Dokumentets metadata

Forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst - Jagtudbytte

Skattestyrelsen havde forhøjet et selskabs skattepligtige indkomst med værdien af et jagtudbytte i forbindelse med afholdelse af såkaldte "slyngeljagter". Landsskatteretten fandt, at der ikke i statsskattelovens § 4 var hjemmel til i den konkrete situation at beskatte selskabet af værdien af det på slyngeljagterne nedlagte fuglevildt. Landsskatteretten lagde herved vægt på, at det nedlagte fuglevildt ikke afstedkom indtægter, men derimod blev modtaget af hjælperne som vederlag for det udførte arbejde. Det forhold, at selskabet eventuelt kunne have solgt det pågældende vildt til anden side, ændrede ikke herved.

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015 til 2017 med i alt 658.356 kr., idet Skattestyrelsen har fundet, at selskabet ved ikke at have faktureret alt nedlagt jagtudbytte har opgjort sin indkomst for lavt, jf. statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at den foretagne forhøjelse bortfalder.

Faktiske oplysninger
Selskabet blev stiftet den 28. november 2007 og har siden den 1. januar 2008 i CVR været registreret under branchekoden "Jagt, fældefangst og serviceydelser i forbindelse hermed".

Det fremgår af selskabets årsrapporter for regnskabsårene 2015 til 2017, at selskabets aktivitet i de pågældende år bestod i drift af jagt på [...] Gods.

Selskabet lejede alene jagter ud til selskabets ejerkreds. På jagterne deltog - udover en eller flere af selskabets ultimative ejere - kun gæster, som ejerne havde inviteret. På hver jagt deltog mellem to og 12 deltagere.

Selskabet har oplyst, at det i løbet af jagtsæsonerne benyttede sig af hjælpere (klappere og hundeførere mv.), der ydede assistance i forbindelse med selskabets udlejning af jagter. Hjælpernes assistance var en forudsætning for selskabets drift.

Hjælperne modtog ikke kontant løn for deres assistance, men opnåede - udover forplejning under jagterne - adgang til at deltage i tre årlige "slyngeljagter". Hjælperne modtog i forbindelse med slyngeljagterne nedlagt fuglevildt uden at betale pr. modtaget stykke vildt.

Det fremgår af selskabets jagtjournaler, at der i 2015-2017 er afholdt jagter og nedlagt fugle som følger:

[Tabellerne er redigeret af pladshensyn]

Af et udskrift af 26. april 2021 fra Miljøstyrelsens hjemmeside (mst.dk/friluftsliv/jagt/om-at-gaa-paa-jagt/jagtformer/) fremgår bl.a. følgende:

"Klapjagt er en traditionel form for jagt, hvor vildtet "klappes" (drives) frem mod i forvejen posterede skytter. Klapjagten var tidligere den gængse jagtform på godser og herregårde. Klapjagten er forbundet med en mængde traditioner, bl.a. brugte man tidligere elever fra den kommunale skole som klappere, men nu om dage, er klapperne oftest lokale jægere, der hjælper til under jagterne, mod at de belønnes med en "slyngeljagt" sidst på sæsonen."

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015 til 2017 med i alt 658.356 kr., idet Skattestyrelsen har fundet, at selskabet ved ikke at have faktureret alt nedlagt jagtudbytte har opgjort sin indkomst for lavt, jf. statsskattelovens § 4.

Af Skattestyrelsens begrundelse fremgår bl.a. følgende:

"Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet, ved ikke at udfakturere alt det jagtudbytte, som iflg. jagtjournalerne er nedlagt, og som det har krav på og ret til betaling for, har opgjort sin indkomst for lavt i indkomstårene 2015-2017. Selskabsdeltagerne anses som følge af deres indflydelse som aktionærer i selskabet, for at have modtaget et hertil svarende vederlagsfrit gode af økonomisk værdi. Skattestyrelsen anser det økonomiske gode for at være skattepligtigt som udbytte jf. Ligningslovens § 16A i forhold til selskabsdeltagernes udbytteret / ejerandele i selskabet via deres respektive holdingselskaber.

