Dokumentets metadata

Beregnet gaveafgift

Klageren havde i forbindelse med en gaveoverdragelse med succession indgivet en gaveanmeldelse, hvori der indgik en beregning af latent skatteforpligtelse til brug for opgørelsen af den endelige gaveafgift. Skattestyrelsen udsendte mere end et år efter modtagelsen af gaveanmeldelsen et forslag til afgørelse, hvor beregningen af den latente skatteforpligtelse blev tilsidesat med den følge, at gaveafgiften også blev ændret.

Landsskatteretten fandt, at ændringen af opgørelsen af fradraget for den latente skatteforpligtelse var omfattet af fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2. Ændringen var herefter ugyldig, da den var varslet senere end 6 måneder efter modtagelsen af gaveanmeldelsen.

Faktiske oplysninger
Klageren overdrog den 9. oktober 2016 nominelt 990.000 kr. B-anparter i selskabet H1 ApS til hver af sine tre døtre. Overdragelsen svarer til 99% af den nominelle værdi i selskabet. Overdragelsen er sket med skattemæssig succession.

Skattestyrelsen modtog den 17. oktober 2016 en gaveanmeldelse på hver af overdragelserne til klagerens tre børn. De tre gaveanmeldelser er identiske. Værdien af hver af gaverne er i gaveanmeldelsen fastsat til 137.250.000 kr. og er beregnet således:

Gaveafgiften er herefter beregnet til 61.762.500 kr. for de tre gaver.

I gaveanmeldelsen er desuden oplyst, at der tidligere i indkomståret 2016 er givet andre gaver, og der er derfor ikke foretaget fradrag for det afgiftsfrie bundbeløb.

Vedlagt gaveanmeldelsen er klagerens beregning af den udskudte skatteforpligtelse. Det fremgår heraf, at principperne i en afgørelse fra Landsskatteretten fra 2015 er lagt til grund ved kursfastsættelsen af den udskudte skatteforpligtelse ved overdragelsen af anparterne.

Skatteforpligtelsen er af parterne skønnet til 20 år, og den anvendte diskonteringsrente er fastsat til en før-skat rente på 3%. Den tilbagediskonterede værdi af skatteforpligtelsen er beregnet under hensyntagen til kapitalafkastordningen således, at fradragsværdien af renterne er beregnet til 52% for de første 10 år og herefter 30% for de resterende 10 år.

Nutidsforpligtelsen af skatteforpligtelsen er herefter beregnet til 47.050.389 kr. Hertil kommer et tillæg for successionsfordel, som er ligeligt fordelt mellem klageren som gavegiver og gavemodtageren. Fradraget for udskudt skatteforpligtelse er samlet opgjort til 56.697.712 kr., som ifølge beregningen svarer til en kurs på 85,46. Den nøjagtige beregning af tillægget for succession fremgår ikke af beregningen.

Efter forhandling kom parterne frem til, at overdragelsesprisen med fradrag af udskudt skat blev fastsat til 137.250.000 kr. svarende til en afrundet kurs på 80 af den overtagne udskudte skat.

Klageren har anvendt en rente før skat på 3%, svarende til en rente efter skat på 1,44% de første 10 år og 2,10% de efterfølgende 10 år. Klageren har ifølge egne oplysninger tilbudt Skattestyrelsen at indhente lånetilbud til dokumentation af finansieringsrenten på 3%. Ifølge klageren har Skattestyrelsen ikke responderet herpå.

Klageren har oplyst, at H1 ApS har en begrænset låneoptagelse, idet soliditeten i selskabet udgør omkring 80%. Den betydelige soliditet vil ifølge klageren derfor reducere den lånerente der skal betales, såfremt en modtager skulle finansiere skatten ved gaveoverdragelse.

Skattestyrelsen anmodede den 15. marts 2017 klageren om yderligere oplysninger, herunder redegørelse for værdiansættelse af den udskudte skatteforpligtelse. Efter at have modtaget oplysningerne fra klageren den 12. april 2017, udsendte Skattestyrelsen den 21. december 2017 forslag til afgørelse med ændring i gaveafgiften.

Klageren fremsendte herefter den 19. januar 2018 indsigelser til Skattestyrelsens forslag til afgørelse. Den 8. februar 2019 anmodede Skattestyrelsen om yderligere oplysninger. Klageren fremsendte disse oplysninger den 11. marts 2019, hvorefter Skattestyrelsen anmodede om yderligere oplysninger den 12. marts 2019. Efter at modtaget disse oplysninger den 30. april 2019 udsendte Skattestyrelsen fornyet forslag til afgørelse den 16. maj 2019.

På anmeldelsestidspunktet udgjorde gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder 15%. Efterfølgende blev gaveafgiften med tilbagevirkende kraft til 2016 ændret til 13%. Der er enighed mellem klageren og Skattestyrelsen om, at gaveafgiftssatsen er 13%.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ændret gaveafgiften ved en ændret beregning af den latente skat.

Skattestyrelsen har begrundet deres afgørelse med følgende:

"Begrundelse
Skattestyrelsen finder ikke, at den latente skatteforpligtelse kan opgøres til en værdi af 53.078.806 kr. svarende til kurs 80, da denne værdi ikke afspejler nutidsværdien af den skat, som gavemodtagere evt. skal betale, hvis de sælger anparterne om 20 år.

Forældelse
Fristen i boafgiftsloven § 27, stk. 2 omfatter efter sin ordlyd alene værdiansættelse af de overdragne anparter, og passivposten eller et fradrag for den latente skatteforpligtelse er ikke en del af denne værdiansættelse.

Regler om passivpost samt nedslag for den latente skatteforpligtelse er en del af den retlige regulering af den skattemæssige succession, jf. kildeskattelovens § 33 C og aktieavancebeskatningslovens § 34. Det fremgår således af kildeskattelovens § 33 C, stk. 7, at beslutning om, at erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, senest skal meddeles i forbindelse med indgivelse af gavegivers selvangivelse. Skatteforvaltningen kan dermed kontrollere og ændre de selvangivne oplysninger indenfor de frister, der gælder i henhold til skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Passivposterne beregnes på grundlag af den lavest mulige skattepligtige fortjeneste, som ville være fremkommet, hvis gavegiveren havde solgt aktivet på tidspunktet for dets overdragelse. Det betyder, at ved evt. ændring af gavegiverens anskaffelsessum pga skatteforvaltningens afgørelse på gavegiver, kan der søges om konsekvensændring af passivpost, selv om gaveafgiftsagen er afsluttet.

I den foreliggende rets- og administrative praksis er der ligeledes fastslået, at passivpostberegning og fradrag for den latente skatteforpligtelse ikke er en del af værdiansættelsen.

I TfS 1989,438 fandt Højesteret således at:
Afgørelsen af, i hvilket omfang der ved beregning af arveafgiften kan tages hensyn til en latent skattebyrde, beror ikke på nogen konkret skønsmæssig vurdering af værdien i handel og vandel af noget aktiv eller passiv i boet, men alene på anvendelse af lovregler og gældende administrativ praksis. Afgørelsen kan dermed ikke anses for at være en værdiansættelse…

I SKM2016.627.LSR fandt Landsskatteretten, at beregning af den latente skatteforpligtelse ved succession efter dødsboskattelovens regler ikke er en del af værdiansættelse og anså derfor sig selv som den rette klageinstans. Passivposten skulle opgøres med hjemmel i boafgiftslovens § 13 a, og ikke boafgiftslovens § 12, uanset hvordan boet havde beregnet den latente skattebyrde.

Selv om TfS 1989,438 og SKM2016.627.LSR omhandler dødsbosituation, har både Højesteret og Landsskatteretten i disse afgørelser forholdt sig til spørgsmålet om, hvorvidt passivpost/latent skatteforpligtelse er en del af værdiansættelse, dvs., det generelle spørgsmål som er relevant i forhold til gaveafgiftsregler og boafgiftsregler.

De materielle regler om værdiansættelse ved overdragelse af aktiver ved død og ved gave hviler på samme retsgrundlag, selv om kompetencereglerne er forskellige. Det fremgår således af forarbejderne til boafgiftsloven, LFF nr. 254/1995, at Værdiansættelsesreglerne i § 27 ved beregning af gaveafgift er de samme som ved beregning af boafgiften og tillægsboafgiften. Der henvises derfor til bemærkningerne til § 12.

Vi er opmærksomme på bemærkninger til § 5, pkt. 2 i lovforslag nr. 67 af 17 december 2012, hvoraf der bl. a. fremgår, at

Den foreslåede frist begynder, når SKAT har modtaget det materiale, der er fornødent for, at SKAT kan tage stilling til værdiansættelsen, der er en forudsætning for beregning af gaveafgiften. Det materiale, der er tale om, er f.eks. skøder, aktienotaer, gavebreve, beregninger af kurser og værdier, beregninger over passivposter og lignende. Hvis ikke SKAT anmoder om yderligere oplysninger inden 6 måneder fra anmeldelsen kan fristen ikke forlænges yderligere og værdiansættelsen bliver dermed endelig.

Vi mener, at lovbemærkningerne alene forklarer hvornår fristen efter boafgiftslovens § 27, stk. 2 påbegynder og omtaler de dokumenter og oplysninger, der normalt er nødvendige for værdiansættelse, men det betyder ikke at disse oplysninger er omfattet af fristen. Hvis et skøde, et gældsbrev eller et gavebrev ikke er sendt sammen med gaveanmeldelse kan disse dokumenter indkaldes selv om fristen for at ændre værdiansættelsen i gaveanmeldelsen er udløbet. Dette følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1 og skatteforvaltningsloven § 1. Man kan derfor ikke konkludere, at hvis passivpostberegninger er nævnt i lovbemærkninger til boafgiftslovens § 27, stk. 2, så er passivpostberegningen underlagt fristen på 6 måneder.

Selve kravet på gaveafgift er undergivet 3 års forældelsesfrist i henhold til forældelseslovens § 3, stk. 1.

Vi fastholder derfor, at passivpostberegning samt beregning af kursen på den latente skatteforpligtelse er en teknisk beregning, der er afledt af værdiansættelse, men ikke er en del af værdiansættelsen, som betyder, at den ikke er omfattet af fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2.

Fradrag for andel af fordel ved succession
Vi er ikke enige i den metode, der er anvendt af parterne ved beregning af værdien af den latente skatteforpligtelse, som gavemodtagere overtager i forbindelse med succession. Den er beregnet efter den metode, som var anvendt i et regneeksempel fra et ministersvar i forbindelse med, at successionsadgangen ved virksomhedsoverdragelse blev udvidet til også at omfatte nære medarbejdere.

Regneeksemplet har alene til formål at forklare, hvordan successionsadgangen både ville være en fordel for den hidtidige og den nye ejer af selskabet. Det fremgår af eksemplet, at man beregner en individuel værdi af den udskudte skat for hver af de to parter i overdragelsen som udtryk for deres økonomiske fordel ved succession i forhold til en situation, hvor virksomheden overdrages uden succession.

Det fremgår ligeledes, at fordelingen af forskelsværdien mellem købers og sælgers fordel ikke kan afgøres med sikkerhed, men vil være resultatet af en forhandling mellem parterne. I de to eksempler, der indgår i ministersvaret, har man forudsat, at forskellen fordeles ligeligt.

Det er vores opfattelse, at svaret på det stillede spørgsmål alene havde til formål at give illustration af, i hvilket omfang uafhængige parter begge kunne få økonomisk fordel af en udvidelse af successionsadgangen. Spørgsmålet, som findes i lovforslagets bilag 10, lød således: "Vil ministeren tilsende udvalget forskellige beregningseksempler, der illustrer lovforslagets effekt for den sælgende virksomhedsejer, den købende part og for skattevæsenet ved overdragelse af en velkonsolideret virksomhed med succession henholdsvis uden succession." Det er således ikke et svar, der er tænkt som en anvisning på, efter hvilke retningslinjer den latente skatteforpligtelse skal fordeles, når overdragelsen sker som gave eller andre situationer, hvor parterne ikke har modstående interesser.

