Dokumentets metadata

Straf - skattesvig - gaver - pengeoverførsler ikke lån

T var tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter for indkomstårene 2010-11, hvor hun havde undladt rettidigt at meddele at skatteansættelserne var for lave med i alt 5,6 mio. kr. T havde ikke selvangivet pengeoverførsler. T havde derved unddraget for 2.843.034 kr. i skat i alt.

T forklarede at de omhandlede pengeoverførsler var lån.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T måtte have indset, at pengeoverførslerne var gaver. Retten lagde vægt på, at det fremlagte gældsbrev med tilhørende allonger - navnlig sammenholdt med det oplyste om relationen mellem T og giveren - indeholder meget usædvanlige og for T særdeles fordelagtige vilkår, herunder, at lånet ikke forrentes, at lånet fra långivers side er uopsigelig, at der ikke skal betales afdrag af lånet, at der først senest 15 år efter lånets optagelse i 2025, hvor giver vil være 101 år, skal indgås aftale om afdrag og endelig at gældsbrevet ikke kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse. Endvidere hensås til at ud fra Ts økonomiske forhold må det anses for tvivlsomt om T indenfor en rimelig tidshorisont ville kunne have tilbagebetalt det angivelige lån. Lånet stod i åbenbart misforhold til Ts økonomiske forhold. Ts synspunkt om, at de pågældende pengeoverførsler var lån, blev først gjort gældende relativt sent under klagebehandlingen i Landsskatteretten. T idømtes 1 år og 3 måneders fængsel betinget grundet lang sagsbehandlingstid og en tillægsbøde på 2.825.000 kr.

Landsretten stadfæstede byretsdommen men forhøjede fængselsstraffen til 1½ år betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Østre Landsret dom af 27 august 2021, 24. afdeling - S-2401-20

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T1

(v/advokat Camilla Kejlskov Puggaard, besk.)

Afgørelsen er truffet af landsdommerne

Steen Mejer, Peter Mørk Thomsen og Thomas Petersen (kst.)

________________________________________________________________________________________________________________________________________

Byrettens dom af 17 august 2020, 60-744/2019

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T2

cpr-nummer (red.fjernet)

og

T1

cpr-nummer (red.fjernet)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 22. februar 2019.

T2 og T1 er tiltalt for

T2

1.

skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens 289, jf. skattekontrollovens 83, stk. 4, jf. stk. I (dagældende 16, stk. 3,jf. stk. l), ved for indkomståret 2011 forsætligt at have unddraget det offentlige skat, idet tiltalte, der den 15. marts 2012 i sin skattemappe modtog skatteansættelsen for 2011, undlod inden 4 uger efter selvangivelsesfristen den l. maj 2012 at meddele SKAT, at indkomsten var ansat for lavt med 1.500.000,00 kr., alt hvorved det offentlige blev unddraget 714.595,00 kr. i skat.

T1

2.

skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens 289, jf. skattekontrollovens 83, stk. 4,jf. stk. I (dagældende 16, stk. 3, jf. stk. l), ved for indkomståret 2010 forsætligt at have unddraget det offentlige skat, idet tiltalte, der den 4. marts 2011 i sin skattemappe modtog skatteansættelsen for 2010, undlod inden 4 uger efter selvangivelsesfristen den l. maj 2011 at meddele SKAT, at indkomsten var ansat for lavt med 5.000.000,00 kr., alt hvorved det offentlige blev unddraget 2.553.070,00 kr. i skat.

T1

3.

skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens 289, jf. skattekontrollovens 83, stk. 4, jf. stk. I (dagældende 16, stk. 3, jf. stk. l), ved for indkomståret 201 1 forsætligt at have unddraget det offentlige skat, idet tiltalte, der den 2. marts 2012 i sin skattemappe modtog skatteansættelsen for 201 1, undlod inden 4 uger efter selvangivelsesfristen den l . maj 2012 at meddele SKAT, at indkomsten var ansat for lavt med 600.000,00 kr., alt hvorved det offentlige blev unddraget 289.964,00 kr. i skat.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og tillægsbøde.

De tiltalte har nægtet sig skyldige.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte T2 og tiltalte T1 og af vidnerne advokat JS og OC.

Forklaringerne er i retsbogen gengivet således:

"T1 forklarede, at hun er samlevende med medtiltalte

T2. Hun kender SA, kaldet "SA", gennem T2s mor, MB, der nu er død. Hun ved ikke, hvordan MB og "SA" havde lært hinanden at kende. "SA" var der tit, når hun og T2 besøgte MB. Igennem de 27 år, hvor tiltalte besøgte MB, var "SA" der jævnligt. Tiltalte opfattede det sådan, at MB og "SA" var tætte veninder. Hverken tiltalte eller T2 havde et selvstændigt forhold til "SA". De besøgte MB 3 - 4 gange om året. "SA" havde et sommerhus tæt ved MBs bopæl og de så "SA" under besøg hos MB I — 2 gange om året. "SA" var meget glad for tiltaltes børn, navnlig hendes døtre. "SA" var meget interesseret i, hvor tiltalte kom fra, og det viste sig, at både hun og tiltalte var katolikker og begge meget troende. De delte også værdier. "SA" har ikke selv børn og var meget interesseret i tiltaltes børn. Tiltaltes børn besøgte ikke "SA" selvstændigt.

Tiltalte har lånt penge af "SA". Forholdet er nærmere det, at tiltalte pludselig opdagede, at der stod 5 mio. kr. på hendes konto. På den tilhørende posteringstekst stod der "SA lån børn". Tiltalte ringede til MB, idet det fremgik, at pengene kom fra "SA". Tiltalte ringede så til "SA" og de blev enige om at mødes og tale om situationen. Tiltalte havde forudgående slet ikke talt med "SA" om at låne penge af hende. Tiltalte er sosu-hjælper og har fem børn, der alle gik eller gået på privatskole. Tiltalte nævnte derfor over for "SA", at det var dyrt at have børnene i privatskole.

