Dokumentets metadata

Kursgevinst - hæftelsesbegrænsning - kommanditselskab - realisation - periodisering

Tre kommanditister havde realiseret skattepligtige kursgevinster på et lån i fremmed valuta med begrænset hæftelse.

Landsretten tiltrådte - efter en vurdering af nogle yderligere faktuelle omstændigheder fremhævet for landsretten - byrettens begrundelse og resultat. I lighed med byretten fandt landsretten således, at det først var ved långivers salg af kommanditselskabets ejendom, at det kunne gøres op, hvor stor en del af gælden, der ikke blev indfriet med salgssummen, og dermed hvor stor en gæld kommanditisterne blev frigjort for som følge af låneaftalens hæftelsesbegrænsning. Først på dette tidspunkt blev kommanditisternes kursgevinst realiseret.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom (SKM2021.59.BR).

Parter

A

(v/advokat Flemming Heegaard)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Mattias Chor)

og

B

(v/advokat Flemming Heegaard)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Mattias Chor)

og

C

(v/advokat Flemming Heegaard)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Mattias Chor)

Retten i Lyngby har den 23. december 2020 afsagt dom i 1. instans (sag BS17095/2020, BS-17226/2020 og BS-19691/2019).

Afgørelsen er truffet af landsdommerne

Karen Hald, Alex Puggaard og Knud-Erik Kofoed (kst.)

Påstande

Sag BS-194/2021

Appellanten, A, har nedlagt påstand om, at indstævnte skal anerkende, at appellantens skattepligtige indkomst for 2013 nedsættes med 2.317.462 kr., samt at hævninger af opsparet overskud i virksomhedsordningen nedsættes med 147.915 kr. og 110.362 kr. i indkomstårene 2014 henholdsvis 2015.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Sag BS-199/2021

Appellanten, B, har nedlagt påstand om, at indstævnte skal anerkende, at appellantens skattepligtige indkomst for 2013 nedsættes med 2.317.462 kr., samt at hævninger af opsparet overskud i virksomhedsordningen nedsættes med 309.027 kr. og 279.556 kr. i indkomstårene 2014 henholdsvis 2015.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Sag BS-200/2021

Appellanten, C, har nedlagt påstand om, at indstævnte skal anerkende, at appellantens skattepligtige indkomst for 2013 nedsættes med 1.738.097 kr., samt at hævninger af opsparet overskud i virksomhedsordningen nedsættes med 176.317 kr. og 144.854 kr. i indkomstårene 2014 henholdsvis 2015.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Landsretten har under hovedforhandlingen ved kendelse af 6. oktober 2021 nægtet appellanterne at nedlægge en subsidiær påstand om hjemvisning til fornyet behandling hos Skattestyrelsen samt de hertil knyttede anbringender om dels, at kommanditselskabets lån blev indfriet og erstattet med et nyt lån pr. 31. december 2012, dels om betydningen af indholdet af Den juridiske vejledning. Landsrettens kendelse er sålydende:

"De foreliggende sager blev anlagt af appellanterne ved stævninger af 3. april 2019 med enslydende påstande om, at appellanternes skattepligtige kursgevinst i 2013 udgjorde 0 kr., og at hævning af opsparet overskud i virksomhedsordningen i indkomstårene 2014 og 2015 udgjorde 0 kr.

Til støtte for appellanternes påstande blev det gjort gældende, at der ikke var hjemmel til at beskatte appellanterne. Endvidere tog appellanterne forbehold om at gøre gældende, at indkomståret 2012 var ligningsmæssigt forældet.

I appellanternes replikker af 16. april 2020 var alene anført et anbringende om periodisering, og det var anført, at appellanterne efter Højesterets dom af 11. november 2019 i sag 78/2016 havde besluttet alene at videreføre deres sager på grundlag af anbringendet om periodisering.

Tilsvarende var der i appellanternes påstandsdokumenter for byretten alene gjort et anbringende om periodisering gældende, og det var anført, at tvisten alene vedrørte spørgsmålet om tidspunktet for periodiseringen af appellanternes kursgevinst. Appellanternes tilrettede samtidig deres påstande således, at appellanternes skattepligtige indkomst for 2013 og hævninger af opsparet overskud i virksomhedsordningen i indkomstårene 2014 og 2015 skulle nedsættes med nærmere angivne beløb.

