Dokumentets metadata

Skattemæssige konsekvenser ved hvervgivers betaling af bøde for chauffør

Skatterådet bekræftede, at det havde skattemæssige konsekvenser for en chauffør, at det selskab, som var hvervgiver for chaufføren, havde betalt en bøde, som var pålagt chaufføren

Spørgsmål

1. Er der skattemæssige konsekvenser for Spørger, hvis det selskab (H1), Spørger arbejdede for tilbage i 2015, i forbindelse med en straffesag anlagt mod Spørger, betalte på Spørgers vegne i 2020 for en bøde, Spørger blev dømt i 2018 efter taxikørselsloven lovbkg. nr. 107 af 30. januar 2013 §16, stk. 1., nr. 1, jf. §1, stk. 1, jf. lov nr. 1538 af 19. december 2017 (taxilov) §35, stk. 1, nr. 1, jf. §3 stk. 1, og overtrædelse af bekendtgørelse nr. 399 af 4. maj 2006 om særlige krav til taxier mv. §18. stk. 1, jf. § 1, jf. lov nr. 1538 af 19. december 2017 (taxilov) §35, stk. 1, nr. 1, jf. § 24 og overtrædelse af færdselsloven §117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, pkt. 1?
2. Er der skattemæssige konsekvenser for Spørger ved H1's betaling af bøden, selvom det var selskabet (H1), der havde overtrådt taxiloven §20 og §35 og ansættelseskontrakten (pligt for at sikre, at køretøjet samt føreren har de fornødne tilladelser) ved at godkende Spørger som chauffør?
3. Er der skattemæssige konsekvenser for Spørger ved H1's betaling af bøden, selvom det var selskabet, der opfordrede Spørger regelmæssigt om at køre som chauffør?
4. Er der skattemæssige konsekvenser for Spørger ved H1'S betaling af bøden, selvom overtrædelsen skete for at kunne bevare Spørgers indtægter?
5. Er der skattemæssige konsekvenser for Spørger ved H1's betaling af bøden, selvom Spørger ikke lagde ud for bøden og selvom Spørger ikke modtog nogen form for betaling?
6. Er der skattemæssige konsekvenser for Spørger ved H1's betaling af bøden, selvom selskabet (H1) har hovedkontor i et andet land og kan muligvis trække bødeudgifterne fra sit årsregnskab som driftstab?
7. Er der skattemæssige konsekvenser for Spørger ved H1's betaling af bøden, selvom Spørger blev beskattet af de oprindelige indtægter som var årsag til bøden med samme størrelse?

Svar

1. Ja
2. Ja
3. Ja
4. Ja
5. Ja
6. Ja
7. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Jeg er en af H1 chaufførerne, som kørte for H1 i tre måneder i 2015 og betalte skat af mine indtægter.

I 2018 har Højesteret afsagt, at kørslerne var ulovlige og at man skulle betale hele indtægten til politiet i form af bøde. Jeg sendte regningen videre til H1 med det samme (januar 2019) og H1 forsøgte at forhandle noget. Så hørte jeg ikke noget tilbage fra H1 indtil februar 2020, da jeg fik jeg en mail fra H1's advokat, at de har valgt at betale bøden. Heraf fremgår:

"I overensstemmelse med vores aftale har H1 den 18. februar 2020 betalt din bøde på DKK xx tusinde kr., som du har modtaget fra den danske anklagemyndighed vedrørende din H1 aktivitet i 2015."

Nu er jeg tvivl om, det har nogen skattemæssige konsekvenser for mig, at H1 betalte bøden på xx tusinde kr.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Jeg mener, at mine spørgsmål skal besvares med "nej", og jeg bliver fritaget for at betale skat for bøden, som H1 overtog og betalte tilbage i februar 2020. Jeg læste mig frem til, at en bøde, som er betalt af arbejdsgiveren, ikke har skattemæssige konsekvenser og er fradragsberettiget, hvis det kan trækkes fra som driftstab i virksomhedens årsregnskab. Desuden vil det heller ikke have skattemæssige konsekvenser for mig, hvis det var en del af arbejdet der blev udført for arbejdsgiveren. Desuden burde det ikke have skattemæssige konsekvenser for mig, hvis grunden til at modtage bøden var for at kunne bevare mine indtægter. Og disse punkter gælder i min sag.

