Dokumentets metadata

Lån, afståelse, omkostninger, opgørelse af gæld

Skatterådet kunne bekræfte, at et engangsbeløb til en bank på DKK 20 mio. kunne indgå ved opgørelsen af det afståede lån for indkomståret 2016.

Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at Spørger kan fratrække betalingen af et engangsbeløb til Bank på DKK 20 mio. ved indkomstopgørelsen for indkomståret 2016?
2. Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, kan det så i stedet bekræftes, at Spørger kan fratrække betalingen af et engangsbeløb til Bank på DKK 20 mio. i takt med indfrielse af lånene hos Bank?

Svar

1. Ja, se dog begrundelsen
2. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger blev stiftet dato 20XX. Selskabet blev stiftet med det formål at overtage en række boligudlejningsejendomme i Danmark.

Det drejer sig om en række store boligudlejningsejendomme beliggende i flere danske provinsbyer med i alt 643 ejerlejligheder.

I forbindelse med den tidligere ejer blev "stresset" af den daværende udvikling på ejendomsmarkedet i Danmark, blev koncernen af sine kreditorer anmodet om at afhænde en del af sine ejendomme.

I forlængelse heraf opstår der forhandlinger mellem den tidligere ejer (samt Bank som en væsentlig kreditor) og en række investorer, som ejendommene påtænkes overdraget til.

Investorerne samles i Selskabet. Selskabet stiftes med en kapital på DKK 80.000, mens der efterfølgende gennemføres en kapitalforhøjelse på DKK 27.500.000 til kurs 200, således at investorerne fra start af har tilført selskabet i alt DKK 55 mio.

I april 2012 indgås aftale mellem den tidligere ejer og Selskabet om overdragelse af et selskab - Spørger - som den tidligere ejer forinden har indskudt ejendommene i.

Som beskrevet i anpartsoverdragelsesaftalens punkt 1.2 og 1.3, så har tidligere ejer forinden stiftet Spørger kontant og herefter indskudt ejendomsporteføljen som en skattepligtig tilførsel af aktiver.

Det fremgår af aftalens punkt 1.11, at Selskabet på tidspunktet for aftalens indgåelse har opnået et principielt finansieringstilsagn fra Bank og Bank, samt at Bank har afgivet forhåndstilsagn om Selskabet's køb af Spørger.

I aftalens punkt 5.2 om købesummen anføres, at købesummen er opgjort ud fra, at ejendommene er indskudt i Spørger til en bruttoværdi på DKK 750 mio.

Der er samtidigt indskudt tilhørende gæld til Bank på DKK 709,1 mio. samt yderligere forpligtigelse på blandt andet huslejedeposita i ejendommene på DKK 15,8 mio.

Købesummen for anparterne i Spørger er samlet opgjort til DKK 25.932.920.

Det fremgår i øvrigt af anpartsoverdragelsesaftalen (punkt 6.2.1), at Selskabet - som betingelse for overdragelsen - var forpligtet til at indgå endelig låneaftale med Bank og Bank.

Det skal på denne baggrund bemærkes, at ejendommene, den gang hvor ejendommene var ejet af Tidligere ejer, var belånt hos Bank.

Da ejendommene indskydes i Spørger for DKK 750 mio. medgår realkreditfinansieringen i Bank på ca. DKK 710 mio.

Spørger er således i dag ejet 100 % af Selskabet. Selskabet er ejet af en kreds af 16 personer og selskaber - hvor den største enkelt aktionærs ejerandel er på 15,36 %.

Selskabernes indkomstår følger kalenderåret.

LÅNEAFTALEN MELLEM SELSKABET (Spørger) & BANK

I forlængelse af at parterne har underskrevet anpartsoverdragelsesaftalen, indgås der fornyet låneaftale mellem Selskabet (på vegne af Spørger) og Bank.

Den fornyede låneaftale er udtrykt i den supplerende aftale og tillægsaftalen, der begge er underskrevet af Selskabet den 19. april 2012 og af Bank den 25. april 2012.

Vi skal særligt bemærke, at de 10 ejendomme på daværende tidspunkt var belånt med realkreditlån på DKK 710 mio., mens ejendommenes værdi var DKK 750 mio. Realkreditbelåningen oversteg således de 80 %, der ellers er det lovmæssigt fastsatte belåningsniveau.

Det aftales samtidigt, at Spørger optager et banklån på DKK 20 mio. hos Bank, der skal anvendes til et samlet afdrag på realkreditlånet i ejendommen Y, hvor der skal afdrages ekstraordinært DKK 40 mio.

De DKK 40 mio. til afdrag på realkreditlånet hidrører fra banklånet på DKK 20 mio., samt DKK 20 mio. fra den oprindelige indskudte kapital i Selskabet.

Herefter er der følgende realkreditlån i de 10 ejendomme:

1. prioritet DKK 399,5 mio.
2. prioritet DKK 266,4 mio.

Eller samlet ca. DKK 666 mio.

Belåningsgraden i ejendommene kan herefter opgøres til 88,8 % (666/750*100).

Det aftales i den supplerende aftale, at bidragssatsen gøres fast i fem år til 0,6 % p.a. for 1. prioriteterne, og til 0,85 % p.a. for 2. prioriteterne. Det aftales endvidere, at bidragssatserne efterfølgende (i år 6 - 10) maksimalt kan udgøre 1,0 % p.a.

Den effektive bidragssats for realkreditlånene for Spørger samlet set har derfor ligget i niveauet 0,7 % om året målt for 1. og 2. prioriteterne under et.

Det aftales videre i den supplerende aftale, at Spørger hvert år skal afdrage DKK 6 mio. på realkreditlånene. Det er i denne forbindelse beskrevet, at det ellers overordnet er aftalt, at realkreditlånene skal være afdragsfrie i de første 10 år.

Det aftales herefter, at Spørger herudover har mulighed for at udlodde udbytte med op til DKK 5 mio., men at der alene kan udloddes af årets driftsresultat efter skat.

Det aftales endeligt om nedbringelse af realkreditlånene, at eventuelt overskud efter skat ud over DKK 6 + 5 mio. (11 mio. i alt) enten anvendes til yderligere afdrag på 1. eller 2. prioritet eller opspares som likviditet i Spørger.

I tilfælde af salg af en ejendom er det aftalt, at provenuet fra salget skal anvendes til indfrielse af gælden i den pågældende ejendom, og at et overskydende provenu skal anvendes til afdrag på den øvrige gæld efter Banks valg. Sidstnævnte betingelser gælder frem til det tidspunkt, hvor der opnået en "Loan to Value" på 80 % på hver af ejendommene i porteføljen.

