Dokumentets metadata

Genoptagelse - Hjemmel - Manglende ansættelser

Ejendommen var vurderet som en beboelsesejendom med 2 lejligheder ved ejendomsvurderingerne pr. 1. oktober 2016, pr. 1. oktober 2017 og pr. 1. oktober 2018. Ejendommen var ved vurderingerne fejlagtigt ikke blevet ansat med en ejerboligfordeling, jf. daværende vurderingslovs § 33, stk. 6. Ejendomsvurderingerne blev ekstraordinært genoptaget, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, idet ejendommen manglede fastsættelse af ejerboligværdier og omberegnede ejerboligværdier i 2001- og 2002 niveau. Klagerne havde på grund af den manglende fastsættelse af ejerboligværdi ikke betalt ejendomsværdiskat for 2017 og 2018. Den skattemæssige virkning for ændringen i vurderingerne blev tillagt virkning fra tidspunktet for de foretagne vurderinger, selvom ændringen var til ugunst for klagerne. Landsskatteretten lagde vægt på, at ejerne vidste eller burde have vidst, at en del af vurderingen manglede, da de var bekendt med ejendomstypen for deres ejendom og af årsopgørelserne kunne udlede, at der ved manglende betaling af ejendomsværdiskat var en fejl i ejendomsvurderingerne jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7.

Vurderingsstyrelsen har af egen drift foretaget vurdering af ejerboligværdi og omberegnet ejerboligværdier i 2001- og 2002 niveau for ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2016, pr. 1. oktober 2017 og pr. 1. oktober 2018 i medfør af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3. Vurderingsstyrelsen har yderligere truffet afgørelse om, at den skattemæssige virkning skal indtræde fra tidspunktet for den vurdering, hvor foretagelsen finder sted, da ejerne vidste eller burde have vidst, at en del af ejendomsvurderingerne manglede, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7.

Klagerne anfægter ikke de foretagne vurderinger for ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2016, pr. 1. oktober 2017 og pr. 1. oktober 2018, men bestrider, at den skattemæssige virkning skal indtræde på tidspunktet for de pågældende vurderingsår. Klagerne påstår, at den skattemæssige virkning først skal indtræde fra vurderingsåret 2020.

Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten træffer afgørelse om, at Vurderingsstyrelsen har haft hjemmel til af egen drift at foretage vurdering af ejerboligværdier og omberegnet ejerboligværdier i 2001- og 2002 niveau, som ved en fejl ikke er foretaget ved ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2016, pr. 1. oktober 2017 og pr. 1. oktober 2018. Landsskatteretten træffer ligeledes afgørelse om, at foretagelsen har skattemæssig virkning fra tidspunktet for den vurdering, hvor foretagelsen finder sted, da ejerne vidste eller burde have vidst, at en del af ejendomsvurderingerne manglede, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7.

Faktiske oplysninger
Ejendommen er for vurderingsårene 2016, 2017 og 2018 registreret med benyttelseskode 01- beboelsesejendom med 2 lejligheder. Ejendommen har et samlet grundareal på 788 m² med matrikelnummer […].

Ejendommen er beliggende i By Y1 i byzone, i den sydvestlige del af byen med tætte naboer, og i en maksimal afstand af 2 km i fugleflugtslinje fra [fjorden]. Via krak.dk fremgår det, at grundarealet er rektangulært, og at huset er beliggende på den østlige del af ejendommen.

Af billeder fra maj 2019 via skraafoto.dk fremgår det, at ejendommen er opført i 2 etager (ekskl. kælder). Af luftfotos fra 2016 og 2018 via arealinformation.dk, og af et billede fra Boliga.dk fra januar 2017, hvor ejendommen blev udbudt til salg, fremgår det, at ejendommens udseende er den samme i perioden 2016 til 2019.

Det fremgår af BBR-registret i dag (2021), at ejendommen er et enfamilieshus, herunder 1 bolig med 1 køkken, i 2 etager ekskl. kælder. Af skatteforvaltningens historiske BBR oplysninger for de påklaget vurderingsår pr. 1. oktober 2016, pr. 1.oktober 2017 og pr. 1. oktober 2018 fremgår det, at anvendelsen for ejendommen er beboelse, herunder etagebebyggelse med 2 selvstændige lejligheder.

Det fremgår af Skatteforvaltningens ejeroplysninger samt tinglysning.dk, at de tidligere ejere af ejendommen, A og B, købte den påklaget ejendom den 26. juli 1991 med overtagelse den 1. august 1991, og at de har ejet ejendommen indtil den 1. februar 2017.

