Dokumentets metadata

Skønsmæssig forhøjelse - negativt privatforbrug - ikke fyldestgørende regnskaber - ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet

Sagen handlede om, hvorvidt SKAT havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst, og hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte dette skøn som forkert eller åbenbart urimeligt.

Retten fandt, at SKAT havde været berettiget til at ansætte sagsøgerens indkomst skønsmæssigt, allerede fordi det kunne lægges til grund som ubestridt, at sagsøgeren ikke havde indleveret fyldestgørende regnskabsmateriale vedrørende sin vognmandsvirksomhed for de omhandlede indkomstår.

Retten fandt desuden, at SKAT (også) havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst på baggrund af et beregnet negativt privatforbrug i de omhandlede indkomstår.

Efter en vurdering af de af sagsøgeren fremsatte indsigelser mod privatforbrugsopgørelsen fandt retten, at sagsøgeren ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at SKATs skøn var udøvet på et forkert grundlag eller var åbenbart urimeligt.

Skatteministeriet blev herefter frifundet

Parter

A

(v./ advokat Kasper Bech Pilgaard)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v./ advokat Josefine Farver Kronborg)

Denne afgørelse er truffet af byretsdommer

Marianne Nørregaard.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 29. januar 2019. Sagen drejer sig om, hvorvidt SKAT har været berettiget til at forhøje sagsøgers skatteansættelse for indkomstårene 2009-2011.

Sagsøgeren, A, har nedlagt følgende påstand:

Der nedlægges principalt påstand om, at A' skatteansættelse for indkomståret

2009 nedsættes med kr. 206.570

2010 nedsættes med kr. 999.161

2011 nedsættes med kr. 940.635

Der nedlægges subsidiært påstand om, at A' skatteansættelse hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Skatteankenævnets afgørelse af 9. november 2018 har følgende indhold:

Faktiske oplysninger

Klageren drev vognmandsvirksomhed i indkomstårene 2009, 2010 og 2011. Der er selvangivet overskud af virksomhed med henholdsvis 127.442 kr., 138.527 kr. og 0 kr. i indkomstårene 2009, 2010 og 2011. I indkomståret 2011 er der endvidere fremført et underskud med 47.492 kr.

Politiet har anmodet SKAT om at opgøre klagerens privatforbrug for årene 2005-2010. SKAT har på baggrund af Politiets forespørgsel foretaget en gennemgang af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2009, 2010 og 2011.

SKAT har anmodet klageren om at redegøre nærmere for det negative privatforbrug, herunder for indtægter og udgifter vedrørende vognmandsvirksomheden, huslejeindtægter for ejendommene Y1-adresse, Y2-by, Y3-adresse, Y4-by og Y5-adresse, Y4-by samt oplysninger om klagerens udgifter til husleje i Danmark og Y6-land samt udgifter til kørsel, forsikring samt køb og salg af biler.

Der er fremsendt årsregnskab for indkomstårene 2009 og 2010 for vognmandsvirksomheden samt kontospecifikationer til SKAT. Det øvrige regnskabsmateriale for vognmandsvirksomheden er ikke fremsendt til SKAT, ligesom der ikke er fremsendt en redegørelse for klagerens privatforbrug i hovedposter.

SKAT har rekvireret kontoudtog fra F1-bank. SKAT har modtaget kontoudtog for perioden: 31. december 2008 - 30. november 2010.

Klageren har været tilmeldt en adresse i Y6-land fra indkomståret 1999.

Klageren har to børn, der er bosat i Danmark.

SKAT har for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 opgjort klagerens privatforbrug til henholdsvis -66.570 kr., -849.161 kr. og -1.910.635 kr. Privatforbrugsberegninger fremkommer således:

SKATs ændringer i forhold til bankkontoudtog er beregnet på baggrund af følgende oplysninger:

2009:

I beregninger indgår - ud over de indberetninger, der er foretaget til SKAT - de udgifter/indtægter, som SKAT har konstateret ud fra kontoudtog fra F1-bank:

Ifølge kontospecifikation for 2009 er der fem fakturaer på i alt 248.950 kr. ekskl. moms. Det fremgår ikke, hvem fakturaerne er udskrevet til, og hvad fakturaerne vedrører.

SKAT har anført følgende som generelle bemærkninger til privatforbrugsopgørelserne:

2009 og 2010:

Udgifter til bopæl i Y6-land og transport til Y6-land er ikke medtaget i opgørelserne, da disse ikke ses at være fratrukket på bankkontiene.

SKAT har ikke kendskab til i huslejeindtægter vedrørende lejligheden på Y1-adresse, Y2-by, som klageren ikke selv har beboet. Der har være tilmeldt forskellige personer på adressen i årenes løb.

Der er konteret udgifter til bildrift, der er nulstillet, inden udgifterne blev overført til årsregnskaberne, hvor der er brugt skatterådets satser 12.000 km a 3,56 kr. De anførte kørte kilometer et ikke dokumenteret.

2010:

For indkomståret 2010 er der i beregningerne medtager lottogevinst på 5.249.581 kr.

Ifølge bankkontoudtogene fra F1-bank er der fratrukket følgende udgifter i år 2010:

SKAT har endvidere anført, at der ifølge kontospecifikation for 2010 er tre fakturaer på i alt 260.500 kr. ekskl. moms. Det fremgår ikke, hvem fakturaerne er udskrevet til, og hvad fakturaerne vedrører.

Ejendommen på Y5-adresse i Y4-by har klagerne købt af Y4-by Kommune den 28. september 2010 for 650.000 kr. Ejendommen er vurderet til 126.100 kr. Der er efterfølgende bygget et hus på grunden: Huset er ikke vurderet, men efter at SKAT har besigtiget huset er det vurderet til at koste mellen 800.000 - 1.000.00 kr. inkl. indbo. Køkken, badeværelse, gulve m.v. er ifølge SKAT udført i dyre materialer. SKAT har udgiftsført beløbet i privatforbrugsopgørelsen for indkomståret 2011.

2011:

Klagerens revisor har den 26. september 2012 indberettet klagerens overskud med virksomhed til 0 kr. Der er fremført et underskud i skattepligtig indkomst med 47.492 kr.

SKAT har ikke indhentet kontoudtog for 2011, og har derfor ikke fratrukket udgifter i privatforbruget udover skønnet udgifter til ombygning af Y3-adresse og Y5-adresse på i alt til 2 mio. kr. SKAT har præciseret, at der på Y5-adresse er opført nyt hus, og at Y3-adresse er ombygget betydeligt.

Ifølge BBR er Y3-adresse ombygget i 2009 fra 170 m2 til 237 m2, og er et parcelhus med 6 værelser.

Ejendommen på Y3-adresse, Y4-by har klageren købt den 25. januar 2011 for 3.800.000 kr. Ejendomsværdien udgør 4.600.000 kr.

SKAT har ikke medregnet nogen huslejeindtægter for nogen af ejendommene eller lejligheden. Klageren har ikke selv beboet disse ejendomme.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren har siddet i fængslet siden 1. april 2011.

SKAT har skønsmæssigt ansat klagerens privatforbruget i årene 2009 og 2010 til 150.000 kr. ud fra oplysninger i Danmarks statistik, hvor det fremgår, at for enlige 60 år uden børn har et gennemsnitlig privatforbrug på 182.612 kr. Privatforbruget i 2011 er ansat til 50.000 kr., da klageren har siddet i fængsel det meste af året.

Klageren har telefonisk den 11. oktober 2012 om sine indtægtsforhold til SKAT oplyst, at han har vundet en lottogevinst på 5.000.000 kr., og at han har modtaget ca. 55.000 pr. år fra sin mor.

Ifølge SKAT fremgik det af kontroloplysninger for R-75 for klagerens mor, at hun har et privatforbrug på henholdsvis -19.129 kr., 853 kr. og 198.370 kr. i årene 2009, 2010 og 2011.

Der er fremsendt dokumentation for lottogevinsten på 5.249.581 kr. i brev fra G7 af 8. april 2010. Det fremgår heraf, at klageren vandt lottogevinsten på 10.499.162 kr. sammen med KM, og han har fået udbetalt halvdelen af beløbet på hans bankkonto i F1-bank den 20. april 2010.

Klageren har endvidere forklaret, at han havde en større kontant formue i de påklagede år. Der er fremsendt dokumentation for en V75 gevinst fra G7 på 295.661 kr., hvoraf 200.000 kr. er udbetalt den 25. august 2008 og restbeløbet er overført den 22. september 2008. Der er endvidere fremsendt dokumentation for indsættelse af beløbet på 200.000 kr. på klagerens bankkonto i F2-bank. SKAT har endvidere i den supplerende udtalelse af 9. marts 2018 anført, at restbeløbet på 95.661 kr. er indsat på klagerens bankkonto den 23. september 2008.

Repræsentanten har i det supplerende indlæg af 21. februar 2017 anført, at klageren har fremskaffe penge ved bl.a. salg af motorcykler, herunder motorcyklen med stelnr. ...Q. Motorcyklen er indkøbt af MW og afhentet i Y7-by og videresolgt den 16. marts 2009 til LB. Der er fremsendt dokumentation i form af en håndskrevet faktura, at LB den 16. marts 2009 har købt en motorcykel for 103.000 kr. af klageren.

Som dokumentation er der fremsendt en udateret købsfaktura" Bill of sale", hvoraf det fremgår, at klageren har købt motorcyklen af MW i Y8-land for 4000 $ samt forsikringspapir, der er underskrevet den 29. juli 2008, hvoraf det fremgår, at motorcyklen er registreret i Y9-by i Y8-land og at den skal til Y7-by, Y10-land, og at Claims Agent er G8.

Der er endvidere fremsendt dokumentation, hvoraf det fremgår, at JJ den 1. juni 2009 har købt et stk. Harley Davidson projekt af klageren for 200.000 kr. kontant. Det fremgår ikke af bilaget, hvilken motorcykel, der er tale om.

Klageren har ikke selvangivne nogen lejeindtægter for sine ejendomme, men han har oplyst til SKAT, men at han mente, at han fik ca. 3.000 kr. om måneden i husleje vedr. Y3-adresse, hvor hans søn beboede.

Klageren har på mødet den 2. oktober 2017 med Skatteankestyrelsens forklaret, at han havde modtaget penge vedrørende huslejen til Y1-adresse, da han ikke selv har boet i lejligheden, og at pengene var brugt til at betale huslejen. Der er fremsendt erklæring dateret den 7. februar 2018, hvor JT bekræfter, at han har boet i lejligheden Y1-adresse, 4 tv., Y2-by i årene 2009, 2010 og 2011 og har afholdt udgifterne vedrørende denne adresse.

Klageren har endvidere til Skatteankestyrelsen forklaret, at han i indkomståret 2009 ikke var ejer af en motorcykel, da den tilhørte en af hans venner ND, som sad i fængsel. Da klageren var kasserer for rockerklubben, hjalp han den pågældende med at købe hans motorcykel, og klageren lagde pengene ud for klubben. Beløbet på 59.903 kr. har klageren ifølge det oplyste fået tilbage på et senere tidspunkt. Der er fremsendt dokumentation på den kontante indbetaling af beløbet på 40.000 kr. i F1-bank den 16. juni 2009 fra ND, og at der samtidig på samme konto i F1-bank blev hævet et beløb på 99.902,78 kr. Der er på bankkvitteringer med håndskrift anført henholdsvis "ND motorcykel forskud" og "ND motorcykel indfri". Herudover fremgår det af et håndskrevet udateret lap papir, underskrevet af ND og med angivelse af hans cpr. nr., at ND har afleveret 70.000 kr. til klageren til indfrielse af motorcykel og udgifter.

Klageren har endvidere oplyst til Skatteankestyrelsen, at han i indkomståret 2010 ikke ejede to Harley Davidson, da de var ejet af henholdsvis JL og MJ. Det vedrører motorcykler med stel nr. ...Q1 og ...Q2.

Ifølge R-75 for 2009-2011 står klageren registreret som ejer af en Harley Davidson med registreringsnr. ...Q3 i perioden 21. maj 2010 - 18. april 2011 og en Harley Davidson FXDX med registrerings nr. ...Q4 i perioden 16.07.10 18.04.11.

Endvidere købte klageren i indkomståret 2010 en Lamborghini for 700.000 kr.

Klageren har endvidere oplyst til Skatteankestyrelsen, at han har solgt VW Caravelle den 12. februar 2010 for 40.000 kr. kontant.

Klageren har tillige oplyst, at han i indkomståret 2010 har lånt 1.250.000 kr. til KM, og at han senere har fået pengene tilbage. Der er fremsendt dokumentation i form af et gældsbrev, der er underskrevet den 15. november 2010. Det fremgår heraf, at lånet er rentefrit og afdrages med 250.000 kr. årligt hver den 21. maj, første gang den 21. maj 2011, sidste gang den 21. maj 2015.

Repræsentanten har i supplerende indlæg af 21. februar 2018 oplyst, at KMs mand, SR har tilbagebetalt et kontant beløb på 475.000 kr. i december 2010 til klageren. Dette bekræfter SR i en e-mail af 21. februar af 2018. Klagerne har endvidere til Skatteankestyrelsen oplyst, at lånet senere blev tilbagebetalt.

Der er ikke fremsendt dokumentation for pengestrømmene bag den ekstraordinære indfrielse af lånet på 475.000 kr., eller for at lånet efterfølgende er indfriet.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren den 28. september 2010 har erhvervet grunden på Y5-adresse fra Y4-by kommune for 650.000 kr., hvor grundværdien er på 126.100 kr. Det fremgår af BBR (Bygnings og BoligRegisteret) med ejendomsnr. [red. nummer fjernet], at der er opført et kolonihavehus i træ på 80 m2 på Y5-adresse i 2011, som ikke opfylder lokalplanen.

Klageren over for SKAT oplyst, at huset på Y5-adresse er et kolonihave hus, og at han har betalt 155.000 kr. til et firma i Jylland, og at der har været nogle håndværker, men at det er en kammerat, som har lavet det indvendigt. Den 31. januar 2018 oplyste klageren til Skatteankestyrelsen, at det på Y5-adresse opførte hus, ikke var hans hus, men at han købte grunden til SR for 650.000 kr., som opførte huset.

