Dokumentets metadata

Fri bil - deleleasing - rådighedsbeskatning - ugyldighed

Sagen angik, om hovedanpartshaveren skulle beskattes af rådighed over tre biler.

Den ene af bilerne var i 2015 alene leaset af selskabet, og da der ikke forelå et kørselsregnskab, der godtgjorde, at bilen alene havde været anvendt til erhvervsmæssig kørsel, og da hovedanpartshaveren ikke alene ved sin forklaring havde afkræftet formodningen, blev han beskattet af rådigheden i 2015.

Den samme bil og to øvrige biler blev deleleaset af hovedanpartshaveren og dennes selskab, og spørgsmålet var, om betingelserne for at undtage hovedanpartshaverens rådighed over disse biler fra beskatning, i henhold til den administrativ praksis om deleleasing, var opfyldt.

Retten fandt, at kørselsregnskaberne var mangelfulde, og for så vidt angik to af køretøjerne manglede der kørselsregnskaber for en del af perioden. For alle tre biler manglede der fakturaer, der viste opdelingen af leasingydelsen mellem hovedanpartshaveren og dennes selskab for dele af perioden. Retten fandt derfor, at hovedanpartshaveren ikke havde afkræftet formodningen om, at bilerne, som selskabet havde stillet til rådighed for ham, var anvendt til privat kørsel udover det antal kilometer, der var omfattet af hovedanpartshaverens egen del af deleleasingaftalen.

Hovedanpartshaveren havde, såfremt kørselsregnskaberne blev underkendt, nedlagt en subsidiær påstand om hjemvisning til Skattestyrelsen, så Skattestyrelsen kunne foretage et skøn over fordelingen mellem de kørte private kilometer og de kørte erhvervsmæssige kilometer. Retten fandt ikke grundlag for, at Skattestyrelsen skulle udøve noget skøn, og sagen blev derfor ikke hjemvist.

Retten afviste desuden hovedanpartshaverens indsigelse om, at afgørelsen var ugyldig som følge af begrundelsesmangler.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Parter

A

(v/advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Mikkel Isager-Sally)

Afgørelsen er truffet af byretsdommer:

Ulrik Finn Jørgensen, dommer Seerup og dommerfuldmægtig Kristine Stavnsbo.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 28. februar 2020, vedrører prøvelse af Skatteankenævn Fredensborgs afgørelse af, herunder særligt hvorvidt betingelserne for at undtage rådigheden over sagsøgerens biler fra beskatning i henhold til administrativ praksis om deleleasing er opfyldt således, at sagsøgerens skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016 skal nedsættes alternativt hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Sagsøgeren, A, har nedlagt principal påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at As skatteansættelse for indkomståret 2015 skal nedsættes med kr. 193.603, samt at As skatteansættelse for indkomståret 2016 skal nedsættes med kr. 148.031. Sagsøgeren har nedlagt subsidiær påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at As skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagen var oprindeligt berammet til hovedforhandling den 1. marts 2020.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Der er i sagen fremlagt kørselsregnskaber for alle tre biler.

I kørselsregnskabet for Mercedesen for perioden 29. august - 15. november 2016 og fra den 15. november 2016 - april 2017 er der flere gange under erhvervsmæssige kørsler angivet formål som "Besøg byggeplads", "Bager" og "Købe brød", ligesom der i perioden november 2016 - februar 2017 alene er registeret erhvervsmæssig kørsel uden angivelse af formål. Dertil kommer kørsler mellem hjem og arbejde registreret som erhvervsmæssig kørsel.

I kørselsregnskab for BMW'en for december 2016 fremgår flere gange "Besøg byggeplads", "Bager" og "Tank" registreret som erhvervsmæssig kørsel, ligesom en række erhvervsmæssige kørsler er registreret uden angivelse af formål.

For Audien er der fremlagt kørselsregnskab for perioden oktober til december 2015 og fra januar til 29. august 2016, hvoraf der flere gange fremgår bl.a. "Besøg byggeplads", "Bager", "Handle ind", "Hente mad" og "Tank", ligesom der i august 2016 alene er registreret erhvervsmæssig kørsel uden angivelse af formål.

Ved agterskrivelse af 21. marts 2018 har SKAT anført bl.a. følgende under "Sagsfremstilling og begrundelse":

"…

Værdi af fri bil

1.1 De faktiske forhold

Du er direktør og hovedaktionær i selskabet G1. Selskabet leaser følgende biler:

Mercedes-Benz GL, reg.nr. ...Q

Audi Q7, reg.nr. ...Q1

Derudover har du og selskabet splitleaset en BMW med reg.nr. ...Q2 fra november 2016.

Selskabet har oplyst, at du for hele 2015 og indtil august 2016 har fået stillet Audi en til rådighed. For september og oktober 2016 har du fået stillet Mercedesen til rådighed. Fra november 2016 og fremefter anvender du BMWen. Selskabet har ikke oplyst, hvem der har haft rådighed over Mercedesen udover de måneder, hvor du har haft rådighed. De har oplyst, at bilen har stået hos G2 A/S for potentielt salg siden 1. november 2016.

Selskabet har til e-Indkomst for 2015 oplyst værdi af fri bil til rådighed med 124.550 kr. For 2016 er der ikke indberettet værdi af fri bil.

BMWen er splitleaset med således, at du kan køre op til 3.000 km privat årligt og selskabet kan køre 12.000 km årligt. Selskabet er blevet bedt om at dokumentere/sandsynliggøre, at de vedlagte bilag 1-4 anførte strækninger er erhvervsmæssige, som anført i den elektroniske kørebog.

1.2 Dine bemærkninger

Vi afventer bemærkninger ved uenighed

…"

Ved afgørelse af 19. april 2018 forhøjede SKAT sagsøgerens skattepligtige indkomst med værdien af fri bil for indkomstårene 2015 og 2016 i overensstemmelse med den fremsendte agterskrivelse. Det fremgår af afgørelsen, at SKAT ikke havde modtaget nogen bemærkninger til forslaget.

Sagsøgeren påklagede SKAT's afgørelse til Skatteankestyrelsen.

Af Skatteankenævn Fredensborgs afgørelse af 28. november 2019 fremgår bl.a.:

"…

Sagens formalitet

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 20:

"Agter told- og skatteforvaltningen at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat på et andet grundlag end det, der er oplyst til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, skal den skattepligtige nævnt i skattekontrollovens § 2 og eventuelt andre parter underrettes om den påtænkte afgørelse. Det samme gælder, i det omfang en skattepligtig nævnt i skattekontrollovens § 2 har undladt at give told- og skatteforvaltningen oplysninger efter skattekontrollovens § 2 og ansættelsen som følge deraf skal ske skønsmæssigt. Underretningen skal opfylde de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven.

Stk. 2. Den skattepligtige m.v. nævnt i skattekontrollovens § 2 skal samtidig underrettes om, at afgørelsen vil blive truffet som varslet, medmindre den pågældende over for told- og skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. Har den skattepligtige m.v. nævnt i skattekontrollovens § 2 ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan afgørelsen træffes som varslet uden yderligere underretning. "

Klagerens repræsentant gør gældende at sagsbehandlings- og begrundelsesfejl i sagen skal medfører ugyldighed.

SKAT har i forbindelse med sagsbehandlingen løbende anmodet om materiale og oplysninger der kunne danne grundlag for afgørelsen. På denne baggrund har SKAT fremsendt en agterskrivelse til klageren. Klageren reagerede ikke på denne.

SKAT var på afgørelsestidspunktet ikke bekendt med at to af de tre omhandlende biler var splitleasede i selskabet.

Det fremgår af den juridiske vejledning afsnit A.A.7.5, at hovedparten af de formelle regler skal ses som en garanti for, at der bliver truffet en lovlig og rigtig afgørelse, og at det derfor i de konkrete tilfælde anlægges en generel vurdering af den enkelte sagsbehandlingsregels betydning med hensyn til reglens egnethed til at sikre en materiel rigtig afgørelse.