Skattestyrelsen har lagt til grund:

- at jagtjournalerne ifølge jagtlejekontrakten, præcist og specifikt udviser, hvor meget vildt af forskellige arter, der på angivne jagtdage er blevet skudt på arealet,
- at det udelukkende er selskabets ejere, der har drevet jagt på arealet jf. selskabets mail af 10/5 2018,
- at selskabsdeltagerne ikke har indgået nogen skriftlige aftaler indbyrdes om fordeling af jagtretter,
- at selskabet siden stiftelse har genereret et regnskabsmæssigt underskud og tabt sin kapital, hvilket anses som et udtryk for, at selskabet i en længere årrække har afholdt udgifter til opdræt af vildtbestande, som kun delvist er blevet viderefaktureret, hvorved driften ikke har kunnet blive overskudsgivende,
- at den pris som selskabet i øvrigt har faktureret til deltagerne er udtryk for markedsprisen jf. selskabets brev af 10/5 2018, når der henses til tillægsydelser i form af forplejning, som jagtdeltagerne modtager under jagtarrangementerne.

Bemærkninger til indsigelser m.v.
Til de yderligere bemærkninger, som selskabets repræsentanter er fremkommet med i breve og på mødet den 5/3 2019, har Skattestyrelsen følgende kommentarer:

- at Skattestyrelsen anser de 3 gratis "slyngeljagter" som værende betaling til hjælperne for de tjenester, som de yder til selskabsdeltagerne på de afholdte selskabsjagter, i form af opskræmning og opsøgning af fugle.

Selskabet har ikke ansat nogen af de personer, som optræder som frivillige hjælpere, klappere og hundeførere. Der er desuden ikke fremlagt faglig dokumentation for de anførte betragtninger om træning af fuglene, kødfylde og fjerpragt, om fuglenes mindre jagtværdi eller om sammenpresningsøvelsen.

- at det ifølge jagtlejekontraktens § 8 fremgår, at udgifterne til jagtlejernes mad og drikkevarer, herunder også til jagtlejers gæster, hjælpere, apportører m.m. samt service i øvrigt, herunder serviring, rengøring, oprydning m.v., afholder jagtlejerne selv,

- at det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet på denne måde kommer til at bære en udgift, som alene kommer selskabsdeltagerne til gode i form af mere intense jagter når hjælperne deltager, hvorfor indtægtstabet må anses som maskeret udlodning til selskabsdeltagerne.

- at påstanden om at slyngeljagterne har til formål at optimere selskabets drift modsiges af det faktum, at selskabet siden stiftelsen for ca. 10 år siden har tabt egenkapital for over 800.000 kr. Der kan således højest være tale om at reducere et tab, som er opstået som følge af bestræbelser på at optimere selskabsdeltagernes eksklusive jagtoplevelser.

- at slyngeljagten i oktober måned afholdes kun godt 2 uger før den første selskabsjagt, hvorfor fuglene er stort set i samme alder, flyvedygtighed og fjerpragt på slyngeljagten, som på den første selskabs jagt. I jagtkredse anses den første jagt desuden som den mest attraktive jagt på året jf. revisor [navn udeladt] på møde i By Y1 den 5/3 2019.

- at der på slyngeljagten i oktober skydes ca. lige mange ænder og fasaner, hvorfor jagtens formål med at sammenpresse fasanerne på et mindre areal udviskes, idet andefugle hurtigt trækker ud af arealet, når de beskydes.

- at der på slyngeljagterne ultimo december og januar måned skulle være for få fugle til at repræsentere en markedsmæssig jagtværdi, står i kontrast til faktum, at der jf. journalerne afskydes:

På dette tidspunkt må fuglene desuden være både kødfulde, flyvedygtige og med fin fjerdragt jf. repræsentantens omtale af optimal jagtværdi.

- at anse slyngeljagterne som en driftsoptimerende oprydning af ukurant varelager uden værdi, modsiges af såvel fuglenes fysiske optimale tilstand (markedsværdi), og af at selskabet nu på 10. år, med et akkumuleret tab af egenkapital på over 800.000 kr., vælger at fortsætter sin strategi med at udsætte et så stort antal fugle, at man angiveligt er nødt til at fjerne gennemsnitligt 350-400 fugle om året på slyngel og skyttejagter.

Der er enighed om, at for 2017 skal det foreslåede beskatningsbeløb korrigeres til 945 fugle i stedet for 915, og med yderligere manglende fakturering for 6 fugle á 410 kr. i overensstemmelse med revisors opgørelse i indsigelse af 20/12-18.
Omvendt skal beskatningsbeløbet nedsættes med de 355 fugle, som ejeren af [...] Gods iflg. kontrakten har ret til at skyde, og som må anses for merleje.:

Merbeskatning 36 fugle á 410 kr. = 14.760 kr.
Mindre beskatning 355 fugle á 410 kr. -145.550 kr.

