Dokumentets metadata

Straf - moms - kildeskat - dokumentfalsk - medvirken - flere tiltalte

T1 var tiltalt for som reel indehaver og ansvarlig for en virksomhed, for perioden 01.01.2014-31.03.2016 at have drevet momspligtig virksomhed og udstedt fakturaer med moms uden at foretage indberetning af virksomhedens momstilsvar samt at have undladt at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af udbetalte lønninger. T1 havde derved unddraget for 6.485.681 kr. i moms, 13.151.306 kr. i A-skat og 2.079.258 kr. i arbejdsmarkedsbidrag. T2 var tiltalt for medvirken hertil. T2 accepterede at være registreret som juridisk ejer af virksomheden, ligesom han lod T1 benytte konti tilhørende T2 og T2s kone til indsættelser vedrørende virksomheden, hvorefter T2 hævede pengene og gav dem til T1 i kontanter, ligesom han selv modtog sort løn og i mindst et tilfælde disponerede på vegne af T1. T1 var tillige tiltalt for dokumentfalsk og forsøg på bedrageri i forbindelse at opnå lån hos en finansiel institution.

T1 erkendte svig med moms og kildeskat, men nægtede sig skyldig i dokumentfalsk, idet det ikke var ham, der havde ansøgt om de pågældende lån.

T2 forklarede at han i 2012 blev bekendt med, at han var registreret som ejer af virksomheden. I den forbindelse talte han med T1, som oplyste, at virksomheden var under afvikling og at T2 tænkte T1 ville lukke virksomheden som lovet. I september 2014 var han til et møde hos told- og skatteforvaltningen sammen med T1 og T1 havde efter mødet fortalt ham, at han ville lukke virksomheden. T2 havde ingen ansættelseskontrakt og løn blev udbetalt sort i virksomheden.

Byretten fandt T1 og T2 skyldige i tiltalen. Retten lagde til grund, at T2 måtte have anset det for overvejende sandsynligt, at han medvirkede til unddragelserne i virksomheden. T2 må have indset og accepteret muligheden for, at han fortsat var registreret som ejer af virksomheden, hvilket han ikke havde undersøgt nærmere selvom han både i 2012 og 2014 var blevet gjort opmærksom herpå. T1 idømtes 3 års fængsel og T2 1½ års fængsel. De idømtes hver en tillægsbøde på 21.700.000 kr. samt rettighedsfrakendelse.

Landsretten stadfæstede byretsdommen med de beløbsmæssige ændringer som anklagemyndigheden lagde op til. Tillægsbøderne blev nedsat til 18.400.000 kr. til hver. 1 år af T2s fængselsstraf blev gjort betinget grundet gode personlige forhold.

Østre landsret dom af 9 november 2021, 24. afdeling S-3361-20

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T1

(v/advokat Allan Vistisen, besk.)

T2

(v/advokat Kåre Pihlmann, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Lone Dahl Frandsen, Annette Dam Ryt-Hansen og Sune Klinge (kst.)

_____________________________________________________________________

Byrettens dom af 9 november 2020, nr. 4-4095/2019

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T1

cpr-nummer (red.fjernet)

og

T2

cpr-nummer (red.fjernet)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 8. oktober 2019.

T1 og T2 er tiltalt for overtrædelse af

1.

Tiltalte T2

Overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., jf. straffelovens § 89, ved for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. marts 2016, som reel indehaver og ansvarlig for virksomheden G1, cvr-nr. (red.fjernet), Y1-adresse, Y2-by med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have drevet momspligtig virksomhed og udstedt fakturaer pålagt moms uden at foretage indberetning af virksomhedens ind- og udgående afgift, alt hvorved det offentlige blev unddraget 6.485.681 kr. i moms.

2.

Tiltalte T2

Overtrædelse af straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74 stk. 2, jf. stk. 1 nr. 1, jf. straffelovens § 89, ved i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31.

marts 2016 som reel indehaver af og ansvarlig for virksomheden G1, cvr-nr. (red.fjernet), Y1-adresse, Y2-by med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af udbetalte lønninger, alt hvorved staten blev unddraget 13.151.306 kr. i A-skat og 2.079.258 kr. i arbejdsmarkedsbidrag, svarende til en samlet unddragelse på i alt 15.230.564 kr.

3.

Tiltalte T1

Medvirken til overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., jf. straffelovens § 23, samt medvirken til overtrædelse af straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74 stk. 2, jf. stk. 1 nr. 1, ved i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. marts 2016 ved råd, dåd eller tilskyndelse at have bistået T2 med at begå skatte- og afgiftsunddragelse af særlig grov beskaffenhed som beskrevet i forhold 1 og 2, idet tiltalte T1, der var vidende omkring tiltalte T2s manglende angivelse og indeholdelse af moms og skat, accepterede at være registreret som juridisk ejer af G1, ligesom han lod T2 benytte konti tilhørende både T1 samt T1s hustru PE til indsættelser vedrørende G1, hvorefter tiltalte T1, hævede pengene og gav dem til T2 i kontanter, ligesom han selv modtog løn/vederlag, hvoraf der ikke blev afregnet skat og arbejdsmarkedsbidrag, og ligesom han i mindst et tilfælde disponerede på vegne af tiltalte T2, idet han i august 2014 indgik aftale om og modtog betaling for udført arbejde fra selskabet G2 A/S uden, at der blev indberettet eller svaret moms at betalingen.

