Dokumentets metadata

Ægtefællesuccession - fravalg af overtagelse af opsparet overskud mv. - hævning - hæftelse for ejendomsskat

Skatterådet bekræftede, at Spørgers handelsvirksomhed og Spørgers udlejningsvirksomhed var to forskellige virksomheder, og at hver virksomheds indkomst skulle beskattes hos den ægtefælle, der i overvejende grad drev den pågældende virksomhed, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 1.

Vurderingen af om der var sket overgang af driften, skulle ske med udgangspunkt i, hvem der i overvejende grad havde drevet virksomheden i det pågældende indkomstår. Skatterådet kunne derfor bekræfte, at Spørgers ægtefælle fra og med det første år, hvor ægtefællen i overvejende grad drev udlejningsvirksomheden, skulle beskattes af resultatet fra udlejningsvirksomheden.

Det var oplyst, at det i 2022 formentlig ville være Spørgers ægtefælle, der i overvejende grad drev udlejningsvirksomheden. Ægtefællen ønskede ikke at overtage en del af det opsparede overskud og indskudskontoen. Kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, 4. og 5. pkt. fandt således ikke anvendelse. I den situation var det Skatterådets opfattelse, at overførsel af udlejningsvirksomheden, fra Spørgers virksomhedsordning til ægtefællen, udgjorde en hævning i hæverækkefælgen, jf. virksomhedsskattelovens § 5. Det var endvidere Skatterådets opfattelse, at hævningen i den situation kunne opgøres efter et nettoprincip.

Skatterådet kunne bekræfte, at de særlige regler vedrørende delophør i virksomhedsskattelovens § 15 a kunne anvendes i forbindelse med overførsel af udlejningsvirksomheden fra Spørgers virksomhedsordning til ægtefællen.

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at hvis ægtefællerne deltog i væsentligt og ligeligt omfang i udlejningsvirksomheden og ønskede at anvende den frie fordelingsregel i kildeskattelovens § 25 A, og herved begge skulle hæfte for kommunale ejendomsskatter, da ville en erklæring til kommunen om den fælles hæftelse bevirke, at betingelsen om fælles hæftelse var opfyldt i forhold til ejendomsskatterne.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at drift af handelsvirksomhed og drift af udlejningsvirksomhed er to uafhængige virksomheder, hvor det for hver virksomhedstype skal vurderes, hvem af ægtefællerne, der i overvejende grad driver virksomheden, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 1?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at hvis driften af udlejningsvirksomheden overgår til ægtefællen, mens drift af handelsvirksomheden fortsætter hos Spørger, da vil ægtefællen fra og med det første år, hvor ægtefællen i overvejende grad driver udlejningsvirksomheden, skulle beskattes af resultatet fra udlejningsvirksomheden?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at det ikke vil resultere i en hævning i Spørgers virksomhedsordning i hæverækkefølgen, jf. virksomhedsskattelovens § 5, hvis driften af udlejningsvirksomheden (i overvejende grad) overgår til Spørgers ægtefælle og ægtefællen ikke ønsker at overtage den forholdsmæssige del af indskudskontoen og konto for opsparet overskud?
4. Kan Skatterådet bekræfte, at reglerne i virksomhedsskattelovens § 15 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3 kan anvendes i forbindelse med udtagningen af udlejningsvirksomhed fra Spørgers virksomhedsordning?
5. Såfremt Skatterådet til spørgsmål 3 svarer, at der skal ske en hævning af aktiverne og § 15 a, stk. 1 og 2 ikke finder anvendelse eller fravælges, kan Skatterådet da bekræfte, at hævningen kan opgøres efter et nettoprincip således evt. gæld i virksomheden modregnes i aktivernes værdi?
6. Kan Skatterådet bekræfte, at hvis begge ægtefæller deltager i væsentligt og ligeligt omfang i udlejningsvirksomheden og ønsker at anvende den frie fordelingsregel i kildeskattelovens § 25 A, stk. 8 og herved begge blandet andet skal hæfte for kommunale ejendomsskatter, da vil erklæring til kommunen om, at ægtefællen, der ikke ejer, også hæfter direkte overfor kommunen for ejendomsskatterne, bevirke, at kravet om, at ægtefællerne skal hæfte i samme omfang for virksomhedens forpligtelser være opfyldt i forhold til ejendomsskatterne?

Svar

1. Ja
2. Ja
3. Nej
4. Ja
5. Ja
6. Ja, se dog indstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har igennem mange år drevet en handelsvirksomhed i virksomhedsordningen og har løbende opsparet en del af overskuddene i virksomhedsordningen. I 2020 og 2021 har han købt nogle udlejningsejendomme som han, med hjælp fra sin hustru, har drevet. Spørger har i 2020 og 2021 drevet såvel handelsvirksomheden som udlejningsejendommene i overvejende grad, og udlejningsejendommene vil således indgå i hans virksomhedsordning ultimo 2021 sammen med handelsvirksomheden. Imidlertid vil driften af udlejningsvirksomheden fremover formentlig primært have administrativ karakter, hvorfor det overvejes om hustruen i 2022 må anses for at drive udlejningsvirksomheden i overvejende grad.

Da hun jo ikke overtager ejerskabet til udlejningsejendommene, ønsker hun umiddelbart ikke at overtage den udskudte skat, der hviler på konto for opsparet overskud.

Ifølge handelsvirksomhedens hjemmeside er der tale om en virksomhed, der sælger møbler.

Spørgers opfattelse og begrundelse

1. Kan Skatterådet bekræfte, at drift af handelsvirksomhed og drift af udlejningsvirksomhed er to uafhængige virksomheder, hvor det for hver virksomhedstype skal vurderes, hvem af ægtefællerne, der i overvejende grad driver virksomheden jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 1?

