Dokumentets metadata

Beskatningstidspunkt for bonus og fantomaktier

Spørger påtænkte at indføre et nyt bonusprogram, Long Term Incentive Plan, LTIP, for medarbejdere i selskabets danske koncernselskab. Medarbejderne fik ret til en bonus i form af en kontantudbetaling og et antal fantomaktier, der senere blev konverteret til et yderligere kontantbeløb. Der var til bonusprogrammet knyttet et økonomisk mål, Target EBITDA 2023, der var nærmere specificeret i LTIP. Bonussen via fantomaktier blev beregnet ud fra selskabets gennemsnitlige aktiekurs og udbytte for 2024.

Skatterådet bekræftede, at retserhvervelses- og beskatningstidspunktet for så vidt angår den kontante bonusdel, var tidspunktet for 2023 årsregnskabets godkendelse, dvs. i 2024. Det var således Skatterådet opfattelse, at betingelsen Target EBITDA medførte, at retserhvervelsen og beskatningstidspunktet blev udskudt til tidspunktet for 2023 årsregnskabets godkendelse, dvs. i 2024. Betingelsen Target EBITDA var en suspensiv betingelse om nærmere fastsat økonomiske mål, hvor der var en reel usikkerhed om opfyldelsen. Medarbejderen havde ikke ensidigt kontrol over, hvorvidt betingelsen blev opfyldt.

Medarbejderne skulle herefter medtage den kontante bonus i indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori udbetalingen fandt sted. Hvis bonusudbetalingen blev udskudt, skulle indtægten med på indkomstopgørelsen senest 6 måneder efter retserhvervelsen.

For så vidt angår fantomaktierne var det Skatterådets opfattelse, at der var tale om en bonusordning afhængig af selskabets resultater og aktiekursudvikling mv, og at en sådan bonusordning normalt betragtes og behandles som almindelig løn. Skatterådet bekræftede, at retserhvevelses- og beskatningstidspunktet for fantomaktierne, var ved udløbet af holdingperioden, som defineret i LTIP, dvs. i 2025. Der blev herved henset til, at det først på dette tidspunkt var muligt at beregne bonussens størrelse, idet bonussen blev beregnet ved anvendelse af selskabets gennemsnitlige aktiekurs og udbytte for 2024. Der blev videre henset til, at der ikke ville blive udbetalt nogen bonus via fantomaktiedelen, hvis selskabets gennemsnitlige aktiekurs for 2024 var 0 og udbyttet på én aktie var 0.

Medarbejderne skulle herefter medtage bonus fra fantomaktierne i indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvor udbetalingen fandt sted, dog senest 6 måneder efter, at medarbejderen havde erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst.

Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at beskatningstidspunktet for så vidt angår den kontante bonusdel, er tidspunktet for 2023 årsregnskabets godkendelse, dvs. i 2024?
2. Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, kan det da bekræftes, for så vidt angår den kontante bonusdel, at beskatning sker pro rata af 100 % af LTI Target Bonus som defineret i LTIP over perioden fra tildeling til 2023 årsregnskabets godkendelse og først herefter beskattes af en evt. yderligere kontant bonusdel?
3. Kan det bekræftes, at beskatningstidspunktet for så vidt angår fantomaktierne, er ved udløbet af holdingperioden, som defineret i LTIP, dvs. i 2025?
4. Såfremt spørgsmål 3 besvares benægtende, kan det da bekræftes, at beskatningstidspunktet for så vidt angår fantomaktierne, er tidspunktet for 2023 årsregnskabets godkendelse, dvs. i 2024?
5. Såfremt spørgsmål 4 besvares bekræftende, kan det da bekræftes, at der i 2025 kan foretages regulering af deltagernes personlige indkomst, når Average Share Price 2024, som defineret i LTIP og dermed det beløb, der modtages af deltagerne, er kendt?

Svar

1. Ja
2. Bortfalder
3. Ja
4. Bortfalder
5. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger, H1 SE, er et tysk børsnoteret selskab, der har et koncernselskab i Danmark.

Spørger påtænker at indføre et nyt bonusprogram, et Long Term Incentive Plan ("LTIP"), der vil omfatte medarbejdere i selskabets danske koncernselskab. LTIP er fremsendt.

Spørger ønsker at afklare de danske skattemæssige forhold for de danske skattepligtige medarbejdere, som indførelsen af den påtænkte LTIP vil medføre.

Beskrivelse af programmet

Formålet med LTIP er at tilbyde udvalgte medlemmer af ledelsen deltagelse i et incitamentsprogram med henblik på at fastholde og tilskynde de pågældende medarbejdere til at yde en ekstra indsats i arbejdet for spørger hhv. det danske koncernselskab.

De udvalgte medarbejdere ("deltagerne"), som omfattes af LTIP, får ret til en bonus i form af en kontantudbetaling og et antal fantomaktier, der senere konverteres til et yderligere kontantbeløb (tilsammen "LTI Award") ved opnåelsen af et nærmere specificeret EBITDA i 2023 ("Performance Target").

Af LTIP fremgår det, at:

"3. Award Structure

3.1 LTI Awards shall represent a conditional entitlement to a bonus payment depending on the Plan Participations LTI Target Bonus and the achievement of the Performance Target. Until the end of the Performance Period Plan Participants shall not have a legal right (Recht), claim (Anspruch), expectation (Anwartschaft) or any other legal position to or in relation to any payment or other benefit under or in connection with the LTI Awards."

Deltagernes erhvervelse af LTI Awards er således betinget af opnåelsen af et økonomisk mål ved udløbet af performanceperioden, som løber fra 1. januar 2021 til 31. december 2023 ("performanceperioden").

Af LTIP fremgår det, at:

"4. Payment of LTI Awards

4.1 50 % of the Initial Value shall be paid out to Plan Participants in cash within six weeks following the approval of the annual accounts of the Company for 2023 and, in all events in 2024.

4.2 The remaining 50% of the Initial Value shall be converted into Virtual Shares of the Company in accordance with sec. 5.1 below and paid-out in cash in local currency following the expiration of the Holding Period in accordance with sec. 5.4 below."

LTI Award er dermed opdelt i to dele, således, at

- 50 % af beløbet vil blive udbetalt kontant efter udløbet af performanceperioden

- 50 % vil efter udløbet af performanceperioden blive konverteret til fantomaktier i H1 SE (spørger).

Fantomaktierne er underlagt en såkaldt "holdingperiode" på 1 år, der løber fra dagen efter tidspunktet for performanceperiodens udløb, dvs. fra 1. januar 2024 til 31. december 2024, hvorefter de konverteres til en kontant udbetaling.

Ifølge LTIP betingelserne skal værdien af LTI Awards, beregnes som følger:

"3.2 The Initial Value of a Plan Participant's LTI Bonus shall be calculated as follows:

3.2.1 If the Actual EBITDA equals the Target EBITDA the Initial Value shall equal the Plan Participant's LTI Target Bonus.

3.2.2 If the Actual EBITDA is smaller than the Target EBITDA the Initial Value shall be zero.

3.2.3 If the Actual EBITDA equals or exceeds the Stretch EBITDA the Initial Value shall equal 200% of the Plan Participant's LTI Target Bonus.

3.2.4 If the Actual EBITDA is equal or greater than the Target EBITDA but smaller than the Stretch EBITDA, the Initial Value will be calculated by linear interpolation."

Ovenstående indebærer, at deltagerne ikke vil have ret til nogen bonus, hvis ikke Target EBITDA (defineret som budgetteret EBITDA for 2023, jf. nærmere i definitionen af Target EBITDA i LTIP) opnås.

I LTIP defineres Target EBITDA sådan:

"…"Target EBITDA" means the EBITDA planned for fiscal year 2023 including, for the avoidance of doubt, Project H1 contributions, as laid down in the Plan Participant's Participation Letter and adjusted from time to time by the Company's Board of Management (Vorstand) in its sole discretion for, without limitation, M&A, FX fluctuations, IFRS changes and other aspects, as communicated annually to Plan Participants with binding effect…"

EBITDA er forkortelse for Earnings Before Interest, Taxes, Depreciation and Amortisation. EBITDA er et udtryk for et selskabs driftsresultat før afskrivning på driftsaktiver og goodwillnedskrivninger.

Den kontante del af LTI Award

50 % af værdien af den bonus, der tildeles som følge af LTI Awards, skal udbetales til deltagerne kontant inden for 6 uger efter godkendelsen af spørgers årsregnskab for 2023, dvs. i 2024.

Fantomaktierne

50 % af LTI Awards vil, efter godkendelsen af spørgers årsregnskab for 2023, blive konverteret til fantomaktier (i LTIP benævnt 'Virtual Shares') i spørger og udbetales kontant efter udløbet af holdingperioden, dvs. i 2025.

Af LTIP fremgår:

"5.1

50% of the Initial Value shall be converted into Virtual Shares in accordance with the following formula:

50 % of the initial Value

Average Share Price 2023 = Number of Virtual Shares

whereas any fraction of Virtual Shares shall be rounded up to the next full Virtual Share.