Tiltalte besluttede sig for, at hun ville have, at der blev udfærdiget et egentligt lånedokument, således at der var klarhed over situationen. Det talte hun med "SA" om, der også gav udtryk for, at hun gerne ville have sine penge tilbage over tid. Herefter gik der lang tid med at få udfærdiget et lånedokument. Det var MB, der var uddannet jurist og ansat som direktør i F1-bank, der skulle udfærdige gældsbrevet. Tiltalte har siddet sammen med MB og "SA" og talt om vilkårene i gældsbrevet. De drøftede også i den forbindelse, hvornår tiltalte skulle begynde at betale afdrag på lånet. Forevist gældsbrev (bilag 7) forklarede tiltalte, at hun fik pengene overført i maj 2010, og at gældsbrevet blev underskrevet i september 2010. Det var også meningen, at tiltalte skulle betale renter af lånet indtil hun skulle begynde at afdrage på lånet, men de aftalte ikke nærmere herom. Således aftalte de intet om konkret om rentesatsen eller starttidspunktet for forrentningen. Det blev aftalt, at lånet skulle forrentes, når hun begyndte at afdrage på lånet. Som det fremgår af gældsbrevet kunne "SA" med 90 dages varsel ændre på lånevilkårene, herunder kunne hun bestemme, at lånet skulle forrentes. Tiltalte har aldrig betalt hverken renter eller afdrag på lånet. Som det også fremgår af pkt. 2 i gældsbrevet kunne lånet ikke opsiges af "SA". Reelt var det sådan, at indholdet af gældsbrevet var aftalt mellem MB og "SA". MB gennemgik det nærmere indhold af gældsbrevet med tiltalte. Det var dog efter tiltaltes forslag, at der i gældsbrevet blev indsat en bestemmelse om, at det senest i 2025 skulle aftales, hvornår afdrag på lånet skulle påbegyndes. Tiltalte vil tro, at "SA" i dag er omkring 100 år, men tiltalte havde en forventning om, at "SA" ville leve længe; "SAs" søster blev 103 år. Tiltalte havde tænkt sig at afdrage på lånet fra 2025. Evt. skulle afdragene betales til "SAs" dødsbo. Tiltalte havde en klar forestilling om, at hun fra 2025 ville kunne begynde at afdrage på lånet. Tiltalte tjener i dag gode penge og i 2025 vil hendes børn også være flyttet hjemmefra. Hertil kommer, at hun og T2 kan sælge deres hus og på den måde vil de være i stand til at betale et stort afdrag på lånet. Tiltalte skal vel nok bruge et par år på at tilbagebetale lånet. Tiltalte har nok ikke forholdt sig til muligheden for, at "SA" vil dø inden lånet er tilbagebetalt.

Senere lånte tiltalte yderligere 100.000 kr. af "SA". Baggrunden var den, at hun og medtiltalte var så uheldige, at varmesystemet i deres hus gik i stykker, hvilket hun fortalte til "SA", der tilbød, at tiltalte kunne låne penge til et nyt varmesystem. Det kan passe, at hun talte med "SA" om det i februar 2011. Tiltalte havde på daværende tidspunkt ikke brugt de 5 mio. kr. som hun allerede havde fået overført fra "SA", men de penge var jo øremærkede til tiltaltes børns uddannelse. Vedrørende lånet på de 100.000 kr. blev der udfærdiget en allonge til det oprindelige gældsbrev. Allongen blev udfærdiget af MB.

I maj 2011 lånte tiltalte yderligere 500.000 kr. af "SA". Tiltalte og T2s hus var i dårlig stand, og de skulle bruge pengene på at renovere og udvide huset. Bl.a. skulle der nyt tag på huset. Tiltalte havde talt med "SA" om, at det ville være rart at kunne få ordnet deres hus. "SA" tilbød hende så at låne penge til formålet. Også i dette tilfælde udfærdigede MB en allonge til det oprindelige gældsbrev. Det er korrekt, at tiltalte hverken har betalt renter eller afdrag på nogen del af det samlede lån.

Tiltaltes to ældste børn har nu færdiggjort længerevarende uddannelser og hendes yngste datter læser for tiden medicin. Alle uddannelserne er taget i Danmark og har som sådan været gratis. Tiltaltes to sønner går fortsat i grundskole. Tiltalte har hjulpet de ældste døtre økonomisk og hjælper fortsat den yngste datter med lommepenge og ved at betale udgifter til studiebøger mv. Endvidere har hun afholdt udgifter til børnenes fritidsinteresser og har i det hele taget brugt de penge hun lånte af "SA" til almindeligt dagligt underhold af børnene. Lånene gav dem mulighed for at hjælpe børnene. Tiltalte har ikke indberettet de omhandlede lån til Skat, idet der jo netop er tale om lån. MB var uddannet jurist og arbejdede som sagt som direktør i F1-bank, og tiltalte stolede derfor på MB. Tiltalte søgte på den baggrund ikke anden rådgivning omkring de skattemæssige mulige konsekvenser af "SAs" pengeoverførsler til tiltalte. Overførslerne fra "SA" kan slet ikke betragtes som gaver; tiltalte kunne aldrig finde på at tage imod så mange penge fra en dame, der ikke er i familie med hende.