Det følger af praksis, herunder bl.a. SKM2011.236.ØL og SKM2013.751Ø, at en sagsbehandlingsfejl skal være væsentlig for at kunne medføre ugyldighed. Væsentlighedskriteriet opdeles i to led, idet den tilsidesatte regel skal have karakter af en væsentlig garanti for afgørelsens lovlighed og rigtighed (garantiforskrift), og den begåede fejl i den konkrete sag skal derudover have medvirket til, at afgørelsen materielt set er forkert.

Klageren eller dennes repræsentanter har ikke før 20. marts 2019 ved supplerende indlæg til Skatteankestyrelsen gjort opmærksom på, at der var tale om splitleasede biler. Klageren har haft mulighed for, at komme med bemærkninger, både i forbindelse med indhentning af oplysninger samt i forbindelse med første agterskrivelse. Selvom forholdet har faktuel betydning for afgørelsen ændrer det ikke ved sagens materielle betydning. Skatteankenævnet finder ikke, at SKATs afgørelse af 19. april 2018 er behæftet med væsentlige sagsbehandlings- eller begrundelsesmangler, der medfører, at den påklagede afgørelse er ugyldig.

Sagens realitet

Fri bil

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Det er selve rådigheden over bilen, der beskattes, og ikke omfanget af den private brug.

Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, skt. 5, 2. pkt.

Den skattepligtige værdi af fri bil, udgør 25% af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 og 20% af resten. Værdien beregnes dog mindst af 160.000 kr. For biler der er anskaffet af arbejdsgiveren højest 3 år efter første indregistrering opgøres bilens værdi opgøres til 75 % af nyvognsprisen, når bilen er mere end 3 år. For biler, der er anskaffet mere end 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Dette følger af ligningslovens § 16, stk. 4.

For hovedaktionærer gælder der en formodningsregel om, at en firmabil, som hovedaktionæren har råderet over, også er til rådighed for privat kørsel. Bevisbyrden anses for løftet, hvor der foreligger et behørigt kørselsregnskab som godtgør, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel eller på anden vis godtgør, at bilen ikke har været til rådighed.

Der henvises til Højesterets dom i SKM2005.138, Vestre Landsrets dom i SKM2003.53 og Østre Landsrets dom i SKM2005.503. Bevisbyrden skærpes, hvis bilen er parkeret ved bopælen. Der henvises til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504.

Reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, finder som hovedregel også anvendelse på biler, som et selskab har lejet, ligesom reglerne finder anvendelse, selvom der sker en egenbetaling af hovedaktionæren for rådigheden. I sidstnævnte tilfælde sker der fradrag herfor i den skematisk opgjorte værdi efter ligningslovens § 16, stk. 4. Der findes ikke særregler i lovgivningen om dele- eller splitleasing. Der er således tale om, at retsstillingen på dette område er baseret på det anførte i Den Juridiske Vejledning og de offentliggjorte afgørelser, og at klager for at undgå beskatning efter hovedreglen skal godtgøre, at han i det hele opfylder de krav, der er stillet i den administrative praksis.

Ligningsrådet har i SKM2001.255LR taget stilling til beskatning af fri firmabil i forbindelse med nogle særlige bilordninger i form af såkaldt deleleasing. Her er blandt andet udtalt, at hvorvidt detaljeringsgraden af kørselsregnskabet er tilstrækkeligt opfyldt vurderes efter bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, om rejse- og befordringsgodtgørelse. Det fremgår desuden, at der skal være indgået separate aftaler med leasingselskabet, virksomheden og den ansatte.

Årsagen til, at der skal udarbejdes kørselsregnskab er, arbejdsgiveren skal kunne føre kontrol med, at der ikke er afholdt udgifter til privat kørsel. Derfor skal der i lighed med reglerne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse løbende udarbejdes et detaljeret kørselsregnskab, der kan danne grundlag for en sådan kontrol.

Efter bekendtgørelsens § 2 stk. 2, skal bogføringsbilagene vedrørende den erhvervsmæssige kørsel bl.a. indeholde modtagerens navn, adresse og cpr. nr., kørslens erhvervsmæssige formål, dato for kørslen, kørslens mål med eventuelle delmål og angivelse af antal kørte kilometer. To af nævnets medlemmer finder ikke, at de GPS-udskrifter, der har dannet grundlag for afregningen med leasingselskabet opfylder disse krav, og allerede af denne årsag kan betingelserne for at undgå beskatning af fri bil ikke være opfyldt.

For at tilsikre, at der gennem arbejdsgivers leasingydelse kun afholdes udgifter for kørsel foretaget af den ansatte, der er erhvervsmæssig - og som i modsat fald vil udløse beskatning af kørslen efter ligningslovens § 16 stk. 4 - er det en forudsætning, at der løbende føres et kørselsregnskab for den stedfundne kørsel fordelt på henholdsvis erhvervsmæssige- og private kørte kilometer. Der henvises til SKM 2010.147 SR og SKM 2017.491 LSR, hvor henholdsvis skatterådet og Landsskatteretten har udtalt, at dette er en af de grundlæggende forudsætninger.

Det er ubestridt, at bilerne som følge af splitleasingaftalerne har været parkeret ved klagerens bopæl.

SKAT har ved deres gennemgang af kørselsregnskaberne påvist, at registreringerne ikke er foretaget korrekt - kørsel fra klagers bopæl til arbejdssted er medregnet som erhvervsmæssig kørsel. I og med, at der er sket registrering af privat kørsel som erhvervsmæssig, er fordelingen af udgifter ikke sket korrekt.

Disse medlemmer finder, at ingen af de tre splitleasingaftaler opfylder ovenstående betingelser. Der er lagt vægt på, at der er sket gentagne fejlregistreringer. En grundlæggende forudsætning for at splitleasing kan oprettes uden skattemæssige konsekvenser, er at afregningen nøje afspejler den foretagne kørsel til henholdsvis privat og erhvervsmæssig kørsel. Dernæst er der lagt vægt på, at de fremlagte kørselsudskrifter ikke opfylder kravene til kørselsregnskaber for erhvervsmæssig kørsel, eftersom formålet med kørslen er upræcist angivet med egne forkortelser uden bilag der støtter op om rigtigheden, hvorfor det ikke er muligt at fastslå det erhvervsmæssige formål med kørslen.

For så vidt angår Mercedes Benz GL er denne først splitleaset i den 26. august 2016. Bilen har været indregistreret i selskabet til og med 29. april 2017. Efter en konkret vurdering af sagens oplysninger finder Skatteankenævnet ikke, at klageren har afkræftet formodningen om, at bilen ikke har været til rådighed for klageren i indkomstårene 2015 og 2016. Der lægges bl.a. vægt på, at der er indberettet og oplyst rådighed i indkomstårene 2014 og 2016, og at klageren ikke har godtgjort, at bilen ikke har været til rådighed for klageren i indkomståret 2015 ved forelæggelse af et behørigt kørselsregnskab som viser, at bilen udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt. For så vidt angår november og december 2016, er det skatteankenævnets opfattelse, at bilen trods deponering, har været til rådighed for klageren.

En deponering af bilen hos leasingselskabet er efter Landsskatterettens praksis ikke tilstrækkelig til at afskære hovedaktionæren fra privat at råde over bilen. Der er herved henset til, at hovedaktionæren, som indirekte ejer af bilen, bevarer rådigheden over bilen, og på et hvilket som helst tidspunkt ville kunne hente bilen hos forhandleren, og anvende bilen privat jf. SKM2011.771.LSR. For at undgå beskatning må en hovedaktionær sandsynliggøre, at den pågældende er afskåret fra at anvende bilen til privat kørsel, jf. Ministerens svar i TfS 1997, 584, hvilket blandt andet kan ske ved at indlevere bilens nummerplader til SKAT, hvorved bilen afregistreres, jf. Skatterådets bindende svar af 21. april 2009, SKM2009.292.SR.