Der er som dokumentation herfor fremsendt en e-mail 21. februar 2018 fra SR, hvor han bekræfter, at han købte sommerhuse og byggede det sammen med sine venner for i alt 275.000- 350.000 kr.

Klageren har til Skatteankestyrelsen på mødet den 2. oktober 2017 oplyst, at han efterfølgende solgte kolonihavehuset for 400.000 kr. og han har haft et tab ved salget.

Ifølge www.tinglysningen.dk, fremgår det, at klageren har solgt kolonihavehuset ved skøde af 23. oktober 2013 for 400.000 kr. til IE, som er klagerens mor.

Omkring tabet ved salget af sommerhuset på Y5-adresse har klageren forklaret, at da huset ikke blev brugt, solgte han huset samt grunden til sin mor for 400.000 kr. Huset havde ifølge klageren ikke højere værdi, da det skulle nedrives, da det var blev bygget for stort.

Ejendomsværdien for ejendommen er ifølge vurderingen for vurderingsåret 2013 på 970.000 kr. Til SKATs skønsmæssige forhøjelse på 2 mio. kr. i indkomståret 2011 har klageren forklaret, at han ikke har renoveret ejendommene for 2 mio. kr. Sommerhuset er opført og betalt af SR og huset på Y3-adresse har klageren ikke renoveret, idet det var nyrenoveret, da han købte det. Der er fremsendt 20 billeder af huset, som dokumentation.

Det fremgår af BBR med ejendomsnr. [red. nummer fjernet], at ejendommen Y3-adresse, Y4-by er et fritliggende enfamiliehus, parcelhus på 237 m2 , som er opført i 2009. Klageren har ifølge boliga.dk/bbrinfo købt ejendommen den 25. januar 1011 for 3.800.000 kr. Ejendommen var ifølge boliga.dk udbudt til salg for 6.250.000 kr. og har været til salg i 158 dage. Ejendommen har før været udbudt til 6.495.000 kr. pr. 15. marts 2010 hos en anden ejendomsmægler i 82 dage.

SKATs afgørelse

SKAT har for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt med henholdsvis 216.570 kr. 999.161 kr. og 1.960.635 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"SKAT har ændret grundlaget for din skat for 2009, 2010 og 2011 sådan:

Ændringerne fremgår af vedlagte sagsfremstilling.

( ... )"

Om ansættelse af det skønnede privatforbruget, har SKAT i sagsfremstillingen oplyst følgende:

"Privatforbrug: Ud over de af SKATs beregnede privatforbrug, ansættes skønsmæssigt et privatforbrug til kr. 150.000 pr. år, som skal dække kost, lommepenge kørsel fra/ til Y6-land ophold i Y6-land, forsikringer, klubkontingenter, vand, varme, medicin/læge/tandlæge mv.
SKAT kender ikke huslejeindtægterne men skønnes vurderes at være rimeligt i forhold til udgiften kontraindtægten på udlejning af lejlighed/ ejendomme. Statistikbanken (Danmarks statistik) har en gennemsnitlig privatforbrug for enlige under 60 år og uden børn til 182.612 kr. JF har to børn.
Skønnet er forsigtig skøn og vurderes at kunne dække CF behov.
For indkomst året 2011 nedsættes privatforbruget skønsmæssigt til 50.000 kr. idet CP har været indsat i fængsel fra 1. april 2011.

1.2 Begrundelse for forslag til ændring:

Det fremgår af SKAT privatforbrug for indkomstårene 2009, 2010 og 2011, at JF privatforbrug er negativ. SKAT har bedt JF om at fremsende privatforbrug i hovedposter og fremsendt et skema som JF kunne udfylde. SKAT har ikke modtaget skemaet retur. Skemaet kan udfyldes med privatforbrug i hovedposter - forsikring, bildrift, udgifter til kørsel i Y6-land mv.

Der er ikke fremsendt oplysninger til SKAT der kan dokumenter JF privatforbrug.

SKAT foretager en skønsmæssig forhøjelse på grundlag af de foreliggende oplysninger. JF revisor kan ikke være SKAT behjælpelige med JF private forhold, de ønsker kun at være behjælpelig med regnskabet, som de har udfærdiget ud fra bilag.

Ud fra det af SKAT beregnet negative privatforbrug, er der i henhold til foreliggende retspraksis herefter grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af den skattepligtige indkomst.

SKAT har ikke modtaget JF regnskabsgrundlag og kan derfor ikke yderligere kommenteret dette.

1.2.1. Henvisning til love og regler.

Ifølge statsskattelovens § 4 er al indkomst som udgangspunkt skattepligtig. I henhold til skattekontrollovens §1 § 6 og § 6B skal skatteydere selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold En selvstændig erhvervsdrivende har pligt til at føre regnskab.

( ... )"

SKAT har i udtalelsen til Skatteankestyrelsen af 13. maj 2013 fremkommet med følgende bemærkninger:

"Klagers repræsentant har nedlagt påstand om, at skatteansættelserne for 2009, 2010 og 2011 nedsættes med henholdsvis kr. 344.012, kr. 1.137.688 og kr. 1.913.143 idet der gøres gældende, at de af SKAT udøvede skøn er foretaget på et urigtigt og fejlagtigt grundlag, og at SKATs afgørelse derfor er ugyldig.

Til dette skal det indledningsvis bemærkes, at der uagtet sagens materielle indhold ikke kan gives klagers repræsentant medhold i ovenstående påstand, idet skatteansættelserne alene ville kunne nedsættes til de oprindelige selvangivne beløb. De selvangivne beløb udgør henholdsvis kr. 127.442 for 2009, kr. 133.527 og kr. 47.492 for 2010.

Det anføres i klageskrivelsen, at SKAT ikke har taget højde for en række skattefrie midler som klager er kommet i besiddelse af de pågældende indkomstår.

Til dette skal bemærkes, at SKAT i privatforbrugsopgørelserne har medtaget dokumenterede skattefrie indtægter så som salg af motorcykel samt lottogevinst. For så vidt angår gavebeløb fra IE samt private lån er disse ikke medtaget i privatforbrugsopgørelserne, idet SKAT ikke modtaget dokumentation for disse beløb.

Klager gør gældende at skatteansættelserne for indkomstårene 2009 til og med 2011 er ugyldige med henvisning til forvaltningslovens §§ 22 og 24

SKAT er af den opfattelse, at der er henvisninger til retsregler. Skønnet er udøvet efter klagers indsendte regnskab til SKAT samt modtagne oplysninger fra banken.

Subsidiære påstand om hjemvisning:

Klager vil redegøre for dette efter afklaring af spørgsmålet om eventuel juridisk ansvarsvurdering. Klager ønsker oplyst om SKAT oversender sagen til strafansvar.

Til dette kan oplyses, at SKAT oversender sagen til vurdering af straf efter endt klagebehandling i Skatteankenævnet og evt. Landsskatteretten.

Det skal oplyses, at der er lavet et registreringsafgiftssag vedrørende afgifts på køb af en Lamborghini. Denne sag er klaget til LSR og oversendt til straf. Straf har udtalt, at de først tager stilling til strafansvar efter endt klagebehandling i LSR."

SKAT fremsendt supplerende udtalelse af 9. marts 2018, hvoraf det fremgår:

"( ... )

"Kommentar til revisors skrivelse til Skatteankestyrelsen samt mødereferat udfærdigede af Skatteankestyrelsen.

SKAT har i det efterfølgende kommenteret de personer som klager oplyser cpr. numre pa, idet de vurderes at have relevant for klager sag.

2009

Motorcykel ND:

Bilag 1 - Det bliver oplyst at der drejer sig om klagers motorcykelklub.

Ifølge klagers oplysninger er der sket sammenblanding af klagers motorcykelklub og hans private bankkonto. Ingen dokumentation modtaget på at det hører til motorcykelklubben.

ND har ikke sendt selvangivelse ind til SKAT og er blevet takseret for 2009. Ifølge SKATs systemer har NDe ingen særlig indkomst - kontanthjælp med 33.236 kr. og ikke de store indestående i banken pr. 31/12-2008 60 kr. og 31/122009 8.450 kr. Det er derfor ikke sandsynligt, at han har købt motorcyklen.

Kontante midler:

Er oplyst til at være 503.000 kr. - hvor kommer de penge fra? Ifølge oplysninger i klagers skatteoplysninger har der ikke været de store indkomster i 2008. Overskud af virksomhed var 170.625 kr. Privatforbruget for 2008 er beregnet negativt til -248.035 kr.

Bilag2+3 - De 200.000 kr. er indbetalt på konto 5204 1537698 den 25/8-2008 og er med i SKAT formue opgørelse primo 2009. Rest beløbet 95.661 kr., er indsat på samme konto den 23/9-2008. Disse er ikke kontant beholdning.

Køb/salg af motocykel:

Bilag 4 - Salg af Harley Davidson. På klagers R 75 (kontrol- og udsøgningsoplysninger), fremgår der ikke salg af motorcykel i 2009. På bilaget fremgår ikke hvilken motorcykel det drejer sig om.

Bilag 5 - Køb/ salg af motorcykel. Ifølge motorregistret findes der ikke en motorcykel med dette stelnummer. Klager har ikke været registret med denne motorcykel. Hvis den er solgt i Danmark skulle der have været betalt registreringsafgift. Der er i øvrigt ikke i banken hævet et beløb svarende til betaling af denne motorcykcl den 29. juli 2008. SKAT har ikke tidligere modtaget Dags dato kvitteringen, eller fået det oplyst før nu.

LB har ikke været registreret med en motorcykel og det anses ikke han har haft midler til at købe en i 2009. Han har været på kontanthjælp og har ikke haft penge i banken.

2010/2011

Y5-adresse- købt 1/11-2010.

Beløbet der er ført på SKATs privatforbrugsopgørelsen, er alene forskellen pi købsprisen 650.000 kr. og ejendomsværdien pr. 31/12-2010 126.100 kr. Det er kun postering på privatforbruget for ikke at påvirke det kontante privatforbrug ved at debitere 523.900 kr. på privatforbrugsopgørelsen.

Bilag 6 - Ifølge tinglysningen er det klager der har købt grunden og der er efterfølgende opført et nyt hus på grunden. SR oplyser i mail, at han har stået for at bygge huset på grunden. Dette er ikke dokumenteret ved kontrakt/ aftale eller fakturaer for det udførte arbejde. Der er på grunden opført en "Y6-landsk" bjælkehytte på omkring 80 m2, hvor alt er nyt herunder, køkken, badeværelse gulve mv. Hvis SR og klager har købt huset sammen, skulle de vel begge stå på skødet. Huset er efterfølgende solgt til klagers mor for 400.000 kr. kontant i 2013.

Ifølge oplysninger på møde med Skatteankestyrelsen den 31. januar 2018, blev huset solgt med tab til sin mor. Dette skyldes at huset skulle rives ned og han har talt med en ejendomsmægler. Har man fået at vide hvilken ejendomsmægler det var og er der et dokument på værdiansættelsen?

Ifølge SKAT oplysninger skal huset ikke rives ned, men opfylde de kvadratmeter der må bygges på grunden.

På møde hos Skatteankestyrelsen den 2. oktober 2017, oplyste klager at han havde fået et firma i Jylland til at opføre ejendommen og en kammerat har efterfølgende lavet den indvendige del af huset.

Vi kender ikke prisen for ejendomme der er opført på grunden. Der er på Y5-adresse opført et nyt hus, med dyre materialer, Da det er klager der står på skødet og han har videresolgt huset til sin mor, er det SKATs opfattelse at det er klager der har opført huset.

I øvrigt er der noget der ikke stemmer overens med oplysninger som SR skriver i mail af 21. februar 2018 (at SR har opført huset) kontra det klager oplyser på møde med Skatteankestyrelsen at det er klager der har opført huset (fået firma i Jylland til at bygge det).

Y3-adresse - købt 1/2-2011.

Klager har købt af NS og MT den 1/02-2011 for 3.800.000 kr., men salgsprisen var sat til 6.250.000 kr., ifølge annonce på nettet Der virker højst usædvanlig at en ejendom der er ombygget i 2010 og sat til salg for 6.250.000 kr. bliver handlet for 2.450.000 kr. under udbudsprisen.

Huset på Y3-adresse, har klager købt til en meget fordelagtig pris, og SKAT har vurderet at der har været betalt for forbedring af huset, som de tidligere ejer har fået udført.

Alternativt kan der være tale om en gave på forskellen mellem de 3.800.000 kr. og den udbudte pris på 6.250.000 kr. - 2.450.000 kr.

De 2.000.000 kr. der er indsat i privatforbruget i 2011 af SKAT, er et forsigtigt skøn som SKAT har vurderet til opbygning af ejendom på Y5-adresse og køb/investering af Y3-adresse udover købsprisen på 3.800.000 kr.

Indsætninger i banken:

Vi kan ikke se hvorfra indsætningerne i banken på 225.000 kr. og 250.000 kr. kommer fra. Om det er fra beskattet midler er ikke oplyst. Klager bør indsende dokumentation.

Salg af bil:

Salg af VW Carvelle er iflg. det oplyste solgt for 40.000 kr. SKAT har medtaget den i ultimo formuen med 50.000 kr. Privatforbruget skal således nedsættes ved 10.000 kr. (klagers favør)

Motorcykler værdi i formue:

De omtalte motorcykler er ifølge biloplysningerne ejet af klager. Ingen dokumentation på at de ejes af JL og MJ.

JL har i 2010 modtaget kontanthjælp og har ingen formue til at købe en motorcykel.

MJ har ikke i 2010 indsendt selvangivelse og har ingen indestående i banken.

Kontant indbetalt:

Der er lånt den 15. november 2010 til KM et beløb på 1.250.000 kr. som er medtaget i privatforbruget i 2010. Det er samme person som klager vinder en lottogevinst på 10.499.162 med 50% til hver i alt 5.249.581 den 8. april 2010. Det virker usædvanligt, at KM skulle låne af klager når hun har haft penge og stadigvæk har penge på hendes skatteoplysninger i form af værdipapirer ultimo 2010 og 2011.

