Dokumentets metadata

Rådighed over fri helårsbolig

Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, hvorefter sagsøgeren som hovedaktionær i det selskab, der ejede den omhandlede ejendom, skulle beskattes af rådigheden over 150 kvm. af ejendommens kælderetage i indkomstårene 2012-2015. Retten lagde vægt på, at sagsøgeren og hans familie i tilknytning til ejendommens 1. sal - som sagsøgeren og hans familie ubestridt havde beboet og haft privat rådighed over i de omhandlede indkomstår - også havde haft fri adgang til kælderetagen, som var indrettet på en måde, der gjorde den egnet til privat anvendelse. Dette blev bestyrket af den under hovedforhandlingen foretagne besigtigelse samt det under sagen fremlagte billedmateriale.

Parter

A

(v/advokat Troels Behnke Skak)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Robert Thomas Andersen)

Afgørelsen er truffet af byretsdommer

Niels Toft-Vandborg.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 24. februar 2020.

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes

principalt at nedsætte As personlige indkomst for indkomståret

2012 med 128.490 kr., for 2013 med 240.355 kr., for 2014 med 241.542 kr. og for

2015 med 259.355 kr.,

subsidiært at nedsætte As personlige indkomst med et lavere beløb for indkomståret 2012 end 128.490 kr., for 2013 end 240.355 kr., for 2014 end 241.542 kr. og for 2015 end 259.355 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært at sagsøgerens skatteansættelse for indkomstårene 2012 og 2013 hjemvises til Skattestyrelsen.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Denne sag angår opgørelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst i 2012-2015 vedrørende beregning af værdien af fri bolig i ejendommen Y1-adresse i Y2-by.

Det er ubestridt, at der i de pågældende indkomstår skal ske beskatning af værdien af fri bolig for så vidt angår ejendommens 1. sal, hvor sagsøgeren boede sammen med sin ægtefælle og børn. Spørgsmålet er, om ejendommens kælderetage skal medregnes ved denne beregning, og i givet fald i hvilket omfang.

Landsskatteretten traf den 25. november 2019 afgørelse vedrørende ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indtægt for indkomstårene 2012-2015.

Det hedder herom nærmere i afgørelsen for så vidt angår det omtvistede spørgsmål blandt andet:

"Faktiske oplysninger

G1 ApS ejer 52,5 % af aktiekapitalen i G2 A/S. Den øvrige aktiekapital i G2 A/S er ejet

25 % af G3 ApS, 10 % af Fritidsnet.dk ApS, 5 % af G5 ApS, 3,75 % af G6 ApS og 3,75 % af G7 ApS.

G1 ApS er ejet af klageren. Klageren er bestyrelsesformand og direktør i G1 ApS.

G3 ApS er ejet af klagerens ægtefælle, mens G6 ApS og G7 ApS er ejet af klagerens døtre. G5 ApS er ejet af klagerens søster.

G2 A/S driver virksomhed med import, salg og servicering indenfor tele- og databranchen. Selskabet har siden 2008 drevet virksomhed fra adressen Y1-adresse, Y2-by. G2 A/S har regnskabsår fra den 1. juli til 30. juni. Ifølge CVRregistret har klageren været direktør i G2 A/S fra 1999 til 31. august 2013 samt bestyrelsesmedlem fra 1999 (fra 1. september 2013 som bestyrelsesformand).

Fri bolig

G2 A/S ejer ejendommen, beliggende Y1-adresse, Y2-by. Ejendommen er anskaffet af selskabet med overtagelse den 1. juli 2008 til en anskaffelsessum på 17.500.000 kr.

……

Det fremgår af OIS, at boligen er registreret som erhverv.

Ejendommens samlede tinglyste areal udgør efter renoveringen 2.113 m², hvoraf arealet for bygningen udgør 959 m², fordelt på 318 m² i kælderetagen, 320 m² i stueetagen, og 321 m² på første sal.

Der er fremlagt skrivelse fra klageren til Y2-by kommune, hvori købs- og renoveringsplanerne for ejendommen er gennemgået. Det fremgår heraf, at intentionen var at ombygge ejendommen således, at den fremstod som en privat ejendom udadtil. Klageren ønskede at lave en privat lejlighed på første sal, mens der skulle være erhverv i stueetagen og kælderen, ligesom der skulle etableres en ny tilbygning ejendommens bagside.

Der er fremlagt byggetilladelse fra Y2-by Kommune af 24. marts 2011 for Y1-adresse. Det fremgår heraf, at der blev givet tilladelse til at foretage til- og ombygning til erhverv, herunder indretning af 3 erhvervslejemål. Der blev desuden givet tilladelse til tilbygning på 102 m² til kælderetagen, tilbygning af stueplan på 66 m², 35 m² tagterrasse og tilbygning af tagterrasse på 66 m² på 1. sal.

Ifølge en af SKAT udarbejdet opgørelse over indkøb af byggeredskaber og -materialer er der afholdt samlede udgifter til renovering af ejendommen på 15.147.058,93 kr. Der er fremlagt enkelte fakturaer vedrørende udgifterne. Udgifterne vedrører inventar, møblement, gulve og trapper mv. Siden den 17. marts 2012 havde klageren folkeregisteradresse på Y3-adresse, Y4-by, som var klagerens søsters bopæl. Denne bolig har et areal på 232 m². Foruden klageren, hans ægtefælle og deres to døtre var klagerens søster, hendes ægtefælle og deres tre børn registreret på adressen. Der var således registreret ni personer på adressen.

Den 21. juni 2016 foretog politiet ransagning af adressen Y1-adresse.

Det fremgår af politiets afhøringsrapport af 21. juni 2016, at klageren de seneste 2-3 år havde boet til leje på Y1-adresse,1. sal, med sin hustru og deres to børn. Klageren har forklaret til politiet, at han fra den 1. december 2011 til 17. marts 2012 havde været uden adresse, og at familien tidligere havde boet på Y8-adresse i Y5-by, men da den ejendom blev solgte, havde familien ikke noget fast sted at bo, hvorfor de efterfølgende i et år delvist boede i Y6-by på Y7-adresse og hos klagerens søster i Y4-by.

Angående husleje har klageren forklaret til politiet, at dette blev betalt privat til G2 A/S, der ejer ejendommen Y1-adresse. Huslejen blev efter det forklarede trukket i klagerens løn. Oprindeligt var huslejen sat til 18.000 kr., men blev sat op til 21.250 kr. Klageren forklarede, at han lejede første sal med møbler, inventar, kunst, malerier mv. hvilket indgik i huslejen.

Der er fremlagt kontospecifikationer for selskabets bogføringskonto 9322 (G1 ApS), som er en mellemregningskonto mellem G1 ApS ApS og G2 A/S. Det fremgår heraf, at klagerens husleje i regnskabsårene 2013-2015 udgjorde:

Der er ikke udarbejdet lejekontrakt mellem klageren og G2 A/S vedrørende lejemålet.