Det er korrekt, at hun ikke gjorde Skat bekendt med de omtalte lånedokumenter under Skats behandling af sagen. Hun husker ikke, om Skat sendte hende et forslag til ændret skatteansættelse. Forevist brev af I l . oktober 2013 med forslag til ændret skatteansættelse (indsat under faneblad 2) forklarede tiltalte, at hun ikke husker, om hun modtog brevet fra Skat. Hun husker heller ikke, om hun modtog Skats afgørelse af 10. januar 2014 med ændret skatteansættelse (bilag 1-4). Hun husker ikke, hvem der indbragte hendes sag for Landsskatteretten. Hun hyrede en advokat til at bistå sig under skattesagen. Hun gjorde over for Skat gældende, at der rettelig var tale om lån, men fremlagde ikke i den forbindelse lånedokumenterne. Sagen var jo da allerede i gang. Hun viste lånedokumenterne til sin egen skatteadvokat. Foreholdt Landsskatterettens afgørelse af 27. november 2017 forklarede tiltalte, at hun ikke husker, hvornår hun gjorde sin advokat opmærksom på lånedokumenterne eller hvornår de blev fremlagt.

Overførslerne på henholdsvis 100.000 kr. og 500.000 kr. skete også bare uden, at hun og "SA" som sådan havde aftalt, at der skulle overføres penge. Det er tiltaltes veninder, der har underskrevet gældsbrevet som vitterlighedsvidner.

På forsvarerens spørgsmål og forevist udateret og ubilageret ark med udregninger forklarede tiltalte, at der er tale om et overslag over tiltaltes mulighed for at afdrage på lånene fra "SA". Hun har udfærdiget det efter drøftelse og samråd med T2. Der er ved beregningerne taget højde for en renteudgift på 1.000.000 kr. i tiden fra lånets optagelse til 2025 i tilfælde af, at "SA" besluttede sig for at ændre i lånevilkårene.

Tiltalte er uddannet sosu-hjælper og har tidligere været rengøringsassistent.

Hun og T2 har fælles økonomi. Det er typisk hende, der håndterer husholdningsøkonomien i hjemmet, mens T2 står for deres øvrige økonomi, herunder f.eks. aftaler med banken mv. Tiltalte forstod ikke alle detaljerne i gældsbrevet, men havde som sagt stor tillid til sin svigermor. Hun kan ikke redegøre for alle detaljerne i det fremlagte overslag. Det var T2, der stod for udregningerne som tiltalte ikke forstår fuldt ud. Det var og er hendes opfattelse, at hun ville kunne have tilbagebetalt lånene til "SA" i 2025 eller 2027, alt afhængig af, hvornår deres hus bliver solgt.

Idet der måske ville være en risiko for, at nogen ville opfatte det således, at hun havde fået pengegaver af "SA" sørgede hun for, at der kom til at foreligge skriftlig dokumentation for, at der var tale om lån. Hun talte med "SA" om forskellen på lån og gave. Tiltalte var til stede, da "SA" skrev under på gældsbrevet. Endvidere var MB og medtiltalte også til stede. Det foregik i "SAs" sommerhus, der lå ca. 300 meter fra MBs bopæl. MB havde forudgående aftalt med "SA", at de skulle mødes i sommerhuset med henblik på, at "SA" skulle underskrive gældsbrevet. Ved den lejlighed talte de ikke nærmere om indholdet af gældsbrevet, men "SA" læste det igennem inden hun skrev under. Tiltalte havde fået gældsbrevet nogle dage forinden, idet hun skulle skaffe vitterlighedsvidner. "SA" fik gældsbrevet udleveret samme dag som hun underskrev det. Måske læste "SA" gældsbrevet hurtigt igennem inden hun skrev under. "SA" forstod fuldt ud, hvad hun skrev under på; "SA" var en frisk dame. Tiltalte, der jo har erfaring fra sit arbejde som sosu-hjælper, vil vurdere, at "SA" i 2010 virkede som en dame på 50 — 60 år. Tiltalte havde ingen mistanke om, at "SA" ikke skulle være ved sine fulde fem. Det er nu nogen tid siden, at tiltalte har set "SA".

Tiltalte T2 forklarede, at han kan tilslutte sig T1s beskrivelse af hans og hendes relation til SA. Han har ikke personligt modtaget penge fra SA. Det er korrekt, at han har modtaget en afgørelse fra Skat, hvoraf fremgår, at han er pålagt skattepligt af et beløb på 1,5 mio. kr., der hidrører fra SA. Han er uenig i Skats afgørelse og kan ikke forstå, hvordan Skat har kunnet træffe den pågældende afgørelse.

Han ejer ikke G1 ApS, der derimod igennem et holdingselskab ultimativt ejes af en fysisk person ved navn JC. Tiltalte er hverken direkte eller indirekte ejer af holdingselskabet. Tiltalte har været direktør i G1 ApS og selskabet har modtaget 1,5 mio. kr. af SA. Baggrunden var, at tiltalte over for SA havde nævnt, at han i regi af selskabet arbejde på et spændende udviklingsprojekt. SA spurgte, om tiltalte havde brug for penge til projektet, hvilket han bekræftede. Derefter modtog han til brug i selskabet ad flere omgange i alt 1,5 mio. kr. fra SA. Pengene blev udbetalt til selskabet. Hans aftale med SA var, at han skulle forsøge at fuldføre projektet, og at hun skulle modtage et afkast, hvis projektet gik godt. Det var en meget løs aftale. Tiltalte var ikke nærmere bekendt med SAs økonomiske forhold, men han fik opfattelsen af, at hun havde råd til at foretage en sådan risikabel investering. Der lå ikke nogen nærmere aftale mellem ham og SA til grund for pengeoverførslerne. Tiltalte var i 2010, da pengene blev udbetalt, direktør i G1 ApS.

Det omtalte projekt blev ikke en succes og pengene gik som sådan tabt. Det omhandlede beløb blev i selskabet bogført som skyldig kapital og blev ikke angivet på hans personlige selvangivelse. Der var tale om et lån, der skulle betales tilbage. Pengene blev skudt ind i selskabet som ansvarlig lånekapital. Det var således forudsat, at pengene skulle betales tilbage. Han havde klart den forudsætning, at pengene skulle betales tilbage. Pengene blev overført til selskabets konto. Han oplyste SA om det relevante kontonummer. Han ved ikke, om hun var bevidst om, hvorvidt hun overførte pengene til en juridisk person. SA havde adgang til rådgivning fra såvel en advokat og en revisor og tiltalte går derfor ud fra, at hun ville kunne formå at kræve lånet tilbagebetalt. Han ved ikke, hvordan han ville have forholdt sig, hvis SA var død. Det er et hypotetisk spørgsmål.

