Dokumentets metadata

Dokumentets dato:18-10-2021
Offentliggjort:17-12-2021
SKM-nr:SKM2021.691.LSR
Journalnr.:18-0028929
Referencer.:Opkrævningsloven
Dokumenttype:Afgørelse


Afslag på rentegodtgørelse af negativt momstilsvar (efterangivelse) vedrørende eksportmomsregistrering, som var afmeldt

Skattestyrelsen havde inden for fristen forsøgt at udbetale et selskab et tilgodehavende momsbeløb. Beløbet blev returneret af Nets. Skattestyrelsen modtog i den forbindelse en ændret statuskode, som viste, at der manglede en aktiv NemKonto. Skattestyrelsen foretog sig herefter ikke yderligere. Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen ikke havde udbetalt selskabets tilgodehavende med frigørende virkning inden for fristen, hvorefter selskabet var berettiget til rentegodtgørelse. Selskabet havde ikke været passiv, men rykket for betalingen


Skattestyrelsen har ikke imødekommet H1 A/S anmodning om rentegodtgørelse for perioden 21. maj 2018 til 27. juli 2018 i forbindelse med udbetaling af tilgodehavende moms på 13.396.836 kr.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
H1 A/S (herefter benævnt selskabet) var omfattet af eksportmomsordningen og havde udskilt eks-portomsætningen i en administrativ eksportenhed H2 med SE-nr. [xx] (herefter benævnt som eksportenheden).

Selskabet afmeldte den 7. marts 2018 eksportenheden med effekt den 31. marts 2018.

Det fremgår af en udskrift af TastSelv, at selskabet den 30. april 2018 foretog en ordinær angivelse af negativ moms for eksportenheden for perioden den 1. marts 2018 til den 31. marts 2018 på i alt 13.396.836 kr.

Skattestyrelsen har oplyst, at SKAT (nu Skattestyrelsen) den 4. maj 2018 forsøgte at udbetale det negative momstilsvar til eksportenhedens NemKonto, men at beløbet blev tilbageført til eksportenhedens skattekonto på grund af manglende aktiv NemKonto. Skattestyrelsen har oplyst, at SKAT ved tilbageførslen modtog en ændret statuskode, som indikerede, at der manglede en NemKonto.

Skatteankestyrelsen har oplyst, at det var Nets, der valgte ikke at gennemføre betalingen, da eksportenheden på tidspunktet for udbetalingen var ophørt og afmeldt. Nets retursvar medførte, at der automatisk blev sat stop på eksportenhedens skattekonto, og at beløbet derefter henstod på skattekontoen for eksportenheden, samt at det var Nets, der havde valgt ikke at sætte beløbet på en statsejet ventekonto.

Selskabet har den 13. juli 2018 og den 24. juli 2018 rettet henvendelse til Skattestyrelsen om manglende udbetaling af negative momstilsvar.

Skattestyrelsen har anført, at udbetalingen af det negative momstilsvar blev bogført den 26. juli 2018. I forbindelse hermed har Skattestyrelsen fremsendt kvittering for udbetaling af det negative momstilsvar, hvoraf det fremgår, at udbetalingsdatoen har været den 26. juli 2018, og at pengeinstituttet har modtaget beløbet den 26. juli 2018 kl. 01.20.

Det fremgår af selskabets skattekonto, at udbetalingen på i alt 13.396.836 kr. blev registreret den 27. juli 2018 på selskabets skattekonto.

Det fremgår af selskabets skattekonto og Skattestyrelsens oplysninger, at Skattestyrelsen foretog en ompostering af beløbet pr. 1. maj 2018 fra eksportenhedens skattekonto til selskabets skattekonto, hvilket medførte en kreditsaldo på selskabets skattekonto indtil udbetaling af det negative momstilsvar.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke imødekommet anmodning om rentegodtgørelse i forbindelse med udbetaling af negativt momstilsvar selskabets eksportenhed for perioden 1. marts 2018 til 31. marts 2018.

Som begrundelse har Skattestyrelsen anført:

"(…)

SKAT har den 04.05.2018 udbetalt beløbet på 13.396.836,00 til NemKontoen tilhørende SE [xx].
Beløbet er efterfølgende af Nets tilbageført til Skattekontoen på grund af manglende aktiv NemKonto.

Den 24.07.2018 er beløbet efter telefonisk henvendelse fra virksomheden omposteret til CVR [yy] H1 A/S. Herfra er beløbet på 13.396.836,00 udbetalt og bogført hos Nets den 26.07.2018.

Eksportdelen SE [xx] er afmeldt fra registrering 31.03.2018. Nets har i forbindelse med afmeldingen slutmarkeret SE nummeret.
Nets retningslinjer ved en virksomheds ophør er at NemKontoen slutmarkeres efter 360 dage.

Begrundelser:
I henhold til Lov om offentlige betalinger, §1 stk. 2 er det alene virksomhedens ansvar, at der er en aktiv NemKonto.
Derfor burde virksomheden langt tidligere have henvendt sig til os vedrørende udbetaling af det tilgodehavende beløb.
Den første henvendelse kommer fra virksomheden den 12.07.2018 hvor SKAT burde have udbetalt/omposteret beløbet. (Den faktiske udbetalingsdato 26.07.2018 er tidligere end 21 dage fra denne henvendelse).
Der kommer en ny henvendelse den 24.07.2018 hvor beløbet omposteres og udbetales den 26.07.2018 til NemKonto.

Beløbet er af Nets returneret til SKAT.
Opkrævningslovens §12 stk.2:
"Stk. 2. Såfremt angivelsen henholdsvis indberetningen af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt. er modtaget rettidigt, sker udbetaling efter stk. 1 senest 3 uger efter modtagelsen af angivelsen henholdsvis indberetningen for den pågældende periode. Såfremt tilbagebetalingen skyldes en fejl i indbetalingen, tilbagebetales beløbet senest 3 uger efter, at virksomheden har gjort told- og skatteforvaltningen opmærksom på fejlen, eller told- og skatteforvaltningen har konstateret fejlen. "

Vi er gjort opmærksom på fejlindbetalingen den 12.07.2018 og den 24.07.2018. Da udbetalingen er foretaget den 26.07.2018 er dette inden for 3 ugers fristen.

I henhold til sagsfremstillingen gives der afslag på, at betale rentegodtgørelse, med de ovenfor anførte begrundelser.

(…)"

Skattestyrelsen har den 15. januar 2019 fremsendt en udtalelse til klagen, hvoraf følgende fremgår:

"(…)

2 PÅSTAND

Det er Skattestyrelsens opfattelse i henhold til den trufne afgørelse, at der ikke tilkommer selskabet en rentegodtgørelse.

Såfremt virksomheden får medhold er det vor opfattelse, at Skattestyrelsen skal tilpligtes, at betale rentegodtgørelse med i alt 197.714,97 kr. for perioden 21. maj 2018 - 26. juli 2018 som følge af ikke rettidigt udbetalt negativ momstilsvar på 13.396.836 kr.

3 SAGENS FAKTISKE OMSTÆNDIGHEDER

3.1 Eksportmomsordningen

Afsnit 6
Det er naturligvis virksomhedens eget valg hvis de vil afmelde eksportdelen.
Der fortsat mange virksomheder der kan have gavn af eksport kredit ordningen, selv om muligheden for forskudsmoms (lån) er afskaffet.

3.2 Tidsforløbet i sagen

Afsnit 2
Det er ikke Skattestyrelsen der har meddelt at SE [xx] er ophørt.

Erhvervsstyrelsen er en styrelse under Erhvervsministeriet der samler alle ændringer i virksomheder, myndigheders og kommuners erhvervsrettede indberetninger.
Erhvervsstyrelsen, hvortil oprettelse af virksomhed, ændringer og afmeldelser anmeldes, udsender ikke anmodninger om oprettelse eller afmelding af Nem Konto til Digitaliseringsstyrelsen.
Der sker alene en elektronisk udveksling af oplysninger om ændringer.

Digitaliseringsstyrelsen er systemejer af Nem Konto, der er det fælles offentlige udbetalingssystem, og er dermed både dataansvarlig og står for leverandørstyring og håndtering af problemer.
Digitaliseringsstyrelsen er en styrelse i Finansministeriet. Nem Konto-systemet er dermed en database, som kobler CVR nummer med den bankkonto, som virksomheden har selv har valgt.