Der er fremlagt rapport om ransagning af Y1-adresse, udarbejdet af Y9-områdes politi. Det fremgår heraf:

"Ransagningsstedet er en istandsat hvidskuret ejendom/villa pa ca. 1100m2. Der er fuld udnyttet kælder, hvor der er etableret stor fitness afdeling, anlagt stor bar, mødeafdeling og kontor. Stueetagen er indrettet som erhverv med kontorlandskab og 1-salen er familiens private bolig. Derudover er loftet indrettet med forældresoveværelse og bad.

Der er adgang til ejendommen via indkørsel fra Y1-adresse. På nordsiden er der anlagt ca. 20 parkeringspladser. Ved vores ankomst holdt der foran ejendommen parkeret en hvid Range Rover med reg.nr. ... Q samt en hvid Lamborghini med reg.nr. ... Q1.

Stueetagen: Via trappe er der adgang til ejendommens hoveddør der fører ind i en hall, hvorfra en trappe fører til 1-salen og kælderdelen.

Via dobbeltdøren i hall'en er der adgang til ejendommens erhvervsdel, der er opdelt som 3 store rum en suite. Indenfor til højre er der kontorlandskab indrettet med 5 pc arbejdspladser og der findes en siddegruppe med 4 lænestole på drejesokkel. På væggene er der ophængt en række jagttrofæer.

Til venstre i rummet er der to kontorer med hver en pc arbejdsplads samt et toilet.

Andet rum er indrettet med 4 pc arbejdspladser samt opstillet en fotokopieringsmaskine. Her er der endvidere til venstre opstillet et hvidt to-fløjet skab. Der var tre ansatte tilstede her.

Tredje rum er indrettet som et stort mødelokale/konferencerum. Her er der et stort aflangt hvidt bord og 8 læderbetrukne "rulle" kontorstole. Over bordet hænger der to store PH Kogler i stål. Bagest i lokalet er der en hvid dør, der fører til en vindeltrappe med adgang til 1-salen og kælderdelen.

Kælderetagen: Her er der en stor entre, hvor der er opstillet en Long John cykel og en Vespa scooter. Til venstre for entreen er der 3 toiletter hvor der er etableret bruser i de to af dem. Indenfor entreen er der til højre en siddegruppe med 4 sorte læderstole på drejesokkel. Til højre herfor er der etableret et stort fitness rum med løbebånd, motionscykler og diverse øvrige maskiner.

Til venstre i rummet, er der anlagt en lang bar hvor der er opstillet 7 barstole på række. I baren er der adskillige spiritusflasker samt opstillet en stor mængde Bollinger og Dom Perignon årgangs champagner. Derudover flere flasker meget dyr rom. Bag baren er der et lagerrum med diverse it produkter og et serverskab.

I midten er der en køkkendel og i tilknytning hertil et mødelokale.

Bagest i lokalet er der opstillet et pool bord og ved siden af det, har A sin pc arbejdsplads med 1 computer. I lokalet her er der adgang til haven og p-areal med plads til ca. 20 biler.

1-salen/beboelsen: Trappen i hall'en fører op til lille repos, hvorfra der er adgang til beboelsen. Indenfor døren findes 3 sammenhængende rum - en suite. De to forreste rum er stuer, og det bageste er køkkenet.

Første stue er indrettet som opholdsstue med tv og sofaarrangementer til højre i stuen. Der er to beige sofaer og to Poul Volther Corona stole i hvidt læder. På væggene er der flere store og mindre Trampedach malerier, ligesom der fandtes en del stentøjskunst. På sofabordet lå et herre Rolex Seamaster ur og nøglen til en Lamborghini. Længst til højre i opholdsstuen er der trappe op til 2-sal, hvor der er forældresoveværelse - beskrives særskilt. Der er etableret østvendt terrasse.

Til venstre for første stue er der et pigeværelse samt to toiletter - det ene med bad. I værelset var der en seng og ved siden af et sminkebordsarrangement, et skrivebord i glas og et ophængt tv. Derudover er to-fløjet klædeskab og en ophængt hylde med flere par sko/sandaler. Alt var mærkevarer og på gulvet stod der flere indkøbsposer med varer fra Chanel, Hugo Boss og Gucci.

Anden stue. Til venstre er der indrettet pigeværelse med to rum. Forreste rum er opholdsrum med sofagruppe, skrivebord og ophængt tv. Bageste rum er soveværelse hvor der står et klædestativ med mærkevaretøj. Anden stue benyttes derudover som gennemgang til køkkenet.

Køkkenet er indrettet med elementer i den ene ende og i åben tilknytning hertil spiseafdeling med langbord og 8 stole. Over bordet ophængt to store design lamper- mærke? Fra køkkenet er der via vindeltrappe adgang til stueetagen.

Udnyttet loftsetage- 2 sal: Etagen er indrettet med lille repos, hvor der er et lille walk in closet. Via dør kommer man ind i forældresoveværelset med toilet og bad i tilknytning hertil. I soveværelset er der til venstre et klædeskab og til højre et 5 lågers walk-in closet. Klædeskabene var fyldt med mærkevare tøj.

Der er anlagt en stor tagterrasse med liggestole og grønne planter."

Der er fremlagt fotomappe fra politiets ransagning af ejendommen, hvor huset er fotograferet udefra, og med fotografier af hver etage, forskellige rum og udsmykninger.

Der er desuden fremlagt billeder fra klagerens døtres åbne profiler på sociale medier, herunder Instagram, Vine og Facebook mv. Flere af billederne er taget af døtrene i forbindelse med deres eller familiens brug af baren eller fitness-rummet i ejendommens kælderetage.

…….

SKATs afgørelse …..

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 324.930 kr. for indkomståret 2012, 684.859 kr. for indkomståret 2013, 682.359 kr. for indkomståret 2014 og 644.859 kr. for indkomståret 2015 som følge af fri bolig.

Som begrundelse for forhøjelserne er det anført:

……

5. Beskatning af fri bolig til hovedaktionær A

[...]

SKAT anser den kontante anskaffelsessum for privatboligen til at udgøre 49 % af 32.784.189 kr. svarende til 16.064.253 kr. De 49 % er opgjort i henhold til sagsfremstillingens punkt 1, hvor m2 vedrørende 1. salen, og m2 vedrørende øvrige lokaler, som er egnet til at indgå i beboelsesdelen og anset for at indgå heri medtaget.

Som det fremgår af ovenstående beregningsregler udgør den skattepligtige værdi af fri helårsbolig for hovedaktionærer 5 % af beregningsgrundlaget med tillæg af:

• 1 % af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr.