Det fremgår af tinglysning.dk, at klagerne købte den påklaget ejendom med overtagelse den 1. februar 2017 for 4.375.000 kr.

Det fremgår af folkeregistret, at klagerne har haft adresse på den påklaget ejendom siden den 1. februar 2017. Det fremgår endvidere, at C, har været tilknyttet adressen for boligen i stueetagen (13. st.), og at D, har været tilknyttet adressen for boligen på 1. sal ( 13. 1.).

Det fremgår endvidere af folkeregistret for den påklaget ejendom, at der forud for den 1. februar 2017 har været tilknyttet 2 beboere til boligen i stueetagen (13. st.) og 1 beboer tilknyttet boligen på 1. sal (13, 1.).

Foruden de nuværende ejere/klagere af den påklaget ejendom, har Vurderingsstyrelsen ligeledes truffet separat afgørelse af 25. juni 2020 overfor de tidligere ejere, A og B, i forhold til ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2016 og pr. 1. oktober 2017, der omhandler den samme problemstilling vedrørende den skattemæssige virkning i nærværende sag. Her lægger Vurderingsstyrelsen til grund, at de tidligere ejere, som ejede ejendommen i 2016 og delvist i 2017, vidste eller burde have vidst, at ejendommen, der var en beboelsesejendom med 2 selvstændige lejligheder, skulle fastsættes med henholdsvis ejerboligværdier og omberegnet ejerboligværdier i 2001- og 2002 niveau, og dermed indgå i grundlaget for beregning af ejendomsværdiskatten for 2016 og 2017.

Vurderingsstyrelsen har overfor Skatteankestyrelsen oplyst, at det af deres log for kundeoverblik fremgår, at klagerne har henvendt sig den 20. marts 2019, den 15. april 2019 og den 14. april 2020, og at henvendelsen den 15. april 2019 omhandlede ejendomsværdiskat, men at det ikke er anført, hvad de øvrige henvendelser omhandlede. Det er endvidere oplyst, at de tidligere ejere ikke har haft kontaktet Skatteforvaltningen om vurderingerne eller ejendomsværdiskat. Vurderingsstyrelsen oplyser yderligere, at den påklaget ejendom var en del af det såkaldte EVS-projekt vedr. 0-skattesager.

Af Skatteforvaltningens vurderingsoplysninger fremgår det, at den påklagede ejendom ved vurderingen pr. 1. oktober 2015 blev ansat med benyttelseskoden 01 - beboelsesejendom med 2 lejligheder, en ejendomsværdi på 3.000.000 kr., en grundværdi på 1.006.400 kr., og med en ejerboligværdi for henholdsvis stueetagen på 1.500.000 kr. og 1. salen på 1.500.000 kr.

Det fremgår endvidere, at den påklagede ejendom ved årsomvurderingen pr. 1. oktober 2016 blev ansat med benyttelseskoden 01 - beboelsesejendom med 2 lejligheder, en ejendomsværdi på 2.500.000 kr., en grundværdi på 1.006.400 kr., en omberegnet ejendomsværdi for 2001 på 1.450.000 kr. og en omberegnet ejendomsværdi for 2002 på 1.700.000 kr. Ejendommen blev årsomvurderet i medfør af vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 8 - ejendomme, på hvilke der er foretaget om- eller tilbygning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 med senere ændringer. Der fremgår ingen ejerboligværdier eller omberegnet ejerboligværdier i henholdsvis 2001- og 2002 niveau.

De ved årsomvurderingen pr. 1. oktober 2016 ansatte værdier blev videreført ved vurderingerne pr. 1. oktober 2017 og pr. 1. oktober 2018, uden ansættelse af ejerboligværdier.

Vurderingsstyrelsens afgørelse
Vurderingsstyrelsen har af egen drift ved afgørelse af 25. juni 2020 foretaget vurdering af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2016, hvor der er indsat manglende ejerboligværdier og omberegnet ejerboligværdier i 2001- og 2002-niveau samt foretaget vurdering af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2017 og pr. 1. oktober 2018, hvor der er indsat manglende ejerboligværdier i medfør af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3. Herudover har Vurderingsstyrelsen truffet afgørelse om, at den skattemæssige virkning skal indtræde fra tidspunktet for den vurdering, hvor foretagelsen finder sted, da ejerne burde have vidst, at vurderingen eller en del af vurderingen manglede, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7.