Det er ikke Skattestyrelsen der har foranlediget at Nets afmelder Nem Konto. Skattestyrelsen sender kun et SE/CVR nummer og et beløb til Nets.
Hvor Nets skal sende pengene hen er alene et spørgsmål mellem Nets, virksomheden og dennes pengeinstitut. Skattestyrelsen kender ikke hverken bank eller konto nummer.
Det ville også være et paradoks først at sørge for afmelding og derefter forsøge udbetaling.

Skattestyrelsen har således intet med afmeldingen at gøre.

Afsnit 3
Selskabets CVR nr. [yy] har indbetalt 8.892.600,00 den 25. april 2018 til dækning af momstilsvaret for perioden 1. marts 2018 - 31. marts 2018.
Selskabets SE nr. [xx] kunne have angivet det negative momstilsvar 13.396.836,00 for perioden 1. marts 2018 - 31. marts 2018 allerede den 01.04.2018 og dermed fået udbetalt beløbet senest den 22. april 2018.

Afsnit 4
Den 30. april 2018 foretog selskabet indberetning af moms perioden 1. marts 2018 - 31. marts 2018 på SE [xx] som en ordinær angivelse og ikke som anført i klagen en efterangivelse.

Denne sondring har betydning for udbetalingsfristen. Ved en ordinær angivelse er udbetalingsfristen 21 dage og ved en efterangivelse 30 dage. Konkret i denne sag vil den normale udbetalingsfrist for den ordinære angivelse således være 21 dage regnet fra modtagelsen af angivelsen.

Som anført i vore bemærkninger til afsnit 2 er Skattestyrelsen ikke ansvarlige for nedlukning af Nem Konto.

Afsnit 8
Det er ikke korrekt, at omposteringen først bliver foretaget den 27. september 2018. Omposteringen bliver foretaget fra SE [xx] til CVR [yy] den 24. september 2018 Der henvises til vor journal […]. (Medsendes).
Udbetalingen er bogført hos Nets den 26. april 2018 hvor modtagers bank kvitterer for modtagelsen af 13.396.836,00 kr. klokken 01:20.
Dokumentation fra Nets vedlægges.

Afsnit 10
Skattestyrelsen får ikke en konkret meddelelse om at udbetaling ikke er blevet gennemført, men alene en tilbageførsel med en ændret statuskode = 5 som indikerer, at der mangler en Nem Konto. Skattestyrelsen sender kun et SE/CVR nummer og et beløb til Nets.
Hvor Nets skal sende pengene hen er alene et spørgsmål mellem Nets, virksomheden og dennes pengeinstitut. Skattestyrelsen kender ikke hverken bank eller konto nummer.

Afsnit 11
Skattestyrelsen er ikke ansvarlig som anført under afsnit 2.

Det er heller ikke korrekt, at udbetaling så kunne ske få dage efter den 30. april 2018, da der jo er en udbetalingsfrist på 21 dage.

5 SAGENS PROBLEMSTILLING

Afsnit 1
Det er Skattestyrelsen opfattelse, at udbetalingen er sket rettidigt,

Afsnit 2
Skattekontoen har ikke mulighed for at udbetale på andre måder en til en aktiv NemKonto.
Da Skattestyrelsen ikke har mulighed for at gøre noget før vi bliver klar over eller bliver gjort opmærksom på den manglende udbetaling, rykkes den rettidige betaling til senest 3 uger efter dette tidspunkt

Afsnit 3
Skattestyrelsen er af den opfattelse, at udbetalingen er sket rettidigt, og derfor har selskabet ikke krav på rentegodtgørelse.

Afsnit 4
Det er ikke Skattestyrelsens ansvar, at Nem Konto er blevet afmeldt jf. kommentar til punkt 3 sagens faktiske omstændigheder, afsnit 2.

Afsnit 5
Skattestyrelsen har ikke givet instruks om afkobling af Nem Konto.

Da der således ikke kan lægges Skattestyrelsen til last må det være et mellemværende mellem Nets og selskabet.

6 OVERORDNET ANBRINGENDER

6.2 Forrentning af det negative tilsvar
6.2.1 Anbringender til den principale påstand

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at udbetalingsfristen er afbrudt ved indbetaling/ returneringen af udbetalingen den 4. maj 2018.
Dette er at anse som en fejlindbetaling da udbetalingen er returneret som følge af et forhold der ikke kan lægges Skattestyrelsen til last.
Vi har heller på dette tidspunkt mulighed for automatisk at koble dette til et CVR nummer der tilhører samme juridiske enhed, da de for Skattestyrelsen er to forskellige registreringer/enheder, ligesom der jo også påhviler de to enheder hver for sig at foretage den nødvendige bogføring.

Normalt vil det være forbundet med en længere proces for at få udbetalt disse returnerede betalinger igen, da det skal undersøges i hvert enkelt tilfælde hvorfor Nem Kontoen ikke længere er aktiv.
Derfor må det alene være virksomheden der i henhold til Lov om offentlige betalinger, §1 stk. 2 har ansvaret for, at der er en aktiv Nem Konto.

Det er rigtigt, som anført i klagen, at Nets ved ophør af virksomhed først slutmarkerer Nem Kontoen efter 360 dage (ved konkurs pr. dekretdato).
Som tidligere anført har Skattestyrelsen intet ansvar for afmelding af Nem Konto.

Derfor anser vi udbetalingsfristen som værende afbrudt som følge af en fejlindbetaling/returbetaling den 4. maj 2018 og indtil vi selv bliver klar over eller bliver gjort opmærksom på fejlindbetalingen.

I klagen henvises til SKAT2017.298.SKAT.
Denne er tilsigtet at være anvendt i forbindelse med udbetalingskontrol af negative fordring og eventuelle afbrydelser af udbetalingsfristen som skyldes at det er virksomhedens forhold der hindrer kontrollen.
Den negative angivelse for perioden 1. marts - 31. marts 2018 på 13-396.836,00 er godkendt til udbetaling inden udløbet af 3 uger fristen.
Udbetalingen bliver herefter hindret af forhold der kan tilskrives virksomheden fra den 4. maj 2018 og frem til den 12. juli 2018.

Udbetalingsfristen løber derfor efter Skattestyrelsens opfattelse fra virksomhedens telefoniske henvendelse den 12. juli 2018. Her misforstår vor medarbejder henvendelsen og opfatter det som en ophørt virksomhed og anmoder om indsendelse af en erklæring vedrørende udbetalingen. På dette tidspunkt den 12. juli 2018 burde medarbejderen have foretaget udbetaling / ompostering til hovednummer, men dette har ikke noget at gøre med at Skattestyrelsen derved påtager sig ansvaret eller implicit anerkender at forsinkelse ikke skyldes virksomhedens forhold.

Den 24. juli 2018 henvender selskabet sig igen telefonisk, hvorved det afklares, at det drejer sig om en udbetaling til samme juridiske enhed.
Omposteringen bliver foretaget fra SE [xx] til CVR [yy] den 24. september 2018 Udbetalingen sker den 26. april 2018 som tidligere anført.

Dermed er der forløbet mindre end 3 uger fra Skattestyrelsen er blevet gjort opmærksom på at beløbet ikke var udbetalt.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke tilkommer selskabets en rentegodtgørelse, da det negative momstilsvar er udbetalt rettidigt, da betalingsfristen er afbrudt ved betalingen den 4. maj 2018.
Der går mere end 2 måneder fra den 4. maj 2018 inden virksomheden henvender sig til Skattestyrelsen første gang, nemlig den 12. juli 2018.
Skattestyrelsen har ikke mulighed for at udbetale på anden måde en til en Nem Konto,
Det er alene virksomheden der i henhold til Lov om offentlige betalinger, §1 stk. 2 har ansvaret for, at der er en aktiv Nem Konto og derfor beror det alene på virksomhedens forhold, at betaling ikke kunne gennemføres.

Spørgsmålet om den manglende aktive Nem Konto må alene være et mellemværende mellem selskabet og Digitaliseringsstyrelsen/Nets.