• 3 % af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været anvendt, hvis ejendommen var omfattet af ejendomsværdiskatteloven.

SKAT er ikke bekendt med hvad vurderingen for ejendommen Y1-adresse ville være for indkomståret 2001 og 2002, hvor den laveste af disse værdier skal anvendes til beregningen af de efterfølgende 1 % og 3 %.

Beregningsgrundlaget for 1 % og 3 % beregningen er den laveste af:

Ejendomsvurderingen 01.01.2001 + 5 %

Ejendomsvurderingen 01.01.2002

Ejendomsvurderingen 01.10.2011

SKAT kan konstatere, at ejendommen Y1-adresse har følgende ejendomsvurderinger:

Ejendomsvurdering 2001 5.350.000 kr.

Ejendomsvurdering 2002 5.850.000 kr.

Ejendomsvurderingen pr. 01.10.2011 8.150.000 kr.

Idet ejendomsvurderingen pr. 01.01.2001 + 5 % svarende til 5.617.500 kr. er den laveste værdi anvender SKAT 49 % af denne svarende til 2.752.575 kr. til beregningen af 1 % og 3 %. SKAT har ved anvendelse af denne stillet A bedst muligt ved skønsudøvelsen, idet SKAT anvender vurderinger på erhverv som umiddelbart er lavere end vurderinger på beboelse.

SKAT beregner herefter værdien af den fri bolig til A således:

…

I alt 899.859kr.

…

Hovedaktionærer mv., der uden at være ansat får stillet bolig til rådighed af deres selskab, skal beskattes af udbytte i form af fri bolig efter LL § 16 A, stk. 5. Et sådant udbytte beskattes som personlig indkomst jf. PSL § 3, stk. 1 og § 4 a stk. 2, 2. punktum.

SKAT kan ikke tilslutte sig selskabets betragtninger omkring beskatningen af den private anvendelse af ejendommen Y1-adresse udelukkende udgør 33,48 % svarende til lejligheden indrettet på 1. sal i ejendommen.

SKAT fastholder sin påstand omkring beregningen af den fri bolig til hovedanpartshaver A skal udgøre 49 % som opgjort i henhold til sagsfremstillingens punkt 1, hvor m2 vedrørende 1. salen, og m2 vedrørende øvrige lokaler, som er egnet til at indgå i beboelsesdelen og anset for at indgå medtages.

SKAT er ikke enig i selskabets bemærkning omkring:

"det tydeligt er gjort klart, at man ikke kan anvende den andel af lokalerne, og at der er særskilt aflåsning, således at personale ikke kan anvende lejligheden på 1. sal. Samtidigt må det fastslås, at A ej heller kan anvende selskabets andre lokaler til sit private hjem, idet der både arbejdes tidligt og sent i lokalerne, ligesom personalet har fuld adgang til ejendommen med nøgler og training alle dage og tidspunkter."

At de pågældende faciliteter også er stillet til rådighed for selskabets ansatte udelukker ikke at A og hans husstand kan anvende disse. De pågældende lokaler og faciliteter er egnet til at indgå i beboelsesdelen for A og hans husstand, hvilket tillige er dokumenteret anvendt i henhold til diverse billeddokumentation fra de sociale medier.

……

SKAT fastholder således sin opgørelse på 49 % af det samlede antal m2 opgjort under punkt 1 i sagsfremstillingen, hvor SKAT foretager fordeling af antal m2 1 forbindelse med opgørelse af momsfradraget. Det er SKATs opfattelse, at samme antal m2 skal benyttes ved opgørelse af den fri bolig, idet beboelsesrum der er egnet til at indgå skal tillægges ved opgørelsen af det samlede antal m2.

SKAT foretager på den baggrund ikke korrektion i forhold til det allerede udsendte forslag.

…..

SKAT fastholder således sin beskatning af fri bolig til hovedanpartshaver A skal foretages med:

Periode

Yderligere beskatning 644.859

Ligeledes har SKAT særdeles svært ved at se, at opgørelsen af den frie bolig ikke skal opgøres efter ligningslovens § 16 stk. 9 efter reglerne for helårsboliger. Selskabets revisor har i sin skrivelse anført, at man overvejer en klagesag, hvor opgørelsen af den fri bolig skal opgøres efter ligningslovens § 16 stk. 3, hvilket vil sige markedslejen, idet ejendommen er vurderet som erhverv.

Hertil skal SKAT bemærke, at ejendommen udelukkende er opført som erhvervsejendom grundet manglende efterrettelighed fra hovedanpartshaver A, og selskabet. Ejendommen er ikke opført korrekt i henhold til ejendommens faktiske anvendelse og benyttelse til myndighederne.

Det er SKATs opfattelse at den faktiske anvendelse af ejendommen er privat beboelse og erhverv.

At hovedanpartshaver A samt selskabet ikke havde til hensigt at fremlægge de faktiske forhold overfor myndighederne kan efter SKATs opfattelse bekræftes af, at hovedanpartshaver A havde optaget falsk adresse for sig selv og sin husstand.

Adressen var optaget hos sin søster på adressen Y3-adresse, Y4-by for at dække over at hans faktiske private husstand er på Y1-adresse i Y2-by. "

Klagerens opfattelse …..

Bemærkninger - beskatning af fri bolig.

SKAT anser hovedaktionæren for skattepligtig af differencen mellem beregnet egen lejeværdi og allerede betalt leje til selskabet.

Vi er ikke enig i den af SKAT opgjorte lejeværdi, jfr. ligningslovens § 16 stk. 9. Vores påstand er følgende:

Primær: Lejen skal opgøres til markedslejen, idet den anvendte ejendom ikke er en boligejendom men derimod en erhvervsejendom, ligesom ejendommen star registreret som en erhvervsejendom.

Subsidiær: Lejen skal opgøres pa baggrund af de faktiske antal kvm. som rent faktisk vedrører de lokaler, som anvendes af hovedaktionær som bopæl. I den anledning er det vores klare opfattelse, at det udelukkende er arealet pa 1. Sal, som andrager 321 kvm. ud af et samlet areal på 959 kvm., eller 33,48%, som anvendes privat.

Det af SKAT henførte areal (kælderen) er en naturlig del til kontoret, idet der herned er toilet, kantinefaciliteter, mødelokale, arkiv samt fitnessfaciliter til personalet.

Bemærkninger - beskatning af fri bolig - primær påstand.

….

Vi skal samtidig henvise til, at det kun er ejerlejlighed nr. 2 (Y1-adresse, 1.) som anvendes som bolig.

Vi skal her henvise til de tidligere fremførte bemærkninger omkring den samlede ejendoms opdeling og ikke mindst anvendelse.

Her skal der således lægges vægt på, at man ikke kan anvende kælderarealerne i større omfang, end eksempelvis lokalerne på stueplan.