Lånet skal afdrages med 250.000 kr. pr år fra den 21. maj 2011. Der er ingen dokumentation på at der er betalt dette afdrag i 2011. SR (KMs samlever på dette tidspunkt) oplyser at han har betalt 475.000 kr. kontant som afdrag på lånet på 1.250.000 kr. i december 2010. Dette er ikke dokumenteret.

SRs privatforbrug er af SKAT beregnet for 2011 til 4.673 kr. og er ca. 64.000 kr. for 2010, det vurderes således, at han ikke har kunnet betale kontant 47 5.000 kr. (bilag 6)

Yderligere bemærkninger:

Igennem alle årene skulle der efter klagers oplysninger været mange kontante penge i behold. Der har ikke været dokumenteret hvor disse kontante midler skulle stamme fra."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt fremsat påstand om, at afgørelsen er ugyldig.

Subsidiært at de skønsmæssige forhøjelser for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 på henholdsvis 216.570 kr., 999.161 kr. og 1.960.635 nedsættes til de selvangivne indkomster for 2009 på 127.442 kr., for året 2010 på 138.527 kr. og for 2011 til -47.492 kr.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

Til støtte for den nedlagte principale påstand om ugyldighed vedrørende indkomstårene 2009 til og med 2011 gøres det gældende, at det af SKAT udøvede skøn er foretaget på et urigtigt og fejlagtigt grundlag, hvilket medfører et åbenbart og urimeligt resultat for klager. SKATs afgørelse er ugyldig.

SKAT har i afgørelsen ikke taget højde for en række skattefrie midler, min klient er kommet i besiddelse af de pågældende indkomstår. Det drejer sig hovedsaglig om indtægter ved salg af motorcykel, skattefri gave fra IE på 55.000 kr. årligt, indfriede lån mv. Der følger en redegørelse for disse posteringer samt behørig dokumentation, når spørgsmålet om strafansvar er afgjort, se venligst nedenfor under sagens videre forløb og berostillelse.

Hertil gøres det gældende, at skatteansættelsen for indkomstårene 2009 til og med 2011 er ugyldig på grund af manglende og mangelfuld begrundelse under henvisning til forvaltningslovens §§ 22 og 24.

Til støtte for påstandene om nedsættelse vedrørende indkomstårene 2009 til 2011 gøres det gældende, at klager ikke har udeholdt skattepligtige indtægter.

Til støtte for den mere subsidiære påstand om hjemvisning gøres det overordnet gældende, at SKAT skal pålægges at foretage nedsættelser i henhold til de enkelte poster, der vil blive redegjort for efter afklaringen af spørgsmålet om eventuel juridisk ansvarsvurdering.".

Klagernes repræsentant har .fremsendt et supplerende indlæg af 21. februar 2018, hvor der er anført følgende:

"Skat har ændret A SKAT for indkomstårene 2009, 2010 og 2011, idet Skat har opgjort skønnet privatforbrug samt udlignet et påstået negativt privatforbrug.

Afgørelsen er indbragt for Skatteankestyrelsen, hvor der har været afholdt møder i november og januar.

På møderne er det aftalt, at A forud for Skatteankestyrelsens afgørelse i sagen, skal fremsende dokumentation for de påståede pengestrømme, således at det godtgøres, at der ikke har været tale om skattepligtig indkomst.

Med nærværende fremsendes den efterspurgte dokumentation, idet det indledningsvist erkendes, at der ikke for samtlige poster medfølger egentlige bilag.

Skatteåret 2009

For skatteåret 2009 har Skat udlignet et negativt privatforbrug med kr. 66.570,00. Hertil kommer et skønnet privatforbrug på kr. 150.000.

Den samlede foreslåede forhøjelse udgør herefter i alt kr. 216.000.

Det gøres gældende, at det ikke er grundlag for forhøjelsen, således at skatten for 2009 nedsættes til det oprindeligt selvangivne med kr. 127.442,00.

Indledningsvis oplyses det, at A har fungeret som kasserer i hans motorcykelklub, hvorfor visse bankbevægelser i klubregi er sket over As konti.

For så vidt angår det negative privatforbrug på kr. 66.570,00 udgøres dette således for de 59.903 kr. vedkommende af to posteringer vedr. "ND Motorcykel" (-40.000,00 kr. og+ 99.903), der ikke vedrører As privatforbrug, men derimod er pengeærinder, der vedrører As motorcykelklub.

Efter det for mig oplyste hidrører beløbene således fra indfrielse af lån til en motorcykel til ND (CPR-n.r. [red. CPR fjernet]).

ND har således efter det for mig oplyste indbetalt de kr. 40.000,00 over banken, hvorefter der fra As konto er betalt de kr. 99.903,00 til finansieringsselskabet.

Af vedlagte kopi af håndskrevne kvittering (sammen med overførselsbilag) fremgår, at kr. 70.000,00 er tilbagebetalt fra NDe til A (bilag 1). Efter det for mig oplyste skete denne tilbagebetaling et par måneder efter de kr. 99.903,00 var betalt fra As konto.

Det gøres derfor gældende, at disse kr. 70.0000,00 i hvert fald må udgå af det udlignede negative privatforbrug.

Desuden gøres det gældende, at A har været i besiddelse af en større formue beroende i kontanter i 2009, hvilket beløb, der ligeledes må ske fradrag for i det udlignede negative privatforbrug samt i det skønnede privatforbrug.

For så vidt angår 503.000,00 af denne kontante formue fremlægges dokumentation herfor.

Først og fremmest fremlægges kvittering fra V75 på kr. 295.661,00 af 27. august 2008 (bilag 2), hvoraf det fremgår, at kr. 200.000,00 af gevinsten er udbetalt kontant den 25. august 2008. At der er sket udbetaling fremgår i øvrigt af vedlagte kopi af udbetalingsbilag af 25. august 2008 (bilag 3).

Det gøres gældende, at denne kontantformue fortsat var i behold i 2009, hvorfor der er brugt afholdt udgifter ved brug af disse penge.

Endvidere fremlægges købsseddel (bilag 4), hvoraf det fremgår, at der 1. juni 2009 fra A til JJ er solgt et stk. Harley Davidson projekt for kr. 200.000,00.

Dette projekt blev efter det for mig oplyste ligeledes afregnet i kontanter.

Endelig fremlægges dokumentation for køb og salg af motorcykel (reg .nr. ...Q), der i 2008 er indkøbt af MW og afhentet i Y7-by og i henhold til den håndskrevne kvittering videresolgt den 16. marts 2009 til LB, Y11-adresse, Y12-by (bilag 5).

Efter det for mig oplyste, er motorcyklen betalt kontant.

Sammenfattende gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at udligne noget negativt privatforbrug, ligesom der ikke er grundlag for at ansætte et skønnet privatforbrug, idet der rigeligt har været kontantbeholdning, der har kunnet dække disse udgifter, hvilken kontantbeholdning - eller forøgelse heraf - ikke har været skattepligtig.

Skatteåret 2010

For skatteåret 2010 har Skat udlignet negativt privatforbrug med kr. 849.161,00. Hertil kommer et skønnet privatforbrug på kr. 150.000.

Den samlede foreslåede forhøjelse udgør herefter i alt kr. 999.161,00.

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for forhøjelsen, således at skatten for 2009 ansættes til det oprindeligt selvangivne med kr. 138.527.

For det første er der kontantbeholdning ved indgangen til 2010, som til fulde kan dække min klients privatforbrug i 2010, hvorfor der ikke bør ansættes et skønsmæssigt privatforbrug med kr. 150.000,00.

Dertil kommer, at posten i privatforbrugsopgørelsen "køb over ejendomsværdi" ikke kan sættes til kr. 523.900 men derimod bør sættes til kr. 0,00.

Det ejendomskøb, der omtales er et ejendomskøb foregået mellem min klient og Y4-by Kommune, hvorefter Y4-by Kommune har solgt ejendommen, Y5-adresse, Y4-by, til 650.000,00.

Det gøres gældende, at denne pris er markedsværdien, hvorfor der - uanset en evt. lavere offentlig vurdering - ikke er købt til "overpris" med kr. 523.900,00 kr. Det gøres herefter gældende, at det beregnede privatforbrugs debet i hvert fald skal reduceres med kr. 523.900,00 kr.

Uanset hvad er den skete beregning fiktiv, hvorfor den ikke bor indgå på debetsiden, idet der til fulde - herunder ved brug af lottogevinsten - har været midler til at dække de 650.000,00.

For så vidt angår de resterende 325.261,00 kr. bestrides det, at de i privatforbrugsopgøresen anførte i udgifter på 2.596.674,00 er retvisende.
I dette beløb er der således ikke behørigt taget højde for indsatte beløb, som man kan følge ved at gennemgå kontoudtogene (herunder fx med kr. 225.000,00 den 21. oktober 2010 og 250.000,00 den 5. november 2010).

De skete overførsler fra min klients konto modsvares således til fulde af indsættelser.

Der er derfor ikke grundlag for at anse - alene - overførslerne, som et forbrug, når det faktisk modsvares af indsættelser.

Samlet gøres det derfor for så vidt angår 2010 gældende, at der ikke har været et negativt privatforbrug, hvorfor, der ikke skal udlignes herfor.

For så vidt angår aktiverne i 2010 bemærkes det, at den omtalte VW Caravelle blev solgt- efter det for mig oplyste kontant - den 12. februar 2010. A har oplyst, at salgssummen var kr. 40.000,00, hvilket beløb herefter beroede kontant hos min klient.

For så vidt angår de to aktiver i form af Harley Davidson motorcykler med kr. 85.000 og kr. 200.000 bemærkes det i øvrigt, at der ikke er tale om min klients ejendele.

Motorcyklerne ejes af JL, cpr.nr. [red. CPR fjernet] (...Q1) og MJ, cpr.nr. [red. CPR fjernet] (...Q2), hvilket de pågældende efter det for mig oplyste vil bekræfte på forespørgsel.

Skatteåret 2011

For skatteåret 2011 har Skat udlignet negativt privatforbrug med kr. 1.910.635,00. Hertil kommer et skønnet privatforbrug på kr. 50.000.

Den samlede foreslåede forhøjelse udgør herefter i alt kr. 1.960.635,00.

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for forhøjelsen, således at skatten for 2011 ansættes til det oprindeligt selvangivne med kr. - 47.492,00.

For så vidt angår skatteåret 2011 gøres det først og fremmest gældende, at A fortsat havde større formue i form af kontanter primo 2011.

Udover det ovenfor anførte modtog min klient i december 2010 efter det for mig oplyste tilbagebetaling på lån til KM - de facto tilbagebetalt af dennes mand - SR ([red. CPR fjernet]) med kr. 475.000,00.

Til støtte herfor fremlægges mail af 21. februar 2018, hvori SR bekræfter dette (bilag 6).

Tillige fremlægges låneaftale mellem min klient og KM på kr. 1.250.000,00 (bilag 7).

Ved indgangen af 2011 havde min klient således betydelige kontante værdier, hvorfor hans privatforbrug i 2011 til fulde har kunnet oppebæres af disse.

For så vidt angår den skønnede værditilvækst for de to ejendomme, Y3-adresse og Y5-adresse med i alt 2.000.000 kr. bestrides det, at dette tilnærmelsesvis er retvisende.

For så vidt angår Y3-adresse, har der - efter det for mig oplyste - ikke været nogen ombygning overhovedet.

En eventuel værdiforøgelse mellem købstidspunktet og vurderingstidspunktet må således bero på almindelig markedsudvikling.

Til støtte herfor fremlægges mail med medfølgende billeder fra Trækompagniet, der i forbindelse med deres renovation af gulvet i sommeren 2010 - dvs. forud for min klients køb af huset - har dokumenteret deres arbejde (bilag 8).

Af billederne i øvrigt kan det konstateres, at huset var i god (perfekt) stand på tidspunktet for min klients overtagelse i begyndelsen af 2011.

Efter det for mig oplyste, er der således ikke ombygget noget på. For så vidt angår huset på Y5-adresse, er det korrekt, at der er opført et nyt hus.

Som det fremgår af bilag 6 er der imidlertid ikke tale om en større investering og den reelle værditilvækst er efter det der oplyste på mellem 275.000 og 350.000 kr.

Den skønnede investering i ejendomme bør således ikke ansættes til mere end 350.000,00 kr., hvorfor forhøjelsen maksimalt bør ansættes hertil.

Jeg imødeser herefter Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse."

Skatteankenævnets afgørelse

Formalitet

Det fremgår af forvaltningslovens § 22, at:

"En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold."

Det fremgår af forvaltningslovens § 24, at:

"En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen."

Manglende begrundelse medfører som udgangspunkt afgørelsens ugyldighed, men begrundelsesmangler kan undergives en konkret væsentlighedsbedømmelse, således at manglerne ikke kvalificerer de nævnte retsvirkninger, jf. Retten i Y13-bys dom af 30. juni 2015 offentliggjort i SKA12015.561.BR og Retten i Y14-bys dom af 13. marts 2015 offentliggjort i SKM2015.381.BR. Skatteankenævnet har desuden mulighed for at reparere på begrundelsesmanglen, jf. SKM2015.381.BR.

Skatteankenævnet har ikke fundet, at der foreligger ugyldighed. Der er lagt vægt på, at der er foretaget henvisning til lovgrundlag, ligesom skønnet er underbygget af privatforbrugsopgørelser. Det forhold, at SKATs begrundelse er kortfattet medfører ikke ugyldighed, da begrundelsen fremgår af sagens faktiske oplysninger, hvor hver enkelt indkomstår beskrives. Som eksempel fremgår det under indkomståret 2010, at SKAT efter at have besigtiget kolonihavehuset har vurderet det til at have kostet mellem 800.000 kr. og 1.000.000 kr. inkl. indbo, da køkken, badeværelse, gulve er opført i dyre materialer. SKATs afgørelse skal læses i en helhed, og det fremgår således at den samlede afgørelse, hvilket udgifter der indgår i klagerens privatforbrugsopgørelser, ligesom det fremgår af de fremsendte talmæssige opgørelser for privatforbrug og formue.

Den manglende begrundelse har ikke haft betydning for klagerens forståelse af afgørelsens indhold eller for hans muligheder for at påklage afgørelsen.