(…)"

Skattestyrelsen har den 16. juni 2021 fremsendt supplerende udtalelse efter anmodning fra Skatteankestyrelsen, hvoraf følgende fremgår:

"(…)

Ad 1. Skattestyrelsen har den 04.05.2018 forsøgt at udbetale 13.396.836,00 vedrørende moms for perioden 01.03.2018 - 31.03.2018, som af virksomheden er indtastet i Tast Selv Erhverv den 30.04.2018 vedrørende eksportdelen SE [xx]. Angivelsen er af udbetalingskontrollen frigivet den 01.05.2018 og derfor kommer beløbet til udbetaling den 04.05.2018 til SE nr. [xx].

Nets gennemfører ikke betalingen, da SE nr. [xx] på dette tidspunkt er ophørt og afmeldt fra registrering pr. 31.03.2018. (Se vedhæftede registreringsbevis).
Nets retursvar medfører at der automatisk bliver sat stop på kontoen.
Derved henstår beløbet stadig på Skattekontoen for SE nr. [xx].
Det er Nets der vælger ikke at sætte beløbet på Digitaliseringsstyrelsens ventekonto, da der ikke længere er tilknyttet en NemKonto til SE nr. [xx] og ikke forventes at ville oprette en, da selskabet er registreret som ophørt.
Et eventuel nyt forsøg på udbetaling fra Skattekontoen ville have det samme resultat.

Ad 2. Angivelsen af moms på 13.396.836,00 for perioden 01.03.2018 - 31.03.2018 er af virksomheden angivet på SE nr. [xx]. Se vedhæftede udskrift af momsangivelsen.
Der sker ikke nogen registrering heraf på CVR nr. [yy], da det bogføringsmæssigt for virksomheden og for os er 2 forskellige enheder.

Først senere, da vi bliver gjort opmærksom på, at udbetalingen ikke har fundet sted, bliver beløbet manuelt overført fra SE nr. [xx] til CVR nr. [yy], så udbetaling kan foretages til CVR nummerets NemKonto, hvilket kan gøres da der er tale om samme juridiske enhed. Det er således ikke en ompostering af momsangivelsen, men alene et beløb til udbetaling der overføres til CVR nummeret.

(…)"

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der tilkommer H1 A/S en rentegodtgørelse for perioden 21. maj 2018 til 27. juli 2018 på i alt 197.420 kr.

Til støtte herfor har repræsentanten anført følgende:

"(…)

3.2 Tidsforløbet i sagen

Den 7. marts 2018 afmeldte Selskabet deres eksportmomsregistreringsnummer, der var tilknyttet Selskabets CVR-nr., med effekt fra den 31. marts 2018.

Den 1. april 2018 meddelte Skattestyrelsen Nets, der var (og er) systemansvarlig for NemKontosystemet til varetagelse af NemKontosystemets udvikling og drift, at Selskabets eksportmomsregistreringsnummer var afmeldt. Nets afkoblede med øjeblikkelig virkning sammenhængen mellem eks-portmomsregistreringsnummeret og Selskabets CVR-nr. Herefter havde eksportmomsregistreringsnummeret ikke længere en NemKonto tilknyttet og dermed kunne Skattestyrelsen de facto ikke længere udbetale penge på det pågældende eksportmomsregistreringsnummer, da der ikke var en NemKonto tilknyttet. Dette skete således før den 25. april, hvilket var fristen for angivelse af momstilsvaret for perioden 1. marts 2018 - 31. marts 2018.

Den 25. april 2015 indbetalte Selskabets hovednummer (CVR-nr. [yy]) den skyldige salgsmoms for perioden 1. marts 2018 - 31. marts 2018. Det samlede salgsmoms beløb var 24.669.159 kr.

Den 30. april 2018 foretog Selskabet en efterangivelse for moms for sit eksportmomsregistreringsnummer vedrørende perioden 1. marts 2018 - 31. marts 2018. Ved efterangivelsen havde Selskabet et momstilgodehavende på 13.396.836 kr. ("det negative momstilsvar"), som således skulle udbetales til Selskabet. Selskabet var ikke blevet oplyst om, at Skattestyrelsen havde foranlediget, at Nets afkoblede Selskabets NemKonto fra CVR-nr, således at pengene de facto ikke kunne udbetales.

Den 4. maj 2018 forsøgte Skattestyrelsen at udbetale det negative momstilsvar på 13.396.836 kr. til NemKontoen tilhørende Selskabets eksportmomsregistreringsnummer. Beløbet blev efterfølgende af Nets tilbageført til Selskabets skattekonto som følge af manglende aktiv NemKonto, fordi Nets havde afkoblet NemKontoen fra eksportmomsregistreringsnummeret.

Den 12. juli 2018 henvendte Selskabet sig til Skattestyrelsen om, at Selskabet ikke havde modtaget det negative momstilsvar, da dette ikke var blevet udbetalt til Selskabet.

Den 24. juli 2018 henvendte Selskabet sig igen til Skattestyrelsen.

Den 27. juli 2018 omposterede og udbetalte Skattestyrelsen det negative momstilsvar til Selskabet. Det er angivet af Skattestyrelsen i Afgørelsen, at momstilgodehavende blev omposteret og udbetalt den 26. juli 2018. Dette er ikke korrekt, idet det fremgår af Selskabets skattekonto på TastSelv Erhverv, at det negative momstilsvar blev udbetalt den 27. juli 2018, jf. bilag 2.

Selve proceduren for dataudveksling mellem offentlige myndigheders systemer, herunder mellem Skattestyrelsens og NemKontosystemet, er illustreret efter bekendtgørelse om NemKontoordningen § 16, stk. 2, jf. stk. 5, i bilag 2:

[…]

Tages der udgangspunkt i overstående figur, fik Skattestyrelsen en meddelelse om, at udbetalingerne af det negative momstilsvar ikke blev gennemført, og Skattestyrelsen fik herefter meddelelse om, at udbetalingen ikke kunne foretages.

Fejlen må dog alt andet lige siges at være opstået ved, at Skattestyrelsen beder Nets om at frakoble NemKontoen fra eksportmomsregistreringsnummeret uden at gøre det klart, at dette selvfølgelig ikke må ske før Selskabet har fået udbetalt den negative moms for den pågældende periode. Var dette ikke sket, havde Selskabet korrekt kunnet modtage pengene allerede få dage efter tidspunktet for indberetningen af momsangivelsen den 30. april, hvor tilsvaret blev angivet, uden nogen ulemper for hverken Skattestyrelsen eller Selskabet.

4 SKATS AFGØRELSE

Skattestyrelsen gav Selskabet afslag på anmodning rentegodtgørelse, jf. Afgørelsen. Som følge af den relativt korte afgørelse fra Skattestyrelsen refereres begrundelsen i sin helhed nedenfor.

(…)

5 SAGENS PROBLEMSTILLING

Sagens problemstilling er, at Skattestyrelsen ikke rettidigt udbetalte det negative momstilsvar til Selskabet, eftersom Skattestyrelsen ved forsøget på at udbetale det negative momstilsvar fik returneret beløbet til Skattestyrelsens konto som følge af, at Selskabets eksportmomsregistreringsnummer ikke havde en NemKonto tilknyttet - en afkobling, som var foranlediget af, at Skattestyrelsen anmodede Nets om at afkoble NemKonto uden tilsyneladende at gøre det klart for Selskabet, at Selskabets NemKonto var afmeldt.

Det er et almindelig anerkendt princip i dansk ret, at fremkomsttidspunktet - og dermed tidspunktet, hvor debitor med frigørende virkning har betalt til kreditor - er effektueret, når betalingen er kommet kreditor i hænde, jf. principperne i gældsbrevsloven. Særligt ved kontooverførelser vil en direkte anvendelse af overstående princip betyde, at betaling først anses for sket på det tidspunkt, hvor Selskabet har umiddelbar adgang til at disponere over beløbet, og dermed endeligt forladt Skattestyrelsens rådighedssfære.

Sagens genstand er derfor ikke, hvorvidt Selskabet havde krav på udbetaling af et negativt momstilsvar, men hvorvidt Selskabet er berettiget til at få forrentet det negative momstilsvar indtil udbetalingstidspunktet.

