Dokumentets metadata

Dokumentets dato:22-12-2021
Offentliggjort:05-01-2022
SKM-nr:SKM2022.5.ØLR
Journalnr.:BS-42877/2020, BS-42880/2020, BS-42878/2020, BS-42868/2020
Referencer.:Ligningsloven
Aktieavancebeskatningsloven
Dokumenttype:Dom


Fri bolig - lejefiksering - fri bil - koncernintern overdragelse

To hovedaktionærer skulle beskattes af rådigheden af fri bolig som følge af, at deres selskab havde stillet en ejendom til rådighed for to medlemmer af hovedaktionærernes familie. Udlejningen til familiemedlemmerne var sket til en leje, der lå væsentlig under markedslejen, og selskabet skulle derfor også beskattes af en fikseret lejeindtægt.

Der skulle desuden ses bort fra koncerninterne overdragelser af to biler, der var stillet til rådighed for hovedaktionærerne, idet hovedaktionærerne ikke havde godtgjort, at der var en forretningsmæssig begrundelse for de koncerninterne overdragelser.


Parter

A (v/advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Malthe Gade Jeppesen)

og

B

(v/advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Malthe Gade Jeppesen)

og

H1 ApS

(v/advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Malthe Gade Jeppesen)

og

H2 A/S

(v/advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Malthe Gade Jeppesen)

Afgørelsen er truffet af Landsdommerne

Mikael Friis Rasmussen, Kåre Mønsted og Stine Fruergaard Andersen

Sagernes baggrund og parternes påstande

Sagerne drejer sig i forhold til A og B for det første, om de skal rådighedsbeskattes af værdi af fri helårsbolig som følge af H2 A/S' udlejning af ejendommen beliggende Y1-adresse, Y5-bydel til dem nærtstående, og for det andet om beskatningsgrundlaget ved beskatning af fri bil i form af dels bil 1 for begge og dels bil 2 for så vidt angår B efter koncerninterne overdragelser af disse biler.

I forhold til H2 A/S og H1 ApS drejer sagen sig om, hvorvidt der er grundlag for at beskatte H2 A/S af en fikseret lejeindtægt som følge af, at udlejningen af ejendommen Y1-adresse, Y5-bydel er sket til en lavere leje end markedslejen med deraf følgende virkning for H1 ApS' sambeskatningsindkomst.

A har som for byretten nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at As skatteansættelser for indkomståret 2008 nedsættes med kr. 293.295 kr., indkomståret 2009 nedsættes med 293.295 kr., indkomståret 2010 nedsættes med 257.323 kr., indkomståret 2011 nedsættes med 274.436 kr. og indkomståret 2012 nedsættes med 268.271 kr.

B har som for byretten nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at Bs skatteansættelser for indkomståret 2008 nedsættes med 213.564 kr., indkomståret 2009 nedsættes med 213.564 kr., indkomståret 2010 nedsættes med 232.381 kr., indkomståret 2011 nedsættes med 280.658 kr. og indkomståret 2012 nedsættes med 295.689 kr.

H1 ApS har som for byretten nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at H1 ApS' sambeskatningsindkomst for indkomståret 2008 nedsættes med 161.000 kr., indkomståret 2009 nedsættes med 161.000 kr., indkomståret 2010 nedsættes med 171.000 kr., indkomståret 2011 nedsættes med 171.000 kr. og indkomståret 2012 nedsættes med 183.000 kr.

H2 A/S har som for byretten nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at H2 A/S' skatteansættelser for indkomståret 2008 nedsættes med 161.000 kr., indkomståret 2009 nedsættes med 161.000 kr., indkomståret 2010 nedsættes med 171.000 kr., indkomståret 2011 nedsættes med 171.000 kr. og indkomståret 2012 nedsættes med 183.000 kr.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Landsskatteretten traf afgørelser den 6. maj 2019 i sagerne vedrørende A henholdsvis B og den 10. maj 2019 i sagerne vedrørende H2 A/S henholdsvis H1 ApS.

Af Landsskatterettens afgørelse vedrørende A, der til dels er gengivet i byrettens dom, fremgår endvidere blandt andet:

"Faktiske oplysninger

Klageren er sammen med sin far B hovedanpartshaver i G1-koncernen, som beskæftiger sig med virksomhed vedr. fast ejendom. Han er administrerende direktør i koncernen.