4.

Tiltalte T2

Dokumentfalsk efter straffelovens § 171, jf. § 172 samt forsøg på bedrageri efter straffelovens § 279, jf. § 21, ved i perioden fra omkring den 28. februar til den 11. april 2017 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding at have gjort brug af et falsk dokument til at skuffe i retsforhold, idet tiltalte ad tre gange indgav låneansøgninger til G3 på i alt ikke under 85.000 kr. i hvilken forbindelse han fremsendte 3 lønsedler fra G4, hvoraf det i strid med sandheden fremgik, at han havde en månedlig bruttoløn på 35.950 kr., alt i den hensigt at få G3 til at yde ham de ønskede lån, hvilket imidlertid mislykkedes, idet G3 fattede mistanke og afslog at udbetale pengene.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget fængselsstraf, og at de tiltalte idømmes en tillægsbøde på 21.700.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at de tiltalte i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, jf. § 79, stk. 1, jf. § 78, stk. 2, frakendes retten til at være stiftere af eller direktører eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar eller et selskab eller en forening som kræver særlig offentlig tilladelse eller en fond.

Tiltalte, T1, har nægtet sig skyldig.

Tiltalte, T2, har erkendt sig skyldig for så vidt angår forhold 1. Tiltalte har erkendt sig skyldig for så vidt angår forhold 2 dog ikke i den beløbsmæssige opgørelse. Tiltalte har nægtet sig skyldig for så vidt angår forhold 4.

De tiltale har protesteret mod rettighedsfrakendelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte T1, tiltalte T2 og af vidnerne MK og IA.

Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

T1 er ikke tidligere straffet.

Kriminalforsorgen har i personundersøgelse af 30. juni 2020 vedrørende T1 oplyst:

"...

Kriminalforsorgens konklusion:

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at T1 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid.

Kriminalforsorgens begrundelse:

Kriminalforsorgen har ved vurderingen lagt vægt på at T1, som følge af sine gode personlige og sociale forhold, vil være egnet til at gennemføre samfundstjeneste.

Desuden har Kriminalforsorgen tillagt det vægt, at T1 er motiveret for at samarbejde med Kriminalforsorgen og er indstillet på at gennemføre samfundstjeneste såvel som tilsyn.

Han vurderes ikke at have behov for forsorgsmæssig støtte.

..."

Tiltalte T1 har om sine personlige forhold forklaret, at han arbejder med betonarbejde i en virksomhed. Han bor sammen med sin samlever, som han har kendt siden 9. klasse. De har to børn. De bor i Y3-by i en lejet lejlighed. Hans samlever arbejder med produktion af høreapparater.

T2 er tidligere straffet

ved dom af 6. oktober 2011 med fængsel i 40 dage og en bøde på 350.000 kr. for overtrædelse af straffelovens § 172, jf. 171 og momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, nu lovbekendtgørelse nr. 287 af 28. marts 2011.

ved ankedom af 25. september 2017 med fængsel i 2 år og 6 måneder og bøde på 5.450.000 kr. samt frakendt retten til at deltage i ledelsen af erhvervsvirksomhed i Danmark og i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser i 5 år fra endelig dom, for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 og straffelovens § 172, stk. 1, jf. § 171, jf. § 89, tillægsbøde idømt efter straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., jf. stk. 1, jf. § 78, stk. 2.

Tiltalte T2 har om sine personlige forhold forklaret, at han afsonede indtil den 11. september 2019. Han bor i Y4-by i en lejebolig. Han har en søn på 7 år, der bor hos ham. Han bor også med en kæreste. Han er projektarbejder hos G5. Det er et fuldtidsjob. Han har været i behandling for ludomani i 7 måneder og spiller ikke længere. Han er indforstået med at overholde eventuelle vilkår om tilsyn og samfundstjeneste.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1

T2 har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Forhold 2

T2 har erkendt sig skyldig i skatteunddragelse af særlig grov beskaffenhed. T2 har dog bestridt den beløbsmæssige opgørelse og gjort gældende, at unddragelsen alene udgør 9.400.414,81 kr. Retten har ikke fundet grundlag for at tilsidesætte den beløbsmæssige opgørelse af unddragelsen. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Forhold 3

Det kan på baggrund af T1s forklaring lægges til grund, at han i 2012 i forbindelse med sin opstart af en sandwichbar i Y5-by blev bekendt med, at han var registeret som ejer af virksomheden G1

Mandskabsudlejning. T1 har forklaret, at han i den forbindelse talte med T2, som oplyste, at virksomheden var under afvikling, og at T1 derfor tænkte, at T2 ville lukket virksomheden som lovet. Det kan på baggrund af T1s forklaring lægges til grund, at han i september 2014 var til møde hos Skat sammen med T2, og at han i den forbindelse blev gjort bekendt med forholdene i virksomheden. T1 har forklaret, at T2 efter mødet sagde, at han ville lukke virksomheden. På baggrund af T1s forklaring lægger retten til grund, at T1 arbejdede med nedrivning i G1 fra 2013 til slutningen af 2015, at han arbejdede meget, at hans løn var 18000-19000 kr. pr. måned udbetalt, at han ikke fik en ansættelseskontrakt, at han ikke fik lønsedler, at han ikke betalte skat af sin løn, at han ikke regnede med, at T2 betalte skat, at han overvejede, at andre ansatte arbejdede sort, at han overleverede kontant løn til enkelte kollegaer, at han hev penge ud til T2, og at T2 fik lov at overføre penge til T1s samlevers konto.

