Dokumentets metadata

Indsætninger på bankkonti - salg af anparter

Sagen handlede om, hvorvidt en række indsættelser i et selskab fra selskabets hovedanpartshaver var skattepligtig indkomst for selskabet.

SKAT havde på baggrund af mangelfuldt regnskabsmateriale foretaget en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten for selskabet svarende til en række indsættelser på selskabets mellemregningskonto med hovedanpartshaveren.

Retten lagde til grund, at bilagene i regnskabsmaterialet var mangelfulde, og at der ikke fandtes bilag for alle registreringer. Retten fandt, at det derfor ikke var muligt at kontrollere registreringernes rigtighed ud fra regnskabsmaterialet, og at SKAT derfor var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af selskabets skattepligtige indkomst.

Retten fandt videre, at selskabet ikke havde godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse var åbenbart urimelig eller hvilede på et forkert grundlag. Herunder fandt retten ikke, at selskabet havde godtgjort, at indsætningerne stammede fra salg af anparter eller fra hovedanpartshaverens salg af privat indbo.

Parter

A (v/advokat Peter Blindum)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afgørelsen er truffet af byretsdommer

Anne Bundgard

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 29. oktober 2020.

Sagen vedrører forhøjelse med 62.500 kr. af sagsøgers skattepligtige indkomst i 2012 og forhøjelse med 562.212 kr. af sagsøgers skattepligtige indkomst i 2013.

A har fremsat følgende påstand: Principalt at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at de gennemførte forhøjelser af sagsøgers indkomst med 62.500 kr. for indkomståret 1/10 2011 - 30/9 2012 og de gennemførte forhøjelser af sagsøgers indkomst med 562.212 kr. for indkomståret 1/10 2012 - 30/9 2013 skal nedsættes til 0 kr., subsidiært at sagsøgtes tilpligtes at anerkende at de gennemførte forhøjelser af sagsøgers indkomst for begge år hjemvises til fornyet behandling hos Skat.

Skatteministeriet har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Skat traf den 1. juli 2016 afgørelse i sagen, idet Skat for indkomståret 2012 forhøjede A' skattepligtige indkomst med 62.500 kr. og for 2013 forhøjede selskabets skattepligtige indkomst med 562.212 kr.

Forhøjelsen af den skattepligtige indkomst skete på baggrund af følgende posteringer på selskabets mellemregningskonto:

Landsskatteretten traf den 5. august 2020 afgørelse i sagen, hvorved Skats afgørelse blev stadfæstet. Af Landsskatterettens afgørelse fremgår blandt andet:

"…

…

Landsskatterettens afgørelse

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår at statsskattelovens § 4, stk. 1.

Det fremgår af skattekontrollovens § 1, jf. LBK 819 af 27. juni 2011, at:

"Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal over for told- og skatteforvaltningen årligt selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og om sin ejerbolig. De arter af formue, der omfattes af § 8 B, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 10, § 10 A eller § 10 B, tillige med oplysning om formueværdien af fast ejendom beliggende i udlandet skal selvangives, medmindre oplysningen er omfattet af en af de nævnte indberetningspligter. Den skattepligtige skal desuden selvangive underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører"

Efter indstilling fra Skatterådet kan skatteministeren i henhold til skattekontrollovens § 3, stk. 1, fastsætte regler om, at erhvervsdrivende virksomheder skal udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for selvangivelsen, og om det regnskabsmæssige grundlag for dette årsregnskab.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006 og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Foreligger en korrekt udfyldt selvangivelse ikke på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen i henhold til skattekontrollovens § 5, stk. 3, foretages skønsmæssigt.

SKAT har konstateret, at regnskabsgrundlaget indeholder bilag for både selskabet og bivirksomhederne. Der er ikke bilagsnummer på store dele af regnskabsmaterialet, og det er ikke muligt at følge kontrolsporet, ligesom det ikke har været muligt at finde alle bilag i regnskabsmaterialet. Regnskabsgrundlaget kan derfor tilsidesættes.

Når hovedanpartshaveren afholder udgifter for selskabet, kan beløbene posteres på mellemregningskontoen. Det skal dokumenteres, at der er tale om selskabets udgifter, og at udgifterne reelt er afholdt.

Indkomståret 2012

SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 62.500 kr., som ifølge SKATs afgørelse stammer fra anden erhvervsmæssig skattepligtig aktivitet, og ifølge hovedanpartshaveren vedrører salg af anparter til KH.