Klageren har oplyst, at både han og B er ansat i G2 ApS og G3. Koncernens øvrige ansatte er alene ansat i G4 A/S.

Koncernen består blandt andet af følgende selskaber:

H1 ApS' formål:

Selskabets formål er at drive virksomhed med fast ejendom samt hermed beslægtede aktiviteter, herunder erhvervelse, finansiering, forvaltning, udvikling, udlejning og afhændelse.

H2 A/S

Selskabets formål er at drive virksomhed med fast ejendom og veteranbiler samt hermed beslægtede aktiviteter, herunder erhvervelse, finansiering, forvaltning, udvikling, udlejning og afhændelse.

G4 A/S

Selskabets formål er at drive virksomhed med fast ejendom samt hermed beslægtede aktiviteter, herunder erhvervelse, finansiering, forvaltning, udvikling, udlejning og afhændelse.

Udlejning af ejendom

H2 A/S ejer ejendommen Y1-adresse, Y5-bydel. Erhvervet den 19. juni 1997. Købesummen er angivet til 3.067.000 kr.

Ejendommen har siden erhvervelsen været beboet af PH og JK samt parrets fælles barn. PH er henholdsvis datter og søster i relation til selskabets anpartshavere.

JK er blevet ansat i 1993. Klageren har oplyst, at man ikke ved om der er udarbejdet en ansættelseskontrakt i forbindelse med ansættelsen - man har i hvert fald ikke været i stand til at finde denne.

JK er i dag koncernens udlejningschef, der står for at finde nye lejere, forhandle kontrakter, deltage i byggemøder ved renovering. Direktøren kan ikke huske om han havde samme titel i 1997, men har oplyst, at funktionerne var de samme. Han er af direktøren anført som uundværlig for koncernen.

Der er fremlagt en allonge til ansættelsesaftalen, hvoraf det fremgår, at JK er ansat i G2 ApS. Det er aftalt mellem JK og G2 ApS, at har skal have ret til at leje ejendommen for 72.000 p.a. Lejeretten gælder kun sålænge han er ansat i G2 ApS. Han kan ikke disponere over ejendommens 2. sal, som skal anvendes af G2 ApS til brug for fjernlager.

Lejebetaling sker direkte fra JK til H2 A/S. Der er bogført betaling af 6.000 kr. om måneden i leje. Lejen har således været uændret siden indgåelse af aftalen i 1997.

Klager har fremlagt mæglererklæringer fra to uafhængige ejendomsmæglere, som vurderer, at ejendommens aktuelle markedsværdi i februar 20[1]4 udgør 22.000 kr. - 24.000 kr.

Der har været udmeldt syn og skøn i sagen vedrørende H2 A/S.

Syn- og skønserklæring fremlagt. Det udlejede areal er anslået til 250 m2. Det fremgår af syns- og skønsrapporten at der er tale om en større patriciervilla, bygget i 1928. Selve villaen fremstår i nogenlunde vedligeholdt stand, dog med et ældre køkken. Villaen har i alt 4 etager, kælder (170m2), stue (170 m2), l. sal (149 m2) og 2. sal ( 78 m2).

Det er lagt til grund, at lejer står for indvendig vedligeholdelse af lejemålet, idet det dog bemærkes, at dette er en undtagelse fra lejelovgivningen, og som udgangspunkt kræver dette en udtrykkelig (skriftlig) aftale. En sådan aftale er ikke indgået. Syn- og skønsmanden har derfor angivet en leje både med og uden forpligtelse til indvendig vedligeholdelse.

Skønsmanden har ligeledes indregnet gener ved beliggenheden, ejendommens størrelse, gener ved udleje til selskabet af lager. På baggrund heraf er han nået til, at den årlige markedsleje er følgende:

Udlejet med lejervedligeholdelse:

2008 233.000 kr.

2009: 233.000 kr.

2010: 243.000 kr.

2011: 243.000 kr.

2012: 255.000 kr.

Udlejet uden lejervedligeholdelse:

2008: 245.000 kr.

2009: 245.700 kr.

2010: 255.700 kr.

2011: 256.100 kr.

2012: 268.400 kr.

SKAT har på baggrund af en sammenligning med ejendom på samme vej Y4-adresse vurderet, at markedslejen er 38.918 kr./mdr.

Ejendommen er efterfølgende solgt til 3. mand pr. 1. september 2014 for 8.000.000 kr.