For så vidt angår skyttens jagtdage 30/1-15, 31/1-16 og 31/1-17, hvor der blev skudt hhv. 76, 44 og 55 fasaner, er det Skattestyrelsens opfattelse at der er tale om naturalie aflønning, idet jagtudbytterne anses at have fuld værdi for modtageren heraf, og der ikke ses at være solgt fuglevildt efter jagterne.
For selskabet anses værdien for værende en fradragsberettiget lønudgift.

Derfor foreslår Skattestyrelsen, at selskabets indkomst for indkomstårene 2015 - 2017 skal ændres således:

2015:

2016:

2017:

Selskabets merindkomst anses for en udlodning til selskabets anpartshavere jf. Ligningslovens § 16 A og Statsskattelovens § 4, idet afskydningen anses for værende sket i anpartshavernes interesse og på bekostning af selskabet. Udlodning er ikke fradragsberettiget jf. Statsskattelovens § 6a."

Skattestyrelsen har under sagens behandling den 5. august 2019 bl.a. anført følgende:

"Klagen er en næsten ordret gengivelse af tidligere afgivet indsigelse over afgørelsen.
Skattestyrelsen henviser derfor i det hele til sagsfremstillingen indarbejdet i afgørelsen af 5/4 2019.
Til de sekundære påstande bemærker Skattestyrelsen:
1) Den manglende jagtindtægt fra "slyngeljagter" ønskes værdiansat til værdien af de døde fugle, som sælges til en slagter.
Skattestyrelsen kan ikke tiltræde dette. For det første er det en jagtoplevelse, der skal værdiansættes, dels at der indgår forplejning ved jagterne og dels at der er tale om værdiansættelse af ubeskattede vederlag for tjenester, der udelukkende udføres i aktionærernes interesse ved afholdelse af de jagter, hvor der gøres brug af de klappere og hundeførere, som deltager på "slyngeljagterne, og hvor det er selskabet H1 ApS som bærer udgiften.
2) Den af Skattestyrelsen anvendte pris pr. nedskudt fugl svarer til den værdi, som selskabet selv fakturerer selskabsdeltagere for, og som derfor må afspejle selskabets egen opfattelse af markedsværdien. Der er derfor ikke behov for at afholde syn -og skøn.
3) Det betydelige antal fugle, som skydes på de 3 årlige "slyngel" jagter kan ikke betegnes som uvæsentligt, og det korte tidsinterval, der er mellem "slyngeljagten" primo oktober, og den første fakturerede selskabsjagt medio oktober indicerer, at værdien af fuglene ikke forandrer sig væsentligt på ca. 14 dage."

Skattestyrelsen har videre den 21. april 2021 bl.a. anført følgende:

"[D]et er Skattestyrelsens opfattelse, at de nedskudte fugle skal anses som betaling til hjælperne, men da vi ikke har kendskab til hvem de var, har vi beskattet værdien som udlodning til aktionærerne i H1 ApS. Aktionærerne har derefter afholdt udgiften overfor hjælperne/"slynglerne". (…)

[G]runden til at aktionærerne er udbyttebeskattet er, at det anses at være vederlag for tjenester, der udelukkende udføres i aktionærernes interesse ved afholdelse af de jagter, hvor der gøres brug af de klappere og hundeførere, som deltager på "slyngeljagterne, og hvor det er selskabet H1 ApS som bærer udgiften."

Selskabets opfattelse
Selskabet har nedlagt principal påstand om, at de foretagne forhøjelser i relation til jagtudbytte af fuglevildt skal bortfalde. Selskabet har nedlagt subsidiær påstand om, at forhøjelserne skal ansættes ud fra, hvad en ekstern vildtslagter har betalt pr. fugl eller på baggrund af et syn og skøn.

Til støtte herfor har selskabet den 4. juli 2019 bl.a. anført følgende:

"Baggrund
Skattestyrelsen har i forbindelse med en gennemgang af Selskabets skattemæssige oplysning foretaget en forhøjelse af Selskabets skattepligtige indkomst for 2015-2017. Skattestyrelsens forhøjelse af indkomstårene er begrundet i fremlagte jagtjournaler for Selskabet, hvoraf det fremgår, at der 3 gange årligt foretages såkaldte "Slyngeljagt".