Vurderingerne blev ved afgørelsen ændret til følgende:

Som begrundelsen for afgørelsen er anført:

"(…)

Vi har den 11. juni 2020 modtaget dine bemærkninger til vores forslaget af den 28. maj 2020. Det fremgår af din henvendelse, at I har slået jeres ejendom op på ois.dk, hvor det fremgår, at ejendomsværdien pr. 1. oktober 2018 var 2.500.000 kr. Det er korrekt, at vi burde have skrevet de reducerede værdier i vores forslag, som fremgår af den vedlagte vurderingsmeddelelse, i stedet for den fulde værdi. Derfor har vi nu rettet denne fejl i afgørelsen. Det er de reducerede beløb, du vil blive beskattet af. Systemmæssigt har ejendomsværdien og ejerboligværdierne stået rigtigt, da systemet selv har beregnet de reducerede værdier ud fra de fulde værdier.

Desuden skriver du, at I har kontaktet Skat i forbindelse med årsopgørelserne for 2018 og 2019, fordi der ikke var en ejendomsværdi på årsopgørelserne. Vi kan se, at du har kontaktet Skattestyrelsen/Kundeservice den 20. marts 2019, den 15. april 2019 og den 14. april 2020.

Vores afgørelse vedrører alene vurderingerne. Vi vil ikke tage stilling til, hvad afgørelsen vil betyde for din beskatning. Det vil Skattestyrelsen efterfølgende tage stilling til.

Når du har modtaget denne afgørelse, giver vi besked til Skattestyrelsen, som efterfølgende tager stilling til, om afgørelsen giver grundlag for at ændre din ejendomsværdiskat for et eller flere indkomstår. Hvis det er tilfældet, vil du høre fra dem.

Skattestyrelsen vil foretage en vurdering af, om og i hvilket omfang jeres henvendelse til told- og skatteforvaltningen har betydning for muligheden for at efteropkræve ejendomsværdiskat, jf. særlige regler herom fastsat i lov nr. 1581 af 27. december 2019. Det fremgår blandt andet af denne lov, at I senest skal have rettet henvendelse til Skatteforvaltningen den 31. december 2018 for at Skattestyrelsen ikke kan efteropkræve ejendomsværdiskat længere tilbage end for indkomståret 2018. Ellers vil Skattestyrelsen kunne efteropkræve op til 3 års ejendomsværdiskat.

Dette vil Skattestyrelsen tage stilling til i deres henvendelse til jer.

Din indsigelse har således ikke givet anledning til ændringer, hvorfor sagen er afgjort i overensstemmelse med forslaget, dog med ændringer af ejendomsværdien og ejerboligværdierne.

Derfor har vi ændret vurderingerne
Ejendommen er ved vurderingerne for 2016, 2017 og 2018 blevet vurderet uden ejerboligværdier og omberegnede ejerboligværdier i 2001- og 2002-niveau for begge lejligheder. Det følger af vurderingslovens § 33, stk. 6, at når en ejendom indeholder to selvstændige lejligheder, og tjener til bolig for ejeren, skal vi foretage en fordeling af ejendomsværdien på de to selvstændige lejligheder. Værdien af den enkelte lejlighed, som er fastsat på baggrund af fordelingen af ejendomsværdien, kaldes ejerboligværdi.

Vurderingsstyrelsen kan efter reglerne i skatteforvaltningslovens (SFL) § 33, stk. 3, efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse, genoptage og ændre, herunder ophæve, ejendomsvurderinger og dele af vurderinger samt foretage vurderinger og dele af vurderinger, som ved en fejl ikke er foretaget eller er kommet til at mangle.

Betingelserne for at foretage en manglende (del af en) vurdering
Det fremgår af reglerne om foretagelse af manglende vurderinger, at vi altid kan foretage en vurdering eller en del af en vurdering, hvis en sådan mangler eller ved en fejl ikke er foretaget.

Vurderingen for 2016
Ejendommen er ved vurderingen pr. 1. oktober 2016 blevet vurderet som en beboelsesejendom med 2 lejligheder. Ved vurderingen skulle der være foretaget en fordeling af ejendomsværdien for begge lejligheder, de såkaldte ejerboligværdier samt en fordeling af de omberegnede ejerboligværdier i 2001- og 2002-niveau. Ejerboligværdierne er dog ved en fejl ikke foretaget. Vi har derfor foretaget og indsat ejerboligværdierne og de omberegnede ejerboligværdier efter reglerne om foretagelse af (dele af) vurderinger, der ved en fejl ikke er foretaget.