Bil 1(indkomståret 2011 og 2012)

Klageren har i perioden 6. marts 2008 til 31. juli 2011 fået stillet en bil 1 til rådighed til privat anvendelse.

H2 A/S har den 6. marts 2008 købt bilen for 775.000 kr.

7. juni 2011 overdrages bilen til G4 A/S for 350.000 kr. I forbindelse med overdragelsen sker der omregistrering hos Motorkontoret og ved forsikringsskabet.

Overdragelsessummen er fastsat på baggrund af opslag på (red. navn på hjemmeside fjernet). I forbindelse med SKATs sagsbehandling har klageren indhentet vurdering fra (red. navn på bilmærket fjernet), som pr. 29. august 2013 vurderer markedsprisen til 230.000 kr.

Bilen er indregistreret 1. gang 29. januar 2004.

Bilen er fra 1. august 2011 til 31. august 2012 stillet til rådighed for B.

Med virkning fra 1. september 2012 blev bilen stillet til rådighed for en medarbejder i selskabet. Hun er i den forbindelse blevet beskattet heraf.

SKAT har gennemgået bogføringen for G2 ApS. Her er det konstateret, at der forud for overdragelsen er fratrukket udgifter vedrørende bilen i form af benzinregninger og forsikring. I alt drejer det sig om 9.074 kr.

Efter overdragelsen bliver hovedparten af driftsudgifterne bogført i G2 ApS. Tilsvarende bliver udgifter til forsikring og vægtafgift, reparation og vedligeholdelse bogført i H2 A/S. Først fra indkomståret 2012 bogføres disse udgifter korrekt ved G4 A/S."

Forklaringer

A og statsaut. revisor PB har afgivet forklaring.

A har forklaret blandt andet, at ejendomskoncernen har en traditionel opbygning med H1 ApS som holdingselskab. Holdingselskabet ejes af ham og hans far, B, med ham som majoritetsejer i hele den af disse sager omhandlede periode. G4 A/S står for den løbende drift af koncernens ejendomsportefølje, mens H2 A/S, kaldet investeringsselskabet, ejer alle ejendommene. Ejendomsporteføljen består i dag af ca. 50 ejendomme til en samlet værdi på ca. 3 mia. kr. Den årlige omsætning er på ca. 150 mio. kr. Koncernen har ca. 700 lejemål, hvoraf ca. 70 % er erhvervslejemål.

JK er ansat af G4 A/S til at udleje koncernens erhvervslejemål. JK har et solidt netværk i ejendomsbranchen. JK har stort set haft samme funktion i hele ansættelsesperioden. JK blev på et tidspunkt i løbet af sit ansættelsesforhold ansvarlig udlejningschef med instruktionsbeføjelser over for andre ansatte.

Ejendommen Y1-adresse blev købt af H2 A/S i sommeren 1997, da man vurderede, at der var mulighed for ad åre at tjene penge ved videresalg af ejendommen. Samtidig kunne JK godt tænke sig at bo i ejendommen, ligesom koncernen havde en interesse i at knytte JK yderligere til koncernen. JK var en meget interessant medarbejder for andre i markedet. Han fik oplyst, at ejendommen kunne lejes til JK til kostpris, da udlejning af fast ejendom lå inden for selskabets formål. Det blev aftalt, at JK skulle flytte ved ophør af ansættelsesforholdet. I den situation, at ejendommen skulle sælges, men JK ikke ville fraflytte ejendommen på den baggrund, kunne det i sidste ende blive nødvendigt at bringe JKs ansættelsesforhold til ophør. Ejendommen blev solgt i 2014 med en gevinst på 5 mio. kr. JK fraflyttede i den forbindelse ejendommen. JK betalte samme leje i hele lejeperioden, hvilket skyldes, at omkostningerne i hele perioden var mindre end den leje på 6.000 kr. pr. måned, som JK betalte. Da alle ejendomme, herunder også Y1-adresse, er ejet af H2 A/S, mens alle ansatte er ansat af G4 A/S, indgik dette selskab aftale med dels JK dels H2 A/S om leje af Y1-adresse. Fordelen ved at leje ud til JK var sikkerheden for at kunne frigøre ejendommen for lejemål ved videresalg af ejendommen. Da JK fraflyttede ejendommen i 2014, fik han en klækkelig lønforhøjelse. Købet af Y1-adresse og udlejningen heraf til JK havde absolut ingen sammenhæng med, at JK var samlevende og nu er gift med PH, der er Bs datter og hans søster. JK er stadig ansat af G4 A/S i samme funktion.