Som det fremgår af svaret til skatteudvalget, vil fordelingen af købers og sælgers skattefordel, være et spørgsmål om forhandling mellem parterne, hvis resultat vil afhænge af den konkrete situation. Den endelige fordeling vil dermed afspejle parternes forhandlingsstyrke. Når man i regneeksemplerne har fordelt fordelen ved succession ligeligt, må det antages blot at være for at lette overskueligheden, da der ikke ligger nogen teoretisk eller empirisk begrundelse for den valgte fordeling.

Det fremgår af ministersvaret, at successionsadgangen åbner mulighed for at sælgeren kan realisere et højere nettoprovenu ved overdragelsen end det beløb, som han ville have tilbage efter skat, hvis overdragelsen er sket uden skattemæssig succession. Handelsværdien af den latente skatteforplig-telse overstiger dermed det beløb, der direkte kan henføres til køberens fremtidige skattebetaling. I regneeksemplet svarer værdien af successionsfordelen således netop til den merpris, som sælger kan få med succession, i forhold til den mindsteværdi, som han må antages at måtte acceptere, dvs. nettoprovenuet efter skat ved overdragelse uden succession.
Indenfor gavemiljøet vil det ikke være et mål, at sælger (dvs. giver) kan realisere en højere afståelsespris gennem successionsadgangen, da denne fordel må anses for at forudsætte, at der er tale om en transaktion mellem uafhængige parter, hvor sælger søger at maksimere sit nettoprovenu ved overdragelsen. Giveren afstår fra at profitere fra successionsoverdragelsen, medens modtageren omvendt får den lavest mulige pris for selskabet, hvorved hans finansieringsbehov således samtidig minimeres.

En højere markedspris for den latente skatteforpligtelse, hvor en del af giverens skattefordel er indregnet, er i eksemplet afspejlet i en højere overdragelsespris.

I et forhold mellem interesseforbundne parter, ville dette medføre, at den "merværdi", som giver kunne have opnået ved en successionsoverdragelse til en uafhængig køber, men som han vælger at give afkald på som følge af familierelationen, skulle betragtes som en yderligere gave.

Vi finder derfor, at fradraget for latent skat alene kan foretages, med udgangspunkt i den skat, der påhviler modtageren, da modtageren i modsat fald vil blive overkompenseret for den latente skat.

Dette menes at være i overensstemmelse med en tidligere kendelse fra Landsskatteretten, hvor man fandt, at der var valgfrihed mellem at bruge passivpost eller latent skat (SKM2012.477.LSR).

Landsskatteretten skriver i sin begrundelse:
"Handelsværdien for den i sagen omhandlede landbrugsvirksomhed skal således fastsættes under de skatteforpligtigelser, som køberen - her klagers søn - overtager fra klageren."

I SKM2008.876.LSR, som er den oprindelige afgørelse, der danner udgangspunkt for fradrag for En beregnet nutidsværdi af en latent skat, om overdragelse af en vognmandsforretning, fandt Landsskatteretten, at kursen på en udskudt skat skal sættes til markedsværdien.

Det er endvidere vores opfattelse, at spørgsmålet fra Folketingets Skatteudvalg og det efterfølgende svar, alene tjener til illustration af, hvordan skattemæssig succession kan være en fordel ved en medarbejders indtræden i en virksomhed. Skattestyrelsen mener ikke, at eksemplet indeholder en administrativ vejledning til brug for den skattemæssige beregning af den latente skatteforpligtelse.

Da regneeksemplerne vedrører en medarbejders optagelse som medejer i en virksomhed, må de anses for at vedrøre overdragelse mellem uafhængige parter. Der er ikke i svaret antydet, at dette skulle være en generel anvisning på, hvordan værdien af udskudt skat ved overdragelse ved gave, arv eller tilsvarende, hvor overdragelsen finder sted mellem interesseforbundne parter, skal beregnes.

I tilfælde af, en virksomhed sættes til salg, vil salget ske til markedsværdi til en uafhængig køber, dvs. ved et salg uden successionsadgang, da denne adgang forudsætter, at køber findes inden for en meget begrænset kreds. Sælgers forventninger til det økonomiske udbytte af et salg, må antages at være det nettoprovenu efter skat, som han kan forvente at modtage, hvis salget sker på almindelige markedsvilkår.

For at sælger har en økonomisk fordel af successionsadgangen skal køber indvilge i at betale en højere overdragelsespris end sælgers nettoprovenu efter skat.

Modellen antager, at der vil være tale om to separate, men forskellige, overdragelsespriser, én med og én uden succession.

Når overdragelsen sker i et gavemiljø, accepterer giver at give afkald på fortjeneste, da anparterne netop er overdraget uden modydelse. I denne situation har giver intet incitament til at kræve kompensation af modtager for at give gavemodtager adgang til succession.

Omvendt påtager køber sig ikke andre økonomiske forpligtigelser end betaling af den fremtidige skat.

Der menes derfor ikke at være holdepunkter for, at den latente skat kan sættes højere end nutidsværdien af den skat, som køberen til sin tid kan forventes faktisk at skulle betale.

Rådgiveren har i brev af 19. januar 2018 henvist til SKM2015.131.LSR, og rådgiverens opfattelse er, at Landsskatteretten konkret har taget stilling til kursen af overtaget skatteforpligtelse ved overdragelse af to ejendomme fra morbror til nevø. Landsskatteretten kom i afgørelsen frem til kurs 79 af de overtagne skatteforpligtelser og har taget udgangspunkt bl.a. i, at fordelen ved succession (skatteudskydelsen) deles ligeligt mellem overdrager og modtager, som betyder, at nedslaget for den latente skatteforpligtelse udgør gennemsnittet af den nominelle værdi og den tilbagediskonterede værdi.

Det fremgår af afgørelsen, at det alene spørgsmålet om brug af en specifik rente efter skat var gjort til genstand for klage.

Landsskatterettens har således ikke forholdt sig til fordeling af successionsfordelen i denne afgørelse.

Da Landsskatteretten ikke har forholdt sig til eller begrundet valget af fordelingen af fordelen ved succession i afgørelsen, finder vi ikke, at den kan udstrækkes til at være generelt gældende for fastsættelse af værdien af den latente skatteforpligtelse ved gaveoverdragelse i familieforhold.

Rentesats
Fradrag for den latente skatteforpligtelse forudsætter, at man kan beregne nutidsværdien af den fremtidige skattebetaling, hvis den skulle finansieres ved ekstern låntagning. Når det kommer til en gavesituation, bygger modellen på en fiktion, da en gaveoverdragelse netop frigør gavemodtager for nødvendigheden af at skulle lånefinansiere købet. Der er ligeledes oplyst i bemærkningerne indsendt til det første forslag, at i H1 ApS ville det i øvrigt ikke være aktuelt at optage lån, idet der er en betydelig likviditet.

Vores opfattelse er dog, at det er de pågældende gavemodtageres likviditet, der er er relevant, og ikke selskabets likviditet. Vi mener heller ikke, at oplysninger om kassekreditrenten, der betales af datterselskaberne samt renten, der betales ved låneoptagelse i realkreditinstitutter, kan tillægges betydning.

Overdragelse skal således ikke lånefinansieres, og der er derfor ingen objektiv mulighed for at fastsætte en rente.

Det er vores opfattelse, at tilbagediskonteringsrente i det tilfælde skal afspejle markedsrenten som en uafhængig køber med gennemsnitlige økonomiske forhold vil blive tilbudt. Såfremt man lagde særlige personlige forhold til grund, f.eks. at et formuende familiemedlem var villig til at stille kaution for køber, ville det medføre risiko for en betragtelig forskelsbehandling af borgerne. Skatterådet har i bindende svar offentliggjort som SKM2014.751.SR. ligeledes lagt til grund, at der skal anvendes markedsrenten ved tilbagediskontering af latent skatteforpligtelse.

Det er samtidig Skattestyrelsens opfattelse, at denne rente ikke skal fortolkes som debitorrenten alene, men at den skal indeholde samtlige finansieringsomkostninger, således at den relevante rentesats er købers årlige omkostninger i procent.

Såfremt man skulle finansiere køb af aktier eller anparter i et unoteret selskab, ville det mest sandsynligt skulle ske ved hjælp af lån fra et pengeinstitut. I modsætning til renter i relation til køb af bil eller fast ejendom offentliggør pengeinstitutterne ikke et rentespænd for lån til køb af unoterede aktier. Sådanne lån må dels antages at være relativt sjældent forekommende, og samtidig vil de være baseret på en individuel vurdering af købers kreditværdighed og den risiko, som der er knyttet til det bagvedliggende selskab, hvori man ønsker at overtage aktier eller anparter.

I modsætning til renter i relation til køb af bil eller fast ejendom offentliggør pengeinstitutterne ikke et rentespænd for lån til køb af unoterede aktier. Sådanne lån må dels antages at være relativt sjældent forekommende, og samtidig vil de være baseret på en individuel vurdering af købers kreditværdighed og den risiko, som der er knyttet til det bagvedliggende selskab, hvori man ønsker at overtage aktier eller anparter.

Vi har derfor gennemgået de offentligt tilgængelige oplysninger om de mest almindelige og standardiserede låneprodukter, som er boliglån og billån:

Boliglån (fuld udnyttelse) Billån

Jyske Bank 5,6 - 9,9 6,3 - 10,0
Danske Bank 5,0 - 12,6 3,95 - 9,75
Sydbank 5,4 - 11,1 5,7 - 10,0

Som det er anført ovenfor, er der tale om standardiserede låneprodukter med en moderat risiko på et konkurrencepræget marked. Med udgangspunkt i disse tal, og under antagelse af at det næppe vil være billigere for en privat investor at låne til køb af unoterede anparter, mener vi at en finansieringsomkostning på mindst 6 pct. vil være et konservativt skøn over, hvad man skulle have betalt i rente, såfremt en anpartsoverdragelse skulle lånefinansieres.

Dette forekommer at være en lav rente under hensyntagen til den rente, som kræves ved anden långivning til private for lån, hvor man har sikkerhed i hhv. bil og fast ejendom. En långivning til en aktieinvestering må anses for at være mere risikobetonet end en långivning direkte til selskabet, idet aktionærerne i tilfælde af konkurs står tilbage for andre långivere i konkursordenen.

Vækstfonden tilbyder Vækstlån, hvor man som låntager betaler et etableringsgebyr + 0,5 pct. af lånebeløbet samt en individuelt fastsat rente, som typisk er et par procentpoint højere end bankrenten, fordi Vækstlånet dækker en højere risiko. Vækstfonden lægger dermed til grund, at et lån, der gives til bl. a. finansiering af køb af virksomhed i alle tilfælde er forbundet med en højere risiko. Vækstfonden har i efteråret 2015 tilbudt lån beregnet som CIBOR3 plus et fast rentetillæg 8,3 % for et Vækstlån.

Skattestyrelsen finder herefter, at markedsrente før skat kan sættes til 6 pct.

Nutidsværdien af den udskudte skatteforpligtigelse kan herefter beregnes til:

66.345.034/((1 + (6/100 x (1 - 52 %)))10 x (1 + (6/100 x (1 - 30 %)))10) = 33.099.519 kr.

Passivpost: 22 % af 157.964.367 = 34.752.161 kr.

Da passivposten efter kildeskattelovens § 33D overstiger nutidsværdien af den latente skatteforpligtigelse gives i stedet fradrag for passivposten, jf. SKM2011.406.SKAT."

Skattestyrelsen har den 25. oktober 2019 afgivet høringssvar som følger:

"Klageren påstår, at afgørelsen er ugyldig, da fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, ikke er overholdt.

Når der er givet en gave, skal der ske betaling af gaveafgift. Afgiftspligten indtræder ved modtagelsen af gaven, jf. boafgiftslovens § 26, stk. 1, mens afgiften forfalder til betaling samtidig med indgivelse af gaveanmeldelsen, jf. boafgiftsloven § 30, stk. 1. Gavegiver og gavemodtager skal senest den 1. maj i det følgende år efter gaven er givet indgive anmeldelse om gaven og dens afgiftspligtige værdi til told- og skatteforvaltningen, jf. boafgiftslovens § 26, stk. 1.

Ifølge boafgiftslovens § 27, stk. 1, fastsættes en gaves værdi til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Det fremgår herudover af boafgiftslovens § 27, stk. 1, at denne værdiansættelse er bindende for gavegiver og gavemodtager. Ifølge samme bestemmelses stk. 2, kan told- og skatteforvaltningen, hvis den finder at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse, ændre værdiansættelsen inden 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse.