…

5.4

Virtual Shares shall be re-converted into a cash payment applying, where required, the Exchange Rate in accordance with the following formula and paid out as soon as practicable following the expiration of the Holding Period but in all events in 2025 (Final Cash Payment):

(Number of Virtual Shares * Average Share Price 2024)

+ (Number of Virtual Shares * dividends paid on one H1 Share in 2024)

= Final Cash Payment

5.5

In no event can the aggregate of (i) the cash payment made in accordance with sec. 4.1 above and (ii) the Final Cash Payment exceed 200% of a Plan Participant's LTI Target Bonus…"

Fantomaktierne konverteres således til en kontantudbetaling ved anvendelse af gennemsnitlige aktiekurs i 2024 tillagt værdien af eventuelt udbytte udloddet i holdingperioden hurtigst muligt efter udløbet af holdingperioden ved anvendelse af følgende formel:

"(Number of Virtual Shares * Average Share Price 2024)

+ (Number of Virtual Shares * dividends paid on one H1 Share in 2024)

= Final Cash Payment"

Deltagerne bliver ikke ejere af aktier i spørger og vil således ikke have stemmeret eller ret til udbytte (kun beløb svarende til udbytte, jf. ovenstående formel) i holdingperioden.

Medarbejderen fratræder sin stilling

I tilfælde af, at medarbejderen fratræder bestemmer LTIP følgende om medarbejderens ret til LTI Award:

"…

6. Termination of Employment

6.1

A Plan Participant shall be considered a Good Leaver where the Plan Participant's employment with the Company or the Employer Company, as the case may be, ends during the Performance Period or the Holding Period due to Retirement, Long Term Disability or death, each of these reasons being a Good Leaver Event.

6.2

In all other circumstances where a Plan Participant's employment ends during the Performance Period or the Holding Period the Plan Participant will be considered a Bad Leaver.

6.3

If the employment of a Plan Participant who is to be considered a Good Leaver ends before the end of the Performance Period, the Plan Participant's LTI Target Bonus shall be pro-rated on the basis of the time which has lapsed from the beginning of the Performance Period until the end of the Good Leaver's employment. For 6 example, if the Good Leaver Plan Participant's employment ends on 30 June 2022, the Plan Participant's LTI Target Bonus will be 1/2 of the Plan Participant's original LTI Target Bonus. Payments under the LTI Award will continue to depend on the achievement of the Performance Target as described in more detail in sec. 3.2 and will be fully settled at the payment date as described in sec. 4.1 above. Deviating from sec. 4 payment of the Initial Value will be made exclusively in cash and not Virtual Shares shall be payable to such Plan Participants.

6.4

If the employment of a Plan Participant who is to be considered a Good Leaver ends during the Holding Period, the Plan Participant shall be entitled to the full Final Cash Payment calculated in accordance with sec. 5.4 on the normal payment date laid down in sec. 5.4 above.

6.5

If the employment of a Plan Participant who is to be considered a Bad Leaver ends during the Performance Period, the Plan Participant shall forfeit his or her LTI Award upon the end of the Plan Participant's employment without any entitlement to compensation or damages.

6.6

If the employment of a Plan Participant who is to be considered a Bad Leaver ends during the Holding Period, the Plan Participant shall forfeit all Virtual Shares upon the end of the Plan Participant's employment without any entitlement to compensation or damages but shall retain the cash payment made or to be made in accordance with sec. 4.1 above…"

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det følger af årsindkomstprincippet i statsskattelovens § 4, at de skattepligtige indtægter som udgangspunkt må periodiseres og fordeles over de indkomstår, hvori indkomsten er realiseret, og det er antaget i retspraksis, at statsskattelovens § 4 indeholder et retserhvervelsesprincip, hvorefter det afgørende for periodiseringen er det tidspunkt, hvor indkomstmodtageren erhverver et retskrav på indtægten.

Afgørende for periodiseringen efter retserhvervelsesprincippet er tidspunktet, hvor skatteyderen opnår et privatretligt krav på en økonomisk fordel. Som udgangspunkt anses et sådan retskrav for stiftet ved indgåelsen af en aftale/ved accept af tilbud.

Det følger endvidere af ligningslovens § 16, at "Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes […] efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi […]".

I henhold til statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 skal et lønvederlag således - som udgangspunkt - beskattes på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til vederlaget. Udgangspunktet er, at retserhvervelsen finder sted på det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig aftale om lønvederlaget.

Af kildeskattebekendtgørelsen nr. 499 af 27. marts 2015 § 20 fremgår dog, at indkomst, der kommer til udbetaling efter udløbet af den pågældende indtjeningsperiode, indkomstbeskattes i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted, jf. dog stk. 2 og 3. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, er beløbet dog indkomstskattepligtigt på dette tidspunkt.

Hvis retten til en indtægt er betinget, vil beskatningstidspunktet afhænge af betingelsernes nærmere indhold og betydning i det konkrete aftaleforhold. I skattemæssig henseende må betingelserne kvalificeres som enten suspensive (opsættende) eller resolutive (opløsende).

Det fremgår af Juridisk Vejledning afsnit C.C.2.5.3.4, at resolutive betingelser er betingelser, der nærmest har karakter af en formsag, og situationer, hvor der i realiteten ikke er tvivl om, at betingelsen vil blive opfyldt. Dette er eksempelvis tilfældet ved betingede aftaler, hvor det er op til aftaleparterne selv at afgøre, om betingelserne opfyldes, eksempelvis ved erlæggelse af købesum eller tinglysning af et skøde. Resolutive betingelser medfører efter praksis ikke en udskydelse af beskatningstidspunktet. Suspensive betingelser har derimod en sådan karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført eller ej. Suspensive betingelser medfører, at retserhvervelsen og dermed beskatningen først indtræder, når betingelserne kan konstateres opfyldt.

Skatteministeriet har i et notat til Finansrådet af 7. maj 2010 om skatteretlige problemstillinger vedrørende udskudt bonusudbetaling taget stilling til, hvilke krav, der kan opstilles for, at beskatningen af en bonusudbetaling kan udskydes. I overensstemmelse med ovenfor nævnte fra Juridiske Vejledning anfører Skatteministeriet i denne forbindelse, at hvis betingelserne er af ren formel karakter, således at betingelserne utvivlsomt opfyldes, så indtræder beskatningen allerede på tildelingstidspunktet.

Spørgsmål 1

50 % af LTI Awards udbetales som nævnt som en kontant bonus inden for 6 uger efter godkendelsen af spørgers årsregnskab for 2023. Beløbet afhænger af, om der opnås EBITDA i 2023, som beskrevet ovenfor. Dette indebærer også, at såfremt Target EBITDA ikke opnås, vil deltagernes ret til LTI Awards helt bortfalde, dvs. blive fastsat til 0 kr.

Det er som nævnt ovenfor et grundlæggende princip i skattelovgivningen, at en indtægt skal beskattes, når der er erhvervet endelig ret til den. Dette retserhvervelsesprincip er derfor normalt også styrende for beskatningstidspunktet for kontantbonusudbetalinger.

En kontantbonus, hvis udbetaling eksempelvis afhænger af udviklingen i den tildelende virksomheds økonomiske nøgletal, vil efter skatteretlig praksis først blive betragtet som retserhvervet på det tidspunkt, hvor det - på baggrund af udviklingen i de økonomiske nøgletal - er muligt endeligt at fastlægge, hvilket beløb der eventuelt skal komme til udbetaling, og om der overhovedet skal komme noget beløb til udbetaling, eller betingelserne for at have erhvervet ret til bonus ikke viser sig at være opfyldt.

På baggrund af praksis kan det således lægges til grund, at en indkomst først kan anses for endeligt retserhvervet og således først skal beskattes, når grundlaget for beregningen af indkomstens størrelse er kendt og beløbets størrelse lader sig bestemme med en høj grad af sikkerhed.

En central dom på dette område er højesteretsdommen offentliggjort i TfS 1998.626 HD, hvor periodisering af et lønkrav anmeldt i et konkursbo blev udskudt til konkursboet de facto havde udloddet beløbet, uanset at lønmodtageren havde erhvervet endeligt ret inter partes, og konkursboet havde godkendt det anmeldte beløb.

Vi kan endvidere henvise til SKM2003.348.LSR, hvor Landsskatteretten fastslog, at der først var erhvervet endelig ret til et vederlag, når dette kunne opgøres endeligt, hvilket først var tilfældet, når de respektive årsregnskaber forelå.

I afgørelsen SKM2009.538.SR fastslog Skatterådet, at bonus først var erhvervet, når betingelserne for udbetaling af bonus var opfyldt.

I Skatterådets afgørelse SKM2008.709.SR fastslog Skatterådet, at medarbejdere med fantomaktier først skulle beskattes af en eventuel bonus, når bonus blev udbetalt, dog forudsat at udbetalingen fandt sted senest 6 måneder efter, at det var besluttet at udlodde udbytte. I henhold til bonusordningen i den konkrete sag blev udlodning af udbytte anset for en bonusudløsende begivenhed, der gav indehaverne af fantomaktierne ret til udbetaling af bonus på samme måde som de faktiske aktionærer havde ret til en andel af det udloddede udbytte. Såfremt det på generalforsamlingen blev besluttet ikke at udlodde selskabets overskud, ville indehaverne af fantomaktier således heller ikke få udbetalt en bonus. Skatterådet lagde bl.a. vægt på, at der var stor usikkerhed med hensyn til, om der overhovedet tilkom medarbejderen bonus, og at optjent bonus kunne bortfalde, hvis medarbejderen blev opsagt på grund af groft uagtsom adfærd.

I SKM2010.479.SR blev der taget stilling til, hvornår der skulle ske beskatning af en udmålt bonus, hvor udbetalingen blev udskudt, og hvor udbetaling var betinget af opfyldelse af en række forskellige objektive betingelser primært i form af økonomiske mål over en længere årrække. Udbetalingen af den foreløbigt udmålte bonus skulle udskydes henover en 3-årig periode med enten årlig pro rata udbetaling, eller udbetaling én gang efter udløbet af denne 3-årige udskydelsesperiode. Skatterådet tiltrådte det tidligere SKATs indstilling, hvorefter retserhvervelsestidspunktet for den udmålte bonus var udskudt, indtil udløbet af udskydelsesperioden, hvor de objektive betingelser var opfyldt.