Salget er dokumenteret ved en håndskrevet kvittering underskrevet af hovedanpartshaveren den 10. februar 2012, og beløbet er den 7. marts 2012 indsat på konto nr. (Red.fjernet) med kort nr. 457l3l86xxxx1155.

Ifølge den fremlagte ejerbog for selskabet, ejede KH den 2. september 2015 i alt 3,75 pct. af selskabet, svarende til i alt 7.500 kr. Der er ikke fremlagt beregninger, som viser, at 1,25 pct. af selskabets værdi svarede til 62.500 kr. på overdragelsestidspunktet.

Ejerbogens udvisende kan ikke afstemmes til oplysninger fra cvr.dk om ejerforholdene i selskabet. På dette grundlag anses det ikke for dokumenteret, at selskabet har solgt anparter til KH i indkomståret 2012 for 62.500 kr., svarende til 1,25 pct. af selskabets værdi, som det fremgår af den håndskrevne kvittering.

Landsskatteretten kan dermed tiltræde, at indsætningen på bankkontoen den 7. marts 2012 vedrører en skattepligtig erhvervsmæssig aktivitet, og således ikke vedrører salg af anparter.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen for dette indkomstår.

Indkomståret 2013

Tilsvarende som for indkomståret 2012 har selskabet ifølge det oplyste blandt andet solgt anparter for 125.000 kr., fordelt med 62.500 kr. til KH og 62.500 kr. til KB.

Der er ikke fremlagt dokumentation for disse salg af anparter, som ifølge selskabets repræsentant skulle være solgt ved, at hovedanpartshaveren modtog pengene privat og indskød dem i selskabet. Den fremlagte håndskrevne kvittering er ikke bestyrket af objektive kendsgerninger, ligesom beregningen af købernes ejerandel ikke afspejler ejerforholdene i henhold til den fremlagte ejerbog. Der er ikke fremlagt beregninger, som viser, at 1,25 pct. af selskabets værdi svarede til 62.500 kr. på overdragelsestidspunktet.

Det påståede indskud af bilen, Peugeot Boxer, til 125.000 kr. er ikke dokumenteret ved registreringsoplysninger af bilen i selskabet, ligesom mellemregningskontoen ikke er debiteret, da hovedanpartshaverens søn angiveligt hentede bilen ud af selskabet.

Det indskudte beløb anses derfor ikke at vedrøre Peugeot Boxer, og må herefter vedrøre en skattepligtig aktivitet.

SKAT har desuden forhøjet selskabets indkomst med indskud til kassen (88.440 kr. + 35.000 kr.), i alt 123.440 kr. Der er heller ikke for disse indskud fremlagt dokumentation i form at grundbilag, og på den baggrund anses indskuddene at udgøre skattepligtig indkomst.

Det forholder sig ligeledes for indskud af 66.500 kr., (fordelt på 12.500 kr. + 13.000 kr. + 41.000 kr.) sådan, at der ikke er indsendt dokumentation for disse indskud, som på den baggrund anses for at udgøre betaling for skattepligtige aktiviteter i selskabet.

Salg af indbo og mønter for det resterende indskud på 252.271 kr. (193.711,60 + 58.560 kr.) er ligeledes ikke dokumenteret ved grundbilag. De håndskrevne erklæringer for salg at en buddha figur og mønter er ikke understøttet af objektive kendsgerninger, ligesom de ikke kan afstemmes beløbsmæssigt med indskuddene. Det er ikke i øvrigt dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er tale om skattefri eller allerede beskattede midler.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.

…"

Forklaringer

JL har forklaret, at han stiftede selskabet H1 i 1996. Han drev forud herfor et landbrug, ligesom han handlede med antikviteter. Han solgte sin antikvitetshandel i 1993. De antikviteter, som han solgte i 2012 og 2013, havde han købt privat som restvarelager fra virksomheden i forbindelse med lukningen i 1993. Han solgte alle typer antikviteter i sin virksomhed.

Han havde oplyst til Skat, at de kunne komme og se det, og også at han havde alle bilagene. Den kvindelige ansatte i Skat oplyste over for ham, at hun ville komme og se det, men hun kom ikke, og han har ikke engang fået et svar fra hende. Det er revisoren, der har lavet det hele. Afhørte har samlet frimærker, siden han var barn.