Det er vores opfattelse, at dette umiddelbart kan besvares med JA, da der er tale om forskellige virksomheder.

1. Kan Skatterådet bekræfte, at hvis driften af udlejningsvirksomheden overgår til ægtefællen mens drift af handelsvirksomheden fortsætter hos Spørger, da vil ægtefællen fra og med det første år, hvor ægtefællen i overvejende grad driver udlejningsvirksomheden skulle beskattes af resultatet fra udlejningsvirksomheden?

Det er vores opfattelse, at hvis ægtefællen i 2022 i overvejende grad driverudlejningsvirksomheden skal hele resultatet af udlejningsvirksomheden fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2022 medregnes ved ægtefællen jf. kildeskattelovens § 25 A stk. 1.

2. Kan Skatterådet bekræfte, at det ikke vil resultere i en hævning i Spørgers virksomhedsordning i hæverækkefølgen, jf. virksomhedsskattelovens § 5, hvis driften af udlejningsvirksomheden (i overvejende grad) overgår til Spørgers ægtefælle og ægtefællen ikke ønsker at overtage den forholdsmæssige del af indskudskontoen og konto for opsparet overskud?

Som det fremgår af blandt andet SKM2021.4.SR vil en overdragelse ikke medføre hævninger i virksomhedsordningen, hvis ægtefællen overtager en del af indskudskontoen og indestående på konto for opsparet overskud, jf. kildeskattelovens § 26 A stk. 5. Tilsvarende må antages at gælde, hvis ægtefællen i forbindelse med overgang af driften vælger at overtage en del af indskudskontoen og indestående på konto for opsparet overskud jf. kildeskattelovens § 25 A stk. 1.

Fravælger ægtefællen at overtage en forholdsmæssig del af opsparingen og indskudskontoen, jf. kildeskattelovens § 25 A stk. 1, er det usikkert, om der skal fortages en regulering i overdragers virksomhedsordning af indskudskonto og/eller hævninger i hæverækkefølgen. Eventuelle reguleringer, der skal fortages i Spørgers virksomhedsordning, må i så fald følge af virksomhedsskatteloven.

Det er vores opfattelse, at der ikke i virksomhedskatteloven eller praksis vil være grundlag for at anse det som en hævning i hæverækkefølgen, jf. virksomhedsskattelovens § 5, og dermed en hævning af opsparet overskud, at ejendommens resultat fremover skal selvangives ved Spørgers hustru. Dette bekræftes endvidere også af Skatteministeriets svar på spm. 28 til L133.

Uddrag fra svar på spm. 28 vedrørende - overgang af driften i løbet af året:

"SEGES anfører, at hvis ægtefællen fravælger at indtræde i den anden ægtefælles virksomhedsordning, forbliver evt. konto for opsparet overskud, indskudskonto mv. ved den anden ægtefælle. SEGES spørger, om det kan bekræftes, at opsparet overskud først vil komme til beskatning det efterfølgende år, og da kun hvis denne ægtefælle ikke har påbegyndt erhvervsvirksomhed, jf. virksomhedsskattelovens § 15.

Kommentar

Hvis ægtefællen, som driver hele virksomheden, fravælger at indtræde i den anden ægtefælles virksomhedsordning, og den anden ægtefælle ikke længere driver en virksomhed, da vil den anden ægtefælle ikke længere opfylde betingelserne for at anvende virksomhedsordningen. Lovforslaget ændrer ikke på reglerne for, hvornår opsparet overskud i en sådan situation vil komme til beskatning."

Det skal bemærkes, at der ved svaret formentlig kun er henset til heloverdragelse. Det er dog vores opfattelse, at det kan antages, at selve overgangen af driften og den flytning, der derved regnskabsmæssig må ske af virksomhedens driftsaktiver og den dertilhørende gæld over til den ægtefælle, der nu skal selvangive virksomhedsresultatet, ikke i sig selv kan medføre nogen hævning i virksomhedsordningen. Der er jo ikke tale om, at der er udtaget midler til privat eller lignende.

Det virker også umiddelbart hensigtsmæssigt, da der ikke sker nogen overgang af ejerskabet. Ejerægtefællen vil således fortsat eje aktiverne og vil også fortsat være ansvarlig for afregningen af den udskudte skat af opsparet overskud. Vi finder således, at Skattestyrelsen kan besvare spørgsmålet med JA.

3. Kan Skatterådet bekræfte, at udtagningen af udlejningsvirksomhed fra Spørgers virksomhedsordning kan foretages efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 15 a, stk. 1 og 2 jf. stk. 3?

Fravælger ægtefællen at overtage en forholdsmæssig del af opsparingen og indskudskontoen, jf. kildeskattelovens § 25 A stk. 1, må evt. reguleringer, der skal fortages i Spørgers virksomhedsordning, følge af virksomhedsskatteloven. Hvis ægtefællen overtager driften af udlejningsvirksomheden, kan Spørger anses for at være ophørt med at drive virksomheden. Situationen syntes omfattet af lovbestemmelsen, og vi finder spørgsmålet kan besvares med JA. Dette må også indebære, at der ikke skal foretages andre reguleringer eller hævninger.

4. Såfremt Skatterådet til spørgsmål 3 svarer, at der skal ske en hævning af aktiverne og § 15 a, stk. 1 og 2 ikke finder anvendelse eller fravælges, kan Skatterådet da bekræfte, at hævningen kan opgøres efter et nettoprincip således evt. gæld i virksomheden modregnes i aktivernes værdi?

Spørgeren finder under henvisning til Skatterådets afgørelse og begrundelse i SKM2019.346.SR, at evt. hævning skal opgøres efter et nettoprincip.