For nærværende sag er der opstillet objektive betingelser for deltagernes ret til LTI Awards, forstået således, at deltagerne ikke ensidigt kan sikre betingelsernes opfyldelse, og dermed at LTI Awards udbetales.

Det følger som nævnt af retspraksis, at såfremt der foreligger objektive betingelser om nærmere fastsatte økonomiske mål for virksomheden, vil det som udgangspunkt medføre, at retserhvervelsen udskydes til det tidspunkt, hvor betingelserne kan konstateres at være opfyldt.

Betingelserne i LTIP medfører, at der eksisterer en reel usikkerhed om, hvorvidt deltagerne erhverver LTI Awards, idet bonus helt vil bortfalde, hvis det planlagte Performance Target ikke opnås. Denne økonomiske betingelse, må anses som en suspensiv betingelse, der udskyder deltagernes retserhvervelse og dermed beskatningstidspunkt.

I tillæg til de fastsatte økonomiske betingelser for erhvervelsen af LTI Awards, er der i LTIP bestemmelser om ret til LTI Awards ved fratræden.

Da der i nærværende sag er tale om en kontant bonus og ikke et aktielønsprogram, er LTIP omfattet af funktionærloven medmindre deltageren falder udenfor funktionærlovens anvendelsesområde pga. sin stilling. Dette medfører som udgangspunkt, at hele LTI Awards ikke kan fortabes ved en deltagers fratrædelse uanset årsag, men at deltageren vil opnå løbende ret til LTI Awards. I Skatterådets afgørelse offentliggjort som SKM2010.243.SR fastslog Skatterådet da også, at henset til, at hele bonussen ikke kan fortabes efter tildeling, idet bonusmodtager uanset årsag til eventuel fratrædelse vil modtage en forholdsmæssig del af den aftalte bonus, sker der løbende retserhvervelse. Skatterådet udtalte, at beskatning skulle ske ved udbetalingen forudsat, at denne ikke skete mere end 6 måneder efter retserhvervelsestidspunktet, og at et forholdsmæssigt beløb skulle beskattes i hvert af de år, der forløb indtil udbetalingen af bonussen.

Uanset ovennævnte afgørelse og det forhold, at en deltager, der fratræder i optjeningsperioden vil være berettiget til en forholdsmæssig andel af LTI Awards, hvis der overhovedet kommer LTI Awards til udbetaling på baggrund af de økonomiske betingelser, er det vores opfattelse, at der ikke skal ske løbende beskatning, da der som nævnt ovenfor eksisterer en reel risiko for, at bonus helt kan bortfalde, i det tilfælde at det tilstræbte Performance Target ikke opnås, dvs. at deltagerne udelukkende erhverver ret til et vederlag under LTIP, hvis Selskabets EBITDA overstiger det planlagt Target EBITDA.

På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at spørgsmål 1 kan besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Dette spørgsmål er alene relevant, såfremt spørgsmål 1 besvares med "Nej". Det er vores opfattelse, at såfremt spørgsmål 1 besvaret med "Nej", skal spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Det er vores opfattelse, at deltagerne, såfremt spørgsmål 1 besvares med "Nej", alene skal beskattes pro rata af den kontante del af 100 % af deres LTI Target Bonus, som defineret i LTIP over perioden fra tildeling til 2023 årsregnskabets godkendelse og først herefter beskattes af en evt. yderligere kontant bonusdel, såfremt den endelige kontante bonusdel måtte være beregnet af en større bonus, fordi EBITDA i 2023 overstiger Target EBITDA, jf. den ovenfor gengivne bestemmelse om opgørelse af Initial Value og hermed deltagernes endelige bonus som er opdelt i den kontante bonusdel og fantomaktier.

Dette skyldes, som anført ovenfor, at der eksisterer en vis usikkerhed vedrørende LTI Awards endelige størrelse. Hvis Skattestyrelsen måtte besvare spørgsmål 1 med 'nej', idet det ikke anses for tilstrækkeligt usikkert til at udskyde beskatningen, at Target EBITDA nås, da er det vores opfattelse, at der i hvert fald er så stor usikkerhed om bonusbeløbets endelige størrelse, at man kun vil kunne foretage en pro rata beskatning af det lavest mulige bonusbeløb, der kan komme til udbetaling, hvis Target EBITDA nås, dvs. for så vidt angår den kontante del vil det være af halvdelen af 100% af Initial Value. Først efter resultatet af selskabets godkendte 2023 årsregnskab vil en evt. højere kontant bonusdel kunne opgøres og beskattes.

Spørgsmål 3

Spørger ønsker herefter bekræftet, at beskatningstidspunktet for så vidt angår fantomaktierne er ved udløbet af holdingperioden, som defineret i LTIP, dvs. i 2025?

Spørgsmål 3-5 er således rettet mod den del af LTI Award, som ved 2023 årsregnskabets godkendelse omregnes til et antal fantomaktier, som kontantafregnes på et senere tidspunkt med et beløb, der afhænger af udviklingen i aktiekursen i spørger.

For det første mener vi, at retserhvervelsen er udskudt til årsregnskabets godkendelse, da antallet af fantomaktier kan blive '0' på dette tidspunkt, hvis Target EBITDA ikke nås, og vi henviser i denne sammenhæng til argumentationen ovenfor under spørgsmål 1.

For så vidt angår fantomaktiedelen af LTI Awards er det dog vores opfattelse, at retserhvervelsen er yderligere udskudt, således at den først indtræffer, når det beløb, der skal udbetales kan opgøres efter afslutningen af 2024.

På tidspunktet for årsregnskabets godkendelse for året 2023, dvs. i 2024, vil det kunne opgøres, hvor mange fantomaktier, der skal tildeles deltagerne, forudsat at det ønskede Performance Target er nået (idet antallet af fantomaktier ellers vil udgøre '0').

Fantomaktierne er som nævnt ovenfor underlagt en holdingperiode, hvorefter de skal konverteres til en kontant udbetaling. Ved konvertering anvendes følgende formel:

(Number of Virtual Shares * Average Share Price 2024)

+ (Number of Virtual Shares * dividends paid on one H1 Share in 2024)

= Final Cash Payment

Da Average Share Price 2024, som defineret i LTIP, ikke er kendt før efter udgangen af 2024, er det således heller ikke muligt at opgøre beskatningsgrundlaget før på dette tidspunkt. Det er på baggrund heraf vores opfattelse, at reterhvervelsestidspunktet udskydes til udløbet af holdingperioden, som defineret i LTIP, dvs. primo 2025, hvor det samlede beskatningsgrundlag er kendt, og at beskatningen af denne del af LTI Awards således vil være udskudt til udbetalingstidspunktet i 2025 - dog senest 6 måneder efter afslutningen af 2024, jf. kildeskattebekendtgørelsen som nævnt ovenfor.

Vi henviser i forhold til denne del af udskydelsen til vores argumentation under spørgsmål 1 ovenfor.

På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at spørgsmål 3 også kan besvares med "Ja".

Repræsentanten har i forbindelse med høringen anført, at fantomaktiedelen i bonusprogrammet ikke omfatter køberetter til differenceafregning. Repræsentanten er således enige i Skattestyrelsens forståelse og fortolkning af LTIP.

Spørgsmål 4

Såfremt spørgsmål 3 besvares med "Nej", er det vores opfattelse, at spørgsmål 4 skal besvares med "Ja", og at beskatningen af den del af LTI Awards, der vil blive konverteret til fantomaktier, hvis Target EBITDA for 2023 nås, først vil være i 2024.

Dette skyldes, at det må anses som en suspensiv betingelse, at deltagernes erhvervelse af fantomaktiedelen af LTI Awards er betinget af, at spørger opnår et planlagt finansielt mål fastsat på baggrund af EBITDA for 2023 (og reelt indebærer risiko for fuld fortabelse af hele bonusbeløbet), som efter praksis er en betingelse af en karakter, der vil udskyde retserhvervelsen. Vi henviser i denne forbindelse til argumentationen til spørgsmål 1 ovenfor.

Såfremt fantomaktierne anses for retserhvervede på tidspunktet for årsregnskabet for 2023's godkendelse, dvs. i 2024, vil deltagerne blive skattepligtige af aktieværdien på dette tidspunkt, dvs. den omregnede kontantværdi af det beregnede antal fantomaktier på baggrund af aktiekursen på konverteringstidspunktet med tillæg af udbytte i det omfang udbytteudlodning i 2024 på dette tidspunkt er vedtaget ved godkendelsen af årsregnskabet for 2023, uanset at det endeligt erhvervede bonusbeløb, som deltagerne opnår fra fantonaktiedelen af LTI Awards og dermed det endelige beskatningsgrundlag, først kan opgøres efter udgangen af 2024, idet Average Share Price 2024, som defineret i LTIP, ikke er kendt før dette tidspunkt.

På baggrund af ovenstående og forudsat, at spørgsmål 3 besvares med "Nej", er det vores opfattelse, at spørgsmål 4 kan besvares med "Ja".

Spørgsmål 5

Såfremt spørgsmål 3 besvares med 'Nej' og spørgsmål 4 besvares med "Ja", således at beskatningen af fantomaktiedelen af LTI Awards beskattes ved godkendelsen af årsregnskabet for 2023 på baggrund af den på dette tidspunkt opgjorte værdi af fantomaktiedelen, er det vores opfattelse, at også spørgsmål 5 bør besvares med "Ja".