Vurderingerne for 2017 og 2018
Vurderingerne pr. 1. oktober 2017 og 2018 er på grund af den nævnte fejl foretaget uden fordeling af ejerboligværdien. Vi har derfor foretaget og indsat ejerboligværdierne efter reglerne om foretagelse af (dele af) vurderinger, der ved en fejl ikke er foretaget.

Sådan har vi ændret vurderingerne
Når vi foretager en ejendomsvurdering, fastsætter vi en ejendomsværdi og en grundværdi. For ejendomme, som indeholder to selvstændige lejligheder, og som tjener til bolig for ejeren, skal vi desuden foretage en fordeling af ejendomsværdien på de to selvstændige lejligheder. Derudover skal vi ved vurderingen foretage omberegnede ejendomsværdier i 2001- og 2002-niveau, herunder en fordeling af disse (de såkaldte omberegnede ejerboligværdier), hvis der efter seneste vurdering er sket ændringer på ejendommen, der har betydning for de skattestopsberegninger, der - sammen med ejerboligværdierne - ligger til grund for beregning af ejendomsværdiskatten. Det gælder fx, når der er sket om- eller tilbygning på en ejendom. De omberegnede ejendomsværdier skal kort fortalt fastsættes for at sikre, at ejendomsværdiskatten ikke beregnes på et højere grundlag, end ejendomsværdiskatten ville være blevet beregnet på, hvis ejendommen allerede i 2001 og 2002 var vurderet på et korrekt grundlag ud fra forholdene ved vurderingstermin.

Vurderingerne for 2016, 2017 og 2018
Vi har foretaget og indsat de manglende ejerboligværdier, der burde være foretaget ved vurderingen som følge af, at ejendommen indeholder to selvstændige lejligheder. Ejerboligværdien for ST er fastsat til 1.300.000 kr. (reduceret værdi 1.250.000 kr.). Ejerboligværdien for 01 er fastsat til 1.300.000 kr. (reduceret værdi 1.250.000 kr.). Fastsættelsen er sket ved fordeling af den i forvejen fastsatte ejendomsværdi ud fra den enkelte lejligheds boligareal set i forhold til ejendommens samlede boligareal.

Vi har også foretaget og indsat de omberegnede ejerboligværdier i 2001-og 2002-niveau, der burde være foretaget ved vurderingen. De omberegnede værdier for ST er fastsat til henholdsvis 725.000 kr. og 850.000 kr. De omberegnede værdier for 01 er fastsat til henholdsvis 725.000 kr. og 850.000 kr. Det skyldes, at vi skønner, at dette er de ejerboligværdier, der i henholdsvis 2001 og 2002 ville være blevet fastsat for lejlighederne under hensyntagen til ejendommens fysiske tilstand og vurderingsniveauerne for de nævnte år. Fastsættelsen sker ved fordeling af de i forvejen fastsatte omberegnede ejendomsværdier i 2001- og 2002-niveau - på henholdsvis 1.450.000 kr. og 1.700.000 kr. - ud fra den enkelte lejligheds boligareal set i forhold til ejendommens samlede boligareal.

Det skattemæssige virkningstidspunkt for ændringerne
Foretagelsen af de manglende ejerboligværdier, der foreslås fastsat i vurderingerne for 2016, 2017 og 2018 samt foretagelsen af de omberegnede ejerboligværdier i 2001- og 2002-niveau ved vurderingen for 2016, tillægges oprindelig skattemæssig virkning, det vil sige virkning fra det tidspunkt, hvor de nævnte vurderinger blev foretaget.

Dette skyldes, at de manglende ejerboligværdier og omberegnede ejerboligværdier i 2001- og 2002-niveau er indsat med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, og at de derfor skal tillægges skattemæssig virkning efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7.

Efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7, skal en genoptagelse eller en foretagelse af en vurdering tillægges skattemæssig virkning fra det vurderingsår, den vedrører, hvis genoptagelsen eller foretagelsen er til ugunst for dig, og det vurderes, at du i juridisk forstand vidste eller burde vide, at den fejlagtige eller manglende vurdering skyldes en fejl. I modsat fald tillægges genoptagelsen eller foretagelsen skattemæssig virkning for vurderinger foretaget efter det tidspunkt, hvor genoptagelsen eller foretagelsen finder sted.

Det følger således af lovgivningen, at vi i forbindelse med ændringerne skal foretage en vurdering af, om du vidste eller burde have vidst, at vurderingen var foretaget på et fejlagtigt grundlag, idet vi ellers ikke kan træffe afgørelse om, fra hvilket år ændringerne skal have skattemæssig virkning.