Landsskatteretten skal således alene tage stilling til, om det skal lægges Selskabet til last, at Selskabets NemKonto, der var tilknyttet eksportmomsregistreringsnummeret, blev afmeldt af Nets efter anmodning fra Skattestyrelsen inden det negative momstilsvar var udbetalt til Selskabet.

Her er det grundlæggende vores opfattelse, at det ikke kan lægges Selskabet til last, og det tværtimod er Skattestyrelsen, der er ansvarlig for, at momsen ikke kan udbetales til Selskabet; 1) enten fordi Skattestyrelsen bad Nets om at afmelde NemKontoen fra eksportmomsregistreringsnummeret før det negative momstilsvar var blevet udbetalt, 2) at Skattestyrelsen gav specifik meddelelse til Nets om, at afmeldelse først skulle ske efter udbetaling af momsbeløb uden at dette skete, alternativt 3) at Nets har lavet en fejl og egenhændig foretaget afkoblingen i strid med instruks fra Skattestyrelsen. I alle tilfælde er det vores opfattelse, at forholdene ikke kan lægges Selskabet til last.

6 OVERORDNET ANBRINGENDER

6.1. Den retlige ramme

Udbetaling af negativt momstilsvar er reguleret efter bestemmelserne i OPKL. Det følger af OPKL § 12, stk. 2, at

"Såfremt angivelsen henholdsvis indberetningen af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt. er modtaget rettidigt, sker udbetaling efter stk. 1 senest 3 uger efter modtagelsen af angivelsen henholdsvis indberetningen for den pågældende periode. Såfremt tilbagebetalingen skyldes en fejl i indbetalingen, tilbagebetales beløbet senest 3 uger efter, at virksomheden har gjort told- og skatteforvaltningen opmærksom på fejlen, eller told- og skatteforvaltningen har konstateret fejlen."

Udgangspunktet er derfor, at virksomheder, der rettidig indberetter moms for den relevante periode, skal modtage et negativt momstilsvar fra Skattestyrelsen senest 21 dage efter, at Skattestyrelsen har modtaget angivelsen henholdsvis indberetningen. Det følger endvidere af bestemmelsen, at såfremt tilbagebetalingen skyldes en "fejl i indbetalingen" skal Skattestyrelsen senest 21 dage efter, at virksomheden har gjort Skattestyrelsen opmærksom på fejlen, eller på tidspunktet, hvor Skattestyrelsen selv har konstateret fejlen. Det følger af overstående, at udbetalingsfristen for virksomheder, der foretager en efterangivelse, løber fra tidspunktet, hvor efterangivelsen er indberettet.

Det følger af OPKL § 16, at ind- og udbetalinger af skatter og afgifter, herunder moms, fra og til virksomheder indgår i en samlet saldoopgørelse (skattekontoen).

"Nedenstående ind- og udbetalinger fra og til virksomheder, selskaber, fonde og foreninger, offentlige myndigheder, institutioner m.v. indgår i en samlet saldoopgørelse (skattekontoen) efter reglerne i dette kapitel:

1) Skatter og afgifter omfattet af denne lovs § 1, stk. 1 og 2
2) … "

Udbetaling af en kreditsaldo som følge af, at en virksomheds tilsvar for en afregningsperiode er negativt, sker senest 21 dage efter modtagelsen af angivelsen henholdsvis indberetningen for den pågældende periode efter fristen i OPKL § 12, stk. 2, jf. OPKL § 16 c, stk. 6:

"Udbetaling af en kreditsaldo afventer forfaldne skatte- og afgiftskrav, hvis kravet har sidste rettidige betalingsfrist inden for 5 hverdage fra kreditsaldoens opståen. Opstår kreditsaldoen som følge af, at virksomhedens tilsvar for en afregningsperiode er negativt, udbetales kreditsaldoen dog senest efter fristen i § 12, stk. 2."

Det følger af overstående gennemgang, at en virksomhed skal være i besiddelse af en NemKonto, før Skattestyrelsen kan udbetale et negativt momstilsvar til en virksomhed. Juridiske personer, der er tildelt et CVR-nr., skal anvise en konto i et pengeinstitut, hvortil Skattestyrelsen med frigørende virkning kan foretage udbetaling af et negativt momstilsvar, jf. lov om offentlige udbetalinger § 1, stk. 2, 1 pkt.:

"Juridiske personer, som er tildelt et CVR-nummer efter lov om Det Centrale Virksomhedsregister, skal anvise en konto i et pengeinstitut, hvortil offentlige myndigheder med frigørende virkning kan foretage udbetaling af pengebeløb…"

6.2 Forrentning af det negative momstilsvar

6.2.1 Anbringender til den principale påstand

Vi gør til støtte for vores principale påstand gældende, at forholdet skal vurderes efter OPKL § 12, stk. 2, 2. pkt. Dette er i overensstemmelse med Skattestyrelsens vurdering, dog således at der er uenighed om tidspunktet for, hvornår udbetalingsfristen efter OPKL § 12, stk. 2, 2 på 21 dage i sagen løb fra, jf. Afgørelsen.

Det følger af OPKL § 12, stk. 2, 2. pkt., at et negativt momstilsvar skal udbetales af Skattestyrelsen til en virksomhed senest 21 dage efter det tidspunkt, hvor virksomheden har gjort Skattestyrelsen opmærksom på fejlen, eller Skattestyrelsen selv har konstateret fejlen. Dermed er det indledningsvist et spørgsmål om, hvornår fristen for tilbagebetalingen løber fra.

Det skal startende fastslås, at Selskabet foretog en efterangivelse den 30. april for perioden 1. marts 2018 - 31. marts 2018. Det betyder, at fristen for udbetalingen i overensstemmelse med fast praksis som udgangspunkt løber fra denne dato i overensstemmelse med OPKL § 12, stk. 2, 2. pkt.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at fristen for tilbagebetalingen af Selskabets negative momstilsvar løb fra det tidspunkt, hvor Selskabet rettede henvendelse til Skattestyrelsen - nemlig den 12. juli 2018.

Det er således Skattestyrelsen holdning, at fristen for udbetaling af det negative momstilsvar løb fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen var blevet "gjort opmærksom på fejlbetalingen". Det bestrides ikke, at Selskabet først rettede henvendelse til Skattestyrelsen den 12. juli 2018 for den manglende udbetaling af det negative momstilsvar, men det bestrides klart, at den 12. juli 2018 var det tidspunkt, hvor udbetalingsfristen løb fra. Det forhold, at Skattestyrelsen mener, at udbetalingsfristen først løb fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen var blevet "gjort opmærksom på fejlbetalingen", synes at bero på det forhold, at Skattestyrelsen er af den opfattelse, at udbetalingsfristen blev afbrudt allerede den 4. maj, da Skattestyrelsen forsøgte at udbetale det negative momstilsvar til Selskabet. Vi bemærker, at udbetalingsfristen efter OPKL § 12, stk. 2, 2. pkt., afbrydes i følgende tilfælde, jf. SKAT2017.298.SKAT:

· "Hvis SKAT på grund af virksomhedens forhold ikke kan foretage kontrol af angivelsen/indberetningen. Udbetalingsfristen er afbrudt, indtil virksomhedens forhold ikke længere hindrer kontrollen. Det følger af opkrævningslovens § 12, stk. 3, 1. punktum.

· Hvis SKAT skønner, at udbetalingen på det foreliggende grundlag vil indebære en nærliggende risiko for afgiftstab. Udbetalingsfristen vil være afbrudt indtil virksomhedens forhold er undersøgt. Dette følger af opkrævningslovens § 12, stk. 3, 2. punktum."

Vi bemærker indledningsvist, at ingen af de to ovenfornævnte punkter kan gøres gældende i nærværende sag.