Såfremt beskatningstidspunktet er tidspunktet for 2023 årsregnskabets godkendelse, hvor det endelige beløb ikke kendes, og beskatningen således sker på et foreløbigt opgjort grundlag, som kan være enten større eller mindre end det beløb, deltagerne efter udgangen af 2024 viser sig at være berettigede til efter LTIP, bør der kunne foretages regulering i deltagernes personlige indkomst, når det endelige udbetalte beløb er opgjort og udbetalt.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at beskatningstidspunktet for så vidt angår den kontante bonusdel, er tidspunktet for 2023 årsregnskabets godkendelse, dvs. i 2024.

Begrundelse

Det forudsættes, at de omhandlede medarbejdere er fuld skattepligtige til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Retserhvervelsesprincippet indebærer, at beskatning som udgangspunkt sker på det tidspunkt, hvor en skattepligtig person får et formuegode. Det følger af, at ikke kun penge, men også "formuegoder af pengeværdi" er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4.

Allerede på det tidspunkt, hvor en person har et krav på fx en betaling, har vedkommende et formuegode i form af et retskrav på betaling. Efter retserhvervelsesprincippet sker beskatningen på det tidspunkt, hvor der er et sådant retskrav - uanset om personen faktisk får betalingen.

Udgangspunktet er herefter, at retserhvervelsen finder sted på det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig aftale om udbetaling af et beløb.

Hvis der i aftalen er betingelser af suspensiv karakter for udbetalingen af beløbet, bliver retserhvervelsen udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt. Spørgsmålet om, hvornår der foreligger retserhvervelse, skal afgøres konkret ud fra de betingelser, der er fastsat i aftalen. Betingelser, som personen selv har kontrol over, vil ifølge praksis ikke medføre udskydelse af det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt. Det vurderes i sådanne tilfælde, at der ikke er nogen reel usikkerhed om aftalens gennemførelse, når personen selv er herre over, om betingelserne/omstændighederne skal indtræde. Det væsentlige i vurderingen af, om retserhvervelsestidspunktet er udskudt eller ej, er altså, om der må antages at foreligge reel usikkerhed om, hvorvidt betingelsen er opfyldt.

Det følger videre af retspraksis, at når der foreligger objektive betingelser om nærmere fastsatte økonomiske mål eller krav for en virksomhed, så vil det som udgangspunkt medføre, at retserhvervelsen udskydes til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt. Der vil nemlig være en reel usikkerhed om opfyldelsen af de objektive økonomiske mål og krav, som medarbejderen ikke ensidigt har kontrol over og selv kan sikre opnås.

I nærværende sag påtænker spørger at indføre et nyt bonusprogram, Long Term Incentive Plan, LTIP. LTIP vil omfatte udvalgte medarbejdere i selskabets ledelse i den danske koncern. Medarbejderne får ret til en bonus, LTI Award, der opdeles med 50% i en kontantudbetaling og med 50% i et antal fantomaktier, der senere bliver konverteret til et yderligere kontantbeløb. LTI Award forudsætter opnåelse af et budgetteret Target EBITDA for 2023 for selskabet. Medarbejdernes erhvervelse af LTI Awards er således betinget af opnåelsen af økonomisk mål for selskabet ved udløbet af performanceperioden, som løber fra 1. januar 2021 til 31. december 2023. Hvis Target EBITDA ikke opnås, vil medarbejderens ret til LTI Award helt bortfalde, dvs. blive fastsat til 0 kr. Den kontante bonusdel vil blive udbetalt efter udløbet af performanceperioden og 6 uger efter godkendelsen af årsregnskabet for 2023 dvs. i 2024.

Med henblik på at vurdere, om der i bonusprogrammet LTIP er betingelser af suspensiv karakter for udbetalingen af den kontante bonus kan der henvises til Skatterådets afgørelser i SKM2010.479.SR og SKM2011.172.SR.

Skatterådet bekræftede i SKM2010.479.SR, at en bonusordning, hvor en del af den optjente bonus opsparedes, og udbetaling var afhængig af resultatkrav over de næste 3 år, efter en af 3 forskellige modeller, medførte udskydelse af retserhvervelsen af den del af bonussen, der opsparedes, indtil udbetaling fandt sted. Det var Skatterådets vurdering, at de vilkår, der var stillet for udbetalingen af bonusserne i alle 3 modeller, var objektive, idet medarbejderen ikke ensidigt kunne sikre betingelsernes opfyldelse, og dermed bonussens udbetaling. Det var desuden kendetegnet for alle 3 modeller, at den del af bonussen, der blev udskudt kunne variere betydeligt i forhold til det opsparede grundbeløb/foreløbige beløb, afhængig af betingelserne i modellerne. Medarbejderen havde ikke rådighed over det opsparede beløb og der var forbud mod hedging (sikring af beløbet). Da bonussen desuden var afhængig af nogle fremtidige forhold, kunne beløbet ikke endelig opgøres før betingelserne var opfyldte.

SKM2011.172.SR vedrørte en udskudt bonus i form af en syntetisk obligation, der først blev retserhvervet ved udløbet af den årlige udskydelsesperiode, da der var en reel usikkerhed om, hvorvidt den syntetiske obligation blev konverteret til en rigtig obligation. De syntetiske obligationer var en foreløbig beregnet bonus, der blev udskudt over 3 til 4 år. Antallet af syntetiske obligationer, der efter endt udskydelsesperiode konverteredes til obligationer, blev bestemt af forretningsafkastet for koncernen over udskydelsesperioden.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at både SKM2010.479.SR og SKM2011.172.SR omhandler objektive betingelser om nærmere fastsatte økonomiske krav (hhv. økonomiske mål, resultatkrav og krav om forrentningsafkast) for virksomheden, der medførte, at retserhvervelsen blev udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne blev opfyldt.

Det er herefter Skattestyrelsens vurdering, at LTIP og opnåelse af den kontante bonus indeholder en objektiv økonomisk betingelse om opnåelse af et budgetteret Target EBITDA for 2023 for performanceperioden fra 1. januar 2021 til 31. december 2023. Hvis Target EBITDA ikke opnås, vil medarbejderen ikke modtage nogen kontantbonus. Hvis Target EBITDA opnås, vil den kontante bonus blive udbetalt efter udløbet af performanceperioden og 6 uger efter godkendelsen af årsregnskabet for 2023 dvs. i 2024. Betingelsen Target EBITDA medfører herefter, at retserhvervelsen og beskatningstidspunktet udskydes til tidspunktet for 2023 årsregnskabets godkendelse, dvs. i 2024.

Det bemærkes videre, at lønindtægter og anden A-indkomst, der kommer til udbetaling efter udløbet af en indtjeningsperiode, skal med på indkomstopgørelsen i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted. Hvis udbetalingen bliver udskudt, skal indtægten dog med på indkomstopgørelsen senest 6 måneder efter retserhvervelsen eller ved ophøret af personens subjektive skattepligt, se kildeskattelovens § 46 og kildeskattebekendtgørelsen § 20 og § 22.

Skattestyrelsen er enig med repræsentanten i, at det forhold, at fratrådte medarbejdere kan være omfattet af funktionærloven, ikke ændrer ved, at retserhvervelsestidspunktet for den omhandlede kontantbonus er tidspunktet for 2023 årsregnskabets godkendelse, dvs. i 2024. Det skyldes, at praksis om løbende beskatning af bonus omfattet af funktionærlovens § 17 a forudsætter, at der er sket retserhvervelse af bonussen, hvorved hele bonussen ikke kan fortabes. Der kan henvises til SKM2010.243.SR og SKM2015.392.SR. For nærværende kontantbonus sker retserhvervelsen først ved godkendelse af årsregnskabet i 2024, og kontantbonussen opnås ikke hvis Target EBITDA betingelsen ikke opfyldes. Hvis der for den fratrådte medarbejder opnås ret til en kontantbonus opgøres denne forholdsmæssigt efter punkt 6 i LTIP.

Der kan henvises til SKM2010.243.SR, hvor Skatterådet ikke kunne bekræfte, at en kontant bonus skulle beskattes på udbetalingstidspunktet. Det var Skatterådets opfattelse, at der skete løbende retserhvervelse henset til, at ikke hele bonussen kunne fortabes efter tildeling, idet bonusmodtager uanset årsag til eventuel fratrædelse ville modtage en forholdsmæssig del af den aftalte bonus. Det var Skatterådets opfattelse, at et forholdsmæssigt beløb af bonussen, skulle beskattes i hvert af de år, der forløb indtil bonussen udbetaltes.

I SKM2015.392.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at hele bonusudbetalingen til funktionærer skulle beskattes på udbetalingspunktet. Der var nemlig ikke aftalt sådanne betingelser for udbetalingen, som kunne udskyde retserhvervelsen til tidspunktet for den samlede årlige udbetaling. Skatterådet fandt, at funktionærerne skulle beskattes løbende af bonusbeløbet, da der erhvervedes løbende ret til mindst 85% af den aftalte bonus, hvorfor den løbende beskatning skete på dette grundlag. Eventuelle efterfølgende reguleringer beskattedes ved udbetalingen. For direktører skete beskatningen dog på det sædvanlige årlige udbetalingspunkt, da funktionærloven ikke gjaldt for direktørerne.