"Slyngeljagt" er en jagtjargon som betegner afholdelse af jagter for en gruppe af typisk ca. 30 frivillige personer og deres hunde, som fungerer som hjælpere ved de betalende jagtselskabers jagter. Slyngeljagterne gennemføres på særlige tidspunkter af året og i forbindelse med driften af Selskabet.

Selskabet har i de pågældende år afholdt 3 årlige "slyngeljagter"; 1 primo oktober, 1 ultimo december og 1 ultimo januar. Hjælperne modtager ingen kontant løn for deres assistance. Der leveres forplejning til hjælperne og skytte under jagterne.

Der er under Skattestyrelsens behandling af sagen været enighed mellem Selskabet og Skattestyrelsen om, at forskellen mellem antallet af afskudte fugle iflg. jagtjournalerne og antallet af fakturerede fugle i det væsentlige skyldes det fuglevildt, som er blevet skudt på slyngeljagterne og på skyttejagten.

En del af jagtudbyttet fra slyngeljagterne er blevet solgt til vildtslagter G1.

For indkomståret 2015 kan jagtudbyttet for fuglevildt på slyngeljagter opgøres således:

Skattestyrelsen har for indkomståret 2015 beregnet værdien af jagtudbyttet fra slyngeljagterne til 234.540 kr., baseret på udfaktureringsprisen for jagtselskaberne på 410 kr. med fradrag af indtægtsført salg til vildtslagter 1.190 kr. samt regulereret for prisforskel på jagten den 16. januar 2015 3.300 kr.

For indkomståret 2016 kan jagtudbyttet for fuglevildt på slyngeljagter opgøres således:

Skattestyrelsen har for indkomståret 2016 beregnet værdien af jagtudbyttet til slyngeljagterne til 199.953 kr., baseret på udfaktureringsprisen for jagtselskaberne på 410 kr. med fradrag af indtægtsført salg til vildtslagter 947 kr.

For indkomståret 2017 kan jagtudbyttet for fuglevildt på slyngeljagter opgøres således:

Skattestyrelsen har for indkomståret 2017 beregnet værdien af jagtudbyttet til slyngeljagterne til 218.533 kr., baseret på udfaktureringsprisen for jagtselskaberne på 410 kr. med fradrag af indtægtsført salg til vildtslagter 817 kr.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Selskabet, ved ikke at udfakturere ovenstående fuglevildt, har opgjort Selskabets indkomst for lavt i indkomstårene 2015-2017. (…)

Driftsmæssig baggrund for slyngeljagterne
På slyngeljagterne deltager ud over skytten, der er organisator, de frivillige hjælpere, klappere og hundeførere. De frivilliges og skyttens arbejde består i forberedelse og optimering primo jagtsæsonen, assistance i forbindelse med gennemførelse af jagtselskaber i løbet af jagtsæsonen samt oprydning ultimo jagtsæsonen.

Udførelse af slyngeljagter og de frivilliges deltagelse ved fakturerbare jagter er en forudsætning for Selskabets drift, herunder at de udfakturerede selskabsjagter kan afholdes samt at jagtudbyttet på disse jagter kan sælges til de pågældende stk.-priser.

Slyngeljagter udføres inden den egentlige sæson for selskabsjagt begynder og ved udløb af jagttiden for henholdsvis fasanhøner og fasankokke, dvs. i de perioder, hvor der ikke sælges selskabsjagter mod betaling, idet fuglene enten flyver for dårligt, nemlig først i sæsonen, eller hvor der simpelthen er for få fugle i terrænet til, at der er nogen, der ønsker at betale for at købe en selskabsjagt for 12 jægere, hvilket altid og hvert år vil gælde sidst i sæsonen.

Slyngeljagter har således et driftsmæssigt produktionsformål, herunder optimering af jagtterræn primo jagtsæsonen, træning af de frivillige hjælpere og jagthundene samt oprydning i jagtterrænet ultimo jagtsæsonen.