Både han og hans far har i hele perioden haft fri bil stillet til rådighed. De har begge brug for at køre fra koncernens hovedsæde i Y2-by og ind til koncernens ejendomme i Y3-by. Han fik vurderet begge biler hos forhandlere i forbindelse med overdragelserne i henholdsvis 2010 og 2011. De valgte at lave koncerninterne overdragelser af bilerne i stedet for at sælge dem eksternt og derefter købe tilsvarende biler. Koncernen har en cashpool-ordning, der indebærer, at alle driftsudgifter og driftsindtægter går over samme bankkonto. Det må være korrekt, at det sælgende selskab i et eller andet omfang ved en fejl også efter overdragelsen har bogført udgifter vedrørende den overdragne bil.

Bil 1 blev solgt, da PL gerne ville have bilen som fri bil. Hun var ansat som jurist i G4 A/S, mens bilen var ejet af H2 A/S. Efter overdragelsen fra H2 A/S til G4 A/S fortrød PL imidlertid, og derfor kørte både han og hans far i bilen, indtil den året efter blev stillet til rådighed for PL som led i en lønforhøjelse. PL brugte bil som led i sin ansættelse i forbindelse med varetagelse af fogedsager, ind- og fraflytningssyn samt besigtigelse af ejendomme.

Den omhandlede bil 2 blev overdraget fra G4 A/S til H2 A/S i 2010, da bilen stod til rådighed for B, der navnlig havde sit kørselsbehov i regi af H2 A/S. Det passede derfor bedst, at bilen var ejet af H2 A/S, selvom B var ansat i begge selskaber. SKAT fik alle de oplysninger om overdragelsen, de bad om, da sagen blev rejst i 2013.

Både H2 A/S og G4 A/S havde hjemstedsadresse i Y2-by i 2010 og 2011. Det vil sige, at overdragelserne af bilen ikke indebar praktiske ændringer for hverken ham eller hans far.

Statsaut. revisor PB har forklaret blandt andet, at han har været revisor for G1-koncernen fra og med regnskabsåret 2012. Han har ikke været specielt opmærksom på lejemålet til JK. Det er ham, der har lavet talopstillingen over de direkte omkostninger forbundet med driften af ejendommen Y1-adresse. Talopstillingen er lavet med udgangspunkt i selskabets bogholderi bortset fra vedligeholdelse, og er baseret på en anerkendt model ved beregning af standardiserede vedligeholdelsesomkostninger. Han erindrer ikke drøftelser om, at det skulle være problematisk at leje til JK til under markedslejen.

I 2013 blev det ikke af SKAT problematiseret, om købesummerne for de omhandlede køb af bilerne faktisk var betalt. Betalingerne skete via koncernens cashpool-ordning, således som det også fremgår af bogføringstransaktionerne.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ejendommen Y1-adresse, Y5-bydel

Det følger af bestemmelsen i ligningslovens § 16 A, stk. 5, at en hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, hvilket ubestridt omfatter både A og B under denne sag, der modtager udbytte fra selskabet blandt andet i form af, at helårsbolig stilles til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at hovedaktionæren også kan beskattes (af maskeret udbytte), selvom fordelen ikke tilfalder denne personligt, men blandt andre en person som aktionæren har en personlig interesse i. Det er således ikke et krav, at det er hovedaktionæren selv, der bebor den helårsbolig, selskabet stiller til rådighed. Det fremgår endvidere, at der ved vurderingen af, hvorvidt godet kan anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, indgår en afvejning af, om selskabet har en selvstændig økonomisk interesse i at stille godet til rådighed for blandt andre en person med tilknytning til hovedaktionæren.

Det kan lægges til grund, at ejendommen beliggende Y1-adresse, Y5-bydel i umiddelbar forlængelse af H2 A/S' erhvervelse og overtagelse af ejendommen i 1997 blev udlejet til JK, der ud over siden 1993 at have været ansat i G4 A/S også var samlevende/gift med PH, der er Bs datter og As søster, og at de sammen med deres fælles barn beboede ejendommen, indtil den blev solgt i 2014.

Det kan endvidere lægges til grund, at den månedlige leje i hele perioden udgjorde 6.000 kr., selvom markedslejen efter det for Landsskatteretten gennemførte syn og skøn udgjorde mindst 19.417 kr. pr. måned.