Vi har dog ikke anfægtet parternes værdiansættelse i den omhandlede afgørelse og er derfor ganske uenige i, at afgørelsen er ugyldig på grund af, at fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2 ikke er overholdt.

Efter vores opfattelse er ændringen af passivpost omfattet af forældelsesfrist på 3 år i henhold til Forældelseslovens § 3, stk. 1, og ikke boafgiftslovens § 27, stk. 2, da ændringen af passivpost medfører ændring af gaveafgift, uden at der sker ændring i værdiansættelse.

Det er heller ikke nogen tvivl om, at fristen på 6 mdr. i henhold til boafgiftslovens § 27, stk. 2, ikke omfatter alle situationer, hvor skatteforvaltningen ændrer gaveafgiften. Gaveafgiften kan ændres indenfor forældelsesfristen i forskellige situationer, se f.eks. SKM2016.510.BR.

Afgørelsen er rettidigt truffet indenfor 3-års fristen, da gaveanmeldelser er modtaget den 19. oktober 2019, og afgørelsen er truffet den 2. juli 2019.

Vi har begrundet vores opfattelse på s. 5-7 i afgørelsen, hvortil der henvises.

Vi fastholder i øvrigt vores beregning af passivpost og finder ikke, at klagen indeholder nye faktiske omstændigheder, der kan medføre fornyet vurdering og ny beregning fra vores side."

Skattestyrelsen har den 22. januar 2020 indgivet supplerende udtalelse som følger:

"Skatteankestyrelsen har ved mail af 9. januar 2020 anmodet om bemærkninger til partsrepræsentantens indslag af 20. december 2019.

Vi skal indledningsvis bemærke, at forældelseslovens regler både gælder for krav på gaveafgift, når gaveanmeldelsen er indsendt, og når gaveanmeldelsen ikke er indsendt. Det er således ikke korrekt, når partsrepræsentanten anfører, at forældelsesloven kun finder anvendelse, når gaveanmeldelsen ikke er indgivet.

Alle krav på gaveafgift opføres nu i SAP38 (system, hvor man registrerer krav på gaveafgift) med startdato, med henblik på evt. vurdering af, hvornår disse krav forældes.

Det er stadig vores opfattelse, at boafgiftslovens § 27, stk. 2 alene vedrører sagsbehandlingsfrist vedrørende værdiansættelse, og ikke selve beregning af kravet på gaveafgift.

Vi henleder opmærksomhed på, at fradrag for passivpost, som har betydning for beregning af gaveafgift, reguleres i boafgiftslovens § 28, stk. 1, og dermed ikke er omfattet af boafgiftslovens § 27.

Vi kan således oplyse, at Skattestyrelsen fra tid til anden modtager og behandler anmodninger om ændring af passivpost i afsluttede gaveafgiftssager, hvor rådgivere er af den opfattelse, at passivpost ikke er omfattet af boafgiftslovens § 27.

Vi er heller ikke enige i partsrepræsentantens betragtning om, den lovfortolkning, som vi er anlagt i den påklagede afgørelse, betyder at Skattestyrelsen skal vurdere størrelsen af den betalte gaveafgift to gange. Dette er ikke tilfældet: der træffes en afgørelse. Vores opfattelse er dog, at hvis ændringen vedrører passivpost, kan afgørelsen om gaveafgiftsændring træffes indenfor 3 års-frist i henhold til forældelseslovens regler. Hvorimod hvis ændringen vedrører værdiansættelsen skal afgørelsen træffes inden 6 måneder efter modtagelse af gaveanmeldelse.

Vi kan ligeledes oplyse, at vi ikke er i besiddelse af notat fra Jura, men vi har modtaget en mail fra Jura."

Skattestyrelsen har den 22. juni 2020 indgivet supplerende bemærkninger som følger:

"Ved brev af 11. ds. har du anmodet Jura om en supplerende udtalelse i en verserende klagesag ved Skatteankestyrelsen.

Om baggrunden for din anmodning har du henvist til, at Jura den 10. september 2019 har fremsendt en mail til Skattestyrelsens dødsbo‐ og gaveafdeling om den latente skatteforpligtelse i dødsbo‐ og gavesituationer.

Det bemærkes hertil, at omhandlede mail er en intern mail, som konkret ikke angår den påklagede afgørelse, men også at Jura ikke deltager i Skattestyrelsens konkrete afgørelser.
Mailen er derimod udtryk for den virksomhed, som Jura bl.a. udøver, dvs. sparring mv. med Skattestyrelsens afdelinger og medarbejdere.

Du har i din anmodning spurgt nærmere ind til indholdet af nævnte mail således:

1. Kan det bekræftes, at Juras opfattelse fortsat er, at passivposten ikke er undergivet fristreglerne i BAL § 27, stk. 2?
2. Kan det bekræftes, at Skattestyrelsens afgørelse af 3. juli 2019 og høringssvaret af 22. januar 2020 er i overensstemmelse med Juras opfattelse af anvendelsesområdet for BAL § 27, stk. 2?
3. En klager har efter SKM2011.406.SKAT krav på det største af de to nedslag efter hhv. KSL §§ 33 C og 33 D. Hvilke fristregler vil efter Juras opfattelse gælde i den foreliggende sag, hvor klageren har beregnet nedslag efter den ene bestemmelse, mens Skattestyrelsen har beregnet nedslag efter den anden bestemmelse?

Svar
Indledningsvist bemærkes det, at Jura sondrer mellem begreberne eventualskat (beregnet latent skat) og passivpost, med hjemmel i henholdsvis KSL §§ 33 C og 33 D, jf. SKM2008.876.LSR.

1. Passivposten efter KSL § 33 D og BAL § 28, stk. 1, udgør efter Juras opfattelse ikke en del af værdiansættelsen af gavens værdi, og er derfor ikke omfattet af fristreglen i BAL § 27. Derimod udgør passivposten et nedslag i den efter BAL § 27 opgjorte værdi. Dette fremgår også af BAL § 28, hvorefter "Passivposter … fratrækkes inden gaveafgiftsberegningen.", hvilket forudsætningsvist må forstås som et udtryk for, at det gaveafgiftspligtige beløb efter BAL § 27 er opgjort, inden der beregnes afgift med et nedslag i form af en passivpost.

Derimod er det Juras opfattelse at en beregnet latent skat er omfattet af fristen i BAL § 27, hvilket særligt skal ses i sammenhæng med opgørelsen af den værdi, som udgør overdragelsessummen for virksomheden/aktierne.
Således fremgår det af SKM2008.876.LSR, at
"Såfremt der ikke ved fastsættelse af handelsværdien i overdragelsesaftalen tages hensyn til skatteforpligtelserne ved successionen, ville reglerne i kildeskattelovens § 33 C ikke blive anvendt, idet køberen ville få et lavere afskrivningsgrundlag, samt en skatteforpligtelse uden at modtage nogen form for kompensation herfor. Når der henses til formålet med bestemmelsen vil handelsværdien for aktiverne i vognmandsforretningen G1 I/S skulle fastsættes under hensyn til de skatteforpligtelser, som køberen overtager fra sælgeren. …
De overdragne aktiver, der omfattes af successionen, skal værdiansættes til handelsværdien under hensyntagen til den udskudte skatteforpligtelse. Der er ikke i kildeskattelovens § 33 C fastsat nærmere regler for værdiansættelsen. Hvorvidt og hvornår forpligtigelsen bliver aktuel afhænger af en række fremtidige dispositioner vedrørende virksomheden såsom eventuel salg, virksomhedsomdannelse mv. Da der ikke er tale om en faktisk betalingsforpligtelse men en eventualforpligtigelse, skal skatteforpligtelsen kursfastsættes således, at overdragelsessummen afspejler handelsværdien i fri handel. En kursfastsættelse til pari vil ikke afspejle eventualforpligtigelsens handelsværdi, der må antages at ligge under kurs 100. Der skal derfor i forbindelse med en overdragelse foretages en konkret vurdering af, til hvilken kursværdi forpligtigelsen skal fragå ved opgørelsen af handelsværdien for aktiverne." [Juras fremhævelse]

På baggrund heraf er det Juras opfattelse, at omhandlede nedslag i overdragelsesprisen indgår i værdiansættelsen af den med succession overdragne virksomhed. I Skatteministeriets styresignal, SKM2011.406.SKAT, fremgår det således også af de i styresignalet anførte eksempler, at den omhandlede beregnede latente skat skal anses for en overtaget gæld, eller som en del af berigtigelsen for virksomheden.

2. Der skal henvises til ovenstående svar.

3. I det omfang der er beregnet en latent skat, er værdiansættelsen heraf omfattet af fristen i BAL § 27. Er der derimod som nedslag i gaveafgiftsberegningen anvendt en passivpost efter KSL § 33 D, er skatteforvaltningslovens fristeregler gældende. "

Skattestyrelsen har den 1. september 2020 afgivet erklæring som følger:

"Der er i gaveanmeldelsen valgt kompensation for udskudte skatter ved beregning af prisnedslag i handelsværdien af det overdragne aktiv. Det vil sige, at der er valgt beregning af latent skat. Valget indebærer, at passivpost efter kildeskattelovens § 33 D er fravalgt. Valget indebærer, at gavens nettoværdi består af handelsværdien af aktierne modregnet et prisnedslag, der er beregnet som kursværdien af den beregnede udskudte skat.

Det fremgår af lovteksten i boafgiftslovens § 27, at en gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi. Finder skattemyndighederne, at værdiansættelsen ikke svarer til handelsværdien, har skattemyndighederne mulighed for at ændre værdiansættelsen inden for de fastsatte frister i boafgiftslovens § 27, stk. 2.

Begrebet "en gaves værdi" betyder ved en ordlydsfortolkning af lovteksten nettoværdien af gaven. Der står ikke direkte anført i lovteksten, at det alene er bruttoværdien af det aktiv, der gaveoverdrages, der skal vurderes. Dette understøttes tillige af selve gaveanmeldelsesblanketten, hvor der i punkt 1 - 6 sammentælles aktiver, der overdrages. Når punkt 7 "modydelser" er modregnet sammentælles til "gavebeløb". I punkt 8, der vedrører gaveafgiftsberegningen modregnes evt. passivpost, der er beregnet efter kildeskattelovens § 33 D.

Selve lovteksten i boafgiftslovens § 27 og gaveanmeldelsesblanketten understøtter, at den latente skat, der beregnes som et nedslag i handelsværdien af de overdragne aktiver, er omfattet af forældelsesfristen på 6 måneder i boafgiftslovens § 27, stk. 2.

Derimod understøtter hverken lovteksten eller gaveanmeldelsesblanketten, at passivposten indgår i gavens værdi, der skal vurderes. Dette taler for, at passivposten ikke er omfattet af forældelsesfristen på 6 måneder i boafgiftslovens § 27, stk. 2.

Det fremgår af boafgiftslovens § 28, at passivposter, der fastsættes efter kildeskattelovens § 33 D til udligning af gavemodtagers eventuelle fremtidige skattetilsvar, fratrækkes inden gaveafgiftsberegningen. Formuleringen i boafgiftslovens § 28 understøtter, at passivposten ikke er omfattet af gavens værdi, der skal vurderes jf. boafgiftslovens § 27. Dette taler for, at passivposten ikke er omfattet af forældelsesfristen på 6 måneder i boafgiftslovens § 27, stk. 2.

Eftersom gavens nettoværdi inkl. kursværdi af den beregnede udskudte skat (latent skat) er omfattet af værdiansættelsen i boafgiftslovens § 27, stk. 1, medfører dette, at beregningen af latent skat er omfattet af forældelsesfristen på 6 måneder i boafgiftslovens § 27, stk. 2.

Efter udløbet af 6 måneders fristen kan der ikke foretages ændringer i værdiansættelsen af gavens nettoværdi og dermed heller ikke af beregningen af den latente skat, der er beregnet som et nedslag i handelsværdien af aktierne.

Skattestyrelsens ændring af kompensation for de udskudte skatter fra beregning af prisnedslag i handelsværdien af aktierne (latent skat) til passivpost efter kildeskattelovens § 33 D, er derfor ikke gyldig, idet 6 måneders fristen ikke er overholdt.