Slyngeljagt primo oktober omfatter følgende:

• Sammenpresning af fuglene til midten af såterne. De frivillige driver fuglene ind fra randområder/yderområder og ind til de egentlige jagtsåter, hvor der senere på jagtsæsonen afholdes selskabsjagt. De fugle, der flyver bagom ud af jagtområdet, skydes af de frivillige. Herved samles fuglene midten af de såter, hvor de betalende jægere senere på sæsonen går på jagt.
• Flyvetræning af fuglene. Fuglene er ikke attraktive primo oktober for selskabsjagter, idet fuglene ikke er fuldt udvoksede. Slyngeljagter udføres derfor i produktionsøjemed, idet de frivillige er med til at gøre fuglene jagtbare. Dette sker ved, at de frivillige sørger for, på professionel måde, at træne fuglenes flyveegenskaber ude i terrænet ved at jage alle fuglene op igen og igen. Herved lærer fuglene at flyve højt og samtidig får fuglene udviklet større flyvemuskler i vinger og brystparti. Ved selskabsjagterne skal fuglene kunne flyve højt og have et ordentligt brystparti. Herved opnås, at de eksterne jægere vil betale en ordentlig pris for at deltage i selskabsjagterne.
• Sikring af antal fugle. De frivillige kontrollerer, at der er tilstrækkeligt med fugle i jagtområdet. Dette er en forudsætning for at kunne invitere betalende gæster på jagt i området.
• Opstartstræning af de frivillige og deres hunde. De frivillige, der skal deltage som hjælpere ved de fakturerbare jagter, anvender slyngeljagterne primo oktober til opstartstræning af både personerne og deres hunde. Slyngeljagten i oktober anvendes således til at øve samarbejdet mellem hjælpere og skytte, herunder blandt andet træning af hundene. Afholdelse af opstartstræning er endvidere nødvendigt for, at både de frivillige og deres apporterende hunde i god tid forud for de solgte selskabsjagter tilegner sig det nødvendige detailkendskab til dels det store naturområde og dels de specifikke jagtsåter.
• De frivillige må, jf. ovenfor, alene skyde de fugle, der går bagud over jagtområdet.

Slyngeljagt ultimo december omfatter følgende:

• Oprydning af fasanhøner. Pr. den 1. januar er det forbudt at skyde fasanhøner. De frivillige rydder op og skyder de fasanhøner, der ellers ikke vil overleve vinteren. Denne proces for oprydning er i overensstemmelse med almindelig professionel drift af jagtområdet. De afsluttende jagter, hvor der ryddes op, kan ikke sælges til eksterne parter. Dette skyldes, at der er for få fasanhøner tilbage.

Slyngeljagt ultimo januar omfatter følgende:

• Oprydning af fasankokke. Pr. den 1. februar er det forbudt at skyde fasankokke. De frivillige rydder op og skyder de fasankokke, der ellers ikke vil overleve vinteren. Som i forbindelse med oprydning af fasanhøner er proces for oprydning begrundet i almindelig professionel drift af jagtområdet. De afsluttende jagter, hvor der ryddes op, kan ikke sælges til eksterne parter. Dette skyldes, at der er for få fasankokke tilbage.

Tilbageværende fuglevildt efter 1. februar vil være at betragte som et ukurant varelager uden real værdi for selskabet. Såfremt de afsluttende slyngeljagter ikke gennemføres, ville der være betydelige omkostninger forbundet med vinterfodring af fasanerne efter jagtsæsonen.

Generelt om slyngeljagter kan det oplyses, at de frivillige både går igennem og skyder undervejs, modsat betalende jagter, hvor de frivillige går igennem og de betalende gæster, står for og skyder, når de frivillige har drevet fuglene op i luften.

Det er endvidere vigtigt at være opmærksom på, at slyngeljagter afholdes hovedsagligt i perioder, hvor der ikke kan sælges selskabsjagter mod betaling. Det skyldes primært, at fuglene først i sæsonen ikke har fuldt udviklet fjerdragt, hvilket tillige medfører, at fuglene ikke flyver tilstrækkeligt højt. På selskabsjagterne ønskes højt flyvene fugle med fuld fjerdragt og farvetegning. Sidst på sæsonen er der for få fugle i terrænet til, at der er nogen, der ønsker at betale for at købe en selskabsjagt for 12 jægere.

Samlet set kan det konkluderes, at slyngeljagter alene er begrundet i driften af Selskabet. Anvendelse af slyngeljagter udgør et helt sædvanligt led i professionelt drift af jagtområdet med henblik på økonomisk optimering og korrekt dyreetisk adfærd. Slyngeljagterne udgør derfor ikke fakturerbare jagter. Dette medfører, at der ikke mangler at blive faktureret jagtudbytte af fuglevildt fra slyngeljagterne for indkomstårene 2015, 2016 og 2017.