Der er endvidere henvist til bestemmelserne i statsskattelovens § 4 og skattekontrollovens §§ 1, 6 og 6B, herunder til domspraksis for skønsmæssige forhøjelser af den skattepligtige indkomst, når privatforbruget er uacceptabelt lavt. 0

Skatteankenævnet anser derfor ikke afgørelsen for ugyldig.

Materielt

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive sin indkomst til SKAT. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mind.re virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006)

SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens§§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Der er selvangivet overskud af virksomhed med henholdsvis 127.442 kr. og 138.527 kr. i indkomstårene 2009 og 2010. Klagerens revisor har angivet et 0 kr. i resultat af virksomhed i indkomståret 2011 og har fremført et skattepligtig underskud med 47.492 kr.

SKAT har på baggrund af de selvangivne oplysninger og kontroloplysninger for årene 2009, 2010 og 2011 opgjort klagernes privatforbrug til henholdsvis 66.570 kr., -849.161 kr. og-1.910.635 kr.

Indkomsten kan forhøjes, hvis klagerens privatforbrug er negativt eller Y8-landndsynligt lavt. SKAT kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Det følger af en fast praksis, og der er henvises til Højesteretsafgørelsen refereret i SKM2011.208H.

SKAT har anmodet klageren om at redegøre nærmere for det negative privatforbrug, herunder for indtægter og udgifter vedrørende vognmandsvirksomheden, huslejeindtægter for ejendommene, klagerens udgifter til husleje og bildrift samt køb og salg af biler. Klageren har ikke efterkommet SKATs anmodning, men der er til Skatteankestyrelsen fremsendt oplysninger.

Vedr. indkomståret 2009

Klageren har dokumenteret, at han har haft gevinst ved spil på V75, og har fremsendt dokumentation for indtægt på 295.661 kr. SKAT har medregnet den forudbetalt gevinst vedr. V75 pa henholdsvis 200.000 kr. og restbeløbet pa 95.661 kr. ved primo opgørelsen af formuen i indkomståret 2009.

Klageren har herudover oplyst til SKAT, at han i de påklagede år har modtaget skattefrie arveforskud fra sin mor, og i det supplerende indlæg af 21. februar 2018 har han forklaret, at han i de påklagede år har været i besiddelse af en større formue beroende i kontanter i de påklagede år, hvorfor disse beløb må udligne de negative privatforbrugsopgørelser.

Det tilkommer klageren at godtgøre, at han har modtaget skattefrie midler i form af arveforskud. Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at han har haft skattefrie indtægter i form af aveforskud fra klagerens mor i de påklagede år. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at moderens indkomst- og formueforhold har gjort det muligt at give sønnen skattefrie arveforskud. Det kan således ikke lægges til grund for, at der er tilgået klageren penge som hævdet og pengestrømmene kan ikke underbygges.

Klageren har ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort ved den fremsendte dokumentation, at han har modtaget 70.000 kr. vedrørende en motorcykel ejet af ND et par måneder efter, at klageren hjalp ND med at betale beløbet på 99.903 kr. den 16. juni 2009 til finansieringsselskabet, som oplyst af klagerens repræsentant.

Klageren har endvidere ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at han solgte motorcykler henholdsvis den 16. marts 2009 for 103.000 kr., og den 1. juni 2009 for 200.000 kr. samt at klageren ikke var ejer af de to Harley Davidson, der står registreret i klagerens navn i de påklagede år.

Skatteankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at det af klageren oplyste ikke er understøttet af objektive forhold. Overdragelserne af motorcyklerne skulle efter sigende være sket kontant, men ifølge SKATs oplysninger har ingen af de oplyste købere, hverken ND Andersen eller LB haft indkomstgrundlag eller formue til at betale de anførte beløb eller til anskaffelsen af motorcyklerne, ligesom registreringsforholdene for motorcyklerne ikke understøttes det af klageren forklarede, i de tilfælde hvor det har været muligt at identificere motorcyklerne ud fra den fremlagte dokumentation. Ifølge SKAT findes der ikke en motorcykel med stelnr. ...Q.

Klageren har endvidere ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at han har modtaget penge til betaling af husleje for Y1-adresse og Y3-adresse i de påklagede år, idet der ikke er fremsendt tidsvarende dokumentation, der understøtter dette. Klageren har fremlagt en erklæring af 7. februar 2018 fra JT, hvoraf det fremgår, at han har afholdt udgifter til husleje for Y1-adresse, men denne erklæring kan ikke lægges til grund, når det ikke på anden vis er dokumenteret, at der er sket betaling fra JT til klageren af huslejeindtægter. Ved afgørelsen har skatteankenævnet henset til, at betalingerne er trukket fra klagerens bankkonto i F1-bank.

Vedr. indkomståret 2010

Klageren har dokumenteret, at han har haft gevinst ved lotto, og har fremsendt dokumentation for indtægt på 5.249.581 kr., som SKAT har medtaget som indtægter i privatforbruget for 2010.

Klageren har endvidere dokumenteret, at han i 2010 har lånt penge til venner med 1.250.000 kr., hvorfor SKAT har ladet beløbet fragå klagerens privatforbrug i indkomståret 2010. Men klageren har ikke alene ved fremsendelse e-mail af 21. februar 2018 fra SR - hvori han erklærer, at han ekstraordinært har indfriet lånet med 475.000 kr. i december 2010, som blev betalt kontant til klageren - dokumenteret; at han har fået penge. Det er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at den ekstraordinære indfrielse har fundet sted. Der er herved lagt vægt på, at der ikke er fremsendt tidssvarende dokumentation for dette i form af en dateret bankkvittering eller kontoudtog, at beløbet svarende til 600.000 Y6-landske kr. er hævet fra bankkonto i Y6-land, ejet af SR, og at klageren har modtaget beløbet pa 475.000 kr.

SKAT har i supplerende udtalelse af 9. marts 2018 anført, at SR ikke havde midler til at foretage en ekstraordinære indfrielse af lånet med beløbet på 475.000 kr., idet SRs privatforbrug i indkomståret 2010 beregnet til ca. 64.000 kr. og i indkomståret 2011 beregnet til 4.673 kr.

Da klagerens indkomst- og formueforhold i de påklagede år ikke giver mulighed for, at klageren kan have et rimeligt privatforbrug, har SKAT været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst.

Ved afgørelsen har skatteankenævnet lagt vægt på, at man ikke kan følge pengestrømmene bag de kontante beløb, som klageren hævder at have været i besiddelse af. Det af klageren anførte om, at han var i besiddelse af en større formue beroende i kontanter i de påklagede år, kan således ikke lægges til grund for afgørelsen.

SKAT har i supplerende udtalelse af 9. marts 2018 taget stilling til det materiale og de oplysninger, som klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. SKAT har anført, at det ikke er muligt at se, hvor indsætningerne på klageren bankkonto henholdsvis den 19. oktober 2010 på 225.000 kr. og den 5. november 2010 på 250.000 kr. kommer fra, og om de hidrører fra allerede beskattet midler. Det af klageren fremsendte dokumentation giver ikke anledning til ændringer udover det anførte vedrørende salg af bilen, VW Caravelle for 40.000 kr., hvor SKAT har ansat bilen skønsmæssigt til 50.000 kr.

Det betyder en nedsættelse af klagerens privatforbrug for årene 2009 og 2011 på 10.000 kr.

Det er Skatteankenævnet opfattelse, at der herudover ikke er holdepunkter ud fra det fremlagte dokumentation i sagen for at fastslå, at det af SKAT udøvede skøn for indkomstårene 2009 og 2010 er foretaget på et fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag, eller at skønnet er åbenbart urimelige.

Skatteankenævnet finder dog, at det af SKATs udøvede skøn for 2011 er foretaget på et ufuldstændigt grundlag, for så vidt angår skønnede udgifter til ombygning på 2. mio. kr. SKAT har skønnet, at klageren har anvendt 2 mio. kr. til dels opførelse af kolonihavehuset på Y5-adresse, dels til betaling af forbedringerne ved købet af parcelhuset på Y3-adresse.

Vedr. indkomståret 2011

SKATs skøn af ombygningsudgifter på i alt 2. mio. kr. er ikke understøttet af objektive forhold, idet SKAT ikke har løfter bevisbyrden for, at klageren har betalt 2 mio. kr. til henholdsvis opførelse og ombygning eller betaling for forbedringer for ejendommene. Ved afgørelsen har skatteankenævnet henset til de foreliggende oplysninger om ejendommene ifølge BBR, hvoraf det fremgår, at der i 2011 er opført et kolonihavehus på 80 m2 , og at klageren købte ejendommen Y3-adresse primo 2011, som et nyopført parcelhus i 2009.

Det af klageren oplyste og den fremsendte e-mail af 21. februar 2018 fra SR om, at han opførte og betalte for sommerhuset på. Hovaget 21 kan ikke lægges til grund for sagen. Ved afgørelsen har nævnet lagt til grund, at ejendommen står i klagerens navn, og at han har udøvet en ejers beføjelse og råderet over ejendommen, da han i 2013 solgte sommerhuset med grunden til sin mor til en pris, der ligger under grundens anskaffelsessum. Ifølge det af SKAT oplyste, har SR endvidere ikke haft indkomst eller formue til at opføre kolonihavehuset i 2011.

Som følge af manglende dokumentation for, hvor mange udgifter klageren har bekostet i anskaffelse og indretning af kolonihavehuset, er der henset til de foreliggende oplysninger i sagen. Da salget af kolonihavehuset for 400.000 kr. i 2013 er fundet sted som et familiesalg, kan salgssummen ikke lægges til grund, da salget ikke afspejler markedsprisen. Henset til at det fremgår af vurderingsoplysninger for 2013, at ejendomsværdien udgør 970.000 kr. for kolonihavehuset, har skatteankenævnet i mangel af andre holdepunkter ansat klagerens anskaffelsesomkostninger for kolonihavehuset svarende til ejendomsværdien til 970.000 kr.

Ved vurderingen er der henset til, at SKAT har foretaget en besigtigelse med henblik på en vurdering af ejendomsværdien, da, der er opført et nyt hus, og SKAT har anført, at der er tale om køkken, badeværelse, gulve m.m. i dyre materialer. Klageren har ikke godtgjort, at skønnet for anskaffelsen af kolonihavehuset er foretaget på et fejlagtigt grundlag eller er åbenbart urimeligt, eller at huset var mindre værd, fordi det var bygget for stort og hermed ikke opfyldte lokalplanen. Det af klageren oplyste om, at huset skal nedrives, er ikke dokumenteret over for skatteankenævnet.

SKAT har således ikke i tilstrækkkelig grad sandsynliggjort, at klageren har betalt for forbedringer på i alt 2 mio. kr., til bade Y3-adresse og Y5-adresse, uanset at det fremgår af www.bolig.a.dk, at ejendommen har været udbudt til 6.250.000 kr. Da skatteankenævnet endvidere ikke finder, at der er grundlag for en gavebeskatning, da klagerens forbindelse til sælgerne ikke er oplyst, nedsætter nævnet derfor SKATs skønnede ombygningsudgifter fra 2.000.000 kr. til 1.030.000 kr. (2.000.000 kr. - 970.000 kr.).

Skatteankenævnet kan endvidere tiltræde SKATs afgørelse om, at værdistigningen på ejendommen Y3-adresse var på 800.000 kr. i indkomståret 2011, opgjort som forskellen mellem den i indkomståret 2011 opgjorte ejendomsværdi på 4.600.000 kr., og klagerens købspris på 3,8 mio. kr.

De korrigerede privatforbrugsopgørelsen for indkomstårene 2009 og 2011 fremgår nedenfor:

På den baggrund nedsætter Skatteankenævnet SKATs afgørelse af privatforbruget for indkomståret 2009 med 10.000 kr. til 206.570 kr. og i indkomståret 2011 med 1.020.000 kr. (opgjort som 1.030.000 - 10.000) til 940.635 kr. Skatteankenævnet stadfæster herefter SKATs afgørelse vedrørende opgørelse af klagerens privatforbrug for indkomståret 2010.

***

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A, FF, LB, JL, PJ, ND, JT, MJ og KP.

A har forklaret, at gældsbrevet af 15. november 2010 blev skrevet under hos en advokat. Baggrunden for udstedelsen af gældsbrevet var, at han og KM vandt 5.000.000 kr. hver i lotteriet. KM satte sine penge i aktier. Samtidigt ville hendes datter gerne have et sted at bo. Selv skulle han ikke bruge pengene lige på det tidspunkt, og derfor lånte han hende pengene. Lånet var rentefrit, fordi de er venner. KM var da gift med SR, som var en af A' venner.

Grunden til, at SR betalte af på gælden i december 2010, som det fremgår af mailen af 21. februar 2018, selvom der efter gældsbrevet var fastsat et senere tilbagebetalingstidspunkt, var netop, at de var venner. A fik de 475.000 kr. i kontanter. Han har altid kontanter. Det er, fordi han har siddet i fængsel. Han vil ikke have penge stående på en konto.

A har stadig lejelejligheden beliggende Y1-adresse, Y2-by. Han lejer den ud. Det gjorde han også tidligere. Han har blandt andet lejet ud til JT, der betalte kontant til A hver måned. JT er en af A' gode venner, og han betalte lejen til A, når de alligevel var sammen.

A købte grunden til det kolonihavehus, der er omtalt i mailen af 21. februar 2018, for 650.000 kr. SR købte derpå et kolonihavehus til at stille på grunden. A troede på et tidspunkt, at SR havde lånt pengene til huset af A. Det var dog ikke korrekt. SR havde selv betalt for huset. A vidste ikke, at huset var for stort. Det fandt han først ud af, da kommunen skrev om det. Han blev irriteret på SR, og de blev uvenner. Kommunen udstedte påbud om nedrivning af huset.

A' mor købte da huset for 400.000 kr. Huset er nu blevet lovliggjort. A sad i fængsel en del af perioden. Der har åbenbart boet nogen i huset. Det har han dog ikke vidst noget om. Han ved heller ikke, hvem der har boet i huset. Huset var indrettet helt almindeligt. Det var nærmet lidt kedeligt.

SR ejede huset. A havde ikke noget med det at gøre. Han videresolgte det, fordi han ejede grunden og var træt af, at huset var bygget for stort. Hans mor ejer huset nu. Det er bygget om. SR blev sur over, at A havde solgt huset, men SR havde ingen penge. A skyldte ikke SR penge i anledning af, at han havde solgt huset videre.