Skattestyrelsen er dog ikke enig i, at passivpostberegningen efter kildeskattelovens § 33 D jf. boafgiftslovens § 28, stk. 1 er omfattet af værdiansættelsen af gavens nettoværdi, idet passivpostberegningen ikke er en værdiansættelse efter boafgiftslovens § 27, stk. 1.

Uanset om beregning af passivpost efter kildeskattelovens § 33 D jf. boafgiftslovens § 28, stk. 1 er omfattet af forældelsesfristen på 6 måneder i boafgiftslovens § 27, stk. 2, ændrer dette dog ikke på, at der ikke kan foretages ændringer i værdiansættelsen af gavens værdi efter udløbet af fristen på de 6 måneder.

Vi tiltræder, at Skattestyrelsens afgørelse ændres således, at gaveafgiften fastsættes til 13 % af det i gaveanmeldelsen anførte afgiftspligtige beløb.

Vi tiltræder endvidere, at den kompensation for udskudt skat, der beregnes som et nedslag i handelsværdien af det overdragne aktiv (den latente skat), indgår som et led i den værdiansættelse, der er omfattet af boafgiftslovens § 27, stk. 1, og dermed også omfattet af forældelsesfristen på 6 måneder i boafgiftslovens § 27, stk. 2.

Vi kan ikke tiltræde, at den kompensation for udskudt skat, der beregnes efter satserne i kildeskattelovens § 33 D (passivposten), indgår som et led i den værdiansættelse, der er omfattet af boafgiftslovens § 27, stk. 1. Når passivposten ikke indgår som et led i denne værdiansættelse, er passivposten ikke omfattet af forældelsesfristen på 6 måneder i boafgiftslovens § 27, stk. 2. "

Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig, subsidiært at Skattestyrelsen skal anerkende den i gaveanmeldelsen beregnede gaveafgift eller en lavere afgift beregnet i afgørelsen.

Klageren har begrundet sin påstand med følgende:

"Vi nedlægger følgende:

Primær påstand

At Skattestyrelsens afgørelser i ovennævnte sager er ugyldige grundet forældelse efter boafgiftslovens § 27, stk. 2.

Subsidiær påstand

Subsidiært gør vi gældende, at Skattestyrelsen skal anerkende den i gaveanmeldelsen af 17. oktober 2016 anmeldte værdi af gaven efter der er foretaget nedslag for overtagelse af skatteforpligtelse, som følge af at overdragelsen er sket med skattemæssig succession.

Tertiære påstand

Hvis Skatteankestyrelsen ikke finder, at foretagne nedslag for overtagelse kan fastsættes som anført i den subsidiære påstand, gør vi gældende, at Skattestyrelsen skal anerkende, at kursen af skatteforpligtelsen i forbindelse med generationsskiftet kan opgøres til kurs 70,92.

Mere tertiært
Hvis Skatteankestyrelsen ikke finder, at det foretagne nedslag for overtagelse kan fastsættes som anført i vores subsidiære eller tertiære påstand gør vi gældende, at passivposten henset til de konkrete omstændigheder og det gældende renteniveau på tidspunktet for overdragelsen ikke giver en rimelig kompensation for overtagelse af skatteforpligtelsen i forbindelse med skattemæssig succession, hvorfor kursen af skatteforpligtelsen kan opgøres til en af Skatteankestyrelsen skønsmæssigt fastsat kurs, som overstiger passivposten. Hvis denne kurs ligger over kurs 70,92 vil denne påstand gøres gældende over vores tertiære påstand, da skatteyder i henhold til styresignal, som gengivet i SKM2011.406.SKAT har krav på det størst mulige nedslag.

Sagens baggrund

A foretog den 9. oktober 2016 en gaveoverdragelse af nom. DKK 990.000 B-anparter i selskabet H1 ApS (CVR-nr. […]) med skattemæssig succession til hver af sine tre børn.

Sagsforløbet fra gaveanmeldelsen den 17. oktober 2016 frem til Skattestyrelsens afgørelse kan opsummeres således:

Dato Handling
17.10.2016 Gaveanmeldelse indsendes til Skattestyrelsen (SKAT)
15.03.2017 Skattestyrelsen fremsender materialeindkaldelse og efterspørger goodwill beregninger, redegørelse for værdiansættelse af den udskudte skatteforpligtelse og årsregnskaber
12.04.2017 R1 besvarer Skattestyrelsens materialeindkaldelse og fremsender det efterspurgte materiale. Besvarelsen suppleres med en redegørelse for værdiansættelsen af den udskudte skatteforpligtelse
21.12.2017 Forslag til afgørelse fremsendes hvor Skattestyrelsen har foretaget ændring i gaveafgiften
19.01.2018 R1 fremsender indsigelser til Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 21.12.2017

Over 1 år senere
8.02.2019 Skattestyrelsen efterspørger pr. mail yderligere oplysninger
11.03.2019 R1 besvarer Skattestyrelsens forespørgsel
12.03.2019 Skattestyrelsen efterspørger yderligere oplysninger
30.04.2019 R1 besvarer Skattestyrelsens forespørgsel
16.05.2019 Skattestyrelsen fremsender fornyet forslag til afgørelse
15.06.2019 R1 fremsender indsigelser til fornyet forslag til afgørelse af 16.05.2019
03.07.2019 Afgørelse fremsendes

Skattestyrelsen fastholder forslag til afgørelse af 16. maj 2019 under henvisning til, at den latente skatteforpligtelse ikke er en del af værdiansættelsen, og ikke er omfattet af 6 måneders fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2. Det er ydermere Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke er muligt at tillæg-ge sælgers økonomiske fordel ved overdragelse med succession til værdien af gavemodtagerens latente skattebyrde. Skattestyrelsen fastholder, at forrentningen af den latente skatteforpligtelse skønsmæssigt fastsættes til 6 pct.

Med hensyn til beregningen af gaveafgiften herunder den latente skat henvises til de faktiske forhold i Skattestyrelsens afgørelse af 3. juli 2019.

Anbringender
Vores anbringender er overordnet opdelt i to punkter, forældelse og værdiansættelse af nedslag for overtagen skatteforpligtelse.

Primær påstand

Forældelse
Skattestyrelsen fastholder i sin afgørelse af 3. juli 2019, at fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2 alene omfatter værdiansættelsen af de overdragne anparter, og at passivposten eller et fradrag for den latente skatteforpligtelse ikke er en del af denne værdiansættelse. Skattestyrelsen begrunder sin afgørelse i TfS1989.438H og SKM2016.627.LSR.

Vi er uenige i denne opfattelse.

Regler for dødsboer

I Skattestyrelsens afgørelse af 3. juli 2019 henvises til TfS1989.438H og SKM2016.627.LSR.

I TfS1989.438 fandt Højesteret således, at:

"Afgørelsen af, i hvilket omfang der ved beregning af arveafgiften kan tages hensyn til en latent skattebyrde, beror ikke på nogen konkret, skønsmæssig vurdering af værdien i handel og vandel af noget aktiv eller passiv i boet, men alene på anvendelse af lovregler og gældende administrativpraksis. Afgørelsen kan derfor ikke anses for at være en værdiansættelse, der med bindende virkning foretages af ligningskommissionen. Skifteretten har således været kompetent til at beregne arveafgiften som sket den 6. marts 1985."

Sagen omhandler hvorvidt beregningen af den latente skattebyrde i forbindelse med en arvings overdragelse af investeringsfondshenlæggelser var baseret på en skønsmæssig vurdering i handel og vandel eller et udslag af gældende lovgivning på området. Af cirkulære nr. 185 af 17/11/1982, om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning § 47 fremgår følgende:

"I henhold til § 10, stk. 4, i investeringsfondsloven kan det tillades, at henlæggelser til investeringsfonds, som afdøde har foretaget, overtages af en enearving efter afdøde.

Disse henlæggelser kan ikke anses for at være omfattet af kildeskattelovens § 33A, stk. 2. Derfor kan der ikke beregnes passivposter i boopgørelserne vedrørende henlæggelsen. Derimod kan derved værdiansættelsen i boopgørelsen foretages et fradrag for den latente skattebyrde, beregnet som 25 pct. af den samlede henlæggelse." (Vores fremhævning).

Der skulle således ikke tages hensyn til den latente skatteforpligtelse, da denne var fastsat ved lov og ikke en del af værdiansættelsen eller baseret på et skøn. TfS 1989.438H vedrører således ikke beregningen af den latente skattebyrde, men hvorvidt ligningskommissionens værdiansættelse i pågældende sag var bindende for skifteretten. Afgørelsen omhandler således kompetencefordelingen mellem skifteretten og skattemyndighederne, hvor Højesteret fastslår, at skifteretten havde kompetencen efter den dagældende arveafgiftslovs § 31, da ligningskommissionen havde godkendt en værdiansættelse af den latente skat, som var i strid med bestemmelserne i cirkulæret.

Både TfS1989.438H og SKM2016.627.LSR vedrører dødsboer. Højesteretsdommen er fra før vedtagelse af den nuværende boafgiftslov, hvorfor denne allerede af denne grund ikke kan danne præcedens, hvorimod SKM2016.627.LSR vedrører reglerne efter vedtagelse af den nuværende boafgiftslov.

Efter den nuværende boafgiftslov fremgår reglerne for værdiansættelse, kompetence mv. ved dødsfald af kapitel 3 i loven, dvs. §§ 10 -18. Der gælder således andre lovregler for behandling af gaveanmeldelser end afgiftsberegning af udlagte aktiver til arvinger i et bo.

Af boafgiftslovens § 12 fremgår, at kompetence til at træffe afgørelser om værdiansættelse af aktiver og forpligtelser i et dødsbo er henlagt til skifteretten.

Af boafgiftsloven § 13a fremgår dog, at Skattestyrelsen har kompetencen til fastsættelse af en passivpost, når arvingen som led i udlægget overtager en skatteforpligtelse. Af SKM2017.627.LSR fremgår det, at Skattestyrelsens kompetence efter boafgiftslovens § 13a både omfatter passivpost beregnet baseret på lovreglerne i boafgiftslovens § 13a, stk. 3 - 5.

De anførte domme og afgørelser vedrører således Skattestyrelsens kompetencer i dødsbo og kan pga. de særlige regler for dødsboer ikke overføres og anvendes analogt på gaveoverdragelser, hvor der gælder andre regler.

Regler for gaveoverdragelse

Ved gaveoverdragelse gælder reglerne i kapitel 6 i boafgiftsloven. Af bemærkningerne til boafgiftslovens § 27, stk. 2, fremgår klart, at Skattestyrelsen indenfor 6 måneders perioden skal tage stilling til passivposten og nedslag for overtaget skatteforpligtelse.

Efter skatteyders opfattelse er Skattestyrelsen ikke berettiget til at ændre værdiansættelsen grundet boafgiftslovens § 27 stk. 2, idet Skattestyrelsen ikke har gjort indsigelser mod værdiansættelsen senest 6 måneder fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen har modtaget det materiale, der er fornødent for, at Skattestyrelsen kan tage stilling til værdiansættelsen.

Skattestyrelsen har modtaget det ønskede materiale den 12. april 2017, hvorfor der er forløbet ca. 8½ måned fra indsendelsen til Skattestyrelsens fremsendelse af forslag til afgørelse.

Skattestyrelsen anerkender i forslag til afgørelse, at der er forløbet mere end 6 måneder siden indsendelse af det ønskede materiale, men finder, at nedslag for overtagen skatteforpligtelse på samme måde som fradrag for passivpost ikke er omfattet af 6 måneders fristen.

Boafgiftslovens § 27 var på tidspunkt for gaveoverdragelsen formuleret som følger:

"Stk. 1. En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunkt for modtagelsen. Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager.

Stk. 2. Finder told- og skatteforvaltningen, at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse, kan den ændre værdiansættelsen inden 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse. Fristen begynder dog først at løbe fra det tidspunkt, hvor told- og skatteforvaltningen har de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen. Har told- og skatteforvaltningen ikke inden udløbet af 6 måneder fremsat krav om yderligere oplysninger, kan fristen for ændring af værdiansættelsen ikke forlænges ud over 6 måneder fra anmeldelsens modtagelse."

Sagsbehandlingsfristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, blev vedtaget i 2012 (lov nr. 1354 af 21. december 2012). Det bemærkes, at der i forarbejdernes bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser til § 5, nr. 2, fremgår følgende:

"Den foreslåede frist begynder, når SKAT har modtaget det materiale, der er fornødent for, at SKAT kan tage stilling til værdiansættelsen, der er en forudsætning for beregning af gaveafgiften. Det materiale der er tale om, er f.eks. skøder, aktienotaer, gavebreve, beregninger af kurser og værdier, beregninger over passivposter og lignende. Hvis ikke SKAT anmodes om yderligere oplysninger inden 6 måneder fra anmeldelsen kan fristen ikke forlænges yderligere og værdiansættelsen bliver dermed endelig." (vores fremhævning).

Det fremgår således klart af lovbemærkningerne til boafgiftslovens § 27, stk. 2, at Skattestyrelsen skal "tage stilling til værdiansættelsen, der er en forudsætning for beregning af gaveafgiften", og at dette tillige omfatter "beregninger over passivposter og lignende".

At lovbemærkningerne fremgår således, at Skattestyrelsen skal tage stilling til det samlede grundlag for gaveafgift, dvs. også beregning af passivpost, som fremgår af boafgiftslovens § 28, stk. 1.

Det er således ikke korrekt, når Skattestyrelsen anfører, at passivposten eller nedslag for overtaget skatteforpligtelse ikke er omfattet af 6 måneders fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2.

Ved gaveoverdragelse gælder reglerne i kapitel 6 i boafgiftsloven. Af bemærkningerne til boafgiftslovens § 27, stk. 2, fremgår det således klart, at Skattestyrelsen indenfor 6 måneders perioden skal tage stilling til passivposten og nedslag for overtaget skatteforpligtelse.

At nedslag i værdien af gaven for overtagelse af den udskudte skatteforpligtelse er omfattet af værdiansættelsen fremgår tillige af den Juridiske Vejledning 2016-1 afsnit C.A.6.2, hvor det er anført:

"Gaven og eventuelle modydelser værdiansættes af parterne i gaveanmeldelsen og skal anmeldes med nettobeløbet i et skema, der kan findes på SKATs hjemmeside. Specifikation foretages som krævet i skemaet." (vores fremhævning)

I den konkrete situation var der ingen modydelser.

Som det fremgår, skal værdiansættelsen af gaven opgøres af parterne, og denne skal anmeldes med nettobeløbet i gaveanmeldelsen, hvilket vil sige, værdien af kapitalandele med reduktion af den til kapitalandelene medfølgende skatteforpligtelse.

I nærværende sag er gaveanmeldelsen foretaget den 16. oktober 2016. Gaveanmeldelsen var vedlagt gavebreve, beregning af udskudt skat, anmeldelsesblanketter (07.060), værdiansættelse af H1 ApS mv. Gaveanmeldelsen af 16. oktober 2016 indeholdte således allerede de oplysninger som Skattestyrelsen har lagt til grund både i både forslag til afgørelse af 21. december 2017.

Ikke desto mindre sender Skattestyrelsen en materialeindkaldelse den 15. marts 2017. R1 besvarer den 12. april 2017 Skattestyrelsens forespørgsel og fremsender det efterspurgte materiale samt redegørelse for beregning af udskudt skat. Fra modtagelsen af oplysningerne den 12. april 2017 og tidligere går der ca. 8 ½ måned til Skattestyrelsens forslag til afgørelse fremsendes den 21. december 2017. Skattestyrelsen havde således alt materiale fra skatteyder, som lagt til grund for agterskrivelse, været indsendt mere end 6 måneder før Skattestyrelsens forslag til afgørelse fremsendes.

Det er på baggrund af ovenstående gennemgang vores klare opfattelse, at værdiansættelse af nedslag for overtagen skatteforpligtelse er omfattet af boafgiftslovens § 27, stk. 2, og at denne frist udløb seneste 12. oktober 2017. Den foretagne ændring af værdien af de overdragne anparter fra A til dennes børn ved korrektion af nedslag for overtagen skatteforpligtelse er derfor ugyldig.

Vi kan således ikke anerkende Skattestyrelsens opfattelse af, at spørgsmålet om nedslaget for gaveovertagelsen af skatteforpligtelse ikke er omfattet af 6 måneders fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2.

Skattestyrelsen tilpligtes således at anerkende, at de afsagte afgørelser om ændring for nedslag for overtagelse af skatteforpligtelse i forbindelse med opgørelse af værdien af gaven, jf. ovenfor af 3. juli 2019 er ugyldige grundet forældelse, og at sagerne derfor skal anses for afsluttet fra Skattestyrelsens side med de af skatteyder angivende værdier af gaverne.

Sekundær påstand

Værdiansættelse af nedslag for overtagen skatteforpligtelse

Overdragelsen af kapitalandele fra A til hans døtre er sket med skattemæssig succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34. Skattestyrelsen har i deres afgørelse af 3. juli 2019 godkendt, at betingelserne herfor er opfyldt.

Overdragelse med skattemæssig succession medfører, at overdragelsen ikke udløser avancebeskatning hos A. I stedet overtager døtrene skatteforpligtelsen ved, at døtrene indtræder i As skattemæssige anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt. Der hviler således en udskudt skatteforpligtelse på de modtagne anparter. Denne forpligtelse påvirker handelsværdien af de overdragene anparter, hvilket der skal tages højde for ved gaveafgiftsberegningen.

Nedslaget for overtagelse af skatteforpligtelse er i forbindelse med generationsskiftet opgjort til 53.078.806, svarende til kurs 80 (afrundet) af den udskudte skatteforpligtelse, som overtages ved generationsskiftet, således af den selvanmeldte værdi af gaven er opgjort til DKK 137.250.000.

Når der sker overdragelse af kapitalandele med skattemæssig succession, findes der i skatteretten to måder at opgøre nedslaget for overtagelse af den udskudte skatteforpligtelse.

Af kildeskattelovens § 33D fremgår det, at ved overdragelse af kapitalandele med skattemæssig succession, hvor overdragelsen sker ved hel eller delvis gave, kan der indregnes en passivpost på 22 % i afgiftsberegningen. Passivposten opgøres på baggrund af den lavest mulige skattepligtige avance, som ville være fremkommet, hvis kapitalandele i stedet været solgt på overdragelsestidspunktet.

Indregning af en passivpost på 22 % skal sammenholdes med, at gavegivers skattepligtige avance ville være blevet beskattet med 42 % (forudsat over bundgrænse), såfremt kapitalandelene var solgt. Anvendelse af en passivpost på 22 % medfører konkret, at værdien af den udskudte skatteforpligtelse ansættes til kurs 52,38.

Når uafhængige overdrager aktiver påhvilende udskudt skat mellem hverandre, vil parterne forhandle om kursen af den udskudte skat. Dette skyldes, at overdragerens udskudte skat skal betales, såfremt erhververen ikke ønsker at overtage denne. For modtager opnås en fordel (afhængig af kursen) ved at overtage den udskudte skat, idet denne først skal afregnes på et senere tidspunkt.

Hvis overdragelsen ikke indeholder et gaveelement, skal der tillige foretages en opgørelse af kursen af den udskudte skatteforpligtelse, da kildeskattelovens § 33D i disse situationer ikke indeholder hjemmel til at foretage et nedslag i form af passivposten.

Skatteministeriet har i SKM2011.406.SKAT bekræftet, at det er muligt at aftale et nedslag i handelsværdien for den udskudte skatteforpligtelse, der overdrages. Det præciseres yderligere, at parterne har krav på det største af de nedslag, der kan beregnes med udgangspunkt i henholdsvist KSL § 33 D og nedslag for den udskudte skatteforpligtelse.

Ved kursansættelsen af den udskudte skatteforpligtelse udtales det på baggrund af SKM2008.876.LSR, at denne skal ske på baggrund af:

− at overdragelsessummen afspejler handelsværdien i fri handel,
− at kursansættelse til pari ikke vil afspejle handelsværdien, og
− at kursen må antages at ligge under kurs 100.

Der er således ikke i SKM2008.876.LSR fastsat nærmere regler for kursansættelse, udover at denne bør være under kurs 100, da der er tale om en udskudt forpligtelse og ikke egentlig betalingsforpligtelse.

SKM2015.131.LSR

Landsskatteretten har i en (på tidspunktet for generationsskiftet) nyere afgørelse opgjort kursen på den overtagne skatteforpligtelse i forbindelse med overdragelse med skattemæssig succession til kurs 79.

Sagen vedrørte en person, som i 2007 havde erhvervet to ejendomme fra sin onkel. Overdragelsen skete med skattemæssig succession, og overdragelsen var finansieret dels kontant, dels ved gave.

Spørgsmålet i sagen var, til hvilken værdi den udskudte skatteforpligtelse kunne opgøres, da dette ville have betydning for størrelse af den skattepligtige gave.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen havde i sagen oprindeligt opgjort kursen på den udskudte skatteforpligtelse til kurs 70. Kursen var opgjort på baggrund af følgende forhold:

− diskonteringsfaktor, beregnet på baggrund af klageres finansieringsrente i overdragelsesåret, svarende til 4,63 % før skat
− anvendt marginalskatteprocent på 60 for både køber og sælger
− ejertid på 20 år.

Skattestyrelsen havde yderligere lagt følgende forudsætninger til grund:

− Værdiansættelse af ejendomme mv. fastsættes til handelsværdien
− Overdragelsessummen nedsættes med kursværdien af den udskudte skat
− Kursværdien af udskudt skat skal fastsættes under hensyntagen til den forventede levetid, beskatningsprocent og rente
− Der indregnes ikke en rentefordel i kursfastsættelsen af den udskudte skat

− Overdragelsessummen nedsættes alternativt med en passivpost, såfremt denne er større end kursværdien af den udskudte skat
− Der kan ikke gives nedslag i overdragelsessummen med både kursværdien af den udskudte skat og med en passiv post.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten udtaler, at da der er tale om en udskudt forpligtelse, og ikke en faktisk betalingsforpligtelse, skal skatteforpligtelsen kursansættelse sådan, at overdragelsessummen afspejler værdien i fri handel.

Landsretten fastslår yderligere, at der er enighed om, at det ved beregningen af kursværdien opereres med en ejertid på 20 år og en finansieringsrente på 4,63 %, som efter Landsskatterettens opfattelse skal fratrækkes skat, således at erhververen stilles, som om overdragelsen var sket uden succession.

Landsskatteretten opgør herefter kursværdien af den udskudte skatteforpligtelse til kurs 79.

Grundprincipperne for vores beregning af udskudt skat udspringer således af Landsskatterettens afgørelse i SKM2015.131.LSR der er nyeste retspraksis på området for tidspunktet for gaveoverdragelsen.

Kursansættelse af udskudt skat til kurs 80

Efter vores opfattelse er nærværende situation stort set identisk med SKM2015.131.LSR, idet:

− Værdiansættelse af anparter sker til handelsværdi
− Overdragelsessum nedsættes med kursværdien af den udskudte skat
− Kursværdien (kurs 80) af den udskudte skat er fastsat under hensyntagen til a. ligelig fordeling af fordelen ved overtagelse af den udskudte skat, b. den forventede ejertid samt c. finansieringsrente og beskatningsprocent.

Denne afgørelse er således lagt til grund ved opgørelse af kursen af skatteforpligtelsen i den konkrete situation.

I SKM2015.131.LSR var overdragelsen fra onkel til nevø. I nærværende sker overdragelserne mellem forældre og børn, hvor A var 71 år, og børnene var mellem 39 og 45 år. Med baggrund i overdrager og modtageres alder er en ejertid på 20 år (svarende til SKM2015.131.LSR) også i denne situation anset for rimelig. En ejertid på 20 år er accepteret af Skattestyrelsen i deres afgørelse af 3. juli 2019.

I SKM2015.131.LSR er der sket overdragelse i 2007. Renteniveauet i 2007 var betydeligt højere end det gældende på overdragelsestidspunktet. Finansieringsrenten for børnene er derfor ikke 4,63 % før skat, men ca. 3 % før skat.