For at lette sagsbehandlingen, vil jeg gøre jer opmærksom på:

1. Virksomheden, H1, er en udenlandske virksomhed og det er ikke usandsynligt, at de har medregnet bøderne som en del af deres driftstab i deres hjemland, hvor de har hovedkontor. Ligeledes er det sandsynligt, at de er fradragsberettiget i deres hjemland.

2. Man kan argumentere og sige, at det var mig der skulle have bragt mit kørekort og andre lovkrav i orden før jeg kørte for H1 og på den måde fritage H1 for al ansvar. Men tilbage i 2015 havde H1 givet udtryk for, at jeg intet gør ulovligt, da ifl. min arbejdskontrakt med H1.

1. 1. "For at sikre, at du overholder alle lovkrav, skal du give skriftlige kopier af alle sådanne licenser, tilladelser og andre juridiske forudsætninger forud for datoen for udførelsen af denne Aftale. Derefter skal du indsende gyldige kopier af sådanne kørekort, tilladelser osv., til selskabet idet de fornys. For at sikre, at alle sådanne tilladelser og kørekort forbliver gyldige, skal selskabet, efter anmodning, have ret til at gennemgå sådanne kørekort og tilladelser fra tid til anden."

Efter fremsendelse af ovenstående dokumenter godkendte H1 min ansøgning for at være H1 Chauffør og inviterede mig til et personligt møde, hvor de oplyste, at jeg opfylder alle krav og kan være med som H1 chauffør. På den måde narrede de mig til at tro, at kørsel for H1 ikke var ulovlig og jeg overtræder ingen love. H1 var velvidende om, at jeg ikke havde de fornødne tilladelser til at kunne udføre persontransport og alligevel fortsatte de med at opfordre og tilbyde kørsel til mig. Deres begrundelse var, at deres erhverv er forskellige fra taxaer og de kaldes for p2p samkørsel mellem private personer. De var klar over, at jeg overtræder loven ved at udføre arbejde for dem og alligevel holdt de det hemmeligt over for mig og i stedet opfordrede mig til at køre flere ture. Derfor er mit arbejde erhvervsmæssigt begrundet, da min kørsel for H1 var en del af arbejdet med led i H1's opfordring og for at kunne bevare mine indtægter. Derfor mener jeg, at bøden var en del af H1's forretning og H1's betaling af bøden burde ikke have skattemæssige konsekvenser for mig.

3. Det er vigtigt at understrege, at det var H1, der havde pligt til at undersøge, om deres chauffører havde de fornødne tilladelser som er påkrævet af lovgivningen i Danmark, før de tegnede kontrakt med chaufførerne. Jf. Taxiloven §20 om kørselskontorets pligter, H1 havde ikke opfyldt nogen af delene, især stk. 9 at biler, der er knyttet til kørselskontoret, skal have en erhvervsansvarsforsikring. Selvom de påstod i jobkontrakten at de tjekker chaufførernes data, viste det sig på senere tidspunkt, at det var fup og de forsøgte at narre chaufførerne for at tro, at de kører lovlig. Så selvom bøden er blevet skrevet i mit navn, står der klart i sigtelserne, at det er fordi jeg kørte for H1 uden tilladelser. Ligeledes taxiloven §35, stk. 2 om straffebestemmelser siger, at H1 burde sikre sig at chaufførerne havde de nødvendige tilladelse til at udføre erhvervsmæssig persontransport. Men de godkendte mig som chauffør.

4. I afgørelsen af TfS 1988, 321 LSR, fik en dyrlæge lov til at fratrække en udgift til bod mv. som en voldgiftsret havde pålagt ham at betale, fordi han havde overtrådt dyrlægeforeningens kollegiale vedtægter. Landsskatteretten lagde ved sin afgørelse vægt på dyrlægens forklaring om, at hans overtrædelse af vedtægterne skyldtes, at han søgte at bibeholde et klientel af samme størrelse som hidtil; dvs., at udgifterne til boden var brugt til at sikre og bevare hans indkomst efter SL § 6, stk. 1, litra a. Det arbejde jeg fortog for H1, var for at kunne bevare min indkomst og som skrevet tidligere, med H1's ugentlige opfordringer. Desuden stoppede jeg med at køre for H1 kort tid efter i samme år (2015) efter et par måneders kørsel, da jeg blev i tvivl om, at kørslerne måske alligevel ikke var lovligt. Derfor blev kontrakten kort efter ophævet og jeg kørte ikke længere for H1.