I praksis har aftalen om nedbringelse af lånene fungeret således, at Spørger har afregnet DKK 6 mio. til Bank Realkredit A/S, der herefter efter eget valg har anvendt tilbagebetalingen til indfrielse af lån i ejendommene.

I den samtidigt indgåede tillægsaftale anføres indledningsvist, at parterne er enige om, at der er stillet lånefaciliteter til rådighed på særlige favorable vilkår.

Disse særligt favorable vilkår kan med henvisning til beskrivelsen ovenfor og de omtalte dokumenter opsummeres således:

1. Ejendommene er belånt med 88,8 % realkreditlån i forhold til deres vurderede værdi på DKK 750 mio.

1. Der vil under normalt omstændigheder kun blive tilladt realkreditbelåning på 80 %, hvilket ville have svaret til DKK 600 mio.
2. Differencen op til de faktiske realkreditlån på DKK 666 mio. ville normalt skulle have været optaget som banklån.
3. Der er således opnået bedre rente- og afdragsvilkår for mindst DKK 66 mio. vedkommende
4. Merrenten for bankgæld frem for realkreditgæld antages at ville udgøre mindst 3,5 %, svarende til en merrente på DKK 2,3 mio. årligt, samtidigt med at der ville påhvile en større afdragsforpligtigelse på bankgælden.

2. Realkreditlånene er principielt afdragsfrie, men der er særligt aftalt et årligt afdrag på mindst DKK 6 mio.

1. Der ville normalt skulle afdrages mindst 2 % af den tilbageværende restgæld.
2. Det aftalte afdrag på DKK 6 mio. udgør ca. 1,0 % af realkreditlånene på DKK 666 mio.

3. Bidragssatserne er låst i fem år til 0,6 % p.a.

1. Det vurderes, at der for realkreditlån i tilsvarende sammenlignelige ejendomme på daværende tidspunkt blev fastsat bidragssatser på mindst 1,5 - 2 %.
2. Der er således opnået en besparelse på ca. 0,75 - 1,25 % på bidragssatsen på realkreditgælden på DKK 666 mio., svarende til en årlig besparelse på ca. DKK 5,0 mio. - 8,3 mio.

Sammenfattende var ejendommene således belånt, da de blev indskudt i Spørger. Da selskabet umiddelbart herefter overdrages til Selskabet blev der samtidigt med overdragelsen aftalt de beskrevne ændrede (og favorable) lånevilkår.

Samtidigt blev det mellem parterne aftalt i tillægsaftalen, at Bank som kompensation for de favorable lånevilkår skulle have andel i en eventuel "up side" på ejendommene, altså hvis ejendommene frem over sælges til tredjemand med fortjeneste.

Kompensationsaftalen er indrettet således, at der ved salg af en ejendom skal opgøres et kompensationsbeløb til Bank på 20 % af den fortjeneste som salget medfører.

Kompensationen skal dog først betales på det tidspunkt, hvor den sidste ejendom er solgt, eller hvor kapitalandelene i selskabet sælges.

Aftalen om kompensation i tillægsaftalen skal dog samtidigt ses i sammenhæng med det aftalte om nedbringelse af kreditfaciliteterne i den supplerende aftale.

Det er heri bestemt, at ved salg af en ejendom, skal provenuet anvendes til indfrielse af gælden i ejendommen, og herefter til nedbringelse af gælden i andre ejendomme (efter Banks valg) indtil, at der i alle ejendomme er en Loan to Value på 80 %. Først herefter vil Spørger kunne disponere frit over et overskydende provenu.

Eksempel (forsimplet):

En ejendom med en anskaffelsessum på DKK 100 mio. sælges for DKK 110 mio.

Provenuet fra salget anvendes til indfrielse af gælden i ejendommen, eksempelvis DKK 88 mio. Det resterende provenu på DKK 22 anvendes til indfrielse af gælden i øvrige ejendomme.

Samtidigt vil Bank have erhvervet ret til en kompensation på DKK 2 mio., svarende til 20 % af fortjenesten på ejendommen.

ÆNDRINGEN AF LÅNEVILKÅRENE

Selskabet (og Spørger) har ønsket at få ændret lånevilkårene.

Der er derfor nu indgået aftale med Bank om, at Bank giver afkald på retten til kompensation mod at modtage et engangsvederlag på DKK 20 mio.

Det er herudover aftalt mellem parterne, at bidragssatsen efter de første fem år kan fastsættes "frit" af Bank, dog ikke på et højere niveau end Bank Realkredits markedspris for belåning af lignende boligudlejningsejendomme til sammenlignelige kunder, således at Låntager ikke udsættes for negativ forskelsbehandling.

Det vil sige, at ændringen af låneaftalen i juli 2016 ændrer i parternes oprindelige låneaftale på to punkter:

1. Kompensationsaftalen falder bort mod betaling af et engangsvederlag til Bank på DKK 20 mio.
2. Bidragssatsen kan fra og med 6. år sættes til Banks markedspris overfor sammenlignelige kunder mod tidligere et loft i år 6 - 10 på maks. 1,0 %.

Der har generelt været en stigning i Danmark på værdien af ejerlejligheder fra april 2012 til nu på ca. 40 %, jf. Danmarks statistik.

Ved en stigning i ejendomsporteføljens oprindelige værdi (DKK 750 mio.) på 40 %, vil værdistigningen svare til DKK 300 mio., hvoraf Bank i forhold til den oprindelige låneaftale skulle modtage en kompensation på DKK 60 mio.

Denne aftale er nu handlet af med engangsbetalingen på DKK 20 mio.

Hvor meget den ændrede aftale om bidragssatser kommer til at betyde, når den får virkning fra 2018, er vanskeligt at vurdere.

Hvis bidragssatsen bliver 0,1 % højere end det tidligere maksimale loft, så vil det for realkreditlån på DKK 600 mio. betyde en stigning i bidraget på DKK 600.000.

Det vil sige, at hvis bidragssatsen eksempelvis bliver på 1,5 % i 2018, så vil det medføre en merudgift for Spørger på DKK 3 mio.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Vi ønsker med anmodningen at få bekræftet, at engangsbetalingen til Bank på DKK 20 mio. er fradragsberettiget.

Nærmere om det stillede spørgsmål 1

Det synes åbenbart - jf. ordlyden i tillægsaftalen om kompensationen - at der er en sådan nær og direkte tilknytning mellem på den ene side lånefaciliteterne stillet til rådighed af Bank og på den anden side kompensationsaftalen, at kompensationsaftalen må ses som sammenhængende med lånene hos Bank.