Klagerens repræsentant ses i forbindelse med høring af sagsfremstillingen, at henvise til dommen SKM2019.337. Det er disse to medlemmers opfattelse, at nærværende sag ikke kan sidestilles med dommen eftersom bilen har været indregistreret til og med 29. april 2017. Det er derfor ikke godtgjort, at klageren ikke havde adgang til lovlig og faktisk råden over bilen. Den fremlagte erklæring af 19. marts 2019 fra G2 A/S ses ikke at ændrer herved.

Det forhold, at klageren havde en anden bil til rådighed, kan ikke i sig selv afkræfte formodningen om, at klageren ikke havde rådighed over selskabets øvrige biler.

Disse medlemmer stemmer derfor for at stadfæste SKATs afgørelse vedrørende beskatning af værdi af fri bil.

Et medlem finder ikke, at GPS udskrifternes beskaffenhed samt de konstaterede fejl er tilstrækkelig til at kunne begrunde beskatning af værdi af fri bil. Dette medlem stemmer derfor for at give klageren medhold.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Skatteankenævnet stadfæster herefter sagens principielle forhold.

Vedrørende den beløbsmæssige opgørelse af fri bil for indkomstårene 2015 og 2016 kan skatteankenævnet tiltræde SKATs beregninger. Det er dog Skatteankenævnets opfattelse, at værdien af fri bil skal reduceres med de leasingydelser, som er betalt til leasingselskabet for den private kørsel. Skatteankenævnet hjemviser derfor opgørelsen af værdien til SKAT, da der ikke er taget hensyn hertil ved ansættelsen.

Skatteankenævnet ændrer SKATs afgørelse.

…"

Ved Skattestyrelsens afgørelse af 20. marts 2020 godkendtes sagsøgerens fradrag for de betalte leasingydelser i forbindelse med beskatningen af fri bil.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A og RT.

A har forklaret bl.a., at han er uddannet murer. I 2004 etablerede han virksomheden G1 ApS, der beskæftiger sig med midlertidige aflukninger af døre og vinduer til brug for byggepladser. Der er i dag omkring 25-30 ansatte. Derudover er der 20-30 partnere.

Tidligere har han kørt meget erhvervsmæssigt og ikke meget privat. Han og hustruen havde en gammel Dodge, som de kørte i privat. Oprindeligt var hans erhvervskørsel omkring 80 %. I dag kører han stort set ikke erhvervsmæssigt i sin bil. Oprindeligt var G1 ApS en udlejningsforretning, og han kørte rundt til mange forskellige bygherrer, arkitekter m.v. Han kørte ofte ind på en byggeplads, når han så en kran, for at tilbyde sit produkt.

Modellen med at splitlease firmabil fik han anbefalet af en direktør i G2 A/S

Leasing. Han fik sin revisor til at se kontrakterne igennem, før han indgik aftale. Han var klar over, at man skulle beskattes, hvis man kørte privat i en firmabil: men han fik oplyst, at han ikke skulle beskattes i tilfælde af splitleasing. Den splitleasede bil var forsynet med gps tracker, og af G2 A/S fik han forklaret, hvordan den tilhørende app fungerede. Som udgangspunkt står app'en til at registrere kørsel som privatkørsel. Man skal aktivt hver gang tilvælge erhvervsmæssig kørsel, hvis en kørsel skal registreres som erhvervskørsel.

Foreholdt udskrift af kørselsregnskab for Audi for oktober til december 2015 (Ekstrakten side 112) har han forklaret, at Y1-adresse i Y2-by er G1 ApS' firmaadresse. Man kan se øverst på denne side, at der i oktober 2015 var kørsel fordelt på 65 % erhverv og 35 % privat. Opgørelsen skal læses nedefra. Y3-adresse er hans privatadresse. De kørsler, der er markeret med grønt, er private. Man skal kun notere noget, når det er erhvervsmæssigt. Indførslerne som eksempelvis "møde palle ncc" skrev han ind om aftenen, før han gik i seng, eller tidligt om morgenen næste dag. Det var en daglig rutine. "Besøg byggeplads" dækker over et salgsbesøg. Det var ikke altid, at han fik et konkret møde med nogen, eller at han fik deres visitkort. Han talte med så mange, så han kunne ikke altid huske præcis hvem han havde talt med på hvilke pladser. De var på 7-800 pladser rundt om i Danmark. Han ved ikke, hvorfor der den 27. oktober 2015 er en tur, som starter og slutter samme sted. Det var ham, der købte ind hos bageren og hentede mad, hvis der manglede noget i firmaet. Han ønskede ikke, at ansatte brugte deres arbejdstid på den slags. Det kan godt være, at han den 28. oktober 2015 hentede mad til indtagelse på privatadressen. Det skete således at der blev arbejdet på privatadressen, hvor eksempelvis værkføreren kunne komme på besøg. Noteringen "Høre om julegaver" dækker over et besøg hos den vinhandler, der hvert år stod for firmajulegaverne. Noteringen "Møde dis" dækker over et møde med G3. Det er ikke altid, at der bliver markeret et stop. På turen den 28. oktober 2015 fra privatadressen til virksomhedsadressen er der skrevet "bager". Selv om det ikke fremgår, så har der været et stop hos en bager på vejen. Han har talt med sin leasingfirmaet og revisoren om, hvor meget han skulle skrive til brug for kørselsregnskabet. Der skulle bruges stikord; han skulle ikke skrive en roman.

Foreholdt flexleasingaftaler underskrevet den 23. december 2014 vedrørende Audi Q7 (Ekstrakten side 102 f) har han forklaret, at Audien var 7½ år gammel, da den blev leaset i ved splitleasingkontrakterne indgået årsskiftet 2014/15. Man skulle anvende splitleasing, hvis den private kørsel årligt lå på 15 - 20 %. I modsat fald er det en dårlig forretning. Det viste sig, at han kørte mere privat, end han havde regnet med. Foreholdt flexleasingaftale underskrevet den 29. august 2016 vedrørende Audi Q7 (Ekstrakten side 111) har han forklaret, at splitleasingaftalerne fra 2014 blev ændret til en leasingaftalen i 2016, fordi hans hustru, RT skulle bruge Audien til kørsel mellem hjem og arbejde, hvilket er privat. De valgte derfor, at hun skulle beskattes af fri bil.

Foreholdt operationel leasingaftale underskrevet den 7. december 2011 vedrørende Mercedes GL (Ekstrakten side 179 ff.) har han forklaret, at Mercedesen blev oprindeligt anskaffet ved operationel leasing. Det var en bil, som han i 2015 kun anvendte erhvervsmæssigt. Han var tidligere blevet beskattet af den. I 2015 stod bilen i firmaet, hvor alle kunne bruge den. Han brugte den stort set ikke i 2015. Det var en ekstrabil til brug for dem, der var i firmaet. Han selv kørte i Audien det år. Foreholdt flexleasingaftale underskrevet den 23. december 2015 vedrørende Mercedes GL (Ekstrakten side 189) har han forklaret, at Mercedesen fra december 2015 til december 2016 blev leaset ved almindelig leasing. I 2016 var RT tilbage fra barsel. Hun blev herefter beskattet af bilen i 2016. Foreholdt flexleasingaftaler underskrevet den 29. august 2016 vedrørende Mercedes GL (Ekstrakten side 193 f.) har han forklaret, at Mercedesaftalen blev ændret fra almindelig leasing til splitleasing fra 29. august 2016. Han manglede en bil at køre i, hvilket var grunden. Det var meningen, at Mercedesen skulle sælges, når han fik sin BMW. Han gik straks i gang med at lede efter en ny bil. Det var en midlertidig løsning med leasing af Mercedesen. Han og RT havde derfor hver sin bil at køre i. Derudover havde de deres gamle Dodge. Han afleverede Mercedesen til G2 A/S den dag, da han fik udleveret BMW'en. Derefter havde han ikke Mercedesen. Det kan passe, at det var den 11. november 2016. Han afleverede alt vedrørende Mercedesen den pågældende dag. Pladerne blev pillet af. Leasingen blev dog ikke stoppet, da der i givet fald ikke ville være forsikring på den. Han havde ikke plads til en fjerde bil. Han betalte de månedlige ydelser, da kontrakten ikke var afbrudt. Opbevaringen er bekræftet i mail af 19. marts 2019 fra G2 A/S (Ekstrakten side 219).