Der etableres med foretagelsen af de manglende ejerboligværdier i vurderingerne for 2016 og 2017 samt foretagelsen af de manglende omberegnede ejerboligværdier i 2001- og 2002-niveau i vurderingen for 2016 et beskatningsgrundlag, der på grund af fejlen ikke tidligere har været der, fordi ejendommen var vurderet uden ejerboligværdier for begge lejligheder. Da ejerboligværdierne og de omberegnede ejerboligværdier ikke tidligere har været foretaget, anses indsættelsen heraf for at være til ugunst for dig.

Vi vurderer, at du har vidst eller burde have vidst, at der ved vurderingerne for 2016, 2017 og 2018, hvor ejendommen er vurderet som en beboelsesejendom med to selvstændige lejligheder, efter gældende regler skulle fastsættes henholdsvis to ejerboligværdier og omberegnede ejerboligværdier, der kunne indgå i grundlaget for beregningen af den fremadrettede ejendomsværdiskat.
Dette er baggrunden for, at ændringerne er foretaget med oprindelig skattemæssig virkning.

Vi bemærker i den forbindelse, at vi vurderer, at ejer af ejendommen i 2016 burde have indset, at der skulle være foretaget ejerboligværdi for begge lejligheder, når ejendommen er en beboelsesejendom med to lejligheder samt omberegnede ejerboligværdier i 2001- og 2002-niveau. Selvom du ikke ejede ejendommen i 2016, men først overtog ejendommen i 2017, burde du endvidere i hvert fald fra dette tidspunkt have indset, at ejendommen burde være vurderet med ejerboligværdier for begge lejligheder. Dette begrundes med, at du i flere år i din ejerperiode ikke har betalt den ejendomsværdiskat, du burde have betalt, hvis ejendommen havde været vurderet korrekt."

Vurderingsstyrelsen har fremsendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsen:

"Vi har set på sagen om genoptagelse af vurderingen pr. 1. oktober 2016, 2017 og 2018 af ejendommen på Adresse Y1, By Y1 med ejendomsnummer […]. Vi mener ikke, at der er grundlag for at ændre afgørelsen.

Derfor mener vi, at der ikke er grund til at ændre afgørelsen
Vi mener ikke, der er grund til at ændre vores afgørelse, da der ikke er fremsat nye faktiske oplysninger i forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen.

Som vi skriver i afgørelsen, kan vi se, at ejer har kontaktet Skattestyrelsen/Kundeservice den 20. marts 2019, den 15. april 2019 og den 14. april 2020. Der står i Kundeoverblik, at henvendelsen den 15. april 2019 drejede sig om EVS, men det er ikke anført, hvad de øvrige henvendelser drejede sig om. Af lov nr. 1581 af 27. december 2019 fremgår blandt andet, at der senest skal være rettet henvendelse til Skatteforvaltningen den 31. december 2018 for at Skattestyrelsen ikke kan efteropkræve ejendomsværdiskat længere tilbage end for indkomståret 2018. Ellers vil Skattestyrelsen kunne efteropkræve op til 3 års ejendomsværdiskat.

Vores afgørelse vedrører alene vurderingen, og vi har derfor ikke taget stilling til, hvad afgørelsen vil betyde for ejernes beskatning. Dette vil Skattestyrelsen gøre.

Vi har ændret ejendomsvurderingerne for 2016, 2017 og 2018 efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3 med skattemæssig virkning efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7, fordi vi har vurderet, at ejerne vidste eller burde have vidst, at vurderingerne var foretaget på et fejlagtigt grundlag, som medførte, at der ikke blev opkrævet ejendomsværdiskat for ejendommen."

Klagernes opfattelse
Klagerne har nedlagt påstand om, at den skattemæssige virkning ikke skal indtræde fra vurderingsåret 2016 og frem, men først skal indtræde fra vurderingsåret 2020 og frem.

Til støtte for påstanden er der anført:

"Vi modtog d. 28/5-20 et brev fra Vurderingsstyrelsen vedr. ejendomsværdiskat for perioden d. 1/2- 2017 til d. 31/12-2019. Dette brev kommenterede vi d. 11/6-2020 via borger.dk. Den 25/6-2020 modtog vi et opdateret brev, hvor vurderingsniveauet dog er justeret baseret på vores kommentering. Ellers er ordlyden mere eller mindre den samme som i det første brev. Brevet af d. 25/6-2020 er baggrunden for denne klage.

I forhold til manglende opkrævning af ejendomsværdiskat kontaktede vi Skat ifm. årsopgørelsen for både 2018 og 2019, idet der ikke var en ejendomsværdi på årsopgørelsen, og vi ikke selv kunne få lov at indtaste en via skat.dk.