Under skattesagen gjorde han ikke gældende, at pengene ikke var tilgået ham personligt, men derimod selskabet. Baggrunden herfor var, at han syntes, at det var latterligt, at Skat gjorde gældende, at han var skattepligtig af beløbet, når det lå sort på hvidt, at beløbet var overført til selskabet. Under forberedelsen af den civile retssag blev han syg og kunne derfor ikke overskue at fremlægge de relevante dokumenter under sagen. Under skattesagen drøftede han med sin advokat, at pengene var overført til selskabet, men af frygt for at inkriminere sig selv valgte han ikke at gøre synspunktet gældende under den civile sag. Det var på anbefaling af hans daværende advokat, advokat MJ, at han valgte ikke at udtale sig til politiet.

På forsvarerens spørgsmål forklarede tiltalte om forhold 2 og 3, at T1 en dag sagde til ham, at der var gået mange penge ind på hendes konto. Både han og T1 var meget forundrede over overførslen. T1 ringede først til hans mor. Han talte også selv med sin mor. Hans mor sagde, at overførslen til T1 var "SAs" idé. T1 ringede derefter til "SA", hvorefter han og T1 kørte op til "SA" og besøgte hende i hendes sommerhus. De talte i den forbindelse frem og tilbage om, hvordan lånet skulle forrentes og afdrages. Intentionen var, at der skulle betales én rentesats allerede fra optagelsen af lånet, og derefter almindelig rentesats, når der senere blev afdraget på lånet. Foreholdt, at dette ikke fremgår af gældsbrevet fastholdt tiltalte, at det var det, der mundtligt blev aftalt, og det tog han og T1 også højde for, da de regnede på, om de kunne forrente og afdrage gælden. Under mødet i sommerhuset var hans mor også til stede. Han og T1 var opsatte på at sikre, at de ikke blev pålagt lånevilkår de ikke ville kunne overholde. Ingen af dem havde kendskab til, om "SA" havde overført penge til andre mennesker. Tiltalte blev nok lidt stødt over, at hans mor havde medvirket til, at T1 fik et større lån, mens alene det selskab, hvor han var direktør, og ikke ham personligt, fik et lån af "SA".

Tiltalte har altid været imponeret over "SAs" fysiske og mentale tilstand. "SA" var ekstremt glad for T1s og hans børn og hun var imponeret over deres døtres evner og ambitioner. Ved mødet i sommerhuset var "SA" åndsfrisk. Gældsbrevet blev ikke underskrevet under deres første møde i sommerhuset. Der gik næsten tre måneder inden gældsbrevet blev underskrevet.

Tiltalte var til stede, da "SA" underskrev gældsbrevet. Endvidere var tiltaltes mor og T1 til stede. "SA" nærlæste ikke ved den lejlighed gældsbrevet. Tiltalte fik opfattelsen af, at aftalen forinden var kommet på plads. Han fik forståelsen af, at hans mor havde brugt de tre måneder på at tale med "SA" om de nærmere vilkår for låneaftalen. Tiltalte var personligt ikke helt tilfreds med alle formuleringer i gældsbrevet, men han havde vel tillid til moderen, der havde årelang erfaring fra banken og var uddannet jurist. Det var hans indtryk, at T1 kun i hovedtræk forstod indholdet af gældsbrevet. Tiltaltes mor døde sidste år. Den fremlagte plan for afvikling af lånet blev udarbejdet i forsommeren 2010 af ham og T1 i fællesskab. T1 ville ikke have lånt pengene, hvis det havde været urealistisk for dem at afdrage på og afvikle lånet. Han og T1 havde ikke forud for overførslen talt med "SA" om, at de ønskede at låne penge af hende. Tiltalte vil formode, at det er hans mor, der har oplyst "SA" om T1s kontonummer. Han og T1 havde heller ikke drøftet et muligt lån med hans mor.

Det er primært ham, der har lavet overslaget vedrørende muligheden for afvikling af lånet. Det var i 2010 realistisk, at der medio 2025 ville være 3.000.000 kr. i friværdi i deres hus. Det er det fortsat. Han har i overslaget lagt til grund, at der ville være et skattemæssigt fradrag på 50 % af renteudgifterne. Der er i afviklingsoverslaget også taget højde for, at der skulle betales renter efter l . juni 2025.

Foreholdt oplysninger fra regneark (faneblad 12) forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvem "X" er. Tiltalte har ikke haft kontakt til advokat JS og ved ikke, hvad dennes opdrag var i forhold til SA.

På retsformandens spørgsmål forklarede tiltalte vedrørende forhold 1, at lånet er bogført til kurs 100 og er medtaget i selskabets offentligt tilgængelige regnskab.

Advokat JS... forklarede, at han har været advokat for SA siden 2012. På et tidspunkt gennemgik han efter opdrag hendes økonomiske forhold og kunne konstatere, at der fra hendes konti var foretaget en række større pengeoverførsler. SA er meget velhavende. På et tidspunkt har SA fortalt ham, at hun mente, at hun på et tidspunkt var blevet afhentet af tiltalte T2, der havde kørt hende hen i en bank, hvor hun skulle skrive under på noget hun ikke helt vidste, hvad var. I forbindelse med sin gennemgang af SAs forhold har vidnet ikke selv konstateret, at der er sket pengeoverførsler til de tiltalte.

