Dokumentets metadata

Grænseoverskridende skattefri fusion

H1 var x % ejet af et selskab i Y, der var ejet x % af en fysisk person hjemmehørende i Y.

H1 var påtænkt fusioneret med det x % ejede Y1 selskab, H4, ved en omvendt lodret fusion.

Spørger ønskede derfor at vide, om fusionen kunne ske skattefrit efter fusionsskattelovens § 15, stk. 4, og om fusionen udløste beskatning.

Skatterådet bekræftede, at den beskrevne fusion kunne gennemføres som en skattefri fusion efter reglerne i fusionsskatteloven, og at den beskrevne fusion ikke ville udløse beskatning, herunder at der ikke skulle indeholdes kildeskat.

Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at den beskrevne fusion kan gennemføres som en skattefri fusion efter reglerne i fusionsskatteloven?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at den beskrevne fusion ikke vil udløse beskatning?

Svar:

1. Ja
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

1. Beskrivelse af de faktiske forhold

1.1 Den nuværende selskabsstruktur

Det danske selskab H1, CVR-nr. xxxxxxxx, ("Spørger") er x procent ejet af det Y selskab H2, der er skattepligtig til Y. H2 er x procent ejet af H3, der ligeledes er skattepligtig til Y. Spørger ejer datterselskabsaktier i to Y1 datterselskaber, og ydermere porteføljeaktier i to yderligere Y1 selskaber. Ejerstrukturen illustreres nedenfor:

Spørger bemærker i øvrigt, at de øvrige kapitalandele i de to selskaber i strukturen, der blot er kaldet "Kapitalselskab", hvor H1 ejer henholdsvis x procent og x procent, ejes af H4 (herefter kaldet "H4").

Den nuværende struktur er en konsekvens af en overdragelse af kapitalandelene i Spørger den 27. juni 2017 fra H3 til H2 mod vederlæggelse med kapitalandelene i H2 (aktieombytning).

H1 er ifølge CVR-registreret stiftet x. x 2005.

H2 er et holdingselskab, der har til formål at investere i forskellige selskaber i Y eller i udlandet, herunder at erhverve, sælge og håndtere kapitalandele i selskaberne. H2 har ret til at disponere over midler selskabet modtager fra datterselskaber mv. H2 har således muligheden for geninvestere eventuelt modtagne midler.

1.2 Den påtænkte disposition

Spørger påtænker at fusionere med H4 via en omvendt lodret fusion. Fusionen skal ske som en skattefri fusion efter reglerne i fusionsskattelovens § 15, stk. 4. Fusionen gennemføres i overensstemmelse med selskabsretlige regler, både efter dansk og Y1 ret.

Spørgers aktiver, der således vil indgå i fusionen, består i (i) kapitalandele i de underliggende selskaber som illustreret ovenfor, (ii) fordringer i form af tilgodehavender hos de underliggende selskaber på i alt ca. EUR xx.xxx.xxx samt (iii) en mindre kontantbeholdning på ca. EUR xx.xxx, jf. seneste årsrapport.

Det påtænkes at de ovennævnte aktiver, der overføres til H4 i forbindelse med fusionen skal forblive i H4. Grundet manglende overskud i de selskaber som Spørger for nuværende ejer kapitalandele i, herunder H4, forventes der ikke efter fusionen at blive udloddet udbytte fra H3 i en årrække (på mindst 3 år). Det er endvidere forventningen, at der hverken i forbindelse med fusionen eller i en årrække herefter (på mindst 3 år) vil blive udloddet udbytte fra H2.

Efter gennemførelsen af fusionen vil udbytteudlodninger fra H4 til H2 som udgangspunkt ikke være skattepligtige, idet H2 vil eje mere end x % af kapitalandelene i H4.

Skattereglerne i Y og Y1 minder således på dette punkt om de danske.

Som nævnt i anmodningen har H4 ikke været overskudsgivende i de senere år, og det forventes ikke, at der vil blive udloddet udbytte fra selskabet i en årrække frem i tiden, ligesom der ikke er udloddet udbytte i de senere år.

Udbytteudlodning fra et selskab til en privatperson vil blive beskattet. Skatteprocenten afhænger af den enkelte kanton, men vil i alle tilfælde være mere end 25 procent. Det forventes ikke, at der vil blive udloddet udbytte til H3 i en årrække, idet den underliggende koncern ikke er overskudsgivende.

Som Spørger forstår det, er der ikke en beneficial owner-bestemmelse i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Y1 og Y for så vidt angår udbytte, hvorfor udbytte til et Y selskab vil være undtaget for beskatning i Y1, såfremt ejerskabet fra Y selskabet er mere end 10 procent.

I denne situation vil udbytteudlodningen fra H2 til H3 blive beskattet med mere end 25 procent i Y. Skatteprocenten afhænger af det enkelte område, men vil i alle tilfælde være mere end 25 procent. Som tidligere nævnt, forventes det ikke, at der vil blive udloddet udbytte til H3 i en årrække, idet den underliggende koncern ikke er overskudsgivende.

De fremsendte årsregnskaber for indkomstårene 2018-2020 for selskaberne H5 og H4 viser bl.a. følgende oplysninger:

H5

H4

Spørgers opfattelse og begrundelse

2. Spørgers opfattelse og begrundelse

2.1 Spørgers opfattelse

Det er Spørgers opfattelse, at Spørgsmål 1 og Spørgsmål 2 skal besvares bekræftende.

2.2 Spørgsmål 1

Det er Spørgers opfattelse, at fusionsskattelovens betingelser for at behandle fusionen mellem Spørgeren og H4 som en skattefri fusion er opfyldt, jf. nedenfor.

2.2.1 Begge selskaber er omfattet af begrebet "selskab i en medlemsstat" i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF

Spørger er et dansk ApS, mens H4 er et Y1 (…)-selskab. Både det indskydende og det modtagende selskab er således omfattet af begrebet "selskab i en medlemsstat" i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF (fusionsdirektivet). Et (…)-selskab er en Y1 pendant til et dansk anpartsselskab. H4 anses således ikke for en transparent enhed ved beskatningen her i landet. På denne baggrund omfattes den grænseoverskridende fusion af reglerne i fusionsskatteloven, jf. lovens § 15, stk. 4, 1. pkt.

2.2.2 Der er ikke krav om tilladelse fra told- og skatteforvaltningen

Spørger er x procent ejet af H2, der således har bestemmende indflydelse over spørger, jf. ligningslovens § 2. Da Y har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, kan der imidlertid ikke stilles krav om tilladelse, jf. fusionsskattelovens § 15, stk. 4, 6. pkt.

2.2.3 Fusionen gennemføres i overensstemmelse med selskabsretlige regler

Det er en betingelse for, at der i skatteretlig henseendes er gennemført en fusion, at der også i selskabsretlig henseende foreligger en fusion, jf. fusionsskattelovens § 1, stk. 3. Det kan ved Skattestyrelsens behandling af denne anmodning om bindende svar lægges til grund, at fusionen mellem Spørger og H4 vil blive gennemført i overensstemmelse med såvel dansk som Y1 selskabsret, og at Spørger opløses ved overdragelse af samtlige aktiver og passiver til H4 uden likvidation.

2.2.4 Selskabsdeltagere i Spørger vederlægges alene med kapitalandele i det modtagende selskab

H2, der er eneaktionær i Spørger, vil alene blive vederlagt med kapitalandele i H4, jf. betingelsen i fusionsskattelovens § 2, stk. 1.

2.2.5 Reglerne om den skattemæssige fusionsdato overholdes

Der stilles i fusionsskattelovens § 5, stk. 1, 2. pkt., krav om, at fusionsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår. Denne betingelse finder imidlertid ikke anvendelse, når et dansk selskab er indskydende selskab i en grænseoverskridende fusion. I stedet gælder det, at den skattemæssige fusionsdato tidligst kan være den dag, hvor fusionen er vedtaget i alle de fusionerende selskaber, jf. fusionsskattelovens § 5, stk. 4.

Spørger kan ikke på nuværende tidspunkt oplyse, hvornår fusionen vil blive gennemført, men Skattestyrelsen kan lægge til grund, at fusionsskattelovens krav til fusionsdatoen vil blive opfyldt.