Det fremgår således også direkte af ordlyden af kompensationsaftalen, at kompensationsbestemmelsen netop er begrundet i, at de øvrige lånevilkår anses som særligt favorable.

Ifølge aftalen skal Spørger kompensere Bank for værdiforøgelsen på ejendommene, hvis Spørger sælger sine ejendomme, eller hvis Selskabet sælger anparterne i Spørger.

Der er efter vores opfattelse en sådan nær sammenhæng mellem købet af Spørger, den supplerende aftale om fornyede lånevilkår og tillægsaftalen om kompensationsaftalen, at kompensationsaftalen må anses som en del af de nye samlede lånevilkår.

På den ene side ville Bank ikke tilbyde de favorable lånevilkår, hvis det ikke havde været for kompensationsaftalen. Mens Spørger på den anden side ikke ville have tiltrådt kompensationsaftalen, hvis det ikke havde været for de favorable lånevilkår.

For Spørger's vedkommende har de bagvedliggende betragtninger været, at man mod at indgå i kompensationsaftalen med Bank kunne opnå attraktive finansieringsvilkår, herunder væsentlige rente- og bidrags-besparelser.

Vi skal herom i øvrigt bemærke, at Bank alene har ydet lån til Spørger og ikke andre ydelser. Når Spørger så i henhold til tillægsaftalen er forpligtet til at afregne en kompensation til Bank, efter nærmere stipulerede retningslinjer, så kan denne kompensation alene relateres til låneaftalen, da der ikke er andre aftaler end låneaftalerne mellem parterne. Dette taler også entydigt for, at kompensationen derfor må anses som en del af låneaftalen, og at udgiften til kompensation derfor må være en låneomkostning.

Tillægsaftalen er efter sin ordlyd netop også indgået i sammenhæng med den supplerende aftale, der stipulerer de nye lånevilkår.

Det er således vores opfattelse, at aftalekomplekserne må ses som en samlet transaktionsrækkefølge:

• Ejendommene var tidligere ejet af tidligere ejer på lånevilkår, der dengang var aftalt imellem Bank og tidligere ejer (vi er ikke bekendt med indholdet heraf).
• Ejendommene indskydes i Spørger - lånevilkårene er på dette tidspunkt de samme.
• Spørger sælges til Selskabet, dette sker ved underskrift på anpartsoverdragelsesaftalen under forudsætning om, at der indgås fornyet låneaftale mellem Selskabet og Bank.
• Den fornyede låneaftale mellem disse parter - de ændrede lånevilkår - fremgår af den supplerende låneaftale og af tillægsaftalen.
• Disse to aftaler blev indgået samtidigt og med indbyrdes henvisning til hinanden.
• I juli 2016 ændredes lånevilkårene som beskrevet ved, at kompensationsaftalen afregnes med en engangsbetaling og samtidigt gøres Banks muligheder for at fastsætte bidragssatsen til en markedskonform sats bedre fra og med år 6.

Vi skal i øvrigt henvise til bestemmelserne i den supplerende aftale, hvor det mellem parterne aftales, at alle låneengagementer kan opsiges, såfremt følgende "covenants" overtrædes:

• Salgssummer fra salg af lejligheder/ejendomme skal indsættes på opsamlingskontoen
• Faciliteten skal nedbringes som aftalt
• Salg af Spørger skal godkendes af Bank
• Indestående på driftskonto ud over aftalt likviditetsbuffer skal indsættes på opsamlingskontoen

Det fremgår som beskrevet direkte af tillægsaftalens ordlyd, at aftalen er "et tillæg til Låne- og pantsætningsaftalen og (den) Supplerende aftale til Låne og pantsætningsaftalen".

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at den supplerende aftale er en del af den samlede låneaftale, heri fastsættes kreditrammen, afdragsprofilen, udbyttebegrænsning samt bidragssatser.

Det anføres endvidere i den supplerende aftale, at provenuet ved salg af en ejendom forlods skal anvendes dels til indfrielse af gælden i den pågældende ejendom, og dels til indfrielse af gæld i de øvrige ejendomme, indtil hver enkelt ejendom i (rest-) porteføljen har en såkaldt Loan to Value (LTV) på 80 %.

Loan to Value er et udtryk for restgælden i en ejendom i forhold til ejendommens værdi.

Ved siden heraf aftales det som beskrevet i tillægsaftalen, at Spørger skal betale en kompensation til Bank som en engangsbetaling for de favorable finansieringsvilkår og den favorable finansieringsstruktur.

Kompensationen skal i henhold til aftalen opgøres som værdistigningen på ejendommene målt fra købet, hvor ejendommene samlet var DKK 750 mio. værd, og frem til det tidspunkt, hvor ejendommene sælges, eller hvor selskabet Spørger sælges til en ny køber.

Kompensationen forfalder til betaling, når den sidste ejendom er solgt, eller når Spørger er solgt.

Sammenfattende er det vores opfattelse, at der ikke begrebsmæssigt er forskel på, om indholdet af den supplerede aftale og af tillægsaftalen er aftalt i to samtidigt men separate aftaler, eller om indholdet af de to aftaler i stedet havde været indskrevet i én aftale.

Det samlede aftaleindhold er i begge situationer de samlede lånevilkår for låneaftalen med Bank.

Særligt om bidragssatserne

I den supplerende aftale er det om bidragssatserne bestemt, at satser i de første fem år udgør:

1. prioritet: 0,6% p.a. fast i 5 år

2. prioritet: 0,85 p.a. fast i 5 år

De fem år må efter vores opfattelse skulle regnes fra april 2012, hvor Selskabet køber Spørger, og hvor den supplerende aftale og tillægsaftalen underskrives.

Med hensyn til perioden efter de 5 år er det i den supplerende aftale bestemt, at der for år 6-10 er mulighed for at fastsætte bidraget efter långivers sædvanlige prisberegning. Dog begrænset til maks. 1,0 % p.a., og mindst 0,6 % for 1. prioriteten og mindst 0,85 % for 2. prioriteten.

Dette er de samlede lånevilkår fra tidspunktet for Selskabet's køb af Spørger.

Engangsbetalingen må efter vores vurdering anses at være en låneomkostning.

Det er vores opfattelse, at den påtænkte nye aftale mellem Spørger og Bank - hvor Spørger slipper ud af kompensationsbestemmelsen mod betaling af DKK 20 mio., og hvor Bank så omvendt får mulighed for at ændre (forhøje) bidragssatsen - skal anses som en ændring af de oprindelige lånevilkår.