Det forhold, at Skattestyrelsen forsøgte at udbetale det negative momstilsvar den 4. maj 2018, hvorefter det negative momstilsvar blev returneret til Skattestyrelsen konto, er ikke udtryk for, at udbetaling er sket med frigørende virkning for Skattestyrelsen, og dermed ikke et udtryk for, at Skattestyrelsen har overholdt udbetalingsfristen på 21 dage. Det følger af lov om offentlige betalinger m.v. § 1, stk. 2, 1. pkt., at "[j]uridiske personer… skal anvise en konto i et pengeinstitut, hvortil offentlige myndigheder med frigørende virkning kan foretage udbetaling af pengebeløb." (vores fremhævelse). Det betyder, at Skattestyrelsen skal foretage udbetaling af det negative momstilsvar til Selskabets konto, før Skattestyrelsen har opfyldt deres betalingsforpligtelse med frigørende virkning. Ved fastlæggelsen af tidspunktet for en betalings fremkomst kan man drage en parallel til den retlige grundsætning, der er udviklet vedrørende kravene til, at et påkrav er "kommet frem", jf. aftalelovens § 7. Sammenholder man principperne i gældsbrevsloven og det førnævnte princip om, at påkrav skal være "kommet frem", kan det udledes, at pengebetalinger først er fremkommet på tidspunktet, hvor det negative momstilsvar var kommet Selskabet i hænde. Det betyder endvidere, at betalingen først må anses for at være gennemført på tidspunktet, hvor Selskabet opnår en umiddelbart adgang til at disponere over det negative momstilsvar. Først når en sådan adgang er muliggjort, kan Selskabet foretage den retlige og faktiske disponering over det negative momstilsvar. Da Selskabet først den 27. juli 2018 fik det negative momstilsvar udbetalt, var det også først denne dato, hvor Skattestyrelsen med frigørende virkning havde udbetalt det negativ momstilsvar. Vi bemærker endvidere, at den 4. maj 2018 fik Skattestyrelsen meddelelse fra Nets om, at udbetalingen ikke kunne gennemføres, og udbetalingen blev efterfølgende bogført som en indbetaling i Skattestyrelsens interne system på Selskabets konto, jf. bekendtgørelse om NemKontoordningen § 16, stk. 2, jf. stk. 5, i bilag 2. Det bestyrker klart, at Skattestyrelsen vidste, at det negative momstilsvar ikke var udbetalt med frigørende virkning, hvorfor udbetalingsfristen heller ikke på denne baggrund kunne afbrydes. Det er her uden betydning, om en medarbejder rent faktisk har konstateret, at beløbet igen står i Skattestyrelsens systemer og altså ikke er udbetalt.

Efter overstående gennemgang er det vores klare opfattelse, at udbetalingsfristen i overensstemmelse med fast praksis løb fra det tidspunkt, hvor Selskabet foretog efterangivelsen, og at denne ikke har været afbrudt. Det vil sige, at Skattestyrelsen havde 21 dage fra og med den dato, hvor Selskabet foretog efterangivelsen for perioden 1. marts 2018 - 31. marts 2018.12.10 - altså fra og med den 30. april 2018. Dette følger allerede af principperne i OPKL, at Skattestyrelsen har 21 dage til at udbetale et negativt momstilsvar både i relation til 1) en rettidig momsangivelse og 2) en efterangivelse, medmindre der er grundlag for at afbryde udbetalingsfristen. Der er således intet ved sagens omstændigheder, der medfører, at udbetalingsfristen på 21 dage efter OPKL § 12, stk. 2, 2. pkt. afbrydes eller, at Skattestyrelsen har overholdt udbetalingsfristen. Nærmere tværtimod bestyrker de faktiske omstændigheder, at Skattestyrelsen klart ikke havde afbrudt udbetalingsfristen på 21 dage, eller at Skattestyrelsen med frigørende virkning havde udbetalt det negative momstilsvar til Selskabet før den 27. juli 2018.

Det næste spørgsmål, der giver anledning til bemærkning, er derfor, hvorvidt Selskabet er berettiget til at få det negative momstilsvar forrentet fra og med den 21. maj 2018 indtil dagen for den faktiske udbetaling den 27. juli 2018.

Her skal vi gøre opmærksom på, at det ikke ses bestridt af Skattestyrelsen, at beløbet i overensstemmelse med fast praksis skal forrentes, men altså alene fra hvilket tidspunkt.

Det følger af administrativ praksis, at et negativt momstilsvar, der ikke er udbetalt rettidigt, hvor "forsinkelsen ikke skyldes virksomhedens forhold", skal forrentes med rentelovens rentesats fra udbetalingsfristens udløb, indtil udbetalingen finder sted, jf. Skatteministeriets cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 (herefter "Rentecirkulæret"), pkt. 4, jf. de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 19 1999/1), jf. Den Juridiske Vejledning ("DJV") A.A.12.3.

Som nævnt oven for er det vores opfattelse, at det negative momstilsvar ikke er blevet udbetalt rettidigt med frigørende virkning, jf. i øvrigt ovenfor, da beløbet burde have været udbetalt til virksomheden senest den 20. maj 2018.

Det bemærkes, at forsinkelsen ikke må skylde "virksomhedens forhold". Det følger dermed, at såfremt forsinkelsen skyldes andre forhold end virksomhedens, skal det negative momstilsvar forrentes efter rentelovens regler.

Det fremgår af lov om offentlige betalinger m.v. § 1, stk. 2, at en virksomhed skal anvise en konto i et pengeinstitut, hvortil Skattestyrelsen med frigørende virkning kan foretage udbetaling af et negativt momstilsvar eller pengebetalinger, som Skattestyrelsen skal udbetale. Det bemærkes, at anvisningen af kontoen skal ske senest i forbindelse med første udbetaling fra en offentlig myndighed. Der er i nærværende sag blevet anvist en NemKonto rettidigt, idet Selskabet på tidspunktet for første udbetaling havde anvist Skattestyrelsen en NemKonto, der løbende fungerede som den konto, hvor Skattestyrelsen udbetalte negativ moms til Selskabet.

Skattestyrelsen angiver i Afgørelsen, at "det er alene virksomhedens ansvar, at der er en aktiv Nem- Konto" efter lov om offentlige betalinger m.v. § 1, stk. 2. Det bemærkes her, at det ikke fremgår af bestemmelsen, at det alene er Selskabets ansvar, at der er en aktiv NemKonto. Tværtimod fremgår det kun af bestemmelsen, at Selskabet "skal anvise en konto…", og derfor har Selskabet udelukkende en anvisningspligt ligesom NemKontoen (kontoen i pengeinstituttet) i øvrigt var aktiv. Vi gør her opmærksom på, at det var Skattestyrelsen, der meddelte Nets, at Selskabets eksportmomsregistreringsnummer var afmeldt, hvorefter Nets med øjeblikkelig virkning afkoblede sammenhængen mellem eksportmomsregistreringsnummeret og Selskabets CVR-nr., hvortil NemKontoen var tilknyttet. Selskabet modtog på intet tidspunkt meddelelse om, at Selskabets NemKonto ikke længere var tilknyttet eksportmomsregistreringsnummeret. Desuden modtog Selskabet heller ikke meddelelse om, at Skattestyrelsen havde forsøgt at udbetale det negative momstilsvar til Selskabet. Selskabet må derfor anses for at have ageret i overensstemmelse med lov om offentlige betalinger m.v. § 1, stk. 2.

Efter vores opfattelse støttes vurderingen endvidere af, at Skattestyrelsen i Afgørelsen anerkender, at Skattestyrelsen "…burde have udbetalt/omposteret beløbet…". Det kan heraf udledes, at Skattestyrelsen er vidende om, at ansvaret påhviler Skattestyrelsen, og Skattestyrelsen synes implicit at anerkende, at forsinkelsen af udbetalingen ikke skyldes virksomhedens forhold. Dette synspunkt støttes også af, at Skattestyrelsen giver afslag på at betale rentegodtgørelse som følge af, at udbetalingen blev foretaget inden for tre ugers fristen, "[d]a udbetalingen blev foretaget den 26.07.2018", idet Skattestyrelsen er af den opfattelse, at tre ugers fristen startede den 12. juli 2018. Her er det som nævnt vores opfattelse, at tre ugers fristen ikke startede den 12. juli 2018, men allerede den 30. april 2018. Dermed kan det af Afgørelsen konkluderes, at såfremt Skattestyrelsen ikke havde overholdt tre ugers fristen, ville Selskabet havde været berettiget til rentegodtgørelse, og den eneste grund til, at Selskabet ikke fik medhold om rentegodtgørelse af Skattestyrelsen i Afgørelsen synes at være, at Skattestyrelsen er af den opfattelse, at det negative momstilsvar var udbetalt rettidigt.