På baggrund af ovenstående bør spørgsmål 1 besvares med "Ja".

2.3 Spørgsmål 2

2.3.1 Den skattemæssige behandling efter fusionsskattelovens regler

Spørger er et holdingselskab, hvis opgaver alene består i at eje kapitalandele i underliggende selskaber, der alle er hjemmehørende i udlandet. Fusionen vil således ikke medføre, at aktiver og passiver i det indskydende selskab vil kunne knyttes til et fast driftssted i Danmark efter fusionen. Beskatningen af Spørgers aktiver og passiver vil derfor skulle ske efter reglerne om ophørsbeskatning i selskabsskattelovens § 5, jf. fusionsskattelovens 15, stk. 4, 3. pkt.

Da der er tale om en omvendt lodret fusion, og det modtagende selskab dermed hverken har ejerandele eller bestemmende indflydelse i det indskydende selskab (Spørger), finder bestemmelserne i fusionsskattelovens § 15, stk. 4, 4. og 5. pkt., om udbyttebeskatning ikke anvendelse, jf. SKM2020.282.SR.

Der er i fusionsskattelovens § 11 fastsat regler om succession vedrørende de aktier i det modtagende selskab, som selskabsdeltagerne modtager som vederlag for aktier i det indskydende selskab. Da disse regler også finder anvendelse på udenlandske aktionærer, jf. fusionsskattelovens § 15, stk. 4, 1. pkt., vil de aktier, som H2 modtager i H4, være omfattet af bestemmelsen. Da der ikke er begrænset skattepligt for udenlandske aktionærer af aktieavancer i danske selskaber, vil dette dog ikke have betydning for, om der udløses dansk beskatning i forbindelse med fusionen, jf. SKM2020.282.SR.

2.3.2 Ophørsbeskatning af Spørgers aktiver

Idet Spørgers aktiver ikke efter fusionen vil kunne knyttes til et fast driftssted i Danmark, sker der som anført ophørsbeskatning i henhold til selskabsskattelovens § 5.

Ophørsbeskatningen medfører, at der sker realisationsbeskatning af Spørgers aktiver. Den skattemæssige behandling afhænger således af, om realisationen af de enkelte aktiver medfører beskatning. Som ovenfor anført består Spørgers aktiver i (i) kapitalandele i de underliggende selskaber, (ii) koncerninterne fordringer samt (iii) en mindre kontantbeholdning. Den skattemæssige behandling af disse aktiver gennemgås nedenfor.

Aktier

Som illustreret ovenfor ejer Spørger hhv. x og x procent af aktierne i to Y1 datterselskaber samt hhv. x og x procent af aktierne i to andre Y1 selskaber.

For så vidt angår datterselskabsaktierne, er der tale om aktier i Y1 kapitalselskaber, der er selskabsskattepligtige i Y1. Disse aktier udgør således datterselskabsaktier efter aktieavancebeskatningslovens § 4 A, hvorfor gevinst og tab på aktierne ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8. Dermed kan ophørsbeskatningen efter selskabsskattelovens § 5, jf. fusionsskattelovens 15, stk. 4, 3. pkt., heller ikke udløse beskatning af en eventuel avance på disse aktier. Der kan i den forbindelse henvises til Landsskatterettens afgørelse i SKM2011.159.LSR.

For så vidt angår de to mindre aktiebesiddelser, er der ligeledes tale om aktier i Y1 kapitalselskaber, der er selskabsskattepligtige i Y1. Selskaberne er ikke optaget til handel på et reguleret marked og har heller ikke besiddelser i andre børsnoterede selskaber. Spørgers aktier i disse selskaber udgør således skattefrie porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, hvorfor gevinst og tab på aktierne ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. lovens § 8. Fusionen udløser således heller ikke beskatning af disse aktier.

Fordringer

Spørger ejer en række fordringer, som består i tilgodehavender hos underliggende selskaber på i alt ca. EUR xx.xxx.xxx. En eventuel gevinst på disse fordringer skal medregnes ved opgørelsen af Spørgers skattepligtige indkomst, jf. kursgevinstlovens 3, hvorfor ophørsbeskatningen af Spørger efter selskabsskattelovens § 5, jf. fusionsskattelovens 15, stk. 4, 3. pkt., principielt kan udløse kursgevinstbeskatning af fordringerne.

Ved besvarelsen af denne anmodning kan det imidlertid lægges til grund, at der ikke vil være en gevinst på de pågældende fordringer.

Kontantbeholdning

Spørger har foruden aktier og fordringer en kontantbeholdning på ca. EUR xx.xxx. Det er i praksis anerkendt, at der ikke kan ske ophørsbeskatning af kontantbeholdninger, jf. SKM2009.545.SR.

2.3.3 Ligningslovens § 3

Efter ligningslovens § 3 skal der ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder.

Der foreligger som anført i afsnit 1.2 ovenfor ikke planer om at skulle udlodde udbytte fra hverken H4 eller H2, hvorfor der heller ikke vil være en fordel i den henseende.

Det bemærkes for god ordens skyld, at ligningslovens § 3 efter Spørgers opfattelse ikke er relevant for den af Spørger påtænkte disposition, da fusionen har til formål at skabe en enklere selskabsstruktur, idet der ikke er noget formål med at opretholde det danske holdingselskab, hvorfor dispositionen udgør en reel forretningsmæssig begrundelse.

Derudover bemærkes, at Spørger som ovenfor anført vil være undergivet ophørsbeskatning, som svarer til den beskatning, der ville have fundet sted, såfremt Spørger i stedet havde solgt sine aktiver, hvorfor fusionen ikke kan anses for at medføre skattemæssige fordele for Spørger i overensstemmelse med SKM2020.282.SR.

Endelig bemærkes det, at Spørger tidligere har modtaget et bindende svar, der bekræftede, at en likvidation af Spørger ikke ville udløse beskatning, herunder kildeskat. Efter Spørgers opfattelse bør det forhold, at Spørger ikke ophører ved likvidation, men i stedet ved en fusion som beskrevet, ikke have betydning for den skattemæssige behandling.

På baggrund af ovenstående bør spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at den beskrevne fusion kan gennemføres som en skattefri fusion efter reglerne i fusionsskatteloven.

Begrundelse

Ved fusion mellem et selskab, der er hjemmehørende her i landet, og et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i fusionsskattelovens § 15, stk. 2-4, jf. fusionsskattelovens § 1.

Ophører et her hjemmehørende selskab ved fusion med et udenlandsk selskab, og er såvel det indskydende som det modtagende selskab omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF og ikke ved beskatningen her i landet anses for en transparent enhed, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. Det fremgår af fusionsskattelovens § 15, stk. 4.

Selskabet, H1, som er hjemmehørende i Danmark, ophører ved fusion med et selskab, der er hjemmehørende i Y1.

Ved udtrykket "selskab i en medlemsstat" forstås i Direktiv 2009/133/EF ethvert selskab, der antager en af de former, der er anført i bilag I, del A, og som ifølge skattelovgivningen i en medlemsstat anses for at være hjemmehørende i denne medlemsstat i skatteretlig forstand, og som er omfattet af en af skatterne på listen i bilag I, del B.

Det danske selskab er et anpartsselskab. Spørger har oplyst, at det modtagende selskab, H4, er et (…). Begge selskaber er dermed blandt de selskabstyper, der er nævnt i bilag I, del A. Det forudsættes desuden, at H4 betaler en af de skatter, der er nævnt på listen i bilag I, del B.

Det er en betingelse for beskatning efter reglerne i fusionsskatteloven, at selskabsdeltagerne i det indskydende selskab alene vederlægges med aktier eller anparter i det modtagende selskab og eventuelt en kontant udligningssum, jf. fusionsskattelovens § 2.

Det er oplyst, at H2, der er eneaktionær i H1, alene vil blive vederlagt med kapitalandele i H4. Betingelsen vil dermed være opfyldt.

Det fremgår af en kommentar fra Skatteministeriet til et spørgsmål fra G1, at udgangspunktet er, at ombytningsforholdet skal fastsættes til handelsværdi, for at den pågældende fusion kan anses for at være omfattet af fusionsskatteloven, jf. bilag 23. til lov nr. 343 af 18. april 2007.