Den principale påstand er derfor, at forhøjelserne for 2015, 2016 og 2017 på henholdsvis 234.540 kr., 199.953 kr. og 218.533 tilbageføres fuldt ud.

Sekundære påstande
De sekundære påstande er, at såfremt ovenstående forhøjelser ikke tilbageføres fuldt ud, så skal ovenstående forhøjelser nedsættes til

1. et beløb svarende til den pris som ekstern vildtslagter har betalt pr. fugl eller
2. et beløb som fastsættes på baggrund af syn og skøn

Såfremt der ikke gives medhold i den principale påstand, er de sekundære påstande således, at Skattestyrelsens forhøjelse skal nedsættes i væsentligt omfang.

Værdiansættelse af jagtudbytte for fuglevildt til 410 kr. pr. nedlagt fugl er baseret på en eksklusiv selskabsjagt med få deltagere, hvor der stilles klappere, jagthunde, hundeførere og øvrige hjælpere til rådighed og hvor fuglene er jagtklare. Det skal fremhæves, at slyngeljagterne afholdes på andre områder end der hvor selskabsjagterne afholdes, og at der på ingen måde er similaritet mellem de to. Formålet med slyngeljagterne er også et helt andet end selskabsjagterne - nemlig at drive fugle ind i jagtreviret med henblik på at gøre ukurant varelager kurant, samt sikre oprydning ved sæsonafslutning. Det skal desuden bemærkes, at den anførte pris på kr. 410 pr. afskudt fugl formentlig er den absolut dyreste pris i Danmark.

Deltagelse på slyngeljagterne, der jf. den principale påstand har produktive formål, kan på ingen måde sammenlignes med deltagelse i en eksklusiv selskabsjagt. Slyngeljagterne foretages i en helt anden kontekst end selskabsjagterne, samt med et driftspraktisk formål for Selskabet. Herudover er det ved slyngeljagter de deltagende personer, der selv både driver og skyder. Herudover er tidspunkterne for afholdelse af slyngeljagterne ikke attraktive, idet fuglene ikke er jagtklare i starten af sæsonen og idet der er for få fugle i slutningen af sæsonen. Der er således ikke nogen, der vil betale den eksklusive jagtpris for at deltage i selskabsjagter på de tidspunkter, hvor slyngeljagterne finder sted.

Ad 1 nedsættelse til et beløb svarende til den pris som ekstern vildtslagter har betalt pr. fugl
Det er vores opfattelse, at såfremt Selskabet skal beskattes af manglende udfakturering for nedlagt fuglevildt på slyngeljagterne, skal dette ske til en reel markedsværdi. Den af Skattestyrelsen anvendte pris kan ikke anvendes på slyngeljagterne. Den af Skattestyrelsen anvendte pris vedrører eksklusive selskabsjagter på attraktive tidspunkter i jagtsæsonen.

Det er vores opfattelse, at den salgsværdi af jagtudbyttet, der kan opnås hos vildtslagteren, er langt mere retvisende for værdiansættelse af jagtudbyttet på slyngeljagterne end den pris der tages pr fugl ved en eksklusiv selskabsjagt.

Vores vurdering af at prisen betalt fra vildtslagteren er mere retvisende er begrundet i følgende forhold:

• De frivilliges assistance ved nedskydning af fugle er i relation til driften af Selskabet, og har uomtvisteligt ikke de eksklusive karaktere som selskabsjagterne.
• De frivillige på slyngeljagterne udfører alt det "grove" arbejde, som deltagerne på selskabsjagterne "får serveret"
• De frivillige udøver andet arbejdet end blot selve nedskydningen, idet de frivillige blandt andet sammendriver og træner fuglene, træner de apporterende hunde, samt lærer jagtområderne at kende med det formål at de eksklusive jagter kan sælges til en høj markedsværdi
• De frivillige går på slyngeljagt på de tidspunkter, hvor der ikke kan sælges betalende jagter, enten fordi fuglene ikke er jagtklare i starten af sæsonen eller forbi der er for få fugle i slutningen af jagtsæsonen
• Der er tale om to vidt forskellige former for jagt samt produkter.

Samlet set er der således stor forskel på den pris der kan afregnes for fuglene i forbindelse med en slyngeljagt, der mest af alt består af produktivt arbejde, og så den pris som betales for fuglende ved afholdelse af eksklusiv selskabsjagter.