Han og selskabet fik månedligt afregninger fra G2 A/S. Man kunne ikke gøre det via pbs, da beløbene svingede. G1 ApS har aldrig betalt for hans private kørsel. Der skete en månedlig justering af regningerne i forhold til det løbende opgjorte forholdstal. Når han har registreret kørsel, har han altid valgt privat kørsel, hvis han var i tvivl.

Den oversigt, som hans daværende økonomichef RP sendte til SKAT ved mail af 9. august 2017 (Ekstrakten side 288), blev sendt, efter at RP havde haft en konkret drøftelse med KB fra SKAT. Opgørelsen blev drøftet mellem ham og RP, før den blev sendt. SKAT anmodede om nærmere dokumentation vedrørende BMW'en. Han har været i dialog med KB både via mail og telefon. Han har forklaret hende om leasingtyperne, aftaletyperne, og hvem der blev beskattet af hvad. Både han og RP har forklaret om alle splitleasingerne. Han ved ikke, hvorfor SKAT har anført, at de ikke var bekendt med splitleasing af andet end BMW'en.

Foreholdt sin korrespondance med SKAT af 25. og 27. november 2017 (Ekstrakten side 378) samt Excelark med kørselsregnskab (Ekstrakten side 384) har han forklare, at han har lavet notaterne i Excelarkets højre kolonne. Han har ledsaget dokumentet med en telefonsamtale med KB, hvor han har forklaret enkelte forhold. "Cykling" dækker over arrangementer med Børnecancerfonden. Det er en fradragsberettiget aktivitet, der er erhvervsmæssig. Privat skovtur har han ikke skrevet på som erhvervsmæssig. Noteringerne "arbejde hos min far" angår situationer, hvor han har sat sig ind på sin fars bopæl for at kunne arbejde i fred. Han arbejder meget. Nogle gange også i weekenderne. Hvis han kører lige forbi skolen på en tur, sætter han børn af dér eller samler dem op. Det er sket sjældent. Han møder normalt så tidligt, at det ikke er relevant at bruge ham til at bringe børn i skolen.

Foreholdt SKATs agterskrivelse af 21. marts 2018 (Ekstrakten side 388) har han forklaret, at han husker at have modtaget dette brev. Det kom midt i hans højsæson. Han havde særdeles travlt på det pågældende tidspunkt. Han mente, at SKAT havde alle de nødvendige oplysninger, og han reagerede derfor ikke på brevet. Han reagerede derfor for sent, viste det sig. Han er ikke bedt om at fremsende leasingkontrakter på Audi og Mercedes. Han mener dog, at KB fra SKAT har været bekendt med aftalerne i kraft af de telefonsamtaler, han har haft med hende.

RT har forklaret bl.a., at hun var ansat i G1 ApS i 2015 og 2016.

Hun arbejdede med HR og kommunikation. Hun er fortsat ansat i firmaet. I 2015 var hun på barselsorlov. Hun blev beskattet af fri bil i 2016, men ikke i 2015, fordi hun var på barselsorlov det år.

Foreholdt sin mail af 26. april 2019 til advokat Christian Falk Hansen (Ekstrakten side 413) har hun forklaret, at der ikke blev lavet kørselsregnskab for Mercedesen i 2015, fordi den stod fast i firmaet i det år. Vedrørende Audien har hun fremsendt alt, hvad hun kunne finde. Da hun gennemgik kørselsregnskaberne, kunne hun finde ganske få fejl i de mange tusinde registreringer. Fejlene er gået i begge retninger. I forehold til de elektroniske kørsler, har hun fundet fejl, men ikke gentagende fejl. Der er enkelte kørsler, der har forkerte tidsregistreringer, og andre hvor der mangler registrering af ærinder. Det er kun i udprintet, at ærindet mangler. Derimod kan man se ærindet i rutebeskrivelsen. Tidsregistreringerne har fejl, hvor de starter eller slutter på forkert tidspunkt. Disse fejl ændrer dog ikke på forholdstallet mellem erhvervs- og privatkørsel. Tilsvarende gælder ved de manglende indførsler af ærinder. G1 ApS har således ikke betalt for privat kørsel. De har fire børn. Det var hende, der havde det primære ansvar med hensyn til at hente og bringe dem til institutioner.

Foreholdt Skattestyrelsens agterskrivelse af 20. marts 2020 (Ekstrakten side 435) har hun forklaret, at det var hende, der indhentede og indsendte dokumentation til Skattestyrelsen. De har fået penge tilbagebetalt fra skattevæsenet i medfør af afgørelsen i den hjemviste sag.

Parternes anbringender

A har i sit sammenfattende processkrift af 15. februar 2021 påberåbt følgende anbringender:

"Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det for det første overordnet gældende, at SKATs afgørelse dateret den 19. april 2018, jf. bilag 18, er ugyldig, idet SKAT udelukkende har baseret sin afgørelse i relation til beskatning af værdi af fri bil i forhold til et kørselsregnskab, der hovedsageligt vedrører indkomståret 2017, som ikke er en del af nærværende sag.

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det for det andet overordnet gældende, at der ikke er grundlag for beskatning af fri bil efter ligningslovens §16, stk. 4 som hævdet af SKAT, idet der er indgået helt lovlige og sædvanlige splitleasingaftaler, som opfylder gældende praksis på området.

SKATS AFGØRELSE ER UGYLDIG

Det gøres gældende, at SKAT ved afgørelsen dateret den 19. april 2018,

…, vedrørende As skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016 ikke har overholdt de almindelige forvaltningsretlige krav til begrundelse af en afgørelse jf. forvaltningslovens § 22 og § 24.

Det gøres videre gældende, at SKAT ved afgørelsen dateret den 19. april 2018 heller ikke har overholdt begrundelseskravet i skatteforvaltningslovens § 19.

Det fremgår således af SKATs afgørelse dateret den 19. april 2018, at SKAT har gennemført beskatningen af værdi af fri bil udelukkende baseret på det foreliggende kørselsregnskab vedrørende den i sagen omhandlede BMW 760. Dette kørselsregnskab vedrører dog kun november og december måned i 2016 og derudover 2017.

Imidlertid vedrører nærværende sag alene indkomstårene 2015 og 2016 - og overhovedet ikke indkomståret 2017. Derudover vedrører nærværende sag i hovedsagen spørgsmålet om beskatning af værdi af fri bil i relation til en Audi Q7 og Mercedes GL, som ikke er omfattet af det kørselsregnskab, som SKAT har baseret sin sag på.

Skatteministeriet har heroverfor anført, at A ikke havde oplyst SKAT om splitleasing-forholdene. A vidste ikke, at SKAT var uvidende om, at den omhandlede Mercedes og Audi var splitleaset, ellers havde han selvsagt gjort SKAT opmærksom her på.

Som anført nedenfor gøres det gældende, at A de facto har kørt i de omhandlede biler i overensstemmelse med gældende regler og praksis herfor. I det omfang der har været tale om splitleasede biler, har A i sagens natur været berettiget til at anvende den pågældende bil til privat kørsel, idet det netop kendetegner et splitleasingforhold, at bilen både kan anvendes erhvervsmæssigt og privat - uden at det udløser beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Det gøres gældende, at SKATs sagsbehandling i forhold til spørgsmålet omkring beskatning af værdi af fri bil har været ganske mangelfuld, og som anført har sagsbehandlingen udelukkende baseret sig på et kørselsregnskab, der ikke har nogen betydning for nærværende sag. På den baggrund er SKATs afgørelse ugyldig.