Det følger af normal praksis, som vi har fået bekræftet telefonisk af en medarbejder ved Nets, at virksomheder, der afmeldes fra CVR-registreret - og dermed ikke længere er registreret for moms - fortsat har en NemKonto tilknyttet det afmeldte CVR-nummer i en periode på 12 måneder, da det skal sikres, at virksomheder kan modtage eventuelle negative momstilsvar. Det betyder med andre ord, at Nets ikke foretager en afkobling før efter denne 12 måneders periode er afsluttet. Sammenligner man den normale praksis, som beskrevet ovenfor, med nærværende situation er det vores klare opfattelse, at Selskabet havde en berettiget forventning om, at NemKontoen, der var tilknyttet eksportmomsregistreringsnummeret, ikke ville blive afmeldt umiddelbart efter, at Selskabet havde indsat anmodning om at eksportmomsregistreringsnummeret skulle afmeldes. Denne forventning vil - udover den normale praksis - også være berettiget som følge af eksportmomsordningens natur, hvor virksomhederne som altovervejende hovedregel vil have et negativt momstilsvar i forbindelse med eksportmomsregistreringsnummeret. Overstående støtter således synspunktet om, at det ikke er "virksomhedens forhold", at udbetalingen af det negative momstilsvar var forsinket. Tværtimod understøtter overstående netop, at fejlen beror på Skattestyrelsen.

Efter en gennemgang af overstående bør det ikke efterlade tvivl om, at udbetalingen af det negative momstilsvar ikke var forsinket som følge af "virksomhedens forhold". Tværtimod er det helt åbenbart, at det er Skattestyrelsen herunder Nets, der er underleverandør til Skattestyrelsen, som er ansvarlig for, at afkoblingen af eksportmomsregistreringsnummeret og NemKontoen finder sted. Såfremt Skattestyrelsen havde været klar i sin instruks til Nets, burde afkoblingen ikke have fundet sted, og momsbeløbet ville dermed være blevet udbetalt rettidigt. Det er derfor vores helt klare opfattelse, at Selskabet er berettiget til at få forrentet det negative momstilsvar fra og med den 21. maj 2018 til og med den 27. juli 2018.

Det bemærkes, at forretning af det negative momstilsvar beregnes efter den rente, der gælder for den pågældende periode, jf. DJV A.A.12.3, jf. rentelovens § 5, stk. 1. Af rentelovens § 5, stk. 1, fremgår det, at renten efter forfaldsdagen fastsættes til en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg på 8 %. Som referencesats anses den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. den 1. januar og den 1. juli 2018. Nationalbankens officielle udlånsrente har i hele perioden i nærværende været 0,05 %. Dermed er den samlede rentesats 8,05 %.

(…)"

Repræsentanten har den 11. maj 2021 fremsendt bemærkninger til mødereferat af 15. april 2021, hvoraf følgende fremgår:

"(…)

1. Dokumentation for afmelding af eksportmomsnummer

Vi har som bilag 1 vedlagt bevis for ophør, for så vidt angår eksportmomsregistreringsnummer for H3, H2, SE-nr. [xx]. Bilag 1 viser, at eksportmomsregistreringsnummeret ophørte den 31. marts 2018 som angivet i vores klage til Landskatteretten i sag 18-0028929.

Vi har som bilag 2 vedlagt bevis for ophør, for så vidt angår eksportmomsregistreringsnummer for H4, H5., SE-nr. [zz]. Bilag 2 viser, at eksportmomsregistreringsnummeret ophørte den 31. marts 2018 som angivet i vores klage til Landskatteretten i sag 19-0085054.

2. PowerPoint præsentation

Vi har som bilag 3 vedlagt den PowerPoint præsentation, som vi præsenterede for Skatteankestyrelsen ved kontormøde den 15. april 2021. I Bilag 3 er der tilføjet én side (side 3), som ikke blev præsenteret på kontormødet den 15. april 2021. Nævnte side illustrerer eksportmomsordningen i tempi, og der er ikke foretaget yderligere tilføjelser, rettelser etc. til bilag 3 end præsenteret for Skatteankestyrelsen.

3. Bemærkninger til mødereferat

Overordnet bemærkninger

Helt grundlæggende er baggrunden for klagerne i begge sager, at sammenhængen mellem NemKonto og eksportmomsregistreringsnumret afkobles den 1. april 2018. Fejlen, der ikke kan tilskrives hverken H3 eller H4, medførte, at der ikke efter den dato kunne udbetales et negativt momstilsvar til eksportmomsregistreringsnumrene for H3 og H4 - uanset angivelsestidspunktet af det negative momstilsvar. Det havde således været præcis den samme problemstilling, hvis det negative momstilsvar var indberettet den 1. april 2018 eller en anden vilkårlig dato efter 31. marts 2018. Det er først på tidspunktet, hvor beløbet omposteres til hovednumrene for H3 og H4, at det negative tilsvar kunne udbetales.

Med andre ord var fejlen ikke sket den 1. april 2018, ville der ikke være et problem med udbetaling af negativt momstilsvar og dermed ikke grundlag for disse sager ved Landsskatteretten.

I øvrigt er vi bekendte med andre virksomheder - der tilsvarende afmeldte deres eksportmomsnumre - fik det negative momstilsvar udbetalt rettidigt, således uden der os bekendt skete en frakobling. Det vil sige, at Skattestyrelsen formentlig ikke havde meddelt Nets, at sammenhængen mellem NemKonto og eksportmomsnummer skulle afkobles eller i hvert fald først på et senere tidspunkt. Dette understøtter, at der er sket en fejl, som ikke kan tilskrives hverken H3 eller H4, men må tilskrives Skattestyrelsen.

Specifikke bemærkninger til mødereferat

Det fremgår af mødereferatet (side 1, 2. afsnit), at "Hertil bemærkede repræsentanten, [Navn udeladt 1], at der i begge sager er tale om en særlig problemstilling, som de ikke har set i praksis før." Det præciseres, at der ikke er tale om en særlig problemstilling i juridisk forstand. Problemstillingen er særlig, fordi vi ikke tidligere har set en lignende problemstilling, hvor Skattestyrelsen nægter rentegodtgørelse for ikke-rettidig udbetaling af negativt momstilsvar. Problemstillingen er derfor særlig af praktiske årsager og ikke juridiske årsager, jf. i øvrigt vores kommentar oven for om, at vi ikke er bekendte med andre sager i forbindelse med ordningens ophør.

Det fremgår videre af mødereferatet (side 1, 5. afsnit), at "For selskabet i den sammenholdte sag anførte repræsentanten, at selskabet den 7. marts 2018 afmeldte selskabets eksportmomsregistreringsnummer med virkning fra den 31. marts 2018." samt (side 2, 4. afsnit) "I henhold til H4 A/S oplyste [Navn udeladt 2], at selskabet afmeldte deres eksportmomsregistreringsnummer med virkning fra den 31. marts 2018." Det suppleres, at ophørsblanketten, der bruges til ophør af administrative SE-numre (eksempelvis eksportmomsnumre), ikke indeholder instruktion om, at en virksomhed bør rette henvendelse til Skattestyrelsen om NemKonto, ompostering eller lignende, hvis den ophørende virksomhed ønsker et negativt momstilsvar udbetalt efter ophørstidspunktet. Ophørsblanketten er vedlagt som bilag 4.

Det fremgår videre af mødereferatet (side 2, 1. afsnit), at "Den 12. juli 2018 og den 14. juli 2018 hen- vendte selskabet (sig til SKAT, hvorefter SKAT omposterede og udbetalte beløbet til selskabets konto den 27. juli 2018." Det præciseres, at H3 henvendte sig den 12. juli 2018 og den 24. juli 2018 (ikke den 14. juli 2018).

Det fremgår videre af mødereferatet (side 3, 1. afsnit), at "[Navn udeladt 3]s bud på, hvorfor H4 A/S først reagerede på den manglende udbetaling henholdsvis den 7. januar 2019 og 24. januar 2019 er, at selskabet formegentlig først fik besøg af en revisor i den første uge i januar, som formegentlig opdagede, at selskabet havde et tilgodehavende ved Skattestyrelsen." Det præciseres, at reaktionen henholdsvis den 7. januar 2019 og 24. januar ikke var afledt af selve revisionen, men forholdet blev formentlig identificeret i forbindelse med revisionen.