Skatterådets afgørelse og begrundelse i SKM2019.346.SR:

"Skatterådet kan ikke tiltræde Skattestyrelsens indstilling. Skatterådet finder, at det bruttoprincip, der gælder ved overførsel af aktiver og gæld til virksomhedsordningen fra den skattepligtiges samlede formue, ikke finder anvendelse, når der som her er tale om en arvet virksomhed, der skal tilføres en eksisterende virksomhedsordning, og hvor de arvede aktiver ikke har været anvendt privat af arvingen. I dette tilfælde kan tilgangen på indskudskontoen efter Skatterådets opfattelse opgøres som et nettobeløb, således at den til ejendommene knyttede gæld kan modregnes i tilgangen på indskudskontoen. Det beløb, der skal tilgå indskudskontoen (nettobeløbet) kommer dermed i overensstemmelse med det arvede beløb."

I nærværende situation er der ligeledes tale om virksomhedsaktiver, der ikke har været, eller vil blive anvendt privat. Nettoprincip må efter vores opfattelse gælde for så vel den afstående virksomhedsordning som den modtagende.

5. Kan Skatterådet bekræfte, at hvis begge ægtefæller deltager i væsentligt og ligeligt omfang i udlejningsvirksomheden og ønsker at anvende den frie fordelingsregel i kildeskattelovens § 25 A, st. 8, og herved begge blandet andet skal hæfte for kommunale ejendomsskatter, da vil erklæring til kommunen om, at ægtefællen, der ikke ejer, også hæfter direkte overfor kommunen for ejendomsskatterne, bevirke, at kravet om, at ægtefællerne skal hæfte i samme omfang for virksomhedens forpligtelser være opfyldt i forhold til ejendomsskatterne?

Blandt andet for at undgå den usikkerhed, der kan være omkring vurderingen af, hvilken ægtefælle, der det enkelte indkomstår har drevet udlejningsvirksomheden i overvejende grad, ønsker ægtefællerne at have mulighed for at fordele virksomhedens resultat efter reglerne i kildeskattelovens § 25 A stk. 8 (den friere fordelingsregel/ligedelingsreglen).

Betingelsen for ligedeling fremgår af kildeskattelovens § 25A stk. 8, 1 pkt.

"Stk. 8. Deltager begge ægtefæller i væsentligt og ligeligt omfang i driften af den enes eller begges erhvervsvirksomhed, og hæfter ægtefællerne i samme omfang for virksomhedens forpligtelser, kan ægtefællerne efter anmodning fordele virksomhedens resultat mellem sig i det omfang, fordelingen sagligt kan begrundes i virksomhedens drift."

Betingelsen om, at ægtefællerne skal deltage i virksomheden i væsentligt og ligeligt omfang, kan Skattestyrelsen antage, vil være opfyldt for så vidt angår udlejningsvirksomheden.

Imidlertid kan det være usikkert, hvorvidt betingelsen om hæftelse kan opfyldes, medmindre der sker en overdragelse af ejerskabet. I SKM2021.271.SR fandt Skatterådet, at ligedelingsreglen ikke kunne anvendes, da det efter Skatterådets opfattelse kun var ejerægtefællen, der hæftede for de kommunale ejendomsskatter og afgifter.

Hvad skal der til, for at ægtefællen også kan anses for at hæfte for ejendomsskatter mv.?

I henhold til praksis kan ægtefæller, der ikke i forvejen hæfter solidarisk for gæld til det offentlige såsom indeholdt A-skat, AM-bidrag, skyldig moms mv., opfylde hæftelsesbetingelsen ved at indsende en erklæring til Erhvervsstyrelsen om, at de begge hæfter solidarisk for sådanne beløb, som vedrører virksomheden. Der henvises til Den juridiske vejledning afsnit C.A.8.4.2, som der er uddrag fra nedenfor. Erklæringen skal være underskrevet af begge ægtefæller og indsendt inden begyndelsen af det år, hvor man ønsker ligedelingsreglen anvendt. Se blanket til erklæringen. En tilsvarende erklæring angående ejendomsskatter mv. fremsendt til den pågældende kommune bør efter vores opfattelse på tilsvarende vis anses for dokumentation for, at ægtefællerne også for så vidt angår ejendomsskatter mv. opfylder betingelsen om at hæfte i samme omfang.

Uddrag fra Den juridiske vejledning:

"Det er ikke en betingelse, at ægtefæller skal indgå en formel indbyrdes aftale eller have fælles ejerskab for at kunne benytte den friere fordeling. Ægtefællerne skal derfor på anden måde hæfte som ligeværdige partnere. Ejer den ene ægtefælle virksomheden, må ægtefællerne ikke benytte friere fordeling, medmindre den anden ægtefælle hæfter i samme omfang for virksomhedens forpligtelser, fx ved at påtage sig en kautionsforpligtelse.

Ægtefællerne er ikke forpligtet til at tilkendegive over for alle leverandører mv., at begge hæfter for betalingen. Betingelsen om hæftelse i samme omfang anses derfor for opfyldt, hvis der hæftes i samme omfang for virksomhedens kassekredit, banklån mv. samt over for hovedleverandører.

Virksomhedens gæld til det offentlige sidestilles med gæld til hovedleverandører. Derfor er det en betingelse, at begge ægtefæller hæfter for indeholdt A-skat, AM-bidrag, skyldig moms og punktafgifter mv., som vedrører virksomheden. Ægtefæller, der ikke i forvejen hæfter solidarisk for sådanne beløb, kan opfylde hæftelsesbetingelsen ved at indsende en erklæring til Skattestyrelsen om, at de begge hæfter solidarisk for indeholdt A-skat og AM-bidrag, skyldig moms og punktafgift mv., som vedrører virksomheden. Erklæringen, som skal være underskrevet af begge ægtefæller, vedlægges kopi af et eventuelt tidligere udstedt registreringsbevis."

