009 vedrørende A overdragelse af ejendommen beliggende Y1-adresse, Y2-by, til PM, at af købesummen på 9,85 mio. kr. skulle ca. 9,1 mio. kr. betales kontant, medens resten blev berigtiget ved overtagelse af pantegæld til DLR Kredit, der ved brev af 20. oktober 2009 meddelte, at PM var registreret som ny debitor for gælden.

As personlige regnskaber for 2009 og 2010, hvori hans adresse er angivet til "Y10-by, Y3-adresse, Y2-by" er underskrevet af ham henholdsvis den 29. april 2010 og den 31. maj 2011.

Af breve af 4. januar 2012 fra de schweiziske myndigheder fremgår, at A for 2010 er blevet opkrævet samlet ca. 154.000 chf i henholdsvis "Kantons- und Gemeindesteuer" og "Bundessteuer".

Endelig fremgår af As oversigt over "Antal Overnatninger i Danmark efter udrejse til Schweiz", at en del af de deri nævnte færgebilletter vedrører overfarten mellem Y2-by og Y4-by.

Der er under landsrettens behandling af sagen forevist billeder af det værelse på Y3-adresse, som A efter det oplyste anvendte, når han opholdt sig på ejendommen efter den 15. august 2009.

Forklaringer

A, PM, JE og statsautoriseret revisor NB har afgivet supplerende forklaring.

A har forklaret blandt andet, at hans mor var født i Y6-by og ikke i Y5-by. Han genoptog overvejelserne om at flytte til Schweiz i slutningen af 2008, hvor sønnens kæreste begyndte at komme på Y3-adresse. Han ønskede ikke at være tredje hjul. I slutningen af maj 2009 talte han med sin revisor om, at der skulle laves et udkast til ansøgning om udsættelse med betaling af skat ved fraflytning, og advokaten blev bedt om at lave et udkast til skøde vedrørende overdragelse af ejendommen til sønnen. Den 10. juli 2009 modtog han fra revisor et udkast til ansøgning om henstand med fraflytningsbeskatning med underpantsætningserklæring. Han rettede selv datoen på underpantsætningserklæringen til den 4. august 2009 i stedet for den 10. juli 2009, fordi den 4. august 2009 var tidspunktet for underskriften. Sønnen havde, forinden revisoren og advokaten blev sat i gang med at udarbejde papirerne, overvejet, om han var klar til at overtage ejendommen med landbrug mv., og det var han. Det har formentlig været allerede i april 2009, at han aftalte med sønnen, at han skulle overtage ejendommen.

Naboen i Y5-by, som skaffede lejligheden i Y8-by, talte han med i sommeren 2009. De talte om, at det var for øde at bo i Y5-by om vinteren, ligesom huset var svært tilgængeligt, når det havde sneet. Naboen boede i Y8-by om vinteren, men kom i Y5-by om sommeren. Naboen tilbød, at han kunne leje lejligheden i Y8-by, og naboen skaffede også en garage. Den større lejlighed, som han senere lejede, havde parkeringspladser i kælderen. Udover naboen talte han også med sin kusine om mulighederne for at bo et andet sted i Schweiz. Han kørte til Y8-by med naboen i juni 2009 for at se på lejligheden.

Han bestilte en flybillet til Y9-by, efter at han har skrevet under på overdragelsespapirerne, da det er mest praktisk at flyve til Y9-by. Han tog afsted for at få styr på alt papirarbejdet i Schweiz. Han skulle besøge fem forskellige myndigheder. Han fik hjælp af naboen. Derefter var han klar til at anmelde flytning, men der manglede internet i Y8-by, og han kørte derfor til Y5-by, hvor han anmeldte sin flytning fra Danmark til Schweiz. Når han i mailen til folkeregisteret skrev Y10-by, skyldes det, at ændringen vedrørte Y10-by. Han fløj tilbage til Danmark for at hente sin bil, hvorefter han kørte til sit nye hjem. Bilen ejede han personligt, og det har han altid gjort. Han tog sine private ting med, hvilke var tøj, toiletartikler, papirer og lignende. Der var kun telefon i lejligheden, og han skulle have etableret internet. Han skulle også have læge, tandlæge og TVadgang. Han klarede det i løbet af efteråret. Han brugte også tid på at finde de relevante telefonnumre, indkøbsmuligheder, hospital mv. Han er glad for at cykle, og derfor købte han en cykel i Schweiz.

Det passede ham godt at leje en lejlighed, fordi han muligvis på et senere tidspunkt ville have en anden lejlighed eller flytte til Y5-by. Der viste sig efterfølgende en mulighed for en større lejlighed i Y8-by, som han valgte at leje i stedet. Han har en alder, der gør, at man ikke køber en bolig, hvor man regner med at skulle bo i 50 år. Han regnede med at skulle blive boende i Y8-by.