Retten lægger på baggrund af T2s forklaring til grund, at T1 tillige deltog i at udstede fakturaer i virksomheden.

På baggrund af vidnet IAs forklaring sammenholdt med sagens oplysninger kan det lægges til grund, at der i perioden fra den 7. januar 2014 til den 14. marts 2016 blev indsat i alt ca. 3,6 mio. kr. på T1s konto. 2.843.000 kr. var indsættelser fra T2s, T2s kones og T1s samlevers konti. Blandt andet blev der i perioden fra den 13. oktober 2015 til den 5. januar 2016 indsat diverse beløb på i alt ca. 280.000 kr. med angivelserne løn og bonus. Den 4. august 2014, den 20. august 2014 og den 27. august 2014 blev der indsat henholdsvis 257.812,50 kr., 317.921,88 kr. og 27.500 kr. på T1s konto fra en af G1s kunder ved navn G2 A/S.

På baggrund af en samlet vurdering af T1s tilknytning til G1 er det bevist, at T1 i det mindste må have indset det som overvejende sandsynligt, at han medvirkede til moms- og skatteunddragelse i det påståede omfang for så vidt angår G1

Mandskabsudlejning. Herunder må T1 have indset og accepteret muligheden for, at han fortsat var registreret som ejer af virksomheden, hvilket han ikke undersøgte nærmere efter både i 2012 og 2014 at være blevet gjort bekendt med, at det forholdt sig sådan. T1 er derfor skyldig i den rejste tiltale.

Forhold 4

T2 har forklaret, at han ikke har ansøgt om de pågældende lån, men at det kan være en person fra Y6-land, som arbejdede i hans kones bistro og som spurgte, om tiltalte ville låne nogle penge, hvorefter tiltalte gav personen kopi af sit NemID, én lønseddel, foto af sit sygesikringskort og formentlig foto af sit pas. Han hørte ikke efterfølgende noget til det fra den Y6-landske person. T2 har endvidere forklaret, at han ikke havde den bruttoløn, som blev oplyst til lånevirksomheden, og at han ikke har skrevet mails til lånevirksomheden, idet han dog havde en mailadresse ved navn "(red.fjernet)" men med et andet domænenavn. T2 har ikke kunnet beskrive den Y6-landske person nærmere, end at han måske hed (red.fjernet) eller

(red.fjernet).

Retten finder T2s forklaring utroværdig, og retten finder det utroværdigt, at den Y6-landske person skulle have oprettet en mailadresse ved navn "(red.fjernet)" men med et andet domænenavn end T2s og brugt den til at fremsende yderligere løndokumentation til lånevirksomheden. Retten lægger derfor til grund, at T2 selv ansøgte om de pågældende lån, og T2 er derfor skyldig i den rejste tiltale.

Straffen for T1 fastsættes til fængsel i 3 år, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., jf. straffelovens § 23, og straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74 stk. 2, jf. stk. 1 nr. 1, jf. straffelovens § 23.

T1 skal betale en tillægsbøde, der efter det unddragne beløb fastsættes til 21.700.000 kr, jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen for bøden fastsættes som nedenfor bestemt.

T1 frakendes indtil videre i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, jf. § 79, stk. 1, jf. § 78, stk. 2, retten til at være stifter af eller direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar eller et selskab eller en forening som kræver særlig offentlig tilladelse eller en fond, da der efter de udviste forhold findes at være en nærliggende fare for misbrug.

Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på størrelsen af de unddragne beløb, at unddragelserne er foregået særdeles systematisk i løbet af et par år, og at T1s medvirken har været meget væsentlig og nødvendig for de begåede unddragelser. Retten har under hensyn til sagens karakter ikke fundet grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget.

Straffen for T2 fastsættes til fængsel i 1 år og 6 måneder, jf.

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74 stk. 2, jf. stk. 1 nr. 1, straffelovens § 171, jf. § 172, stk. 1, og straffelovens § 279, jf. § 285, stk. 1, jf. § 21, jf. straffelovens § 89.

T2 skal betale en tillægsbøde, der efter det unddragne beløb fastsættes til 21.700.000 kr, jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen for bøden fastsættes som nedenfor bestemt.

T2 frakendes indtil videre i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, jf. § 79, stk. 1, jf. § 78, stk. 2, retten til at være stifter af eller direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar eller et selskab eller en forening som kræver særlig offentlig tilladelse eller en fond, da der efter de udviste forhold findes at være en nærliggende fare for misbrug.

Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på størrelsen af de unddragne beløb, at unddragelserne er sket særdeles systematisk over en længere årrække samt, at tiltalte tidligere er straffet for lignende kriminalitet. Retten har under hensyn til sagens karakter ikke fundet grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget.

Thi kendes for ret:

T1 skal straffes med fængsel i 3 år.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 21.700.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

T1 frakendes indtil videre retten til at være stifter af eller direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar eller et selskab eller en forening som kræver særlig offentlig tilladelse eller en fond.

T2 skal straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 21.700.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

T2 frakendes indtil videre retten til at være stifter af eller direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar eller et selskab eller en forening som kræver særlig offentlig tilladelse eller en fond.

De tiltalte skal betale de sagsomkostninger, der vedrører dem hver især.

__________________________________________________________________________________________________________

Østre landsret dom af 9 november 2021, 24. afdeling S-3361-20

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T1

(v/advokat Allan Vistisen, besk.)

T2

(v/advokat Kåre Pihlmann, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Lone Dahl Frandsen, Annette Dam Ryt-Hansen og Sune Klinge (kst.)

Dom afsagt af Retten i Y2-by den 9. november 2020 (60-3446/2019) er anket af tiltalte T2 med endelig påstand om frifindelse i forhold 4 og i øvrigt formildelse.

Dommen er endvidere anket af tiltalte T1 med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om, at tiltalte T2 i forhold 2 alene findes skyldig i en samlet unddragelse på 11.999.050 kr., heraf 10.360.954 kr. i A-skat og 1.638.096 kr. i arbejdsmarkedsbidrag, og at tiltalte T1 i forhold 3 for så vidt angår medvirken til unddragelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag tilsvarende alene findes skyldig i medvirken til det korrigerede beløb, således at de tiltalte frifindes for den del af den samlede unddragelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, der efter den rejste tiltale overstiger 11.999.050 kr. Anklagemyndigheden har som følge af det korrigerede beløb i sagens forhold 2 nedlagt påstand om, at de tiltalte hver idømmes en tillægsbøde på 18.400.000 kr.

Anklagemyndigheden har videre nedlagt påstand om skærpelse af de idømte fængselsstraffe.

Anklagemyndigheden har endelig som for byretten nedlagt påstand om, at de tiltalte i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 78, stk. 2, indtil videre frakendes retten til at være stiftere af eller direktører eller medlemmer af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar eller en forening, som kræver særlig offentlig tilladelse, eller en fond.

De tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse for påstanden om rettighedsfrakendelse.

Forklaringer

Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte.

Der er endvidere afgivet forklaring af vidnerne LP, SK, NA og JB.

De for byretten af vidnerne MK og IA afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte T2 har supplerende forklaret bl.a. om forholdene 1 og 2, at der ikke var en egentlig aftale mellem ham og T1 om, at T1 skulle stå som registreret ejer af G1. T1 sagde aldrig fra over for registreringen, og han husker ikke, at T1 bad ham om at ændre registreringen. De deltog begge i mødet i september 2014 med SKAT om G1, og T1 var også på det tidspunkt opmærksom på, at han fortsat stod registreret som ejer.

Han havde rådighed over sin hustrus konto, men ikke over T1s og dennes hustrus konti. Han husker ikke, om han og T1 drøftede de interne overførsler mellem deres konti, men det er hans opfattelse, at T1 var bekendt med, at overførslerne skete som led i driften af virksomheden.

Det var T1, der havde kontakten til G2 A/S, som han ikke kendte til. Siden der er overført så store beløb til T1s konto, må G1 have udført opgaver for selskabet.

Det var til at starte med ham, der havde kontakten til G6 A/S, men T1 overtog efterfølgende kontakten til selskabet.

Både han og T1 var klar over, at der ikke blev afregnet moms eller betalt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i perioden. De fik omkring 2 mio. kr. ud hver. Der var et overskud i virksomheden, som de fik udbetalt løn af. Da han dengang spillede meget på Casino, har han ikke et overblik over, hvor stort overskuddet var. Der var mange overførsler og lån mellem dem. De var på flere ferier sammen, og der blev hævet store beløb på Casinoer.

Flere af overførslerne mellem dem var derfor ikke udtryk for løn.

Hans relation til T1 er i dag noget kringlet. De taler ikke sammen og har ikke talt sammen siden byretssagen.

Han kender SK fra G6 A/S. Han mødte ham første gang på selskabets adresse. De havde sendt en mail til dem med en forespørgsel om, hvorvidt G1 kunne stille mandskab til rådighed for en nedrivningsopgave. T1 blev gode venner med SK og havde ofte kørt ham hjem. G6 A/S var klart deres største kunde. Der var også enkelte andre mindre kunder.

Han har ikke haft kontakt til NA fra G6 A/S siden 2015.

Inden da talte han tit med ham om arbejdsopgaver. Han har mødt ham flere gange.

Som han husker det, var JB regnskabsmedarbejder hos G6 A/S. Både han og T1 havde kontakt med ham om betaling af fakturaer. Der var nok både kontakt pr. mail og telefonisk. Han benyttede højst sandsynligt mailadressen (red.fjernet), men han husker det ikke.

Mailadressen:(red.fjernet) var en mailadresse, som han og T1 benyttede i den periode. Han husker ikke, om mailadressen blev benyttet i forbindelse med driften af G1.