Ombytningsforholdet skal derfor fastsættes ud fra de fusionerede selskabers handelsværdier på tidspunktet for den skattemæssige fusionsdato. Se også SKM2010.522.SR og SKM2020.448.SR.

Kravet om, at ombytningsforholdet skal svare til handelsværdien fraviges dog, hvis fravigelse ikke medfører, at der opnås utilsigtede skattemæssige fordele. I SKM2009.58.SR fandt Skatterådet således efter en samlet konkret vurdering, at en omvendt lodret fusion opfyldt kravene til en skattefri fusion efter fusionsskatteloven, da der ikke ville være mulighed for at opnå utilsigtede skattemæssige fordele med fusionen. Skattestyrelsen finder tilsvarende, at der efter en konkret vurdering i den foreliggende situation ikke vil være mulighed for formueforrykkelse, da der kun er én aktionær i det indskydende selskab i den omvendt lodrette fusion

Adgangen til succession efter fusionsskattelovens § 8, stk. 1-4 gælder dog kun aktiver og passiver, der ved fusionen knyttes til et fast driftssted i Danmark. Se nedenfor under spørgsmål 2.

Efter fusionsskattelovens § 5 er det en yderligere betingelse, at fusionsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår. Dette gælder dog ikke ved grænseoverskridende fusion, hvor et dansk selskab er indskydende selskab, jf. fusionsskattelovens § 5, stk. 4. I disse tilfælde kan den skattemæssige fusionsdato tidligst være den dag, hvor fusionen er vedtaget i alle de fusionerende selskaber, og det kræves ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige fusionsdato.

I SKM2010.522.SR bekræftede Skatterådet i en lignende situation, at en påtænkt grænseoverskridende fusion mellem et dansk selskab og et selskab på Cypern kunne gennemføres som en skattefri fusion efter fusionsskattelovens § 15, stk. 4.

Spørger kan ikke oplyse, hvornår fusionen vil blive gennemført. Det kan derfor ikke vurderes, om betingelsen i fusionsskattelovens § 5, stk. 4, vil være opfyldt. Det lægges til grund som en forudsætning for Skattestyrelsens indstilling, at betingelsen vil blive opfyldt.

Det er en betingelse for at anvende reglerne i fusionsskattelovens kapitel 1, at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen, hvis en person eller et selskab, som har bestemmende indflydelse i det indskydende selskab, jf. ligningslovens § 2, og som ikke omfattes af fusionsskattelovens § 15, stk. 4, 4. eller 5. pkt., hverken er hjemmehørende i EU/EØS eller i en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Det fremgår af fusionsskattelovens § 15 a, stk. 4, 6. pkt.

H2 har bestemmende indflydelse over H1. Da Y har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, kan der ikke være tale om tilfælde, der kræver tilladelse efter fusionsskattelovens § 15, stk. 4, 6. pkt.

Skattestyrelsen bemærker, at det også for grænseoverskridende fusioner gælder, at hvis en grænseoverskridende fusion ikke kan gennemføres selskabsretligt, vil denne heller ikke kunne gennemføres skatteretligt. Man kan altså ikke i skatteretlig forstand se bort fra, at en fusion ikke kan godkendes selskabsretligt, og fx tillade en "skattefri" likvidation af et selskab i en stat med henblik på at "fusionere" det med et selskab i en anden stat. Det forudsættes, at der skal være lighed mellem de selskabsretlige og skatteretlige begreber.

Det er på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at den beskrevne fusion kan gennemføres som en skattefri fusion efter reglerne i fusionsskatteloven.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at den beskrevne fusion ikke vil udløse beskatning.

Begrundelse

Aktier i det modtagende selskab, som selskabsdeltagerne modtager som vederlag for aktier i det indskydende selskab, behandles ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier, jf. fusionsskattelovens § 11.

Da der kun er en udenlandsk aktionær, i det indskydende selskab, og da der ikke er begrænset skattepligt for udenlandske aktionærer af aktieavancer i danske selskaber, har den skattemæssige succession ingen praktisk betydning for, om der udløses dansk beskatning af aktionæren ved fusionen.

Annulleringen af aktier i det indskydende selskab, der annulleres af et modtagende selskab ved fusionen, beskattes som udbytte, når det modtagende selskab ejer mindst 10 procent af aktiekapitalen i det indskydende selskab, og udbyttebeskatningen ikke skal frafaldes eller nedsættes efter EU's moder-/datterselskabsdirektiv (EU) 2011/96 eller efter en relevant dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. fusionsskattelovens § 15, stk. 4, 4. pkt.

Da der er tale om en omvendt lodret fusion, ejer det modtagende selskab ikke aktier i det indskydende selskab, og fusionsskattelovens § 15, stk. 4, 4. pkt., anvendes derfor ikke. Se også SKM2020.282.SR.

Tilsvarende beskattes udlodningen ved annulleringen af aktier i det indskydende selskab, der annulleres af et modtagende selskab ved fusionen, som udbytte i det tilfælde, som er nævnt i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra b, jf. fusionsskattelovens § 15, stk. 4, 5. pkt.

Da der, som ovenfor nævnt, er tale om en omvendt lodret fusion, anvendes ligningslovens § 15, stk. 4, 5. pkt. heller ikke.

Undtagelsen i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a, er derfor ikke relevant.

Selskabets aktiver

Adgangen til succession efter fusionsskattelovens § 8, stk. 1-4, gælder kun aktiver og passiver, der ved fusionen knyttes til et fast driftssted i Danmark, jf. fusionsskattelovens § 15, stk. 4, 2. pkt.

Spørger har oplyst, at der ikke er aktiver og passiver i det indskydende selskab, der vil kunne knyttes til et fast driftssted i Danmark efter fusionen. Beskatningen af Spørgers aktiver og passiver vil derfor skulle ske efter reglerne om ophørsbeskatning i selskabsskattelovens § 5, jf. fusionsskattelovens 15, stk. 4, 3. pkt.

Når her i landet hjemmehørende selskaber og foreninger mv. opløses, fortsætter skattepligten indtil tidspunktet for opløsningen. Ved overgang til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, eller undtagelse fra beskatning efter selskabsskattelovens § 3 fortsætter skattepligten efter de hidtil gældende regler indtil tidspunktet for overgangen eller undtagelsen, jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 1.

Hvis et selskab eller en forening mv. ophører med at være skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, anses aktiver og passiver, som ikke fortsat er omfattet af dansk beskatning, for afhændet på fraflytningstidspunktet. Salgssummen ansættes til handelsværdien på fraflytningstidspunktet, jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 7.

Det er oplyst, at H1 ejer henholdsvis x procent og x procent af to Y1 selskaber, H5 og H4, samt x procent og x procent af to andre Y1 kapitalselskaber.

Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 procent af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1. Det er en betingelse, at datterselskabet enten er omfattet af visse dele af selskabsskattelovens § 1, eller at datterselskabet er et tilsvarende udenlandsk selskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 2. Det lægges til grund, at selskaberne, H5 og H4, som oplyst, er selskabsskattepligtige i Y1 og omfattet af begrebet datterselskabsaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4 A.

Spørger har oplyst, at de øvrige kapitalandele i de to selskaber i strukturen, der blot er kaldet "Kapitalselskab", hvor H1 ejer henholdsvis x procent og x procent, ejes af H4.

Ved koncernselskabsaktier forstås aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter selskabsskattelovens § 31 eller kan sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 A, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, stk. 1. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at aktierne i de to kapitalselskaber må være koncernselskabsaktier.

Gevinst og tab ved afståelse af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 B medregnes ikke til den skattepligtige indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8.

Fusionen vil derfor ikke udløse beskatning af disse aktier.

Det er oplyst, at Spørger ejer en række fordringer på i alt ca. EUR xx.xxx.xxx. Gevinst og tab på fordringer medregnes med få undtagelser ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. kursgevinstlovens § 3. Spørger har dog oplyst, at der ikke vil være en gevinst på de pågældende fordringer. Skattestyrelsen har ikke efterprøvet, om der vil være gevinst på fordringerne, idet Spørgers oplysning lægges til grund som en forudsætning for Skattestyrelsens indstilling.

