Dokumentets metadata

Dokumentets dato:04-10-2021
Offentliggjort:09-11-2021
SKM-nr:SKM2021.583.BR
Journalnr.:SS 4-6420/2021
Referencer.:
Dokumenttype:Dom


Straf - prøvesag - køb af løse pantetiketter fra andre end G2-virksomhed

T var tiltalt for som konstateret ved Skattestyrelsens kontrolbesøg den 3. september 2018 at have markedsført drikkevarer i pantpligtig engangsemballage, der ikke var pantmærket korrekt samt at have købt løse pantetiketter fra andre end G2-virksomhed.

T forklarede at selskabet har købt løse pantetiketter, dels af Ts tidligere selskab i forbindelse med selskabets konkurs og fra danske distributører. T havde ikke solgt flasker uden pantmærker.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Retten lagde til grund, at der på selskabets adresse blev fundet løse pantetiketter, som var købt fra andre end G2-virksomhed samt at selskabet ikke var tilmeldt G2-virksomhed, at selskabet heller ikke havde sikret sig, at engangsemballage var tilmeldt G2-virksomhed. Endvidere tillagde retten kontrolmedarbejderens forklaring om, at der i forbindelse med ølsmagning efterfølgende blev solgt drikkevarer, der ikke var pantmærket, vægt. T idømtes en bøde på i alt 10.000 kr. Retten henviste ved fastsættelse af bødens størrelse, til bemærkningerne herom i forarbejderne til fairplay lovene.


Byrettens dom af d. 4.oktober 2021 i sag SS 4-6420/2021

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T

(red. cpr. nr. fjernet)

Anklageskriftet er modtaget den 9. marts 2021

Afsagt af byretsdommeren:

Karsten Henriksen

T er tiltalt for overtrædelse af

l .

bekendtgørelse 2020-1 1-28 nr. 1787 om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer $ 107. stk. l . nr. 19. if. 28. stk. 4 (tidligere bekendtgørelse 2017-05-22 nr. 540 om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer 106. stk. l . nr. 19. if. 28. stk. 4).

ved som hovedanpartshaver i firmaet G1-virksomhed, som konstateret ved Skattestyrelsens kontrolbesøg den 3. september 2018 på firmaets adresse på Y1-adresse, retsstridigt, at have købt løse pantetiketter fra andre end G2-virksomhed.

samt

bekendtgørelse 2020-1 1-28 nr. 1787 om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer 107. stk. l . nr. I if. 6 24 (tidligere bekendtgørelse 2017-05-22 nr. 540 om pant på og indsamling m.v. af emballager til !isse drikkevarer 106. stk. l. nr. I l. jf. 24).

ved som hovedanpartshaver i firmaet G1-virksomhed, som konstateret ved Skattestyrelsens kontrolbesøg den 3. september 2018 på firmaets adresse på Y1-adresse, retsstridigt, at have markedsført drikkevarer i pantpligtig engangsemballage, der ikke var pantmærket korrekt.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf

Tiltalte har påstået frifindelse.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnet NJ.

Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

Tiltalte forklarede, at han er ansat i G1-virksomhed. Han er eneejer af anpartsselskabet. Firmaet beskæftiger sig med indkøb og salg af øl mv. via web-shop primært til udlandet. Firmaet indkøbte øl mv. fra både danske og udenlandske distributører. Ved køb fra danske distributører, var det distributørerne, som stod for tilmelding til pantsystemet. Ved køb fra udenlandske distributører var det tiltalte, der skulle stå for registreringen. G1-virksomhed var registreret hos G2-virksomhed. Tiltalte husker ikke, hvornår registreringen skete. Emballagen var også registreret hos G2-virksomhed. Tiltalte købte pantetiketter hjem fra G2-virksomhed i ruller af 1000 etikker. Tiltalte har også modtaget løse pantmærker fra danske distributører. Han har ikke modtaget pantmærker fra andre. Ved køb af øl fra en dansk distributør, skal distributøren pantmærke disse. Hvis distributøren ikke havde sørget for dette, lå pantetiketterne løst ved siden af. Tiltalte betalte 80 øre moms pr. pantmærke. Pantmærkerne var originale mærker fra G2-virksomhed.

Foreholdt bilag 3-2, side 9, hvoraf fremgår, at G1-virksomhed på kontroltidspunktet den 3. september 2018 ikke var tilmeldt som udbyder hos G2-virksomhed, forklarede tiltalte, at han er sikker på, at firmaet var tilmeldt hos G2-virksomhed. Tiltaltes første firma, G1-virksomhed, var registreret hos G2-virksomhed. Firmaet gik konkurs, og tiltalte købte varelageret af kuratoren.