Vidnet har ikke hos SA fundet lånedokumenter vedrørende de tiltalte. Vidnet har konstateret, at der var sket overførsler til en række andre personer og har i flere tilfælde indhentet de tilhørende lånedokumenter. Ingen af de tiltalte skal arve SA. Vidnet er ikke nærmere bekendt med, hvilken relation der var mellem SA og T2s mor, MB. Vidnet kan under henvisning til retsplejelovens 170 ikke svare på, om SA har overført penge til MB. Vidnet har ikke haft kontakt til de tiltalte. Det er tvivlsomt, om SA havde en revisor, men hun havde en revionskyndig ven eller rådgiver. Der var ikke udarbejdet et regnskab for SAs økonomiske forhold.

På forsvarerens spørgsmål forklarede vidnet, at SA som klient opsøgte ham og bad om juridisk bistand. I første omgang var hans opdrag at oprette et testamente og en fond for hende. Det har han således gjort. Dernæst fik han i opdrag at gennemgå hendes økonomiske forhold. Han har ikke fuldmagt til på hendes vegne at eftergive lån som gaver. Forevist regneark (faneblad 12) forklarede vidnet, at han ikke genkender regnearket. Han har på et tidspunkt udarbejdet en oversigt over overførsler fra SAs konti. Oversigten sendte han til Skat. Vidner har ikke på SAs vegne selvstændigt besluttet at eftergive lån som gaver. Han har for så vidt angår overførsler af en vis størrelse — "beløb godt oppe i den 6-cifrede størrelse — spurgt SA, om han skulle sørge for at inddrive beløbene, hvilket hun svarede benægtede til. SA ville ikke have noget at gøre med de pågældende og besluttede, at dispositionerne ikke skulle forfølges yderligere. Han og SA har ikke talt om, hvorvidt der skulle ske formel eftergivelse.

For så vidt angår overførsler på i alt 12 mio. kr. fra SA måtte det antages, at der var tale om udlån. SA lå ikke selv inde med lånedokumenter i relation til disse lån. For så vidt angår et samlet beløb på 10. mio. kr. lykkedes det vidnet via debitorerne at fremskaffe kopi afde tilhørende lånedokumenter. Han forstod det sådan, at SA mente, at hun på et tidspunkt havde været i besiddelse af visse lånedokumenter, der dog ikke længere kunne fremfindes. Så vidt vidnet forstod det havde dokumenterne ligget i en skål på et bord i SAs hjem. SA er som tidligere nævnt meget velhavende, hvilket hun vist aldrig rigtigt har forholdt sig til. De i denne sag omhandlede overførsler og beløb har på ingen måde påvirket SAs økonomiske situation.

...

... OC ... forklarede, at han er ansat i Skat. Han har sammen med en kollega behandlet skattesagerne mod de tiltalte. Baggrunden var, at vidnets afdeling fik en henvendelse fra en anden afdeling i Skat, der havde fået oplysninger om en række pengeoverførsler fra SA.

Vidnet tog kontakt til Københavns Politi og der blev afholdt et møde. Det viste sig, at politiet allerede havde indhentet en række kontoudtog fra SA. Politiet havde også udfærdiget et mindre regneark. Senere fik de i Skat udleveret kontoudtogene. Efter at havde gennemgået materialet, herunder vedrørende de personer, der havde modtaget penge fra SA, foretog de en egentlig anmeldelse til politiet, idet de fandt, at der var mistanke om, at der var begået strafbare forhold i relation til en række pengeoverførsler. I april 2013 fik de sagen retur fra politiet til skattemæssig vurdering. Det fremgik, at politiet ikke havde fundet grundlag for at rejse en sag om overtrædelse af straffelovens 282.

Hvis det ligger klart, at en person har modtaget et pengebeløb kan der være grundlag for at antage, at beløbet er skattepligtigt for modtageren, f.eks. hvis beløbet må anses som en gave. Da der i sagen var en begrundet mistanke om, at de senere tiltalte havde begået strafbare forhold var de i Skat afskåret fra at kontakte de senere tiltalte i nærværende sag direkte. Skat udfærdigede derfor forslag til ændret skatteansættelse for både T1 og T2. Af forslaget fremgik, at Skat anså de omhandlede overførsler som skattepligtige gaver. Skatteydernes rådgiver, advokat MJ, gjorde indsigelser mod forslaget, men der var tale om formelle indsigelser. Først efter Skats afgørelse om ændret skatteansættelse blev det på de tiltaltes vegne gjort gældende, at der var tale om lån og ikke gaver. De har i Skat ikke fået tilsendt lånedokumenter til sagen. Da T1 og T2 som sagt var mistænkt for strafbare forhold var de i Skat afskåret fra at bede T1 og T2 om at fremkomme med oplysninger til sagen. Skats afgørelser blev påklaget til Landsskatteretten. Vidnet mener ikke, at det i forbindelse med klagen blev gjort gældende, at der var tale om lån. Vidnet blev først bekendt med det synspunkt, da han læste Landsskatterettens afgørelser.

Vidnet husker ikke, om de i Skat i alle tilfælde har tjekket, hvem der var indehavere af de konti, hvortil der var sket overførsler. Overførslerne blev holdt op mod oplysninger fra såkaldte R75-opgørelser vedrørende de omhandlede personer. Det er en ny oplysning for vidnet, at de 1,5 mio. kr., der er henført til T2 skulle være overført til en konto, der tilhørte en juridisk person og ikke T2 personligt. På det regneark de i Skat modtog fra politiet var anført, at overførslen til T2 vedrørte indskudskapital. I Skat betragtede de overførslen som en gave til T2 — bl.a. fordi der ikke forelå et lånedokument vedrørende overførslen.

Ved modtagelsen af et beløb, der skattemæssigt betragtes som gave, indtræder skattepligten på tidspunktet for modtagelsen af beløbet. Hvis modtageren af beløbet er en juridisk person vil en fysisk person ikke blive skattepligtig af beløbet, medmindre den pågældende er hovedaktionær i det pågældende selskab. "

Tiltalte T2 er ikke tidligere straffet.