Fakturaerne blev sendt elektronisk. I starten var det ham, der sendte fakturaerne, men T1 blev med tiden ansvarlig for at udarbejde og sende fakturaer, og han så ikke disse fakturaer, inden de blev sendt.

Forevist mail af 17. april 2013 til G6 A/S, der er vedhæftet faktura, oplyste tiltalte, at det er T1s mobilnummer, (Red.fjernet), der fremgår af mailen. Han kan ikke svare på, hvorfor hans navn fremgår af mailen. Det kan sagtens være ham, der har sendt mailen, men det er T1s mobilnummer.

Forevist mails af 22. og 28. april, 6., 13., 20. og 28. maj samt 4., 10., 17. og 24. juni 2013, hvortil var vedhæftet ugesedler og fakturaer, og som alle var sendt til G6 A/S, husker han ikke, om det var ham eller T1, der havde sendt disse mails. I 2012 var det alene ham, der sendte mails med fakturaer, men det ændrede sig i de følgende år, og på et tidspunkt begyndte T1 at sende mails med fakturaer i eget navn. Han så nok nogle af de fakturaer, der blev sendt til G6 A/S, men ikke dem alle.

RH var bogholder hos G6 A/S. Det var hende, man rykkede, hvis der ikke var sket betaling af fremsendte fakturaer. Forevist mail af 14. marts 2014 fra RH om udstedelse af kreditnota for en opgave på G7, mente tiltalte ikke, at det var ham, der senere samme dag svarede RH. Han husker slet ikke mailkorrespondancen med RH og kan ikke svare på, hvorfor hun skrev "Hej T2", hvis det ikke var ham, som hun skrev sammen med. Forevist mails af 4. juni 2013, hvor RH rykkede for betaling af fakturaer, huskede han heller ikke disse mails, og det gav umiddelbart ikke mening, at G1 skulle have skyldt penge til G6 A/S.

Da han tidligere drev virksomhed under navnet G1 Gruppen, var det nok bare naturligt, at det var hans initialer, der dannede baggrund for navnet G1.

Han har ikke forsøgt at indbringe Østre Landsrets dom af 25. september 2017 for Højesteret.

Om forhold 4 har tiltalte forklaret bl.a., at den person fra Y6-land, der forsøgte at låne penge i hans navn, hed MA. Han mødte MA i sin hustrus restaurant, idet en af de ansatte i restauranten havde MA med. Han har efterfølgende fundet ud af, at MA var menneskesmugler. Tiltalte var registreret i RKI på det tidspunkt og kunne ikke selv låne penge.

Tiltalte T1 har om forhold 3 supplerende forklaret bl.a., at efter mødet med SKAT i september 2014, stod han og græd ude på parkeringspladsen. T2 lovede ham at lukke virksomheden med det samme. Han havde ikke adgang til T2s bankkonto, og T2 havde ikke adgang til hans bankkonto. Når T2 overførte penge til ham, stillede han ikke spørgsmål til det. Det var også i hans øjne store beløb, som T2 overførte, men han tog det som udtryk for broderens gavmildhed.

Han havde ikke korrespondance med nogen fra G6 A/S, ligesom han aldrig afgav tilbud eller sendte fakturaer til G6 A/S, men han drøftede opgavernes udførelse med dem ude på pladserne.

Det var ikke ofte, at SK dukkede op på pladserne, da han var en af lederne af G6 A/S, men det var i forbindelse med en opgave, at han mødte ham. De talte sammen ude på pladsen, og han behandlede SK pænt, da han jo var en af cheferne. NA mødte han ofte, da de i perioder havde meget samarbejde. NA blev af de ansatte i G6 A/S kaldt sjakbajs. RH har han ikke hørt om.

Han benyttede ikke mailadressen (red.fjernet). Forevist mails af 22. og 28. april, 6., 13., 20. og 28. maj samt 4., 10., 17. og 24. juni 2013 har han ikke på noget tidspunkt medvirket til fremsendelse af de pågældende mails og fakturaer. Han kan ikke svare på, hvorfor hans bror mener, at han medvirkede til at sende disse mails. Det har været et kæmpe spørgsmål for ham, hvorfor T2 har afgivet sådan en forklaring.

Vidnet LP har forklaret bl.a., at han er ansat hos Skattestyrelsens straffesagsenhed. Det er ikke ham, der har udarbejdet ansvarsredegørelsen af 27. september 2018. Det var en kollega, KK, der ikke længere er ansat i straffesagsenheden, men arbejder i Y7-land. Han har ikke medvirket ved udarbejdelsen, men han har gennemgået sagens bilag og har genberegnet de unddragne beløb i A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

G1 var en personligt ejet virksomhed. Der er ved opgørelse af kildeskat forskel på, om der er tale om en virksomhed, der drives i selskabsform, eller som en personligt ejet virksomhed. I selskaber kan der alene udbetales overskud i form af udbytte til ejerkredsen. Til forskel herfra kan indehaveren af en personligt ejet virksomhed trække overskud ud til sig selv, som indehaveren skal betale indkomstskat af. Det beløb, der skal betales indkomstskat af, skal der ikke samtidig indeholdes A-skat af.

