Dokumentets metadata

Afskrivning - kommanditselskab - erhvervsejendom

Sagen angik, om sagsøgerne var berettigede til at foretage afskrivninger for deres kommanditselskab på en erhvervsejendom i 2006. Landsretten bemærkede med reference til afskrivningslovens § 16, 1. pkt., at en bygning eller installation anses for anskaffet i det indkomstår, hvori bygningen eller installationen erhverves eller opføres og benyttes erhvervsmæssigt. Endvidere henviste retten til retspraksis og anførte, at det for udlejede bygninger var en forudsætning for ret til afskrivning, at bygningen var taget i brug af lejeren. Retten bemærkede, at det påhvilede den, der ville foretage afskrivning at godtgøre, at betingelserne var opfyldt.

Sagsøgerne gjorde gældende, at ejendommen var blevet erhvervet af enten G4-virksomhed eller G3-I/S, og at lejeren havde taget lejemålet i brug i 2006.

I sin begrundelse lagde landsretten bl.a. vægt på de fremlagte købsaftaler og allonger, der bl.a. indeholdt en række håndskrevne rettelser, skiftende købere samt udaterede eller manglende underskrifter. Endvidere anførte landsretten, at det endelige skøde først var underskrevet af begge parter den 1. maj 2007, og at køberen var angivet som G4-virksomhed. Landsretten lagde også vægt på, at der ikke var fremlagt dokumentation for overdragelse af ejendommen mellem G3- I/S og G4-virksomhed.

På den baggrund fandt landsretten, at aftalegrundlaget vedrørende overdragelsen af ejendommen var behæftet med en sådan grad af usikkerhed, at sagsøgerne ikke med tilstrækkelig sikkerhed havde løftet bevisbyrden for, at der inden udgangen af 2006 forelå en endelig købsaftale, der gav enten G3-I/S eller G4-virksomhed rådighed over ejendommen.

Allerede derfor fandt landsretten, at sagsøgerne ikke kunne foretage skattemæssige afskrivninger vedrørende ejendommen i dette indkomstår. På den baggrund stadfæstede landsretten byrettens dom.

Parter

A
(v/advokat Nicolai Bo Sørensen ved advokat Anne Marie Abrahamson)

mod

Skatteministeriet
(v/advokat Tim Holmager ved advokatfuldmægtig Carl-Christian Paus iht. proceduretilladelse)

og

B
(advokat Nicolai Bo Sørensen ved advokat Anne Marie Abrahamson)

mod

Skatteministeriet
(advokat Tim Holmager ved advokatfuldmægtig Carl-Christian Paus iht. proceduretilladelse)

Retten i Helsingør har den 11. november 2020 afsagt dom i 1. instans (BS10505/2019-HEL og BS-25960/2019-HEL).

Afgørelsen er truffet af landsdommerne

Tine Vuust, Kristian Porsager Seierøe og Stine Fink Hansen

Påstande

Appellanterne, A og B, har begge gentaget deres påstande for byretten om, at deres virksomhedsindkomst for indkomståret 2006 hver især nedsættes med 925.000 kr.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Forklaringer

A har afgivet forklaring. Endvidere har JJ afgivet supplerende forklaring.

A har forklaret bl.a., at han har været i ejendomsbranchen siden 1975. Han har drevet forretninger med sin bror, B, siden 1980. Han kendte SJ i forvejen, da købsaftalen vedrørende Y1-adresse blev forhandlet. Deres bekendtskab var rent forretningsmæssigt. Han kendte også JJ, da denne i forvejen var lejer i flere af hans ejendomme. Han og B fik idéen om at købe ejendommen, fordi den havde stået tom længe, og fordi køb af ejendommen ville give mulighed for at tilbyde JJ nogle større lokaler, hvilket han havde brug for. Han kan ikke forestille sig, at de ville have købt ejendommen, hvis ikke der stod en lejer klar. De var meget opmærksomme på, at alt vedrørende købet af ejendommen og udlejning heraf skulle være på plads op til nytår; det var en del af hele konceptet med etablering af K/S'et. Der var travlt den 22. december 2006, som desuden var fredag før jul, hvor der udover direktionsmødet også blev afholdt julefrokost i Y2-by Gruppen. De blev enige om hovedpunkterne, og både SJ og han underskrev købsaftalen den 22. december 2006. Han fandt det ufornødent også at skrive dato på sin underskrift, da det var den samme dato, som SJ havde påført. Han forlod efterfølgende mødet og overlod det til WB at aftale de sidste detaljer med SJ. G1-A/S er ikke blevet opkrævet særskilt husleje for de tre dage inden nytår.

