Dokumentets metadata

Fritagelse for betaling af skattetillæg ikke imødekommet

Sagen angik, hvorvidt klageren var berettiget til fritagelse for betaling af skattetillæg i henhold til skattekontrollovens § 73, stk. 4. Landsskatteretten fandt, at klageren, der fyldte 9 år i det omhandlede indkomstår, havde pligt til at indberette sin skattepligtige indkomst, uanset at den beregnede skat på grund af indkomstens størrelse kunne modregnes i klagerens personfradrag. Landsskatteretten lagde herefter til grund, at klageren ikke havde indberettet rettidigt, og at det derfor var med rette, at Skattestyrelsen havde pålagt klageren et skattetillæg på 2.500 kr. Landsskatteretten fandt endvidere, at det var med rette, at Skattestyrelsen ikke havde imødekommet klagerens anmodning om fritagelse for betaling af skattetillægget. Der blev herved henset til, at klageren ikke havde godtgjort, at den for sene indberetning var sket på grund af særlige omstændigheder, som klageren ikke havde haft indflydelse på og ikke havde kunnet forudse. Det blev ved denne vurdering ikke tillagt betydning eller anset for at have udgjort en hindring for rettidig indberetning, at klageren var mindreårig, og at der var tale om et mindre skattepligtigt beløb, som kunne modregnes i personfradraget.

Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens [A] anmodning om fritagelse for betaling af skattetillæg for indkomståret 2018.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
Klageren fyldte 9 år i indkomståret 2018.

Skattestyrelsen sendte den 4. marts 2019 et brev til klageren om at kontrollere oplysninger om udlandsforhold for mindreårige under 15 år. Klagerens bror, som fyldte 5 år i indkomståret 2018, fik et tilsvarende brev.

Den 8. maj 2019 blev der udskrevet et oplysningsskema til begge børn for indkomståret 2018.

Klageren har den 30. oktober 2019 modtaget et taksationsforslag fra Skattestyrelsen vedrørende skønsmæssig fastsættelse af skat for indkomståret 2018, da der ikke var givet oplysninger om indkomsten. Der er ikke sendt et taksationsforslag til klagerens bror.

Af taksationsforslaget fremgår det, at Skattestyrelsen tog udgangspunkt i klagerens forskudsopgørelse for 2018, og at grundlaget for klagerens skat dermed blev foreslået fastsat til 2.787 kr. i udenlandsk kapitalindkomst. I forslaget er det tillige oplyst, hvordan klageren via TastSelv kunne undgå den skønsmæssige fastsættelse.

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger blev oplysningsskemaet for klageren indberettet den 4. november 2019, hvor årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2018 samtidig blev dannet.

Af klagerens årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2018 fremgår det, at der via TastSelv blev indberettet 2.787 kr. i lønindkomst ved arbejde i udlandet for klageren. Årsopgørelsen udviste herefter en restskat på 2.722 kr., herunder et skattetillæg på 2.500 kr.

Klagerens far skrev den 5. november 2019 følgende til Skattestyrelsen:

"Hi mit nach er B [CPR-nr. udeladt] vi fik i maj en oplysnings skema for min barn A [CPR-nr. udeladt] og C [CPR-nr. udeladt] for udlænske indkomst udfylde og sendes tilbage Til Skat Det har vi gjort med Post nord .i går fik jeg en brev i få ingen oplysninger og barn skal betale en skattetilæg Fra 2500 kroner men Det enste indkomst Det de har er 30 euro i Monat opsparing Fra mormor (Fra sin Lille Pension )Det er im år ca 2700 kroner og nu skal Det betale 2500 kroner skattetilæg vi er meget fortrivels vi har ikke Det penge måske kan i hjelper mig mvh B"

Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at klagerens far den 6. november 2019 kontaktede Skattestyrelsen, som vejledte om TastSelv vedrørende børnenes indberetning. Samme dag blev der via TastSelv foretaget indberetning af renteindtægter og saldo på bankkonto samt fjernet udenlandsk lønindkomst for klageren, hvorved der blev dannet en ny årsopgørelse.

Af klagerens årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 2018 fremgår det, at der blev indberettet 214 kr. i udenlandsk kapitalindkomst, ligesom der blev indberettet oplysninger om indestående i udenlandsk pengeinstitut. Der blev på årsopgørelsen beregnet skat af kapitalindkomsten, som efterfølgende blev modregnet i klagerens personfradrag. Årsopgørelsen udviste herefter en restskat på 2.500 kr. i form af et skattetillæg.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om fritagelse for betaling af skattetillæg for indkomståret 2018.

Som begrundelse er anført følgende:

"[…]

Da du modtager udbytte fra udenlandske aktier, er du omfatte af reglerne om oplysningsskema, jf. BEK nr. 1302 af 14//11/2018 (§ 1, stk. 2).