Han købte G1 i 1997. Han har ikke solgt antikviteter privat før 2011. Hotellet gav underskud, og han købte nogle ejendomme. Han begyndte at sælge antikviteter, da han blev pensioneret. Selskabet købte en ejendom i 2011 og to ejendomme i 2013. Han skød selv penge ind i selskabet for at kunne købe ejendommene. Han skulle tjene penge på lejeindtægt. I 2012 og 2013 drev han G1 samt G2, og så købte han ejendommene. Hotellet gav underskud, men han havde indtjening i G2. El, vand og varme kostede 40.000 kr. Han har alene det ene selskab. Han ejede ikke andre anparter eller aktier i 2012 og 2013. Han havde dog lidt i G3 og G4.

De anparter og antikviteter, som han solgte, blev betalt kontant. Det er normalt inden for antikvitetsbranchen, at der handles kontant. Han indsatte pengene i selskabet efterhånden, som der var brug for dem. Han har tre pengeskabe. I pengeskabene opbevarede han både KHs og sine egne penge, og også sølvkander. Der er ingen bank i Y1-by. De hævede penge hver måned og lagde dem i pengeskabet. Han har også en kontantkasse i selskabet. Han har altid opereret med kontantkasser. Han kan ikke finde ud af computere, og han glemmer koderne til betalingskort.

Han solgte en antik buddha til en person, der hedder MO og som er bosiddende i Y2-land. MO kom ind på krostuen og sagde, at han var antikvitetshandler. Afhørte har en check, men han kunne ikke lige finde den. Han har ikke andre oplysninger om MO.

Han solgte sølvmønter til en person, der hedder MG, og som er bosiddende i Y3-by. Han tror, at MG måske henvendte sig på grund af en annonce i Den Blå Avis eller et opslag i krostuen. MG rettede henvendelse til ham. Han kom enten forbi, eller også ringede han.

Afhørte solgte tillige nogle ægtetæpper til JB, der er marskandiser. Han vil tro, at han rettede henvendelse til JB for at sælge noget. De kendte ikke hinanden på forhånd. Det var ikke afhørte, der skrev sedlen dateret den 20. januar 2013.

Han har solgt andre antikviteter, men han har ikke andre bilag eller oplysninger, for det er hans private indbo, som han har solgt efter ca. 28 år.

Han har i 2012 og 2013 solgt tre anparter i alt til KB og KH for samlet 62.500 kr. Han var i 1987-1997 gift med KB, og han blev herefter kæreste med KH. Han har fastsat værdien af anparterne. Han har fastsat værdien ud fra egenkapitalen. KB og KH har hver købt i alt 3 anparter i årene 2011, 2012 og 2013.

KH købte en anpart i 2012, som han har skrevet på kvitteringen, og så solgte han to anparter i 2013.

Han havde selv en aktieindkomst i 2011 på 305.000 kr. Det var 3 anparter, der var solgt til KH og KB. Hans søn skulle have to anparter, og han skulle selv have en bil. De to anparter tog han tilbage fra sønnen, fordi de blev uenige, og så solgte han dem videre til KB.

Han arbejder i døgndrift, og han har ikke haft en fridag siden 2002. Han blev pensionist den 1. juni 2012. Herefter fik han boligsikring med ca. 40.000 kr. Han lever spartansk. Han spiser kun en gang i døgnet.

Han fører kassekladden, og så laver revisoren resten. Han har ført kassekladden korrekt, og han har alle bilagene liggende, og han er derfor utilfreds med, at de ansatte i Skat ikke kom og gennemgik bilagene. Han har ikke haft andre skattesager, bortset fra da han var 20 år.

KB og KH købte anparter for at hjælpe ham, da han skulle købe ejendomme. De får renter med 20.000 kr. i foråret og 20.000 kr. i efteråret, når han dør. Det har han skrevet i sit testamente.

KH er født med en lille hjerneskade, og hun har fået en blodprop, og han har sørget for en lejlighed til hende i Y4-by. KH har ingen praktisk sans, og derfor skrev han bilagene. KH er skizofren.

De ægte tæpper havde han købt mellem 1970 og 1983. Det ene var et blåt ægte tæppe på 2,20 x 3,60. De andre tæpper var silketæpper. Der var omkring i alt 1215 tæpper, og det var dem, som han solgte videre til JB. Han havde sagt til Jimmi Bentsen, at han kunne sælge dem til 1 ½ gange prisen.