Appellanterne indbragte sagerne for landsretten ved enslydende ankestævninger af 5. januar 2021 og gentog deres påstande samt anbringendet om periodisering.

I enslydende ankereplikker af 8. marts 2021 nedlagde appellanterne en subsidiær påstand om hjemvisning, der blev støttet på anbringender dels om, at kommanditselskabets lån blev indfriet og erstattet med et nyt lån pr. 31. december 2012, dels om betydningen af indholdet af Den juridiske vejledning.

Skatteministeriet har ikke protesteret mod nedlæggelsen af den subsidiære påstand eller de dertil knyttede anbringender.

Landsretten bemærker, at appellanterne besluttede under sagens forberedelse ved byretten at tilskære sagerne til alene at vedrøre et anbringende om periodisering. Appellanternes subsidiære påstand om hjemvisning og anbringender dels om, at kommanditselskabets lån blev indfriet og erstattet med et nyt lån pr. 31. december 2012, dels om betydningen af indholdet af Den juridiske vejledning, har således ikke været gjort gældende under hovedforhandlingen i byretten, og byretten har derfor heller ikke taget stilling til påstanden eller anbringenderne.

Herefter, og da påstanden og anbringenderne til støtte herfor vil gøre det nødvendigt for landsretten at tage stilling til forhold, som ikke har foreligget for den foregående instans, nægter landsretten appellanterne at fremsætte den subsidiære påstand og de dertil knyttede anbringender, jf. retsplejelovens § 384."

Supplerende sagsfremstilling

Det fremgår af sagen, at 1. prioritetslångiveren, G2, den 11. januar 2013 udpegede to "LPA receivers".

Ifølge G1 årsrapport for 2012 udgjorde stamkapitalen 100 kommanditanparter à 167.500 kr., i alt 16.750.000 kr., og efter opkrævet nettoindskud hos investorerne var investorhæftelsen pr. 31. december 2012 opgjort til 64.200 kr. pr. anpart. Prioritetsrestgælden til G2 for den omhandlede ejendom var pr. 31. december 2012 opgjort til 1.214.103 £, svarende til 11.087.187 kr.

I G1 årsrapport for 2013 var prioritetsrestgælden til G2 pr. 31. december 2013 angivet til 0 £.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagerne omhandler også for landsretten spørgsmålet om, i hvilket år appellanterne skal beskattes af den skattepligtig kursgevinst, som de realiserede i deres egenskab af kommanditister i G1 som følge af G1 frigørelse for en gæld i fremmed valuta til G2.

Sagerne for landsretten angår ikke spørgsmålet om, hvorvidt der efter kursgevinstlovens bestemmelser er grundlag for beskatning i den foreliggende situation.

Efter indholdet af låneaftalen lægger landsretten til grund, at låneaftalens hæftelsesbegrænsning indebar, at kommanditisternes individuelle hæftelse for lånet var begrænset til 100.000 kr. for hver 1 % ejerskab, hvilket ifølge årsrapporten for G1 for 2012 udgjorde 64.200 kr. pr. 31. december 2012 for hver af de 100 kommanditanparter. Derudover var G1 hæftelse begrænset til de aktiver, herunder den omhandlede ejendom, der tilhørte G1.

Landsretten lægger endvidere til grund, at G2 den 11. januar 2013 udpegede to "LPA receivers", og at prioritetsrestgælden pr. 31. december 2013 i årsrapporten for G1 for 2013 er angivet til 0 £.

Herefter, og af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at appellanternes kursgevinst blev realiseret i 2013.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Sagsomkostningerne er efter sagernes værdi, udfald og forløb, herunder at hovedforhandlingen havde en varighed af en halv retsdag, fastsat til dækning af advokatudgift med 180.000 kr. inklusive moms. I det indbyrdes forhold mellem appellanterne forholdes som nedenfor bestemt.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

A, B og C skal in solidum til Skatteministeriet inden 14 dage betale sagsomkostninger med 180.000 kr.

I det indbyrdes forhold mellem A, B og C fordeles sagsomkostningerne med en tredjedel til hver.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.