Skattestyrelsen finder ikke, at begrundelsen er tilstrækkelig til, at fritage dig for betaling af skattetillæg. Fritagelsesbestemmelserne administreres restriktivt, og hvis du har sendt oplysningsskemaet med Postnord, så påhviler det dig at godtgøre, at det er fremsendt rettidigt til Skattestyrelsen. Din begrundelse anses derfor ikke for at være et særligt tilfælde, der kan begrunde fritagelse for skattetillæg. Dokumentation for at du har afsendt oplysningsskemaet kan f.eks. bestå af en kvittering fra postvæsenet.

Det er muligt, også for børn under 15 år, at bestille en TastSelv kode, så TastSelv (skattemappen) kan benyttes.

Du kan kun blive fritaget for skattetillæg i særlige tilfælde. Særlige tilfælde kan fx være sygdom eller, at du er uden skyld i, at du ikke kan skaffe oplysningerne til oplysningsskemaet. Reglerne om skattetillæg står i skattekontrollovens § 73.

Det fremgår af din skattemappe (TastSelv), at oplysningsskemaet er udskrevet til dig den 8. maj 2019, jf. nedenfor:

Dato Hændelser
08.05.2019 Oplysningsskema for 2018 udskrives
04.03.2019 Brev om at kontrollere oplysninger om udlandsforhold - mindreårig under 15 år"

Skattestyrelsen har udtalt følgende til klagen:

"[…]

Supplerende oplysninger
Fritagelsesbestemmelsen administreres restriktivt, og det anses ikke for at være et særligt tilfælde, at C og dennes far B har antaget, at oplysningsskemaet er indsendt rettidigt, jf. Landsskatterettens afgørelse SKM2006.221.LSR nedenfor:

Landsskatteretten fastslår, at "det påhviler klageren at godtgøre, at klageren eller dennes revisor har sendt selvangivelsen rettidigt", og at dokumentation f.eks. kan bestå af en kvittering fra postvæsenet, mens en følgeseddel ikke er tilstrækkelig. Hvis man ønsker at være sikker på, at Skattestyrelsen har modtaget oplysningsskemaet (selvangivelsen), kan der selvangives via indberetning i TastSelv. Når indberetningen er gennemført, danner systemet en kvittering til dokumentation for, at der er oplyst (selvangivet). Kvitteringsbilledet bør udskrives, sådan at der er dokumentation for, at der er foretaget indberetning."

Klagerens opfattelse
Det er klagerens opfattelse, at anmodningen om fritagelse for betaling af skattetillæg for indkomståret 2018 skal imødekommes.

Til støtte herfor har klagerens far anført følgende:

"Jeg klager for min datter fordi hun er blevet pålagt en bøde for ikke at have indsent oplysnings skema,.
Jeg indsendte oplysningsskemaet få dage efter modtagelsen med Post Nord. Skattevæsenet oplyser at de ikke har modtaget oplysningsskemaet. Da jeg ikke sendte det anbefalet har jeg ikke mulighed for at dokumentere afsendelsen.
Da min datter ikke skal betale skat (og ikke snydt skattevæsenet ) synes jeg det er ganske urimeligt at pålægge min datter en bøde på kr. 2.500. Jeg anmoder skatteankestyrelsen om at den pålagte bøde til kr. 0."

Landsskatterettens afgørelse
Det fremgår af skattekontrollovens § 2, stk. 1, at enhver, der er skattepligtig her til landet, årligt skal oplyse told- og skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og give oplysninger om sin ejerbolig.

Af skattekontrollovens § 3, stk. 1, nr. 1, fremgår det, at børn, der ikke er fyldt 15 år ved indkomstårets begyndelse, ikke er omfattet af oplysningspligten i skattekontrollovens § 2, medmindre de i indkomståret har haft skattepligtig indkomst, jf. kildeskattelovens § 5.

Ifølge kildeskattelovens § 5 er børn selvstændigt skattepligtige.

Børn skal derfor som hovedregel beskattes af deres indtægter. Det gælder uanset deres alder og uanset, om de er hjemmeboende eller ej. Når der er tale om en mindreårig person, er det som hovedregel forældrene, som det påhviler at give oplysningerne om barnets skattepligtige indkomst. Det fremgår af forarbejderne til skattekontrollovens § 3 (lovforslag nr. 13 som fremsat den 4. oktober 2017).

Det fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 2, at skattepligtige, som ikke skal give oplysningerne digitalt efter stk. 1, eller modtager en årsopgørelse efter regler fastsat i lovens § 8, stk. 1, i stedet for modtager et oplysningsskema fra told- og skatteforvaltningen til brug for opfyldelse af oplysningspligten.

Efter skattekontrollovens § 11 skal fysiske personer, som er omfattet af § 5, give told- og skatteforvaltningen oplysningerne senest den 1. juli i året efter indkomstårets udløb.

Af skattekontrollovens § 73, stk. 1, følger det, at hvis en skattepligtig ikke rettidigt har givet told- og skatteforvaltningen oplysningerne, skal told- og skatteforvaltningen pålægge den skattepligtige at betale et skattetillæg på 200 kr., for hver dag oplysningsfristen overskrides. Skattetillægget kan dog højst udgøre 5.000 kr. i alt, jf. dog skattekontrollovens § 73, stk. 2-4.