Af Kriminalforsorgens personundersøgelse af tiltalte T2 af I I . april 2019 fremgår bl.a. følgende:

"Kriminalforsorgens konklusion:

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at T2 ikke er egnet til at udføre samfundstjeneste.

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at T2 ikke er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen.

Kriminalforsorgens begrundelse:

T1 giver klart udtryk for, at han ikke ønsker at afvikle samfundstjeneste. Dette efter at han har fået et par dages betænkningstid efter samtalen med personundersøgeren.

Han forklarede yderligere, at han ikke ved om han vil være egnet til at andre skal bestemme over hvad han skal lave, ligesom han har helbredsmæssige forbehold.

Det skal hertil oplyses, at T1 bad om at få udsat udarbejdelsen af nærværende undersøgelse i godt en måned, fordi han havde meget i kalenderen, som følge af sine børns badminton.

T1 vurdere således uegnet til samfundstjeneste og tilsyn grundet manglende samarbejdsvilje."

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hans forhold fortsat er som anført i personundersøgelsen.

Tiltalte T1 er ikke tidligere straffet.

Af Kriminalforsorgens personundersøgelse af tiltalte T1 af 12. april 2019 fremgår bl.a. følgende:

"Kriminalforsorgens konklusion:

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at T1 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget som med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid

Kriminalforsorgens begrundelse:

Grundet T1S gode personlinge forhold samt positive indstilling til at samarbejde med Kriminalforsorgen om en eventuel betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, skønnes hun uden tvivl egnet til dette.

T1 har ikke tidligere været i kontakt med Kriminalforsorgen, og hun skønnes ikke at have behov for støtte og motivation med henblik på at undgå fremtidig kriminalitet i et omfang, der kan begrunde at anbefale tilsyn, hvis sagen afgøres med en betinget dom uden samfundstjeneste."

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hendes forhold fortsat er som anført i personundersøgelsen, dog er hun rettelig uddannet som SOSUhjælper.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1

Tiltalte T2 har forklaret, at det omhandlede beløb som lån blev overført til og anvendt i G1 ApS, hvor han på det pågældende tidspunkt var direktør. T2 har videre forklaret, at han ikke personligt har modtaget nogen del af det omhandlede beløb. Forklaringen er i en vis grad understøttet ved, at det af det under faneblad 12 fremlagte regneark fremgår, at beløbet er overført til et kontonummer, der i hvert fald i januar 2018 var noteret som NemKonto og erhvervskonto for G1 ApS. På den baggrund, og sådan som sagen i øvrigt foreligger oplyst, kan retten ikke afvise T2s forklaring. Det kan ikke under nærværende sag føre til en anden vurdering, at retten har fundet T2s forklaring om, hvorfor han ikke tidligere, herunder under den civile skattesag mod ham, har gjort ovennævnte synspunkt gældende, helt utroværdig.

Det er herefter ikke med den fornødne sikkerhed bevist, at T2s har overtrådt skattekontrollovens 83, stk. 4, jf. stk. l , som angivet forhold l , hvorfor han frifindes.

Forhold 2 og 3

Retten tilsidesætter de tiltaltes forklaringer om, at de omhandlede pengeoverførsler var lån og finder det efter en samlet vurdering med den fornødne sikkerhed bevist, at pengeoverførslerne var gaver, hvilket tiltalte T1 henset til de nedennævnte omstændigheder må have indset.

Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at det fremlagte gældsbrev med tilhørende allonger — navnlig sammenholdt med det oplyste om relationen mellem de tiltalte og SA — indeholder meget usædvanlige og for tiltalte T1 særdeles fordelagtige vilkår, herunder, at lånet ikke forrentes, at lånet fra långivers side er uopsigelig, at der ikke skal betales afdrag på lånet, at der først senest 15 år efter lånets optagelse i 2025, hvor SA vil være 101 år, skal indgås aftale om afdrag og endelig at gældsbrevet ikke kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse.

Retten har endvidere lagt vægt på, at det efter oplysningerne om de tiltaltes daværende — og nuværende — økonomiske forhold, må anses for meget tvivlsomt, om tiltalte T1 alene eller i forening med T2 inden for en rimelig tidshorisont ville kunne have tilbagebetalt det angivelige lån, der er af en meget betydelig størrelse. Hertil kommer, at størrelsen af det angivelige lån stod i åbenbart misforhold til tiltalte T1s (økonomiske) forhold.

Retten har endelig lagt vægt på, at det på baggrund af Landsskatterettens afgørelse af 27. november 2017 må lægges til grund, at tiltaltes synspunkt om, at de pågældende pengeoverførsler var at betragte som lån, først blev gjort gældende relativt sent under behandlingen af klagen over Skats afgørelse om ændret og forhøjet skatteansættelse. Dette uagtet, at gældsbrevet og allongerne — efter de tiltaltes forklaringer — blev udfærdiget og underskrevet i andet halvår af 2010 og primo 2011.

Tiltalens beløbsmæssige opgørelser er ubestridte.

Retten finder på den baggrund tiltalte T1 skyldig i forhold 2 og 3.

Sanktion

Straffen for T1 fastsættes til fængsel i I år og 3 måneder, jf. straffelovens 289, jf. skattekontrollovens 83, stk. 4,jf. stk. I (dagældende 16, stk. 3,jf. stk. l).

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på forholdenes karakter og størrelsen af det unddragne beløb. Henset til, at området for anvendelse af samfundstjeneste er udvidet ved lov nr. 152 af 18. februar 2015 finder retten efter sagens omstændigheder og tiltalte personlige forhold, at frihedsstraffen som udgangspunkt burde gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste. Imidlertid har sagsbehandlingstiden — uden at dette kan tilskrives tiltaltes forhold — i væsentlig grad overskredet det rimelige, hvorfor frihedsstraffen af denne grund alene gøres betinget på de vilkår, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens 56, stk. l .