Skatterådet finder på baggrund af ovenstående bemærkninger, at retserhvervelses- og beskatningstidspunktet for så vidt angår den kontante bonusdel, er tidspunktet for 2023 årsregnskabets godkendelse, dvs. i 2024. Hvis bonusudbetalingen bliver udskudt, skal indtægten med på indkomstopgørelsen senest 6 måneder efter retserhvervelsen, se kildeskattelovens § 46 og kildeskattebekendtgørelsen § 20 og § 22.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, ønskes det bekræftes, for så vidt angår den kontante bonusdel, at beskatning sker pro rata af 100 % af LTI Target Bonus som defineret i LTIP over perioden fra tildeling til 2023 årsregnskabets godkendelse og først herefter beskattes af en evt. yderligere kontant bonusdel.

Begrundelse

Dette spørgsmål bortfalder, da Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftes, at beskatningstidspunktet for så vidt angår fantomaktierne, er ved udløbet af holdingperioden, som defineret i LTIP, dvs. i 2025.

Begrundelse

Begrebet fantomaktier er ikke et nøje afgrænset juridisk begreb. Fantomaktier dækker således over en række meget forskellige typer bonusordninger mv. Der kan både være tale om køberetter til aktier med differenceafregning, rene bonusordninger og bonusordninger afhængige af aktiekursudvikling og af selskabets resultater mv.

Med henblik på at vurdere beskatningstidspunktet for nærværende bonus via fantomaktier må det ud fra en ordlydsfortolkning af LTIP afklares, om fantomaktiedelen omfatter køberet til aktier med differenceafregning eller anden bonusordning afhængig af aktiekursudvikling og af selskabets resultater.

Det fremgår af LTIP, at 50% af den "Initial Value" af bonussen efter udløb af performanceperioden bliver konverteret til "Virtual Shares" (fantomaktier), se punkt 4.2 i LTIP. Antallet af Virtual Shares beregnes som forholdet mellem beløbet på de 50% af den "Initial Value" af bonussen og den gennemsnitlige aktiekurs for 2023, se punkt 5.1 i LTIP. Medarbejderens Virtual Shares er omfattet af en holdingperiode på 1 år, der løber fra 1. januar 2024 til 31. december 2024. Efter udløb af holdingperioden, dvs. i 2025, konverteres medarbejderens Virtual Shares til en kontantbonus ved anvendelse af den gennemsnitlige aktiekurs i 2024 tillagt værdien af eventuelt udbytte udloddet i holdingperioden. Der henvises til formlen i punkt 5.4 i LTIP. Bonusprogrammets fantomaktiedel bruges således som en metode til at beregne medarbejderens endelige kontante bonus. Det fremgår ikke af LTIP, at medarbejderen er ejer af aktier eller har stemmeret eller ret til udbytte (udover udbytte i holdingperioden ifølge LTIP punkt 5.4).

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at fantomaktiedelen i bonusprogrammet, ud fra en ordlydsfortolkning af LTIP, ikke omfatter køberetter til aktier med differenceafregning. Der er herved henset til, at bonusordningen ikke omfatter både en køberet og samtidig en pligt til at sælge aktierne tilbage til selskabet.

Det er på den baggrund Skattestyrelsens vurdering, at der er tale om en bonusordning afhængig af selskabets resultater og aktiekursudvikling mv. En sådan bonusordning skal normalt betragtes og behandles som almindelig løn, se SKM2001.556.LR og SKM2008.709.SR. Medarbejderen skal således medtage bonusbeløbet i indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvor udbetalingen finder sted, dog senest 6 måneder efter, at medarbejderen har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst. Der henvises til kildeskattelovens § 46 og kildeskattebekendtgørelsen § 20 og § 22.

SKM2001.556.LR vedrørte beskatning af en fantomaktie, som kunne udnyttes efter det 5.-10. år efter aftalens indgåelse, og som var betinget af ansættelse i selskabet. Bonusordningen gav ret til 1 pct. af selskabets værdi for hvert år, der var forløbet siden aftalens indgåelse, dog mindst 5 år. Ligningsrådet fandt, at ordningen skulle anses som løn til den ansatte. Som følge heraf skulle der ske beskatning i medfør af kildeskattebekendtgørelsen, dvs. på retserhvervelsestidspunktet.

SKM2008.709.SR omhandlede et selskab, der påtænkte at udbetale et særligt vederlag (bonus) til sine medarbejdere. Selskabet ønskede at udbetale bonussen i form af fantomaktier, for på den måde at sidestille disse medarbejdere med selskabets aktionærer. Selskabet ønskede, at ejere af fantomaktierne under nærmere anførte betingelser, herunder at der udloddedes udbytte til de rigtige aktionærer, eller at selskabets aktier solgtes, modtog bonus. Skatterådet fastslog, at medarbejdere med fantomaktier først skulle beskattes af en eventuel bonus, når bonussen udbetaltes, dog forudsat at udbetalingen fandt sted senest 6 måneder efter, at det er besluttet at udlodde udbytte.

Skattestyrelsen er enig med repræsentanten i, at medarbejderen først erhverver endelig ret til bonussen via fantomaktiedelen efter udløbet af holdingperioden dvs. i 2025. Der er herved henset til, at det først på dette tidspunkt er muligt at beregne bonussens størrelse, idet bonussen beregnes ved anvendelse af selskabets gennemsnitlige aktiekurs og udbytte for 2024.

Der kan henvises til SKM2001.556.LR, som angik en bonusordningen med ret til 1 pct. af selskabets værdi for hvert år, der forløb siden aftalens indgåelse, dog mindst 5 år og højst 10 år. Ligningsrådet fandt, at retserhvervelsestidspunktet var ultimo året (henholdsvis år 5, 6, 7, 8, 9 ph 10) eller senest 6 måneder derefter, fordi det var det tidspunkt, hvor det med sikkerhed kunne opgøres, hvilken værdi medarbejderen havde ret til ifølge af fantomaktiebonussen.

Der kan videre henvises til SKM2003.348.LSR, hvor Landsskatteretten var enig med Ligningsrådet i, at der først var erhvervet endelig ret til et vederlag, når dette kunne opgøres endeligt, hvilket først var tilfældet, når de respektive årsregnskaber forelå.

Skattestyrelsens vurdering af, at medarbejderen først erhverver endelig ret til bonussen via fantomaktiedelen efter udløbet af holdingperioden dvs. i 2025 støttes videre af, at der ikke vil blive udbetalt nogen bonus via fantomaktiedelen, hvis selskabets gennemsnitlige aktiekurs for 2024 er 0 og udbyttet på én aktie er 0. Der henvises til formlen for beregningen af den endelige bonus i punkt 5.4 i LTIP. Det er herefter en objektiv økonomisk betingelse, at selskabets gennemsnitlige aktiekurs og udbytte for én aktie for 2024 ikke begge må være 0. Det henvises til bemærkningerne i begrundelsen for spørgsmål 1 om retserhvervelsestidspunktet ved suspensive betingelser.

Skattestyrelsen finder på den baggrund, at medarbejderen skal medtage bonus fra fantomaktiedelen i indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvor udbetalingen finder sted, dog senest 6 måneder efter, at medarbejderen har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst. Medarbejderen erhverver endelig ret til bonussen via fantomaktiedelen efter udløbet af holdingperioden dvs. i 2025.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Såfremt spørgsmål 3 besvares benægtende, ønskes det bekræftet, at beskatningstidspunktet for så vidt angår fantomaktierne, er tidspunktet for 2023 årsregnskabets godkendelse, dvs. i 2024.

Begrundelse

Dette spørgsmål bortfalder, da Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 5

Såfremt spørgsmål 4 besvares bekræftende, ønskes det bekræftet, at der i 2025 kan foretages regulering af Deltagernes personlige indkomst, når Average Share Price 2024, som defineret i LTIP og dermed det beløb, der modtages af Deltagerne, er kendt.

Begrundelse

Dette spørgsmål bortfalder, da Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Bortfalder".

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Bortfalder".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Kildeskatteloven

"§ 46. I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Stk. 6 finder anvendelse for indbetalinger som nævnt i § 49 A, stk. 3, nr. 1 og 4, der indbetales til aldersforsikring, jf. pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens § 12 A, eller supplerende engangssum, jf. pensionsbeskatningslovens § 29 A. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten.

Stk. 2. Indeholdelse skal foretages ved udbetalingen af A-indkomsten, jf. dog stk. 6. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, skal indeholdelse dog foretages på dette tidspunkt. For ydelser, der kommer til udbetaling efter indtjeningsperiodens udløb, såsom feriepenge og søgnehelligdagsbetaling, kan skatteministeren fastsætte særlige bestemmelser om tidspunktet for indeholdelsen og om, i hvilket indkomstår ydelserne skal beskattes. Skatteministeren kan endvidere, når praktiske hensyn i særlig grad taler derfor, bestemme, at indeholdelse af skat i en vis art af A-indkomst skal foretages på et andet tidspunkt end fastsat foran.

…"

Statsskatteloven

"…

§ 4

Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.eks.:

…"

Kildeskattebekendtgørelsen

"…

§ 20. Arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, for hvilken der skal foretages indeholdelse, samt A-indkomst, der kommer til udbetaling efter udløbet af den pågældende indtjeningsperiode, indkomstbeskattes i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted, jf. dog stk. 2 og 3. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, er beløbet dog indkomstskattepligtigt på dette tidspunkt, jf. dog stk. 4-8. 2. pkt. gælder ikke A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, der udbetales af den indeholdelsespligtiges konkursbo. For løn under ferie, løn under afspadsering og løn under afvikling af opsparet/konverteret frihed skal indeholdelse på grundlag af skattekort m.v. foretages senest 6 måneder efter afholdelse eller afvikling af henholdsvis ferie, afspadsering eller frihed.