Fra praksis på området henvises bl.a. til SKM2003.248.ØLR. Fra administrativ praksis 10/21 henvises bl.a. til Landsskatterettens afgørelse af 16. juni 2017 (j.nr. 15-1425423), Landsskatterettens afgørelse af 26. september 2017 (j.nr. 17-0889727), Landsskatterettens afgørelse af 15. januar 2020 (j. nr. 18-0006245) og Landsskatterettens afgørelse af 1. september 2020 (j.nr. 17-0992622).

BETINGELSER FOR SPLITLEASING/DELELEASING ER OPFYLDT

Det retlige grundlag

Det gøres gældende, at der efter ligningslovens § 16, stk. 4, kun skal ske beskatning af en firmabil, såfremt denne står til rådighed for privat brug. En firmabil, som kun er til rådighed for erhvervsmæssig benyttelse, beskattes således ikke, jf. Den Juridiske Vejledning 2021-1 afsnit C.A.5.14.1.11.

Splitleasing er en ordning, hvor arbejdsgiveren og medarbejderen hver især indgår en separat aftale med et leasingselskab om at lease den samme bil. Ordningen indebærer, at arbejdsgiveren og medarbejderen hver især betaler præcis den del af de samlede omkostninger til bilen, som vedrører deres respektive andel af bilens kørsel, og at de hver især hæfter økonomisk over for leasingselskabet. Ordningen medfører samtidig, at medarbejderen ikke skal beskattes af fri bil, fordi medarbejderen selv betaler sin private andel af de samlede leasingomkostninger og dermed selv bærer den økonomiske risiko ved splitleasingordningen.

Splitleasing anvendes typisk af erhvervsdrivende, der kører relativt mest erhvervsmæssigt i forhold til privat kørsel. Skatteministeriet har under skriftvekslingen gjort gældende, at de i sagen omhandlede biler udgør "luksusbiler", ligesom Skatteministeriet har argumenteret for, at der gælder et særligt regelsæt/hjemmelsgrundlag for "luksusbiler". Skatteministeriets argumentation er uholdbar og udtryk for et forsøg på usaglig udnyttelse af "janteloven". A har i de omhandlede indkomstår kørt i almindelige biler. Det er afvist ved SKM2019.5.BR, at der gælder en skærpet praksis i forhold til påståede "luksusbiler".

Retningslinjerne for splitleasing blev fastslået for første gang i år 2001 ved en bindende forhåndsbesked, jf. SKM 2001.255 LR. Landsskatteretten har i en afgørelse offentliggjort i SKM 2017.491 LSR efterfølgende udtrykkeligt bekræftet disse retningslinjer, hvorfor det nu står klart, at der ikke findes særregler i lovgivningen om "dele- eller splitleasing". Der er således tale om et område, hvor retsstillingen udelukkende er baseret på Den Juridiske Vejledning 2021-1, afsnit C.A.5.14.1.10 samt praksis på området.

Af praksis på området kan det sammenfattende udledes, at følgende betingelser skal være opfyldt for, at en medarbejder kan undgå beskatning af fri bil i medfør af ligningslovens §16, stk. 4:

• Der skal indgås skriftlige, separate leasingaftaler mellem henholdsvis leasingselskab og arbejdsgiver samt leasingselskab og medarbejder.

• De samlede udgifter til bilens drift, afskrivning og forrentning, som alle er indeholdt i leasingydelsen, skal fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af den faktiske erhvervsmæssige kørsel og den faktiske private kørsel opgjort efter kilometer.  Hver part skal betale leasingydelsen direkte til leasingselskabet.

• Der skal løbende føres et kilometerregnskab, der viser såvel den erhvervsmæssige som den private kørsel.

Skattestyrelsen har udsendt et styresignal, der er offentliggjort den 2. maj 2019 i SKM2019.244.SKTST. Dette styresignal indeholder en beskrivelse af de i administrativ praksis udviklede betingelser for deleleasing/splitleasing.

Deleleasing er en hel legal og sædvanlig leasingform, som efterhånden er meget udbredt i Danmark. Det fremgår af Skattestyrelsens styresignal, at Skatterådet har henstillet til, at der udarbejdes et styresignal, som redegør for betingelserne for deleleasing. Skatterådet har naturligvis fremsat denne henstilling i erkendelse af, at den foreliggende praksis på området ikke giver en eksakt beskrivelse af betingelserne for deleleasing, hvorfor der er behov for, at Skattestyrelsen i et styresignal beskriver betingelserne for deleleasing.

Skatteministeriet er enige i, at der ikke findes særregler i lovgivningen om dele- eller splitleasing. Samtidig gør Skatteministerie imidlertid gældende, at der er tale om en undtagelse til beskatning af fri bil til rådighed for privat kørsel, hvorfor der stilles strenge krav til dokumentation og efterlevelse af alle "betingelserne" for deleleasing.

Det synes noget ejendommeligt, at man på den ene side fastslår, at der ikke findes nogen særregler i lovgivningen om dele- eller splitleasing - mens man på den anden side pointerer, at der stilles strenge krav til dokumentation og efterlevelse af alle "betingelserne" for deleleasing.

Det ses således ikke indenfor andre livsområder, at man i praksis stiller strenge krav til dokumentation og efterlevelse af "betingelser", når der ikke findes nogen regler overhovedet i nogen lovgivning eller ligestillet bemyndigelse indenfor det givne livsområde.

Skattestyrelsen er selv helt enig i, at retsstillingen indenfor dele- og splitleasing har været uafklaret og tvivlsom, idet Skattestyrelsen valgte at udsende styresignalet den 2. maj 2019, som er offentliggjort i SKM2019.244.SKTST. Det fremgår indledningsvis i dette styresignal, at styresignalet er udsendt efter anmodning fra Skatterådet, som var ved at "drukne" i anmodninger om bindende svar i forhold til den skattemæssige håndtering af dele- og splitleasing.

Det fremgår direkte af Skattestyrelsens styresignal udsendt den 2. maj 2019 og offentliggjort i SKM2019.244.SKTST, at der frem til offentliggørelsen af dette styresignal var tvivl om, hvad der menes med "løbende afregning".

Det er retssikkerhedsmæssigt ganske usagligt, at man i nærværende sag vælger at foretage en særdeles streng bevisbedømmelse i forhold til A i relation til hans skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016, når han i sagens natur på tidspunktet for indgivelse af selvangivelse for de omhandlede indkomstår ikke kendte til det styresignal, der først blev udsendt den 2. maj 2019.

Den konkrete sag

Det er et faktum i nærværende sag, at A personligt og dennes selskab hver måned har betalt en leasingydelse til leasingselskabet opgjort efter gældende praksis. Det er dokumenteret, at der månedligt er sket en regulering af leasingydelserne, som afspejler den faktiske private og erhvervsmæssige kørsel i bilen.

Det er dermed et ubestrideligt faktum i sagen, at As selskab aldrig har betalt for As private kørsel.

Det gøres på den baggrund gældende, at der ikke er grundlag for at gennemføre beskatning af fri bil efter ligningslovens §16, stk. 4.

Indkomståret 2015

Beskatning af Audi Q7

Til støtte for, at A ikke skal beskattes af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 vedrørende Audi'en i indkomståret 2015, gøres det gældende, at bilen på daværende tidspunkt var splitleaset, hvorfor der ikke er grundlag for beskatning af fri bil.

Da A opfylder de i SKM 2001.255 LR opstillede betingelser for at være omfattet af ordningen vedrørende splitleasing, skal A ikke beskattes af værdi af fri bil for så vidt angår den omhandlende Audi Q7 i indkomståret 2015. Hertil det bemærkes, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at A ikke kan anses for værende omfattet af ordningen vedrørende splitleasing.

Beskatning af Mercedes Benz GL

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af værdi af fri bil efter ligningslovens §16, stk. 4 af den i sagen omhandlede Mercedes Benz GL i indkomståret 2015, idet A udelukkende har anvendt den omhandlede Mercedes Benz GL til erhvervsmæssig kørsel i indkomståret 2015.