5. Al kørsel var med H1's løbende opfordring i form af incitamenter og bonus. De sendte regelmæssige SMS'er og opfordrede, at "nu er det tid til at køre, og hvis du kører … antal tur inden en vis periode, modtager du incitamenter".

6. Betalingen af bøden skete direkte gennem H1. Det betyder, at jeg ikke lagde noget ud, og ligeledes modtog jeg heller ikke en betaling fra H1. Oplysningen om "øvrige indtægter" er simpelthen fra min side, da jeg er i tvivl om beskatning af en bøde, som jeg hverken modtaget nogen form for betaling. Jeg sendte bare min bøde ang. kørsel i 2015 til H1's advokat i 2019 for at spørge om den er forældet, og så fik besked fra H1's advokat i februar 2020, at de har betalt bøden.

7. Jeg havde allerede betalt skat af de oprindelige indtægter af samme beløb, tilbage i 2015.

Bødens størrelse svarer til det samme beløb som jeg indtjente i hele min ansættelse. Strafmålingen var baseret på den måde at kunne inddrage alt, man indtjente, mens man kørte for H1. Selvom politiet ikke kalder det for konfiskation, men det er i bund og grund konfiskation af alle indtægter fra H1.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, om der er skattemæssige konsekvenser for Spørger, hvis det selskab (H1), Spørger arbejdede for tilbage i 2015, i forbindelse med en straffesag anlagt mod Spørger, betalte på Spørgers vegne i 2020 for en bøde Spørger blev dømt i 2018 efter taxikørselsloven lovbkg. nr. 107 af 30. januar 2013 §16, stk. 1., nr. 1, jf. §1, stk. 1, jf. lov nr. 1538 af 19. december 2017 (taxilov) §35, stk. 1, nr. 1, jf. §3, stk. 1, og overtrædelse af bekendtgørelse nr. 399 af 4. maj 2006 om særlige krav til taxier mv. §18, stk. 1, jf. § 1, jf. lov nr. 1538 af 19. december 2017 (taxilov) §35, stk. 1, nr. 1, jf. §24 og overtrædelse af færdselsloven §117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, pkt. 1?

Begrundelse

Det fremgår af fremsendte, at:

"I overensstemmelse med vores aftale har H1 den 18. februar 2020 betalt din bøde på DKK xx tusinde kr., som du har modtaget fra den danske anklagemyndighed vedrørende din H1 aktivitet i 2015."

Da selskabet H1 har betalt Spørgers bøde på xx tusinde kr., anses dette for betaling af en privat udgift, og Spørgeren er dermed skattepligtig af beløbet, jf. statsskattelovens § 4.

Det samme gør sig gældende i et ansættelsesforhold, hvor arbejdsgiveren betaler en bøde for en medarbejder, jf. SKM2014.506.SR og Den juridiske vejledning, afsnit C.A.3.3.7.

Videre skal det nævnes, at den pønale karakter af en bøde, der må anses for en privat udgift, vil svækkes, såfremt andre kan betale herfor uden, at dette udløser beskatning.

Desuden følger det af Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.2.2.17, at Spørgeren ikke selv ville kunne fratrække udgiften til bøden ved sin indkomstopgørelse, fordi udgifterne falder uden for driftsomkostningsbegrebet, som forudsætter at udgiften er både sædvanlig og normal og dertil indgår som et naturligt led i virksomhedens løbende drift.

Dertil kommer, at udgiften er en følge af forsætlig eller uagtsom adfærd og derfor skal virke som en pengestraf. Denne virkning ville afsvækkes, hvis man anerkendte fradrag for udgifterne, som det ligeledes fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.2.2.17.