I SKM2015.131.LSR er beskatningsprocenten fastsat til 40%. Renter er fradragsberettigede i kapitalindkomst, dog er det muligt efter virksomhedsskattelovens § 22C at få fradrag i den personlige indkomst i de første 10 år efter erhvervelsen. Fradrag i kapitalindkomsten er ca. 30 %, medens denne er ca. 52 % i personlig indkomst. Skatten for den 20 årige periode er derfor fastsat til 40 %.

Af vedlagte tabel kan kursen af den udskudte skat for modtager ses ved forskellige renteniveauer, når skatten er fastsat til 40 %.

Gennemsnit, kursværdi i forhold til nominel værdi (ligelig fordeling)

I opgørelsen er den udskudte skatteforpligtelse indregnet til kurs 80.

a. Ligelig fordeling - Interesseforbundne parter

For overdrageren vil konsekvensen af, at modtager ikke ønsker at overtage skatteforpligtelsen være, at denne skal afregnes til kurs 100.

Som det fremgår, ville uafhængige parter fordele fordelen ved overdragelse med skattemæssig succession mellem sig, således at den kommer begge parter til gode. Samme princip gør sig gældende i Landsskatterettens afgørelse i SKM2015.131.LSR.

Udgangspunktet i skatteretten er, at interesseforbundne parter skal handle på samme priser og vilkår, som uafhængige parter. Interesseforbundne parter skal hverken stilles bedre eller dårligere end uafhængige parter, medmindre der findes særlig lovhjemmel herom.

Dette princip blev netop stadfæstet af Landsskatteretten i afgørelse som refereret i SKM2015.131.LSR, hvilken afgørelse ligger til grund for kursansættelsen af skatteforpligtelsen ved overdragelse med skattemæssig succession.

Netop dette var afgørende for, at skatteyder fik medhold i afgørelsen.

Som det fremgår ovenfor, så er det gengivet i, at

"fordelingen af køber og sælgers skattefordel, vil være et spørgsmål om forhandling mellem parterne, hvis resultat vil afhænge af den konkrete situation. Den endelige fordeling vil dermed afspejle parternes forhandlingsstyrke".

Der skal derfor ske en fordeling af skattefordelen ved succession på samme måde, som ville være gældende mellem uafhængige parter. Når uafhængige parter forhandler fordelingen af kursen af en udskudt skat, vil der sædvanligvis ikke ske en ligelig fordeling af skattefordelen, når en overdrager har en alder på 71 år. I sådanne tilfælde vil en modtager kunne forhandle sig til en langt højere kompensation end en ligelig fordeling.

Det er derfor fortsat parternes opfattelse, at en ligelig fordeling af skattefordelen er udtryk for en forsigtig og nok lavere kursansættelse af skattefordelen, end hvad uafhængige ville have aftalt.

Som det fremgår, er den gennemsnitlige kursværdi 85,46 ved anvendelse af en før-skat-rente på 3 % og en tidshorisont på 20 år. På trods af at kursen kan opgøres til 85,46, har parterne konkret vurderet, at kursen af den udskudte skatteforpligtelse skal opgøres til kurs 80.

Overdragelse af aktiver mellem forældre og børn skal ske til den handelsværdi, som ville være anvendt ved overdragelse mellem uafhængige parter. Dette gælder, hvad enten overdragelsen sker mod vederlag eller som gave.
De overdragne B-anparter er sket med skattemæssig succession, dvs. at der ved værdiansættelsen af det overdragne skal iagttages, at gavemodtageren overtager den til anparterne tilhørende skatteforpligtelse. Den samlede værdi af det overdragne skal således værdiansættes til samme værdi, som en uafhængig tredjemand ville have accepteret.

Kompensation for overtaget skatteforpligtelse er nærmere beskrevet i styresignalet SKM2011.406.SKAT, hvoraf det fremgår, at der ved gaveoverdragelse mellem forældre og børn kan anvendes reglerne for passivpost i kildeskattelovens § 33D - alternativt en markedsmæssig værdiansættelse af den overtagne udskudte skatteforpligtelse.

Det fremgår af Styresignalet, at det ikke er muligt at anvende begge regelsæt, og at kursen af den overtagne skatteforpligtelse ikke kan være kurs 100, men vil være lavere.

Landsskatteretten har i SKM2015.131.LSR konkret taget stilling til kursen af overtaget skatteforpligtelse ved overdragelse af to ejendomme fra morbror til nevø. Landsskatteretten kom i afgørelsen frem til kurs 79 af de overtagne skatteforpligtelser.

Beregningen af kurs 79 har i SKM2015.131.LSR taget udgangspunkt i:

• Fordelen ved succession (skatteudskydelsen) deles ligeligt mellem overdrager og modtager, dvs. at nedslaget for udskudt skat udgør gennemsnittet af den nominelle værdi og den tilbagediskonterede værdi.
• En tidshorisont på den udskudte skat på 20 år.
• En efter-skat-rente på 2,778 %.

Ligelig fordeling - fordelen ved succession

Skattestyrelsen har i sin afgørelse anført følgende:

"Indenfor gavemiljøet vil det ikke være et mål, at sælger (dvs. giver) kan realisere en højere afståelsespris gennem successionsadgangen, da denne fordel må anses for at forudsætte, at der er tale om en transaktion mellem uafhængige parter, hvor sælger søger at maksimere sit nettoprovenu ved overdragelsen. Giver afstår fra at profitere fra successionsoverdragelsen, medens modtager omvendt får den lavest mulige pris for selskabet, hvorved hans finansieringsbehov således samtidig minimeres.

En højere markedspris for den latente skat, hvor en del af giverens skattefordel er indregnet, er i eksemplet afspejlet i en højere overdragelsespris. I et forhold mellem interesseforbundne parter, vil dette medføre, at den "merværdi", som giver kunne have opnået ved en successionsoverdragelse til en uafhængig køber, men som han er villig til at give afkald på som følge af familierelationen, skulle betragtes som en yderligere gave.

Vi finder derfor, at fradraget for latent skat alene kan foretages, med udgangspunkt i den skat, der påhviler modtageren, da modtageren i modsat fald vil blive overkompenseret for den latente skat."

Skattestyrelsen finder således, at fordi giver og modtager ved gaveoverdragelse er interesseforbundne, og der som følger heraf ikke findes et sædvanligt forhandlingsmiljø, så skal nedslaget for overtaget skatteforpligtelse værdiansættes på anden måde end mellem uafhængige parter.

Det er korrekt, at når parter er interesseforbundne, så findes der ikke et særligt forhandlingsmiljø, som vil være gældende mellem uafhængige parter. Det er dog ikke korrekt, at interesseforbundne parter ved fastsættelse af værdien skal behandles på anden måde end uafhængige parter. Interesseforbundne parter skal hverken behandles bedre eller ringere end uafhængige parter, når nedslag for overtagen skatteforpligtelse knyttet til de overdragne anparter skal fastsættes.

Der skal derfor, efter vores opfattelse, ske en fordeling af skattefordelen ved succession på samme måde, som ville være gældende mellem uafhængige parter. Når uafhængige parter forhandler fordelingen af kursen af en udskudt skat, vil der sædvanligvis ikke ske en ligelig fordeling af skattefordelen, når en overdrager har en alder på 71 år. I sådanne tilfælde vil en modtager kunne forhandle sig til en langt højere kompensation end en ligelig fordeling.

Det er derfor vores opfattelse, at den ligelige fordeling af skattefordelen er udtryk for en forsigtig og nok lavere kursansættelse af skattefordelen, end hvad uafhængige ville have aftalt.

Skattestyrelsen anfører i sin afgørelse, at spørgsmålet fra Folketingets Skatteudvalg og ministerens svar herpå (bilag 25 til L 194 fra 2001/2002, 2. samling) alene kan anses som en illustration og ikke kan tjene som administrativ vejledning til brug for beregning af den latente skatteforpligtelse. Ikke desto mindre har Landsskatteretten i sin afgørelse i SKM2015.131.LSR direkte henvist til ministersvaret i forbindelse med beregningen af nedslag for udskudt skat, herunder kursen fastsættelsen.

b. Tidshorisonten (forventet ejertid)

En tidshorisont på 20 år for modtagerne må anses for forsigtigt, da modtagerne på overdragelsestidspunktet er 39 - 45 år, og dette vil medføre, at betalingen først forventes at ske, når ejerne er 60 - 65 år, dvs. er tæt på pensionsalderen.

Skattestyrelsen har i forslag til afgørelse anført, at levetiden ikke kan fastsættes til en mindre periode end 20 år.

Vi er af den opfattelse, at tidshorisonten i det konkrete tilfælde kan fastsættes til 20 år, svarende til SKM2015.131.LSR.

c. Finansieringsrenten

Renten før skat er fastsat til 3 % p.a. svarende til en efter-skat-rente på 1,44 % p.a. (de første 10 år) og 2,10 % p.a. (de efterfølgende 10 år).

På gaveoverdragelsestidspunktet var Nationalbankens udlånsrente på 0,05 % p.a., dvs. at den fastsatte rente svarer til et tillæg til Nationalbankens udlånsrente på 2,95 % p.a.

Skattestyrelsen har i forslag til afgørelsen lagt til grund, at parternes finansieringsrente før skat udgør 6 % p.a. og ikke den af parterne vurderede sats på 3 % p.a. Skattestyrelsen har ikke anført nogle bemærkninger til, at før-skat-renten reduceres med rentefradrag på 52 % (de første 10 år) og 30 % (de efterfølgende 10 år), når efter-skat-renten skal opgøres.

Ved tilbagediskonteringen skal findes modtagers finansieringsrente, dvs. modtagers rente ved optagelse af lån i banken til finansiering af skatten.

H1 ApS har en begrænset låneoptagelse, idet soliditeten udgør omkring 80 %, og den betydelige soliditet i koncernen vil naturligvis reducere den lånerente, der skulle betales, såfremt en modtager skulle finansiere skatten ved gaveoverdragelse.

I koncernens datterselskaber er der låneoptagelse i realkreditinstitutter, og herudover er der i et af datterselskaberne en kassekredit med en trækningsret på DKK 30 mio. Kassekreditrenten var og er af banken fastsat til 0,5 %.

I H1 ApS ville det i øvrigt ikke være aktuelt at optage lån, idet der er en betydelig likviditet. Det kan i øvrigt oplyses, at kontant bankindestående forrentes p.t. med en negativ rente på 0,5 %.

Bemærkninger til Skattestyrelsens afgørelse:

"Den største enkeltinvestering udgøres af H2 A/S. Der er tale om opførsel og salg af ejendomsprojekter i By Y1 centrum. Der er tale om ejendomme i den øvre ende af boligmarkedet, og i kraft af nybyggeriets omfang i byen, må aktiviteten anses for at være mere risikobetonet end den gennemsnitlige ejendomsinvestering i byen."

Det fremgår således af Skattestyrelsens skrivelse, at den betydelige risiko knyttet til H2 A/S medfører en højere lånerente. Det kan oplyses, at den associerede virksomhed H2 A/S' lånerente udgør Nationalbankens udlånsrente med tillæg af 1,85 % p.a., dvs. en rente på 1,90 % p.a. Den anvendte rentesats på 3 % p.a. er således betydelig højere end dette selskabs lånerente.

Skattestyrelsen har ved tilbagediskonteringen af skatteforpligtelsen til nutidsværdien anvendt en før-skat rente på 6 % p.a.

Skattestyrelsen anfører:

"Det er vores opfattelse, at tilbagediskonteringsrente i det tilfælde skal afspejle markedsrente som en uafhængig køber med gennemsnitlige økonomiske forhold vil blive tilbudt. Såfremt man lagde særlige personlige forhold til grund, f.eks. at et formuende familiemedlem var villig til at stille kaution for køber, ville det medføre risiko for en betragtelig forskelsbehandling af borgerne. Skatterådet har i bindende svar offentliggjort som SKM2014.751.SR ligeledes lagt til grund, at der skal anvendes markedsrenten ved tilbagediskontering af latent skatteforpligtelse". (vores fremhævninger)

Som det fremgår af den seneste praksis på området, jf. SKM2018.552.LSR og Landsskatterettens afgørelse af 17. januar 2019 - Journal nr. 16-0707564 som refereret ovenfor, fremgår det klart, at det er købers konkrete finansieringsrente, som skal lægges til grund.