…

§ 22. Ophører indkomstmodtagerens skattepligt, eller bliver den skattepligtige efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i udlandet, Færøerne eller Grønland, er den i § 20, stk. 1-6, og § 21 nævnte A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, herunder løn under ferie efter ferieloven optjent inden skattepligtens ophør, senest indkomstskattepligtig på tidspunktet for skattepligtens ophør. Indeholdelse på grundlag af skattekort m.v. skal senest foretages på dette tidspunkt.

…"

Praksis

TfS 1998, 526 HRD

Sagen vedrørte lønkrav i et konkursbo. Højesteret fandt, at en del af et lønkrav, herunder feriegodtgørelse, optjent før konkursen skulle beskattes i udlodningsåret. Højesteret lagde bl.a. vægt på, at der på retserhvervelsestidspunktet var usikkerhed om, i hvilket omfang og hvornår lønkravet ville blive opfyldt efter konkurslovens regler. I situationer, hvor der indtræder konkurs i en arbejdsgivers virksomhed, udskydes indeholdelses- og beskatningstidspunktet for bestående krav på løn - udover LG-krav - til udbetalingstidspunktet. Tilsvarende gælder krav på feriepenge af denne løn.

SKM2008.709.SR

Sagen omhandlede et selskab, der påtænkte at udbetale et særligt vederlag (bonus) til sine medarbejdere. Selskabet ønskede at udbetale bonussen i form af fantomaktier, for på den måde at sidestille disse medarbejdere med selskabets aktionærer. Selskabet ønskede, at ejere af fantomaktierne modtog bonus under nærmere anførte betingelser, herunder at der udloddedes udbytte til de rigtige aktionærer, eller at selskabets aktier sælges, modtog bonus. Skatterådet fastslog, at medarbejdere med fantomaktier først skulle beskattes af eventuel bonus, når bonussen udbetaltes, dog forudsat at udbetalingen fandt sted senest 6 måneder efter, at det er besluttet at udlodde udbytte.

SKM2009.538.SR

Skatterådet fandt, at den til Leverage Formula tilknyttede SAR, måtte anses for en bonus. SAR var ikke en finansiel kontrakt men en metode til at beregne en fremtidig bonus. Beløbet beskattes som løn, når betingelserne for at få bonus var opfyldt.

SKM2010.479.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at en bonusordning, hvor en del af den optjente bonus opsparedes, og udbetaling var afhængig af resultatkrav over de næste 3 år, efter en af 3 forskellige modeller, medførte udskydelse af retserhvervelsen af den del af bonussen, der opsparedes, indtil udbetaling fandt sted. Det var Skatterådets vurdering, at de vilkår, der var stillet for udbetalingen af bonusserne i alle 3 modeller, var objektive, idet medarbejderen ikke ensidigt kunne sikre betingelsernes opfyldelse, og dermed bonussens udbetaling. Det var desuden kendetegnet for alle 3 modeller, at den del af bonussen, der blev udskudt kunne variere betydeligt i forhold til det opsparede grundbeløb/foreløbige beløb, afhængig af betingelserne i modellerne. Medarbejderen havde ikke rådighed over det opsparede beløb og der var forbud mod hedging (sikring af beløbet). Da bonussen desuden var afhængig af nogle fremtidige forhold, kunne beløbet ikke endelig opgøres før betingelserne var opfyldte.

SKM2010.243.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en kontant bonus skulle beskattes på udbetalingstidspunktet. Det var Skatterådets opfattelse, at der skete løbende retserhvervelse henset til, at ikke hele bonussen kunne fortabes efter tildeling, idet bonusmodtager uanset årsag til eventuel fratrædelse ville modtage en forholdsmæssig del af den aftalte bonus. Det var Skatterådets opfattelse, at et forholdsmæssigt beløb af bonussen, skulle beskattes i hvert af de år, der forløb indtil bonussen udbetaltes.

SKM2011.172.SR

Sagen vedrørte en udskudt bonus i form af en syntetisk obligation, der først blev retserhvervet ved udløbet af den årlige udskydelsesperiode, da der var en reel usikkerhed om den syntetiske obligation blev konverteret til en rigtig obligation. De syntetiske obligationer var en foreløbig beregnet bonus, der blev udskudt over 3 til 4 år. Antallet af syntetiske obligationer, der efter endt udskydelsesperiode konverteredes til obligationer, blev bestemt af forretningsafkastet for koncernen over udskydelsesperioden.

SKM2015.392.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at hele bonusudbetalingen til funktionærer skulle beskattes på udbetalingspunktet. Der var nemlig ikke aftalt sådanne betingelser for udbetalingen, som kunne udskyde retserhvervelsen til tidspunktet for den samlede årlige udbetaling. Skatterådet fandt, at funktionærerne skulle beskattes løbende af bonusbeløbet, da der erhvervedes løbende ret til mindst 85% af den aftalte bonus, hvorfor den løbende beskatning skete på dette grundlag. Eventuelle efterfølgende reguleringer beskattedes ved udbetalingen. For direktører skete beskatningen dog på det sædvanlige årlige udbetalingspunkt, da funktionærloven ikke gjaldt for direktørerne.

Den juridiske vejledning

"…

C.A.1.2.1 Beskatningstidspunkt

Indhold

Dette afsnit handler om beskatningstidspunktet.

Afsnittet indeholder:

• Hovedregel - retserhvervelsesprincippet
• Afkald på formuegoder
• Beskatningstidspunkter for visse almindelige indkomster.
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hovedregel - retserhvervelsesprincippet

Retserhvervelsesprincippet

Retserhvervelsesprincippet indebærer, at beskatning som udgangspunkt sker på det tidspunkt, hvor en skattepligtig person får et formuegode. Det følger af, at ikke kun penge, men også "formuegoder af pengeværdi" er skattepligtige. Se SL § 4.

Allerede på det tidspunkt, hvor en person har et krav på fx en betaling, har vedkommende et formuegode i form af et retskrav på betaling. Efter retserhvervelsesprincippet sker beskatningen på det tidspunkt, hvor der er et sådant retskrav - uanset om personen faktisk får betalingen.

Er der en retstvist om retten til en indkomst, der ikke allerede er overdraget, vil indkomsten normalt først være endelig erhvervet, når rettens eksistens er fastslået ved dom eller forlig. Se blandt andet LRSM 1971.14, LRSM 1972.108, LRSM 1975.128, TfS 1997,11 LSR og TfS 2000,953 HRD.

I praksis kan det i mange situationer diskuteres, hvornår der endeligt er erhvervet ret til et formuegode. Retserhvervelsesprincippet giver dermed ikke altid et klart svar på, hvornår beskatningstidspunktet er. Desuden er retserhvervelsesprincippet på forskellig måde modificeret blandt andet af kildeskattelovens regler om udbetaling og indeholdelse af skat ved a-indkomst.

Se også

Se også afsnit C.C.2.5.3 om periodisering indenfor erhvervsbeskatning.

Afkald på formuegoder

Beskatningstidspunktet er særlig relevant i situationer, hvor en person ønsker at give afkald på en indtægt.

Afkald efter retserhvervelsen

Hvis en person giver afkald på en indtægt efter den endelige retserhvervelse, er udgangspunktet, at der sker beskatning. Se LSRM 1950.142, skd. 76.753 og TfS 1998, 5 ØLD.

Afkald før retserhvervelsen

Hvis en person giver afkald på en indtægt før den endelige retserhvervelse, er udgangspunktet, at der ikke sker beskatning. Der sker dog beskatning, hvis personen ikke giver et blankt afkald, men laver et såkaldt dispositivt afkald.

Dispositivt afkald

Når en person i forbindelse med afkald på en indtægt træffer beslutning om, hvordan indtægten skal bruges, kaldes det et dispositivt afkald. Det svarer til, at personen erhverver ret til indtægten og derefter giver den videre. Ved et dispositivt afkald bliver personen, derfor beskattet af indtægten.

Eksempel på forskellen mellem blankt afkald og dispositivt afkald

Der skal ikke ske beskatning af en skuespiller, der ulønnet optræder for en velgørende forening. Derimod bliver skuespilleren beskattet, hvis han optræder "gratis" mod, at arbejdsgiveren betaler et beløb til et bestemt formål, som skuespilleren bestemmer.

Eksempler på dispositivt afkald

Vederlag modtaget for afholdelse af foredrag skal beskattes hos foredragsholderen, hvis han disponerede over vederlaget ved at ønske dette doneret til en velgørende fond. Der er tale om et dispositivt afkald på indtægt. Se SKM2011.112.SR.

Ved salg af aktierne i sin virksomhed havde klageren garanteret et bestemt driftsresultat og givet tilsagn om, at han ville give afkald på løn i et underliggende datterselskab for en fremtidig periode på ca. 8 måneder, hvis driftsresultatet ikke blev nået. Driftsresultatet blev ikke nået, og garantien blev derfor aktuel. Landsretten lagde til grund, at det må have været en forudsætning for, at forpligtelsen kunne opfyldes ved lønafkald, at klageren præsterede en arbejdsindsats i perioden, som kunne danne grundlag for en lønindtjening. Der havde således reelt foreligget en betaling af garantiforpligtelsen med lønindtægt, der derfor skulle undergives sædvanlig beskatning. Der var derfor tale om et dispositivt afkald, og der indtrådte beskatning af skatteyder. Se TfS 1995, 860 VLD.

Skatterådet fandt, at en forfatter ikke kunne give afkald på 50 pct. af rettighederne til en bog, til fordel for en navngiven fond, uden at afkaldet udløste beskatning, idet der var tale om et dispositivt afkald. Se SKM2006.322.SR.