A har ikke ejet nogen af de to omhandlede motorcykler, der fremgår af den fremlagte oversigt. De har bare stået i hans navn. Reelt tilhørte de JL og MJ. De to kunne ikke stå inde for motorcyklerne, fordi de ikke havde nogen penge. Hvis de blev standset, mens de kørte på dem, ville de miste dem. Derfor stod motorcyklerne i hans navn. Han har ikke set motorcyklerne, og han har ikke kørt på dem. De to andre betalte selv udgifterne for motorcyklerne.

Den 18. april 2011, hvor motorcyklerne blev omregistreret, sad han i fængsel. Det er ikke ham, der har omregistreret dem.

Baggrunden for de beløb, der er betalt vedrørende NDs motorcykel, var, at A var medlem af en motorcykelklub, hvor han var kasserer. ND var også medlem. På et tidspunkt kom en person, der hed PJ, til klubben og sagde, at ND ikke havde betalt et beløb, han skyldte. ND sad i fængsel på det tidspunkt, og derfor betalte A beløbet til PJ og krævede så senere pengene af ND. A lagde penge ud for klubben. Han trak pengene fra sin egen konto, fordi klubben ikke havde egen konto. Han fik 40.000 kr. og 70.000 kr. fra ND. Han husker ikke, hvorfor beløbet var højere end de 99.000 kr. Måske havde han betalt noget forsikring eller andet vedrørende motorcyklen også.
ND betalte de 70.000 kr. kontant til A.

Den fremlagte "Bill of Sale" vedrører en motorcykel, A importerede fra Y8-land. Han solgte motorcyklen videre til LB. Det er det, der fremgår af den fremlagte kvittering af 16. marts 2009. A husker ikke, hvad han gav for motorcyklen, da han købte den i Y8-land. Han gav mere end 5.000 $, der er anført i den fremlagte "Bill of Sale". Han mener, at han betalte 50.000 kr. Motorcykler er meget billigere i Y8-land end i Danmark. Han har importeret mange motorcykler til Danmark og Y6-land fra Y8-land. Det er rigtigt, at motorcyklen ikke var indregistreret i Danmark. Det kan ikke betale sig.

Den kvittering af 1. juni 2009, der er fremlagt vedrørende "Køb af et stk. Harley Davidson projekt" drejede sig om en specialbygget motorcykel.

FF har forklaret, at han har været pantefoged i Skattestyrelsen. I den forbindelse har han været på ejendommen, hvor kolonihavehuset var bygget. Han blev kontaktet af politiet, der havde en politiforretning på ejendommen. Der havde de truffet en person, der måske kunne være af interesse for pantefogeden.

Vidnet skulle ikke selv gennemføre pantefogedforretningen. Der var en pantefoged, der foretog fogedforretningen. Han var bare med som fogedvidne. Derfor gik han lidt rundt.

Der var raftehegn rundt om hele ejendommen og kameraer over det hele. Huset lignede ikke et kolonihavehus. Det var et stort hus i fuldtømmer. Bjælkerne var massive og større end 70 mm. Der var gedigne materialer indvendigt. Gulvet var af dyrt materiale, der kunne være moseeg. Køkkenet var stort, og der var en skærm, så man kunne se kameraerne. Han gik ikke helt ud i køkkenet, men kunne se derud hen over en halvvæg. Badeværelset var med marmor både på gulv og vægge. Overordnet var hans indtryk, at det var materialer, der ikke er sædvanlige i et kolonihavehus. Man kunne sagtens bo i huset.

Grunden til, at han husker episoden, er, at det var så usædvanligt. Episoden står tydeligt for ham.

Det er ikke ham, der har fastsat beløbet på 800.000 - 1.000.000 kr., som fremgår af Skatteankenævnets afgørelse.

Han og pantefogeden var på ejendommen i ca. 45 minutter. Vidnet gik nok rundt i huset 4 - 5 minutter.

Han gættede på, at huset var ca. 100 m2. Han ringede efterfølgende til kommunen og foreslog, at de undersøgte, om huset var for stort.

Han skrev ikke noget ned, mens han var i huset, og han tog ikke fotos.

Han vidste ikke, hvem der ejede huset. Han kan ikke sige, om den antrufne skatteyder boede der. Vidnet ved ikke, om SR kom i huset.

LB har forklaret, at han handler med biler og reparerer biler. Han har arbejdet sammen med A tidligere. De handler stadig biler og motorcykler sommetider.

Det er vidnet, der har udfærdiget kvitteringen af 16. marts 2009. Han har købt en motorcykel af A. Vidnet betalte kontant. Vidnet solgte efterfølgende motorcyklen til en person i Y10-land. Vidnet købte kun motorcyklen, fordi han ville sælge den videre. Han indregistrerede ikke motorcyklen, fordi den skulle sælges videre i Y10-land. Han havde en køber til den, da han købte den.

JL har forklaret, at han har kendt A gennem 30 - 35 år. De ses stadig en gang i mellem.

Den motorcykel, hvor stelnummeret ender på 811, tilhørte vidnet. Den stod i A' navn, fordi vidnet ikke selv kunne have den stående i sit navn. Han ved ikke hvorfor. Måske skyldte han i skat.

Vidnet købte motorcyklen og spurgte A, om den kunne stå i hans navn.

Vidnet har altid haft motorcyklen i sin besiddelse. A har aldrig brugt motorcyklen. A har aldrig haft noget med motorcyklen at gøre.

Foreholdt, at motorcyklen er omregistreret den 18. april 2011 har vidnet forklaret, at det må være ham, der har omregistreret den. Han husker ikke nærmere. Det er længe siden. Han husker ikke, hvem han omregistrerede den til.

PJ har forklaret, at han er tømrer. Han kender ikke A. Vidnet kender ND. ND kender A. ND og A kørte i samme motorcykelklub. Vidnet var ikke med i denne motorcykelklub.

ND havde problemer med at have en motorcykel i sit eget navn. Han husker ikke hvorfor. Måske stod ND i Ribers.

Vidnet tilbød at hjælpe. Aftalen var, at ND skulle betale regningerne, men det gjorde han ikke. Vidnet modtog regningerne. Han kan genkende de fremlagte regninger, der er stilet til ham.

På et tidspunkt sad ND i fængsel.

Vidnet betalte nogle regninger, blandt andet vægtafgift og forsikring.

Vidnet havde ikke råd til at blive ved at lægge ud for ND. Han fik kontakt til A ved, at ND bad ham ringe til A, og sagen blev ordnet.

Forevist rykker af 26. februar 2009 fra F3-bank til vidnet med håndskrevne beregninger på, forklarede vidnet, at han tror, at det er ham eller hans kone, der har skrevet det håndskrevne.

Forevist indfrielsesopgørelse af 8. juni 2009 med indfrielsesbeløb på 99.902,78 kr. har vidnet forklaret, at han ikke har betalt denne. Det var A, der betalte indfrielsesopgørelsen. A gjorde det for hjælpe.

Vidnet fik ikke dækket alle de beløb, han havde lagt ud. Han husker ikke længere det hele. Det er så længe siden.

Motorcyklen tilhørte ND. Vidnet har aldrig brugt den. Den holdt ikke parkeret hos ham.

ND har forklaret, at han kender A, fordi de har været i klub sammen. De ses ikke længere. Det er over 5 år, siden de har set hinanden.

Det er vidnet, der har skrevet den erklæring, hvoraf det fremgår, at han har afleveret 70.000 kr. til A. Han betalte 70.000 kr. til A. Han husker ikke, om det var kontant. Det kan godt passe, at det var kontant. A havde lagt penge ud for vidnet, fordi vidnet skyldte penge for sin motorcykel.

Registreringsnummeret ...Q5 passer meget godt.

Motorcyklen var registreret i PJs navn. Vidnet kunne ikke have den stående i sit eget navn på grund af likviditetsproblemer. Da vidnet kom i fængsel, kontaktede PJ ham, fordi der skulle betales på motorcyklen. Vidnet talte med A, der tilbød at være behjælpelig med at få gælden ud ad verden.

Vidnet overførte 70.000 kr. og et ekstra beløb, da motorcyklen blev solgt. Det ekstra beløb vedrørte måske renter eller forsikringer.

Vidnet går ud fra, at PJ har betalt nogle af regningerne, når de forfaldt.

JT har forklaret, at han er selvstændig. Han har kendt A gennem mange år. De ses stadig.

Forevist skrivelse af 7. februar 2018 med bekræftelse på, at han har boet i Y1-adresse, Y2-by, har vidnet forklaret, at det er ham, der har skrevet under på skrivelsen.

Han boede i lejligheden fra 2009 til 2011. Han betalte alle udgifter vedrørende lejligheden kontant til A. Han betalte omkring den 1. hver måned. Han hævede pengene i sin bank og gav dem til A.

Han var tilmeldt adressen fra 2009 til 2011. Han ved ikke, om der er andre og i givet fald hvem, der har været tilmeldt lejligheden. Vidnet boede alene i lejligheden.

Vidnet mener ikke, at han har skrevet under på en lejekontrakt.

Han husker ikke, hvad huslejen var. Han husker ikke, om huslejen på et tidspunkt steg.

Foreholdt kontoudtog af 31. marts 2009, hvoraf der fremgår forskellige, stigende beløb vedrørende Y1-adresse, har vidnet forklaret, at han ikke kan sige, hvorfor beløbene stiger. Måske var der tale om efterregninger for varme eller lignende.

Når der kom regninger vedrørende el eller TV, afleverede han dem til A, der betalte dem, og vidnet betalte så til A. De rundede typisk beløbene op.

Han ved ikke, hvorfor de ordnede tingene sådan, at han ikke bare selv betalte regningerne.

Han har ikke kvitteringer på det beløb, han betalte til A.

MJ har forklaret, at han er maskinfører. Han kender A. De har været venner for en del år siden. De havde et fælles klubliv. Han har ikke set A i mange år.

Han ejede en motorcykel den gang. Den havde et meget kort stelnummer. Han kan ikke huske det i detaljer.

Han kunne ikke selv stå for motorcyklen, fordi han havde gæld til det offentlige. Han bad derfor A om hjælp, således at han stod for motorcyklen.

Det var ikke A' motorcykel. Det var vidnets motorcykel. Motorcyklen stod ved vidnets bopæl, det var vidnet, der kørte på den. A har aldrig haft motorcyklen.

Det var vidnet, der fik motorcyklen omregistreret. Han fandt en ny ejer til den. Det var hans daværende kæreste. Han husker ikke, hvorfor omregistreringen skete i april 2011.

KP har forklaret, at han har haft en virksomhed ved navn "G9", der blandt andet solgte huse.

Han kender ikke A personligt.

Forevist skrivelse af 26. marts 2020 om salg af et byggesæt af typen Angelina i 2010, har vidnet forklaret, at han har underskrevet skrivelsen. Han har leveret det omtalte hus "Angelina".

Væggenes bredde var ca. 67 mm. Gulvet var lave af granmateriale. Det var ikke dyrt træ. I dag koster huset 202.000 kr. Badeværelset var også af gran. Både gulve, vægge, lofter og vinduer var af granmateriale. De leverede ikke inventar, håndvaske mv.

Huset havde ikke en værdi på 970.000 kr.

De leverede huset i samlesæt. De tilbød også at sætte huset op med køkken, bad mv. Køber kunne også selv vælge, om der skulle være klinker mv.

Han har ikke en kvittering eller faktura vedrørende handlen.

Han husker, at det netop var det hus, A købte, fordi politiet kom og afhørte vidnet efterfølgende. Så vidt vidner forstod, var det politiets opfattelse, at A havde anvendt sorte penge til at købe huset for. Da politiet kom, kunne vidnets søn se, at det var huset "Angelina", A havde købt.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det i første række helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af A skatteansættelse i indkomstårene 2009-2011. Dette understøttes af, at A har godtgjort, at de af SKAT foretagne privatforbrugsopgørelser ikke er retvisende. Skattemyndighederne bærer bevisbyrden for, at privatforbrugsopgørelserne, herunder forudsætningerne for privatforbrugsopgørelserne, er korrekte. Da privatforbrugsopgørelserne er udarbejdet af skattemyndighederne, må bevistvivl herom komme skatteyder til gode.

Såfremt Retten måtte finde, at der er grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af A' skatteansættelse, gøres det til støtte for den nedlagte principale påstand i anden række overordnet gældende, at A har godtgjort, at skattemyndighedernes skøn er baseret på forkerte forudsætninger og er konkret urimeligt. Følgelig er der ikke grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af A' skatteansættelse i indkomstårene 2009, 2010 og 2011 med henholdsvis kr. 206.570, kr. 999.161 og kr. 940.635.

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det gældende, at såfremt Retten måtte finde, at A alene delvist skal have medhold i den nedlagte principale påstand, bør sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

RETSGRUNDLAGET

Nærmere om det forvaltningsretlige skøn

Skattemyndighedernes adgang til at foretage et skøn i forbindelse med skatteansættelsen og reglerne for skønsudøvelsen er i det væsentligste udviklet på ulovbestemt grundlag.

Dog findes bestemmelsen i skattekontrollovens § 5, stk. 3, som giver Skattestyrelsen hjemmel til at foretage et skøn, hvis skatteyder ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet.

Skattemyndighederne har derfor adgang til at foretage en skønsmæssig ansættelse, hvis der ikke foreligger en behørig selvangivelse.

Det er væsentligt at være opmærksom på, at formålet med en skønsmæssig ansættelse er at etablere et grundlag for fastsættelsen af den skattepligtige indkomst, der er bedre end det selvangivne.

Det forhold, at skattemyndighederne har adgang til at foretage et skøn, er derfor ikke ensbetydende med, at der rent faktisk skal foretages et skøn, hvilket bl.a. fremgår af retspraksis på området.

Finder skattemyndighederne anledning til at foretage en skønsmæssig ansættelse, er myndighederne underlagt en pligt til at tilstræbe en så korrekt ansættelse af skatteyderens indkomst som muligt, og denne ansættelse skal ske på baggrund af en samlet bedømmelse af alle relevante forhold i sagen.