KB har forklaret, at hun har købt anparter i H1. Det var i 2011, 2012 eller 2013. Hun har ikke tænkt på det siden. Hun har tidligere været gift med JL. De kender stadig hinanden. JL ville ikke låne penge i banken, og hun havde penge, og derfor hjalp hun ham ved at købe anparter. Hun betalte 62.500 for en anpart, og hun købte i alt 3 anparter. Hun betalte kontant. Hun hæver sine penge og har dem kontant. Hun hæver, når der er lidt rigeligt på kontoen. JL har mange antikviteter. Hun kan helt sikkert stole på JL, så hun regner med at få pengene igen, når anparterne bliver solgt. Hun købte anparter for samlet 187.500 kr. Hun købte en anpart på et tidspunkt og de to andre på et andet tidspunkt. JL fastsatte prisen og sagde noget om firmaets egenkapital. Hun stolede på ham. Hun tager ikke del i selskabet, men JL snakker meget, så hun ved, hvordan det går.

KH har forklaret, at JL var hendes kæreste. Hun har købt anparter i hans selskab. Hun kan ikke huske, hvor mange anparter hun har købt. Hun kan heller ikke huske, hvornår hun købte anparterne. Hun ved ikke, hvad hun betalte for anparterne. Hun betalte kontant. Hun sparede op over flere år. Hun sparede 3.000 kr. op. Hun hævede penge i banken. Hun gav JL kontanterne. JL har mange antikviteter.

Hun kan ikke huske, at JL har givet oplysninger til Skat på hendes vegne. Han har hjulpet hende meget. Hun har nogle gange lidt svært ved at styre sine penge, og så har han hjulpet hende. Hun købte anparterne for at hjælpe JL.

JB har forklaret, at han havde rigeligt med penge i 2012-2013. Han skrev notaen af 20. januar 2013. Han købte nogle ægte tæpper i en privat handel. Det var uden moms, for det var en privat handel med JL. Det var en kontant handel, og han skrev det i kosterbogen, så handlen var konfirmeret der. Han havde en stor kræmmerhandel på Y5-adresse eller 12. Han havde også en antikvitetsbutik på Y6-adresse, så virksomheden har nok stået på den adresse. Han har i dag droslet helt ned, men han har fået en god aftale med banken.

Han kendte JL, idet JL kom og købte alt hans gamle sengetøj, som han brugte på hotellet. Han vidste, at JL var en habil person, så han vidste, at han kunne handle med ham. Tæppehandlen var en god handel, og han tjente omkring 300.000 kr. på salget af tæpperne. Han byttede også nogle af dem væk.

I 2012-2013 handlede han med guld og sølv og med dødsboer. Han har faktisk ikke forstand på tæpper, og han turde kun handle med en som JL, for det er en stor kunst. Datoen den 20. januar 2013 var vel den dag, hvor de lavede aftalen, og da JL fik pengene, så skrev han en kreditnota til ham. Det var persiske silketæpper, og det bedste af dem var 100.000 kr. værd. Der var 10-12 tæpper.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

ANBRINGENDER

Til støtte for de nedlagte påstande gøres gældende.

- at sagsøgte ikke har dokumenteret, at der er grundlag for at sagsøgers regnskabsgrundlag skal tilsidesættes på grund af mangler ved bogføringen, herunder manglende bilag, som bl.a. medfører, at kontrolsporet ikke kan følges

- at sagsøgte derfor ikke har været berettiget til at tilsidesætte sagsøgers angivelse af selskabets skattepligtige indkomst og fastsætte denne skønsmæssigt i henhold til den dagældende skattekontrollovs § 3, stk. 3, jf. § 5, stk.3 og §§ 7 - 8 i bogføringsloven

- at de indskud som hovedanpartshaver JL har foretaget i selskabet, og som nærværende sag drejer sig om, efter sagsøgers opfattelse er bogført korrekt, ligesom kontrolsporet kan følges

- at hovedanpartshaveren dispositioner ikke er omfattet af skattekontrolloven og bogføringsloven

- at sagsøgers hovedanpartshaver har solgt 3 anparter i det sagsøgende selskab på hver kr. 62.500,00 eller i alt kr. 187.500,00 og at provenuet fra salget er indskudt i sagsøger. Indskuddene er derfor ikke skattepligtig indkomst hos sagsøger

- at sagsøger har dokumenteret salg af anparter ved bilagene 5 - 10

- at sagsøgers hovedanpartshaver har solgt en række private antikviteter, hvor provenuet for salgene er indskudt i sagsøger. Indskuddene er derfor ikke skattepligtig indkomst hos sagsøger.