Som det således også er fremført tidligere i klagen, er der tale om kælderlokaler, som er en integreret del af stueplan, idet der er direkte adgang fra stueplan.

Samtidig forefindes en væsentlig del af de faciliteter, der naturligt hører til et kontormiljø, så som toilet, kantine, velfærdsforanstaltninger i form af fitness, bar, men også lager og depot.

At SKAT via de sociale medier mener at kunne sandsynliggøre at lokalerne anvendes til private formål ændrer ikke ved dette.

Denne private anvendelse, som er foretaget enkelte gange, medfører således ikke at lokalerne generelt står til hovedanpartshavers rådighed.

Vi skal igen fremføre, at datteren - som der hentydes til i sagsfremstillingen - også er ansat i selskabet.

Selskabets ansatte har variabel arbejdstid, hvilket indebærer at der i mange perioder er ansatte i selskabets lokaler på såvel stueplan som i kælderen.

På den baggrund er det således vores primære påstand, at der udelukkende skal ske beskatning af markedslejen for lokalerne på 1. Sal som anvendes for familien.

Ved værdiansættelsen af markedslejen skal der således ses på følgende forhold:

1. Lejligheden er registreret som erhvervslejlighed. De indebærer, at der er begrænsninger i anvendelse og omsætteligheden af ejerlejligheden.

2. Ejerlejligheden er ikke registreret som bolig under hensyntagen bl.a. til det forhold at lokalplanen ikke giver mulighed for det.

3. Ejerlejligheden er oprindelig renoveret til brug for kontorformål og har derfor bl.a. en række installationer, som ikke forefindes i boliger (adskillige udtag til EDB)

4. Ligningslovens § 16 stk. 9 omtaler helårsboliger, og der ses ikke afgørelser, hvor den "skematiske beregning" finder sted overfor ejendomme, som rent faktisk ikke er vurderet til boligformål.

Bemærkninger - beskatning af fri bolig - sekundær påstand

Lejen skal opgøres på baggrund af de faktiske antal kvm. som rent faktisk vedrører de lokaler, som anvendes af hovedaktionæren og denne familie som bopæl. I den anledning er det vores klare opfattelse, at det udelukkende er arealet på 1. Sal, som andrager 321 kvm. ud af et samlet areal på 959 kvm., eller 33,48%, som anvendes privat.

Det af SKAT henførte areal (kælderen) er en naturlig del til kontoret, idet der hernede er toilet, kantinefaciliteter, mødelokale, arkiv samt fitnessfaciliteter til personalet.

Lejen anerkendes opgjort efter ligningslovens § 16 stk. 9 men der skal ved beregningen tages udgangspunkt i de faktiske forhold og ikke i antagelser.

De faktiske forhold er således følgende:

1. Boligen omhandler udelukkende arealet på 1. Sal eller 321 kvm. ud af et samlet areal på 959 kvm., svarende til 33,48%

2. Kælderen er ikke en del af boligen som faktisk anvendes eller for den sags skyld står til rådighed for hovedaktionæren og denne familie til privat anvendelse. Der lægges her vægt på at der er direkte adgang fra kontoret på stueplan og faciliteterne er en naturlig og integreret del af hinanden.

3. Der er ikke nogen privat anvendelse af kælderen som ikke kan foretages af selskabets øvrige ansatte.

4. Ingen af rummene i kælderen er forbeholdt hovedaktionæren alene, idet samtlige lokaler tjener kontorets formål.

………………

SKATs udtalelse til klagen SKAT har udtalt følgende til klagen:

"….

Klagers primær påstand omkring lejen skal opgøres efter markedslejen kan efter SKATs opfattelse ikke finde anvendelse. Ejendommen er med fuldt overlæg fra hovedanpartshaver A ikke registreret korrekt. Ejendommen er anmeldt som erhvervsejendom til trods for 1. salen er indrettet til 100 % privat beboelse fra start og dele af kælderplanen ligeledes kan og bliver benyttet til private formål.

Klagers subsidiær påstand omkring det udelukkende er 1. salen der skal indgå i beregningen af den frie bolig til A er SKAT ikke enig i. Der henvises til SKM 2010.490.BR som er anvendt ved begrænsning af momsfradraget af den istandsættelse der vedrører privatdelen. SKAT har medregnet de lokaler som er anset for egnet til at indgå i beboelsesdelen.

Disse lokaler er bl.a. et større bararrangement i kælderen samt fitnessrum m.v. jf. Sagsfremstillingen og vedlagt fotodokumentation anvendes lokalerne privat. A skal således i sin egenskab som hovedaktionær ligeledes beskattes af rådigheden/m2 af disse.

At hovedaktionærens datter tillige modtager løn fra selskabet ændrer ikke på SKATs opfattelse, at den vedlagte fotodokumentation uomtvisteligt viser, at lokalerne anvendes til private formål. Lokalerne er ligeledes egnet til at indgå i beboelsen, hvilket billederne tillige dokumenterer. Der er endda direkte adgang fra bygningen, hvilket end ikke er tilfældet i SKM 2010.490.BR, hvor der sker beskatning til trods for faciliteterne også er til rådighed for selskabets ansatte.

SKAT skal ligeledes henlede opmærksomheden at fordelingen imellem m2 ligeledes er anvendt ved fordelingen af momsfradrag imellem den erhvervsmæssige og private anvendte del af ejendommen som er påklaget i journal nummer 17-0680406.

….

Landsskatterettens afgørelse

Alt hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktioner. Det fremgår af ligningsloven § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Udbytte fordeles i henhold til aktionærernes udbytteret, medmindre en eller flere aktionærer efter en konkret vurdering må anses for at have anfægtet dispositionen, jf. Højesterets dom af 13. januar 2000 (offentliggjort i U.2000.780H) og Østre Landsrets dom af 24. juni 2008 (offentliggjort i SKM2OO8.619.ØLR).

Hvis de udloddede værdier fordeles anderledes til aktionærerne end i forhold til udbytteret, anses værdierne som udgangspunkt for at have passeret aktionærernes økonomi og videre til modtageren, uanset om aktionærerne var interesseforbundne.

Fri bolig

Når en person er ansat som direktør, eller hvis der er tale om en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, skal den skattepligtige værdi af en fri bolig fastsættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

En hovedaktionær, der modtager udbytte i form af eksempelvis en fri bolig, er ligeledes skattepligtig heraf efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 5.

En person anses bl.a. for hovedaktionær, hvis han ejer eller inden for de sidste fem år har ejet 25 % eller mere af aktiekapitalen, eller hvis han råder eller har rådet over mere end 50 % af stemmeværdien. Aktier, der tilhører den skattepligtiges ægtefælle samt forældre og andre nærmere opregnede personer, medregnes ved vurderingen af, hvor stor en del af aktiekapitalen skatteyderen ejer eller råder over. Det samme gælder aktier, der tilhører eller har tilhørt selskaber og fonde mv., som den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse, har eller har haft bestemmende indflydelse på. Bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse foreligger, hvis en eller flere personer i den anførte personkreds på grund af ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer mere end 50 % af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 % af stemmerne i selskabet. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 4.