I medfør af straffelovens 50, stk. 2, idømmes tiltalte en tillægsbøde på

2.825.000 kr. med forvandlingsstraf som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T2 frifindes.

Tiltalte T1 skal straffes med fængsel i I år og 3 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

l . Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.

Tiltalte T1 skal betale en tillægsbøde på 2.825.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for så vidt angår T2.

T1 skal tiltalte de hende vedrørende sagsomkostninger.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________ØØstre Landsret dom af 27 august 2021, 24. afdeling - S-2401-20

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T

(v/advokat Camilla Kejlskov Puggaard, besk.)

Afgørelsen er truffet af landsdommerne

Steen Mejer, Peter Mørk Thomsen og Thomas Petersen (kst.)

Holbæk Rets dom af 17. august 2020 (60-744/2019) er anket af T1 med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne T2, OC og JS.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at det er hendes svigermor, MB, og ikke SA, som hun har kendt i 27 år. Hun har kun kendt SA siden begyndelsen af 2008. Hun har ikke forklaret SA om forskellen på gaver og lån. Hun er selv klar over forskellen mellem lån og gaver, idet gaver er noget, man får, mens et lån er noget, der skal betales tilbage. Hun har heller ikke talt med sin svigermor om forskellen på lån og gave. Hun havde i 2010 behov for nogle ekstra penge til at supplere deres økonomi, men ikke for 5 millioner kr. Hun havde behov for et større sted at bo, idet hendes børn ikke havde hver deres værelse. Hun havde ikke været i banken for at ansøge om et lån. Hun havde gjort sig tanker om gerne at ville have et lån, men hun havde ikke foretaget sig noget i den anledning. Hun tænkte ikke dengang over, at der var en risiko for, at nogle ville anse overførslen som en gave. Der var tale om et lån og ikke en gave. Da hun modtog pengene, ringede hun til SA og sagde, at hun var glad for at have modtaget pengene, men at de hurtigt skulle sætte sig sammen for at aftale, hvordan lånet skulle betales tilbage. Hverken SA eller hun var i tvivl om, at der var tale om et lån. SA har aldrig sagt, at der var tale om en gave. Når man låner penge, skal man have et gældsbrev. Det var derfor, gældsbrevet blev udarbejdet. Det var hendes svigermor, der lavede gældsbrevet. Hun sagde til svigermoren, at hun gerne ville have lånet, og at der i gældsbrevet skulle stå, at hun først skulle betale renter, når hun skulle afdrage på lånet, og at lånet først skulle tilbagebetales, når børnene var flyttet hjemmefra. Hun sad sammen med SA, da SA underskrev gældsbrevet. Hun husker ikke, om hun, forinden gældsbrevet blev lavet, talte med SA om vilkårene. Hun har aldrig selv tidligere lånt penge privat af folk eller underskrevet et gældsbrev. Hun tænkte derfor ikke over, at vilkårene var fordelagtige. Hun har haft en kopi af gældsbrevet, siden det blev underskrevet. SA fik også en kopi. Hun havde gældsbrevet og allongerne, da skattesagen blev startet op. Hun husker ikke, om hun talte med sin daværende advokat om, hvorvidt gældsbrevet skulle fremlægges. Det var T2, der tog sig af skattesagen.

Hun havde ikke brugt de 5 millioner kr., da hun lånte yderligere 100.000 kr. Det var SA selv, der tilbød at låne hende yderligere 100.000 kr. til et nyt varmesystem. Hun havde ikke behov for at låne de 100.000 kr. Tiltalte sagde til SA, at det ikke var nødvendigt, men SA overførte pengene alligevel. Herefter udarbejdede de en allonge til gældsbrevet. Det var gode vilkår for lånet, så hun ville ikke sige nej hertil. Hun talte ikke med SA om, at hun skulle stille sikkerhed for lånet. Det er hendes opfattelse, at hun ville kunne betale lånet tilbage. Det skulle ske i forbindelse med, at hun solgte huset, når børnene flyttede hjemmefra. Det var hendes svigermor, der oprindeligt ejede det hus, som de boede til leje i, men hun brugte en del af de 5 millioner kr., som hun lånte af SA, til at købe huset for. Heller ikke ved de to overførsler på 100.000 og 500.000 kr. sagde SA noget om, at det var gaver. Hun vidste ikke, at SA var velhavende. Hun vidste heller ikke, hvor gammel SA var. Hun var aktiv, dansede nogle gange med tiltaltes børn og virkede frisk.

Vidnet T2 har supplerende forklaret blandt andet, at de ikke havde behov for et lån, da SA overførte de 5 millioner kr. Da han blev kendt med overførslen, blev han overrasket, men tænkte, at de godt kunne bruge pengene, mens de havde børnene boende. De 5 millioner kr. var et meget højt beløb. Efter modtagelsen af pengene talte de efter nogle dage med SA herom. SA sagde ikke noget om, at det var en gave.

De brugte noget tid på at regne på deres muligheder for at betale pengene tilbage. De lavede et overslag og planlagde det sådan, at de kunne betale lånet tilbage. De købte et hus, som de forventede ville have en værdi, når lånet skulle betales tilbage. De købte huset for omkring 1,5 millioner kr. og ville istandsætte det for omkring det samme beløb. De forventede en friværdi på omkring 3 millioner kr. i 2025. Restbeløbet skulle herefter afvikles over en periode på 6-7 år. Restbeløbet ville inklusiv renter nok udgøre 3 millioner kr. Hans indtægt har i hele perioden været meget begrænset, mens tiltalte har en god indtægt. Han er nu blevet godkendt til pension. Han kan ikke genkende, at han i 2011 havde en gæld på godt 2 millioner kr. til pengeinstitutter eller lignende, men hvis det står i hans skattepapirer, kan det godt være rigtigt. Han gik konkurs med en virksomhed og fik i 2010 en milliongæld. Det er ikke korrekt, at hans gæld til SKAT i 2018 var på knap 2,8 millioner kr. Han skylder nok 1,5 millioner kr. til SKAT. Han vidste ikke, hvor gammel SA ville være i 2025. Han var klar over, at hun var en ældre dame. Han vidste ikke, hvor velhavende eller gammel SA var. Han troede, at SA var samme alder som hans mor, der er født i 1942.