Det er på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger er skattepligtig af den af selskabet (H1) betalte bøde på xx tusinde kr., jf. statsskattelovens § 4, og skal oplyse om det på sit oplysningsskema i år 2020.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, om der er skattemæssige konsekvenser for Spørger ved H1's betaling af bøden, selvom det var selskabet (H1), der havde overtrådt taxiloven §20 og §35 og ansættelseskontrakten (pligt for at sikre, at køretøjet samt føreren har de fornødne tilladelser) ved at godkende Spørger som chauffør?

Begrundelse

Som oplyst af Spørgeren selv, er det Spørgeren, der er blevet dømt for overtrædelse af taxikørselsloven, taxiloven og færdselsloven. Som følge heraf bliver spørger pålagt en bøde.

De skattemæssige konsekvenser af at H1 betaler bøden er besvaret under spørgsmål 1.

Den omstændighed, at selskabet (H1), evt. også har overtrådt loven, ændrer ikke på, at Spørger er skattepligtig af H1's betaling af den bøde på xx tusinde kr. som spørger er pålagt for spørgers overtrædelse af lovgivningen, jf. ovenfor under Spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, om der er skattemæssige konsekvenser for Spørger ved H1's betaling af bøden, selvom det var selskabet (H1), der opfordrede Spørger regelmæssigt til at køre som chauffør?

Begrundelse

Som oplyst af Spørgeren selv, er det Spørgeren, der er blevet dømt for overtrædelse af taxikørselsloven, taxiloven og færdselsloven. Som følge heraf er spørgeren pålagt en bøde.

Den omstændighed, at selskabet (H1), måtte have opfordret Spørger regelmæssigt til at køre som chauffør, ændrer ikke på, at Spørger er skattepligtig af den af selskabet (H1) betalte bøde på xx tusinde kr., jf. ovenfor under Spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, om der er skattemæssige konsekvenser for Spørger ved H1's betaling af bøden, selvom overtrædelsen skete for at kunne bevare Spørgers indtægter.

Begrundelse

Spørger har i forhold til dette spørgsmål henvist til TfS 1988, 321 LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at udgifter til en bøde og omkostninger i forbindelse med en voldgiftssag, var afholdt i skatteyderens bestræbelser for at fastholde et hidtidigt indtægtsgrundlag og derfor var fradragsberettigede driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6a.

Som anført ovenfor under spørgsmål 1, er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgeren ikke i denne sag ville have kunnet fratrække udgiften til bøden ved sin indkomstopgørelse, da udgiften falder uden for driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6a, som forudsætter, at udgiften er både sædvanlig og normal og dertil indgår som et naturligt led i virksomhedens løbende drift.

Af Den juridiske vejledning C.C.2.2.2.17 fremgår således, at udgifter til bøder, som en virksomhed er blevet dømt til at betale, fordi den har overtrådt straffeloven, hverken anses for fradragsberettigede driftsudgifter eller driftstab.

Det fremgår også, at det samme gælder bøder, som den erhvervsdrivende mv. enten er blevet idømt eller har vedtaget for at overtræde fx færdselsloven - også selv om den strafbare handling er snævert forbundet med at tjene penge på at drive virksomheden.

Det betyder, at selv bøder, som en erhvervsdrivende har fået, mens han eller hun har udført erhvervsmæssigt arbejde og dermed har opnået en indtægt i forbindelse med overtrædelsen, fx erhvervskørsel, ikke kan trækkes fra som en driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der kan i den forbindelse henvises til LSRM 1971, 150 LSR, hvor en vognmand blev idømt en bøde, fordi seks af hans lastvogne havde kørt med overlæs, og han dermed havde overtrådt færdselslovgivningen. Landsskatteretten anså ikke udgiften for en fradragsberettiget driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og vognmandens anbringende om, at bøden var blevet fastsat ud fra den fortjeneste, som han havde opnået ved den ulovlige kørsel, blev ikke tillagt nogen vægt.

I SKM2009.607.SR kunne Skatterådet heller ikke bekræfte, at en spørger med skattemæssig virkning kunne drive virksomhed med abonnementsservice mod fartbøder, så virksomheden kunne fratrække udgiften til en fartbøde, den havde dækket, som driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Skatterådet henviste som begrundelse for sin afgørelse bl.a. til udgiftens karakter, nemlig at bøder har til formål at forebygge og/eller straffe lovovertrædelser. Dette formål ville blive forspildt med den foreslåede ordning.