- at Skat tidligere har godkendt, at hovedanpartshaverens salg af en privat møntsamling, hvor provenuet blev indskudt i sagsøger ikke var skattepligtig indkomst hos sagsøger

- at alle øvrige indskud, som er omfattet af sagen, er foretaget af hovedanpartshaveren med private midler, og at disse indskud derfor ikke er skattepligtig indkomst hos sagsøger.

…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:

"…

3. ANBRINGENDER

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at H1 er skattepligtig af de beløb, der er indskudt i selskabet af selskabets direktør og hovedanpartshaver JL i indkomstårene 2012 og 2013. De skattepligtige beløb udgør i alt 62.500 kr. i indkomståret 2012 og 562.212 kr. i indkomståret 2013.

SKAT kunne med rette foretage en skønsmæssig ansættelse, jf. den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, som anført i afsnit 3.1.

H1 har ikke dokumenteret, at beløbene til brug for indskuddene stammer fra andet end erhvervsmæssig virksomhed, som anført i afsnit 3.2.

3.1 Skønsmæssig ansættelse

SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af H1' skattepligtige indkomst, jf. dagældende skattekontrollov § 5, stk. 3.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

H1 skal som skattepligtig hvert år selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ, jf. den dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 819 af 27. juni 2011). Foreligger der ikke en korrekt selvangivelse på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollov § 5, stk. 3.

Skatteministeriet kan fastsætte regler om, at erhvervsdrivende virksomheder skal udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for selvangivelsen, jf. dagældende skattekontrollov § 3, stk. 1. Kravene til årsregnskabet fremgår af bogføringsloven, årsregnskabsloven og mindstekravsbekendtgøresen for mindre virksomheder.

Bogføringsloven fastslår, at selskabers transaktioner skal registreres med henvisning til tilhørende bilag og indeholde oplysninger, der gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen, jf. bogføringslovens §§ 7-8. Enhver registrering skal desuden dokumenteres med bilag, der indeholder de oplysninger, der er nødvendige for at dokumentere registreringens rigtighed, jf. bogføringslovens § 9.

H1' regnskabsgrundlag indeholder bilag for både selskabet og bivirksomhederne, jf. Landsskatterettens afgørelse af 5. august 2020 (bilag 2, side 8). Derudover fremgår det, at der ikke er bilagsnumre på store dele af regnskabsmaterialet, samt at der ikke er fremsendt bilag for alle registreringerne i regnskabet. Det er derfor ikke muligt at kontrollere registreringernes rigtighed ud fra regnskabsmaterialet.

På denne baggrund var der ikke indgivet en korrekt selvangivelse, og der kunne derfor foretages en skønsmæssig ansættelse, jf. dagældende skattekontrollov § 5, stk. 3, samt bl.a. UfR 2009.476/2 H.

3.2 Dokumentation for indskud

SKATs skønsmæssige ansættelse hviler på en række indskud på H1' mellemregningskonto i regnskabsårene 2012 og 2013, jf. SKATs afgørelse af 1. juli 2016 (bilag 1). Indskuddene stammer fra JL. De skattepligtige beløb udgør 62.500 kr. i 2012 og 562.212 kr. i indkomståret 2013.

H1 har ikke dokumenteret, at de indskudte midler stammer fra andet end skattepligtig erhvervsmæssig virksomhed. Forklaringerne i sagen er således ikke bestyrket ved objektive kendsgerninger, jf. UfR 2009.476/2 H og UfR 2011.1599 H.

Det er herunder ikke godtgjort, at indskud på i alt 187.500 kroner stammer fra salg af anparter. Det er ej heller dokumenteret, at indskudte beløb fra JL stammer fra private midler. Der foreligger slutteligt heller ikke tilstrækkelig dokumentation for, at de indskudte beløb stammer fra salg af privat indbo.

H1 har derved ikke dokumenteret, at den skønsmæssige ansættelse foretaget af SKAT er åbenlyst urimelig eller hviler på et forkert grundlag, jf. UfR 2011.1458 H.

Indskuddene udgør derfor skattepligtig indkomst for A.

3.2.1 Salg af anparter

Det er ikke godtgjort, at indskuddene på 62.500 kr. i 2012 og 125.000 kr. i 2013 består af salg af anparter i selskabet, således som det hævdes af H1.

Indskuddet på 62.500 kr. i 2012 er krediteret på mellemregningskontoen med teksten "Indsat i bank", jf. bilag C, side 1. Indskuddet på 125.000 kr. er den 1. april 2013 krediteret på mellemregningskontoen med teksten "Indskud via lån NR", jf. bilag C, side 2.