I SKAT's juridiske vejledning (C.B.1.7.5 Generelt om realisations- og lagerprincippet) omtales den særlige praksis, hvorefter væsentlige ændringer af de oprindelige lånevilkår anses for en indfrielse af det oprindelige lån og stiftelse af et nyt:

Ændring af lånevilkår

Ændringer i de aftalte vilkår for en fordring kan have en sådan karakter, at fordringen anses for afstået, og en ny fordring anses for stiftet.

Når det oprindelige låns vilkår undergår væsentlige ændringer, herunder om lånets størrelse, afvikling og afdragsbetaling, anses lånet for indfriet. Se TfS 2000, 605 (ØLR).

Såfremt et eksisterende gældsbrev opdeles i to gældsbreve, med enslydende hovedstol og restlån og øvrige vilkår, er der ikke tale om en væsentlig ændring. Se SKM2012.257 .SR.

Om en renteændring medfører, at fordringer anses for afstået, beror på en væsentlighedsvurdering. Se SKM2003.545 .LR.

Ændring af valuta er en så væsentlig ændring, at der skattemæssigt er afståelse og stiftelse af en ny fordring.

Ændringer i en obligations valuta er ikke en væsentlig ændring, når det fremgår af aftalens vilkår, at ændringen skal ske. Se SKM2009.11 .SR.

Euro-deltagende landes nationale valutaer anses for én og samme valuta. Se TfS 1999, 192 (DEP). En euro-redenominering i danske kroner betragtes som afståelse og stiftelse af en ny fordring. Redenominering betyder, at fordringen omlægges til en anden valuta. Se TfS 1999, 172 (DEP).

En euro-redenominering af et euro-deltagende lands nationale valuta vil derimod ikke være en afståelse og stiftelse af en ny fordring. Tilsvarende gælder, hvor en fordring i et euro-deltagende lands nationale valuta måtte blive omlagt til euro. Eventuelle differencebeløb, der opstår ved redenominering af fordringer i et euro-deltagende lands nationale valuta til euro, behandles efter kursgevinstlovens regler.

Ved den nye aftale mellem Spørger og Bank er der sket følgende ændringer af lånevilkårene:

• Spørger slipper ud af bestemmelsen om at skulle yde kompensation ved salg af selskabets ejendomme mod at betale DKK 20 mio.
• Bank får samtidigt mulighed for fremadrettet at ændre på bidragssatsen på lånene.

Praksis på området kan som anført ovenfor illustreres af afgørelserne:

TFS 2000.605 ØLD:

Et lån blev ændret med hensyn til fastsat rente, løbetid og valuta.

Østre Landsrets fandt, at ændringen var at sidestille med en indfrielse.

SKM2012.257.SR :

Låneændringen bestod alene i opdeling i to nye lige store gældsbreve.

Skatterådet fandt, at dette ikke skulle sidestilles med en indfrielse.

SKM2003.545.LR :

To lån gik fra aftalt rente til rentefrihed.

Ligningsrådet fandt, at ændringen var at sidestille med en indfrielse.

Det nuværende lånevilkår om, at Bank - på grund af favorable øvrige vilkår er berettiget til at få andel i en eventuel fortjeneste ved salg af ejendommene, må efter vores opfattelse konkret anses som et meget væsentligt lånevilkår.

Dette lånevilkår ændres som beskrevet ved den påtænkte nye aftale med Bank.

Herudover ændres lånevilkåret om bidragssatsen, således at Bank får mulighed for fremadrettet at ændre/forhøje bidragssatsen.

Det er vores vurdering, at de oprindelige lånevilkår dermed er ændret så væsentligt, at de oprindelige lån skal anses for indfriet, og nye lån er stiftet.

Betalingen af engangsbeløbet på DKK 20 mio. må i denne sammenhæng anses som en indfrielsesomkostning, og beløbet er derfor fradragsberettiget på tidspunktet, hvor de oprindelige lån skattemæssigt anses for indfriet, dvs. tidspunktet for aftalens indgåelse.

Selskaber har, jf. kursgevinstlovens § 6, fradrag for tab på gæld. Dette gælder dog ikke hvis forholdet omfattes af §§ 8, 24 eller 24A, hvilket konkret ikke er tilfældet.

Låneomkostninger indgår, jf. kursgevinstlovens § 26 og praksis hertil, i opgørelsen af gevinst eller tab ved indfrielse af lånet.

Spørgsmål 1 bør derfor besvares med et "ja".

Nærmere om det stillede spørgsmål 2

Såfremt SKAT måtte finde, at den nye aftale med Bank ikke skal sidestilles med indfrielse af de oprindelige lån og stiftelse af nye, så er det vores opfattelse, at låneomkostningen på DKK 20 mio. i stedet skal fradrages i takt med at lånene indfries ved afdrag på gælden.

Selskaber har, jf. kursgevinstlovens § 6, fradrag for tab på gæld. Dette gælder dog ikke hvis forholdet omfattes af §§ 8, 24 eller 24A, hvilket konkret ikke er tilfældet.

Låneomkostninger indgår, jf. kursgevinstlovens § 26 og praksis hertil, i opgørelsen af, om der er gevinst eller tab ved lånet.

Når Spørger kan få fradrag for udgiften i takt med at der afdrages på gælden, må fradraget i givet fald kunne opgøres efter følgende formel:

Formlen tager udgangspunkt i, at årets "indfrielse" måles som årets afdrag i forhold til restgælden på lånene hos Bank på det tidspunkt, hvor aftalen indgås.

Låneomkostningen på DKK 20 mio. fradrages således i takt med, at den gæld - der er på lånene hos Bank på det tidspunkt, hvor aftalen indgås - indfries.

Spørgsmål 2 bør derfor besvares med et "ja", såfremt spørgsmål 1 er besvaret benægtende.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger kan fratrække betalingen af et engangsbeløb til Bank på DKK 20 mio. ved indkomstopgørelsen for indkomståret 2016.

Begrundelse

Det er oplyst, at Spørger blev stiftet med det formål at overtage en række boligudlejningsejendomme.

I forbindelse med overtagelsen af ejendommene var det en betingelse fra kreditor, at Spørger var forpligtet til at indgå endelig låneaftale med kreditor, som havde ydet lån til tidligere ejer af ejendommene.

I forlængelse af at parterne underskrev anpartsoverdragelsesaftalen, indgås der fornyet låneaftale.

Låneaftalen er udtrykt i en supplerende aftale og tillægsaftale, der begge er underskrevet af Selskabet (på vegne af Spørger) den 19. april 2012 og af kreditor den 25. april 2012.