Klageren er hovedaktionær i G2 A/S. Efter omstændighederne tiltrædes det, at beskatning af klagerens fri bolig sker på grundlag heraf, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5. Den skattepligtige værdi beregnes i medfør af ligningslovens § 16, stk. 9. Det er i den forbindelse uden betydning, at ejendommen er registreret til erhverv, idet klageren og hans familie ubestridt har anvendt dele af ejendommen som beboelsesejendom.

Klageren anses i de pågældende indkomstår at have rådighed over første sal af ejendommen med et areal på 321 m² og en del af kælderetagens areal på skønsmæssigt 150 m², svarende til 49 % af bygningens samlede areal, som opgjort af SKAT. For så vidt angår første salen lægges det til grund, at klageren og hans familie har anvendt første sal til beboelse. Angående kælderetagen er der lagt vægt på, at klageren og hans familie har fri adgang til kælderen, at kælderen er indrettet på en måde, som gør den egnet til privat anvendelse og at det fremgår af flere billeder i sagen, at klagerens familie også anvendte kælderetagen privat.

SKATs opgørelse af den skattepligtige værdi efter ligningslovens § 16, stk. 9, kan herefter tiltrædes.

Der er ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at udbytte fordeles efter udbytteret. Klageren kan derfor alene beskattes forholdsmæssigt af udbyttet i henhold til hans udbytteret i selskabet, som indirekte udgør 52,5 %.

SKATs afgørelse ændres herefter således, at klagerens personlige indkomst nedsættes til 170.588 kr. i indkomståret 2012, 359.551 kr. i indkomståret 2013, 358.238 kr. i indkomståret 2014 og 338.551 kr. i indkomståret 2015.

…….."

Der har under hovedforhandlingen været foretaget en besigtigelse af kælderetagen i ejendommen Y1-adresse i Y2-by.

Forklaringer

Der har under hovedforhandlingen været afgivet partsforklaring af A.

Da dommen som anført er udfærdiget uden en fuldstændig sagsfremstilling, er denne forklaring ikke gengivet i dommen.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende til støtte for de nedlagte påstande:

"… ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at kælderetagen på 150 m² i ejendommen Y1-adresse, Y2-by i indkomstårene 2012-2015, ikke er omfattet af begrebet fri bolig, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, hvorfor A ikke skal beskattes af værdien af kælderetagen i indkomstårene 2012 - 2015.

Det gøres for det

første gældende, at kælderen beliggende i ejendommen Y1-adresse, Y2-by ikke kan karakteriseret som en "bolig" i overensstemmelse med ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk.

9.

Kælderen er blevet anvendt erhvervsmæssigt af de ansatte i G2 A/S til personaletoilet, personalekantine, personalekøkken, personaleindgang, personalebar, mødelokale, kontor, arkiv, lager, serverum samt fitness i de pågældende indkomstår.

Kælderen har derfor ikke de karaktertræk som kendetegner en "bolig".

Kælderområdet var ikke direkte forbundet med 1. salen. Adgangen til kælderen skulle derfor ske direkte fra virksomhedens lokaler i stueetagen.

Det gøres for det

andet gældende, at kælderetagen har stået til rådighed for samtlige ansatte i G2 A/S i indkomstårene 2012-2015.

A har ikke private arealer i kælderen som de ansatte i G2 A/S ikke har adgang til, heller ikke kontorpladsen i kælderen. Fitness, personalekøkken, personalebar, personaleindgang er ét stort lokale, hvorfor A ikke har haft rådighed over arealet eller særskilte aflåste private rum. Medarbejderne arbejder i skiftende rul og der var derfor medarbejdere i stueetagen og kælderetagen stort set hele døgnet.

A udtrådte som direktør i G2 A/S den 1. september 2013, men han tiltræder samme dato som bestyrelsesformand i G2 A/S, jf. bilag E, hvorfor kontoret i kælderetagen ikke har været til privat benyttet.

Det gøres i øvrigt gældende, at det forhold at personale hele døgnet har haft ubegrænset adgang til kælderen medfører, at kælderen ikke anses som boligområde. Et boligområde er således kendetegnende ved at "beboerne" har en eksklusiv adgang.

Det gøres for det

tredje gældende, at kælderetagen er en integreret del af virksomheden beliggende i stueetagen, G2 A/S. 1. sal som A lejede af G2 A/S var særskilt aflåst.

De ansatte har desuden alle nøgler til kælderen, da det er deres personaleindgang og her de opholder sig i pauser mv.

Det gøres

subsidiært gældende, såfremt kælderetagen karakteriseres som en bolig, at den skattepligtige værdi nedsættes forholdsmæssigt efter antallet af dage boligen stilles til rådighed til andre personer, hvilket udgør samtlige dage i indkomstårene 2012-2015."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"2. SAGENS TEMA OG VÆSENTLIGSTE FAKTISKE OMSTÆNDIGHEDER

Sagen angår, om sagsøgeren i indkomstårene 2012-2015 skal beskattes af rådigheden over fri bolig efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, for så vidt angår en del af kælderetagen i ejendommen beliggende Y1-adresse, Y2-by, der er ejet af et G2 A/S, som sagsøgeren ubestridt er hovedaktionær i.

Det er ubestridt, at sagsøgeren skal beskattes af den skattepligtige værdi af fri bolig i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 9. Der er alene uenighed om, hvor stor en del af den omhandlede ejendom, der skal henregnes til den fri bolig, som sagsøgeren skal beskattes af.

Det er således ubestridt, at sagsøgeren er skattepligtig af rådigheden over fri bolig i relation til ejendommens 1. sal på 321 kvm., idet sagsøgeren og hans familie har beboet denne del af ejendommen. Spørgsmålet i denne sag er, om sagsøgeren også har haft rådighed over 150 kvm. ud af kælderetagens 318 kvm. og derfor også skal beskattes af denne rådighed.

G2 A/S driver ifølge de registrerede oplysninger i CVR virksomhed med import, salg og servicering indenfor tele- og databranchen …. Sagsøgeren var registreret direktør i selskabet fra 1999 til 31. august 2013 samt bestyrelsesmedlem fra 1999 (fra 1. september 2013 som bestyrelsesformand) …. Sagsøgeren var i hele perioden hovedaktionær i G2 A/S, idet han var eneejer af (og direktør i) G1 ApS, der ejede majoriteten af aktiekapitalen i G2 A/S.