Han mente, at der skulle laves en låneaftale, idet der skulle være klare linjer i forhold til eventuelle arvinger. Han tænkte ikke på SKAT i forbindelse med lånedokumentet. SA var tilfreds med en mundtlig aftale, men han insisterede på, at der skulle laves et lånedokument. Det var hans mor, MB, der lavede gældsbrevet. Der var en anden mundtlig aftale om renter, end den der fremgik af lånedokumentet, idet det blev aftalt mundtligt, at der skulle betales renter, så snart der blev afdraget på lånet. Tiltalte tilbød SA sikkerhed i det hus, hun købte for en del af de 5 millioner kr., men det ønskede SA ikke. Han har aldrig i sin tid som bankansat set vilkår svarende til dem, som fremgår af gældsbrevet. Da gældsbrevet blevet lavet, var han klar over, at der var tale om fordelagtige vilkår, men han ved ikke, om vilkårene var sædvanlige. Vilkåret om, at gældsbrevet ikke kunne tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse var et udtryk for almindelig sund fornuft.

Han var ikke dengang bekendt med, at SA havde ydet lån til andre.

De har haft en kopi af gældsbrevet, siden det blev underskrevet. Det blev ikke fremlagt oprindeligt i skattesagen, idet advokaten ville have afklaret, om der blev en straffesag, før de fremlagde lånedokumenterne. Han gjorde fra begyndelsen advokaten bekendt med lånedokumenterne, men han gav først advokaten dokumenterne i 2016 eller 2017. Advokaten mente ikke, at der var behov for at modtage dokumenterne tidligere, da de ikke skulle fremlægges.

Tiltalte havde to ønsker til gældsbrevet. Dels at der ikke skulle betales renter, før der skulle afdrages på lånet, dels at der først skulle afdrages, når børnene var flyttet hjemmefra. Tiltalte og ham har fem børn sammen. To af dem er 10 og 13 år og stadig hjemmeboende.

Vidnet OC har supplerende forklaret blandt andet, at de ikke på noget tidspunkt under deres behandling af sagen blev oplyst om, at der var tale om et lån. De blev gjort bekendt med overførslerne, som de holdt op imod oplysningerne i R75-opgørelserne. De kunne se, at der var gået store pengebeløb ind, og der var ikke noget, der indikerede, at der var tale om et lån. Der var således bl.a. ingen renteudgifter. De foretog en anmeldelse til Københavns Politi i november 2012, da der var en begrundet mistanke om strafbart forhold. De havde ikke haft kontakt til tiltalte på det tidspunkt, idet de var afskåret herfra, da der var mistanke om strafbart forhold. De havde modtaget materiale fra långiverens advokat, herunder nogle lånedokumenter der vedrørte andre personer. De lån, de havde lånedokumenter på, indeholdt vilkår om bl.a., at lånene skulle tilbagebetales i 2032, ligesom lånene var uopsigelige for långiveren.

Vidnet JS har supplerende forklaret blandt andet, at han i 2012 opfattede SA som værende ved sine fulde fem. En ældre dame, men sund og rask. Han husker ikke, om der var nogen, der havde fuldmagt til SAs konti. SAs revisor, MS, havde muligvis en sådan fuldmagt. Vidnet rettede henvendelse til debitorerne og fik fremsendt kopi af lånedokumenter. Han mener, at han skrev til tiltalte og bad om at få udleveret lånedokumenter. Han hørte aldrig fra tiltalte i den forbindelse. SA har ikke ønsket at forfølge noget krav over for tiltalte og flere andre debitorer. SA havde betragtet overførslerne som beløb, som hun ikke regnede med at få tilbage. Han mener ikke, at SA på noget tidspunkt modtog indbetalinger fra debitorer. Det har i givet fald været meget små beløb. SA er siden byrettens dom afgået ved døden.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet.

Efter forholdenes karakter og de særlige omstændigheder ved den begåede kriminalitet finder landsretten, at straffen skal fastsættes til fængsel i 1 år og 6 måneder.

Spørgsmålet er herefter, om der er grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget, herunder eventuelt med vilkår om samfundstjeneste.

Det følger af forarbejderne til lov nr. 152 af 18. februar 2015, at udgangspunktet bør være, at straffe på op til 1½ års fængsel kan gøres betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste, hvis gerningsmanden ikke tidligere er straffet med betinget eller ubetinget fængsel for ligeartet kriminalitet.

Da tiltalte er idømt en frihedsstraf på fængsel i 1 år og 6 måneder er udgangspunktet herefter, at frihedsstraffen ikke gøres betinget. Af de grunde, der er anført af byretten om tiltaltes personlige forhold og sagsbehandlingstiden, finder landsretten, at frihedsstraffen undtagelsesvist skal gøres betinget, men med vilkår om samfundstjeneste.

Straffen forhøjes således til fængsel i 1 år og 6 måneder, hvilken straf gøres betinget med vilkår om blandt andet samfundstjeneste i 250 timer.

I øvrigt stadfæstes dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom i sagen mod T1 ændres, således at T1 straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder.

Fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på vilkår,

at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold, at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen, og at tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 250 timer inden for en længstetid på 18 måneder.

Prøvetid og længstetid regnes fra landsrettens dom.

I øvrigt stadfæstes byrettens dom, herunder byrettens bestemmelse om en tillægsbøde på

2.825.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.