SKAT anfører i afgørelsen af 19. april 2018, side 2, at G1 har indberettet værdi af fri bil til e-Indkomst med kr. 124.550 i indkomståret 2015. Det bemærkes, at det er en fejl, at selskabet har indberettet værdi af fri bil for A for indkomståret 2015, idet han ikke har anvendt den omhandlede Mercedes Benz GL til privat kørsel i indkomståret 2015.

Som anført ovenfor var den i sagen omhandlede Audi Q7 splitleaset i indkomståret 2015, hvorfor indberetning af værdi af fri bil med kr. 124.550 heller ikke relaterer sig til den omhandlede Audi Q7.

Såfremt man når frem til, at A skal beskattes af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 i relation til den i sagen omhandlede Mercedes Benz GL - på trods af, at den udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt - gøres det gældende, at beskatning af værdi af fri bil i relation til den i sagen omhandlede Mercedes Benz GL i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 i givet fald maksimalt kan udgøre (kr. 186.665 - kr. 149.783) = kr. 36.882.

Indkomståret 2016

Beskatning af Audi Q7

Til støtte for, at A ikke skal beskattes af værdi af fri bil efter ligningslovens §16, stk. 4 vedrørende Audi'en i indkomståret 2016, gøres det gældende, at bilen har været splitleaset fra januar til august, hvorfor der ikke er grundlag for beskatning af fri bil i denne periode, jf. nærmere herom ovenfor. Endvidere gøres det gældende, at As hustru RT er blevet beskattet af den omhandlende bil fra september til december i indkomståret 2016.

På den baggrund gøres det gældende, at A ikke skal beskattes af fri bil i indkomståret 2016, for så vidt angår den omhandlende Audi Q7.

Beskatning af Mercedes Benz GL

Til støtte for, at A ikke skal beskattes af værdi af fri bil efter ligningslovens §16, stk. 4 vedrørende Mercedes'en i indkomståret 2016, gøres det gældende, at As hustru er blevet beskattet af bilen fra januar til august 2016.

Fra september til december 2016 har A splitleaset bilen efter gældende retningslinjer, hvorfor der ikke foreligger det fornødne grundlag for, at A skal beskattes af værdi af fri bil i denne periode.

Til støtte for, at A ikke skal beskattes af fri bil vedrørende Mercedes'en i november og december 2016, gøres det videre gældende, at A ikke har haft bilen til rådighed i denne periode, eftersom bilen i denne periode var sat til salg hos G2 A/S. Som anført ovenfor i sagsfremstillingen var bilen således i denne periode sat til salg hos G2 A/S i Y4-by, hvor bilen de facto var placeret ved forhandleren, ligesom forhandleren havde fået udleveret begge sæt nøgler til bilen. Endvidere var bilens nummerplader afmonteret.

…

Det gøres videre gældende, at A de facto ikke har anvendt Mercedes'en i november og december 2016, ligesom SKAT heller ikke har dokumenteret dette. Der er derfor ikke grundlag for at beskatte A af værdi af fri bil vedrørende Mercedes'en i november og december 2016.

Det gøres gældende, at en deponering af bilen hos leasingselskabet efter praksis er tilstrækkelig til at afskære en hovedaktionær fra privat at råde over bilen, hvorfor der ikke skal ske beskatning efter ligningslovens §16, stk. 4.

Til støtte herfor henvises til Skatteankenævn Fredensborg afgørelse dateret den 6. september 2018 (sagsnr. 16-0067523). Sagen vedrørte en hovedanpartshaver, som havde ladet sit selskab lease en Aston Martin DB 9 Cabriolet, som han anvendte i sommermånederne. I disse sommermåneder blev han beskattet af værdi af fri bil. I vintermånederne blev bilen vinteropbevaret i en ekstern garage, ligesom bilens nummerplader i vinterperioden var afleveret ved forsikringsselskabet. Bilen var ikke afregistreret i vinterperioden.

Det var SKATs opfattelse, at den pågældende hovedanpartshaver skulle beskattes af værdi af fri bil også i vintermånederne, idet bilen ikke var afregistreret. SKAT var således af den opfattelse, at hovedanpartshaveren havde rådighed over bilen i vintermånederne, hvorfor der var grundlag for at gennemføre beskatning af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4. Skatteankenævnet var ikke enige med SKAT, idet Skatteankenævnet fandt, at bilen ikke var til rådighed for privat benyttelse i vinterperioden, hvor bilen var opmagasineret hos tredjemand. Dette uanset, at bilen ikke var afregistreret i denne periode.

Fra praksis på området henvises videre til dommen offentliggjort i

SKM2019.337.BR. Ved denne dom gav Retten i Aarhus en skatteyder medhold i, at han ikke skulle beskattes af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 i den periode, hvor den omhandlede bil var stilstandsforsikret og nummerpladerne var afleveret til en forsikringsmægler.

Der var tale om en specialbil, som skatteyderen ikke ønskede at bruge i vinterhalvåret, hvor bilen var vinteropbevaret. Skatteministeriet gjorde gældende, at skatteyderen skulle beskattes af værdi af fri bil, da skatteyderen kun er effektiv afskåret fra at råde over bilen, hvis den er afmeldt og nummerpladerne afleveres til myndighederne. I dag kan man ved private nummerpladeoperatører nemmere få udleveret en ny nummerplade, end hvis nummerpladerne er deponerede ved forsikringsselskabet. Derfor er Skatteministeriets synspunkt ikke længere gangbart.

Skatteministeriet har ikke anket dommen til landsretten, hvorfor praksis nu er ændret således, at man ikke længere kan kræve, at bilen er afregistreret ved Motorstyrelsen for at undgå beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Beskatning af BMW

Til støtte for, at der ikke skal ske beskatning af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 vedrørende den splitleasede BMW i indkomståret 2016, gøres det gældende, at betingelserne for anvendelse af splitleasingordningen er opfyldt.

Supplerende bemærkninger til kørselsregnskaberne

Det gøres gældende, at de af SKAT og Skatteministeriet opstillede krav til kørselsregnskaberne er usaglige og uden støtte i praksis på området.

Det kan ikke tilpligtes A at vedlægge yderligere dokumentation for, hvor på ruten den konkrete erhvervsmæssige aktivitet har fundet sted. I As elektroniske kørebog er den konkrete adresse, varigheden samt den pågældende aktivitet nærmere beskrevet, hvilket i denne sammenhæng må anses for værende ganske tilstrækkeligt.

Det bemærkes, at nærværende sag alene vedrører indkomstårene 2015 og 2016, hvorfor det forekommer særdeles bemærkelsesværdigt, at hovedparten af de strækninger, som SKAT henviser til, relaterer sig til kørsel foretaget i år 2017, dvs. et indkomstår, som sagen slet ikke vedrører.

Derudover bemærkes, at nogle enkelte registreringer af uforklarlige tekniske årsager ikke er blevet gemt i kørebogen, men eftersom disse kørsler ikke afviger væsentligt fra de øvrige, skal dette ikke komme A bevismæssigt til skade.

Det gøres videre gældende, at A ofte har gøremål af kortere varighed, eftersom han primært beskæftiger sig med opsøgende salg, tilbudsgivning, indkøb og lignende. Endvidere er han chef for virksomhedens projektledere og øvrige sælgere, hvorfor møder, besigtigelser og overleveringer ofte er af kortere varighed.

Hvad angår de i kørebogen angivne tankninger, må det stå klart, at såfremt disse er foretaget i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel, kan dette selvsagt ikke bevirke, at kørslen i det hele får karakter af at være privat.

Helt generelt må retsstillingen være således, at der skal foreligge et betydeligt antal fejlagtige registreringer i kørselsregnskabet eller tilsvarende, førend der er grundlag for at gennemføre beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4. I nærværende sag er der alene tale om ganske få fejlregistreringer set i forhold til flere tusinde registreringer hen over perioden. Derudover er der muligvis tale om, at A har været i den vildfarelse, at kørsel til tankninger udgjorde erhvervsmæssig kørsel - og ikke privat kørsel. Sådanne forhold kan i sagens natur på ingen måde medføre, at der er grundlag for at 16/21 gennemføre beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, idet konsekvensen i stedet for bør være, at der foretages en regulering af de betalte leasingydelser til leasingselskabet, således at virksomhedens fradragsberettigede andel af leasingudgiften reduceres i forhold til de anførte få fejl.