Det fremgår af skattekontrollovens § 73, stk. 2, at for fysiske personer, hvis skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår ikke overstiger bundfradraget for topskatten efter personskattelovens § 7, udgør skattetillægget 100 kr., for hver dag fristen overskrides, dog højst 2.500 kr. i alt.

Efter fast praksis er det den skattepligtige, der skal godtgøre, at oplysningerne er indgivet rettidigt, jf. blandt andet Landsskatterettens afgørelser af 11. januar 2006, 25. oktober 2012 og 26 oktober 2012, offentliggjort som henholdsvis SKM2006.221.LSR, SKM2013.46.LSR og SKM2013.47.LSR.

Dokumentation for rettidig indberetning af oplysninger kan eksempelvis bestå i kvittering for rettidig indberetning i TastSelv-systemet, i kvittering for overgivelse af det pågældende oplysningsskema til forsendelse med postvæsenet på et tidspunkt, hvor oplysningerne med normal postgang ville komme rettidigt frem, eller kvittering fra told- og skatteforvaltningen for modtagelse af oplysningsskema.

I indkomståret 2018 har klageren haft skattepligtig indkomst og har som følge heraf været omfattet af oplysningspligten i skattekontrollovens § 2, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 1.

Det forhold, at den beregnede skat på grund af indkomstens størrelse kan modregnes i klagerens personfradrag, ændrer ikke ved, at klageren har pligt til at oplyse om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Dette fremgår direkte af skattekontrollovens § 2.

Klagerens oplysninger for indkomståret 2018 skulle derfor have været indberettet til Skattestyrelsen senest den 1. juli 2019, men blev først indberettet via TastSelv den 4. november 2019.

Landsskatteretten finder, at klagerens far ikke har godtgjort, at oplysningerne for indkomståret 2018 er indsendt til Skattestyrelsen før den 1. juli 2019. Der er i den sammenhæng ikke fremlagt dokumentation for, at der få dage efter modtagelsen af oplysningsskemaet er sket overgivelse af oplysningerne til forsendelse med PostNord til Skattestyrelsen.

I og med at Skattestyrelsen først har modtaget klagerens oplysninger mere end 25 dage efter oplysningsfristens udløb, og da klagerens skattepligtige indkomst i indkomståret 2018 ikke oversteg bundfradraget for topskatten efter § 7 i personskatteloven, er det derfor med rette, at Skattestyrelsen har pålagt klageren et skattetillæg på i alt 2.500 kr. på årsopgørelsen for indkomståret 2018.

Efter skattekontrollovens § 73, stk. 4, kan told- og skatteforvaltningen efter ansøgning i særlige tilfælde fritage den skattepligtige for skattetillægget helt eller delvist.

Af bemærkningerne til bestemmelsen (lovforslag nr. 13 som fremsat den 4. oktober 2017) fremgår der blandt andet følgende:

"Forslaget er en videreførelse af den gældende skattekontrollovs § 5, stk. 1, 7. pkt., med den ændring, at udtrykket "særlige omstændigheder" er erstattet af udtrykket "særlige tilfælde" uden at der er tilsigtet indholdsmæssige ændringer.

Den gældende skattekontrollovs § 5, stk. 1, 7. pkt., administreres på samme måde som den gældende bestemmelse i skattekontrollovens § 4, stk. 4, om henstand med selvangivelsesfristen, hvis særlige omstændigheder taler herfor.

Denne bestemmelse er videreført i forslaget til § 14, stk. 1. Den måde, som den gældende bestemmelse administreres på, forudsættes videreført."

Med særlige tilfælde forstås ifølge fast praksis, at der forud for oplysningsfristens udløb indtræffer begivenheder, som den skattepligtige ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, og som hindrer rettidig indgivelse af oplysningerne efter skattekontrollovens § 2. Der kan her blandt andet henvises til Østre Landsrets dom af 16. december 2004, offentliggjort som SKM2005.24.ØLR.

Det er ikke godtgjort, at klageren ikke har indberettet oplysningerne rettidigt på grund af særlige omstændigheder, som klageren ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse.

Landsskatteretten finder, at det ikke kan tillægges betydning eller anses for at have udgjort en hindring for rettidig indberetning, at der er tale om en mindreårig, eller at der er tale om et mindre skattepligtigt beløb, som kan modregnes i personfradraget. Der er herved henset til, at disse forhold ikke ændrer ved klagerens forpligtelse til at oplyse om sin indkomst inden for den i skattekontrolloven fastsatte frist.

Da der efter de foreliggende oplysninger heller ikke er andre forhold, der kan betragtes som sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde fritagelse for betaling af skattetillæg, er det med rette, at anmodningen om fritagelse for betaling af skattetillæg efter skattekontrollovens § 73, stk. 4, ikke er imødekommet.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.