Om de 125.000 kroner vedrørende "Indskud via lån NR", har JL tidligere forklaret, at NR er hans søn, og at der ikke var tale om lån af penge, men om at NR gav JL en bil til en værdi af 125.000 kr., hvorefter JL indskød bilen i selskabet, jf. brev af 7. september 2015 (bilag D). JL oplyste derudover, at NR efterfølgende hentede bilen igen, da han og JL var blevet uvenner, jf. bilag D, side 1.

Bilen har dog ikke på noget tidspunkt været indregistreret hos A. Beløbet på 125.000 kr. er desuden ikke blevet debiteret på mellemregningskontoen, hvilket skulle være sket, hvis bilen var blevet afhentet og dermed trukket ud af selskabet igen.

JL oplyste videre i brevet til SKAT, at han efter afhentningen af bilen solgte NRs anparter til KH og KB (bilag D, side 1).

Dette hænger ikke sammen med den fremlagte ejerbog (bilag A), hvoraf det fremgår, at NR i 2015 stadig ejede 3,55 % af anparterne i selskabet.

Der er endvidere ikke fremlagt oplysninger om den nærmere sammenhæng mellem NRs anparter i selskabet og overdragelsen af bilen. Det fremgår heller ikke, om NRs anparter er blevet overdraget til JL, eller hvorfor JL har solgt NRs anparter og efterfølgende selv indskudt betalingen i selskabet.

H1 gør nu i stedet gældende, at oplysningerne om NR er irrelevante, jf. replikken, side 1.

JL har oplyst, at han den 10. februar 2012 solgte én anpart på 1,25% af selskabet til sin kæreste, KH, for 62.500 kr. (bilag E, side 1), og at han den 6. maj 2013 solgte to anparter af 1,25% af selskabet for hver 62.500 kr. til henholdsvis KH, og til sin ekskone, KB, jf. processkrift I, side 2.

KH og KBs køb af hhv. 2,5% og 1,25% stemmer ikke overens med den fremlagte ejerbog (bilag A). Her fremgår, at KH og KB i 2015 hver ejede 3,75% af virksomheden. Det fremgår ikke, hvornår KH og KB skulle have erhvervet yderligere anparter for at nå 3,75% hver. Ifølge oplysningerne i CVR ejer JL selv 96% af virksomheden, hvilket ikke stemmer overens med den fremlagte ejerbog.

De to håndskrevne kvitteringer dateret den 10. februar 2012 (bilag E) er ikke bestyrket af sagens øvrige kendsgerninger og dokumenterer ikke, at der faktisk er tale om salg af anparter. I kvitteringerne er det anført, at KH har købt anparten i selskabet, og at betalingen er sket den 10. februar 2012. Beløbet på 62.500 kr. er krediteret på mellemregningskontoen og indsat i selskabet den 7. marts 2012. Kvitteringerne er dog kun underskrevet af JL, og ikke af KH.

Kvitteringen for udbetaling på 31.200 kr. fra KHs konto hos F1-bank den 14. marts 2013, (bilag F) er heller ikke bestyrket af sagens øvrige kendsgerninger og dokumenterer ikke, at der faktisk er tale om anparter. Kvitteringen viser, at beløbet er hævet fra KHs konto, men det er ikke hermed dokumenteret, hvad pengene er brugt til. Det er anført på kvitteringen med håndskrift, at 31.300 kr. af prisen på anparten er betalt kontant fra KHs opsparing, og at KBs betaling er sket kontakt.

A har forklaret, at KH har opsparet midlerne til købet af anparten, jf. erklæring af 7. september 2015 (bilag G). Erklæringen er underskrevet af JL på vegne af KH. Af erklæringen fremgår, at KH har opsparet et beløb på ca. 3.000 kr. om måneden, og at hun har købt en anpart i A kontant. Datoen for købet fremgår ikke af erklæringen. Det har ikke været muligt for SKAT at korrespondere direkte med KH. Erklæringen kan således ikke lægges til grund.

Erklæringen og anparternes pris hænger ikke sammen med KHs indkomst i de to indkomstår. Ifølge KHs skatteoplysninger havde hun under 150.000 kr. om året i skattepligtig indkomst i 2012 og 2013, jf. bilag B, side 7 og 9. Det forekommer på den baggrund ikke realistisk, at KH har købt anparter for i alt 125.000 kr. i 2012 og 2013.