I henhold til fast praksis skal skattemyndighederne som grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse påvise eller sandsynliggøre, at den skattepligtige har et større privatforbrug, end den selvangivne indkomst giver plads til, jf. bl.a. afsnit A.C.2.1.4.4.2.2 i Den juridiske vejledning.

Helt overordnet er det skattemyndighederne, der har bevisbyrden for, at skatteyder har modtaget yderligere skattepligtige indtægter end de selvangivne. Det er således som udgangspunkt Skattestyrelsen, der skal påvise, at A har realiseret skattepligtig indkomst i 2009, og det er således Skattestyrelsen, der har bevisbyrden for, at A' selvangivelse for dette indkomstår ikke er behørig.

For så vidt angår domstolenes prøvelse af skøn fremgår det af fast retspraksis, at SKATs skøn alene kan opretholdes, hvis det ikke stiller skatteyder åbenbart urimeligt, ligesom skønnet ikke må være udøvet på et forkert grundlag.

Det kan af praksis konkluderes, at hvis skatteyder kan sandsynliggøre, at det udøvede skøn er baseret på et forkert grundlag, er konsekvensen, at skønnet i dets helhed skal tilsidesættes, eller sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, jf. bl.a. TfS 2018.188, TfS 2014.850 og TfS 2013.262.

Herudover fremgår det af retspraksis, at hvis skatteyder kan godtgøre eller dokumentere, at det udøvede skøn fører til et åbenbart urimeligt resultat for skatteyder, tilsidesættes skønnet også af domstolene. Dette medfører, at forudsætningen for at stadfæste skatteankenævnets afgørelse i nærværende sag alene vil være til stede, hvis Retten finder, at grundlaget for det udøvede skøn er korrekt. Dermed skal Retten foretage en prøvelse af de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for skønnet; i nærværende sag vil det eksempelvis sige, om A har henholdsvis ejet, solgt og indfriet motorcykler samt brugt kr. 970.000 på opførelsen af et kolonihavehus.

Herudover skal Retten ligeledes finde, at selve skønnet ikke er åbenbart urimeligt.

Spørgsmålet er således nærmere, om det udøvede skøn i nærværende sag dels hviler på korrekte forudsætninger, samt om skønnet må anses for åbenbart urimeligt.

Vurderingen heraf foretages konkret med afsæt i sagens omstændigheder.

DEN KONKRETE SAG

I nærværende sag har Skatteforvaltningen udarbejdet en privatforbrugsopgørelse som grundlag for den skønsmæssige forhøjelse af A' skatteansættelse for indkomstårene 2009-2011.

Det gøres i første række helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af A' skatteansættelse i indkomstårene 2009-2011, idet den udarbejdede privatforbrugsopgørelse beror på forkerte forudsætninger.

Såfremt Retten måtte finde, at der er grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af A skatteansættelse, gøres i anden række gældende, at den af Skatteforvaltningen udarbejdede privatforbrugsopgørelse beror på forkerte forudsætninger og ikke udviser et retvisende billede af A' privatforbrug i hverken indkomståret 2009, 2010 eller 2011.

Således kan privatforbrugsopgørelsen ikke danne grundlag for den skønsmæssige forhøjelse af A' indkomstopgørelse for 2009, 2010 og 2011 med henholdsvis kr. 206.570, kr. 999.161 og kr. 940.635, idet skønnet er baseret på forkerte forudsætninger og er konkret urimeligt.

Dette følger konkret af forskellige omstændigheder for de enkelte indkomstår, hvorfor anbringenderne i det følgende vil blive uddybet særskilt for de enkelte indkomstår.

Indkomståret 2009

Det gøres overordnet gældende, at A har godtgjort, at skatteankenævnets privatforbrugsberegning for 2009 er baseret på en række forkerte forudsætninger, hvorfor der ikke er grundlag for den skønsmæssige ansættelse.

Det er således godtgjort, dels at A havde væsentlige skattefri kontante indtægter i 2009, som privatforbrugsopgørelsen ikke har taget højde for, og dels at privatforbrugsopgørelsen baserer sig på forkerte forudsætninger om A udgifter.

... ...

At A havde væsentlige skattefri kontante indtægter i 2009, som privatforbrugsopgørelsen ikke har taget højde, for understøttes navnlig af to ting.

Dette følger for det første af, at privatforbrugsopgørelsen forsømmer at tage højde for indtægter fra spil, jf. bilag 3 og 4.

For det andet havde A indtægter fra salg af to motorcykler, jf. bilag 5-7. Det bemærkes, at Skatteforvaltningens afvisning af denne dokumentation tidligere beroede på synspunkter om købernes økonomiske forhold; disse synspunkter er efterfølgende frafaldet, jf. bemærkninger om edition af den 6. november 2019, side 2. Siden da er der fremlagt yderligere dokumentation for salget af den ene motorcykel. Dette er dels tilfældet i form af dokumentation for transport af motorcyklen fra Y9-by i Y15-by til Y7-by i Y10-land, jf. bilag 1319 og dels tilfældet i form af dokumentation for overførslen af købesummen, jf. bilag 20.

... ...

At privatforbrugsopgørelsen baserer sig på forkerte forudsætninger om A' udgifter, understøttes navnlig af to ting:

Dette følger for det første af, at udgifterne til husleje i 2009 ikke blev endeligt afholdt af A; disse udgifter blev derimod endeligt afholdt af JT, jf. bilag 9. Det bemærkes, at JTs afholdelse af disse udgifter vil blive uddybet ved JTs vidneforklaring.

For det andet afholdt A ikke endeligt udgiften til F3-bank på kr. 99.903 i relation til indfrielsen af en Harley Davidson-motorcykel med registreringsnummer ...Q5. Denne udgift er således alene afholdt på vegne af PJ. Det bemærkes, at gælden i motorcyklen reelt stammede fra en person ved navn ND, der havde fået indregistreret motorcyklen i PJs navn, men forsømte at betale regningerne, jf. bilag 21-34. Af den grund indfriede A gælden i motorcyklen som led i sit hverv som kasserer i Klub-1, men fik tilbageført beløbet fra ND, jf. bilag 8. Det bemærkes, at dette hændelsesforløb vil blive uddybet af ND og PJ ved deres respektive vidneforklaringer.

Indkomståret 2010

Det gøres overordnet gældende, at A har godtgjort, at skatteankenævnets privatforbrugsberegning for 2010 er baseret på en række forkerte forudsætninger, hvorfor der ikke er grundlag for den skønsmæssige ansættelse.

Det er således godtgjort, at privatforbrugsopgørelsen baserer sig på forkerte forudsætninger om A' udgifter.

... ...

At privatforbrugsopgørelsen baserer sig på forkerte forudsætninger om A' udgifter, understøttes navnlig af fire ting:

Dette følger for det første af, at udgifterne til husleje i 2010 ikke blev endeligt afholdt af A; disse udgifter blev derimod endeligt afholdt af JT, jf. bilag 9.

For det andet afholdt A ikke endeligt udgiften på kr.

1.250.000 til lån til KM til brug for hendes køb af lejlighed med daværende ægtefælle SR, jf. bilag 10 og bilag 11. Der skete således allerede i december 2010 afdrag på lånet med kr. 475.000, jf. bilag 12.

For det tredje afholdt A ikke udgifter til to motorcykler med henholdsvis stelnummer ...Q1 og registreringsnummer ...Q2 i 2010, jf. bilag 1, side 7. A var blot registreret som ejer af disse to motorcykler, idet motorcyklernes reelle ejere, JL (...Q1) og MJ (...Q2), ikke kunne få motorcyklerne indregistreret i egne navne på grund af kreditorproblemer. Følgelig har A ikke afholdt nogen udgifter til disse motorcykler. Det bemærkes, at JLs og MJs afholdelse af disse udgifter vil blive uddybet ved deres respektive vidneforklaringer.

Indkomståret 2011

Det gøres overordnet gældende, at A har godtgjort, at skatteankenævnets privatforbrugsberegning for 2011 er baseret på en række forkerte forudsætninger, hvorfor der ikke er grundlag for den skønsmæssige ansættelse.

Det er således godtgjort, dels at A - udover formuen fra sine tidligere spillegevinster - havde væsentlige skattefri kontante indtægter i 2011, som privatforbrugsopgørelsen ikke har taget højde for, dels at privatforbrugsopgørelsen baserer sig på forkerte forudsætninger om A' udgifter.

... ...

At A havde væsentlige skattefri kontante indtægter i 2011, som privatforbrugsopgørelsen ikke har taget højde for, understøttes navnlig af, at lånet på kr. 1.250.000 til KM, jf. bilag 10 og 11, blev afdraget yderligere i løbet af 2011. Herudover var A i besiddelse af kontanter til finansiering af sit privatforbrug efter SRs delvise tilbagebetaling af lånet, der blev foretaget kontant i december 2010 for i alt kr. 475.000.

... ...

At privatforbrugsopgørelsen baserer sig på forkerte forudsætninger om A' udgifter, understøttes navnlig af syv ting:

Dette følger for det første af, at udgifterne til husleje i 2011 ikke blev endeligt afholdt af A; disse udgifter blev derimod endeligt afholdt af JT, jf. bilag 9.

For det andet afholdt A heller ikke i 2011 endeligt udgifterne til de to motorcykler med henholdsvis stelnummer ...Q1 og registreringsnummer ...Q2 i 2010, jf. bilag 1, side 7. A var blot registreret som ejer af disse to motorcykler, og det var motorcyklernes reelle ejere, JL (...Q1) og MJ (...Q2), der afholdt udgifterne til disse motorcykler. Det bemærkes, at JLs og MJs afholdelse af disse udgifter vil blive uddybet ved deres respektive vidneforklaringer.

For det tredje betalte A ikke kr. 970.000 for opførelsen af et kolonihavehus på Y5-adresse1 som forudsat i privatforbrugsopgørelsen, jf. bilag 1, side 20. Det var således A' ven, SR, der betalte og opførte kolonihavehuset sammen med sine venner, jf. bilag 12. Det var altså SR, der ejede huset, jf. også bilag N, hvoraf det fremgår direkte, at "det er SR som ejer huset".

For det fjerde er beløbsfastsættelsen på kr. 970.000 for høj. Prisen, SR betalte for at opføre huset, var mellem kr. 275.000 og kr. 350.000, jf. bilag 12. Dette understøttes yderligere af, at G9 har bekræftet at have leveret et byggesæt til et kolonihavehus på adressen for ca. kr. 138.000, jf. bilag 35 og bilag 41.

For det femte tog Skatteankenævnet afsæt i et beløb på kr. 970.000, eftersom vurderingsoplysninger fra 2013 fastsatte ejendomsværdien til kr. 970.000, jf. bilag 1, side 20. Ejendomsværdien beregnes imidlertid inklusive grundværdien, jf. bilag 38, side 2; betalingen for grundværdien er allerede indregnet i privatforbrugsopgørelsen for 2010.

For det sjette beror skatteankenævnets anvendelse af ejendomsværdien på en fejlagtig forudsætning om, at der er foretaget en besigtigelse. Skatteforvaltningen har således som svar på opfordring (5) oplyst, at der ikke foreligger et notat om den påståede besigtigelse af kolonihavehuset, jf. processkrift A, afsnit 2.3, linje 1. I stedet er der blot en skattemedarbejder - der ikke arbejder med fast ejendom - der har foretaget observationer under et besøg på ejendommen den 1. marts 2012 som vidne i forbindelse med en udlægsforretning, jf. processkrift A, afsnit 2.3, linje 2-4.

For det syvende er det godtgjort, at kolonihavehuset var mindre værd, fordi det var bygget for stort og hermed ikke overholdte lokalplanen. Kolonihavehuset er ubestridt 80 m2 og overskrider dermed lokalplanens maksimalstørrelse for kolonihavehuse på 57 m2, jf. bilag 36-37. Følgelig er huset mindre værd, allerede fordi beregningen af værdien fejlagtigt er beregnet af Skatteforvaltningen i ejendomsvurderingerne med afsæt i en størrelse på 80 m2, jf. bilag 38. Herudover er huset mindre værd, fordi det er ulovligt, jf. bilag 39 og bilag 40.

Sammenfattende

Det gøres sammenfattende gældende, at de foretagne privatforbrugsopgørelser beror på forkerte forudsætninger og ikke udviser et retvisende billede af A' privatforbrug i hverken indkomståret 2009, 2010 eller 2011.

Følgelig har A godtgjort, at der ikke er grundlag for at skønne; og selv såfremt der er grundlag for at skønne, er det godtgjort, at skattemyndighedernes skøn er baseret på forkerte forudsætninger og er konkret urimeligt. Således kan privatforbrugsopgørelserne uanset hvad ikke danne grundlag for den skønsmæssige forhøjelse af A' indkomstopgørelse for nogen af årene.

Den subsidiære påstand i nærværende sag er nedlagt, for det tilfælde at Retten måtte finde, at det udøvede skøn skal tilsidesættes, ud fra en betragtning om at A delvist skal have medhold i den nedlagte principale påstand, og der derfor skal foretages et fornyet, lempeligere skøn. Her følger det af fast praksis, at det tilkommer skattemyndighederne at foretage dette skøn.

…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

3. ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at skattemyndighederne har været berettigede til at foretage en skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2009-2011, for det første fordi regnskaberne for sagsøgerens virksomhed ikke er udarbejdet i overensstemmelse med de i lovgivningen fastsatte forskrifter, og for det andet fordi sagsøgerens privatforbrug i de omhandlede indkomstår er negativt, jf. nærmere i afsnit 3.1.

Sagsøgeren har desuden ikke godtgjort, at de skønsmæssige ansættelser hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelige, jf. nærmere i afsnit 3.2.

3.1 Der var grundlag for at skønne

3.1.1 Regnskabsgrundlaget

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, og det påhviler skattepligtige til Danmark at selvangive denne indkomst, jf. statsskattelovens § 4 og skattekontrollovens § 1.

Erhvervsdrivende skal derudover udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for selvangivelsen, og regnskabet skal være udarbejdet i overensstemmelse med lovgivningens regler herom, jf. mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (dagældende bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Skattemyndighederne kan foretage skatteansættelsen skønsmæssigt, såfremt regnskabet ikke er udarbejdet i overensstemmelse med de i ovennævnte forskrifter indeholdte bestemmelser, jf. den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4 (lovbekendtgørelse nr. 819 af 27. juni 2011).