(…)"

Klagerens repræsentant har den 5. juli 2021 fremsendt bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af den 16. juni 2021, hvoraf følgende fremgår:

"(…)

I Skattestyrelsens udtalelse i sag 18-0028929 af 16. juni 2021 angiver Skattestyrelsen, at:

"Skattestyrelsen har den 04.05.2018 forsøgt at udbetale 13.396.836,00 vedrørende moms for perioden 01.03.2018 - 31.03.2018, som af virksomheden er indtastet i Tast Selv Erhverv den 30.04.2018 vedrørende eksportdelen SE [xx]. Angivelsen er af udbetalingskontrollen frigivet den 01.05.2018 og derfor kommer beløbet til udbetaling den 04.05.2018 til SE nr. [xx].

Nets gennemfører ikke betalingen, da SE nr. [xx] på dette tidspunkt er ophørt og afmeldt fra registrering pr. 31.03.2018. (Se vedhæftede registreringsbevis). Nets retursvar medfører at der automatisk bliver sat stop på kontoen. Derved henstår beløbet stadig på Skattekontoen for SE nr. [xx].
Det er Nets der vælger ikke at sætte beløbet på Digitaliseringsstyrelsens ventekonto, da der ikke længere er tilknyttet en NemKonto til SE nr. [xx] og ikke forventes at ville oprette en, da selskabet er registreret som ophørt. Et eventuel nyt forsøg på udbetaling fra Skattekontoen ville have det samme resultat." (Vores fremhævelse)

I Skattestyrelsen udtalelse i sag 19-0085054 af 16. juni 2021 angiver Skattestyrelsen, at:

"Skattestyrelsen har den 04.05.2018 forsøgt at udbetale 18.045.915,00 kr. vedrørende moms for perioden 01.03.2018 - 31.03.2018, som af virksomheden er indtastet i Tast Selv Erhverv, den 19.04.2018 vedrørende eksportdelen SE [zz]. Angivelsen er af udbetalingskontrollen frigivet den 30.04.2018 og derfor kommer beløbet til udbetaling den 04.05.2018 til SE nr. [zz].

Nets gennemfører ikke betalingen, da SE nr. [zz] på dette tidspunkt er ophørt og afmeldt fra registrering pr. 31.03.2018. (Se vedhæftede registreringsbevis). Nets retursvar medfører at der automatisk bliver sat stop på kontoen. Derved henstår beløbet stadig på Skattekontoen for SE nr. [zz]. Det er Nets der vælger ikke at sætte beløbet på Digitaliseringsstyrelsens ventekonto, da der ikke længere er tilknyttet en NemKonto til SE nr. [zz] og ikke forventes at ville oprette en, da selskabet er registreret som ophørt. Et eventuel nyt forsøg på udbetaling fra Skattekontoen ville have det samme resultat." (Vores fremhævelse)

Skattestyrelsens udtalelse i begge overnævnte sager har det samme materielle indhold (forskellen er således enhederne, datoer samt beløb). Derfor er følgende bemærkninger gældende for begge sager.

H3 og H4 anmoder alene om, at eksportmomsnummeret bliver afregistreret. Skattestyrelsen foretager herefter afregistreringen på anmodning af H3 og H4. Som nævnt i vores bemærkninger til mødereferat af 11. maj fremgår det ingen steder, og Skattestyrelsen oplyser ikke over for hverken H3 eller H4, at Nemkontoen afkobles eksportmomsnummeret. Det understreges yderligere, at det ikke er henholdsvis H3 og H4, der afkobler NemKontoen fra eksportmomsnummeret.

Grundlæggende kan det siges, at Skattestyrelsen først burde have afkoblet NemKontoen fra eksport- momsnummeret, når det negative momstilsvar var blevet udbetalt, og eksportmomsnummeret derfor ikke længere blev brugt efter sit formål, hvilket ville være efter udbetalingen af det negative tilsvar på den sidste angivelse. Havde Skattestyrelsen gjort dette, havde der ikke været nogen manglende betalinger til H3 og H4.

Det fremgår af Skattestyrelsens bemærkninger, at Nets giver et retursvar. Dette understreger blot, at Skattestyrelsen allerede på det tidspunkt var vidende om, at det negative momstilsvar ikke var udbetalt.

Det forhold, at Skattestyrelsen anfører, at det er Nets, der ikke gennemfører betalingen, og det er Nets, der ikke vælger at sætte beløbet på Digitaliseringsstyrelsens ventekonto, er fuldstændig uvedkommende for H3 og H4. Det understreger klart, at det ikke er H3's eller H4's forhold, der medfører, at Skattestyrelsen ikke udbetaler beløbet rettidigt.

Det er underordnet for nærværende sag, om det er Skattestyrelsen, Nets eller en tredje samarbejds- partner for Skattestyrelsen, der bærer ansvaret for den manglende udbetaling. Det er således Skatte- styrelsens ansvar, at det negative momstilsvar udbetales, hvilket jf. ovenfor kunne være sikret ganske simpelt.

Til sammenligning kan det anføres, at såfremt H3 eller H4 er debitor og Skattestyrelsen kreditor, vil et argument om, at det er tredjemandsforhold, der medfører forsinket betaling af et skattekrav, ligeledes ikke medføre, at H3 eller H4 - i en sådan situation - kan undgå forretning af Skattestyrelsens skattekrav. Skattestyrelsens bemærkninger svarer til, at en debitor kan undgå forretning af skyldforhold, fordi debitors bank ikke gennemfører betalingen til kreditor. Det er åbenbart, at en sådan situation ikke diskvalificerer kreditors krav på forretning af det skyldige beløb.

Det forhold, at et nyt forsøg på udbetaling fra Skattekontoen vil have medført det samme resultat understreger netop, at Skattestyrelsen burde have reageret. Det er debitors pligt at sørge for at bringe skyldforholdet til ophør ved korrekt betaling. Dette skal læses i sammenhæng med, at Skattestyrelsen modtog retursvar fra Nets, jf. ovenfor, hvor Skattestyrelsen også i den anledning burde have reageret.

Sag vedrørende rentespørgsmål afgjort af Østre Landsret - SKM2021.237.ØLR

Til yderligere at understøtte, at H3 og H4 skal have medhold i sagerne ved Landsskatteretten, henviser vi til SKM2021.237.ØLR. Sagen vedrører både et materielt spørgsmål (momsmæssig bedømmelse af et udtrædelsesvederlag) samt et rentespørgsmål, hvor fokus for denne sag naturligvis er rentespørgsmålet.

Sagen omhandlede et selskab, der anmodede Skattestyrelsen om et bindende svar vedrørende den momsmæssige behandling af et udtrædelsesvederlag. Skattestyrelsen bedømte, at vederlaget skulle tillægges moms. Selskabet påklagede det bindende svar til Landsskatteretten, som korrigerede Skattestyrelsens bindende svar. Selskabet fik således det indbetalte momsbeløb tillagt en rentegodtgørelse i forbindelse med tilbagebetalingen. Herefter indbragte Skatteministeriet sagen for domstolene.

Selskabet anmodede om at indbetale momsbeløbet til Skatteministeriet efter Skatteministeriet havde indbragt Landsskatterettens afgørelse for domstolene, men selskabet ønskede ikke at bringe tvisten til ende ved at tage bekræftende til genmæle. Baggrunden var, at selskabet - i tilfælde af, at Skattestyrelsen ville få medhold ved domstolene - ønskede at slippe for forretning af kravet. Skatteministeriet tog ikke i mod deponering af momsbeløbet. Med andre ord foretog selskabet aldrig indbetaling til Skatteministeriet på trods af vilje hertil.

Landsretten fastslog, at Skatteministeriet havde krav på sædvanlig procesrente fra sagens anlæg, og selskabet havde ikke godtgjort, at der forelå særlige forhold, der kunne fravige dette, herunder det forhold, at selskabet tilbød betaling af momsbeløbet ved sagens anlæg.

SKM2021.237.ØLR vedrører ikke den samme renteproblemstilling som nærværende sag, men de principper, som fremgår af SKM2021.237.ØLR, er anvendelig i denne sag.