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at drift af handelsvirksomhed og drift af udlejningsvirksomhed er to uafhængige virksomheder, hvor det for hver virksomhedstype skal vurderes, hvem af ægtefællerne, der i overvejende grad driver virksomheden, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 1.

Begrundelse

Skattemæssigt sondres der i flere sammenhænge mellem, om der foreligger én eller flere virksomheder. Af Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.C.2.4.2.4.3.3, der vedrører salg eller ophør af virksomhed, fremgår følgende:

"Ved den konkrete afgørelse af, om der er tale om én eller flere virksomheder, må der tages udgangspunkt i, hvad der forstås ved én virksomhed i almindelig sprogbrug.

Hvis skatteyderen fx driver et landbrug og en fabrikationsvirksomhed, vil der normalt være tale om flere virksomheder både i almindelig sprogbrug og i skattemæssig forstand."

Spørger driver handelsvirksomhed med salg af møbler. Spørger har i 2020 og 2021 endvidere købt nogle ejendomme, som han lejer ud.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ud fra almindelig sprogbrug må anses at foreligge dels en handelsvirksomhed og dels en udlejningsvirksomhed. Der er derfor som udgangspunkt tale om to virksomheder. Skattestyrelsen finder ikke, at der foreligger omstændigheder, som giver grundlag for at fravige udgangspunktet.

Efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 1 skal indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst, jf. personskattelovens §§ 2-4, samt ved opgørelsen af den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomsten hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden.

Kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 7 medregnes dog ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og kapitalindkomst hos den af ægtefællerne, der har rådighed over virksomheden, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 2.

Da der efter Skattestyrelsens opfattelse er tale om to virksomheder, skal hver virksomheds indkomst beskattes hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver den pågældende virksomhed, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 1. Dog skal kapitalafkastet efter virksomhedsskattelovens § 7 medregnes hos den ægtefælle, der ejer virksomheden, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 2.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at hvis driften af udlejningsvirksomheden overgår til ægtefællen, mens drift af handelsvirksomheden fortsætter hos Spørger, da vil ægtefællen fra og med det første år, hvor ægtefællen i overvejende grad driver udlejningsvirksomheden, skulle beskattes af resultatet fra udlejningsvirksomheden.

Begrundelse

Der henvises indledningsvist til begrundelsen til spørgsmål 1.

Vurderingen af om der er sket overgang af driften, skal ske med udgangspunkt i, hvem der i overvejende grad har drevet virksomheden i det pågældende indkomstår, jf. Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.C.5.2.4.4.

Spørgers ægtefælle vil derfor fra og med det første år, hvor ægtefællen i overvejende grad driver udlejningsvirksomheden, skulle beskattes af resultatet fra udlejningsvirksomheden.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at det ikke vil resultere i en hævning i Spørgers virksomhedsordning i hæverækkefølgen, jf. virksomhedsskattelovens § 5, hvis driften af udlejningsvirksomheden (i overvejende grad) overgår til Spørgers ægtefælle og ægtefællen ikke ønsker at overtage den forholdsmæssige del af indskudskontoen og konto for opsparet overskud.

Begrundelse

Når driften af én af flere virksomheder overgår til ægtefællen, uden at ejerskabet til virksomheden ændres, kan den ægtefælle, som fremover driver virksomheden, vælge at overtage den del af konto for opsparet overskud og indskudskontoen, der svarer til den pågældende virksomhed, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, 4. og 5. pkt.

Vælger ægtefællen ikke at overtage en del af det opsparede overskud og indskudskontoen, finder virksomhedsskattelovens almindelige regler fortsat anvendelse for den anden ægtefælle.

Aktiver eller værdier, der overføres fra den ene ægtefælles virksomhed til den anden ægtefælles virksomhed, er en hævning i virksomhedsordningen, hvis overførslen ikke er et led i normal samhandel. Der henvises til Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.C.5.2.4.1, hvoraf følgende fremgår:

"Begge ægtefæller bruger virksomhedsordningen

Selv om begge ægtefæller har valgt at bruge virksomhedsordningen, skal de behandles hver for sig. Det betyder, at ægtefællerne uafhængigt af hinanden skal opfylde kravene i virksomhedsskatteloven. De skal hver især opgøre indskudskonto, kapitalafkastgrundlag, kapitalafkastberegning, hæverækkefølge mv. uden hensyn til den anden ægtefælles virksomhed.

Når ægtefællerne skal behandles uafhængigt af hinanden, betyder det også, at overførsel af aktiver eller værdier fra den ene ægtefælles virksomhed til den anden ægtefælles virksomhed, er en hævning i virksomheden, hvis overførslen ikke er et led i normal samhandel. Hævningen sker i hæverækkefølgen, medmindre aktiverne er overført fra virksomhedens mellemregningskonto.

Hos den anden ægtefælle er overførslen et indskud i virksomheden. Indskuddet kan ske på mellemregningskontoen i virksomheden, hvis indskuddet er i kontanter. Er indskuddet i andet end kontanter, er der tale om et indskud på indskudskontoen."

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at overførsel af en virksomhed fra den ene ægtefælles virksomhedsordning til den anden ægtefælle er en hævning i hæverækkefølgen, jf. virksomhedsskattelovens § 5. Dette gælder uanset om den anden ægtefælle anvender virksomhedsordning eller ej.

Kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, 4. og 5. pkt. er indsat ved lov nr. 1178 af 8. juni 2021. Under behandlingen af lovforslaget (L133) har SEGES på side 12 i høringssvar af 29. januar 2021 stillet følgende spørgsmål:

"Vi beder Skatteministeriet tage stilling til, hvorvidt der i de efterfølgende eksempler ville kunne ses indtræden i virksomhedsordningen."