Foreholdt, at G1-virksomhed efter det oplyste blev stiftet den 20. juni 2018 bekræftede tiltalte dette. Måske har tiltalte ikke fået tilmeldt det nye firma. G1-virksomhed, hos G2-virksomhed.

Foreholdt at der blev fundet løse pantetiketter ved kontrolbesøget i firmaet, forklarede tiltalte, at pantetiketterne kom fra de danske distributører, som ikke havde nået at sætte etiketterne på flaskerne. Det er også de pantetiketter, som efterfølgende blev sat på flaskerne og solgt. Tiltalte har gjort meget for at sætte sig ind i reglerne omkring pantmærkning og har også talt med G2-virksomhed. Tiltalte har ikke solgt flasker uden pantmærker.

Foreholdt bilag 3-2, side 2, forklarede tiltalte, at han ikke husker, om han har registreret emballagen i det nye selskab. Alle de der blev solgt fra firmaet, var registreret i G2-virksomhed. Når han købte noget fra en dansk distributør, var det distributøren eller bryggeriet, som skulle sørge for at registrere flaskerne hos G2-virksomhed. Når tiltalte importerede øl fra udlandet, tog han 2 flasker fra og sendte dem i en kasse til G2-virksomhed. Efter 2-3 uger fik han en mail fra G2-virksomhed om, at flaskerne var registrerede og klar til salg. Alle flasker blev markedsført "inkl. pant", og panten var indeholdt i prisen.

Vidnet NJ har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

Vidnet forklarede, at han er ansat i enheden "(red.afd.fjernet)" i Skattestyrelsen. Han deltog i et kontrolbesøg hos G1-virksomhed den 3. september 2018. De skulle lave en pantkontrol på baggrund af en henvendelse fra G2-virksomhed. De kunne konstatere, at der i firmaet lå nogle løse pantmærker. De blev vist rundt i firmaet af tiltalte. Der var både M3-pantmærker og M4-pantmærker. På M4-mærkaterne er der stregkoder på, og de er knyttet op til et specifikt produkt. M3-mærkaterne er mindre og ikke knyttet op på et specifikt produkt. Pantmærkerne bliver udelukkende udstedt af G2-virksomhed. G1-virksomhed var ikke registreret hos G2-virksomhed, hvorfor firmaet ikke måtte besidde pantmærkerne. Der var ikke tale om falske mærker. Pantmærkeme var blevet overdraget fra den tidligere virksomhed G1-virksomhed. Mærkerne skulle have været sendt retur til G2-virksomhed i forbindelse med konkursen.

Foreholdt at tiltalte har forklaret, at han købte pantmærkerne af distributørerne, forklarede vidnet, at det ikke er lovligt at købe pantmærker på den måde. Man skal sikre sig, at flaskerne er pantmærkede ved modtagelsen.

Vidnet forklarede, at tiltalte en gang om måneden holdt ølsmagning i firmaet, hvor kunderne samtidig kunne købe øl via web-shoppen. Der foregik således detailsalg fra lageret, og en del af disse flasker var ikke pantmærkede. Alle flasker på lageret skulle have været pantmærkede, når der foregik salg. Der var mange pantmærkede flasker, men der var også en del, som ikke var påført pantmærke.

Adspurgt af tiltalte forklarede vidnet, at det ikke er lovligt at købe løse pantmærker fra en distributør.

Personlige oplysninger

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold I

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1787 af 28. november 2020 om pant på og indsamling m.v. af emballager tit visse drikkevarer 28, stk. 4, jf. tidligere bekendtgørelse nr. 540 af 22. maj 2017, at ingen må købe eller modtage selvklæbende pantetiketter fra andre end G2-virksomhed.

Retten lægger til grund som ubestridt, at der på selskabets adresse blev fundet løse pantetiketter, som var købt fra andre end G2-virksomhed. Det fremgår således af tiltaltes forklaring, at selskabet har købt løse pantetiketter, dels af tiltaltes tidligere selskab i forbindelse med selskabets konkurs, og fra danske distributører.

På denne baggrund og på baggrund af vidnet NJs forklaring og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold 2

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1787 af 28. november 2020 om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer 24, stk. 4, jf. tidligere bekendtgørelse nr. 540 af 22. maj 2017, at enhver, som køber, modtager, opbevarer eller er i besiddelse af engangsemballage i Danmark med henblik på markedsføring med henblik på opkrævning og udbetaling af pant, skal sikre, at engangsemballagen er tilmeldt, jf. IO, og mærket i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelsens bilag 2. Af 10 fremgår, at udbydere skal tilmelde hver produkt- og emballagetype omfattet af bekendtgørelsen, som påtænkes markedsført i Danmark til G2-virksomhed.