Som det fremgår af bilag 2 og 3, dokumentation for afregning hos vildtslagter, udgør prisen pr. fugl ved salg til vildtslagteren følgende:

Fasanhøne 5 kr. pr. stk. plus moms
Fasankok 7 kr. pr. stk. plus moms
Gråand 8 kr. pr. stk. plus moms

På slyngeljagterne sammensætter fuglevildtet sig således:

Værdiansættelse til ovenstående priser vil for indkomståret 2015 udgøre ca. 4.200 kr.

Værdiansættelse til ovenstående priser vil for indkomståret 2016 udgøre ca. 3.600 kr.

Værdiansættelse til ovenstående priser vil for indkomståret 2017 udgøre ca. 4.000 kr.

På baggrund af ovenstående prissættelse af jagtudbyttet på slyngeljagterne skal vi anmode om, at forhøjelserne vedrørende manglende fakturering af jagtudbytte fra slyngeljagterne nedsættes som følger:

• Forhøjelse af indkomsten for Selskabet for indkomståret 2015 vedrørende jagtudbytte af fuglevildt 234.540 kr. nedsættes til 4.200 kr.
• Forhøjelse af indkomsten for Selskabet for indkomståret 2016 vedrørende jagtudbytte af fuglevildt 199.953 kr. nedsættes til 3.600 kr.
• Forhøjelse af indkomsten for Selskabet for indkomståret 2017 vedrørende jagtudbytte af fuglevildt 218.533 kr. nedsættes til 4.000 kr.

Ad 2 fastsættelse af pris på jagtudbytte på baggrund af syn og skøn
Det er vores opfattelse, at værdien af jagtudbyttet fra slyngeljagterne på ingen måde kan sammenlignes med de eksklusive selskabsjagter. Det er vores opfattelse, at såfremt værdien af fuglene ved slyngeljagterne ikke kan fastsættes til den købspris som slagteren betaler for fuglende, så udgør værdien af fuglende et langt mindre beløb end prisen ved en eksklusiv selskabsjagt.

Såfremt Landsskatteretten ikke finder, at den eksterne slagters købspris kan anvendes til brug for fastsættelsen af prisen på fuglene, skal vi anmode om at der udmeldes syn og skøn for at fastsætte en pris på de fugle som skydes på slyngejagterne.

Følgevirkninger for selskabets anpartshavere
H1 ApS' anpartshavere er som en følgevirkning af Skattestyrelsens afgørelse blevet beskattet af en økonomisk fordel svarende til den forholdsmæssige ejerandel af H1 ApS.

Den økonomiske fordel for de personlige ejere er beregnet som den forholdsmæssige ejerandel af H1 ApS gange ovenstående forhøjelser tillagt moms.

I det omfang der opnås medhold i nærværende klage skal de personlige ejeres forhøjelser af skattepligtigt udbytte nedsættes tilsvarende." (…)

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har den 21. maj 2021 udtalt, at Skattestyrelsen ikke er enig i Skatteankestyrelsens indstilling om at ændre afgørelsen, således at den foretagne forhøjelse af den skattepligtige indkomst bortfalder. Skattestyrelsen har nærmere anført følgende:

"Skatteankestyrelsen foreslår, at den påklagede afgørelse truffet af Skattestyrelsen bortfalder.

Vi kan ikke tiltræde forslaget, men skal indstille, at den påklagede afgørelse stadfæstes.

Skattestyrelsen har forhøjet den skattepligtige indkomst hos selskabet H1 ApS med 234.540 kr. i 2015, 202.823 kr. i 2016 og (220.993 + 20.000 kr. =) 240.993 kr. i 2017 med henvisning til statsskattelovens § 4, idet selskabet efter vores opfattelse har været berettiget til denne indtægt, men har givet afkald på den til fordel for sine anpartshavere.

Forhøjelserne opstår som følge af, at selskabet, hvis aktivitet er drift af jagter på [...] Gods, som selskabet i henhold til jagtlejekontrakt med godset disponerer over, har afholdt 3 såkaldte slyngeljagter i hvert af de omhandlede indkomstår uden udfakturering, sådan at disse ikke i lighed med de såkaldte selskabsjagter, som selskabet i øvrigt afholder, har genereret en indtægt opgjort pr. stykke nedlagt vildt.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at jagtoplevelserne og det nedlagte vildt ved slyngeljagterne udgør betaling til de personer, der ved selskabets øvrige jagter deltager som ulønnede hjælpere, men at disse må anses for at være ydet i anpartshavernes, snarere end i selskabets, interesse.

