Dokumentets metadata

Fradrag for tab efter kursgevinstloven

Sagen angik, om skatteyderen var berettiget til fradrag for tab på fordringer i indkomståret 2017.

Skatteyderen overførte i 2017 i alt 121.404 kr. til udlandet med henblik på investeringer. Skatteyderen modtog aldrig et afkast og kunne heller ikke få midlerne tilbagebetalt, da hans henvendelser ikke blev besvaret. Skatteyderen forsøgte herefter i august 2017 at inddrive pengene via en udenlandsk advokat, hvilket ikke lykkedes.

Landsretten fandt, at der ikke var ført bevis for, hvem rette debitor i sagen var, herunder om debitor var et selskab eller en eller flere fysiske personer. Der forelå ikke oplysninger om, hvad skatteyderen siden august 2017 havde foretaget sig for at søge fordringen inddrevet. Det var derfor ikke bevist, at skatteyderen havde realiseret et tab på en fordring, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 1. Allerede af denne grund blev

Skatteministeriet frifundet. Landsretten stadfæstede derved byrettens dom.

Parter

A
(v/advokat Matthias Albertsen Brorson)

mod

Skatteministeriet
(v/advokat Lasse Walhoff Spangsberg)

Retten i Aalborg har den 8. februar 2021 afsagt dom i 1. instans (sag 58978/2019-ALB).

Truffet af landsdommerne

Lis Frost, Jon Esben Hvam og Chris Olesen

Påstande

A har gentaget sine påstande for byretten om, at Skatteministeriet skal anerkende, at As skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 skal nedsættes med 139.130,04 kr., subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Skatteministeriet har påstået dommen stadfæstet.

Anbringender

Parterne har gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Der er enighed om, at A i løbet af 1. halvår 2017 overførte i alt 121.404,96 kr. til (red. hjemmeside fjernet) med henblik på investering, og at han trods sine anmodninger herom ikke har fået tilbagebetalt nogen del af beløbet.

Der er i sagen ikke ført bevis for, hvem rette debitor for As fordring er, herunder om det er et selskab eller en eller flere fysiske personer. A rykkede den 16. august 2017 "(red. hjemmeside fjernet)" for betaling af sit tilgodehavende. Efter at A havde anmeldt forholdet til politiet, blev efterforskningen ved Y1-regions politis brev af 27. august 2018 standset, idet Statsadvokaten i Y2-by dog den 30. november 2018 bestemte, at politiet skulle fortsætte efterforskningen. Der er herudover ikke oplysninger om, hvad A siden august 2017 har foretaget sig for at søge fordringen inddrevet.

Det er herefter ikke bevist, at A har realiseret et tab på en fordring i 2017, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 1. Allerede af denne grund tiltræder landsretten, at Skatteministeriet er blevet frifundet.

Med denne begrundelse stadfæster landsretten byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 25.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet, der er til dækning af udgifter til advokatbistand, er inklusive moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Der er ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens værdi og omfang, herunder at hovedforhandlingen alene har varet en halv dag i landsretten.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 25.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.