Landsskatteretten anså en spilleragent for rette indkomstmodtager af honorarer, som han modtog fra fodboldspillere, som han var agent for, uanset at han påtænkte at give afkald på beløbene til fordel for et selskab, han ejede. Afkaldet måtte anses for dispositivt, da han i forbindelse med afkaldet havde bestemt, hvordan beløbene skulle anvendes. Se SKM2007.172.LSR.

Skatterådet tiltrådte ikke en banks opfattelse af, at et bidrag til en fond, der var beregnet som et procentuelt beløb af indestående på en bestemt kontotype, efter aftale med kunderne til den pågældende kontotype, var fradragsberettiget for banken som en reklameudgift efter LL § 8, stk. 1. Skatterådet fandt i stedet, at der var tale om en ordning om dispositivt afkald på renteindtægter fra kundernes side, og at kunderne derfor var de reelle bidragydere til fonden. Se SKM2008.501.SR.

Landsskatteretten stadfæstede et bindende svar fra Skatterådet, hvorefter medarbejdere i forskellige virksomheder skulle beskattes af løn, som de gav afkald på for at yde bidrag til velgørende formål. Skatterådet fandt, at medarbejdernes afkald på fremtidig lønindtægt, givet i sammenhæng med og som led i et påtænkt velgørenhedsprojekt, skulle sidestilles med dispositive afkald, hvor medarbejderne forbeholder sig, at afkaldsbeløbene anvendes til velgørenhed. Landsskatteretten henviste i sin begrundelse til, at lønafkaldet var bestemt til at skulle anvendes til velgørenhed med et på forhånd fastsat beløb. Se SKM2010.489.LSR.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at amatørfotografer, der tilbyder fotoarbejder mod, at opdragsgiveren donerer et beløb til en godkendt nødhjælpsorganisation, ikke skal indkomstbeskattes af betalingen. Afkaldet på indtægten blev anset som dispositivt, idet fotograferne alene udførte arbejdet for opdragsgiver mod, at denne fremviste en kvittering for betaling af et minimumsbeløb til en velgørende forening, nævnt på listen over Danmarks Indsamlingen 2010. Se SKM2010.747.SR.

Eksempler hvor der ikke foreligger dispositivt afkald

Skatterådet tiltrådte, at private personer, der udfører specifikke tjenester indenfor en nærmere angiven personkreds, ikke bliver skattepligtige af det beløb, som modtagerne af de pågældende tjenester, som betaling for ydelserne giver til en almennyttig eller almenvelgørende organisation. Se SKM2010.764.SR.

Skatterådet godkendte, at honoraret i forbindelse med en fundraisingkampagne i 2018, i lighed med de tidligere år skal behandles, så arbejdsgivere kan undlade at foretage indeholdelse af A-skat mv. af vederlaget. Vederlaget skulle ikke medregnes indkomsten på arbejdsudførernes selvangivelsen. Arbejdsgiverne kan fratrække beløbet som omkostning i driftsregnskabet. Se SKM2018.541.SR.

Særligt om repræsentanter i bestyrelser

Kun fysiske personer kan efter de selskabsretlige regler være medlem af en bestyrelse. Se selskabslovens § 112. Som udgangspunkt tilfalder honorar for bestyrelsesarbejde derfor bestyrelsesmedlemmet selv.

I en bestyrelse for selskaber, pensionskasser, foreninger mv. kan der være repræsentanter for staten, LO, lokale fagforeninger, socialfonde eller lign. Disse bestyrelsesmedlemmer kan i kraft af deres ansættelsesaftale være forpligtet til at varetage bestyrelseshverv på vegne af deres arbejdsgiver, der modtager vederlaget for arbejdet. I et sådant tilfælde, hvor bestyrelsesmedlemmet ikke selv erhverver ret til bestyrelseshonoraret, skal vedkommende ikke beskattes af vederlaget. Selv hvis honoraret af vedtægtsmæssige eller administrative grunde i første omgang bliver udbetalt til bestyrelsesmedlemmet for efterfølgende at gå til arbejdsgiveren, kan det efter en konkret vurdering være en indtægt, der skal beskattes hos bestyrelsesmedlemmets arbejdsgiver. Se SKM2006.589.SR.

Ligningsrådet har tilsvarende godkendt, at honorarer for bestyrelsesarbejde udøvet af et moderselskabs ansatte i et datterselskab, skulle beskattes hos moderselskabet og ikke hos de pågældende bestyrelsesmedlemmer. Se SKM2004.434.LR. Se også afsnit C.A.3.1.2 og C.D.2.2.

Beskatningstidspunkter for visse almindelige indkomster

Her er en række eksempler på beskatningstidspunktet for en række almindelige indkomster.

Lønindtægter og anden A-indkomst

Lønindtægter og anden A-indkomst, der kommer til udbetaling efter udløbet af en indtjeningsperiode, skal med på indkomstopgørelsen i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted. Hvis udbetalingen bliver udskudt, skal det dog med på indkomstopgørelsen senest seks måneder efter retserhvervelsen, eller ved ophøret af personens subjektive skattepligt. Se KSL § 46 og kildeskattebekendtgørelsen § 20 og § 22.

Lønindtægter og anden A-indkomst fra et konkursbo beskattes i det indkomstår, hvori udbetalingen sker. Se kildeskattebekendtgørelsen § 20, stk. 1, 3. pkt. og TfS 1998, 526 HRD, hvor Højesteret lægger vægt på, at der skal være samtidighed mellem beskatningstidspunkt og indeholdelsestidspunkt.

Feriegodtgørelse

Feriegodtgørelse beskattes løbende. Indeholdelse foretages på grundlag af den feriegodtgørelse, som er optjent af den løn mv., som er opgjort med henblik på udbetaling mv. i måneden. Se ferielovens § 19 og kildeskattebekendtgørelsen § 20, stk. 2.

Feriegodtgørelse, der tilfalder lønmodtageren ved ansættelsesforholdets ophør beskattes dog i fratrædelsesåret. Se ferielovens § 26 og kildeskattebekendtgørelsen § 20, stk. 3.

For lønmodtagere med ret til ferie med løn beskattes ferielønnen først i det år, hvor lønmodtageren holder ferien, selvom retten til ferielønnen er optjent i det foregående indkomstår. Se lsr. 1973.106 og afsnit C.A.3.2 om feriegodtgørelse.

Fra den 1. september 2019 ændres reglerne for beskatning af feriegodtgørelse, som arbejdstagere løbende optjener hos arbejdsgivere med feriekortordninger uden feriekasser. Se afsnit C.A.3.2.

Gaver

Gaver er skattepligtige på det tidspunkt, hvor gavetilsagnet kommer til modtagerens kundskab. Hvis gavemodtageren, giver betingelsesløst afkald på gaven, før gaveløftet er opfyldt, er vedkommende ikke skattepligtig af gavens værdi. Se ovenfor om afkald på formuegoder.

Lejeindtægter

Lejeindtægter er beskattet i den periode, lejen vedrører. Dette gælder også selvom lejen er forudbetalt eventuelt for en flerårig periode og lejekontrakten er uopsigelig fra begge parters side. En eventuel tinglysning af lejekontrakten er uden betydning for beskatningstidspunktet.

Eksempel på retserhvervelse af lejeindtægter

To personer overtager en udlejningsejendom i lige sameje på en tvangsauktion. En forudbetalt leje, betalt til den tidligere ejer, som også dækkede tiden efter tvangsauktionen, skal indtægtsføres hos de nye ejere, også selvom de ikke modtager en forholdsmæssig del af lejebeløbet fra den tidligere ejer. Se SKM2002.354.DEP og TfS 2002, 711.

Udbytte

Udbytte beskattes på det tidspunkt, hvor det er endeligt vedtaget på generalforsamlingen. Det er uden betydning, at udbyttet først kan hæves senere. Se LSRM. 1962.98 og afsnit C.B.3.

Renteindtægter

Renteindtægter skal som hovedregel først beskattes på det tidspunkt, hvor de forfalder til betaling. Se afsnit C.A.11.1 om afvigelser herfra, herunder om reglerne i LL § 5 A og LL § 5 B.

Fast ejendom

Ved salg af fast ejendom er der erhvervet endelig ret til salgssummen, når der er en bindende aftale om salget - typisk ved underskrivelse af købsaftalen. Overtagelsesdagen, tidspunktet hvor skødet bliver underskrevet eller tinglyst er uden betydning for beskatningstidspunktet. Se nærmere om Køb og salg af fast ejendom i afsnit C.H.2.1.7.1.

Se også

• Om ikke-erhvervsdrivendes mulighed for at få indkomsten tilbagefordelt efter ansøgning. Se afsnit C.A.3.1.
• Om beskatningstidspunktet i forbindelse med skatteforbehold og omgørelse, se afsnit A.A.14.
• Om retserhvervelse og resolutive og suspensive betingelser, se afsnit C.C.2.5.3.4

…"

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1.

Praksis

Se spørgsmål 1.

SKM2001.556.LR

Sagen vedrørte beskatning af en fantomaktie, som kunne udnyttes efter det 5.-10. år efter aftalens indgåelse, og som var betinget af ansættelse i selskabet. Bonusordningen gav ret til 1 pct. af selskabets værdi for hvert år, der var forløbet siden aftalens indgåelse, dog min. 5 år. Ligningsrådet fandt, at ordningen skulle anses som løn til den ansatte. Som følge heraf skulle der ske beskatning i medfør af kildeskattebekendtgørelsen, dvs. på retserhvervelsestidspunktet.