I tillægsaftalen er det anført, at parterne er enige om, at der er stillet lånefaciliteter til rådighed på særlige favorable vilkår. I aftalen er der blandt andet vilkår om, at kreditor som kompensation for de favorable lånevilkår skal have andel i en eventuel gevinst på ejendommene, hvis ejendommene frem over sælges til tredjemand med fortjeneste.

Vilkåret om kompensation er indrettet således, at der ved salg af en ejendom skal opgøres et kompensationsbeløb til kreditor på 20 % af den fortjeneste som salget medfører. Kompensationen skal dog først betales på det tidspunkt, hvor sidste ejendom er solgt, eller hvor kapitalandelene i selskabet sælges.

Spørger og kreditor har nu forhandlet sig frem til, at kreditor giver afkald på retten til kompensation ved eventuelt fremtidigt salg, mod at Spørger betaler et engangsvederlag på 20.000.000 kr.

Tillægsaftalen, der er indgået på samme tidspunkt som låneaftalen, og ikke udspringer af andet retsforhold end låneforholdet, må efter en konkret vurdering anses for at være en del af den samlede låneaftale.

Når et oprindelige låns vilkår undergår væsentlige ændringer, anses lånet ifølge forarbejderne til kursgevinstlovens § 25 for indfriet skatteretligt.

Låneaftalen mellem Spørger og kreditor må anses for ændret, idet vilkåret om kompensation ophæves.

Hvorvidt ændringen medfører indfrielse beror på en konkret vurdering ud fra et væsentlighedskriterium.

I TFS 2000.605 ØLD blev et lån ændret med hensyn til fastsat rente, løbetid og valuta. Ændringen var at sidestille med en indfrielse. I SKM2003.545.LR gik to lån fra aftalt rente til rentefrihed, hvilket blev sidestillet med en indfrielse.

Derimod fandt Skatterådet ikke i SKM2012.257.SR , at ændringerne var væsentlige, ved at et gældsbrev blev opdelt i to gældsbreve, med enslydende hovedstol, restlån og øvrige vilkår.

Praksis må forstås således, at en ændring er væsentlig, når ændringen har tilstrækkelig betydning økonomisk, således at det nye skyldsforhold ikke længere kan karakteriseres som det samme.

Det forhold, at Spørger betaler et engangsvederlag på 20.000.000 kr. mod at vilkåret om kompensation ophæves, må anses for at have tilstrækkelig betydning, til at ændringen anses for væsentlig. Lånet må derfor anses for indfriet jf. kursgevinstlovens § 25.

Herefter skal det vurderes, om engangsvederlaget kan indgå som en omkostning i opgørelsen af gevinst og tab på gæld efter kursgevinstlovens § 26, stk. 3.

Gevinst og tab på gæld opgøres som forskellen mellem på den ene side forpligtelsens værdi ved påtagelsen og på den anden side værdien ved frigørelsen eller indfrielsen.

Det fremgår af forarbejderne til kursgevinstlovens § 26, stk. 3, at omkostninger i forbindelse med erhvervelse af fordringer og stiftelse af gæld, f.eks gebyrer, kurtage, stiftelsesprovision og stempelafgifter, kan tillægges den faktiske anskaffelsessum. Tilsvarende kan omkostninger i forbindelse med afståelse og indfrielse fradrages i den faktiske afståelsessum henholdsvis indfrielsessummen.

I SKM2015.660 udtalte Højesteret, at det afgørende var, om de ydelser, som omkostningerne vedrørte, kunne henføres til selve gældens etablering eller indfrielse.

Ydelsen som Spørger betaler engangsvederlaget for, er ophævelse af et vilkår i låneaftalen, og således ikke en ydelse, der kan henføres til selve gældens etablering eller indfrielse.

Endvidere kan betaling for ophævelse af et vilkår ikke anses for eller sidestilles med gebyrer, kurtage, stiftelsesprovision og stempelafgifter, som nævnt i forarbejderne.

Engangsvederlaget er således ikke en omkostning, som kan tillægges anskaffelsessum som nævnt i forarbejderne til kursgevinstlovens § 26, stk. 3.

Da lånet skatteretlig anses for indfriet jf. kursgevinstlovens § 25, skal der foretages en avanceopgørelse af lånet.

Af kursgevinstlovens § 26, stk. 3 fremgår det, at gevinst eller tab på gæld opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen.

I det konkrete tilfælde må gældens værdi ved påtagelsen af gælden opgøres til det beløb, som Spørger skylder til Bank på tidspunktet for påtagelsen af lånet.

Værdien af gælden ved indfrielsen må opgøres til det indfrielsesbeløb, Spørger betaler til Bank på afståelsestidspunktet for lånet. Indfrielsesbeløbet må opgøres til engangsvederlaget plus værdien af det "nye" lån (lånet uden vilkår om kompensation og mulighed for bidragssatsforhøjelse). Værdien af det "nye" lån må opgøres til det beløb, som Spørger skylder til Bank på tidspunktet for påtagelsen.

Derved indgår engangsvederlaget i avanceopgørelsen af det afståede lån jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 3.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med " Ja, se dog begrundelsen".

Spørgsmål 2

Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, kan det så i stedet bekræftes, at Spørger kan fratrække betalingen af et engangsbeløb til Bank på DKK 20 mio. i takt med indfrielse af lånene hos Bank.

Begrundelse

Som følge af svaret på spørgsmål 1 bortfalder spørgsmål 2.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Bortfalder".

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Kursgevinstlovens § 1, stk. 1

Denne lov omfatter

1) gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve,

2) gevinst og tab ved frigørelse for gæld og

(...)

Kursgevinstlovens § 6

Gevinst og tab på gæld medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 8, 24 og 24 A om gevinst som følge af gældseftergivelse ved akkord m.v.

Kursgevinstlovens § 25, stk. 1

Gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-10, og § 22, stk. 1, samt §§ 36 og 37.

Kursgevinstlovens § 26

Gevinst og tab på fordringer og gæld opgøres efter reglerne i stk. 2-5, jf. dog § 25, stk. 2-5, om lagerprincippet og § 25, stk. 7-10.

Stk. 2. Gevinst eller tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb.

Stk. 3. Gevinst eller tab på gæld opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen. Sker indfrielsen gennem afdrag, medregnes en så stor del, som svarer til forholdet mellem på den ene side indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsessummen og på den anden side indfrielsessummen.

(...)

Forarbejder

LF 1996-97, tillæg A, L 194, s. 4100

(...)