Han har udarbejdet listen over overnatninger i Danmark efter udrejse til Schweiz. Det var ikke vanskeligt at udarbejde den. Skat havde selv lavet en opgørelse, hvor han konstaterede, at der var nogle fejl. De lagde derfor hans opgørelse til grund, og den ligger inden for reglerne om 180 dage og 3 måneder. Han har gennem hele forløbet brugt sin faste revisor. Han kommunikerede dog selv med Skat i starten af 2010 og brugte ikke sin rådgiver i den forbindelse. Han følte ikke, at der var behov for at inddrage andre, da han selv havde undersøgt tingene på Skats hjemmeside. Der bliver både opkrævet statsskat og lokalskat i Schweiz. Den lokale skat dækker huset i Y5-by og bopælen i Y8-by. Han kan blandt andet tysk, fransk og engelsk og har derfor ikke problemer med at kommunikere, når han er i Schweiz.

Flyrejserne til Y9-by vedrører hans ophold i huset i Y5-by. Hvis han skulle til Y8-by, fløj han i givet fald normalt til Y11-by, men Y6-by var også en mulighed. Han kørte mest i sin bil og fløj ikke ret meget. Brobizzen tilhørte G2 A/S, og han brugte den, fordi den gav ham mulighed for at komme først ombord på færgen. Han overvejede ikke at anskaffe sin egen Brobizz, for G2 A/S havde to. Der fandtes en mellemregningskonto mellem ham og G2 A/S, så det var ham, der endte med regningen for færgeoverfarterne.

Udover Danmark og Schweiz har han også opholdt sig i Y12-by og flere andre steder, hvortil han har rejst fra Danmark. Han har ikke opgjort, hvor mange dage han var i Schweiz i de ca. 1½ år, som hans opgørelse af overnatninger vedrører. I de 204 dage, som han tilbragte i Danmark, besøgte han venner og familie. Han interesserer sig for historie og har blandt andet kigget i gamle papirer.

Virksomheden er femte generation, og han har undersøgt familiens historie. Han har tidligere skrevet et jubilæumshæfte om firmaet. Han har også arbejdet med familiens frimærkesamling. Han arbejdede ikke for G2 A/S eller sin udlejningsvirksomhed, men han kørte rundt og så, hvad de havde lavet ved udlejningsvirksomhedens ejendomme.

Da han overtog virksomheden fra sin far, skete der en løbende afregning af gælden på samme måde, som det nu er sket med børnene. Overskuddet fra G2 A/S brugte børnene til at betale af på gælden til ham i forbindelse med generationsskiftet. De brugte den offentlige vurdering, da de skulle fastsætte en pris til brug for overdragelsen af Y3-adresse, og mellemregningen skulle forrentes, da børnene skulle behandles lige. Der har aldrig været et fritliggende parcelhus på ejendommen. Der er også andre fejl registreret i BBR. Han har prøvet at få dem rettet, men det lykkedes ikke. Gæsteværelset på førstesalen blev brugt af flere, og han skulle rydde det, når han forlod det. Han havde ikke noget tøj liggende der. Hvis gæsteværelset var optaget, boede han hos sin datter, eller han udskød turen til Danmark til et tidspunkt, hvor der var ledigt på Y3-adresse. Han har spurgt sin datter, om der er blevet købt en anhænger i hans navn, men det er ikke korrekt. Det er aktieselskabet, der har købt den.

Den 24. november 2009 og 25. februar 2010 blev der til brug for hans virksomhed oprettet to konti hos F1-bank. Datteren var raget uklar med F2-bank, og hun konstaterede, at der kunne opnås bedre forhold i F1-bank, hvorfor hun benyttede den modtagne fuldmagt til at flytte bankforretningerne.

PM har forklaret blandt andet, at der ikke blev lavet et industrikøkken på gården. Det var i en af udlejningsejendommene i Y15-by, og det er den eneste gang, at faren blev taget med på råd. Han overtog stillingen som direktør i G2 A/S, da hans mor døde. Det var i foråret 2009, at spørgsmålet om overdragelsen af Y3-adresse kom på tale, fordi faren ville flytte til Schweiz. Det skulle være en definitiv beslutning. Han modtog rådgivning fra revisor NB og en advokat i forbindelse med overtagelsen af gården. Først traf de en intern beslutning i familien, og derefter tog de i maj-juni 2009 kontakt til revisor og advokat. Han var allerede daglig leder og direktør, og det medførte derfor ikke mange ændringer. Han skulle dog overholde bopælspligten, hvis han overtog ejendommen. Han talte med sin kæreste om, hvorvidt de ønskede at bo på gården. Driften på ejendommen består i udlejning af gamle driftsbygninger til garage og hobbyværksteder. Der er også noget landbrugsjord. Ejendommen giver overskud og har også gjort det tidligere. Der var et hobbylandbrug med kalve på ejendommen, som ikke vedrørte faren. JE drev landbrugsjorden i mange år. Efterfølgende overtog en lokal mand driften. Landbrugsstøtten går til driften af jorden.