Da T2 i byretten havde forklaret, at han havde brugt mange penge på spil på Casinoer, har han i det fremlagte bilag oplistet og akkumuleret de udgiftsposter, der i perioden fra den 2. januar 2014 til den 17. marts 2016 havde relation til spil. Det samlede beløb er opgjort til ca. 2,8 mio. kr.

I bilaget "Opgørelse af kildeskatteunddragelser", der er udarbejdet i forbindelse med genberegning af de unddragne beløb, er virksomhedens overskud opgjort til 5.514.530 kr. Dette beløb skal fratrækkes, inden de skønnede lønudgifter kan opgøres. De lønudgifter, der skulle have været betalt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af, er herefter opgjort til 20.476.194 kr. Af dette beløb, der svarer til "sort løn", er der beregnet 53% i A-skat og 8 % i AM-bidrag, svarende til henholdsvis 10.360.954 kr. og 1.638.096 kr., hvilket giver en samlet genberegnet unddragelse på 11.999.050 kr.

Vidnet SK har forklaret bl.a., at han er ansat som chef for produktionen hos G6 A/S, hvor han har været ansat i 17 år. Han var også chef i perioden fra 2014-2016.

Da han første gang blev kontaktet af G1, talte han med T2, der oplyste, at han var ejer af virksomheden, og at han kunne skaffe vikarer til nedrivningsarbejde. G6 A/S indgik en leverandøraftale med G1. Det var ham og T2, der forhandlede leverandøraftalens vilkår. Som han husker det, var den første opgave, hvor de arbejdede sammen, nedrivning af Scala-bygningen. Da de senere havde brug for flere vikarer, rettede de henvendelse til T2 igen. Han opfattede det sådan, at det var T2, der var ansvarlig for virksomheden. Det var også T2, der underskrev leverandøraftalen. Timeprisen, der var reguleret i leverandøraftalen, blev med årene sat op. Når der skulle udarbejdes ændringer til leverandøraftalen, herunder vilkåret om timepris, var det T2, de rettede henvendelse til.

Han er ikke bekendt med, hvem der hos G1 stod for udarbejdelse af fakturaer, men han antager, at det var T2.

T1 var med ude på mange arbejdsopgaver. Han opfattede ham som sjakbajs. Han mindes en samtale med T2, hvor de drøftede leverandøraftalen, og hvor også T1 var til stede. Ham bekendt udstedte T1 ikke fakturaer.

RH var tidligere ansat som bogholder hos G6 A/S. Hvis der var faktureret forkert, var det T2, som han rettede henvendelse til, og som han skrev sammen med. Han har aldrig haft mistanke om, at det var en anden person, der svarede på disse mails i T2s navn.

Han har kun talt i telefon med T1 om en enkelt sag. Det var ellers T2, som han drøftede forhold med telefonisk. Foreholdt afhøringsrapport af 22. september 2021, side 2, 2. afsnit, hvorefter han skulle have forklaret bl.a.: "Vidnet havde dog også af og til telefonisk kontakt med både T2 og (red.fjernet), det var specielt når der skulle startes op på nye pladser og behovet for arbejdskraft skulle aftales. Det var dog stadig vidnets opfattelse, at det var T2 der havde ledelsen.", var det nok en rigtig gengivelse af hans forklaring. Han kan ikke afvise, at han har talt med både T2 og T1 om praktiske forhold.

Vidnet NA har forklaret bl.a., at han har været ansat hos G6 A/S gennem de seneste 16 år. Han var også i perioden 2014-2016 ansat som formand i selskabet. Stillingen som formand er en mellemlederfunktion mellem ledelsen og de ansatte, der udfører nedrivningsarbejder. Han fører i den forbindelse tilsyn med det udførte arbejde og er en del ude på pladserne. Han kendte G1, som han havde samarbejdet med flere gange. Ledelsen oplyste, at de kunne trække på mandskab fra G1, når de havde brug for vikarer. De kontaktede dem telefonisk. Det kunne være ham eller hans chef, der kontaktede G1. Han talte både med T2 og T1, alt efter hvem der tog telefonen. T1 udførte de samme nedrivningsarbejder, som alle andre på pladsen gjorde. T2 var også meget til stede ude på pladserne, men han udførte ikke i samme omfang fysisk arbejde.

Han opfattede T2 som direktør for G1, også henset til selskabets navn. Han er ikke bekendt med, hvem der hos G1 udstedte og udsendte fakturaer.

Han havde primært kontakt til T1, da det var dem, der aftalte, hvor mandskabet skulle udføre opgaver henne. Det var mere instrukser fra hans side med hensyn til, hvor mange mænd de skulle bruge, og hvor de skulle bruge dem.

Vidnet JB har forklaret bl.a., at han siden 2014 har været ansat i G6 A/S som økonomichef. G1 var en underleverandør, som G6 A/S benyttede. Når han kommunikerede med G1, benyttede han den mailadresse, som de havde fået oplyst, som var (red.fjernet).

Forevist mail af 21. januar 2015 fra G6 A/S til G1 huskede han ikke den konkrete mail, men han har skrevet mange af den slags mails. Det var altid T2, som G6 A/S skrev til, og når de fik svar, var mailen typisk sendt i T2s navn.