G2 A/S ejede i de omhandlede år den omhandlede ejendom beliggende Y1-adresse, Y2-by …. Af oplysninger fra BBR fremgår, at ejendommens samlede areal udgør 959 kvm., fordelt på 318 kvm. i kælderetagen, 320 kvm. i stueetagen og 321 kvm. på første sal …. Det fremgår af oplysninger fra OIS …, at både ejendommens kælder, stue og 1. sal er registreret med benyttelse til "ejerlejlighed" og "ren forretning".

Sagsøgeren har oplyst, at han havde rådighed over i hvert fald en del af ejendommen, og at sagsøgeren betalte husleje herfor til G2 A/S …. Der er ikke udarbejdet lejekontrakt mellem sagsøgeren og G2 A/S ….

Den 21. juni 2016 foretog politiet ransagning af ejendommen. Af ransagningsrapporten fremgår blandt andet af følgende beskrivelse af ejendommen …. at:

"Ransagningsstedet er en istandsat hvidskuret ejendom/villa på ca. 1100 m2. Der er fuld udnyttet kælder, hvor der er etableret stor fitness afdeling, anlagt stor bar, mødeafdeling og kontor. Stueetagen er indrettet som erhverv med kontorlandskab og 1-salen er familiens private bolig. Derudover er loftet indrettet med forældresoveværelse og bad.

(…)

Stueetagen: Via trappe er der adgang til ejendommens hoveddør der fører ind i en hall, hvorfra en trappe fører til 1-salen og kælderdelen. Via dobbeltdøren i hall'en er der adgang til ejendommens erhvervsdel. der er opdelt som 3 store rum en suite. Indenfor til højre er der kontorlandskab indrettet med 5 pc arbejdspladser og der findes en siddegruppe med 4 lænestole på drejesokkel.

På væggene er der ophængt en række jagttrofæer.

(…)

Kælderetagen: Her er der en stor entre, hvor der er opstillet en Long John cykel og en Vespa scooter. Til venstre for entreen er der 3 toiletter hvor der er etableret bruser i de to af dem. Indenfor entreen er der til højre en siddegruppe med 4 sorte læderstole på drejesokkel. Til højre herfor er der etableret et stort fitness rum med løbebånd, motionscykler og diverse øvrige maskiner.

Til venstre i rummet, er der anlagt en lang bar hvor der er opstillet 7 barstole på række. I baren er der adskillige spiritusflasker samt opstillet en stor mængde Bollinger og Dom Perignon årgangs champagner. Derudover flere flasker meget dyr rom. Bag baren er der et lagerrum med diverse it produkter og et serverskab.

I midten er der en køkkendel og i tilknytning hertil et mødelokale.

Bagest i lokalet er der opstillet et pool bord og ved siden af det, har A sin pc arbejdsplads med 1 computer. I lokalet her er der adgang til haven og p-areal med plads til ca. 20 biler. (…)"

Som bilag N er fremlagt politiets fotomateriale af ejendommens kælderetage, og som bilag O billeder fra sagsøgerens døtres åbne profiler på sociale medier. Flere af billederne er taget af døtrene i forbindelse med deres og familiens brug af faciliteterne i ejendommens kælderetage, herunder baren og fitness-rummet.

SKAT traf den 6. marts 2017 afgørelse …. om, at sagsøgeren for indkomstårene 2012-2015 blev beskattet af værdien af fri helårsbolig med henholdsvis kr. 324.930,-, kr. 684.859,-, kr. 682.359,- og kr. 644.859,-, svarende til, at sagsøgeren har haft rådighed over den omhandlede ejendoms 1. sal på 321 kvm og 150 kvm. ud af kælderetagens 318 kvm., svarende til 49 pct. af ejendommens bygningsareal. SKAT traf samtidig hermed afgørelse over for G2 A/S vedrørende de samme forhold. Denne afgørelse er fremlagt som bilag Q, idet afgørelsen vedrørende sagsøgeren henviser til sagsfremstillingen i afgørelsen vedrørende selskabet.

Sagsøgeren påklagede SKATs afgørelse til Landsskatteretten, der ved afgørelse af 25. november 2019 …. stadfæstede SKATs afgørelse, idet Landsskatteretten dog nedsatte værdien af fri helårsbolig for indkomstårene 2012-2015 til henholdsvis kr. 170.588,-, kr. 359.551,-, kr. 358.238,- og kr. 338.551,-. Nedsættelsen skyldes, at Landsskatteretten fandt, at sagsøgeren alene skal beskattes af en forholdsmæssig andel af værdien af fri bolig svarende til hans (indirekte) ejerandel af aktiekapitalen i G2 A/S.

2.1 Om sagsøgerens ansættelse i G2 A/S

Det fremgår som nævnt af CVR, at sagsøgeren var registreret direktør i

G2 A/S frem til den 31. august 2013. Skatteministeriet opfordrede i svarskriftet sagsøgeren til at oplyse, om han var ansat i selskabet i hele eller dele af den af sagen omhandlede periode og i bekræftende fald til at fremlægge dokumentation herfor …. Sagsøgeren besvarede ikke opfordringen i replikken, men fremlagde blot nogle oplysninger om selskabets udbetaling af løn til ham for december 2012 og januar 2013 …, og ministeriet fremsatte derfor i duplikken nogle uddybende opfordringer til belysning af sagsøgerens ansættelse i selskabet …. Til besvarelse af denne opfordring fremlagde sagsøgeren med processkrift 1 lønsedler …, der viste, at sagsøgeren frem til den 31. januar 2013 modtog løn fra G2 A/S, og endvidere oplyste sagsøgeren, at der ikke forelå en ansættelseskontrakt for hans ansættelse i selskabet ….

Det må på denne baggrund lægges til grund, at sagsøgeren i hvert fald fra den 31. august 2013, hvor han blev afregistreret som direktør i G2 A/S, ikke længere var ansat i selskabet, hvilket også stemmer med, at sagsøgeren i stævningen har oplyst, at han var direktør i selskabet fra 1999 til 31. august 2013 ….

Det bestrides, at sagsøgeren i perioden efter den 31. august 2013 har modtaget løn fra G1 ApS for arbejde udført for G2 A/S …. Sagsøgerens oplysning herom stemmer ikke med, at lønnen er udbetalt af A ApS og altså ikke af G2 A/S, som sagsøgeren ellers tidligere fik udbetalt løn af, og at han både efter sine egne oplysninger og de registrerede oplysninger i CVR stoppede som direktør i G2 A/S pr. den 31. august 2013 ….

2. ANBRINGENDER

2.1 Sagsøgeren skal beskattes af sin rådighed over en del af kælderetagen

Det gøres overordnet gældende, at idet det er ubestridt, at sagsøgeren var hovedaktionær i G2 A/S, som ejede den omhandlede ejendom beliggende Y1-adresse, Y2-by, og idet det må lægges til grund, at han i indkomstårene 2012-2015 havde rådighed over mindst 49 pct. af ejendommens bygningsareal, herunder 150 kvm. i kælderetagen, da skal han for disse indkomstår beskattes af værdien af denne rådighed over fri helårsbolig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 9.

Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 5, at en hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der får stillet en helårsbolig til rådighed af sit selskab, skal beskattes af den skattepligtige værdi af boligen, som fastsættes i overensstemmelse med reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

Efter ordlyden af ligningslovens § 16 A, stk. 5, og § 16, stk. 9, samt forarbejderne hertil, jf. bemærkningerne i lovforslag L 237 af 29. marts 2000 til lov om ændring af bl.a. ligningsloven (om hovedaktionærers med fleres personalegoder og udbytter), er det ikke en betingelse for beskatning, at hovedaktionæren rent faktisk har benyttet boligen privat, hvilket også er fastslået i retspraksis, jf. f.eks. U.2009.2883H (angående sommerbolig) og SKM2009.93.ØLR (angående helårsbolig). Beskatningen udløses allerede, hvis den pågældende hovedaktionær har haft adgang til at råde over boligen.

Den omhandlede ejendom var i den omhandlede periode indrettet med bl.a. en privat lejlighed på 1. etage og en kælderetage, som blandt andet var indrettet med bar, poolbord, lounge/siddegruppe, køkken og fitness-afdeling, dvs. der er tale om, at i hvert fald en del af kælderetagen har været velegnet til privat benyttelse.

Det må lægges til grund, at sagsøgeren kontrollerede G2 A/S, der ejede ejendommen, og at han således kunne bestemme, hvordan ejendommen skulle bruges. Der henvises herved til, at sagsøgeren ejede majoriteten af aktiekapitalen i selskabet, og at han også var selskabets registrerede direktør frem til den 31. august 2013, hvorefter han var bestyrelsesformand for selskabet.

Det er da også ubestridt, at sagsøgeren i hele den omhandlede periode faktisk boede sammen med sin familie på ejendommens 1. sal.

Det må lægges til grund, at sagsøgerens og hans familie i perioden også har haft adgang til kælderetagen, hvortil der er direkte adgang fra 1. sal via trappen i ejendommens hall …. Den omstændighed, at ejendommens hall - som sagsøgeren passerer via trappen fra 1. salen til kælderetagen - også fungerede som indgang til G2 A/S, ændrer ikke på, at sagsøgeren må anses for via hallen at have haft direkte adgang til kælderetagen fra sin private bolig på 1. salen. Hallen fungerede jo også som indgang for sagsøgerens private bolig på 1. salen.

Det må endvidere lægges til grund, at sagsøgeren og dennes familie faktisk har anvendt kælderen privat. Skatteministeriet henviser herved for det første til de fremlagte billeder fra sociale medier …, hvorefter det må lægges til grund, at kælderetagen faktisk er blevet benyttet privat af sagsøgerens nærmeste familie, hvilket da også er erkendt af sagsøgeren …. Ministeriet henviser for det andet til, at sagsøgeren havde en kontorplads i kælderen …. og ifølge sine egne oplysninger da også har anvendt kælderetagen …, selvom han som anført ovenfor under pkt. 2.1 ikke længere var ansat i selskabet fra i hvert fald den 31. august 2013, hvorefter sagsøgerens brug af kælderen og kontorpladsen under alle omstændigheder må anses for privat i forhold til G2 A/S.

På denne baggrund må det lægges til grund, at sagsøgeren havde adgang til at råde privat over kælderetagen eller i hvert fald en del heraf, svarende til mindst 150 kvm. af kælderetagens 318 kvm.

Det påhviler i hvert fald under de anførte omstændigheder sagsøgeren at godtgøre, at han har været afskåret fra at råde privat over kælderetagen, og denne bevisbyrde har han ikke løftet. Tværtimod må det lægges til grund, at sagsøgerens rådighed over (en del af) kælderetagen ikke har været afskåret, hvilket ovennævnte oplysninger om sagsøgerens og hans families faktiske anvendelse af kælderetagen er et vidnesbyrd om.

Det er ikke afgørende, om G2 A/S' medarbejdere (også) kunne benytte lokalerne i kælderetagen og havde adgang til køkken, toilet, fitness, bar, lounge m.v. i kælderen. Det afgørende i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 9, er, om sagsøgeren (også) havde rådighed over mindst 150 kvm. af kælderetagen.

Det er ikke godtgjort, at indretningen og selskabets brug af ejendommens kælderetage havde en sådan karakter og omfang, at det reelt har afskåret sagsøgeren fra at råde privat over mindst 150 kvm. ud af 318 kvm. i kælderetagen, jf. eksempelvis SKM2017.199.ØLR og SKM2018.425.BR.

I den forbindelse bemærkes, at en stor del af kælderetagen ikke var indrettet udelukkende til erhvervsformål, men tværtimod var indrettet på en måde, som gjorde den velegnet til privat benyttelse, og at skattemyndighederne kun har beskattet sagsøgeren af rådighed over 150 kvm. ud af kælderetagens samlede 318 kvm., svarende til den andel af kælderetagen, som efter skattemyndighedernes skøn var egnet til at indgå i ejendommens beboelsesdel for sagsøgeren og hans husstand …. Det er derfor uden betydning for afgørelsen af sagen, at en (mindre) del af kælderetagen måtte have været indrettet til serverrum, lager og lignende. Det forhold, at dele af kælderetagen eventuelt var indrettet udelukkende til erhvervsmæssige formål, fører ikke til, at hele kælderetagen må anses for indrettet og anvendt til udelukkende erhvervsmæssig benyttelse.

Den omstændighed, at sagsøgerens rådighed over den omhandlede del af kælderetagen ikke måtte have været eksklusiv, kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre til, at han ikke skal beskattes af rådighed over en del af kælderetagen som sket.

Det er uden betydning, at ejendommen formelt var registreret til erhverv, idet det er de faktiske forhold, som er afgørende. Det bemærkes herved også, at 1. salen, som sagsøgeren og hans familie ubestridt brugte til private beboelse, også var registreret til erhverv.

Det bestrides, at (en del af) kælderetagen ikke kan karakteriseres som en del af den "frie bolig", som sagsøgeren skal beskattes af efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 9. Der henvises herved på ny til, at i hvert fald en del af kælderetagen efter sin indretning var velegnet til privat benyttelse, at sagsøgeren havde en (hjemme)kontorplads i kælderen, selvom han fra i hvert fald den 31. august 2013 ikke længere var ansat i selskabet, og at der via trappen i ejendommens hall er direkte adgang til kælderen fra ejendommens 1. sal, som ubestridt har været stillet til rådighed for sagsøgeren og fungeret som bolig for ham og hans familien. Kælderetagen var med andre ord egnet til (delvist) at indgå i ejendommens beboelsesdel for sagsøgeren og hans husstand.