Faren bad ikke om ret til at bo på ejendommen efter salget. Normalt kontaktede faren dem 1-2 uger, før han kom, hvor han spurgte, om han kan kunne komme og overnatte. Der er familie i Y13-land og Jylland, som også kom forbi og benyttede gæsteværelset. Det lå på første sal. I dag er det et børneværelse. De satte en gæsteseng og nogle møbler i værelset til gæsterne. Hvis der var andre gæster, prøvede de at få det til at hænge sammen. Ellers måtte faren udskyde sit ophold. Faren kunne også bo ved søsteren, som boede ca. syv kilometer derfra. Der er en sidebygning med et festlokale på gården, men der er ikke et fritliggende parcelhus. I bygningen med festlokalet, var der ikke noget på førstesal. I stueetagen var der en stor stue. Man kommer ind i bygningen via gårdspladsen. Han og søsteren havde hver sin udlejningsvirksomhed i 2009. Da han købte gården, købte søsteren en anden ejendom af faren. Han og søsteren overtog på et tidspunkt administrationen af farens ejendomme. Efter overdragelsen blev faren ikke taget med på råd.

Faren har aldrig fået løn i G2 A/S. Faren havde deltaget i noget EUarbejde, som skulle afsluttes, og det gjorde han færdigt og deltog i tre møder, hvor han hentede papirer i København og derefter rejste videre. Der eksisterer en ejendom ved navn (Red.fjernet), som faren ejede dengang. Driften af landbrugsjorden til den ejendom tog andre sig af. Anhængeren var ved en fejl blev registreret til faren. Han tror, at det var søsteren, der havde købt den.

JE har forklaret blandt andet, at han i 2009 havde en landbrugsmaskinstation, som assisterede folk, der havde en landbrugsejendom, de ikke selv dyrkede. Han havde forpagtningen af først (Red.fjernet) og derefter Y3-adresse. Familien (Red.fjernet)s fabrik ligger på (Red.fjernet). Landbrugsstøtten er allokeret til de hektarer, der er på ejendommen, og indgik i regnskabet for G3. Tidligere var det en produktionsstøtte. Han hørte i 2005, at A ville emigrere med sin kone for at give børnene luft til at drive virksomheden. De kom da allerede en del i Schweiz, hvor de boede i Y5-by. A' kone døde i 2007, og det stoppede umiddelbart planerne. Ændringerne i 2009 vedrørende overdragelsen af gården hørte han ikke om, og det påvirkede ingenting i samarbejdet. Når han kom op på kontoret, var det dog PM, der sad der i stedet for A. Han har været i huset i Y5-by i midten af 2008. Det er et fuldt beboeligt hus med varme og senge til gæster. Han husker ikke, om det var i 2009, at PM blev gift.

Statsautoriseret revisor NB har forklaret, at A rettede henvendelse til ham i juni eller juli 2009. A ville lave generationsskifte og flytte til Schweiz, ligesom hans forældre havde gjort. Det ville gøre, at han ikke blandede sig i driften af virksomheden. A var allerede blevet direktør i 2007, og nu ønskede A at komme helt væk. Underpantsætningserklæringen var dateret den 10. juli 2009, fordi papirerne var gjort klar denne dato, men erklæringen blev først underskrevet senere, og datoen blev derfor ændret. Advokaten var ikke involveret i dette arbejde. Det er ikke usædvanligt i den type transaktioner at overdrage en ejendom til 15 % under den offentlige vurdering og at finansiere det rentefrit ved lån på anfordringsvilkår. I den konkrete sag skulle børnene behandles lige, og overdragelsen skete derfor til vurderingen og med forrentning af gælden. Y3-adresse er en landbrugsejendom med et stuehus. Der bliver årligt lavet en opgørelse over PMs personlige lån til A. Lånet fremgår også af PMs personlige regnskab. Renterne er fradragsberettigede og er godkendt af Skat. Overdragelsen af landbrugsejendommen har heller ikke mødt indsigelser fra Skats side. Datteren stod for bogføringen og afleverede et udkast til regnskab, der derefter blev gennemgået. Det er almindeligt forekommende, at man beholder sit holdingselskab som pensionsopsparing. Man tager derefter beløb ud som udbytte, efterhånden som man har brug for midler. I 2010 blev det fulde beløb taget ud, og der skete fuld beskatning. 50 pct. af aktierne i G2 A/S blev udlagt til A, da holdingselskabet blev opløst, mens de resterende aktier forsat tilhørte børnenes selskaber. Når der skrives til G4 A/S, er det naturligt, at der skrives til en dansk adresse. G3 ejede fortsat en række udlejningsejendomme, og det var derfor også naturligt, at man i den forbindelse skrev til en dansk adresse. Opgørelsen af aktieavancen ved flytningen fra Danmark i 2009 er lavet af ham. Den skattemæssige fraflytningsværdi af G2 A/S Holding blev opgjort til ca. 35 mio. kr. I 2010 værdiansatte han selskabet til ca. 61 mio. kr. Finanskrisen og løbende overskud havde gjort, at værdien var steget.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Spørgsmålet i denne sag er i første række, om A i 2009 har opgivet sin danske bopæl, således at skattepligten i Dannmark for dele af indkomståret 2009 og indkomståret 2010 er ophørt, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Er skattepligten ikke ophørt, bliver spørgsmålet dernæst, om Danmark har bevaret beskatningsretten, eller om denne i medfør af dobbeltbeskatningsreglerne er overgået til Schweiz i de pågældende indkomstår.