SKM2003.348.LSR

Sagen angik, hvorvidt vederlag for afståelse af aktier (earn out), som var betinget af fortsat ansættelse, måtte anses som løn. Landsskatteretten kvalificerede nogle earn-out udbetalinger som løn til de aktive aktionærer. Landsskatteretten var enig med Ligningsrådet i, at der først var erhvervet endelig ret til et vederlag, når dette kunne opgøres endeligt, hvilket først var tilfældet, når de respektive årsregnskaber forelå.

SKM2008.709.SR

Et selskab påtænkte at udbetale et særligt vederlag (bonus) til sine medarbejdere. Selskabet ønskede at udbetale bonussen i form af fantomaktier, for på den måde at sidestille disse medarbejdere med selskabets aktionærer. Selskabet ønskede, at ejere af fantomaktierne under nærmere anførte betingelser, herunder at der udloddedes udbytte til de rigtige aktionærer, eller at selskabets aktier solgtes, modtog bonus. Skatterådet fastslog, at medarbejdere med fantomaktier først skulle beskattes af eventuel bonus, når bonussen udbetaltes, dog forudsat at udbetalingen fandt sted senest 6 måneder efter, at det er besluttet at udlodde udbytte.

Den juridiske vejledning

"…

C.A.5.17.5 Fantomaktier

Indhold

Afsnittet indeholder:

• Definition: Fantomaktier
• Eksempler på fantomaktier
• Beskatning af medarbejderen
• Selskabets fradragsret
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Definition: Fantomaktier

Begrebet fantomaktier dækker over en række meget forskellige typer aktieordninger. Det skal først og fremmest fremhæves, at en fantomaktie ikke er et nøje afgrænset juridisk begreb. Begrebet er opstået i erhvervslivet og dækker over en lang række aflønningsformer, hvoraf nogle skatteretlige konsekvenser er afdækkede i lovgivning, mens andre ikke er det. Enten fordi de er meget individuelt udformet, eller fordi der er tale om kombinationer af flere af de kendte instrumenter.

Tildeling af fantomaktier udløser ikke en bestemt skatteretlig konsekvens. For at vurdere de skatteretlige følger af tildelingen af en fantomaktie, skal der ses nærmere på hvilke elementer, som den enkelte aftale indeholder. Derefter skal der ses på de skatteretlige regler for hvert enkelt delelement.

Eksempler på fantomaktier

I det følgende er der beskrevet en række eksempler på, hvad begrebet fantomaktie kan dække over.

1. Køberetter med differenceafregning
2. Den rene bonusordning
3. Bonusordninger afhængige af kursudviklinger mv.
4. Afgrænsning på baggrund af ordlydsfortolkning
5. Købe- og tegningsretter der er betinget af opsparing
6. Udenlandske aktieordninger

Ad a) Køberette med differenceafregning

Ordningen er opbygget på samme måde som en almindelig køberet, men med den forskel, at medarbejderen aldrig vil komme til at eje aktien. Det svarer til, at der gives ret til at udnytte køberetten, men samtidig pligt til straks at sælge aktierne tilbage til selskabet til markedskurs. Der opnås dermed alene ret til at modtage en kontant værdi svarende til forskellen på favørkursen og aktiens markedskurs på udnyttelsestidspunktet.

For at en køberet kan være omfattet af LL § 28, er det en betingelse, at køberetten indeholder en ret for enten den ansatte m.m. eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier. Se § 1, nr. 8 i lov nr. 394 af 28. maj 2003. Køberetter, der kun kan opfyldes ved differenceafregning, er derfor ikke længere omfattet af LL § 28. Ændringen trådte i kraft den 31. maj 2003 og gælder for ordninger, som der er erhvervet ret til den 31. maj 2003 eller senere. Køberetter, der udelukkende kan differenceafregnes, og som der er erhvervet ret til den 31. maj 2003 eller senere, kan altså ikke være omfattet af LL § 28.

Køberetter med differenceafregning, som der er erhvervet ret til før den 31. maj 2003, er omfattet af LL § 28. Se cirkulære 2000.74 om aktiekøberetter til medarbejdere m.v., pkt. 2. Dermed blev medarbejderen ikke beskattet på retserhvervelsestidspunktet af den økonomiske fordel, som han blev tildelt, men blev først beskattet på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Den differenceafregning, der bliver udbetalt til medarbejderen, henholdsvis det beløb, som han modtager ved afståelse af køberetten, bliver beskattet som løn.

Ligningsrådet har truffet afgørelse om, at provenu opstået ved differenceafregning af optioner omfattet af LL § 28 på lige fod med andre betalinger kunne indbetales af arbejdsgiveren til medarbejderens pensionsordning med den følge, at beløbet ikke skulle medregnes til medarbejderens skattepligtige indkomst, jf. PBL § 19. Se SKM2005.322.LR

Overskudsdelinger, der kaldes fantomaktier, skal passe ind i ovennævnte beskrivelse, for at der er tale om en køberet med differenceafregning.

Det er desuden en betingelse, at medarbejderens udbetaling i et eller andet omfang er afhængig af kursudviklingen på en eller flere nærmere bestemte aktier for at kunne være omfattet af LL § 28. Det bemærkes, at LL § 28 efter sin ordlyd kræver, at køberetten skal være udstedt af arbejdsgiverselskabet eller et selskab, der er koncernforbundet hermed. Der er derimod ikke noget krav om, at den underliggende aktie skal være en aktie i et af disse selskaber. Hvis udbetalingen er knyttet til en portefølje af aktier, af selskabets indtjening, af renteniveauet eller af den generelle udvikling i branchen eller på fondsbørsen m.v., så vil der som udgangspunkt ikke være tale om en køberet med differenceafregning.

Se også

Se også afsnit C.A.5.17.2 om købe- og tegningsretter omfattet af LL § 28.

Ad b) Den rene bonusordning

Hvis en medarbejder eller en gruppe af medarbejdere modtager en bonus i form af en ekstra lønudbetaling, og denne på ingen måde er knyttet op til aktier, kursudviklinger eller resultater, er der tale om en ren bonusordning, der beskattes efter de almindelige regler for indkomstbeskatning. Se SKM2001.556.LR.

En bonus bliver ikke omfattet af LL § 28 ved at blive kaldt fantomaktier.

Ad c) Bonusordninger afhængige af kursudviklinger mv.

Nogle bonusordninger er betinget af, at selskabet opnår visse resultater inden for en bestemt periode. Som udgangspunkt betragtes også en resultatafhængig bonus som almindelig løn. Det samme gælder, hvis udbetalingen eksempelvis er afhængig af, at arbejdsgiverselskabet eller andre selskaber opnår en vis omsætning, balance eller nøgletal.

Ad d) Afgrænsning på baggrund af ordlydsfortolkning

Hvis der er tvivl om, hvorvidt en ordning skal betragtes som en almindelig bonus eller som en differenceafregnet køberet, må afgrænsningen afhænge af en ordlydsfortolkning af aftalen.

Hvis aftalen knytter udbetalingen til konkrete aktier, vil det være nærliggende at betragte aftalen som en differenceafregnet køberet, mens der i modsat fald vil være tale om en bonusordning.

Udgangspunktet i disse situationer er, at der er tale om en almindelig lønudbetaling, men der må stadig foretages en konkret vurdering af aftalens indhold.

Ad e) Købe- og tegningsretter der er betinget af opsparing

En medarbejderaktieordning skifter som udgangspunkt ikke karakter, fordi der indgår en opsparingsordning heri. Opsparingen har som udgangspunkt ikke nogen selvstændig skattemæssig konsekvens, men betragtes som egenbetaling.

Bemærk at opsparingen på samme måde som egenbetalingen skal ske af beskattede midler.

Ad f) Udenlandske aktieordninger

Der findes et stort antal varianter af udenlandske aktieaflønningsformer. Optionsordninger er typisk meget individuelt udformet for at tilpasse ordningen til den enkelte virksomheds behov.

Selvom visse ordninger kaldes det samme, kan ordningernes indhold variere meget, og anvendelsen af begreber kan dække over vidt forskellige elementer, bl.a. i USA og Storbritannien. Det er således også på dette område særdeles vigtigt at se på de enkelte elementer i ordningen og vurdere disse individuelt.

I SKM2009.538.SR fastslog Skatterådet, at Stock Appreciation Rights ikke er en finansiel kontrakt, men en metode til at beregne en fremtidig bonus. Beløbet skulle beskattes som løn, når betingelserne for at få bonus var opfyldt.

Se også

Se også afsnit C.A.5.17.2.3.1 om køberetter, der er omfattet af LL § 28.

Beskatning af medarbejderen

Medarbejdere, der får tildelt fantomaktier, skal beskattes af afkastet af fantomaktien som almindelig A-indkomst inklusive AM- og SP-bidrag, jf. KSL § 43, stk. 1, og KSL § 49 A. Værdien af fantomaktien skal medtages i indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvor udbetalingen finder sted, dog senest 6 måneder efter, at medarbejderen har erhvervet endelig ret til betalingen, jf. KSL § 43, stk. 1, og kildeskattebekendtgørelsens § 21, stk. 1.

SKM2008.709.SR omhandlede et selskab, der påtænkte at udbetale et særligt vederlag (bonus) til sine medarbejdere. Selskabet ønskede at udbetale bonussen i form af fantomaktier, for på den måde at sidestille disse medarbejdere med selskabets aktionærer. Selskabet ønskede, at ejere af fantomaktierne modtog bonus under nærmere anførte betingelser, herunder at der udloddes udbytte til de rigtige aktionærer, eller at selskabets aktier sælges. Skatterådet fastslog, at medarbejdere med fantomaktier først skal beskattes af eventuel bonus, når bonussen udbetales, dog forudsat at udbetalingen finder sted senest 6 måneder efter, at det er besluttet at udlodde udbytte…"