For så vidt angår selskabets kontantbeholdning, har Spørger henvist til SKM2009.545.SR, hvor Skatterådet fastslog, at der ikke er afståelsesbeskatning af kontantbeholdninger. Skattestyrelsen er på den baggrund enig i, at kontantbeholdningen ikke vil blive afståelsesbeskattet ved fusionen.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at fusionen ikke vil udløse dansk beskatning for aktionæren, hvis fusionen gennemføres som en skattefri, grænseoverskridende fusion som beskrevet.

Ligningslovens § 3

Efter ligningslovens § 3 skal der ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, jf. ligningslovens § 3, stk. 1.

Arrangementer eller serier af arrangementer betragtes som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Se Den juridiske vejledning C.I.4.1.1.

Den skattemæssige succession efter fusionsskatteloven er ikke aktuel for de fusionerende selskaber, da der efter fusionen ikke vil være et fast driftssted i Danmark for det modtagende selskab. Det indskydende selskab vil derfor blive beskattet som hvis selskabet havde solgt sine aktiver og passiver til handelsværdien på tidspunktet for vedtagelsen af fusionen. For de fusionerende selskaber indebærer fusionen således ikke umiddelbart nogen skattefordel.

For aktionæren i det indskydende selskab, indebærer fusionen, at aktionæren - H2 - i stedet for at eje aktier i et dansk selskab kommer til at eje aktier i et Y1 selskab.

Efter Skattestyrelsens opfattelse indebærer det som udgangspunkt en skattefordel, hvis aktionærer, som før fusionen kunne modtage udbytter med dansk udbytteskat, efter fusionen kan modtage udbytter uden dansk udbytteskat. Dette gælder også, selvom der i stedet for dansk udbytteskat indtræder beskatning af udbytter i et andet land.

For at ligningslovens § 3 kan anvendes, skal der dog også være tale om en skattefordel, som virker mod hensigten og formålet med skatteretten og som ikke er reel, og opnåelsen af skattefordelen skal være hovedformålet eller et af hovedformålene med transaktionen.

Skattefordel

Eneaktionæren, H2, er hjemmehørende i Y. Det fremgår af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt., at selskaber med hjemsted i udlandet ikke er begrænset skattepligtige af udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Y. Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Y kan udbytte beskattes i kildelandet, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan den skat, der pålignes, ikke overstige 15 pct. af udbyttets bruttobeløb.

Hvis det modtagende selskab direkte ejer mindst 10 pct. af den samlede aktiekapital i det udbetalende selskab, som anses for hjemmehørende i kildelandet, og det modtagende selskab (dog ikke interessentskab) anses for at være den retmæssige ejer af udbyttet, kan kildelandet dog ikke beskatte udbytter. Se artikel 10, stk. 3, litra a) i den dansk-Y dobbeltbeskatningsoverenskomst og Den juridiske vejledning C.F.9.2.18.4.2.

Da H2 ejer mere end 10 procent af aktierne i det indskydende selskab, vil H2 som udgangspunkt kunne modtage udbytte fra selskabet uden dansk udbyttebeskatning, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt. Hvis H2 ikke er den retmæssige ejer af udbyttet, kan der dog indeholdes 15 procent dansk kildeskat af udbyttet.

Efter fusionen vil det danske holdingselskab være erstattet af et Y holdingselskab, og fremtidige udbytter fra koncernen til aktionæren vil herefter ikke være omfattet af dansk beskatning, men eventuel kildeskat på udbytte vil afhænge af de Y1 skatteregler. Se også SKM2020.282.SR om en lignende situation.

Spørger har i den forbindelse oplyst, at udbytte fra H4 til H2 efter fusionen ikke vil være skattepligtigt, og at udbytte, der videreudloddes fra H2 til H3 vil blive beskattet med mere end 25 procent.

Hvis H2 videreudlodder modtaget udbytte til H3, vil der opnås en besparelse på 15 % dansk kildeskat ved at skille sig af med det danske selskab. Y1 kan efter det oplyste ikke beskatte udbytte udloddet fra H5 og H4, hvis H2 ikke er den retmæssige ejer, og udlodningerne udloddes videre til H3.

Der opnås således en fordel ved at fjerne det danske holdingselskab fra strukturen, i det udbytter udloddet fra de Y1 datterselskaber uden det danske holdingselskab vil kunne videreudloddes til H3 uden dansk kildeskat på 15 %.

Ét af de væsentligste formål med arrangementet skal være at opnå fordelen, som virker mod indholdet af eller formålet med skatteretten

Ligningslovens § 3 anvendes dog udelukkende, hvis hovedformålet eller ét af hovedformålene med arrangementet er at opnå en uberettiget skattefordel, der bl.a. virker mod formålet og hensigten med skatteretten.

Spørger har oplyst, at fusionen har til formål at skabe en enklere selskabsstruktur, idet der ikke er noget formål med at opretholde det danske holdingselskab, hvorfor dispositionen efter Spørgers opfattelse udgør en reel forretningsmæssig begrundelse.

Det er en forudsætning for at anerkende dette formål som reelt, at Spørger er i stand til i rimelig grad at konkretisere eller sandsynliggøre, at formålet er reelt. Det er ikke tilstrækkeligt, at Spørger blot påberåber sig formål, der i praksis er anerkendt som gyldige forretningsmæssige formål. Det må under alle omstændigheder kræves, at formålet konkretiseres og underbygges i forhold til det konkrete arrangement.

Skattestyrelsen anerkender, at elimineringen af et mellem-holdingselskab kan medvirke til at skabe en enklere selskabsstruktur.

Den forretningsmæssige årsag til arrangementet skal være proportional i forhold til den opnåede skattefordel. Se f.eks. EU-domstolens dom i C-126/10 (Foggia), hvor EU-domstolen anførte, at de marginale udgiftsbesparelser, som koncernen opnåede i form af nedbragte administrations- og forvaltningsomkostninger, ikke stod mål med de skattemæssige besparelser, som koncernen opnåede. EU-domstolen anerkendte således ikke den kommercielle årsag som en begrundelse. Skatteministeriet har i øvrigt i forarbejderne til ligningslovens § 3 nævnt, at vendingerne i ligningslovens § 3 er inspireret af EU-domstolens afgørelse i C-126/10. (Lov nr. 540 af 29. april 2015 - L 167 2014-15, 1. samling.) Dette fremgår også af Skatterådets afgørelse i SKM2020.448.SR

Det er derfor et spørgsmål, om det oplyste formål med fusionen (enklere selskabsstruktur) står mål med skattebesparelsen. Der ses ikke at være redegjort for, hvordan fusionen og den ændrede struktur vil komme koncernens virksomhed til gavn. Formålet er ikke konkretiseret eller underbygget i forhold til det konkrete arrangement.

Der ses derfor ikke at være en forretningsmæssig begrundelse for fusionen, der er proportional med den skattefordel, der kan opnås.

H3 har efter Skattestyrelsens opfattelse bestemmende indflydelse over arrangementet, hvor et dansk holdingselskab fjernes fra strukturen. Med arrangementet bliver det muligt for ham at få udbytte ud til sig selv uden dansk beskatning.

Det kan derfor være formålet med arrangementet at opnå denne fordel for H3 ved, at det bliver muligt at undgå at betale dansk kildeskat, fordi der ikke længere vil være et dansk holdingselskab i koncernen.

Spørger har dog oplyst, at både H5 og H4 har været underskudsgivende i de sidste tre indkomstår (2018-2020). Det er samtidig oplyst, at ingen af selskaberne har udloddet udbytter i de senere år, og at der ikke forventes at blive udloddet udbytte i en årrække frem i tiden.

Skattestyrelsen vurderer på grundlag af de fremsendte regnskaber, at der ikke er tale om selskaber, der har karakter af pengetanke, men at der er tale om reelle driftsselskaber.

Sagen adskiller sig på dette punkt fra SKM2021.30.SR, hvor ligningslovens § 3 fandt anvendelse på en grænseoverskridende fusion mellem et dansk og et norsk selskab. I SKM2021.30.SR var der akkumuleret formue i koncernen, som det ville være muligt at udlodde i fremtiden.