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at selskabet ikke var tilmeldt G2-virksomhed, og at selskabet heller ikke havde sikret sig, at engangsemballage var tilmeldt G2-virksomhed. Herefter og efter vidnet NJs forklaring om, at der i forbindelse med ølsmagning efterfølgende blev solgt drikkevarer, der ikke var pantmærket, er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Straffastsættelse

Straffen skal fastsættes efter bekendtgørelse nr. 1787 af 28. november 2020 om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer 107, stk. l , nr. I l,jf. 28, stk. 4, og 107, stk. l, nr 19, jf. 24,jf. tidligere bekendtgørelse nr. 540 af 22. maj 2017 om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer 106, stk. l , nr. I l,jf. 28, stk. 4, og 106, stk. l , nr. 19, jf. 24.

Af forarbejderne til lov nr. 408 af 8. maj 2006 om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, lov om næringsbrev til fødevarebutikker, lov om restaurationsvirksomhed mv- og lov om miljøbeskyttelse fremgår blandt andet (lovforslag nr. 145 af 25. januar 2006):

2.4. Større og kumulative bøder og etablering af hjemmel til udstedelse af administrative bøder mv. i forbindelse med håndhævelse af pant- og returordningerne

2.4.2 Etablering af hjemmel til udstedelse af administrative boder mv. i forbindelse md håndhævelse af de miljøretlige pant - og returordninger

Med dette lovforslag lægges der endvidere op til, at der på pantområdet - på samme måde som på skatte- og afgiftsområdet, jf. pkt. 2.4.1 ovenfor - indføres en bestemmelse, hvorefter der ved bødeudmålingen i sager vedrørende flere overtrædelser af pantbekendtgørelsens regler skal ske absolut kumulation,jf. lovforslagets 12, nr. l .

Efter de nugældende regler normeres strafudmålingen i denne type sager af straffelovens 88, hvorefter der fastsættes en fælles straf i tilfælde, hvor nogen ved en eller flere handlinger har begået flere lovovertrædelser.

Som led i regeringens indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse og overtrædelser af pantreguleringen, finder regeringen det imidlertid af stor betydning at sikre, at de boder, som udmåles for overtrædelse af pantreguleringen, er af en sådan størrelse, at deres præventive virkning ikke svækkes.

Efter den foreslåede bestemmelse skal der ved bødefastsættelsen i sager, hvor der til påkendelse under samme sag foreligger flere overtrædelser af pantreguleringen (forskrifter fastsat i medfør af miljøbeskyttelseslovens 9, stk. 2, nr. 2 og 3) ske absolut kumulation. Det samme gælder i tilfælde, hvor der til påkendelse under samme sag foreligger en overtrædelse af pantreguleringen (forskrifter fastsat i medfør af 9. stk. 2, nr. 2 og 3) og en eller flere skatte- og afgiftslove.

Princippet om absolut kumulation vil efter forslaget kunne fraviges, hvis særlige grunde taler herfor. Det bemærkes herved, at den foreslåede bestemmelse om absolut kumulation svarer til bestemmelsen i færdselslovens 5 J 18 a, som blev indføjet ved lov nr. 475 af 31. maj 2000, og hvorefter der skal ske absolut kumulation ved udmåling af bøder for overtrædelse af færdselsloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf, medmindre særlige grunde taler herfor.

For så vidt angår bødeniveauet for overtrædelse af den oven for omtalte bestemmelser i pantbekendtgørelsen forudsættes det - i tråd med det bødeniveau, som Københavns Byret har anlagt vedrørende overtrædelser af pantbekendtgørelsens krav til pantmærkning jf„ ovenfor, og det under pkt. 2.1 foreslåede bødeniveau vedrørende indberetning efter skattekontrollovens 7 E og de under pkt. 2.3 omtalte punktafgiftslov overtrædelser - at der i gangstilfælde, hvor der kun foreligger en enkelt overtrædelse af pantregleme til påkendelse, udmåles en bøde i størrelsesordenen 5.000 kr., mens bøden i gentagelsestilfælde bør fastsættes til det dobbelte.

Retten finder herefter, at staffen passende kan fastsættes til en samlet bøde på 10.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 1O dage.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T straffes med en bøde på 10.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i IO dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.