Det bemærkes, at 1 ud af de 3 skatteankenævnsmedlemmer gav medhold i, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte de foreliggende kørselsregnskaber, og dette medlem voterede for, at A skulle have medhold i sagen.

Det vil også klart stride mod det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, såfremt nogle få fejl i et kørselsregnskab og skatteyders vildfarelse omkring praksis for deleleasing kan føre til, at der gennemføres beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk.

4, som har ganske vidtrækkende konsekvenser for A.

Lovgiver har haft alle muligheder for at indføre nogle specifikke regler for, hvornår man kan anvende deleleasing, således at man undgår beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4. Dette har lovgiver positivt fravalgt - og i stedet overladt det til praksis at fastlægge anvendelsesområdet for deleleasing.

Skatteministeriet gør gældende, at de af A udarbejdede kørselsregnskaber ikke lever op til kravene i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse.

Skatteministeriet henviser i den forbindelse nærmere til, at der ikke for hver enkelt erhvervsmæssig kørsel er angivet et præcist og kontrollerbart formål, men derimod alene en upræcis angivelse, f.eks. "tank" og "besøg byggeplads". Sagsøger gør heroverfor gældende, at de angivne erhvervsmæssige formål med de enkelte kørsler i enhver henseende er behørige, idet bilen naturligvis er blevet optanket, hvis der står "tank" i kørselsregnskabet.

Videre gøres det gældende, at angivelsen "besøg byggeplads" kombineret med den relevante adresse ligeledes udgør en behørig angivelse af det erhvervsmæssig formål for den pågældende kørsel, idet man ikke kan forlange, at A udførligt har beskrevet, hvilke personer han har mødtes med på den på pågældende byggeplads, samt hvad de har talt om osv.

Skatteministeriet anfører, at angivelserne "bageren" og "hente mad" udgør private gøremål. Hertil bemærkes, at A fungerede både som sælger, projektleder og indkøber i indkomstårene 2015 og 2016. Når man arbejder med salg og byggeledelse, hvor man kører rundt og laver opsøgende salg, eller tilser en sag på en byggeplads, så har man mange funktioner.

De steder, hvor indkøb ved bageren og/eller afhentning af mad er registreret som erhvervsmæssig kørsel, så er der naturligvis ikke tale om private kørsler, men erhvervsmæssige (deraf registreringen), da A ligeledes stod for indkøb til virksomheden, herunder forplejning til møder etc. Dette har RT redegjort for ...

Sagsøger har ved opfordring nr. 3 opfordret Skatteministeriet til nærmere at beskrive, hvilke angivelser A skulle have anført i kørselsregnskaberne ud for de enkelte kørsler, således at de efter Skatteministeriet opfattelse var behørigt angivet.

Denne opfordring har Skatteministeriet reelt ikke besvaret, idet Skatteministeriet blot har anført, at der skal angives et "præcist og kontrollerbart erhvervsmæssigt formål". Det er herefter op til A og andre skatteydere selv at gætte, hvad der konkret og ude i den virkelig verden menes hermed.

Afsætning ved skole

I relation til SKATs bemærkninger om As kørsel til skole og daginstitution gøres det gældende, at når A undtagelsesvist henter eller bringer sine børn, er det udelukkende sket i direkte forbindelse med et erhvervsmæssigt gøremål. Det vil med andre ord sige, at hvis destinationen ikke ligger på As vej til eller fra et møde, er det en anden, der henter eller bringer børnene. Det accepteres i praksis, at man samler et familiemedlem op i tilknytning til erhvervsmæssig kørsel, jf. Landsskatterettens afgørelse af 21. december 2016 (j.nr. 15-0781660).

Kørsel i weekender

For så vidt angår SKATs bemærkninger i forhold til kørsler i weekender bemærkes, at fredag er en almindelig ugedag, hvorfor det tillige udgør en arbejdsdag. Det er ikke ualmindeligt for A at arbejde i weekenderne, eftersom det til tider forekommer nødvendigt at foretage visse gøremål (indkøb, besigtigelser, research etc.), som ikke har været ham muligt at nå i løbet at den forgangne uge. Disse gøremål bliver ofte foretaget på skæve tidspunkter, når der lige opstår en mulighed herfor, eftersom der jo i almindelighed også skal findes tid til at være sammen med sin familie. Disse gøremål har klar erhvervsmæssig karakter.

NÆRMERE OM DEN SUBSIDIÆRE PÅSTAND

Det bemærkes, at Skatteankenævnet i den indbragte afgørelse har hjemvist sagen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, idet Skattestyrelsen ved den gennemførte beskatning af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 har undladt at reducere beskatningen med de faktiske betalte private leasingydelser.

Dette er en klar sagsbehandlingsfejl begået af Skattestyrelsen.

Det kan oplyses, at Skattestyrelsen ved forslag til afgørelse dateret den 20. marts 2020, jf. bilag A (ekstrakten side 435), har tilkendegivet, at Skattestyrelsen vil godkende fradrag for betalte leasingudgifter i indkomstårene 2015 og 2016. Skattestyrelsen har således herved positivt erkendt den begåede sagsbehandlingsfejl i forhold til den oprindelige behandling af sagen.

Til støtte for den subsidiære hjemvisningspåstand gøres det gældende, at såfremt Retten når frem til, at der er grundlag for at underkende de foreliggende kørselsregnskaber i relation til splitleasing, så skal konsekvensen være, at Skattestyrelsen pålægges at foretage en skøn over fordelingen mellem de kørte private km. og de kørte erhvervsmæssige km.

Det er således ikke hjemmel til helt at tilsidesætte splitleasingforholdet som sket og gennemføre beskatning af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Det bemærkes, at skattemyndighederne i mange år har godkendt og accepteret, at en erhvervsdrivende, som driver virksomhed i virksomhedsordningen, kan vælge at holde en blandet benyttet bil uden for virksomhedsordningen - og herefter lade virksomheden betale og fratrække den erhvervsmæssige del af udgifterne til bilen med den effekt, at den pågældende erhvervsdrivende ikke beskattes af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Denne retsstilling fremgår klart af Den Juridiske Vejledning 2021-1, afsnit C.C.5.2.2.9.3 "Bilen holdes uden for virksomhedsordningen", hvor følgende fremgår:

…

Som det fremgår, har den erhvervsdrivende mulighed for at fratrække udgifterne til den erhvervsmæssige drift efter reglerne i virksomhedsordningen. Det fremgår, at den selvstændigt erhvervsdrivende skal opgøre de erhvervsmæssige udgifter efter regnskab - eventuelt på grundlag af et skønsmæssigt fastsat kilometertal for den erhvervsmæssige kørsel.

Det følger af praksis, at såfremt skattemyndighederne konstaterer ved en kontrol, at det selvangivne fradrag for erhvervsmæssige udgifter ikke kan godkendes, så foretager skattemyndighederne deres eget skøn herover og korrigere fradraget. Man tilsidesætter således ikke helt det selvangivne fradrag og gennemfører beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4 - idet man som anført blot korrigerer størrelsen af fradraget. Det fremgår af SKM2019.419.BR.

Det forekommer retssikkerhedsmæssigt ganske betænkeligt, at man fra Skattestyrelsens side indtager en meget hård praksis i forhold til godkendelse og accept af splitleasingordningen med henblik på undgåelse af beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 - når det direkte fremgår af Den Juridiske Vejledning, jf. citatet ovenfor, samt af praksis, jf. SKM2019.419.BR, at man kan undgå beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 i forhold til en bil, der holdes uden for virksomhedsordningen, blot den erhvervsdrivende fremlægger et regnskab for de erhvervsmæssige udgifter - eventuelt på grundlag af et skønsmæssigt fastsat kilometertal for den erhvervsmæssige kørsel.