I forhold til TfS1988,321 LSR som spørger henviser til bemærkes, at denne sag vedrørte en voldgiftssag, hvor en dyrlæge, var blevet dømt til at betale en bøde til Den Danske Dyrlægeforening på 5.000 kr. for overtrædelse af foreningens vedtægter. Det fremgår endvidere af afgørelsen, at de pågældende bestemmelser i de kollegiale vedtægter ret kort tid efter var ophævet efter indgriben fra monopolmyndighederne.

På det grundlag finder Skattestyrelsen ikke, at den af Spørger nævnte afgørelse kan tillægges betydning, ligesom det også skal bemærkes, at der i nærværende sag er tale om en situation, hvor H1 har betalt en bøde på xx tusinde kr. for Spørger.

Den omstændighed, at overtrædelsen måtte være sket for at kunne bevare Spørgers indtægter, ændrer således efter Skattestyrelsens opfattelse ikke på, at Spørger er skattepligtig af den af selskabet (H1) betalte bøde på xx tusinde kr., jf. ovenfor under spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "ja".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, om der er skattemæssige konsekvenser for Spørger for H1's betaling af bøden, selvom Spørger ikke lagde ud for bøden og selvom Spørger ikke modtog nogen form for betaling.

Begrundelse

Den omstændighed, at Spørger ikke lagde ud for bøden og ikke modtog nogen form for betaling, se under Spørgsmål 1, ændrer ikke på, at Spørger er skattepligtig af den af selskabet (H1) betalte bøde på xx tusinde kr., jf. ovenfor under Spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "ja".

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, om der er skattemæssige konsekvenser for Spørger for H1's betaling af bøden, selvom selskabet (H1) har hovedkontor i et andet land og muligvis kan trække bødeudgifterne fra sit årsregnskab som driftstab.

Begrundelse

Spørger skal beskattes af den af selskabet (H1) betalte bøde efter statsskattelovens § 4, uanset om selskabet (H1) kan fratrække udgiften til bøden som driftsomkostning. Det er beskatningen uvedkommende, om udgiften til bøden måtte være fradragsberettiget for H1 i et andet land.

Den omstændighed, at selskabet (H1) har hovedkontor i et andet land og muligvis kan fratrække bødeudgifterne fra sit regnskab som driftstab, ændrer således ikke på, at Spørger er skattepligtig af den af selskabet (H1) betalte bøde på xx tusinde kr., jf. ovenfor under Spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "ja".

Spørgsmål 7

Det ønskes bekræftet, om der er skattemæssige konsekvenser for Spørger for H1's betaling af bøden, selvom Spørger blev beskattet af de oprindelige indtægter som var årsag til bøden med samme størrelse.

Begrundelse

En bøde betalt af en anden, anses som en skattepligtig indtægt efter statsskattelovens § 4.

Som anført af Spørger, svarer bødens størrelse til Spørgerens oprindelige indtægter fra H1, som Spørgeren allerede er beskattet af. Ifølge Spørger er straffen en konfiskation af alle hans indtægter fra H1. Skattestyrelsen er ikke enig med Spørger heri. Der henvises til dommen U.2018.3745.HR, hvor Højesteret lagde til grund, at en chaufførs straf for ulovlig kørsel for H1 var en bøde og ikke en konfiskation. Således anførte Højesteret i dommen: "Henset til, at anklagemyndigheden ikke har nedlagt påstand om konfiskation, tiltræder Højesteret, at bøden under de anførte omstændigheder er fastsat med udgangspunkt i det udbetalte beløb".

Den omstændighed, at Spørger blev beskattet af de oprindelige indtægter som var årsag til bøden med samme størrelse, ændrer således ikke på, at Spørger er skattepligtig af den af selskabet (H1) betalte bøde på xx tusinde kr., jf. ovenfor under Spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 7 besvares med "ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Lovgrundlag

Uddrag af statsskattelovens § 4

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f. eks:

a) af agerbrug, skovbrug, industri, handel, håndværk, fabrikdrift, søfart, fiskeri, eller hvilken som helst anden næring eller virksomhed, så og alt, hvad der er oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær virksomhed eller for arbejde, tjeneste eller bistandsydelse af hvilken som helst art;

b) (…)

Uddrag af statsskattelovens § 6

Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

a) driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger;

b) (…)

Forarbejder

Praksis

Uddrag af Den juridiske vejledning, afsnit C.A.3.3.7

Regel

Betaler arbejdsgiveren bøder for en medarbejder, anses betalingen for løn (tillæg) og A-indkomst, som den erhvervsdrivende skal indeholde A-skat og AM-bidrag i inden lønnen udbetales. Se KSL § 43 og AMBL § 2.