Det er ubestridt, at A havde bopæl i Danmark frem til, at han meldte fraflytning til Schweiz den 15. august 2009, og der er enighed om, at A frem til dette tidspunkt var fuldt skattepligtig i Danmark. Det påhviler derfor A at godtgøre, at han opgav sin bopæl i Danmark ved sin anmeldte fraflytning til Schweiz eller på et senere tidspunkt.

Efter en samlet vurdering finder landsretten det ikke godtgjort, at A den 15. august 2009 eller på et senere tidspunkt i 2009 opgav sin bopæl i Danmark. Der lægges i den forbindelse særlig vægt på, at A efter salget af Y3-adresse til sin søn under sine talrige ophold i Danmark fortsat boede på gården, hvor han også før den anmeldte fraflytning havde haft bopæl sammen med sønnen, ligesom han i et vist omfang overnattede hos sin datter på dennes bopæl ikke langt fra gården. A har forklaret, at han i forbindelse med flytningen til Y8-by tog flyet til Y9-by for at bliver registreret i Schweiz som tilflytter, og at han derefter fløj tilbage til København for i egen bil uden brug af flyttefirma at køre til Y8-by medbringende de private genstande, som skulle flyttes til den nye bopæl, mens indboet blev overdraget sammen med gården, idet han havde lejet en møbleret lejlighed i Y8-by. Ændringerne pr. 15. august 2009 var bortset fra salget af gården og lejemålet i Y8-by samt ophold i dette lejemål eller i huset i Y5-by i et ikke nærmere oplyst omfang således først og fremmest af registreringsmæssig karakter. Det bemærkes i den forbindelse også, at en del af de færgebilletter, der er oplistet i oversigten over overnatninger i Danmark, vedrører overfarten mellem Y2-by og Y4-by.

Hertil kommer, at As adresse i de af ham både i 2010 og 2011 underskrevne regnskaber for henholdsvis 2009 og 2010 vedrørende den personlige virksomhed er angivet til Y3-adresse. Endelig fremgår det af As forklaringer og oplysningerne i sagen i øvrigt, at han fortsat plejede tætte familiemæssige relationer i Danmark efter den anmeldte fraflytning, ligesom hans erhvervsmæssige aktiviteter, idet omfang han udøvede sådanne, alene havde tilknytning til selskaber og aktiviteter i Danmark, mens der ikke foreligger oplysninger om erhvervsmæssige aktiviteter i Schweiz.

Under disse omstændigheder finder landsretten, at de af A fremlagte oplysninger om indkøb og rejseaktiviteter mv. ikke godtgør, at han i 2009 skulle have opgivet sin bopæl i Danmark, uanset han også havde fast bolig til rådighed i Schweiz. Det kan ikke føre til et andet resultat, at han fortsat bor i Schweiz.

Spørgsmålet er herefter, om A efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a, i de relevante indkomstår havde centrum for sine livsinteresser i Schweiz og af den grund ikke var skattepligtig i Danmark.

Af ovennævnte grunde finder landsretten, at centrum for As livsinteresser i dobbeltbeskatningsoverenskomstens forstand lå i Danmark, hvor han havde de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser, og at Danmark således har bevaret beskatningsretten i de relevante indkomstår.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 200.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten retter skal A inden 14 dage betale 200.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.