…

Eksempel 3

H ejer to erhvervsejendomme A og B med en anskaffelsessum på hver 10 mio. kr. Nuværende markedsværdi hver 14 mio. kr. Der er ingen gæld.

Begge ægtefæller deltager i driften af virksomheden - H har været den, der i overvejende grad drev virksomheden.

H's VSO ultimo 2020 (kalenderårsregnskab)

Konto for opsparet overskud 2 mio. kr.

Kapitalafkastgrundlag (primo 2020) 20 mio. kr.

Indskudskonto 4 mio. kr.

Mellemregning 0 kr.

Hensat til senere faktisk hævning 0 kr.

M er fra og med 1.1.2021 den af ægtefællerne, der i overvejende grad driver virksomhed med ejendom B. H fortsætter med at drive virksomhed med ejendom A. M ønsker ikke at succedere i konto for opsparet overskud mv.

KSL § 25A, stk. 1 medfører, at M skal henregne resultatet fra virksomhed med ejendom B efter 1.1.2021. M vælger at anvende kapitalafkastordningen for 2021.

Kan Skatteministeriet bekræfte, at dette har følgende påvirkning for Hs VSO:

Hs VSO primo 2021 (kalenderårsregnskab)

Konto for opsparet overskud 2 mio. kr.

Kapitalafkastgrundlag (primo 2020) 10 mio. kr.

Indskudskonto 4 mio. kr.

Mellemregning 0 kr.

Hensat til senere faktisk hævning 0 kr.

Hvis dette ikke kan bekræftes, bedes Skatteministeriet redegøre for påvirkningen."

Skatteministeriet har besvaret spørgsmålet på side 46 i høringsskemaet af 12. marts 2021 med følgende kommentarer:

"Dette kan ikke bekræftes.

Når der ikke ønskes anvendelse af kildeskattelovens § 26 A, stk. 4 eller 5, vil værdien af den ejendom, som udgår af H's virksomhedsordning, blive anset for en hævning"

Skatteministeriets kommentarer understøtter således Skattestyrelsens opfattelse, idet der er spurgt til samme situation som i nærværende anmodnings spørgsmål 3. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at SEGES´ spørgsmål til Skatteministeriet vedrører den erhvervende ægtefælles fravalg af at overtage opsparet overskud mv. efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, 4 og 5. pkt. Hvis der i stedet er tale om en vederlagsfri overdragelse til ægtefællen, vil det efter Skattestyrelsens opfattelse ligeledes medføre en hævning, såfremt bestemmelsen i kildeskattelovens § 26 A, stk. 4 eller 5 ikke vælges anvendt.

Det er oplyst, at Spørgers ægtefælle ikke ønsker at overtage en forholdsmæssig del af konto for opsparet overskud og indskudskontoen. Kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, 4. og 5. pkt. finder således ikke anvendelse. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at overførsel af udlejningsvirksomheden, fra Spørgers virksomhedsordning til ægtefællen, udgør en hævning i hæverækkefølgen, jf. virksomhedsskattelovens § 5. Overførslen af udlejningsvirksomheden kan alternativt ske som en overførsel fra mellemregningskontoen, jf. virksomhedsskattelovens § 4 a, stk. 3.

Skattestyrelsen kan således ikke tilslutte sig Spørgers opfattelse om, at overførslen ikke vil resultere i en hævning.

Vedrørende opgørelsen af hævningen henvises til spørgsmål 5.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at reglerne i virksomhedsskattelovens § 15 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3 kan anvendes i forbindelse med udtagningen af udlejningsvirksomhed fra Spørgers virksomhedsordning.

Begrundelse

Det lægges til grund for besvarelsen, at ægtefællen fravælger at overtage en forholdsmæssig del af opsparet overskud og indskudskonto efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, 4. og 5. pkt., jf. Spørgers opfattelse og begrundelse til spørgsmål 4.

Ved delvis afståelse af en virksomhed har den selvstændige mulighed for at overføre et beløb, svarende til det kontante nettovederlag, fra indskudskontoen til mellemregningskontoen, uden om hæverækkefølgen, jf. virksomhedsskattelovens § 15 a, stk. 1.

Når den selvstændige vælger - helt eller delvist - at overføre et beløb svarende til nettovederlaget til mellemregningskontoen, skal der samtidigt ske beskatning af en forholdsmæssig del af indestående på konto for opsparet overskud, jf. virksomhedsskattelovens § 15 a, stk. 2. Den forholdsmæssige del beregnes efter forholdet mellem det overførte beløb og kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for salgsåret.

Særbestemmelsen i virksomhedsskattelovens § 15 a, stk. 1 og 2 giver således mulighed for at hæve nettovederlaget ved et salg (helt/delvist), mod at der sker beskatning af en forholdsmæssig del af det opsparede overskud.

Hvis den selvstændige ikke afstår en del af sin virksomhed, men alene ophører med en del af sin virksomhed i virksomhedsordningen, findes der en tilsvarende regel i virksomhedsskattelovens § 15 a, stk. 3, hvorefter den selvstændige kan overføre et beløb fra indskudskontoen til mellemregningskontoen. Beløbet opgøres som den del kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for ophørsåret, der vedrører den ophørte virksomhed. Beløbet bliver beregnet efter forholdet mellem værdien af aktiverne i den ophørte virksomhed ved udløbet af indkomståret forud for ophørsåret og samtlige aktiver, der er indskudt i virksomhedsordningen. Der skal ses bort fra finansielle aktiver ved beregningen af den forholdsmæssige andel.

Når den selvstændige - i forbindelse med delophør - vælger at overføre et beløb til mellemregningskontoen, skal der samtidigt ske beskatning af en forholdsmæssig del af indestående på konto for opsparet overskud, jf. virksomhedsskattelovens § 15 a, stk. 2, jf. stk. 3.