Endvidere kan ændringer i de aftalte vilkår for en fordring eller gældspost have en sådan karakter, at fordringen henholdsvis gælden må anses for afstået m.v., således at ændringen betyder stiftelse af en ny fordring eller gæld. Eksempelvis vil en ændring af valuta og rente medføre, at der foreligger afståelse og stiftelse af en ny fordring eller gæld.

(...)

LF 1996-97, L 194 - bilag 69 (spørgsmål/svar)

(...)

Som FSR nævner, er det i bemærkningerne til bestemmelsen anført, at ændring af valuta og rente vil medføre, at der foreligger afståelse og stiftelse af en ny fordring og gæld.

Udsagnet skal ikke forstås således, at både valuta og rente skal ændres. Jeg vil dog medgive, at udsagnet nok er blevet lidt for bastant. Hvorvidt en renteændring medfører, at der må anses for at foreligge afståelse og stiftelse af en ny fordring eller gæld, må bero på en konkret vurdering ud fra et væsentlighedskriterium.

(...)

LF 1996-97, tillæg A, L 194, s. 4102

(...)

Gevinst og tab på gæld opgøres som forskellen mellem på den ene side forpligtelsens værdi ved påtegnelsen og på den anden side værdien ved frigørelsen eller indfrielsen.

(...)

Omkostninger i forbindelse med erhvervelse af fordringer og stiftelse af gæld, f.eks gebyrer, kurtage, stiftelsesprovision og stempelafgifter, kan tillægges den faktiske anskaffelsessum.

(...)

Tilsvarende kan omkostninger i forbindelse med afståelse og indfrielse fradrages i den faktiske afståelsessum henholdsvis indfrielsessummen.

(...)

Praksis

Vedrørende afståelse:

TfS 2000, 605 ØLR

Sagen drejede sig om, hvorvidt en låneaftale fra 1989 mellem sagsøgeren og et tysk selskab var blevet ændret ved en ny aftale mellem disse i 1993 på en sådan måde, at der i relation til kursgevinstloven var tale om en skattepligtig kursgevinst. Sagsøgeren, der var hovedanpartshaver i et dansk selskab, optog den 1/6 1989 et lån på 120.000 DEM i et tysk datterselskab.

Datterselskabet finansierede lånet ved en tilsvarende lånoptagelse i moderselskabet. Lånet var afdragsfrit med en løbetid på 5 år og med en årsrente på 4 pct. Den 1/8 1993 blev der indgået en ny aftale mellem sagsøgeren og moder- og datterselskabet om lånets størrelse, afvikling og afdragsbetaling.

Der svaredes herefter ikke renter. Landsretten bemærkede, at det oprindelige låns vilkår undergik så væsentlige ændringer, at lånet måtte anses for indfriet i kursgevinstlovens forstand.

SKM2012.257.SR

I forbindelse med ændringer i ejerstrukturen i en koncern skulle et eksisterende gældsbrev opdeles i to gældsbreve, hvor det oprindelige gældsbrevs vilkår skulle videreføres.

Skatterådet bekræftede, at en opsplitning af et gældsbrev til to gældsbreve kunne ske uden skattemæssige konsekvenser. Skatterådet fandt, at selve opsplitningen ikke var en væsentlig ændring af gældsforholdet.

SKM2003.545.LR

En skatteyder havde lånt penge til sin niece. Der var tale om to lån. Det ene blev forrentet med den til enhver tid gældende mindsterente. Det andet blev forrentet med en fast rente på 4 pct. p.a. Lånene var stiftet på anfordringsvilkår. Vilkårene for lånene ønskedes nu ændret, så lånene blev rentefrie. Ligningsrådet fandt, at der var tale om en så væsentlig ændring af lånevilkårene, at lånene måtte anses for indfriet i kursgevinstlovens forstand.

Vedrørende omkostninger:

SKM2015.660.HR

Sagen drejede sig om skattemæssigt fradrag på tab på lån efter kursgevinstlovens dagældende § 26, stk. 4 (nu stk. 3), herunder navnlig om og i hvilket omfang omkostninger til investeringsbanker kunne medregnes ved opgørelsen af gældens værdi ved påtagelsen. Der var tale om udstedelse af virksomhedsobligationer i forbindelse med et kapitalfondsopkøb.

Højesteret fastslog, at det ikke var afgørende for fradragsretten efter kursgevinstlovens dagældende § 26, stk. 4, om en finansiel virksomhed har virket som långiver eller som formidler af lån. Det afgørende var derimod, om de ydelser, som omkostningerne vedrørte, kunne henføres til selve gældens etablering eller indfrielse.

I den konkrete sag måtte vederlaget til investeringsbankerne anses for eller kunne sidestilles med et gebyr, en kurtage eller en stiftelsesprovision som anført i forarbejderne til kursgevinstlovens dagældende § 26, stk. 4. Der var desuden ikke grundlag for at fastslå, at der i vederlaget indgik vederlag for den form for rådgivning, som ikke var fradragsberettiget efter kursgevinstlovens dagældende § 26, stk. 4.

Vederlaget til investeringsbankerne kunne herefter henføres til selve gældens etablering, og H1 A/S fik derfor medhold i, at omkostningerne var fradragsberettigede efter kursgevinstlovens dagældende § 26, stk. 4.

Den Juridiske vejledning 2016-2 afsnit C.B.1.7.5

(...)

Realisationsprincippet

Fordringer

Ved realisationsprincippet skal gevinst og tab på fordringer medregnes i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres. Se KGL § 25 , stk. 1.

Gevinst og tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Se KGL § 26 , stk. 2.

Det er kursværdien på erhvervelsestidspunktet, der anvendes som anskaffelsessum, medmindre den skattepligtige godtgør, at fordringen er erhvervet for et højere beløb.

Gæld

Ved realisationsprincippet skal gevinst og tab på gæld medregnes i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres. Se KGL § 25 , stk. 1.

Gevinst og tab på gæld opgøres som forskellen mellem forpligtelsens værdi, da den blev påtaget, og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen. Se KGL § 26 , stk. 3.

Delvis indfrielse - afdrag

Sker indfrielsen gennem afdrag, medregnes en så stor del, som svarer til forholdet mellem på den ene side indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsessummen og på den anden side indfrielsessummen.

Realiseret gevinst og tab opgøres som forholdet mellem:

((indfrielsessum - anskaffelsessum) / indfrielsessum) x afdrag.

Eksempel

En gæld på nominelt 100.000 kr. er stiftet til 50.000 kr., Der betales et årligt afdrag på 5.000 kr.

Kurstabet på afdraget udgør:

((100.000 - 50.000) / 100.000) x 5.000 = 2.500 kr.