Idet disse oplysninger lægges til grund som en forudsætning for indstillingen, er det Skattestyrelsens opfattelse, at omstruktureringen ikke kan antages at ske for at kunne udlodde udbytte uden dansk kildeskat til H3.

Idet Skattestyrelsen forudsætter, at der ikke vil blive udloddet udbytter fra datterselskaberne opad i koncernen, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der kunne opnås en fordel ved arrangementet, men at det ikke er hovedformålet eller et af de væsentligste formål med arrangementet at opnå denne fordel.

Se også SKM2020.352.SR, hvor Skatterådet ikke fandt, at ligningslovens § 3 skulle anvendes ved en grænseoverskridende hjemstedsflytning. Det var oplyst, at der ikke var og ikke forventedes overskud i selskabet, og at de øvrige aktionærer havde en vetoret i det tilfælde, at der skulle opstå overskud. Spørger havde oplyst, at spørgsmålet om at udlodde udbytte fra H1 i de næste mange år ville være rent teoretisk. Det var derfor en forudsætning for afgørelsen, at der ikke ville blive udloddet udbytte indenfor den nærmeste årrække. Idet denne oplysning lagdes til grund som en forudsætning, var det Skatterådets opfattelse, at det ikke var hovedformålet eller et af de væsentligste formål med arrangementet at opnå denne fordel.

Det forhold, at der ikke udløses skat ved selve fusionen, fordi fusionen gennemføres som en skattefri fusion efter fusionsskatteloven, kan ikke siges at udgøre en skattefordel, der virker mod hensigten og formålet med skatteretten, da det netop er formålet med reglerne i fusionsskatteloven, at fusioner skal kunne gennemføres skattefrit med henblik på at undgå skattemæssige hindringer for forretningsmæssigt velbegrundede omstruktureringer.

På den baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at ligningslovens § 3 ikke anvendes, hvis fusionen gennemføres som beskrevet.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Fusionsskattelovens § 2

Det er en betingelse for beskatning efter reglerne i denne lov, at selskabsdeltagerne i det indskydende selskab alene vederlægges med aktier eller anparter i det modtagende selskab og eventuelt en kontant udligningssum.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på den del af aktierne eller anparterne i det indskydende selskab, der besiddes af det modtagende selskab.

Fusionsskattelovens § 5

Datoen for den i forbindelse med fusionen udarbejdede åbningsstatus for det modtagende selskab anses i skattemæssig henseende for fusionsdato. Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i denne lov, at fusionsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår.

Stk. 2. Hvor det modtagende selskab allerede er registreret og selskabet ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed forud for fusionsdatoen og hele selskabets egenkapital fra stiftelsen har henstået som et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut, kan første regnskabsperiode uanset stk. 1 løbe fra stiftelsen, når regnskabsperioden slutter 12 måneder efter fusionsdatoen og perioden ikke overstiger 18 måneder. Det kræves ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige fusionsdato.

Stk. 3. Skal indkomsten i et selskab, som deltager i fusionen, opgøres efter reglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 5, som følge af at koncernforbindelsen, jf. selskabsskattelovens § 31 C, er ophørt eller etableret inden eller i forbindelse med fusionen, anvendes tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen uanset stk. 1 og 2 som skattemæssig fusionsdato for selskabet. Det kræves ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige fusionsdato.

Stk. 4. Fusionerer et her i landet hjemmehørende selskab med et i udlandet hjemmehørende selskab som modtagende selskab, kan som skattemæssig fusionsdato tidligst anvendes den dag, hvor fusionen er vedtaget i alle de fusionerende selskaber. Det kræves ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige fusionsdato. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis det modtagende selskab både før og efter fusionens vedtagelse indgår i en international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A og denne internationale sambeskatning frem til fusionens vedtagelse omfatter det her i landet hjemmehørende selskab.

Fusionsskattelovens § 11

Aktier i det modtagende selskab, som selskabsdeltagerne modtager som vederlag for aktier i det indskydende selskab, behandles ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Modtagne aktier i det modtagende selskab anses for anskaffet som led i selskabsdeltagerens næringsvej, såfremt de ombyttede aktier var anskaffet som led heri. Modtagne aktier i det modtagende selskab anses for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 18, såfremt de ombyttede aktier ville være omfattet af denne bestemmelse.

Stk. 2. Er ombyttede aktier anskaffet på forskellige tidspunkter, eller er nogle erhvervet som led i selskabsdeltagerens næringsvej, anses de af den enkelte erhvervelse omfattede aktier for ombyttet med en tilsvarende andel af de modtagne aktier i det modtagende selskab. Andelen beregnes efter de ombyttede aktiers kursværdi på den i § 5 nævnte fusionsdato. Er de modtagne aktier forbundet med forskellige rettigheder, foretages beregningen særskilt for hver art af de modtagne aktier.

Fusionsskattelovens § 15

Ved fusion mellem et selskab, der er hjemmehørende her i landet, og et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, og ved fusion mellem selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i stk. 2-4.

(…)

Stk. 4. Ophører et her hjemmehørende selskab ved fusion med et udenlandsk selskab, og er såvel det indskydende som det modtagende selskab omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF og ikke ved beskatningen her i landet anses for en transparent enhed, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4, finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til det modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5. Uanset 1. pkt. beskattes udlodningen ved annulleringen af aktier i det indskydende selskab, der annulleres af et modtagende selskab ved fusionen, som udbytte, når det modtagende selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det indskydende selskab, og når udbyttebeskatningen ikke skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Tilsvarende beskattes udlodningen ved annulleringen af aktier i det indskydende selskab, der annulleres af et modtagende selskab ved fusionen, som udbytte i det tilfælde, som er nævnt i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra b, og i det tilfælde, hvor det modtagende selskabs aktier i det indskydende selskab er omfattet af definitionen af skattefri porteføljeaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4 C. Det er uanset 1.-3. pkt. en betingelse for anvendelsen af reglerne i kapitel 1, at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen, hvis en person eller et selskab, som har bestemmende indflydelse i det indskydende selskab, jf. ligningslovens § 2, og som ikke omfattes af 4. eller 5. pkt., hverken er hjemmehørende i EU/EØS eller i en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen

Direktiv 2009/133/EF art. 3

Ved udtrykket »selskab i en medlemsstat« forstås i dette direktiv ethvert selskab: a) der antager en af de former, der er anført i bilag I, del A b) som ifølge skattelovgivningen i en medlemsstat anses for at være hjemmehørende i denne medlemsstat i skatteretlig forstand, og som i henhold til en overenskomst om dobbeltbeskatning med et tredjeland ikke anses for at være hjemmehørende uden for Fællesskabet og c) som uden valgmulighed og uden fritagelse er omfattet af en af skatterne på listen i bilag I, del B, eller enhver anden form for skat, der træder i stedet for en af de pågældende skatter.

Bilag I, del A til Direktiv 2009/133/EF

(…)

e) selskaber, der i dansk ret benævnes »aktieselskab« og »anpartsselskab«, og andre selskaber, der er skattepligtige i henhold til selskabsskatteloven, forudsat at deres skattepligtige indkomst beregnes og beskattes i henhold til de almindelige skatteregler, der gælder for »aktieselskaber«

(…)

k) selskaber, der i fransk ret benævnes »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »société à responsabilité limitée«, »sociétés par actions simplifiées«, »sociétés d'assurances mutuelles«, »caisses d'épargne et de prévoyance«, »sociétés civiles«, som automatisk underkastes selskabsbeskatning, »coopératives«, »unions de coopératives«, offentlige industrielle og kommercielle virksomheder og foretagender og andre selskaber, der er oprettet efter fransk ret og underlagt fransk selskabsbeskatning.

(…)

Forarbejder

Bilag 23 til lov nr. 343 af 18. april 2007 (L 110 2006-07)

Skatteministeriets kommentar:

Der er ikke tilsigtet ændringer i de gældende regler og praksis om ombytningsforholdet - heller ikke for så vidt angår skattefri fusion. Udgangspunktet er således, at ombytningsforholdet skal fastsættes til handelsværdi for at den pågældende fusion kan anses for at være omfattet af fusionsskatteloven. Det vil være muligt at få bindende svar om de skattemæssige konsekvenser af et givent ombytningsforhold.