Grundlæggende understreger SKM2021.237.ØLR, at et forsøg på betaling til kreditor ikke medfører, at debitor undgår forretning - det gælder endda i den situation, hvor kreditor bliver tilbudt betaling, men ikke tager mod denne. I nærværende sag forsøgte Skattestyrelsen at udbetale det negative momstilsvar til henholdsvis H3 og H4, men grundet forhold, der ikke kan tilregnes hverken H3 eller H4, modtog selskaberne ikke det negative momstilsvar rettidigt.

Hensynet bag forretning af et krav er netop at forhindre, at debitor opnår en ugrundet berigelse på kreditors bekostning. Det skyldes, at debitor modtager ufrivillig kredit fra kreditorens side. Forretningen af kravet udtrykker derfor debitors betaling for denne ufrivillige kredit. Forretning af krav hviler således på et synspunkt om, at debitor som følge af betalingsforsinkelse har opnået økonomisk fordel i form af ufrivillig kredit fra kreditoren. Dette hensyn afspejles netop i SKM2021.237.ØLR, og hensynet skal naturligvis også afspejles på lignende vis i sagerne vedrørende H3 og H4.

Herudover er det fælles for sagerne vedrørende H3 / H4 og SKM2021.237.ØLR er, at debitor ikke har betalt til kreditor med frigørende virkning - og forsøg herpå har heller ikke frigørende virkning.

Som nævnt i vores klager til Landskatteretten af 19. december 2018 og af 3. oktober 2019 er der intet, der tilsiger, at hverken H3 eller H4 kan lægges til last, at de negative momstilsvar ikke er blevet udbetalt rettidigt af Skattestyrelsen.

(…)"

Landsskatterettens afgørelse
Følgende fremgår af opkrævningslovens § 12, stk. 1 og 2:

"§ 12
Hvis en virksomheds tilsvar af skatter og afgifter m.v., der opkræves efter reglerne i denne lov, for en afregningsperiode er negativt, udbetales beløbet til virksomheden. Det samme gælder, når virksomheden ved en fejl har indbetalt for meget, eller når en godtgørelse eller lignende, som skal modregnes i virksomhedens tilsvar, overstiger tilsvaret.

Stk. 2. Såfremt angivelsen henholdsvis indberetningen af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt. er modtaget rettidigt, sker udbetaling efter stk. 1 senest 3 uger efter modtagelsen af angivelsen henholdsvis indberetningen for den pågældende periode. Såfremt tilbagebetalingen skyldes en fejl i indbetalingen, tilbagebetales beløbet senest 3 uger efter, at virksomheden har gjort told- og skatteforvaltningen opmærksom på fejlen, eller told- og skatteforvaltningen har konstateret fejlen."

Af lovforarbejderne til bestemmelsen (lovforslag nr. 19 som fremsat den 6. oktober 1999) fremgår det, at såfremt tilbageholdelse er sket uberettiget, tilskrives renter ved udbetaling efter de almindelige regler i cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 (rentecirkulæret), der nu er indarbejdet i Den juridiske vejledning, afsnit A.A.12.3.

Det er et krav, at juridiske personer har angivet en NemKonto, som myndigheder kan udbetale til med frigørende virkning, jf. § 1, stk. 2, i lov om offentlige betalinger mv. (lovbekendtgørelse nr. 798 af 28. juni 2007).

Af § 3, stk. 1, i lov om offentlige betalinger mv. fremgår det, at finansministeren kan fastsætte regler om offentlige myndigheders ret til med frigørende virkning at foretage udbetalinger til fysiske og juridiske personer omfattet af § 1, som ikke har anvist en Nemkonto.

Blandt andet i medfør heraf er bekendtgørelse nr. 766 af 5. juli 2006 om Nemkontoordningen, der er ændret ved bekendtgørelse nr. 195 af 24. februar 2012, (herefter benævnt bekendtgørelsen) udstedt.

Af bekendtgørelsens § 35 og § 36 fremgår følgende:

"§35
Hvis en borger eller en virksomhed ikke i forbindelse med en udbetaling fra en offentlig myndighed har anvist en Nemkonto eller fået oprettet en specifik konto, skal den offentlige myndighed sikre, at borgeren eller virksomheden får anvist sit tilgodehavende på anden måde.

Stk. 2 Risikoen for forsinket betaling som følge af en tilsidesættelse af anvisningspligten bæres af borgeren eller virksomheden.

§36
Betaling på anden måde kan fx ske ved, at den udbetalende myndighed automatisk gennem Nemkontosystemet sikrer, at det betalingsafviklende pengeinstitut udsteder og fremsender en check til beløbsmodtageren. Betaling anses da for at have frigørende virkning for den udbetalende myndighed

Stk. 2 Betaling på anden måde kan endvidere ske ved, at den udbetalende myndighed automatisk gennem Nemkontosystemet sikrer, at det betalingsafviklende pengeinstitut overfører borgerens eller virksomhedens tilgodehavende til en statsejet ventekonto. Betaling anses da for at have frigørende virkning for den udbetalende myndighed. Når beløbsmodtageren herefter anviser en Nemkonto, overføres tilgodehavendet automatisk fra ventekontoen til den anviste Nemkonto.

Stk. 3 Den udbetalende myndighed kan alternativt vælge selv at foretage udbetalingen, efter at have modtaget information fra Nemkontosystemet om, at betaling ikke kan gennemføres på grund af manglende kontooplysning"

Skattestyrelsen skal således sikre, at der sker en rettidig udbetaling af et tilgodehavende, selvom et selskab ikke har anvist en skattekonto, men risikoen for en eventuel forsinkelse som følge af en tilsidesættelse af anvisningspligten bæres af borgerne og selskaberne m.v.

Selskabet foretog den 30. april 2018 en ordinær angivelse af moms på i alt 13.396.836 kr. på selskabets eksportenhed. Som følge heraf opstod der et tilgodehavende for negativt momstilsvar på i alt 13.396.836 kr.

Skattestyrelsen havde i medfør af opkrævningslovens § 12, stk. 1 og 2, tre uger til at udbetale beløbet til selskabet.

Skattestyrelsen har oplyst, at SKAT (nu Skattestyrelsen) den 4. maj 2018 forsøgte at udbetale det negative momstilsvar på i alt 13.396.836 kr. til NemKontoen tilhørende selskabets eksportenhed, men at beløbet blev tilbageført af Nets til eksportenhedens skattekonto på grund af manglende aktiv NemKonto. I forbindelse med tilbageførslen modtog Skattestyrelsen en ændret statuskode, som indikerede, at der manglede en aktiv NemKonto.

Skattestyrelsen ses ikke i den forbindelse at have foretaget sig yderligere efter tilbageførslen af det tilgodehavende på selskabets skattekonto og udbetalte således ikke det tilgodehavende til en statsejet ventekonto eller en af de øvrige udbetalingsmetoder i henhold til bekendtgørelsens § 36, selvom Skattestyrelsen som følge af modtagelsen af den ændrede statuskode var vidende om, at udbetalingen ikke var sket.

Landsskatteretten finder derfor, at Skattestyrelsen ikke har udbetalt selskabets tilgodehavende med frigørende virkning før den 26. juli 2018.

Det forhold, at Skattestyrelsen har oplyst, at det er Nets, som ikke har udbetalt beløbet til en statsejet ventekonto, ændrer ikke på resultatet, idet Skattestyrelsen som rette offentlige myndighed er forpligtet til at udbetale det tilgodehavende til selskabet.

Landsskatteretten bemærker, at selskabet ikke kan anses for at have udvist passivitet ved at reagere på den manglende udbetaling af tilgodehavende og rette henvendelse til Skattestyrelsen henholdsvis den 13. juli 2018 og den 24. juli 2018.

Da den negative momsangivelse blev foretaget den 30. april 2018, udløb fristen for udbetaling af selskabets tilgodehavende den 20. maj 2018, hvorfor selskabet er berettiget til rentegodtgørelse i perioden fra den 21. maj 2018 til den 26. juli 2018 som følge af ikke-rettidig udbetalt negativt momstilsvar på i alt 13.396.836 kr.

Landsskatteretten overlader den beløbsmæssige opgørelse af forrentningen til skatteforvaltningen, jf. § 12, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1428 af 13. december 2013 om forretningsorden for Landsskatteretten.

Landsskatteretten ændrer herved Skattestyrelsens afgørelse.