Det er oplyst, at Spørgers ægtefælle ikke skal overtage ejerskabet, men alene skal overtage driften af udlejningsvirksomheden. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger derfor ikke kan anvende bestemmelsen i virksomhedsskattelovens § 15 a, stk. 1 og 2, som omhandler afståelse af virksomhed.

Spørgers eksisterende virksomhedsordning omfatter både handelsvirksomheden og udlejningsvirksomheden. Når udlejningsvirksomheden overføres fra Spørges virksomhedsordning til ægtefællen, må det anses for delophør af virksomhed hos Spørger. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger kan vælge at bruge bestemmelsen i virksomhedsskattelovens § 15 a, stk. 3. Skattestyrelsen indstiller dermed spørgsmålet besvaret med "Ja".

Svaret ændrer ikke på svaret til spørgsmål 3. Overførsel af udlejningsvirksomheden, fra den ene ægtefælles virksomhedsordning til den anden ægtefælle, er en hævning i hæverækkefølgen. Overførslen af udlejningsvirksomheden kan dog alternativt ske som en overførsel fra mellemregningskontoen, jf. virksomhedsskattelovens § 4 a, stk. 3. Sidstnævnte vil normalt være udgangspunktet, når virksomhedsskattelovens § 15 a, stk. 3 anvendes, idet der netop er overført et tilsvarende beløb fra indskudskontoen til mellemregningskontoen.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

Spørgsmål 5

Såfremt Skatterådet til spørgsmål 3 svarer, at der skal ske en hævning af aktiverne, og § 15 a, stk. 1 og 2 ikke finder anvendelse eller fravælges, ønskes det bekræftet, at hævningen kan opgøres efter et nettoprincip, således evt. gæld i virksomheden modregnes i aktivernes værdi.

Begrundelse

Spørgsmålet er stillet i forlængelse af spørgsmål 3, og det lægges derfor til grund for besvarelsen, at ægtefællen fravælger at overtage en forholdsmæssig del af opsparet overskud mv. og indskudskonto efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, 4. og 5. pkt., ligesom det lægges til grund, at delophørsbestemmelsen i virksomhedsskattelovens § 15 a, stk. 3, ikke ønskes anvendt.

Når en selvstændig afstår en af flere virksomheder, indgår salgssummen i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 15, stk. 3. Hvis den erhvervsdrivende overfører salgssummen til sin private konto, vil det således indebære en hævning af salgssummen (nettoværdien af virksomheden) i hæverækkefølgen, jf. virksomhedsskattelovens § 5.

Det er oplyst, at Spørgers ægtefælle ikke skal overtage ejerskabet, men alene skal overtage driften af udlejningsvirksomheden. Der er således ikke tale om en afståelse af virksomheden, men om at virksomheden overføres fra Spørgers virksomhedsordning til Spørgers ægtefælle. Det er i spørgsmål 3 svaret, at overførslen fra Spørgers virksomhedsordning udgør en hævning i hæverækkefølgen. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at hævningen beløbsmæssigt udgør nettoværdien af virksomheden, idet overførslen til ægtefællen i den sammenhæng må sidestilles med den situation, hvor der sker overførsel af ejerskabet.

Skattestyrelsen er således enig med Spørger i, at hævningen i den beskrevne situation kan opgøres efter et nettoprincip.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Ja".

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at hvis begge ægtefæller deltager i væsentligt og ligeligt omfang i udlejningsvirksomheden, og ønsker at anvende den frie fordelingsregel i kildeskattelovens § 25 A, stk. 8 og herved begge blandet andet skal hæfte for kommunale ejendomsskatter, da vil erklæring til kommunen om, at ægtefællen, der ikke ejer, også hæfter direkte overfor kommunen for ejendomsskatterne, bevirke, at kravet om, at ægtefællerne skal hæfte i samme omfang for virksomhedens forpligtelser være opfyldt i forhold til ejendomsskatterne.

Begrundelse

Som beskrevet i begrundelsen til spørgsmål 1 medregnes virksomhedens indkomst hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden.

Hvis ægtefæller driver en erhvervsvirksomhed som et interessentskab, vil det som udgangspunkt skattemæssigt blive betragtet som om, at den ene ægtefælle driver virksomheden. Ægtefællerne har dog mulighed for at fordele virksomhedens resultat mellem sig på baggrund af virksomhedens drift ("den friere fordelingsregel"), jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 8.

Efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 8, kan ægtefæller efter anmodning fordele resultatet af en erhvervsvirksomhed mellem sig, i det omfang fordelingen sagligt kan begrundes i virksomhedens drift. Det er en betingelse, at begge ægtefæller deltager i væsentligt og ligeligt omfang i driften af den enes eller begges erhvervsvirksomhed.

Det er endvidere en betingelse, at ægtefællerne hæfter i samme omfang for virksomhedens forpligtelser.

Hensigten med reglen er, at den skattemæssige behandling af ægtefæller i disse tilfælde svarer til den skattemæssige behandling af erhvervsfællesskaber, hvor der ikke er interessefællesskab mellem deltagerne.

For at anvende reglen i kildeskattelovens § 25 A, stk. 8, om deling af virksomhedens resultat, er det en betingelse, at ægtefællerne hæfter i samme omfang for virksomhedens forpligtelser. Ægtefællerne er dog ikke forpligtet til at tilkendegive over for alle leverandører mv., at begge hæfter for betalingen. Betingelsen om hæftelse i samme omfang anses derfor for opfyldt, hvis der hæftes i samme omfang for virksomhedens kassekredit, banklån mv. samt over for hovedleverandører. Virksomhedens gæld til det offentlige sidestilles med gæld til hovedleverandører. Der henvises til Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.A.8.4.2.