Ombytningsforholdet skal fastsættes ud fra værdierne pr. den i fusionsskattelovens § 5 omtalte fusionsdato, spaltningsdato m.v.

Praksis

SKM2009.58.SR

Skatterådet bekræftede, at egne anparter som fusionsvederlag opfylder betingelserne i fusionsskattelovens § 2, således at omvendt lodret fusion mellem A ApS og Anpartsselskabet B er en skattefri fusion omfattet af fusionsskattelovens bestemmelser, og det blev videre bekræftet, at fusionen ikke udløser beskatning hos nogen af selskaberne efter fusionsskattelovens eller aktieavancebeskatningsloven. Endelig bekræftede Skatterådet, at den skattemæssige fusionsdato er den 1. januar 2008, jf. fusionsskattelovens § 5.

SKM2010.522.SR

Skatterådet svarer bekræftende på, at en påtænkt grænseoverskridende fusion mellem A A/S og Limited, Cypern, kan gennemføres som en skattefri fusion efter fusionsskattelovens § 15, stk. 4. Det er herved dog bemærket, at fusionsdatoen for det danske indskydende selskab i den påtænkte fusion imidlertid vil være tidspunktet for vedtagelse af fusionen, og at der her skal foretages delårsopgørelse efter selskabsskattelovens § 31, stk. 3. Datoen kan ikke være med tilbagevirkende kraft til skæringsdatoen for det modtagende nystiftede selskabs regnskabsår.

Derudover svares der nej til, at fusionen vil medføre at den for spørgeren beregnede fraflytterskat forfalder til betaling.

SKM2020.448.SR

To søsterselskaber ønsker at foretage en skattefri grænseoverskridende fusion.

Skatterådet bekræfter, at fusionen kan gennemføres efter fusionsskattelovens § 15, stk. 4, når den skattemæssige fusionsdato tidligst er den dato, hvor fusionen er vedtaget i alle de selskaber, der deltager i fusionen.

Skatterådet finder dog, at omstruktureringen er omfattet af ligningslovens § 3. Konsekvensen heraf er, at fusionen vil være skattepligtig.

Ved fusionen opnår koncernen den fordel, at egenkapitalen i det danske holdingselskab samt ejerskabet til en fransk ejendom flyttes skattefrit til H5.

H5 er 100% ejet af H6, der er 100% ejet af A. A er hjemmehørende i X-land. Der er ingen kildeskat på udbytteudlodninger fra Malta til en personlig aktionær i X-land og den personlige aktionær bliver alene beskattet med 5% i X-land.

Skatterådet afviser i spørgsmål 2-4 at svare på hvor vidt H6 er begrænset skattepligtig til Danmark af fremtidige udbytter fra henholdsvis H2, H3 og H4 med henvisning til at en anmodning om bindende svar kan afvises i tilfælde, hvor omstændighederne er for usikre, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 2

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

(…)

c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. 1. pkt. omfatter ikke udbytte fra investeringsselskaber, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af udbytter, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c. 1. pkt. omfatter derudover ikke udbytte, som modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt i nærværende punktum. Som udbytte behandles tillige tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 D, hvis tilskudsmodtageren, såfremt denne var moderselskab til tilskudsyderen, ville være skattepligtig af udbytte efter denne bestemmelse. Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, litra a, nr. i, i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet. 5. og 6. pkt. finder ikke anvendelse, hvis udbyttet fra det danske selskab er en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis beskatningen af udbytteudlodningen fra det danske selskab skal frafaldes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU.

(…)

Selskabsskattelovens § 5

Når her i landet hjemmehørende selskaber og foreninger mv. opløses, fortsætter skattepligten indtil tidspunktet for opløsningen. Ved overgang til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6, eller undtagelse fra beskatning efter § 3 fortsætter skattepligten efter de hidtil gældende regler indtil tidspunktet for overgangen eller undtagelsen.

Stk. 2. Udløber det sædvanlige indkomstår for et selskab mv. inden den 31. december i det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for (bagudforskudt indkomstår), og finder opløsning som nævnt i stk. 1 sted efter det sædvanlige indkomstårs udløb, men inden vedkommende kalenderårs udløb, udgør det sidste indkomstår hele perioden fra indkomstårets begyndelse, og indtil opløsning finder sted.

Stk. 3. Likvidator eller ledelsen, såfremt en likvidator ikke er valgt eller beskikket, skal inden 1 måned efter opløsningen overgangen eller undtagelsen, jf. stk. 1, indsende en anmeldelse til told- og skatteforvaltningen med opgørelse af indkomsten for det afsluttende indkomstår. Udløber fristen for anmeldelse inden udløbet af fristen for at give told- og skatteforvaltningen oplysninger efter skattekontrollovens § 2, jf. §§ 12 og 13, afkortes den sidstnævnte frist til udløbet af fristen for anmeldelsen. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning give udsættelse med fristen for anmeldelse, hvis særlige forhold taler herfor. Undlades anmeldelse, ifalder den eller de ansvarlige personer en bøde, der fastsættes af told- og skatteforvaltningen, medmindre denne eller de ansvarlige selv ønsker sagen afgjort ved rettergang. Indsendelse af anmeldelsen med den nævnte opgørelse kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, hvis størrelse fastsættes af told- og skatteforvaltningen. Bøderne tilfalder statskassen.

Stk. 4. Overgang mv., jf. stk. 1, sidestilles med ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet eller foreningen mv. på tidspunktet for overgangen.

Stk. 5. Hvis et selskab eller en forening mv. ophører med at være skattepligtig efter § 1, eller hvis et selskab eller en forening mv. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne, finder stk. 1-3 og ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, tilsvarende anvendelse. Skattebetalingen efter 1. pkt. for en fysisk person, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra c, nedsættes, i det omfang den fysiske person har betalt skat af gevinst og tab på aktierne i selskabet som følge af aktieavancebeskatningslovens §§ 38 og 39 A.

(…)

Stk. 7. Hvis et selskab eller en forening mv. ophører med at være skattepligtig efter § 1, eller hvis et selskab eller en forening mv. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne, anses aktiver og passiver, som ikke fortsat er omfattet af dansk beskatning, for afhændet på fraflytningstidspunktet. Salgssummen ansættes til handelsværdien på fraflytningstidspunktet.

(…)

Aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1 og 2

Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. dog stk. 2, 3 og 7.

Stk. 2. Det er en betingelse efter stk. 1, at datterselskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h eller 3 a-5 b, eller at datterselskabet er et tilsvarende udenlandsk selskab, der er selskabsskattepligtigt uden fritagelse i den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og den kompetente myndighed i denne stat skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

Aktieavancebeskatningslovens § 4 B, stk. 1

Ved koncernselskabsaktier forstås aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter selskabsskattelovens § 31 eller kan sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 A. Ved koncernselskabsaktier forstås desuden aktier, hvor en fond m.v. og det selskab, hvori der ejes aktier, er koncernforbundne, jf. selskabsskattelovens § 31 C, og hvor selskabet kan indgå i en sambeskatning.

Stk. 2.Koncernselskabsaktier anses for ejet direkte af de af det ejende

Aktieavancebeskatningslovens § 8

Gevinst og tab ved afståelse af datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og porteføljeaktier omfattet af § 4 C medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Kursgevinstlovens § 3

Gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 4, 5 og 24 A.

Ligningslovens § 3

Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.

Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Stk. 3. Indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal foretages på baggrund af det reelle arrangement eller serie af arrangementer, hvis der ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer efter stk. 1.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for andre deltagere i arrangementerne eller serierne af arrangementer, når deltagerne er skattepligtige omfattet af kildeskattelovens §§ 1 eller 2 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2.

Stk. 5. Skattepligtige har ikke fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.

Stk. 6. Stk. 1-4 har forrang i forhold til stk. 5 ved vurderingen af, om en skattepligtig er udelukket fra fordelen i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et land, der er medlem af EU.

Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen skal forelægge sager om anvendelse af stk. 1-5 for Skatterådet til afgørelse. Fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., og § 27, stk. 2, 2. pkt., for foretagelse eller ændring af ansættelser, der er en direkte følge af anvendelsen af stk. 1-5, forlænges med 1 måned og anses for afbrudt ved told- og skatteforvaltningens fremsendelse til Skatterådet og den skattepligtige af indstilling til afgørelse.

Ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 3

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

(…)

Stk. 3. Følgende udlodninger behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.:

1. Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre udlodningen er omfattet af stk. 2, nr. 2, eller en af følgende betingelser er opfyldt:

a) Det modtagende selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

b) Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, er skattepligtigt af udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2. Dette gælder dog ikke, hvis det modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.

c) Den modtagende fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2.

d) Det modtagende selskab ejer skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i det selskab, der likvideres, og mindst 50 pct. af aktiverne i det selskab, der likvideres, består af direkte eller indirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, eller der inden for de seneste 3 år forud for likvidationen er foretaget en overdragelse af sådanne aktier til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab, jf. § 2, stk. 3.

(…)

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Y art. 10

Udbytter

Stk. 1.Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Stk. 2.Sådant udbytte kan dog også beskattes i den kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, og efter lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan den skat, der pålignes, ikke overstige 15 pct. af udbyttets bruttobeløb.

Stk. 3.Uanset bestemmelserne i stk. 2 kan udbytte, der udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kun beskattes i denne anden stat, hvis den retmæssige ejer er

a) et selskab (dog ikke et interessentskab), som direkte ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det selskab, der udbetaler udbyttet; eller

b) en pensionskasse eller en anden lignende institution, som tilbyder pensionsordninger, hvori fysiske personer kan deltage med det formål at sikre sig alders-, invalide- eller efterladte pensionsydelser, når denne pensionskasse eller anden lignende institution er oprettet, skattemæssigt anerkendt og kontrolleret i overensstemmelse med lovgivningen i denne anden stat.

De kontraherende staters kompetente myndigheder fastlægger ved gensidig aftale måden hvorpå disse begrænsninger skal finde anvendelse.

Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

Stk. 4.Udtrykket "udbytte" betyder i denne artikel indkomst af aktier, "jouissance"-aktier eller "jouissance"-rettigheder, stifteraktier eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, hvori det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

Stk. 5.Bestemmelserne i stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse, hvis udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvor det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, gennem et dér beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et dér beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald finder henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 anvendelse.

Stk. 6.Oppebærer et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller medmindre den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste en skat på selskabets ikke-udloddede fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst, der hidrører fra denne anden stat

Praksis

SKM2009.545.SR

Skatterådet svarer bekræftende på, at A ApS ved flytning af ledelsens sæde til Schweiz vil blive anset for skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz, dog uden at selskabet selskabsretligt samt skatteretligt kan anses for ophørt i Danmark, samt at flytning af selskabets ledelses sæde ikke påvirker hovedanpartshaveren, person Bs henstandssaldo vedrørende aktieavancebeskatningen i forbindelse Bs tidligere flytning til Schweiz.

SKM2011.159.LSR

Den beskrevne grænseoverskridende fusion kunne gennemføres som en skattefri fusion efter fusionsskattelovens § 15, stk. 4, med den virkning, at der ikke udløses beskatning på selskabs- og aktionærniveau ud over en eventuel avancebeskatning i det indskydende selskab af aktiver og passiver, der ikke efter fusionen kan allokeres til et fast driftssted i Danmark.

SKM2020.282.SR

Det ønskedes bekræftet, at en grænseoverskridende fusion kunne gennemføres som en skattefri fusion i Danmark. Der var tale om en omvendt, lodret fusion, hvor et dansk moderselskab ville blive fusioneret ind i et svensk datterselskab, som herefter ville blive moderselskab for koncernen. Det danske moderselskab var børsnoteret i Stockholm, og koncernens administrative hovedkontor var beliggende i Sverige, ligesom flertallet af aktionærerne var hjemmehørende i Sverige. Den største aktionær kontrollerede 13 procent af aktierne og stemmerettighederne. Moderselskabet var reguleret af både danske og svenske regler, og denne dobbeltregulering ville blive fjernet ved fusionen.

Skatterådet bekræftede, at fusionen opfyldte betingelserne for at kunne gennemføres som en skattefri, grænseoverskridende fusion efter danske regler med den virkning, at fusionen ikke ville udløse beskatning af en eventuel aktieavance for danske aktionærer i moderselskabet.

Fusionen ville også indebære, at Danmark ikke længere ville kunne beskatte udbytter til koncernens aktionærer. Det blev dog henset til ovenstående vurderet, at transaktionen ikke havde som hovedformål eller et af hovedformålene at opnå en skattefordel, som virkede mod hensigten og formålet med skatteretten. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte arrangementet efter ligningslovens § 3.

SKM2020.352.SR

H1 påtænkte at flytte sit hjemsted fra Danmark til EU-land 1. Skatterådet bekræftede, at den grænseoverskridende hjemstedsflytning ikke medførte dansk avance- og udbyttebeskatning af anpartshaverne i H1, herunder, at omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3 ikke skulle anvendes. Det var oplyst, at der ikke var og ikke forventedes overskud i selskabet, og at de øvrige aktionærer havde en vetoret i det tilfælde, at der skule opstå overskud. Spørger havde oplyst, at spørgsmålet om at udlodde udbytte fra H1 i de næste mange år ville være rent teoretisk. Det var derfor en forudsætning for afgørelsen, at der ikke ville blive udloddet udbytte indenfor den nærmeste årrække. Hvis der alligevel udloddedes udbytte, og det viste sig, at formålet med arrangementet alligevel var at undgå betaling af dansk kildeskat, kunne selskabet ikke støtte ret på afgørelsen. Ligningslovens § 3 ville da kunne anvendes på arrangementet.

SKM2020.448.SR

To søsterselskaber ønsker at foretage en skattefri grænseoverskridende fusion.

Skatterådet bekræfter, at fusionen kan gennemføres efter fusionsskattelovens § 15, stk. 4, når den skattemæssige fusionsdato tidligst er den dato, hvor fusionen er vedtaget i alle de selskaber, der deltager i fusionen.

Skatterådet finder dog, at omstruktureringen er omfattet af ligningslovens § 3. Konsekvensen heraf er, at fusionen vil være skattepligtig.

Ved fusionen opnår koncernen den fordel, at egenkapitalen i det danske holdingselskab samt ejerskabet til en fransk ejendom flyttes skattefrit til H5.

H5 er 100% ejet af H6, der er 100% ejet af A. A er hjemmehørende i X-land. Der er ingen kildeskat på udbytteudlodninger fra Malta til en personlig aktionær i X-land og den personlige aktionær bliver alene beskattet med 5% i X-land.

Skatterådet afviser i spørgsmål 2-4 at svare på hvor vidt H6 er begrænset skattepligtig til Danmark af fremtidige udbytter fra henholdsvis H2, H3 og H4 med henvisning til at en anmodning om bindende svar kan afvises i tilfælde, hvor omstændighederne er for usikre, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.

SKM2021.30.SR

En koncern påtænkte ved hjælp af en aktieombytning og en grænseoverskridende fusion at udskifte et dansk holdingselskab, H1, med et norsk holdingselskab, H2. Skatterådet bekræftede, at den påtænkte aktieombytning ikke udløste dansk beskatning af H1 eller af aktionærerne i H1. Skatterådet bekræftede også, at den efterfølgende grænseoverskridende fusion af H1 og H2 kunne gennemføres som en skattefri grænseoverskridende fusion i Danmark. Et spørgsmål om, hvorvidt der skulle indhentes tilladelse fra Skattestyrelsen for at anvende reglerne i fusionsskattelovens § 15, stk. 4, afvistes, da spørgsmålet ikke er omfattet af ordningen om bindende svar. Skatterådet bekræftede, at den grænseoverskridende fusion ikke udløste afståelsesbeskatning af H1. Skatterådet bekræftede også, at den påtænkte grænseoverskridende fusion ikke udløste dansk udbyttebeskatning af H2 efter fusionsskattelovens § 15, stk. 4 og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Herudover bekræftede Skatterådet, at den grænseoverskridende fusion ikke udløste beskatning af de nuværende aktionærer i H1. De påtænkte omstruktureringer udløste isoleret set ikke beskatning, men Skatterådet kunne ikke bekræfte, at ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse på transaktionen.