(…)

Uddrag af Den Juridiske Vejledning, afsnit C.C.2.2.2.17

(…)

Regel

Selvstændigt erhvervsdrivende mv. kan som udgangspunkt ikke fratrække udgifter til bod og bøder ved indkomstopgørelsen, fordi de falder uden for driftsomkostningsbegrebet, som forudsætter at udgiften er både sædvanlig og normal og dertil indgår som et naturligt led i virksomhedens løbende drift. Disse udgifter anses derfor normalt som ikke fradragsberettigede omkostninger, jf. SL § 6, stk. 1, litra a, modsætningsvis.

(…)

Skatterådet har i en konkret sag bekræftet, at hvis arbejdsgiveren betaler bøder, som påhviler en ansat, er den ansatte skattepligtig af beløbet. Se SKM2014.506.SR om en journalist.

(…)

Udgifter til bøder for at overtræde færdselslovgivningen mv.

Det samme gælder bøder, som en erhvervsdrivende mv. enten er blevet idømt eller har vedtaget for at overtræde fx færdselsloven - også selv om den strafbare handling er snævert forbundet med at tjene penge på at drive virksomheden. For selv bøder, som en erhvervsdrivende har fået, mens han eller hun har udført erhvervsmæssigt arbejde og dermed har opnået en indtægt i forbindelse med overtrædelsen, fx erhvervskørsel, kan ikke trækkes fra som en driftsudgift efter SL § 6, stk. 1, litra a.

Se LSRM 1971, 150 LSR, hvor en vognmand blev idømt en bøde, fordi seks af hans lastvogne havde kørt med overlæs, og han dermed havde overtrådt færdselslovgivningen. Landsskatteretten anså ikke udgiften for en fradragsberettiget driftsudgift efter SL § 6, stk. 1, litra a, og vognmandens anbringende om, at bøden var blevet fastsat ud fra den fortjeneste, som han havde opnået ved den ulovlige kørsel, blev ikke tillagt nogen vægt.

(…)

U2018.3745.HR

Højesteret stadfæstede Landsrettens dom om at idømme en Uber-chauffør en samlet bøde på 40.000 kr. for overtrædelse af bl.a. taxilovgivningen og færdselsloven.

Ved strafudmålingen blev der lagt vægt på karakteren af de begåede forhold og det betydelige antal kørsler. Bøden blev fastsat med udgangspunkt i de af Uber udbetalte beløb. Henset til, at anklagemyndigheden ikke havde nedlagt påstand om konfiskation, tiltrådte Højesteret, at bøden under de anførte omstændigheder var fastsat med udgangspunkt i de udbetalte beløb.

SKM2014.506.SR

Skatterådet bekræftede, at det havde skattemæssige konsekvenser for en journalist, hvis det massemedie journalisten arbejdede for som ansat eller freelancer betalte bøder, der påhvilede journalisten. Skattepligt.

TfS 1988, 321 LSR

En dyrlæge havde udgifter til bøde og advokatbistand i anledning af, at hans faglige organisation havde sagsøgt ham for at få ham til at nedlægge nogle dyreklinikker oprettet af konkurrencemæssige grunde i tilslutning til eksisterende dyrehospital. Efter indgriben fra monopolmyndighederne var de kollegiale regler senere blevet ændret, således at han havde kunnet bevare klinikkerne. Landsskatteretten fandt, at bøden og advokatudgifterne var afholdt i skatteyderens bestræbelser for at fastholde et hidtidigt indtægtsgrundlag og derfor var fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6a.

LSRM 1971, 150 LSR

En vognmands udgift til en idømt bøde for at have kørt med overlæs og dermed have overtrådt færdselslovgivningen kunne ikke trækkes fra som driftsudgift efter SL § 6a.