Det er oplyst, at Spørgers ægtefælle ikke skal overtage ejerskabet, men alene skal overtage driften af udlejningsvirksomheden. Spørger vil således fortsat eje udlejningsejendommene 100%.

Det følger af ejendomsbeskatningslovens § 29, at de kommunale ejendomsskatter og afgifter påhviler den ejer, der har tinglyst adkomst til ejendommen. De kommunale ejendomsskatter og afgifter vil således som udgangspunkt alene påhvile Spørger.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at betingelsen om fælles hæftelse for ejendomsskatter og afgifter vil være opfyldt, hvis ægtefællerne indsender en erklæring til den relevante kommune om, at de hæfter solidarisk for betaling af ejendomsskatter og afgifter for den pågældende ejendom. I spørgsmål 6 er der alene nævnt kommunale ejendomsskatter. Såfremt der opkræves kommunale afgifter for ejendommen, er det imidlertid en forudsætning, at erklæringen også omfatter disse afgifter. Skattestyrelsen indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Skattestyrelsen bemærker, at den af Spørger nævnte erklæring til Erhvervsstyrelsen om fælles hæftelse alene vedrører skyldig moms/punktafgifter mm., skyldig A-skat mv. og AM-bidrag, og at den således ikke omfatter kommunale ejendomsskatter og afgifter. Endvidere vedrører blanketten alene gæld vedrørende det CVR-nr., som er anført på erklæringen, og således ikke gæld der alene er registreret på personens CPR-nr.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Kildeskattelovens § 25 A, stk. 1 og 2

Stk. 1. Indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst, jf. personskattelovens §§ 2-4, samt ved opgørelsen af den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomst som nævnt i 1. pkt. hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden, jf. dog stk. 8. Anvender den ægtefælle, der driver virksomheden, ved udgangen af indkomståret forud for overgangen af driften af virksomheden til den anden ægtefælle virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, kan den ægtefælle, som overtager driften af virksomheden, indtræde i den førstnævnte ægtefælles virksomhedsordning, herunder overtage indestående på konto for opsparet overskud, indskudskontoen og mellemregningskontoen, ved udløbet af indkomståret forud for overgangen af driften af virksomheden. Såfremt overgangen af driften vedrører en af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, kan den ægtefælle, som nu driver den pågældende virksomhed, overtage den del af indestående på konto for opsparet overskud og indskudskontoen, der svarer til den pågældende virksomhed. § 26 A, stk. 5, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.Kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 7, der overføres til den skattepligtige, medregnes dog ved opgørelsen af skattepligtig indkomst og kapitalindkomst hos den af ægtefællerne, der har rådighed over virksomheden som nævnt i § 24 A, jf. dog stk. 8.

Praksis

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.C.2.4.2.4.3.3 Salg eller ophør af virksomhed

…

"Ved den konkrete afgørelse af, om der er tale om én eller flere virksomheder, må der tages udgangspunkt i, hvad der forstås ved én virksomhed i almindelig sprogbrug.

Hvis skatteyderen fx driver et landbrug og en fabrikationsvirksomhed, vil der normalt være tale om flere virksomheder både i almindelig sprogbrug og i skattemæssig forstand."

…

Spørgsmål 2

Praksis

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.C.5.2.4.4 Overdragelse af virksomhed mellem ægtefæller

"…

Overgang af driften af én af flere virksomheder til ægtefællen

Når driften af én af flere virksomheder overgår til ægtefællen, uden at ejerskabet til virksomheden ændres, finder KSL § 25 A, stk. 1, 3. og 4 pkt. anvendelse. Se § 2 i lov nr. 1178 af 8. juni 2021. I den situation kan den ægtefælle, som fremover driver virksomheden, overtage den del af konto for opsparet overskud og indskudskontoen, der svarer til den pågældende virksomhed. Reglerne svarer til reglerne i KSL § 26 A, stk. 5 om overdragelse af ejerskabet til én af flere virksomheder, og der henvises til ovenstående beskrivelse heraf.

Der er ikke nogen betingelse om, at overdragelsen skal finde sted dagen efter indkomstårets udløb. Vurderingen af, om der er sket overgang af driften, skal ske med udgangspunkt i, hvem der i overvejende grad har drevet virksomheden i det pågældende indkomstår. Det vil sige, at vurderingen vil tage udgangspunkt i driften af virksomheden over et helt indkomstår."

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Virksomhedsskattelovens § 5, stk. 1

Overførsel af værdier og beløb omfattet af § 4 b, stk. 1, fra virksomheden til den skattepligtige anses for foretaget i nedennævnte rækkefølge:

1) Kapitalafkast efter § 7, der vedrører det forudgående indkomstår, og som overføres til den skattepligtige inden oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13.

2) Overskud efter fradrag af kapitalafkast (resterende overskud) efter § 10, stk. 1, der vedrører det forudgående indkomstår, og som overføres til den skattepligtige inden oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13.

3) Overskud i det pågældende år:

a) Kapitalafkast efter § 7, der overføres til den skattepligtige inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13, for indkomståret.

b) Overskud efter fradrag af kapitalafkast (resterende overskud) efter § 10, stk. 1.

4) Opsparet overskud.

5) Indestående på indskudskonto

Virksomhedsskattelovens § 5 a, stk. 3

Beløb eller værdier, der overføres fra mellemregningskontoen til privatøkonomien, anses ikke for en overførsel efter § 5 og medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Såfremt indestående på mellemregningskontoen på noget tidspunkt bliver negativt, skal beløbet udlignes ved en overførsel efter § 5

Spørgsmål 4

Lovgrundlag

Virksomhedsskattelovens § 15 a

Stk. 1. Afstås virksomhed som nævnt i § 15, stk. 3, kan den skattepligtige med virkning fra begyndelsen af salgsåret vælge at overføre et beløb, der højst svarer til det kontante nettovederlag, fra indskudskontoen til mellemregningskontoen, uden at der først skal hæves beløb efter § 5, stk. 1. Det kontante nettovederlag opgøres som det beløb, hvormed kontantværdien af salgssummen for de overdragne aktiver overstiger kontantværdien af gæld, som overtages af den nye ejer. Gæld, der stiftes i forbindelse med overdragelsen, anses ikke som gæld, der overtages af den nye ejer.