Tab på en fordring ved en delvis gældskonvertering - opgørelsesprincip

Det fradragsberettigede kurstab skal beregnes forholdsmæssigt i forhold til den del af fordringen, som faktisk bliver konverteret.

(...)

Realisationsprincippet

Ved anvendelse af realisationsprincippet skal der foreligge en realisation i skattemæssig henseende, herunder

afståelse af fordringen

frigørelse eller indfrielse af gæld.

Aftalebetalinger kunne ikke kvalificeres som et kurstab på et eurolån, når en ejendom overdrages successivt (ideelle andele) i forbindelse med, at køber betaler efter et fastsat betalingsskema. Da køber først erhverver yderligere andele af ejendommen i takt med betalingen af ydelserne efter det fastsatte betalingsskema, opstår der først en pligt til betaling på disse fastsatte tidspunkter. Se SKM2012.628.SR .

Se SKM2009.553.SR , hvor der var tale om udlån af obligationer og ikke realisation.

Efter realisationsprincippet beskattes en uforrentet fordring på tidspunktet for indfrielse. Dette gælder også i låneforhold mellem hovedanpartshaver og selskab, når lånet skal indfries til overkurs. Skatterådet forudsatte, at låneforholdet var i overensstemmelse med armslængdeprincippet i LL § 2. Se SKM2010.864.SR .

I familieforhold sker det, at forældre yder et rentefrit eller lavtforrentet lån til deres børn. Hvis det beløb, som børnene låner, er det samme, som det beløb, der skal tilbagebetales til forældrene, har forældrene ikke opnået nogen kursgevinst. Der vil derfor ikke være noget at beskatte efter kursgevinstloven. Det gælder fx lån med anfordringsvilkår. Det vil sige, at der ikke er aftalt et indfrielsestidspunkt, men at lånet skal indfries på kreditors anmodning.

(...)

"Afståelse" af fordring

Ved afståelse af fordringen forstås enhver disposition, der medfører en overgang af ejendomsretten til fordringen. Det er uden betydning, om dispositionen har haft frivillig eller tvangsmæssig karakter.

En afståelse kan være pengefordringer, der afstås ved fx. salg, bytte eller kreditorforfølgning.

(...)

Ændring af lånevilkår

Ændringer i de aftalte vilkår for en fordring kan have en sådan karakter, at fordringen anses for afstået, og en ny fordring anses for stiftet.

Når det oprindelige låns vilkår undergår væsentlige ændringer, herunder om lånets størrelse, afvikling og afdragsbetaling, anses lånet for indfriet. Se TfS 2000, 605 (ØLR).

Såfremt et eksisterende gældsbrev opdeles i to gældsbreve, med enslydende hovedstol og restlån og øvrige vilkår, er der ikke tale om en væsentlig ændring. Se SKM2012.257.SR .

Om en renteændring medfører, at fordringer anses for afstået, beror på en væsentlighedsvurdering. Se SKM2003.545.LR .

Ændring af valuta er en så væsentlig ændring, at der skattemæssigt er afståelse og stiftelse af en ny fordring.

Ændringer i en obligations valuta er ikke en væsentlig ændring, når det fremgår af aftalens vilkår, at ændringen skal ske. Se SKM2009.11.SR .

Euro-deltagende landes nationale valutaer anses for én og samme valuta. Se TfS 1999, 192 (DEP).

En euro-redenominering i danske kroner betragtes som afståelse og stiftelse af en ny fordring. Redenominering betyder, at fordringen omlægges til en anden valuta. Se TfS 1999, 172 (DEP).

En euro-redenominering af et euro-deltagende lands nationale valuta vil derimod ikke være en afståelse og stiftelse af en ny fordring. Tilsvarende gælder, hvor en fordring i et euro-deltagende lands nationale valuta måtte blive omlagt til euro. Eventuelle differencebeløb, der opstår ved redenominering af fordringer i et euro-deltagende lands nationale valuta til euro, behandles efter kursgevinstlovens regler.

(...)

Den Juridiske Vejledning 2016-2 afsnit C.B.1.7.8

(...)

Skattepligtige, der skal medregne gevinst og tab på gæld ved indkomstopgørelsen, kan fratrække låne- og handelsomkostninger ved påtagelsen (stiftelse eller overtagelse) i anskaffelsessummen.

De låneomkostninger, der kan indgå i opgørelsen af gevinst og tab omfatter fx

stempelafgifter

stiftelsesprovisioner m.m. vedrørende lån med en løbetid på 2 år eller mere

tinglysningsafgift

advokat- og revisorudgifter

vekselomkostninger ved indfrielse af et lån i fremmed valuta

kurtage

ved salg af obligationer i forbindelse med stiftelse af et obligationslån

ved opkøb af obligationer i forbindelse med indfrielse af et obligationslån.

Se TfS 1998.581 (DEP).

I de tilfælde, hvor der anvendes indgangsværdier, fx efter KGL § 41 , stk. 14 - 17, og KGL § 42 , stk. 11 - 15, kan omkostninger ved påtagelsen ikke fratrækkes indgangsværdien.

Omkostninger i forbindelse med erhvervelse af fordringer som fx. kurtage, transportstempel og handelsprovision, kan tillægges den faktiske anskaffelsessum. Se TfS 1984, 40 (T&S).

Når der anvendes indgangsværdier, fx KGL § 42 , stk. 11-15, kan omkostninger ved erhvervelse af fordringer ikke tillægges indgangsværdien.

Omkostninger i forbindelse med afståelse af fordringer fradrages i den faktiske afståelses- eller indfrielsessum.

Omkostninger i forbindelse med indfrielse af gæld tillægges indfrielsessummen.

Låneomkostninger

Det er SKATs opfattelse, at låneomkostningsbegrebet skal fortolkes snævert. Der skal være tale om omkostninger, som kan henføres til selve gældens etablering eller indfrielse. Se SKM2012.2.HR .

Låneomkostninger der er fradrag for

De udgifter, der kan indgå i opgørelsen af gevinst og tab efter kursgevinstloven, er begrænset til udgifter, der direkte angår gennemførelsen og berigtigelsen af låneoptagelsen. Det vil være bistand til

at foretage de fornødne sikringsakter, fx tinglysning eller registrering i værdipapircentral.

praktisk ekspedition af låneaftalen, så aftalen bliver opfyldt, fx overførsel af hovedstolen.

Visse omkostninger til rådgivere. Se SKM2014.87.HR .

Det er kun omkostninger, der vedrører det pågældende lån, som kan indgå i opgørelsen af gevinst og tab. Omkostninger ved lånetilbud kan derfor kun medregnes, hvis lånet faktisk hjemtages.