G6 A/S fulgte altid op på de mails, hvor de havde udbedt sig materiale og dokumentation fra deres underleverandører. Da de ikke modtog det udbedte materiale fra G1, førte det ultimativt til, at de afviklede samarbejdet. På et eller andet tidspunkt, må de havde meddelt G1, at de afviklede samarbejdet.

Han husker den mail, som han sendte til Kasper Sørensen den 2. december 2015 vedrørende kontrol af de timesedler, som G1 havde fremsendt for september 2015 og december 2014. Det var de yderligere undersøgelser af forholdene hos G1, der omtales i mailen, som førte til, at de senere afviklede samarbejdet.

Navnet T1 siger ham faktisk ikke noget. Han kan ikke udelukke, at han har haft telefonsamtaler med nogle hos G1, men han husker ikke hvem.

Personlige oplysninger ….

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet

Forhold 2

Tiltalte T2 har i forhold 2 efter sin endelige påstand erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, for en samlet unddragelse på 11.999.050 kr., og tiltaltes bevisanke omfatter ikke forhold 1 om momsunddragelse.

Henset hertil og til de i øvrigt foreliggende oplysninger, herunder den af LP for landsretten afgivne forklaring, og i overensstemmelse med den af anklagemyndigheden endeligt nedlagte påstand, findes tiltalte T2 i forhold 2 herefter skyldig i en samlet unddragelse på 11.999.050 kr., heraf 10.360.954 kr. i A-skat og 1.638.096 kr. i arbejdsmarkedsbidrag. Tiltalte T2 frifindes derfor for den del af den samlede unddragelse i A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, der efter den rejste tiltale overstiger 11.999.050 kr.

Forhold 3

Tiltalte T1 har forklaret, at han udførte arbejde for G1 i form af nedrivningsopgaver, men at han hverken havde ledelsesopgaver eller viden om virksomhedens økonomiske forhold, og at han ikke medvirkede ved udstedelse af fakturaer.

Det lægges som ubestridt til grund, at tiltalte T1, der senest i 2012 var bekendt med, at han var registreret som ejer af den personligt ejet virksomhed G1, både i 2012 og september 2014 sammen med sin bror tiltalte T2 deltog i møder med SKAT, hvor virksomhedens skattemæssige forhold blev drøftet, og at han i perioderne herefter ikke foretog sig noget aktivt for at sikre, at han ikke længere var registreret som ejer af G1. Det lægges videre til grund, at der efter begge møder blev rejst sigtelse mod tiltalte T1 og tiltalte T2 for skatteunddragelse af særlig grov beskaffenhed.

SK fra G6 A/S har forklaret, at tiltalte T1 ofte var til stede på byggepladserne, at han blev opfattet som sjakbajs, at tiltalte

T1 havde været til stede på et møde, hvor man drøftede aftalemæssige forhold, og at han drøftede behov for arbejdskraft med både tiltalte T1 og tiltalte T2. Herudover har NA fra G6 A/S forklaret, at han talte med både tiltalte T1 og tiltalte T2 om arbejdsmæssige forhold, og at han primært havde kontakt til tiltalte T1, da det var dem, der aftalte, hvor mandskabet fra G1 skulle udføre opgaver henne.

Tiltalte T1 har forklaret, at han fik ubetalt sin løn enten kontant eller ved bankoverførsel, at der hverken blev udarbejdet lønsedler eller betalt skat af lønnen, og at han heller ikke antog, at tiltalte T2 indberettede det til SKAT. Han har videre forklaret, at han tænkte, at der nok også var andre i virksomheden, der ikke betalte skat, og at han deltog i udbetaling af løn til de andre ansatte i virksomheden ved at overrække penge til dem, der arbejdede på samme byggeplads, som han gjorde.

Af sagens oplysninger og den af IA afgivne forklaring fremgår herudover, at der i perioden fra den 7. januar 2014 til den 14. marts 2016 blev foretaget 157 indsættelser på tiltalte T1s bankkonto for et samlet beløb på 3.624.267 kr., hvoraf 2.843.279 kr. blev overført fra konti tilhørende tiltalte T2 og dennes hustru MC og fra en konto tilhørende tiltalte T1s samlever, og at en af virksomhedens kunder, G2 A/S, indsatte et samlet beløb på 603.234 kr. på hans konto. Det fremgår videre, at der over en periode på 3 måneder fra medio oktober 2014 som løn og bonus fra G1 blev indsat ca. 280.000 kr. på tiltalte T1s konto. Tiltalte T1 har om bankoverførslerne forklaret bl.a., at han var bekendt med, at tiltalte T2 overførte penge til tiltalte og hans samlevers konti med henblik på, at der fra hver konto kunne hæves op til 15.000 kr. kontant pr. dag.