Stk. 2.Overføres beløb til mellemregningskontoen efter stk. 1, skal den skattepligtige i samme indkomstår medregne en forholdsmæssig del af indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for salgsåret med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den personlige indkomst, jf. § 10, stk. 3. Den forholdsmæssige del af det opsparede overskud beregnes efter forholdet mellem det overførte beløb og kapitalafkastgrundlaget opgjort efter § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for salgsåret. Ved overførsel af den forholdsmæssige del af det opsparede overskud finder den i § 5 nævnte rækkefølge ikke anvendelse. Overføres et beløb til mellemregningskontoen efter stk. 1, kan der for samme indkomstår højst opspares et beløb svarende til virksomhedens skattepligtige overskud med fradrag af en forholdsmæssig del heraf. 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, såfremt den skattepligtige ophører med at drive en af flere erhvervsvirksomheder, uden at virksomheden afstås. I stedet for det kontante nettovederlag anvendes den del af kapitalafkastgrundlaget opgjort efter § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for ophørsåret, der efter forholdet mellem værdien af aktiverne i den ophørte virksomhed ved udløbet af indkomståret forud for ophørsåret og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen kan henføres til den ophørte virksomhed. Ved beregningen af den forholdsmæssige andel ses bort fra finansielle aktiver.

Spørgsmål 5

Lovgrundlag

Virksomhedsskattelovens § 15, stk. 3

Afstår den skattepligtige en af flere virksomheder, en virksomhed, der er udskilt fra den bestående virksomhed, eller en ideel andel af en virksomhed, indgår salgssummen i virksomhedsordningen. Opgørelsen af overskud og overførsler sker under ét for hele indkomståret for både den afståede virksomhed og den resterende virksomhed.

Praksis

SKM2019.346.SR

Skatterådet fandt, at det bruttoprincip, der gælder ved overførsel af aktiver og gæld til virksomhedsordningen fra den skattepligtiges samlede formue, ikke finder anvendelse, når der som i denne sag er tale om en arvet virksomhed, der skal tilføres en eksisterende virksomhedsordning, og hvor de arvede aktiver ikke har været anvendt privat af arvingen. I dette tilfælde kan tilgangen på indskudskontoen efter Skatterådets opfattelse opgøres som et nettobeløb, således at den til ejendommene knyttede gæld kan modregnes i tilgangen på indskudskontoen. Det beløb, der skal tilgå indskudskontoen (nettobeløbet) kommer dermed i overensstemmelse med det arvede beløb.

Spørgsmål 6

Lovgrundlag

Kildeskattelovens § 25 A, stk. 8

Deltager begge ægtefæller i væsentligt og ligeligt omfang i driften af den enes eller begges erhvervsvirksomhed, og hæfter ægtefællerne i samme omfang for virksomhedens forpligtelser, kan ægtefællerne efter anmodning fordele virksomhedens resultat mellem sig, i det omfang fordelingen sagligt kan begrundes i virksomhedens drift. Ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst, kapitalindkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst fordeles virksomhedens aktiver og passiver mellem ægtefællerne efter samme forhold, som virksomhedens resultat fordeles mellem ægtefællerne

Praksis

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.A.8.4.2

…

Ægtefællerne er ikke forpligtet til at tilkendegive over for alle leverandører mv., at begge hæfter for betalingen. Betingelsen om hæftelse i samme omfang anses derfor for opfyldt, hvis der hæftes i samme omfang for virksomhedens kassekredit, banklån mv. samt over for hovedleverandører.

Virksomhedens gæld til det offentlige sidestilles med gæld til hovedleverandører. Derfor er det en betingelse, at begge ægtefæller hæfter for indeholdt A-skat, AM-bidrag, skyldig moms og punktafgifter mv., som vedrører virksomheden. Ægtefæller, der ikke i forvejen hæfter solidarisk for sådanne beløb, kan opfylde hæftelsesbetingelsen ved at indsende en erklæring til Skattestyrelsen om, at de begge hæfter solidarisk for indeholdt A-skat og AM-bidrag, skyldig moms og punktafgift mv., som vedrører virksomheden. Erklæringen, som skal være underskrevet af begge ægtefæller, vedlægges kopi af et eventuelt tidligere udstedt registreringsbevis…"

SKM2021.271.SR

Spørger havde overdraget halvdelen af driften af en udlejningsejendom til ægtefællen, således at de drev den i fællesskab. Det var uændret den ene ægtefælle, der ejede ejendommen fuldt ud.

Som udgangspunkt skal virksomhedens resultat medregnes hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden. Ægtefæller har dog mulighed for at fordele resultatet mellem sig, når de opfylder betingelserne i kildeskattelovens § 25 A, stk. 8. Det er bl.a. en betingelse, at ægtefællerne begge hæfter for virksomhedens forpligtelser.

Da de kommunale ejendomsskatter og afgifter påhvilede den ejer, der havde tinglyst adkomst til ejendommen, var det alene den ene ægtefælle, som hæftede for disse. Ægtefællerne hæftede dermed ikke i samme omfang for virksomhedens forpligtelser, og de havde dermed ikke mulighed for at anvende fordelingsreglen i kildeskattelovens § 25 A, stk. 8.

Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at ægtefællen kunne overtage halvdelen af driften af virksomheden og den tilhørende halvdel af det opsparede overskud.