Landsretten finder, at både B og A havde en personlig interesse i at lade JK og dermed også PH og deres fælles barn bebo den omhandlede ejendom mod betaling af en leje, der lå langt under markedslejen.

Spørgsmålet er herefter, om B og A har godtgjort, at H2 A/S havde en selvstændig økonomisk interesse i at stille ejendommen til rådighed for JK og dermed også PH og deres fælles barn.

Landsretten finder, at det forhold, at JK siden 1993 havde været ansat i G4 A/S, og at udlejning af ejendommen Y1-adresse, Y5-bydel, til ham betinget af fortsat ansættelse kunne medvirke til at sikre, at JK ikke tog anden ansættelse, ikke kan indgå i afvejningen med en sådan vægt, at det opvejer den personlige interesse, som både B og A havde i at sikre JK, PH og deres fælles barn en bolig på særdeles favorable lejevilkår. Tilsvarende gælder det forhold, at ejendommen efter det oplyste blev erhvervet med videresalg for øje, hvilket også skete i 2014 med en fortjeneste på ca. 5 mio. kr., og at udleje til personer, som man har en tæt personlig relation til, kan gøre det lettere at frigøre ejendommen for lejemål i en salgssituation.

På denne baggrund tiltræder landsretten efter en samlet vurdering og afvejning, at B og A ikke har godtgjort, at H2 A/S havde en sådan selvstændig økonomisk interesse i at udleje ejendommen Y1-adresse, Y5-bydel til JK og dermed også PH, at rådigheden over ejendommen trods deres personlige interesse ikke kan anses for at have passeret deres økonomi.

B og A er derfor skattepligtige af værdi af fri helårsbolig af ejendommen Y1-adresse, Y5-bydel, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, og endvidere skal der hos H2 A/S og H1 ApS ske beskatning af en fikseret lejeindtægt af ejendommen Y1-adresse, Y5-bydel. Landsretten bemærker, at det i forhold hertil er uden betydning, om JK er skattepligtig eller ej af værdi af fri helårsbolig i medfør af ligningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 3, 2. pkt., sammenholdt med stk. 7.

Beskatningsgrundlag - fri bil

Bil 1

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at B og A ikke har godtgjort, at der var en forretningsmæssig begrundelse for den koncerninterne overdragelse af den omhandlede bil 1. Det forhold, at A for landsretten har forklaret, at PL i første omgang fortrød, at få den omhandlede bil 1 som firmabil, således at det først skete året efter, kan ikke føre til en anden vurdering. Landsretten tiltræder således, at der ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget af værdien af fri bil skal ses bort fra den koncerninterne overdragelse af den omhandlede bil 1.

Bil 2

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at B og A ikke har godtgjort, at der var en forretningsmæssig begrundelse for den koncerninterne overdragelse af den omhandlede bil 2. Det forhold, at A for landsretten har forklaret, at B navnlig havde sit kørselsbehov i regi af H2 A/S, hvorfor det passede bedst, at bilen var ejet af dette selskab, selvom B var ansat i begge selskaber, kan ikke føre til en anden vurdering. Landsretten bemærker i den forbindelse, at B efter det oplyste også blev beskattet af værdi af fri bil i årene 2011-2013 via sin ansættelse i G4 A/S. Landsretten tiltræder herefter, at der ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget af værdien af fri bil skal ses bort fra den koncerninterne overdragelse af den omhandlede bil 2.

Konklusion

Landsretten stadfæster herefter byrettens dom.

Sagsomkostninger

Efter sagernes udfald skal B og A i sagsomkostninger for landsretten hver især betale 40.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms, mens H2 A/S og H1 ApS i sagsomkostninger for landsretten hver især skal betale 20.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagernes værdi er der ved fastsættelsen af beløbene til dækning af udgift til advokat taget hensyn til, at de fire sager, der har angået i det væsentlige samme problemstillinger, også for landsretten har været sambehandlet, og at hovedforhandlingen har haft en varighed på én retsdag.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal B inden 14 dage betale 40.000 kr. til Skatteministeriet.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 40.000 kr. til Skatteministeriet.

I sagsomkostninger for landsretten skal H2 A/S inden 14 dage betale 20.000 kr. til Skatteministeriet.

I sagsomkostninger for landsretten skal H1 ApS inden 14 dage betale 20.000 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.