A har i processkrift 1 anført, at værdien af anparterne er blevet opgjort til 65.510 kr. ud fra en gennemsnitsberegning af selskabets egenkapital i årsrapporterne for 2011/12 og 2012/13. Dette hænger ikke sammen med de tidspunkter for salg og indskud, samt den tidligere fremlagte dokumentation. Salget af de første anparter til KH på 1,25% skulle være sket allerede den 10. februar 2012, hvorfor prisen ikke kan tage højde for årsregnskabet for 2012/2013. Efter det oplyste udgør 1,25% af selskabets egenkapital 51.550 kr. i 2011/12, jf. processkrift I, side 2.

A har videre hævdet, at JL er blevet beskattet ved salg af anparterne og har i den forbindelse fremlagt årsopgørelser og skatteoplysninger for 2011 til 2013, samt fremlagt en opgørelse af JLs aktieindkomst udarbejdet af revisor, jf. bilag 7. Det bestrides, at de fremlagte årsopgørelser, skatteoplysninger og opgørelse fra revisor dokumenterer dette.

Aktieindkomsten for JL er selvangivet til 305.000 kr. i 2011, jf. bilag 5 og bilag 8. Dette hænger hverken tidsmæssigt eller beløbsmæssigt sammen med, at der skulle være solgt anparter for 62.500 kr. den 10. februar 2012.

Aktieindkomsten for JL er selvangivet til 61.250 kr. i 2013, jf. bilag 6 og bilag 10. Dette hænger heller ikke hverken tidsmæssigt eller beløbsmæssigt sammen med, at der skulle være solgt anparter for 125.000 kr. i 2013.

Opgørelsen fra revisoren (bilag 7) viser ej heller en sådan sammenhæng.

På dette grundlag bestrides det som udokumenteret, at JL faktisk har solgt anparterne i A, og at aktieindkomsten stammer fra dette salg, da der ikke er dokumenteret en sammenhæng mellem opgørelsen af aktieindkomst og salget af anparterne.

De fremlagte oplysninger om indskuddene er således ikke støttet af objektive kendsgerninger, ligesom H1 ikke har fremlagt oplysninger, der stammer fra andre end JL. På den baggrund er det ikke godtgjort, at indskuddene stammer fra andet end erhvervsmæssig virksomhed.

3.2.2 Indskud af private midler

Det er ikke dokumenteret, at indskudte beløb fra JL stammer fra private opsparede midler.

Der er ifølge Landsskatterettens opgørelse foretaget indskud af private midler og indskud til kassen for 189.940 kr. i 2013. Der er ikke nærmere redegjort for, hvor indskuddene til kassen stammer fra.

Ifølge JLs skatteoplysninger havde han i 2013 en skattepligtig indkomst på 158.916 kr., jf. bilag B, side 4. Under skatteforvaltningens behandling af sagen har A beregnet JLs privatforbrug, jf. bilag H. Ud fra disse beregninger havde JL i 2013 en indtægt efter skat på 156.334 kr. og ca. 79.000 kr. tilbage efter betaling af faste udgifter.

JLs privatforbrug rummer således ikke mulighed for at foretage indskud i selskabet i den ovenfor nævnte størrelsesorden.

Som dokumentation for indskuddene af private midler har J. B. Handels- og

Ejendomsselskab ApS fremlagt en udskrift af JLs private konto fra den 29. september 2012 til den 29. oktober 2013, jf. bilag I. Heraf fremgår JLs indtægter fra løn og pension samt hans udgifter til husleje. Der er samlet overført et beløb på 66.500 kr. til selskabet fra kontoen. Der er imidlertid ikke trukket udgifter til øvrigt forbrug fra kontoen på nær udgifter til en bøde på 750 kr. og et gebyr på 10 kr.

Udskriften dokumenterer derfor ikke, at JL har haft midler til at opretholde et realistisk privatforbrug og samtidig haft mulighed for at indskyde midler i selskabet.

3.2.3 Salg af indbo

Det gøres gældende, at det ikke er dokumenteret, at de indskudte beløb fra JL stammer fra salg af privat indbo, således som det hævdes af A.

A har til SKAT fremsendt en håndskrevet kvittering for salg af sølvmønter dateret den 1. juli 2013, jf. bilag J. Kvitteringen indgår i regnskabsmaterialet som bilag 294.