2.2 Skatteministeriets subsidiære påstand

Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at sagsøgeren alene skal beskattes af en forholdsmæssig andel - svarende til hans (indirekte) ejerandel i G2 A/S - af den skattepligtige værdi af fri bolig som fastsat efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 9, bilag 1. Det er i Landsskatterettens afgørelse lagt til grund, atG1 ApS, som var sagsøgerens helejede holdingselskab, kun ejede 52,5 pct. af aktiekapitalen i G2 A/S i hele den omhandlede periode, og han er derfor ved afgørelsen kun blevet beskattet af 52,5 pct. af den skattepligtige værdi af fri bolig som fastsat efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 9 ….

Under denne retssag er der imidlertid fremkommet oplysninger om, at sagsøgeren i en del af den omhandlede periode gennem sit holdingselskab ejede en betydeligt større ejerandel af aktiekapitalen i G2 A/S end lagt til grund af Landsskatteretten.

Sagsøgeren har således til besvarelse af Skatteministeriets opfordring

(1) oplyst, at G1 ApS indtil 30. juni 2014 ejede 87,5 pct. af den samlede selskabskapital i G2 A/S, og at det først var fra den 30. juni 2014, at G1 ApS kun var ejer af 52,5 pct. af selskabskapitalen i G2 A/S

….

Sagsøgeren bliver altså ved Landsskatterettens afgørelse beskattet betydeligt lempeligere end han burde, idet han for en del af den omhandlede periode efter afgørelsen skulle være blevet beskattet af 87,5 pct. - og ikke kun 52,5 pct. som sket - af den skattepligtige værdi af fri bolig som fastsat efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 9.

Skatteministeriet gør på denne baggrund gældende, at såfremt retten måtte finde, at sagsøgeren ikke havde rådighed over kælderetagen eller kun havde rådighed over mindre end 150 kvm. af kælderetagen, da skal ministeriet - under alle omstændigheder - frifindes for den del af sagsøgerens principale påstand, som vedrører indkomstårene 2012 og 2013, da den nedsætning af beskatningen, som følger af, at sagsøgeren skal beskattes af rådighed over en mindre andel af ejendommens bygningsareal end sket, for disse indkomstår helt eller delvis opvejes af, at han - når man følger principperne i Landsskatterettens afgørelse om opgørelse af beskatningen efter ejerandele - skal beskattes af en højere ejerandel (87,5 pct.) end sket (52,5 pct.).

I det tilfælde skal sagsøgerens skatteansættelse for indkomstårene 2012 og 2013 hjemvises til Skattestyrelsen i overensstemmelse med ministeriets subsidiære påstand med henblik på, at styrelsen foretager en fornyet opgørelse af forhøjelsen af sagsøgerens personlige indkomst for disse indkomstår som følge af beskatning af fri bolig, således at han beskattes af en forholdsmæssige andel på 87,5 pct. af den skattepligtige værdi af fri bolig af den del af ejendommen, som retten måtte finde, han havde rådighed over (som minimum 1. salen) - dog således, at forhøjelsen af sagsøgerens personlige indkomst som følge af fri bolig under en sådan hjemvisning ikke fastsættes til et højere beløb end ved Landsskatterettens afgørelse, dvs. 170.588 kr. for indkomståret 2012 og 359.551 kr. for indkomståret 2013.

3.3 Om den skattepligtige værdi af rådighed over kælderetagen opgjort ud fra et vægtet areal

Sagsøgeren har i replikken …. gjort gældende, at Skattestyrelsen ikke har beregnet den skattepligtige værdi af fri bolig af kælderetagen korrekt, idet værdien ifølge sagsøgeren skal opgøres efter et vægtet bygningsareal.

Hertil bemærker Skatteministeriet, at det ikke vil være til gunst - men tværtimod til ugunst - for sagsøgeren, såfremt ejendommens bygningsareal opgøres på baggrund af et vægtet areal.

Hvis ejendommens areal opgøres på baggrund af et vægtet bygningsareal, vil opgørelsen blive som følger:

Det samlede vægtede bygningsareal, som sagsøgeren har haft privat rådighed over (hele 1. salen og 150 kvm. af kælderetagen), udgør altså 358,5 kvm. (37,5+321), svarende til 49,76 pct. (358,5/720,5x100) af ejendommens samlede vægtede bygningsareal.

Skattemyndighederne har beskattet sagsøgeren af 49 pct. af ejendommens samlede bygningsareal. Det vil altså sige, at uanset, om den skattepligtige værdi af sagsøgerens rådighed over ejendommen måtte blive opgjort på grundlag af ejendommens vægtede bygningsareal, vil det ikke kunne føre til, at den skete forhøjelse af sagsøgernes personlige indkomst som følge af fri bolig skal nedsættes. …"

Parterne har under hovedforhandlingen redegjort nærmere for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det er ubestridt, at sagsøgeren i de pågældende indkomstår skal beskattes af den skattepligtige værdi af fri bolig i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 9. Der er alene uenighed om, hvor stor en del af ejendommen, der skal henregnes til den frie bolig, som sagsøgeren skal beskattes af.

Sagsøgeren og hans familie har i tilknytning til deres beboelse af ejendommens 1. sal tillige haft fri adgang til kælderen, som er indrettet på en måde, som gør den egnet til privat anvendelse. Dette er bestyrket af besigtigelsen af kælderetagen og dens indretning, ligesom det er bestyrket af billeder i sagen, hvoraf fremgår, at sagsøgerens familie i tilfælde har anvendt kælderen til private formål.

Der er efter sagens oplysninger, herunder navnlig besigtigelsen, ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, hvorefter der alene er medregnet 150 m² af kælderetagens areal ved opgørelsen af værdien af den frie bolig.

Sagsøgeren var hovedaktionær i G2 A/S, som ejede ejendommen. På denne baggrund, og da han i indkomstårene 2012-2015 havde rådighed over mindst 49 % af ejendommens bygningsareal, herunder skønsmæssigt 150 m² af kælderetagen, skal han for de pågældende indkomstår beskattes af værdien af denne rådighed, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 9, således som dette fremgår af Landsskatterettens afgørelse.

Sagsøgtes påstand om frifindelse tages derfor til følge.

Sagsøgeren skal efter sagens udfald betale sagsomkostninger til sagsøgte, jf. retsplejelovens § 312, stk. 1, med et beløb, som fastsættes til 75.000 kr. Der er ved denne fastsættelse lagt vægt på sagens værdi, forløb og udfald. Beløbet er til dækning af sagsøgtes udgifter til advokat. Beløbet er inklusiv moms, da sagsøgte ikke er momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale 75.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.