I forbindelse med årsopgørelsen for 2017 havde vi beklageligvis overset, at der ikke var opkrævet ejendomsværdiskat. I forbindelse med årsopgørelsen for 2018 blev vi således for første gang opmærksomme på, at der ikke var opkrævet ejendomsværdiskat. Derfor kontaktede vi Skat for at få dette bragt i orden. Vi fik desværre ikke noteret navnet på vedkommende, vi talte med.

Det viste sig, at der ikke var en ejendomsværdi på boligen i Skats system, sandsynligvis fordi ejendommen tidligere havde været et tofamiliehus (dette blev slået sammen til enfamiliehus primo 2019). Vi blev oplyst, at det nu vil blive sendt videre i systemet, således at vi fremover ville kunne komme til at betale ejendomsværdiskat. Vi blev desuden informeret om, at vedkommende ikke havde set lignende sager, hvor man med tilbagevirkende kraft opkrævede "gammel" ejendomsværdiskat, idet der var tale om en fejl i Skats system. Vi blev derfor oplyst, at vi ikke skulle betale ejendomsværdiskat for 2018 eller tidligere, men at vi skulle forvente at skulle betale fra 2019.

I forbindelse med årsopgørelsen for 2019 konstaterede vi igen, at der ikke var en ejendomsværdi i Skats system og derfor igen ikke var blevet opkrævet ejendomsværdiskat. Vi kontaktede derfor Skat igen og talte med [navn udeladt] d. 14/4-20. Han fik det bragt i orden, således at ejendommen nu står rigtigt i forhold til opkrævning af ejendomsværdiskat i 2020. [Navn udeladt] kunne desuden se i Skats systemer, at vi havde haft talt med en medarbejder i løbet af marts/april 2019 i forbindelse med årsopgørelsen for 2018 vedr. ejendomsværdien og den manglende ejendomsværdiskat. Vi blev igen oplyst, at [navn udeladt] ikke kendte til sager, hvor man opkrævede ejendomsværdiskat med tilbagevirkende kraft og derfor ikke skulle betale ejendomsværdiskat for 2019 eller nogle af de tidligere år.
Vi har derfor i forbindelse med de seneste to årsopgørelser kontaktet Skat med henblik på at betale ejendomsværdiskat, men begge gange har fået oplyst, at vi ikke skulle betale ejendomsværdiskat for det aktuelle eller de tidligere år. Vi mener derfor, at vi har forsøgt, hvad vi kunne for at betale ejendomsværdiskat og har handlet i god tro, idet to forskellige personer i Skat/Vurderingsstyrelsen har oplyst os om, at vi ikke skulle betale ejendomsværdiskat med tilbagevirkende kraft, selvom det var det, vi kontaktede dem for at få bragt i orden.

Idet vi har handlet i god tro og to gange har kontaktet Skat med henblik på at kunne betale ejendomsværdiskat, stiller vi os meget uforstående overfor, at der nu efterfølgende evt. vil blive opkrævet "gammel" ejendomsværdiskat for feb. 2017 til dec. 2019. Som nævnt er vi orienteret om, at vores ejendom nu står korrekt, så vi kan betale ejendomsværdiskat for 2020, hvilket naturligvis er helt acceptabelt."

Landsskatterettens afgørelse
Af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, stk. 2 og stk. 3 jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 13. maj 2020, fremgår følgende:

"Stk. 1. En klageberettiget, jf. § 35 a, stk. 2, som kan godtgøre, at en vurdering er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold, kan anmode told- og skatteforvaltningen om genoptagelse senest den 1. maj i det fjerde år efter udløbet af det kalenderår, hvor den fejlagtige vurdering første gang er foretaget. Den klageberettigede skal samtidig over for told- og skatteforvaltningen dokumentere, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering. Beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag kan ikke genoptages.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan genoptage en vurdering på samme betingelser som nævnt i stk. 1, jf. dog stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan endvidere inden for fristen i stk. 1, jf. dog stk. 3, foretage en vurdering eller en del af en vurdering, hvis en sådan mangler eller ved en fejl ikke er foretaget.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra en klageberettiget, jf. § 35 a, stk. 2, eller af egen drift ekstraordinært genoptage en vurdering efter udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 1, hvis det konstateres, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag, jf. stk. 1, eller foretage en vurdering eller en del af en vurdering, hvis denne ved en fejl ikke er foretaget. Det er en betingelse for genoptagelse af en foretaget vurdering, at genoptagelsen vil resultere i en ændring af ejendomsværdien eller grundværdien med mere end 20 pct. Beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag kan ikke genoptages."