C-126/10 Foggia - Sociedade Gestora de Participações Socias SA

43 Den forelæggende ret ønsker således med henvisning til udtrykkene »omstrukturering« og »rationalisering« i artikel 11, stk. 1, litra a), i direktiv 90/434 oplyst, om den positive virkning på de strukturelle omkostninger, som er en følge af nedsættelsen af koncernens administrative omkostninger og forvaltningsomkostninger efter fusionen ved overtagelse, kan udgøre en forsvarlig økonomisk betragtning i denne bestemmelses forstand.

44 For at besvare dette spørgsmål skal det præciseres, at artikel 11, stk. 1, litra a), i direktiv 90/434, for så vidt som den udgør en undtagelse til de skatteregler, der er fastsat i direktiv 90/434, skal fortolkes indskrænkende under hensyn til dens ordlyd, dens formål og den sammenhæng, hvori den indgår (dommen i sagen Modehuis A. Zwijnenburg, præmis 46).

45 Det fremgår af ordlyden af artikel 11, stk. 1, litra a), og særligt af udtrykket »såsom omstrukturering eller rationalisering«, at sådanne transaktioner udgør eksempler på forsvarlige økonomiske betragtninger, og at de skal fortolkes i overensstemmelse med dette begreb.

46 Som Domstolen har fastslået i præmis 47 i Leur-Bloem-dommen, skal begreberne omstrukturering og rationalisering forstås som mere vidtgående end hensigten om blot at opnå en rent skattemæssig fordel, og enhver omstrukturering eller rationalisering, der kun skal tjene et sådant formål, kan ikke udgøre en forsvarlig økonomisk betragtning i denne bestemmelses forstand.

47 Der er således i princippet intet til hinder for, at en fusion, der gennemfører en omstrukturering eller en rationalisering af en koncern, som gør det muligt at nedsætte de administrative omkostninger og forvaltningsomkostningerne for denne koncern, kan forfølge forsvarlige økonomiske betragtninger. Dette er imidlertid ikke tilfældet med en overtagelse som den i hovedsagen omhandlede, hvoraf det synes at fremgå, at henset til størrelsen af den forventede skattemæssige fordel på 2mio. EUR, er den besparelse på de strukturelle omkostninger, som koncernen opnår, helt marginal.

48 Det skal i denne forbindelse tilføjes, at omkostningsbesparelserne ved nedsættelsen af de administrative omkostninger og forvaltningsomkostningerne ved det overtagne selskabs ophør hører sammen med enhver fusion ved overtagelse, for så vidt som dette pr. definition indebærer en forenkling af koncernstrukturen.

49 Ved systematisk at antage, at en besparelse i de strukturelle omkostninger som følge af en nedsættelse af de administrative omkostninger og forvaltningsomkostningerne udgør en forsvarlig økonomisk betragtning uden at tage hensyn til andre formål med den påtænkte transaktion, og særligt de skattemæssige fordele, vil bestemmelsen i artikel 11, stk. 1, litra a), i direktiv 90/434 være frataget hele sit formål, som består i at bevare medlemsstaternes finansielle interesser, idet det i overensstemmelse med niende betragtning til direktivet fastsættes, at medlemsstaterne bør have mulighed for at kunne afslå at anvende direktivets bestemmelser i tilfælde af skattesvig eller skatteunddragelse.

50 Det bemærkes i øvrigt, at artikel 11, stk. 1, litra a), i direktiv 90/434 afspejler det almindelige EU-retlige princip om forbud mod retsmisbrug. De EU-retlige normers anvendelse kan ikke udvides til at dække retsstridige former for praksis, dvs. transaktioner, som ikke har fundet sted som led i almindelige kommercielle transaktioner, men alene har haft til formål retsstridigt at opnå fordele hjemlet i EU-retten (jf. i denne retning dom af 9.3.1999, sag C-212/97, Centros, Sml. I, s. 1459, præmis 24, og af 21.2.2006, sag C-255/02, Halifax m.fl., Sml. I, s. 1609, præmis 68 og 69, samt Kofoed-dommen, præmis 38).

51 I denne forbindelse tilkommer det den forelæggende ret under hensyn til alle om stændighederne i den sag, der er indbragt for den, at undersøge, om de forhold, der peger i retning af en formodning for skattesvig eller skatteunddragelse i henhold til artikel 11, stk. 1, litra a), i direktiv 90/434, ud fra de kriterier, der er anført i denne doms præmis 39-51, er opfyldt i denne sag.

52 De forelagte spørgsmål, således som de er omformuleret i denne doms præmis 30, skal derfor besvares med, at artikel 11, stk. 1, litra a), i direktiv 90/434 skal fortolkes således, at i tilfælde af en fusion mellem to selskaber inden for samme koncern kan den omstændighed, at det overtagne selskab på tidspunktet for fusionen ikke I - 10944DOM AF 10.11.2011 — SAG C-126/10 udøver nogen virksomhed, ikke råder over nogen finansielle andele og alene overfører store skattemæssige tab, af ubestemt oprindelse, til det overtagende selskab, udgøre en formodning for, at transaktionen ikke er foretaget ud fra »forsvarlige økonomiske betragtninger« i denne bestemmelses forstand, selv om transaktionen har en positiv indvirkning på koncernens strukturelle omkostninger. Det tilkommer den forelæggende ret, henset til alle omstændigheder i den sag, der er indbragt for den, at undersøge, om de forhold, der udgør formodningen for skattesvig eller skatteunddragelse i nævnte bestemmelses forstand, er opfyldt i denne sag.

Den juridiske vejledning C.I.4.1.1

(…)

I henhold til LL § 3, stk. 1, skal skattepligtige selskaber og foreninger m.v. ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder.

Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.

LL § 3, stk. 2, fastsætter, at et arrangement eller serie af arrangementer betragtes som ikke reelle, hvis de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Såfremt den generelle omgåelsesklausul finder anvendelse, skal indkomstopgørelsen og skatteberegningen foretages på baggrund af det reelle arrangement eller serie af arrangementer. Se LL § 3, stk. 3.

Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for andre deltagere i arrangementerne eller serierne af arrangementer, når deltagerne er skattepligtige omfattet af kildeskattelovens §§ 1 eller 2 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2. Se også afsnit C.I.4.1.11 Virkning for andre deltagere i arrangementet.

Indsættelsen af en generel omgåelsesklausul begrænser ikke de gældende muligheder for at tilsidesætte eller omkvalificere på andet grundlag.

Den juridiske vejledning C.F.9.2.18.4.2

(…)

Artikel 10: Udbytte

Der er indsat ny artikel ved protokol af 21. august 2009, artikel I.

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst, se nærmere om OECD's modeloverenskomst artikel 10, C.F.8.2.2.10.

Kildelandet kan beskatte udbytter med 15 pct., såfremt den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat.

Ejerandelskrav

Hvis det modtagende selskab direkte ejer mindst 10 pct. af den samlede aktiekapital i det udbetalende selskab, som anses for hjemmehørende i kildelandet, og det modtagende selskab (dog ikke interessentskab) anses for at være den retmæssige ejer af udbyttet, kan kildelandet dog ikke beskatte udbytter. Der er ikke noget krav om, at kapitalandelen skal have været ejet i en bestemt periode inden udbetalingen af udbyttet. Se artikel 10, stk. 3, litra a).

Hvis den retmæssige ejer er en pensionskasse eller anden lignende institution, der udbyder pensionsordninger på nærmere bestemte kriterier, se art. 10, stk. 3, litra b, kan kildelandet heller ikke beskatte udbytter.

Artikel 10 finder ikke anvendelse i de situationer, hvor den retmæssige ejer driver erhverv i den stat, hvor det udbetalende selskab er hjemmehørende, gennem et fast driftssted eller udøver frit erhverv. Se nærmere om den situation i artikel 10, stk. 4.

(…)