Det fremgår af kvitteringen, at JL har solgt sølvmønter til hr. MG for 8.600 euro den 1. juli 2013, og at et beløb på 62.952 kr. er indsat i banken samme dag. Kvitteringen er underskrevet af JL, men ikke af hr. MG.

Det anførte beløb på kvitteringen (62.952 kr.) stemmer ikke overens med beløbet krediteret på mellemregningskontoen (58.560 kr.). Det har endvidere ikke været muligt for SKAT at identificere hr. MG for at bekræfte handlen, da der ikke er angivet adresse eller andre oplysninger om ham på kvitteringen.

H1 har derudover fremsendt en håndskrevet kvittering for salg af en antik buddhafigur i bronze af 7. december 2012, jf. bilag K. Kvitteringen er ikke nummereret med et bilagsnummer i regnskabet. Det fremgår af kvitteringen, at JL har solgt en antik buddha i bronze til mr. MO fra Y2-land for 25.000 kr. den 7. december 2012. Kvitteringen er underskrevet af JL, men ikke af mr. MO.

Beløbet på kvitteringen kan ikke henføres til beløb på mellemregningskontoen, og det har ikke været muligt for SKAT at identificere mr. MO for at bekræfte handlen, da hans fulde navn eller adresse ikke er angivet på kvitteringen.

Der er ikke foretaget konteringer på mellemregningskontoen med et beløb på 25.000 kr. i hverken 2012 eller 2013 (bilag C, side 1 og 2).

Det bemærkes i øvrigt, at A ikke nærmere har belyst de påståede salg af indbo til MG og Mr. MO som nævnt i replikken side 2.

Den af H1 fremlagte håndskrevne kvittering for salg af ægte tæpper af 20. januar 2013, jf. bilag 3, er ikke nummereret med et bilagsnummer i regnskabet. Af kvitteringen fremgår navnet på virksomheden, "Køb og salg" beliggende på Y5-adresse, Y7-by. Det er angivet, at kvitteringen vedrører ægte tæpper, og der er også angivet et beløb på 180.000 kr. Kvitteringen indeholder imidlertid ikke oplysninger om CVR-nummer eller navn på køber, og kvitteringen er ikke underskrevet af den påståede køber. A har oplyst, at kvitteringen er skrevet af køberen, som ikke længere driver virksomhed fra adressen, jf. stævningen side 2.

Derudover har A fremlagt en udskrift fra CVR som bilag 4. Udskriften omhandler virksomheden, "G5" beliggende på Y6-adresse, Y7-by, som ifølge A er køberen af de ægte tæpper.

G5 har ifølge CVR aldrig været registreret på adressen Y5-adresse, Y7-by.

Der er derudover ikke krediteret et beløb på 180.000 kr. på mellemregningskontoen i 2013, jf. bilag C, side 2.

Der er således ikke godtgjort, at der er sket et salg af ægte tæpper for 180.000 kr.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det lægges efter oplysningerne for retten til grund, at ikke alle bilag i H1' regnskabsmateriale indeholdt bilagsnumre, ligesom der ikke fandtes bilag vedrørende samtlige registreringer. Det er derfor ikke muligt at kontrollere registreringernes rigtighed ud fra regnskabsmaterialet, og det udarbejdede regnskabsgrundlag er mangelfuldt. Det af H1 udarbejdede regnskabsgrundlag opfylder således ikke kravene i bogføringslovens § 7 og § 8.

På denne baggrund har regnskaberne ikke kunnet danne et betryggende grundlag for skatteansættelsen, og Skat har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af selskabets skattepligtige indkomst, jf. den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.

Efter bevisførelsen har H1 ikke godtgjort, at indsættelserne på selskabets mellemregningskonto stammer fra JLs salg af privat indbo eller salg af selskabets anparter til KB og KH. Retten har herved lagt vægt på, at der ikke er tidsmæssig sammenhæng mellem de af JL fremlagte håndskrevne sedler om salg af anparter og antikviteter og indsættelserne på mellemregningskontoen, ligesom der ikke vedrørende alle registreringer er beløbsmæssig sammenhæng mellem de håndskrevne sedler og indsættelserne på kontoen. Ejerbogens udvisende er ikke i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af det centrale virksomhedsregister, og de afgivne forklaringer er ikke i øvrigt tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger. Herefter har H1 ikke godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag.

På denne baggrund, og idet det i øvrigt af H1 anførte, ikke kan føre til andet resultat, tages den af Skatteministeriet nedlagte påstand om frifindelse til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 35.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 35.000 kr.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.