Sagt med andre ord er der ingen holdepunkter i ligningslovens § 16, stk. 4 og forarbejderne hertil i forhold til, at praksis omkring splitleasingordninger skal fortolkes så restriktivt, som Skattestyrelsen lægger op til - når man i forhold til biler der holdes uden for virksomhedsordningen som anført har en relativ lempelig praksis i forhold til kravene til fremlæggelse og dokumentation for den erhvervsmæssige kørsel."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument af 15. februar 2020 påberåbt følgende anbringender:

"Det gøres overordnet gældende, at SKATs afgørelse af 19. april 2018 … er gyldig.

SKATs afgørelse af 19. april 2018 indeholder en begrundelse med en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, ligesom afgørelsen henviser til de relevante retsregler ... Afgørelsen opfylder derfor kravene til en begrundelse, jf. forvaltningslovens §§ 22 og 24 og skatteforvaltningslovens § 19, stk. 2.

SKAT sendte den 21. marts 2018 et forslag til afgørelse til sagsøgeren med høringsfrist til 13. april 2018, men sagsøgeren reagerede ikke herpå overhovedet. Sagsøgeren kunne og skulle selv have oplyst om deleleasingen, men oplyste ikke SKAT herom. SKAT har derfor været berettiget til at træffe afgørelse på det foreliggende grundlag i overensstemmelse med forslaget, jf. skatteforvaltningslovens § 19, stk. 4 og § 20, stk. 2.

Det er i øvrigt ikke korrekt, at SKAT "udelukkende" har baseret beskatningen af værdi af fri bil "på det foreliggende kørselsregnskab vedrørende den i sagen omhandlende BMW 760", cf. stævningens side 7, nederst.

SKAT har tværtimod lagt vægt på G1' egne oplysninger om, …, at sagsøgeren havde rådighed over 1) Audi Q7 for hele 2015 til august 2016, 2) Mercedes-Benz GL fra september 2016 til oktober 2016, og 3) BMW 760 L fra november 2016 og fremefter, ... SKAT har desuden vurderet, at sagsøgeren havde rådighed over Mercedesen i 2015 og november til december 2016, ...

Det bestrides således, at SKATs afgørelse … lider af en begrundelsesmangel.

Selv hvis der foreligger en begrundelsesmangel ved SKATs afgørelse, gøres det gældende, at der højst er tale om en konkret uvæsentlig formel fejl, som ikke kan medføre ugyldighed, jf. bl.a. SKM2011.236.ØLR og SKM2013.751.ØLR.

For det første har den påståede begrundelsesmangel ikke haft betydning for indholdet af SKATs afgørelse, idet afgørelsen i forhold til spørgsmålet om beskatning af værdien af rådighed over fri bil, er materielt korrekt, jf. afsnit 3 ovenfor.

For det andet har den påståede begrundelsesmangel de facto ikke har haft betydning for sagsøgerens muligheder for at anfægte SKATs afgørelse, jf. f.eks. SKM2003.248.ØLR modsætningsvist og SKM2012.168.ØLR. SKATs afgørelse blev jo faktisk påklaget, og Skatteankenævnet har truffet afgørelse i sagen under inddragelse af sagsøgerens synspunkt om deleleasing også for så vidt angår Mercedes og Audi

…

Den påståede begrundelsesmangel er således under alle omstændigheder ikke af en sådan kvalificeret og konkret væsentlig karakter, at den kan føre til ugyldighed."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

I Skats afgørelse af 19. april 2018, som blev indbragt for Skatteankestyrelsen, blev det lagt til grund, at alene én af de tre omhandlede biler havde været splitleaset. At dette var Skats opfattelse fremgik af den agterskrivelse, der, inden Skat traf sin afgørelse, var fremsendt til A, uden han reagerede på den. Uanset om Skat på denne baggrund skulle have genoptaget sagen, kan det ikke tillægges nogen betydning i nærværende sag, da Skatteankestyrelsen som rekursinstans har foretaget en fuldstændig prøvelse på grundlag af de korrekte oplysninger.

Det spørgsmål, der skal tages stilling til, er herefter, om A skal beskattes af værdi af fri bil i skatteårene 2015 og 2016.

A var i perioden hovedanpartshaver og direktør i G1. Selskabet havde i hele 2015 leaset en Mercedes personbil indregistreret til privat personkørsel.

I perioden fra januar til august 2016 havde selskabet og A splitleaset en Audi indregistreret til privat personkørsel, således at de havde indgået hver sin leasingkontrakt om den samme bil for hver et antal kilometer, og hver betalte en forholdsmæssig del af den samlede månedlige leasingydelse. I perioden september til december 2016 havde selskabet og A splitleaset den nævnte Mercedes.

Fra november 2016 og fremefter havde selskabet og A splitleaset en BMW indregistreret til privat personkørsel.

Det fremgår af ligningslovens § 16a, stk. 5, at en hovedaktionær, der får stillet bil til rådighed af selskabet, skal beskattes af værdien af godet. Det fremgår af § 16, stk. 4, at værdien sættes til en procentdel af bilens værdi, uanset hvor meget der køres privat i den.

For så vidt angår splitleasede biler, stilles de til rådighed for hovedanpartshaveren i ligningslovens forstand for så vidt angår den del, som selskabet har leaset. Det følger imidlertid af administrativ praksis, at der ikke sker beskatning af hovedanpartshaveren, hvis der føres et detaljeret kørselsregnskab, der viser, hvilken del af kørslen, der er erhvervsmæssig, og de faktiske udgifter fordeles mellem selskabet og hovedanpartshaveren på grundlag af de kørte kilometer på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel. Der skal således ske en løbende regulering af fordelingen af den samlede leasingydelse på henholdsvis selskabet og hovedanpartshaveren.

For så vidt angår Mercedesen, der i 2015 var leaset af selskabet alene, er der en formodning for, at A som hovedanpartshaver har haft rådighed over bilen. Da der ikke foreligger noget kørselsregnskab, der godtgør, at bilen alene har været anvendt til erhvervsmæssig kørsel, og da A ikke alene ved sin forklaring herom har afkræftet formodningen, findes han at skulle beskattes af værdien af at have haft bilen til rådighed i 2015.

For så vidt angår perioderne med splitleasede biler, lægger retten til grund, at kørselsregnskaberne er mangelfulde. Der er således i et stort antal tilfælde registreret erhvervsmæssig kørsel, uden der er angivet noget formål. Et andet stort antal kørsler er registreret som erhvervsmæssige med teksten "besøg på byggeplads" uden nærmere specifikation. Der er registreret erhvervsmæssig kørsel med teksten "bager", "indkøb", "hente mad" og "far", ligesom en række kørsler mellem hjemmet og virksomhedens adresse er registreret som erhvervsmæssig. For så vidt angår Audien og BMWen mangler i det hele kørselsregnskaber for en del af perioden. For alle tre biler mangler fakturaer, der viser opdelingen af leasingydelsen mellem A og selskabet for dele af perioden. Af disse grunde finder retten, at A ikke har afkræftet formodningen om, at bilerne, som selskabet har stillet til rådighed for ham, er anvendt til privat kørsel udover det antal kilometer, der er omfattet af As egen del af splitleasingaftalen.

Retten bemærker for så vidt angår Mercedesen, at det forhold, at bilen i november og december 2026 var sat til salg hos en forhandler, ikke fratog A rådigheden over bilen, hvorfor der også skal ske beskatning for denne periode.

Af disse grunde frifindes Skatteministeriet for As principale påstand.

Da retten således lægger til grund, at A har fået stillet bilerne til rådighed og har anvendt dem til privat kørsel, skal beskatning ske med en procentdel af bilernes værdi. Retten finder derfor ikke, at der er grundlag for, at Skattestyrelsen skal udøve noget skøn, hvorfor sagen ikke hjemvises. Af disse grunde frifindes Skatteministeriet for As subsidiære påstand.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 40.000 kr.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 40.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.