Af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 13. maj 2020, fremgår det, hvornår den skattemæssige virkning indtræder ved foretagelse af en vurdering eller en del af en vurdering i medfør af stk. 3:

"Stk. 7. Genoptagelse eller foretagelse af en vurdering eller en del af en vurdering efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, eller efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. stk. 3, tillægges skattemæssig virkning for vurderinger eller dele af vurderinger foretaget efter det tidspunkt, hvor genoptagelsen eller foretagelsen finder sted, medmindre genoptagelsen eller foretagelsen er til ugunst for ejeren og ejeren vidste eller burde have vidst, at vurderingen eller delen af vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag, eller at vurderingen eller en del af vurderingen manglede. I så fald tillægges vurderingen eller delen af vurderingen skattemæssig virkning fra tidspunktet for den vurdering eller del af en vurdering, der er blevet genoptaget eller foretaget. En ansættelse eller ændring af en ansættelse af ejendomsværdiskat, der er afledt af en ændret eller foretaget vurdering eller af en del af en vurdering, jf. 2. pkt., kan alene ske inden for frister svarende til fristerne i § 26, stk. 1, 1.-4. pkt., medmindre ansættelsen eller ændringen af ansættelsen er til gunst for ejeren. I de tilfælde, hvor en ejer kan dokumentere eller i tilstrækkelig grad sandsynliggøre, at denne senest den 31. december 2018 har rettet henvendelse til told- og skatteforvaltningen og gjort opmærksom på den fejlagtige eller manglende vurdering eller del af en vurdering eller har gjort opmærksom på, at der ikke er foretaget ansættelse af ejendomsværdiskat, eller at ejendomsværdiskatten er ansat for lavt, kan der ikke ske afledt ansættelse eller ændring af en ansættelse af ejendomsværdiskat for indkomståret 2018 og tidligere år, medmindre ansættelsen eller ændringen af ansættelsen er til gunst for ejeren."

Vurderingsstyrelsen har af egen drift ved afgørelse af 25. juni 2020 foretaget vurdering af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2016, pr. 1. oktober 2017 og pr. 1. oktober 2018 i medfør af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.

Vurderingsstyrelsen har som begrundelse anført, at den foretagne vurdering består i foretagelse af ejerboligværdier og omberegnet ejerboligværdier i 2001- og 2002 niveau, som ved en fejl ikke var foretaget for henholdsvis årsomvurderingen pr. 1. oktober 2016, ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2017 og ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2018.

Retten kan konstatere, at den påklaget ejendom ved dens anvendelse som beboelsesejendom med 2 selvstændige lejligheder i vurderingsårene 2016, 2017 og 2018 skal ansættes med en ejerboligfordeling i medfør af vurderingslovens § 33, stk. 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 med senere ændringer. Retten kan derfor videre konstatere, at den fejlagtige vurdering første gang er foretaget ved årsomvurderingen pr. 1. oktober 2016, idet det klart fremgår af denne vurdering, at både ejerboligværdierne og de omberegnede ejerboligværdier i 2001- og 2002 niveau ikke er foretaget for den påklaget ejendom, og derved mangler en del af vurderingen.

Den ordinære frist for at foretage en vurdering eller en del af en vurdering er overskredet, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2. Vurderingsstyrelsen har derfor med rette ekstraordinært foretaget den manglende vurdering af ejerboligværdier og omberegnede ejerboligværdier i 2001- og 2002 niveau for ejendomsvurderingerne pr. 1. oktober 2016, pr. 1. oktober 2017 og pr. 1. oktober 2018 i medfør af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3. Retten bemærker hertil, at forudsætningen om ændringen på mere end 20 % af værdien ikke gør sig gældende i forhold til at foretage en vurdering eller en del af en vurdering, som ved en fejl ikke er foretaget, jf. § 1, nr. 27 og 28 i forarbejderne ved fremsat lovforslag nr. 212 af 3. maj 2017 til lov nr. 688 af 8. juni 2017.

Klagerne bestrider ikke de foretagne fordelinger for de påklaget vurderingsår, men alene den skattemæssige virkning. Klagerne bestrider heller ikke, at der ikke var betalt ejendomsværdiskat for 2017 og 2018, idet de af årsopgørelserne for 2017 og 2018 konstaterede, at der var en fejl i grundlaget for ejendomsværdiskatten.