Der er herved henset til, at selskabet har opgjort et regnskabsmæssigt underskud på i alt ca. 800.000 kr. siden sin stiftelse i 2007, og til, at selskabsjagterne udelukkende er udfaktureret til anpartshaverne, og at der ikke foreligger nogen aftaler om, hvordan der skal forholdes med udgifter i denne forbindelse, for eksempel lønudgifter til klappere osv., der ikke kan dækkes af fakturabeløbet.

Da der således ikke er foregået samhandel med udenforstående parter, er det svært at vurdere, om anpartshaverne har betalt mere end markedsprisen for selskabsjagterne, sådan som det er fremført af selskabets repræsentant, men det kan i hvert fald konstateres, at selskabets drift som nævnt ikke er overskudsgivende.

Klager har gjort gældende, at slyngeljagterne har til formål at være forberedende, optimerende og afsluttende i forbindelse med jagtsæsonen, og at det jagtudbytte, der nedlægges i denne forbindelse ikke er fakturerbart, hvorfor de pågældende jagter er at betragte som produktionsomkostninger for selskabet.

Dette synspunkt er også fremsat overfor Skattestyrelsen i forbindelse med afgørelsen, men vi har ikke tiltrådt det, idet vi herved har lægt vægt på, at selskabet ikke har ansat nogen af de personer, der optræder som frivillige hjælpere, og at der ikke er fremlagt faglig dokumentation for påstandene om træning af hjælpere og hunde og sammendrivning af fugle m.v. eller om fuglenes mindre jagtværdi.

For så vidt angår klagers sekundære påstand om nedsættelse af den påklagede forhøjelse til henholdsvis 4.200 kr., 3.600 kr. og 4.000 kr. for de tre indkomstår opgjort på grundlag af de stykpriser, det nedlagte vildt kan afsættes til hos en slagter, skal vi bemærke, at der efter vores opfattelse ikke kan henses alene til vildtets pris ved værdiansættelsen, men at der skal tages hensyn til den samlede ydelse i form af jagtoplevelsen, som de ulønnede hjælpere modtager."

Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling
Selskabet har den 4. juni 2021 udtalt, at selskabet er enig i Skatteankestyrelsens indstilling om at ændre afgørelsen, således at den foretagne forhøjelse af den skattepligtige indkomst bortfalder, og at selskabet ikke har yderligere bemærkninger.

Retsmøde
Selskabet udtalte sig i overensstemmelse med kontorindstillingen og selskabets skriftlige indlæg.

Skattestyrelsen udtalte sig i overensstemmelse med afgørelsen og Skattestyrelsens skriftlige indlæg.

Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015 til 2017 med i alt 658.356 kr., idet Skattestyrelsen har fundet, at selskabet ved ikke at have faktureret alt nedlagt jagtudbytte har opgjort sin indkomst for lavt, jf. statsskattelovens § 4.

Det følger af statsskattelovens § 4, at som udgangspunkt betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Selskabet afholdt i de omhandlede år 12 til 15 årlige jagter med betalende kunder. I forbindelse med disse jagter benyttede selskabet sig af arbejdsydelser fra et antal hjælpere (klappere og hundeførere mv.).

Landsskatteretten lægger som ubestridt til grund - hvilket ud fra Miljøstyrelsens hjemmeside må anses som sædvanligt - at hjælperne ikke modtog kontant løn fra selskabet, men at hjælperne som vederlag for det udførte arbejde fik adgang til at deltage i "slyngeljagter", ligesom hjælperne modtog størstedelen af det på slyngeljagterne nedlagte fuglevildt.

Landsskatteretten finder, at der ikke i statsskattelovens § 4 er hjemmel til i den konkrete situation at beskatte selskabet af værdien af det på slyngeljagterne nedlagte fuglevildt. Der er herved lagt vægt på, at det nedlagte fuglevildt ikke afstedkom indtægter, men derimod blev modtaget af hjælperne som vederlag for det udførte arbejde. Det forhold, at selskabet eventuelt kunne have solgt det pågældende vildt til anden side, ændrer ikke herved.

Skattestyrelsens afgørelse ændres derfor, således at den foretagne forhøjelse bortfalder.

Landsskatteretten har herved ikke taget stilling til, om selskabet har afholdt udgifter, som ikke er afholdt i selskabets interesse, og som dermed kan føre til udlodningsbeskatning af kapitalejerne efter ligningslovens § 16 A.