I afgørelsen udtales netop følgende:

"Værdien (læs: af den udskudte skatteforpligtelse) af denne fordel må medregnes ud fra købers finansieringsrente og finansieringsmulighed, hvilket også fremgår af Landsskatterettens afgørelse i SKM2015.131.LSR." (vores fremhævning)

Vi er således ikke enige i Skattestyrelsens betragtning om, at der skal anvendes en gennemsnitsrente.

Vi mener således, at renten skal opgøres på baggrund af modtageres konkrete finansieringsrente.

Skattestyrelsens skriver tillige i sin afgørelse:

"Såfremt man skulle finansiere køb af aktier eller anparter i et unoteret selskab, ville det mest sandsynligt skulle ske ved hjælp af lån fra et pengeinstitut. I modsætning til renter i relation til køb af bil eller fast ejendom offentliggør pengeinstitutterne ikke et rentespænd for lån til køb af unoterede aktier. Sådanne lån må dels antages at være relativt sjældent forekommende, og samtidig vil de være baseret på en individuel vurdering af købers kreditværdighed og den risiko, som der er knyttet til det bagvedliggende selskab, hvori man ønsker at overtage aktier eller anparter". (vores fremhævning)

Skattestyrelsen fastslår således i sin afgørelse, at lån til køb af unoterede aktier er en sjældenhed og vil være baseret på en "individuel vurdering".

Skattestyrelsen sammenligner herefter med boliglån ved fuld udnyttelse, hvilket vil sige finansieringen af den del af et boligkøb, som overstiger realkreditten, altså finansieringen af de sidste 15-20 % af boliglånet, som er efterstillet realkreditten på op til 80 % af belåningen, samt med billån.
Skattestyrelsen er herefter af den opfattelse, at det næppe vil være billigere at låne til køb af unoterede anparter, når der sammenholdes med f.eks. billån og lån til fast ejendom, hvor der vil være sikkerhed i bilen og i boligen.

Bilkøb kendetegnet ved, at bilers værdi som alt overvejende hovedregel er faldende grundet det løbende slid mv. Dette vil en køber af en bil være opmærksom på og være indforstået med.

Ved køb af en bil vil værdien af sikkerheden heri løbende reduceres, medens at gælden (ekskl. eventuelle afdrag) forbliver uændret. Dette modsvares af en højere rente.

Situationen kan efter vores opfattelse ikke sammenlignes, da ingen ville erhverve kapitalandele, hvis de vidste at afkastet heraf ville være negativt. Køb af kapitalandele sker netop med det formål at opnå et positivt økonomisk afkast.

Opsummering

I forbindelse med indsigelserne tilbød vi Skattestyrelsen at indhente et lånetilbud til dokumentation af finansieringsrenten på 3%. Skattestyrelsen har ikke responderet herpå.

Når modtagers kreditværdighed skal opgøres i den konkrete situation, skal der tages hensyn til, at modtager har erhvervet kapitalandele med en samlet værdi på DKK 190,3 mio., medens at der alene vil være behov for at finansiere skatten heraf på de DKK 66,3 mio.

Når långiver tager pant i kapitalandelene, vil lånets hovedstol udgøre 35 % af værdien af sikkerhedsstillelsen, hvorfor långivers kreditrisiko konkret er begrænset til selskabets konkurs, hvilket konkret vil betyde en lavere lånerente.

Som Skattestyrelsen korrekt anfører, så skal der tillige ske en vurdering af den risiko, som der er knyttet til det bagvedliggende selskab. Selskabet har foretaget risikoafspredning ved at investere i en række stabile driftsvirksomheder. Denne risikoafspredning medfører dog omvendt, at selskabets egenkapitalforrentning tillige også er reduceret.

Denne begrænsede risiko medfører derfor som oplyst, at der i koncernen er en kassekredit med en trækningsret på DKK 30 mio. Kassekreditrenten af banken var fastsat til 0,5 %. Herudover har H2 A/S en lånerente på 1,9 %.

Som det fremgår af koncernregnskabet for selskabets regnskabsår 2017 (året efter overdragelsen), var selskabets egenkapitalforretning 2,6 %.

Herudover vil låntager hæfte personligt med sin samlede øvrige formue, og ikke alene med værdien af kapitalandelene, hvilket yderligere er med til at begrænse långivers risiko.

Henset til ovenstående, samt modtagers økonomiske forhold i øvrigt, vil en finansiering efter parternes opfattelse konkret kunne opnås til 1 - 3 % p.a.

Den anvendte rente på 3 % p.a. er således et yderst forsigtigt udtryk for en gavemodtagers lånerente, såfremt den udskudte skat knyttet til anparterne i H1 ApS skulle finansieres.

Vi mener derfor, at den fastsatte kurs på kurs 80 af den overtagne skatteforpligtelse svarer til gældende praksis med gavemodtagers lånerente. Vi finder ikke, at Skattestyrelsens forrentning på 6 pct. der netop er baseret på standardiserede låneprodukter giver en sammenlignelige og retvisende rente.

Den anvendte rente på 3 % p.a. er således et forsigtigt udtryk for en gavemodtagers lånerente, såfremt den udskudte skat knyttet til anparterne i H1 ApS skulle finansieres. Baggrunden herfor er, at selskabet har en meget høj soliditet og betydeligt lavere renter af kassekreditter i datterselskaber og H2 A/S samt en betydelig likviditet. Alle disse forhold taler for, at renten til finansiering af skatten vil være meget lavere end den af SKAT skønnede stats på 6 %.

En finansiering vil efter parternes opfattelse konkret kunne opnås til 3 % eller lavere.

Beregning af kursen

I det konkrete tilfælde foretages overdragelse mellem forældre og børn, og som det fremgår af det fremsendte bilag til gaveanmeldelsen i oktober 2016 er der anvendt følgende principper:

• Fordelen ved succession (skatteudskydelsen) deles ligeligt mellem overdrager og modtager.
• En tidshorisont på den udskudte skat på 20 år.
• En efter-skat-rente på 1,44 % p.a. i de første 10 år og 2,10 % i de sidste 10 år svarende til en før skat rente på 3 % p.a. Fradragsværdien i de første 10 år er fastsat til 52 % svarende til anvendelse af kapitalafkastordningen for aktier og 30 % for de sidste 10 år.

Med de anførte forudsætninger er kursen 85,46 (vægtet kurs baseret på kurs 70,92 for modtager og kurs 100 for overdrager). Parterne har ved gaveanmeldelsen af forsigtighedsmæssige årsager anvendt kurs ca. 80.

Seneste praksis på området
Siden fremsendelse af indsigelser den 19. januar 2018 har Landsskatteretten truffet afgørelse i to sager vedrørende kursansættelsen af skatteforpligtelsen i forbindelse med overdragelse med skattemæssig succession.

SKM2018.552.LSR

Baggrunden for spørgsmålet i sagen var, at Skattestyrelsen mente, at kursværdien for nedslag for overtagelse af skatteforpligte skulle udgøre kurs 50, medens at skatteyder havde benyttet kurs 80.

Landsskatteretten fastsatte kursen til kurs 80.

Landsskatteretten udtaler i afgørelsen følgende med baggrund i Skatterådets kendelse SKM2014.751.SR, som Skattestyrelsen tillige har henvist til:

"I SKM2014.751.SR fandt Skatterådet, at kursværdien af en latent skat skal tage udgangspunkt i den skat, som overdrageren frigøres for ved successionen, og at kursen må være under kurs 100.
Ved værdiansættelsen skulle der tages hensyn til en række faktorer, blandt andet det enkelte aktivs art, den faktiske værdiforringelse, den forventede levetid/ejertid og markedsrenten på overtagelsestidspunktet." (Vores fremhævninger)

Landsskatteretten konkluderer herefter

"Henset til klagerens alder på 29 år på købstidspunktet, anses der at kunne opereres med en ejertid på 30 år.

Klageren har overtaget ejendommen efter sin far og har ligeledes overtaget de eksisterende lån i ejendommen. I det første indkomstår, hvori klageren har overtaget ejendommen, betalte klageren, på realkreditlånene, en rente på 0,89 %. Når der henses til SKM2014.751.SR, skønnes, at en rente på 1% herefter kan anses som værende renten på finansieringstidspunktet.

Kursværdien af den latente skattebyrde skal foretages ved anvendelse af en efter-skat rente, hvilket kan udledes af SKM2015.131.LSR. Ved anvendelse af en skattesats på 40%, vil renten efter skat være 0,6 %" (Vores fremhævninger)

Af afgørelsen kan det udledes, at Landsskatteretten har lagt vægt på tidshorisonten, samt modtagers finansieringsrente, hvorefter det konkluderes, at finansieringsrenten skal opgøres efter skat.

Landsskatteretten har ikke i afgørelsen forholdt sig til spørgsmålet omkring fordelingen af fordelen ved skattemæssig succession, da dette emne ikke har været oppe i sagen.

Landsskatterettens afgørelse af 17. januar 2019 - Journal nr. 16-0707564

Principperne i afgørelsen refereret ovenfor går igen i Landsskatterettens afgørelse af 17. januar 2019.

Baggrunden for spørgsmålet i sagen var, at Skattestyrelsen mente at kursværdien for nedslag for overtagelse af skatteforpligte skulle udgøre kurs 58, medens at skatteyder havde benyttet kurs 100.

Landsskatteretten fastsatte kursen til kurs 90.

Landsskatteretten anfører:

"Klageren har ønsket en kompensation i gaveafgiften efter kildeskattelovens § 33C. Der er ikke i kildeskattelovens § 33C, fastsat nærmere regler for værdiansættelse af den udskudte skat på det opsparede overskud. […] Der skal således foretage en konkret vurdering af, til hvilken kursværdi forpligtigelsen skal fragå ved opgørelsen af handelsværdien for aktiverne." (vores fremhævning)

Ovenstående suppleres af en bemærkning om, at:

"Klageren får en økonomiske fordel i form af sparede renteudgifter. Besparelsen består af den udskudte skat, som han ikke skal betale ved overtagelsen, men først skal betale når det opsparet overskud hæves. Værdien af denne fordel må beregnes ud fra købers finansieringsrente og finansieringsmulighed, hvilket også fremgår af Landsskatterettens afgørelse i SKM2015.131.LSR." (vores fremhævning)

Landsskatteretten konkluderer herefter:

"Efter en konkret og samlet vurdering finder Landsskatteretten, at kursværdien kan fastsættes skønsmæssigt til kurs 90, svarende til en markedsrente inkl. bidragssats på ca. 1 % før skat og en løbetid på 20 år. Der er herved henset til klagerens økonomi på tidspunkt for overtagelse af den udskudte skat, bankens udtalelse om lånemulighed, og at den variable rente på realkreditlån både vil kunne falde og stige i løbetiden". (vores fremhævning).

Landsskatteretten bekræfter igen, at det afgørende er tidshorisonten, samt finansieringsrenten.

Det er dog relevant, at Skattestyrelsen har lagt [vægt] på klageres økonomi og klagerens lånemuligheder, hvilket får betydning nedenfor.

Konklusion på seneste praksis

Skattestyrelsen har i sin afgørelse af 3. juli 2019 kun i begrænset omfang forholdt sig til de to afgørelser. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at der i begge afgørelser er truffet en konkret og samlet vurdering af de faktiske omstændigheder, og at afgørelserne derfor ikke er sammenlignelige med nærværende sag. Vi er uenige i denne betragtning.

Den seneste praksis på området fastslår, at det skal anerkendes, at nedslaget for overtagelse af skatteforpligtelse konkret skal opgøres på baggrund af finansieringsrenten og tidshorisonten.

I afgørelserne er tidshorisonten fastsat til henholdsvis 20 år henholdsvis 30 år, og finansieringsrenten i niveauet 1 % før skat.

I øvrigt bemærkes, at renteniveauet i dag er væsentligt lavere, end da lovbestemmelsen om passivpost blev indført.

Det er i øvrigt relevant at fremhæve, at Landsskatteretten i begge afgørelse henviser til Landsskatterettens afgørelse som gengivet i SKM2015.131.LSR. Det er med udgangspunkt i denne afgørelse, at principperne for opgørelsen af den udskudte skatteforpligtelse er opgjort.