Det lægges herefter til grund, at tiltalte T1 havde stor indsigt i virksomhedens forhold, herunder betalingsstrømmene mellem de forskellige konti, forhold vedrørende de ansatte og omfanget af igangværende arbejder, og at han af virksomhedens største og væsentligste kunde blev opfattet som den, man drøftede logistiske og andre forhold med, samt at han i hvert fald indså det som overvejende sandsynligt, at lønnen til de ansatte i virksomheden - ligesom overførslerne til ham selv - blev udbetalt uden indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Efter en samlet vurdering finder landsretten herefter, at tiltalte T1 i hvert fald må have indset det som overvejende sandsynligt, at G1 blev anvendt til skatte- og momsunddragelse i form af manglende angivelse og indeholdelse af moms og skat i det omfang, som tiltalte T2 er fundet skyldig i. Det tiltrædes herefter, at tiltalte T1 er fundet skyldig i medvirken til skatte- og afgiftsunddragelse af særlig grov beskaffenhed som nærmere beskrevet i forhold 1-3, idet tiltalte T1 frifindes for den del af den samlede unddragelse i A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, der efter den rejste tiltale i forhold 2 og 3 overstiger 11.999.050 kr.

Forhold 4

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at tiltalte T2s forklaring fremtræder utroværdig, og at det er fundet bevist, at det var tiltalte T2, der gjorde brug af falske dokumenter i form af tre lønsedler og indgav låneansøgningerne i den hensigt at få långiver til at yde ham de ansøgte lån. Landsretten finder herefter, at tiltalte T2 har haft forsæt til overtrædelse af straffelovens § 171, jf. § 172, og § 279, jf. § 21. Det af tiltalte anførte om, at han på ansøgningstidspunktet var registreret i

RKI, og det i øvrigt for landsretten oplyste og anførte, kan ikke føre til en anden vurdering.

Strafudmåling

Af de grunde, der er anført af byretten, findes straffen vedrørende tiltalte T2 passende fastsat til en tillægsstraf på fængsel i 1 år og 6 måneder. Hverken det forhold, at tiltalte i forhold 2 er frifundet for den del af unddragelsen, der overstiger 11.999.050 kr., eller den tid, der er gået fra forholdene blev begået til endelig dom, kan henset til sagens karakter og forløb føre til et andet resultat.

Efter karakteren af forhold 1 og 2 og den omstændighed, at tiltalte T2 tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet, findes der ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte T2 skal efter straffelovens § 50, stk. 2, betale en tillægsbøde på

18.400.000 kr. Der findes ikke grundlag for at nedsætte bøden. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Det tiltrædes efter en samlet vurdering, herunder henset til det unddragne beløbs størrelse og unddragelsernes systematiske karakter, der er foretaget over en længere periode, at de udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen, og at tiltalte T2 derfor i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 78, stk. 2, er frakendt retten til at være stifter af eller direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar eller et selskab eller en forening, som kræver særlig offentlig tilladelse, eller en fond, indtil videre.

Straffen vedrørende tiltalte T1 findes passende fastsat til fængsel i 3 år. Der er herved lagt vægt på, at tiltalte T1 som registreret ejer af virksomheden og i det beskrevne omfang i øvrigt udfyldte en nødvendig og ikke uvæsentlig rolle. Der er videre lagt vægt på størrelsen af de unddragne beløb, og at unddragelserne fandt sted systematisk og kontinuerligt over en periode på 2 år og 3 måneder.

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at tiltalte T2 var den reelle leder af virksomheden, og at tiltalte T1 i forhold til tiltalte T2 indtog en mere underordnet rolle. Henset hertil og til tiltalte T1s gode personlige forhold, herunder at han ikke er tidligere straffet, findes der undtagelsesvis grundlag for at gøre en del af straffen betinget, således at 6 måneder skal fuldbyrdes, mens resten af fængselsstraffen ikke skal fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, der er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 58, stk. 1, jf. § 56, stk. 1.

Tiltalte T1 skal efter straffelovens § 50, stk. 2, betale en tillægsbøde på 18.400.000 kr. Der findes ikke grundlag for at nedsætte bøden. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Det tiltrædes efter en samlet vurdering, herunder henset til det unddragne beløbs størrelse og unddragelsernes systematiske karakter, der er foretaget over en længere periode, at de udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen, og at tiltalte T1 derfor i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 78, stk. 2, er frakendt retten til at være stifter af eller direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar eller et selskab eller en forening, som kræver særlig offentlig tilladelse, eller en fond, indtil videre.

Landsretten stadfæster med disse ændringer dommen i det omfang, den er anket.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Tiltalte T2 straffes med en tillægsstraf på fængsel i 1 år og 6 måneder.

Tiltalte T2 skal betale en tillægsbøde på 18.400.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte T2 frakendes indtil videre retten til at være stifter af eller direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar eller et selskab eller en forening, som kræver særlig offentlig tilladelse, eller en fond.

Tiltalte T1 straffes med fængsel i 3 år, hvoraf 6 måneder skal fuldbyrdes. Den resterende del skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte inden for en prøvetid på 2 år fra denne dom ikke begår strafbart forhold.

Tiltalte T1 skal betale en tillægsbøde på 18.400.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte T1 frakendes indtil videre retten til at være stifter af eller direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar eller et selskab eller en forening, som kræver særlig offentlig tilladelse, eller en fond.

Statskassen skal for begge tiltaltes vedkommende betale sagens omkostninger for landsretten.