JJ har forklaret bl.a., at han i dag fortsat er direktør i G1-A/S. Selskabet havde i 2006 brug for mere plads. Y1-adresse havde været til salg længe, og det var en interessant ejendom at leje, men ikke at købe, for der var for meget kontorplads. Til gengæld var lagerpladsen fin. Hvis de kunne blive lejere og få rådighed over det meste af lageret og halvdelen af kontoret, ville det være optimalt. Han er sikker på, at A og SJ deltog i mødet den 22. december 2006. Han tror nok, at WB også var til stede. Det var en særlig situation, fordi der både skulle forhandles køb og udleje på én gang. SJ sad på den anden side af en glasvæg, da han og A talte om lejeaftalen. Han husker forløbet som hektisk, da det var fredag op til jul. De skrev under samme dag. Lejemålet stod i forvejen tomt, så de aftalte mundtligt med WB på mødet, at de kunne få nøglerne til lokalerne lidt før nytår. Flytningen af G1-A/S fandt sted mellem jul og nytår. De flyttede virksomhedens varer mv. fra smålokaler rundt omkring. Han vil tro, at det er ejendomsmægleren eller WB, der har lavet de håndskrevne noter på købsaftalen i den version, der er underskrevet af køber den 23. december 2006. Han mener, at G1-A/S fik nøglerne til lejemålet den 27. december 2006. Han var ikke selv til stede i lokalerne efter den 22. december 2006, men han hørte fra sine medarbejdere, at de var flyttet ind mellem jul og nytår. Hans kontor forblev på virksomhedens gamle adresse på Y3-adresse i en periode efter den 1. januar 2007, og det vidste G2-A/S godt, da brevet af 9. januar 2007 blev sendt. Han har ikke hæftet sig ved, at selskabet ifølge registreringerne i CVR-registeret først skiftede adresse til Y1-adresse i juni 2007.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter afskrivningslovens § 16, 1. pkt., hvis ordlyd er uforandret siden 2006, anses en bygning eller en installation for anskaffet i det indkomstår, hvori bygningen eller installationen erhverves eller opføres og benyttes erhvervsmæssigt. Det fremgår af retspraksis, herunder Højesterets dom af 31. maj 2011, trykt i UfR 2011, side 2380, at det er en forudsætning for ret til afskrivning på en udlejet bygning, at bygningen er taget i brug af lejeren. Det påhviler den, der vil foretage afskrivning, at godtgøre, at betingelserne er opfyldt.

A og B har gjort gældende, at den i sagerne omhandlede ejendom inden udgangen af 2006 blev erhvervet af enten G4-virksomhed eller G3-I/S, som ubestridt er skattemæssigt transparente enheder i forhold til A og B,. De har endvidere gjort gældende, at lejeren, G1-A/S, tog lejemålet i brug samme år.

Der er fremlagt en købsaftale vedrørende ejendommen, som er underskrevet af SJ og advokat NA for sælger den 22. december 2006 og af A for køber, G3-I/S. Sidstnævnte underskrift er ikke dateret og er anført med blå kuglepen på en sort/hvid kopi af en af SJ underskrevet aftale, selvom A for landsretten har forklaret, at han underskrev aftalen den 22. december 2006 - altså samme dag som SJ - hvorefter han tog til møde og julefrokost.

Samme købsaftale er endvidere fremlagt i en version, der er underskrevet for køber af A og WB. Underskrifterne er dateret den 23. december 2006, ligesom der under underskrifterne er anført: "iflg. mundtlig fuldmagt". I denne version af købsaftalen er der i 14 af aftalens 24 punkter påført en række tilføjelser og overstregninger med kuglepen. Aftalen er ikke underskrevet af sælger. Der har under sagen været enighed om, at SJ øverst i højre hjørne på aftalens første side henholdsvis den 29. december 2006 og den 4. januar 2007 har anført sine initialer vedrørende henholdsvis "20 sider i alt" og "21".

Der er yderligere fremlagt en allonge dateret den 28. december 2006. Allongen er underskrevet af A og WB på vegne af køber "I/S Erhvervshuse eller ordre" den 29. december 2006. Allongen er ikke underskrevet i sælgerfeltet, men bærer SJs initialer underkøberunderskrifterne med datoangivelsen 3. januar 2007. Samme allonge er fremlagt i en anden - senere - version, hvor advokat NA og SJ har underskrevet i sælgerfeltet henholdsvis den 4. og den 5. januar 2007.

Der er endelig fremlagt en allonge underskrevet af A den 4. januar 2006. Allongen er ikke underskrevet af sælger.

Endeligt skøde på ejendommen er underskrevet af SJ den 18. april 2007 og af A den 1. maj 2007. I skødet er køber angivet som G4-virksomhed.

Der er ikke fremlagt dokumentation for overdragelse af ejendommen mellem G3-I/S og G4-virksomhed.

Landsretten finder på den anførte baggrund, at aftalegrundlaget vedrørende overdragelsen af ejendommen er behæftet med en sådan grad af usikkerhed, at A og B ikke med tilstrækkelig sikkerhed har løftet bevisbyrden for, at der inden udgangen af 2006 forelå en endelig købsaftale, der gav enten G3-I/S eller G4-virksomhed rådighed over ejendommen. Allerede derfor kunne de ikke foretage skattemæssige afskrivninger vedrørende ejendommen i dette indkomstår.

Med denne begrundelse stadfæster landsretten byrettens dom.

Efter sagernes udfald skal A og B i sagsomkostninger for landsretten hver betale 30.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbene er til dækning af ministeriets udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagernes værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til deres omfang og forløb. Det er endvidere i et vist omfang taget hensyn til, at sagerne er ensartede.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 30.000 kr. til Skatteministeriet.

I sagsomkostninger for landsretten skal B inden 14 dage betale 30.000 kr. til Skatteministeriet.

Beløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.