Da Landsskatteretten i deres seneste afgørelser begge gange har henvist hertil, er det ikke korrekt, når Skattestyrelsen anfører, at afgørelsen ikke kan anvendes til at være generelt gældende for fastsættelsen af værdien af den latente skatteforpligtelse ved gaveoverdragelse i familieforhold.

Landsskatterettens praksis er således kurs 80-90, idet i to skitserede afgørelser er udtryk for sædvanelige forhold ved et generationsskifte, når der generationsskiftes fra forældre til børn.

Konklusion vedr. sekundære påstand

Med baggrund i det ovenfor anførte er det vores opfattelse, at den anvendte kurs 80 af den overtagne skatteforpligtelse svarer til handelsværdien af den udskudte skatteforpligtelse som overdrages fra A til hans børn.

Tertiære påstand

Såfremt Skatteankestyrelsen imod vores forventning kommer frem til et andet resultat, gør vi gældende, at Skattestyrelsen skal anerkende en kurs på 70,92 på skatteforpligtelsen, hvilket svarer til kursen, såfremt sælger ingen fordel har ved skattemæssig succession. De øvrige forudsætning er uændret i forhold til gaveanmeldelsen den 16. oktober 2016.

Tilbagediskonteret værdi, kursværdi i forhold til nominel værdi

Mere tertiære påstand

Finder Skatteankestyrelsen, at kurs 70,92 på skatteforpligtelsen er for høj men at kursen ikke skal svare til den tertiære påstand, anmoder vi Skatteankenævnet om at opgøre en skønsmæssig fastsat kurs for den overtagne skatteforpligtelse, som overstiger passivposten.

Hvis denne kurs ligger over kurs 70,92 vil denne påstand gøres gældende over vores tertiære påstand, da skatteyder i henhold til styresignal, som gengivet i SKM2011.406.SKAT har krav på det størst mulige nedslag.

---o0o---

Vi henviser i øvrigt til vores fremsendte bemærkning og korrespondance med Skattestyrelsen i forbindelse med sagens behandling.

Da gaven blev anmeldt til Skattestyrelsen i 2016 udgjorde gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder 15 %. Efterfølgende blev boafgiftslovens ændret, således at gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder blevet reduceret med tilbagevirkende kraft til 2016 til 13 %.

Vi bemærker for god ordens skyld, at Skattestyrelsen har accepteret, at gaveafgiftssatsen udgør 13 %.

Resultatet af ovenstående klagesag får således tillige betydning for skatteyder krav på tilbagebetaling af for meget indbetalt gaveafgift, jf. boafgiftslovens § 23a. Dette er ikke indarbejdet i ovenstående klage, da dette alene er en teknisk beregning, som afhænger af nettoværdien af gaven."

Klageren har den 20. december 2019 indgivet bemærkninger til Skattestyrelsens høringssvar som følger:

"Først og fremmest fastholder vi vores anbringender, som gengivet i den oprindelige klage.
Skattestyrelsen udtaler i sin udtalelse af 25. oktober 2019 følgende:

"Der er heller ikke nogen tvivl om, at fristen på 6. mdr. i henhold til boafgiftslovens § 27, stk. 2., ikke omfatter alle situationer, hvor skatteforvaltningen ændrer gaveafgiften. Gaveafgiften kan ændres indenfor forældelsesfristen i forskellige situationer, se f.eks. SKM2016.510.BR."

Skatteforvaltningslovens regler om forældelse i kapitel 9 finder ikke anvendelse på gaveafgift, hvilket fremgår af lovens § 26, stk. 9 og § 27, stk. 5.

Dette skyldes, at forældelsen er reguleret i boafgiftsloven, og alene såfremt boafgiftsloven ikke finder anvendelse, gælder reglerne i forældelsesloven.

Sagsbehandlingsfristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, blev vedtaget i 2012 (lov nr. 1354 af 21. december 2012). Det bemærkes, at der i forarbejdernes bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser til § 5, nr. 2, fremgår følgende:

"Den foreslåede frist begynder, når SKAT har modtaget det materiale, der er fornødent for, at SKAT kan tage stilling til værdiansættelsen, der er en forudsætning for beregning af gaveafgiften. Det materiale der er tale om, er f.eks. skøder, aktienotaer, gavebreve, beregninger af kurser og værdier, beregninger over passivposter og lignende. Hvis ikke SKAT anmodes om yderligere oplysninger inden 6 måneder fra anmeldelsen kan fristen ikke forlænges yderligere og værdiansættelsen bliver dermed endelig." (vores fremhævning).

Skatteministeriet har således i forbindelse med lovarbejdet fastsat, at bestemmelsen i § 27 tillige skal finde anvendelse på alle forhold, som vedrører værdiansættelsen.

I gavesituationer er det værdiansættelsen subsidiær. Det afgørende er den gaveafgift, som overdragelsen udløser. Formålet med 6 måneders fristen er således at sikre en hurtig afklaring af den gaveafgift, som skal betales, og derved skabe retssikkerhed for skatteyderne. Dette forhold bliver illusorisk, hvis ikke samtlige forhold vedrørende værdiansættelsen er omfattet heraf, hvilket Skatteministeriet, jf. ovenfor har fastsat skal være tilfældet.

Af boafgiftslovens § 26, stk. 3 fremgår det, at såfremt der ikke foreligger en anmeldelse om gave rettidigt, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af værdien af gaven. Der findes ingen frist herfor, hvorfor denne er omfattet af reglerne i forældelsesloven.

Det fremgår således at boafgiftsloven, at såfremt der er foretaget anmeldelse af gaven finder 6 månedersfristen i § 27 anvendelse.

Alene hvis dette ikke er tilfældet, finder forældelsesloven anvendelse.

Den af Skattestyrelsen refererede afgørelse, SKM2016.510.BR omhandlede netop et tilfælde, hvor samlevende havde ydet gaver mellem hverandre, uden at disse var blevet anmeldt til Skattestyrelsen. Det er således vores vurdering, at denne afgørelse på ingen måde kan sammenholdes med nærværende situation. I nærværende situation har gaven med tilhørende nedslag mv. været korrekt anmeldt til Skattestyrelsen.

Vi kan i øvrigt bemærke, at vi er bekendt med, at SKAT Jura har udtalt, at de er af den opfattelse, at 6-måneders fristen i boafgiftslovens § 27a også omfatter betingelserne for skattemæssig succession i aktieavancebeskatningslovens § 34. Vi anmoder om, at SKAT Juras notat indgår i vurderingen af sagen.

Hvorvidt overdragelsen sker med eller uden skattemæssig succession får betydning for værdiansættelsen af gaven, da der ved successionsoverdragelse skal foretages regulering af gaveafgiftsgrundlaget for den udskudte skatteforpligtelse, som gavemodtager overtager ved overdragelsen, medens at dette ikke er tilfældet, hvis overdragelsen sker uden succession.

Det virker derfor ikke korrekt, hvis Skattestyrelsen anser betingelserne for overdragelse med skattemæssig succession for omfattet af 6-månedersfristen, hvis dette ikke tillige omfatter kursværdien af nedslaget for overtagelse af skatteforpligtelsen, da netop dette nedslag er afgørende for den gaveafgift, som skal betales i forbindelse med gaveoverdragelsen.

Med andre ord betyder dette, at Skattestyrelsen skal vurdere størrelsen af den betalte gaveafgift to gange, idet værdiansættelsen ifølge Skattestyrelsen kan vurderes på et tidspunkt, nemlig under behandlingen af gaven, hvori mod nedslag for overtagelse af nedslag for udskudt skat/passivpost, kan vurderes på et andet tidspunkt, nemlig inden for fristerne i forældelsesloven."

Landsskatterettens afgørelse
En gave er skattepligtig for modtageren, jf. statsskattelovens § 4, litra c, medmindre den falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. statsskattelovens § 5, litra b.

En gave, ydet til givers barn er omfattet af afsnit II i boafgiftsloven, jf. § 22, stk. 1, litra a og er derfor ikke indkomstskattepligtig for modtageren, men derimod afgiftspligtig i henhold til boafgiftslovens bestemmelser.

Der skal betales 15 % i afgift af gaven, i det omfang gaven overstiger et reguleret grundbeløb på 61.500 kr. i 2016. Dette følger af boafgiftslovens § 23, stk. 1. Gaveafgiften udgør dog 13% i 2016 ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed, der kan overdrages med succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, hvis betingelser om ejertid og aktiv deltagelse i henhold til boafgiftslovens § 23a ligeledes er opfyldt.

Når betingelserne for succession er opfyldt, og en del af eller hele overdragelsessummen berigtiges i form af gave, kan der kompenseres for en latent skat enten i henhold til kildeskattelovens § 33C eller kildeskattelovens § 33D.

Ved overdragelser efter kildeskattelovens § 33C, sker der nedslag i handelsværdien af de overdragne aktiver under hensyntagen til den latente skat. Ved overdragelse efter kildeskattelovens § 33D nedsættes gavens værdi med en passivpost svarende til 22 % af den beregnede avance.

Det følger af styresignalet i SKM2011.406.SR, at man kan vælge, at den latente skatteforpligtelse kompenseres ved en passivpost efter kildeskattelovens § 33D eller ved et værdinedslag beregnet efter kildeskattelovens § 33C. Den afgiftspligtige har ifølge styresignalet krav på det største af de to nedslag.

Gavens værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Det fremgår af boafgiftslovens § 27, stk. 1. Skattestyrelsen kan ændre værdiansættelsen, hvis den anførte værdi ikke svarer til det overdragnes handelsværdi på gavetidspunktet, jf. boafgiftslovens § 27, stk. 2. Ændringen skal foretages inden 6 måneder fra gaveanmeldelsens modtagelse med suspension i den eller de perioder, hvor Skattestyrelsen eventuelt anmoder om yderligere oplysninger, og indtil oplysningerne modtages.

Af bemærkninger til boafgiftsloven (lovforslag nr. 67 af 17. december 2012 § 5, pkt. 2) fremgår følgende:

"Den foreslåede frist begynder, når SKAT har modtaget det materiale, der er fornødent for, at SKAT kan tage stilling til værdiansættelsen, der er en forudsætning for beregning af gaveafgiften. Det materiale, der er tale om, er f.eks. skøder, aktienotaer, gavebreve, beregninger af kurser og værdier, beregninger over passivposter og lignende. Hvis ikke SKAT anmoder om yderligere oplysninger inden 6 måneder fra anmeldelsen kan fristen ikke forlænges yderligere og værdiansættelsen bliver dermed endelig."

Klageren overdrog den 9. oktober 2016 nominelt 990.000 kr. B-anparter i selskabet H1 ApS til hver af sine tre døtre. Overdragelsen svarer til 99% af den nominelle værdi i selskabet. Overdragelsen er sket med skattemæssig succession.

Ifølge den fremlagte gaveanmeldelse af 16. oktober 2016 var værdien af hver enkelt gave ansat til 190.328.806 kr. og den udskudte skatteforpligtelse beregnet til 53.078.806 kr. Gaveafgiften blev beregnet til samlet 61.762.500 kr. for alle tre gaver.

Skattestyrelsen indhentede yderligere oplysninger fra klageren og fremsendte herefter den 21. december 2017 et forslag til afgørelse, hvor beregningen af den latente skatteforpligtelse blev ændret og dermed også gaveafgiften. Skattestyrelsen indhentede herefter yderligere oplysninger fra klageren og traf afgørelse den 3. juli 2019.

Ud fra fremlagte oplysninger må det lægges til grund, at Skattestyrelsens ændring af gaveafgiften er sket efter udløbet af de 6 måneder angivet i boafgiftslovens § 27, stk. 2.

Landsskatteretten finder herefter, at ændring af opgørelsen af fradrag for latent skatteforpligtelse er omfattet af fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2. Skattestyrelsen skulle derfor have taget stilling til beregningen inden for 6 måneder efter modtagelsen af gaveanmeldelsen. Skattestyrelsens ændring er sket udenfor fristen.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse således, at gaveafgiften fastsættes til 13% af det i gaveanmeldelsen anførte afgiftspligtige beløb. Gaveafgiften fastsættes herefter til samlet 53.527.500 kr.