I en kendelse fra Østre Landsret kommer Landsretten frem til, at to selskabers betaling af långivernes rådgivningsomkostninger havde en så direkte og nær tilknytning til gældsstiftelsen, at de to selskaber kunne tillægge disse omkostninger til den faktiske anskaffelsessum (dagældende KGL § 26 , stk. 4). I forbindelse med opkøb af virksomhed og låneoptagelse havde de to selskaber påtaget sig en forpligtelse til at betale alle långivers udgifter, der med rimelighed var afholdt af disse til rådgivning m.v. fra advokater og revisorer. Landsretten fandt, at dette var en sædvanlig betingelse for at yde lån af denne karakter og størrelsesorden, og at alternativet til dette lånevilkår ville være et højere lånegebyr til långiverne. Se SKM2014.87.HR i afgørelsesskemaet nedenfor.

Omkostninger til rådgivere kan medregnes i anskaffelsessummen ved opgørelsen af gældens værdi, såfremt de angår bistand, som knytter sig direkte til den indgåede aftale om det lån, der optages, og til gennemførelsen af låneoptagelsen. Sådan bistand kan alt afhængig af lånets karakter og størrelse f.eks. omfatte forhandling om og affattelse af låneaftalen, afgivelse af udtalelser om aftalens gyldighed og bindende virkning for låntager (legal opinions) samt bistand ved berigtigelse af sikkerhedsstillelse. Se SKM2014.87.HR

Låneomkostninger der ikke er fradrag for

Øvrige udgifter kan derimod ikke indgå i opgørelsen, fordi de ikke direkte angår selve gennemførelsen af anskaffelsen (afståelsen) af lånet (fordringen) eller berigtigelsen af lånet.

Omkostninger til rådgivere for bistand ved den overordnede strukturering og tilrettelæggelse af lånefinansieringen, herunder afsøgning af lånemarkedet, kan ikke medregnes i anskaffelsessummen, da sådan bistand ikke kan anses for at knytte sig direkte til lånet som anført, selv om bistanden ydes som baggrund for låneoptagelsen. Det samme gælder egne rådgiveres bistand vedrørende oplysning om, dokumentation for og almen rådgivning om låntagers virksomhed, herunder due diligence-undersøgelser, selv om bistanden ydes med henblik på kreditvurdering. Det er herved uden betydning, om långiver i låneaftalen har betinget lånets udbetaling af, at låntager fremlægger sådant materiale. Se SKM2014.87.HR .

Det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at de omkostninger til egne rådgivere, der ønskes medregnet i anskaffelsessummen ved opgørelsen af gældens værdi, angår bistand af en sådan art, at de kan medregnes. Det samme gælder opdeling af rådgiveromkostninger på bistand, der kan medregnes, og bistand, der ikke kan, i tilfælde hvor omkostningen omfatter begge elementer. Se SKM2014.87.HR .

Eksempler på øvrige udgifter, der er opgørelsen efter kursgevinstloven uvedkommende, fordi de falder uden for den type omkostninger er fx udgifter til (det er en forudsætning, at omkostningerne ikke er omfattet af ovenstående om "Låneomkostninger der er fradrag for")

rådgivning. Se SKM2009.53.SR og SKM2010.199.ØLR .

undersøgelser, fx kreditvurdering af kontraktspart eller due diligence

forhandlinger, fx forhandlinger med en bank eller flere banker i forbindelse med opnåelse af syndikerede lån eller fastlæggelse af vilkår for lån eller obligationsudstedelse

koncipering af låneaftale og lignende.

Eksemplerne er generelle og ikke udtømmende. Der vil altid skulle ske en konkret vurdering af omkostningen af, hvorvidt der er fradrag eller ej.

Se bemærkningerne til KGL § 26 i lov nr. 439 af 10. juni 1997.

Låneomkostninger ved gæld, der stiftes og indfries til pari, kan fradrages hvis, der i øvrigt er fradrag for tab på gælden. Se TfS 2003,449 (VLR). Det samme gælder for gæld i fremmed valuta, der optages og indfries til samme kurs.

Omkostningerne kan kun fradages ved opgørelsen af gevinst og tab, hvis der ikke har været fradragsret efter andre bestemmelser. Se SKM2004.81.TSS .

De andre bestemmelser kan fx være LL § 8 , stk. 3 eller SL § 6 , litra a. Det er uden betydning, om sådanne omkostninger rent faktisk er fratrukket ved indkomstopgørelsen efter de pågældende regler. Omkostningen skal fratrækkes i opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter en af de nævnte regler i det indkomstår, hvor forpligtelsen er påtaget. Se TfS 1998.581.DEP.

Låneomkostninger ved oprettelse af en kassekredit kan ikke fradrages ved oprettelsen, men først på det tidspunkt, hvor kassekreditten blev endelig indfriet. SKM2004.389.LSR .

Det følger ikke af TfS 1998.581.DEP, at omkostninger, der ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter en af de nævnte regler, modsætningsvist kan indgå i opgørelsen af gevinst og tab på gæld efter KGL § 26. Det beror på en konkret vurdering, om der foreligger en låneomkostning efter KGL § 26 , eller om det er en omkostning, der skal henføres til avanceopgørelsen efter fx aktieavancebeskatningsloven eller ejendomsavancebeskatningsloven, eller er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Variabel tillægsrente på ejendomsobligation

En variabel tillægsrente på en ejendomsobligation, der blev reguleret med den økonomiske performance af ejendomme, var omfattet af kursgevinstloven. Se SKM2006.20.LR

Udsteder skulle opgøre gevinst og tab på gæld efter KGL § 26 , stk. 2.

"back end fee" - SKM2012.12.ØLR

Tab på tegningsretter og udgifter til et fee, der havde forbindelse med optagelse af et lån, kunne ikke var fradragsberettigede låneomkostninger efter kursgevinstloven.

Kursgevinstloven regulerer ikke den skattemæssige behandling af tegningsretter til aktier, der er omfattet af ABL. Lånet og tildelingen af tegningsretter måtte anses for to separate ordninger, hvis skattemæssig behandlig var reguleret af forskellige regelsæt, og datterselskabets tab vedrørende tegningsretterne kunne derfor ikke anses for kurstab i henhold til KGL.

Et såkaldt "back and fee" skulle bedømmes som en integreret del af tegningsretterne og derfor behandles som tegningsretterne.

Omkostninger - realisationsprincippet

Anvender den skattepligtige realisationsprincippet, skal en forholdsmæssig del af omkostningerne fradrages ved eventuelle afdrag på gælden.