I medfør af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7, fremgår det som udgangspunkt, at den skattemæssige virkning indtræder fremadrettet efter det tidspunkt, hvor foretagelsen finder sted, medmindre foretagelsen er til ugunst for ejeren, og ejeren vidste eller burde have vidst, at vurderingen eller en del af vurderingen manglede. I så fald tillægges vurderingen eller dele af vurderingen skattemæssig virkning fra tidspunktet for den vurdering eller dele af vurderingen, der er blevet foretaget.

Retten kan konstatere, at den af Vurderingsstyrelsen foretagne vurdering for henholdsvis ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2016, pr. 1. oktober 2017 og pr. 1. oktober 2018 er til ugunst for klagerne, idet vurderingen af ejerboligværdierne og de omberegnet ejerboligværdier i 2001- og 2002 niveau ikke tidligere har været foretaget, og derfor ikke tidligere har dannet grundlag for ejendomsværdibeskatningen.

Det er rettens opfattelse, at der ikke kan herske tvivl om, at klagerne senest ved overtagelsen af den påklaget ejendom den 1. februar 2017 er bekendt med ejendomstypen for den påklaget ejendom, herunder, at ejendommen indeholder 2 selvstændige lejligheder. Idet der for ejendomsvurderingen i 2017 og 2018 er tale om videreførte vurderinger, vil der normalvis ikke være udsendt vurderingsmeddelelser til ejerne, men idet det af udsendte årsopgørelser vil fremgå, hvad grundlaget for ejendomsværdiskatten er for det pågældende år, vil der heraf kunne udledes, at der er fejl i ejendomsvurderingen. Herudover, har klagerne erkendt, at det fremgik af årsopgørelserne, at der var fejl i beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten, og retten bemærker, at det alene via Skatteforvaltningens log for kundeoverblik er dokumenteret, at klagerne den 15. april 2019 har henvendt sig vedr. ejendomsværdiskat. Retten lægger derfor til grund, at klagerne, i hvert fald for så vidt angår ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2017 og pr. 1. oktober 2018, vidste eller burde have vidst, at vurderingen eller en del af vurderingen manglede.

For så vidt angår den foretaget vurdering for ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2016 finder retten, at klagerne, som først overtog ejendommen i februar 2017, ikke kan anses for at have vidst eller burde have vidst, at vurderingen eller en del af vurderingen manglede, idet de ikke har været ejere af ejendommen, og derfor ikke har haft viden om ejendommens forhold. Retten medgiver, at klagerne formentlig har indset muligheden for, at der var fejl i vurderingen for 2016, når de opdager, at der er fejl i vurderingen for ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2017 og pr. 1. oktober 2018, men retten finder, at det er de tidligere ejere, der vidste eller burde have vidst, at vurderingen eller en del af vurderingen manglede for ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2016. Dette begrundes med, at de tidligere ejere tillige er bekendt med ejendomstypen for den påklaget ejendom, og særligt, at der for ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2016 sker en årsomvurdering, hvorfor der på dette tidspunkt udsendes en vurderingsmeddelelse til ejerne, hvor det ville fremgå, at en del af vurderingen manglede. Herudover ville der endvidere også på årsopgørelsen for 2016 fremgå fejl i beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten. Hertil skal også tilføjes, at der ved forrige ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2015 var foretaget disse ejerboligværdifordelinger, som derfor også ville give en tydelig indikator for, at der var fejl i årsomvurderingen pr. 1. oktober 2016.

De tidligere ejere ejede også den påklagede ejendom i starten af 2017, hvorfor de på samme måde som ovenfor beskrevet tillige anses for at have vidst eller burde have vidst, at vurderingen eller en del af vurderingen manglede pr. 1. oktober 2017.

Landsskatteretten træffer afgørelse om, at Vurderingsstyrelsen har haft hjemmel til at foretage de omhandlende vurderinger for ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2016, pr. 1. oktober 2017 og pr. 1. oktober 2018 i medfør af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3. Landsskatteretten træffer endvidere afgørelse om, at den skattemæssige virkning for ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2016, pr. 1. oktober 2017 og pr. 1. oktober 2018 indtræder på tidspunktet fra den vurdering, der er foretaget, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7.

Landsskatteretten stadfæster derfor Vurderingsstyrelsens afgørelse af 25. juni 2020 for ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2016, pr. 1. oktober 2017 og pr. 1. oktober 2018.

Landsskatteretten bemærker, at der ved afgørelsen alene er taget stilling til ejendomsvurderingerne, og ikke hvad det kan få af betydning for en mulig afledt ansættelse eller ændring af ansættelse for ejendomsværdiskat.