I forbindelse med SKATs kontrol blev sagsøgeren bedt om at redegøre for sit negative privatforbrug, herunder for indtægter og udgifter vedrørende hans vognmandsvirksomhed, jf. E8, 3. afsnit, og bilag A, side 5 (benævnt side 2 af 7), sidste afsnit. SKAT modtog ikke det efterspurgte materiale fra sagsøgeren, jf. E249, 8.-10. afsnit, og E251-252.

På trods af skattemyndighedernes opfordringer fremsendte sagsøgeren således ikke fyldestgørende regnskabsmateriale, der lever op til kravene i lovgivningen. Dette bestrider sagsøgeren da heller ikke.

Sagsøgerens regnskaber er ikke udarbejdet i overensstemmelse med lovgivningen, herunder kravet om, at bogføringen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik, samt tilrettelægges således, at regnskabsmaterialet ikke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, jf. bogføringslovens § 6, stk. 1. Dermed er det ikke muligt at følge transaktionssporene i virksomheden, idet den underliggende dokumentation i form af bilag, fakturaer og øvrigt bogføringsmateriale ikke foreligger, jf. bogføringslovens § 3, stk. 1.

På baggrund af det manglende regnskabsgrundlag har SKAT været berettiget til at foretage skønsmæssige ansættelser af sagsøgerens skattepligtige indkomst for de omhandlede indkomstår, jf. den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.

Der er både i SKATs og i Skatteankenævnets afgørelser henvist til den selvstændige erhvervsdrivendes pligt til at føre regnskab, jf. E253, og E13, sidste afsnit. At der i afgørelserne som grundlag for den skønsmæssige forhøjelse alene henvises til det negative privatforbrug, afskærer ikke Skatteministeriet fra at gøre gældende, at der tillige er adgang til at foretage en skønsmæssig forhøjelse på baggrund af de utilstrækkelige regnskaber, jf. f.eks. UfR 2017.3366 H (MS209).

3.1.2 Negativt privatforbrug

Skattemyndighederne er desuden berettigede til at ansætte indkomsten skønsmæssigt, hvis den skattepligtiges selvangivne privatforbrug er negativt eller uantageligt lavt, jf. eksempelvis UfR 1967.635 H (MS145), UfR 2002.742/1 H (MS159).

I den foreliggende sag har skattemyndighederne på baggrund af sagsøgerens selvangivne indkomst og indkomstårenes formueforskydninger beregnet et negativt privatforbrug for sagsøgeren i alle de tre omhandlede indkomstår. Skattemyndighederne har derfor også af denne grund været berettigede til at foretage skønsmæssige ansættelser af sagsøgerens skattepligtige indkomst.

Sagsøgeren har bestridt rigtigheden af privatforbrugsopgørelserne for de omhandlede indkomstår på en række punkter, der gennemgås nærmere nedenfor i afsnit 3.1.2.1 - 3.1.2.3. De øvrige dele af privatforbrugsopgørelsen kan lægges til grund som ubestridte.

3.1.2.1 Indkomståret 2009

For så vidt angår indkomståret 2009 har SKAT oprindeligt beregnet et negativt privatforbrug for sagsøgeren på -66.570 kr., hvilket Skatteankenævn Y16-by dog korrigerede med 10.000 kr. til -56.570 kr. Korrektionen skyldes, at sagsøgeren for skatteankenævnet fremlagde dokumentation for at have solgt en bil af typen VW Carelle for 40.000 kr., der af SKAT var skønnet til at have en værdi af 50.000 kr. (E26, 1.-2. afsnit).

Sagsøgeren har følgende indsigelser mod privatforbrugsopgørelsen for 2009:

Gevinst fra G7

Sagsøgeren gør gældende, at han udover de selvangivne indtægter i 2009 også havde rådighed over en gevinst fra G7 på 295.661 kr., jf. E157.

Det fremgår af Skatteankestyrelsens mødereferat af 31. december 2018, at gevinsten på 295.661 kr., der er udbetalt af G7 i 2008, indgår i opgørelsen af sagsøgerens formue primo 2009, i det omfang den indestod på hans bankkonto (E293). Den del af gevinsten, der måtte være hævet i kontanter forud for de omhandlede indkomstår, kan ikke identificeres, og det er derfor heller ikke dokumenteret, at den har været til rådighed for sagsøgerens privatforbrug i 2009. På denne baggrund er der taget behørigt højde for gevinsten ved privatforbrugsopgørelsen.

Køb og salg af motorcykler

Sagsøgeren gør gældende, at han i indkomståret 2009 har haft indtægter fra salg af motorcykler, som der ikke er taget højde for i privatforbrugsopgørelsen.

Den første motorcykel skulle ifølge sagsøgeren have stelnummeret "...Q" og være købt af sagsøgeren i Y8-land i juli 2008 for 5.000 USD og videresolgt til en person ved navn LB den 16. marts 2009 for 103.000 kr.

Dette bestrides som udokumenteret.

For det første har skattemyndighederne oplyst, at en motorcykel med det oplyste stelnummer slet ikke er registreret i motorregistret, og sagsøgeren har desuden ikke været registreret som ejer af en sådan motorcykel, jf. E17, 4. afsnit, og E182.

Var den pågældende motorcykel blevet solgt i Danmark, skulle der i øvrigt have været betalt registreringsafgift, hvilket ifølge skattemyndighederne ikke er sket, jf. E17, 4. afsnit.

For det andet har sagsøgeren ikke fremlagt dokumentation for de påståede pengestrømme, herunder at der er hævet et beløb på hans bankkonto svarende til betalingen ved købet af motorcyklen i 2008. Salgssummen fra det påståede videresalg fremgår heller ikke af sagsøgerens bankkontoudskrifter, jf. E159-178.

For det tredje dokumenterer de af sagsøgeren fremlagte bilag ikke - hverken tilsammen eller hver for sig - at sagsøgeren har haft en indtægt ved salg at den pågældende motorcykel.

Om de enkelte bilag bemærkes følgende:

Det fremlagte forsikringscertifikat (E145-146) er det samme, som fremgår af E140-141. Bilaget henviser til en motorcykel med det ovennævnte stelnummer, som ifølge motorregistret ikke findes.

Den udaterede kvittering (E103) knytter sig ifølge sit indhold hverken til sagsøgeren eller nogen identificerbar motorcykel.

G10-kvitteringen (E151) knytter sig så vidt ses slet ikke til en motorcykel - og under alle omstændigheder ikke til en identificerbar motorcykel. Af kvitteringen fremgår desuden en modtageradresse i Y17-by, hvilket ikke stemmer overens med sagsøgerens forklaring om, at den pågældende motorcykel skulle være sendt til Y10-land.

Kvitteringen af 22. juli 2008 (E143) henviser til en motorcykel med det ovennævnte stelnummer, som ifølge motorregistret ikke findes.

Skrivelsen af 31. juli 2008 (147) knytter sig ikke til hverken en bestemt forsendelse eller en identificerbar motorcykel, og den anden skrivelse af samme dato (E149) henviser til en motorcykel med det ovennævnte stelnummer, som ifølge motorregistret ikke findes.

Den håndskrevne fuldmagt (E153) er så vidt ses udarbejdet af sagsøgeren selv og dateret den 12/8-08. Da bilaget først er fremlagt med sagsøgerens processkrift 2 af 6. marts 2020 (dvs. ganske kort tid før den omberammede hovedforhandling) må det lægges til grund, at bilaget er udarbejdet efterfølgende til brug for sagen og tilbagedateret. Bilaget kan allerede af den grund ikke tillægges nogen bevisværdi Hertil kommer, at det ikke er klart, hvad bilaget skal vise, idet det ikke fremgår, hvem "SM" er, og idet der netop ikke er blevet "taget sig af tax and papers" i relation til den omtalte motorcykel, da denne aldrig er blevet registret i det danske motorregister, og da der ikke er betalt registreringsafgift af den.

Det fremlagte skema fra F2-bank i Y6-land vedrørende bestilling af en betaling til udlandet (E137) godtgør ikke, at det pågældende beløb faktisk er betalt, eller hvad beløbet vedrører. Sagsøgeren har desuden ikke fremlagt bankkontoudskrifter fra sin konto i den Y6-landske bank. Derudover knytter skemaet sig ikke til en motorcykel - herunder en identificerbar motorcykel - og det bemærkes i denne forbindelse, at beløbet på skemaet (9.950 USD) ikke stemmer overens med den påståede købesum for motorcyklen på 5.000 USD, jf. E139.

Det er på denne baggrund fortsat ikke godtgjort, at sagsøgeren var ejer af den pågældende motorcykel.

Det er heller ikke godtgjort, at sagsøgeren opnåede en fortjeneste ved videresalg af motorcyklen i 2009. Det påståede salg til LB er således ikke understøttet af nogen former for objektiv dokumentation.

Sagsøgeren har således ikke dokumenteret den påståede indtægt.

_____________________________________________________________________________________

For så vidt angår den anden motorcykel gør sagsøgeren gældende, at han den 1. juni 2009 skulle have solgt et såkaldt "Harley Davidson projekt" til en person ved navn JJ for 200.000 kr.

På sagsøgerens personlige skatteoplysninger fremgår ikke noget salg af en motorcykel i 2009 (E182).

Af den fremlagte kvittering (E209) fremgår ikke, hvilken motorcykel, der nærmere bestemt skulle være tale om, jf. også SKATs bemærkninger i den supplerende udtalelse til skatteankenævnet (E17, 3. afsnit). Sagsøgeren har dermed hverken godtgjort, hvilken motorcykel, der er tale om, eller at han har haft en indtægt fra et salg heraf.

Da indtægten ikke er dokumenteret, kan den heller ikke lægges til grund ved privatforbrugsopgørelsen.

Den tredje motorcykel af betydning for privatforbrugsopgørelsen bærer betegnelsen "Harley Davidson, ...Q5", og er ifølge sagsøgeren købt og betalt af en person ved navn ND.

Af sagsøgerens bankkontoudskrifter fremgår, at der den 16. juni 2009 er hævet -99.902,78 kr. og samme dag indsat 40.000 kr. (E160).

Indbetalingen af de 40.000 kr. på sagsøgerens konto den 16. juni 2009 er medregnet i privatforbrugsopgørelsen for 2009, jf. E10. SKAT og skatteankenævnet har dermed ladet de 40.000 kr. påvirke privatforbruget positivt.

Sagsøgeren gør gældende, at ND derudover har betalt yderligere 70.000 kr. til sagsøgeren i 2009.

Dette bestrides som udokumenteret.

Sagsøgeren har ikke med den håndskrevne tilføjelse i kvitteringen fra F1-bank (E101) godtgjort, at han har modtaget yderligere 70.000 kr. fra hverken ND eller nogen andre. Der foreligger desuden ingen forklaring på, hvorfor ND skulle have betalt 70.000 kr. til sagsøgeren, når han efter det oplyste alene skyldte ham 59.903 kr. (99.902,78 kr. - 40.000 kr.).

Kort før den omberammede hovedforhandling har sagsøgeren med processkrift 2 af 6. marts 2020 fremlagt en række nye bilag, der ifølge sagsøgeren skulle dokumentere, "at sagsøger har modtaget kr. 70.000 vedrørende motorcyklen", jf. processkrift 2 (E91, sidste afsnit). Bilagene understøtter, hverken at sagsøgeren skulle have modtaget yderligere 70.000 kr., eller den tidligere forklaring om, at motorcyklen skulle tilhøre ND. Tværtimod angår samtlige af bilagene en helt tredje person ved navn PJ, og sagsøgeren ændrer i processkrift 2, sin forklaring til at "motorcyklen officielt var ejet af PJ - på vegne af ND, der brugte den", jf. E92, første afsnit.

Bilagene underbygger dermed ikke sagsøgerens - i forvejen temmelig Y8-landndsynlige - forklaring, men er derimod blot med til at mudre billedet yderligere. De skiftende forklaringer må komme sagsøgeren bevismæssigt til skade, jf. f.eks. UfR 2011.1114/2 H (MS169) og UfR 2002.742/1 H (MS159).

Sagsøgeren har fortsat ikke godtgjort, at han har modtaget yderligere 70.000 kr. i forbindelse med køb eller salg af den omhandlede motorcykel, og det af sagsøgeren anførte herom bestrides i sin helhed.

Huslejebetalinger Y1-adresse

SKAT har efter en gennemgang af sagsøgerens kontoudskrifter konstateret, at han i indkomståret 2009 har betalt i alt 37.053 kr. i huslejeudgifter vedrørende en ejendom i Y1-adresse, 4. tv, Y2-by (E10, midt for, og E159-178).

Den af sagsøgeren fremlagte erklæring af 7. februar 2018 fra en person ved navn JT (E297) dokumenterer ikke, at sagsøgeren er blevet kompenseret for betalingen af husleje vedrørende Y1-adresse i 2009. Erklæringen er ikke understøttet af nogen former for objektiv dokumentation, og den påståede kompensation for de betalte udgifter til husleje fremgår heller ikke af sagsøgerens bankkontoudtog (E159178). Desuden er erklæringen udarbejdet mere end 8 år efter, at huslejen er blevet betalt af sagsøgeren, og den kan allerede af den grund ikke tillægges nogen bevismæssig betydning.

Det er derfor med rette, at huslejebetalingerne indgår i sagsøgerens privatforbrugsopgørelse for 2009.

3.1.2.2 Indkomståret 2010

Sagsøgerens privatforbrug for indkomståret 2010 er af SKAT opgjort til at udgøre -849.161 kr. (E9). Sagsøgeren har fremsat følgende indsigelser mod opgørelsen:

Tilbagebetaling af lån til KM

Ifølge sagsøgerens bankkontoudskrifter er der den 21. maj 2010 foretaget en overførsel på 1.250.000 kr. fra sagsøgerens konto, jf. E168.

Sagsøgeren gør gældende, at overførslen dækker over et lån til en person ved navn KM, og at lånet blev indfriet i løbet af 2010.

Dette bestrides.

Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at de 1.250.000 kr., der er overført fra sagsøgerens konto, er blevet helt eller delvist tilbagebetalt til ham. Det påståede ekstraordinære afdrag på 475.000 kr. i december 2010, som omtales i e-mailen fra SR (bilag 12), fremgår således ikke af sagsøgerens bankkonto (E299) og er heller ikke på anden vis understøttet af nogen former for objektiv dokumentation. Afdraget stemmer heller ikke overens med den i gældsbrevet anførte afdragsordning, som i øvrig ikke ses at være blevet overholdt (E233).

Sagsøgeren har i øvrigt oplyst, at han den 8. april 2010 vandt en Lottogevinst på 10.499.162 kr. sammen med KM, der blev fordelt med 5.249.581 kr. til hver, jf. E12, 1. afsnit. I lyset af, at KM modtog en Lottogevinst på over 5 millioner kroner i april 2010, virker det ikke troværdigt, at SR kort tid efter skulle have tilbagebetalt et større lån ydet til hende, og sagsøgeren har da heller ikke givet nogen forklaring herpå.

Det er således med rette, at skattemyndighederne har ladet overførslen på 1.250.000 kr. indgå i sagsøgerens privatforbrugsopgørelse for 2010.

Husleje Y1-adresse

SKATs gennemgang af sagsøgerens kontoudskrifter har vist, at sagsøgeren i 2010 afholdt udgifter til husleje for ejendommen Y1-adresse, 4. tv, Y2-by, med i alt 35.102 kr., jf. E10, sidste afsnit.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at disse udgifter ikke er blevet afholdt af ham, jf. nærmere ovenfor i afsnit 3.1.2.1. Det er derfor med rette, at huslejebetalingerne indgår i sagsøgerens privatforbrugsopgørelse for 2010.

Indsætninger på konto

Sagsøgeren gør gældende, at skattemyndighederne ved opgørelsen af hans privatforbrug for 2010 ikke har taget højde for en række indsætninger på hans konto, herunder eksempelvis 225.000 kr. i oktober og 250.000 kr. den 5. november 2010.

SKAT har i sin supplerende udtalelse til Skatteankenævnet anført, at (E18):

"Vi kan ikke se hvorfra indsætninger i banken på 225.000 kr. og 250.000 kr. kommer fra. Om det er fra beskattet midler er ikke oplyst. Klager bør indsende dokumentation."

Sagsøgeren har fortsat ikke dokumenteret, hvor indsætningerne stammer fra - herunder at der er tale om skattefri eller allerede beskattede midler. Indsætningerne indgår på den baggrund alene i privatforbrugsopgørelsen som en del af bankindeståendet på 2.834.377 kr. i opgørelsen af sagsøgerens formue ultimo 2010, og SKAT har således taget højde behørigt for indsætningerne, jf. E9. Beløb, der er indsat på sagsøgerens konto og ikke forbrugt, kan således ikke være gået til privatforbrug.

Køb af en Lamborghini

Sagsøgeren anførte i replikken (E48), at der i privatforbrugsopgørelsen måtte henses til, at han den 20. april 2010 hævede 700.000 kr. kontant, der fortsat delvist var i behold ved udgangen af indkomståret.

Efterfølgende ændrede sagsøgeren sin forklaring og bekræftede - på baggrund af Skatteministeriets opfordring (A) i duplikken (E61) - at dette ikke var korrekt, jf. processkrift 1 (E69, 3. afsnit).

Beløbet på 700.030 kr., der blev hævet på sagsøgerens konto den 20. april 2010, jf. (E167), brugte sagsøgeren således til at erhverve en bil af typen Lamborghini [red. mærke fjernet].

Dette fremgår også af Y16-bys Byrets dom af 19. juni 2016 (E257262) og Østre Landsrets dom af 3. januar 2017 (E263-266), hvorved sagsøgeren blev fundet skyldig i unddragelse af registreringsafgift og idømt fængsels- og bødestraf for ikke at indregistrere bilen i Danmark.

Kontanthævningen var således ikke delvist i behold ved udgangen af 2010, og det er derfor med rette, at skattemyndighederne har ladet udgiften på 700.030 kr. indgå i opgørelsen af sagsøgerens privatforbrug for 2010, jf. E11, første afsnit.

De skiftende forklaringer må komme sagsøgeren bevismæssigt til skade, jf. f.eks. UfR 2011.1114/2 H, og SKM2002.100.HR.

Det er korrekt, som anført af sagsøgeren, at bilen ikke indgår i privatforbrugsopgørelsen under opgørelsen af sagsøgerens formue ultimo 2010 (E9). Dette skyldes, at beløbet i stedet er medtaget i opgørelsen over beløb (pengestrømme), der er udgået til privatforbrug i 2010 (E11, første afsnit). Der er derfor taget behørigt højde for beløbet ved privatforbrugsopgørelsen for 2010.

3.1.2.3 Indkomståret 2011

Sagsøgerens indsigelse mod privatforbrugsopgørelsen for 2011 angår alene et kolonihave beliggende på adressen Y5-adresse, Y4-by. Sagsøgeren gør gældende, at skattemyndighederne har værdiansat kolonihavehuset for højt, og at han ikke har brugt 970.000 kr. på opførelsen heraf.

Sagsøgeren købte den 1. november 2010 ovennævnte ejendom som en ubebygget grund fra Y4-by Kommune for 650.000 kr., jf. E11, 3. afsnit, og E230. Efterfølgende blev der i løbet af 2011 etableret et kolonihavehus på 80 m2 på grunden, jf. Bygnings- og Boligregistret, E13-14, og E289-292. Efter opførelsen af huset blev den offentlige ejendomsvurdering forhøjet til 970.000 kr. i 2013, jf. vurderingsoplysningerne for 2014 fra SKAT Ejendomsvurdering (E255).

I forbindelse med SKATs kontrol oplyste sagsøgeren oprindeligt, at han betalte 155.000 kr. til et firma i Jylland for opførelsen af huset, jf. E250, 4.-5. afsnit. Oplysningen blev bekræftet af sagsøgeren på et møde i Skatteankestyrelsen fem år senere, den 2. oktober 2017, jf. E308, 1. afsnit:

"Klageren forklarede, at han i 2010 havde købt grunden på Y5-adressevej, og han betalte til et firma i Jylland for at få opført et kolonihavehus på grunden. En kammerat har efterfølgende lavet den indvendige del af huset. Klageren oplyste, at han har solgt kolonihavehuset for 400.000 kr. og han har haft tab ved salget."

På et møde med Skattestyrelsen den 31. januar 2018 ændrede sagsøgeren sin forklaring, således at han nu gjorde gældende, at han havde købt grunden, for at en person ved navn SR kunne opføre et kolonihavehus, jf. E294, 4. afsnit. Det bemærkes, at der er tale om den samme SR, som tidligere er omtalt, og som angiveligt skulle have tilbagebetalt et lån på 1.250.000 kr. til sagsøgeren for sin ægtefælle, KM, som sagsøgeren har vundet en Lottogevinst på ca. 10,5 millioner kr. sammen med, jf. nærmere ovenfor i afsnit 3.1.2.2.

Det fremgår af en udskrift fra Tingbogen, at sagsøgeren overdrog ejendommen til sin mor, IE, ved skøde af 23. oktober 2010 for 400.000 kr. (E285).

Sagsøgeren gør fortsat gældende, at han ikke har haft udgifter til opførelsen af kolonihavehuset på grunden, men at dette derimod er opført at SR.

Dette bestrides.

På baggrund af de ovenfor beskrevne omstændigheder er der en klar formodning for, at opførelsen af kolonihavehuset er betalt af sagsøgeren. Dette skyldes navnlig, at huset er blevet opført på den grund, som sagsøgeren kort forinden havde erhvervet af Y4-by Kommune, at sagsøgeren i oktober 2012 - altså forholdsvis kort tid efter opførelsen i 2011 - oplyste til SKAT, at han havde betalt et firma i Jylland for at opføre huset og efterfølgende fastholdt dette overfor Skatteankestyrelsen på et møde i oktober 2017, og at sagsøgeren har rådet som ejer over huset ved at sælge det til sin mor ved skøde af 23. oktober 2013. Sagsøgeren har ikke tilbagevist denne formodning.

Erklæringen fra SRs (E299) er udarbejdet flere år efter opførelsen af huset og er ikke underbygget af nogen form for objektiv dokumentation, herunder kontrakter, fakturaer, betalingsbilag, e.l.

Der foreligger heller ikke dokumentation for, at kolonihaven skulle være opført som en bygning på fremmed grund af en anden end sagsøgeren. Der er således ikke fremlagt eksempelvis en lejekontrakt mellem sagsøgeren og bygningens påståede ejer eller en udskrift af bygningens bygningsblad i tingbogen, jf. tinglysningslovens § 19, stk. 1 (MS15).

Tværtimod fremgår det af den fremlagte korrespondance med virksomheden G9, som efter det oplyste har leveret materialerne til opførelsen af kolonihavehuset, at "min kammerat A [har] købt et sådan hus hos dig", jf. E313 (min understregning).

Det må på denne baggrund lægges til grund, at sagsøgeren har bekostet opførelsen af kolonihavehuset.

I mangel på konkrete oplysninger om udgifterne til opførelsen af huset har skattemyndighederne været berettigede til at skønne over disse, og myndighederne har i denne forbindelse taget udgangspunkt i den offentlige ejendomsvurdering for 2013, der udgør 970.000 kr. At dette er udtryk for et forsigtigt skøn over anskaffelsesomkostningerne for kolonihavehuset, understøttes af det forhold, at sagsøgeren betalte 650.000 kr. for den ubebyggede grund i 2010, selvom den offentlige ejendomsvurdering på dette tidspunkt alene var på 126.100 kr.

Den offentlige ejendomsvurdering er alene blevet anvendt som udgangspunkt for skattemyndighedernes skøn over udgifterne til opførelsen af huset, fordi sagsøgeren ikke tidligere har fremlagt nogen dokumentation herfor.

Det følger af UfR 2019.1163 H (MS227), at det er den part, der gør gældende, at en offentlig ejendomsvurdering ikke er retvisende, der bærer bevisbyrden herfor.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn over udgifterne til opførelsen af huset.

Således fremgår det af den fremlagte korrespondance med salgsmateriale fra G9, at de oplyste priser er "eksklusiv moms og opsætning", og at "[i] en pakke med hus er inkluderet alt træmateriale, vægge, gulve, træ tag, døre og termovinduer, samt jern til sammenspænding af huset, dog ikke tagplader", jf. E311.

Den oplyste pris på 138.000 kr. er altså eksklusiv moms og omfatter alene selve "skallen" af huset og derimod ikke hverken arbejdstiden forbundet med opførelsen af huset eller husets interiør. I denne forbindelse bemærkes, at det fremgår af SKATs iagttagelser på ejendommen, at der var tale om "køkken, badeværelse, gulve m.m. i dyre materialer", jf. E251, og E11, 3. afsnit.

I lyset af, at sagsøgeren - blot til køb af materialerne til huset udvendige skal - har haft udgifter på 172.500 kr. inkl. moms, er der ikke noget der indikerer, at skønnet bør tilsidesættes. Sagsøgeren har således ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skøn over udgifterne til opførelsen af kolonihavehuset er forkert eller åbenbart urimelig.

Under alle omstændigheder er det beregnede privatforbrug for indkomståret 2011 negativt med -890.635 kr., jf. E28. Privatforbruget vil således - selv hvis udgifterne til opførelsen af huset alene udgjorde 138.000 kr. plus moms, som anført af sagsøgeren - have været negativt, og skattemyndighederne har derfor været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst.

3.2 Skattemyndighedernes skøn er ikke forkert eller åbenbart urimeligt

Et af SKAT med rette udøvet skøn kan kun tilsidesættes, såfremt det er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis UfR 2009.476/2 H (MS161), UfR 2011.1458 H (MS179) og UfR 2016.191 H (MS193).

Bevisbyrden for at SKATs skøn kan tilsidesættes, påhviler sagsøgeren, og bevisbyrden er i den konkrete sag skærpet som følge af, at sagsøgeren undervejs i sagsbehandling har givet modstridende, skiftende og usædvanlige forklaringer.

Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at størrelsen af den skønsmæssige forhøjelse er foretaget på baggrund af en konkret vurdering af sagsøgerens forhold, jf. E15, 2. afsnit, og E252, fjerdesidste afsnit.

SKAT har eksempelvis taget højde for, at sagsøgeren har pendlet til og fra Y6-land, samt at han har haft udgifter til klubkontingent m.v. Skønnet er endvidere understøttet af oplysninger fra Danmarks Statistik, og det er forsigtigt i den henseende, at det skønnede privatforbrug på 150.000 kr. pr. år, er lavere end det gennemsnitlige privatforbrug for enlige under 60 år uden børn - på trods af at sagsøgeren har to børn og i de omhandlede indkomstår og pendlede til Y6-land. SKATs adgang til at inddrage gennemsnitsoplysninger fra f.eks. Danmark Statistik i forbindelse med skønnet følger af retspraksis, jf. f.eks. SKM 2015.737.VLR (MS113) og SKM2018.424.BR (MS129).

SKAT har desuden taget højde for, at sagsøgeren var fængslet i størstedelen af 2011, ved at nedsætte det skønnede privatforbrug for dette indkomstår til 50.000 kr.

På denne baggrund har sagsøgeren ikke godtgjort, at skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det er ubestridt, at A ikke har indleveret fyldestgørende regnskabsmateriale vedrørende sin vognmandsvirksomhed. På baggrund heraf finder retten, at SKAT er berettiget til at ansætte A' indkomst skønsmæssigt.

SKAT har videre gjort gældende, at A har haft et negativt privatforbrug i de omhandlede år. A fremsat en række indsigelser mod SKATs beregning heraf.

I den anledning skal retten bemærke følgende:

1. Motorcykler

For så vidt angår de omhandlede motorcykler finder retten - uanset de afgivne forklaringer - ikke, at A har dokumenteret sine indsigelser mod de af SKAT foretagne privatforbrugsopgørelser.

Retten har herved lagt vægt på, at forklaringerne om ejerforholdene vedrørende motorcyklerne og om salget af motorcykler ikke er understøttet af objektiv dokumentation, herunder de foretagne registreringer i motorregisteret vedrørende de omhandlede motorcykler, ligesom en række af dispositionerne har usædvanlig karakter, herunder et omfattende brug af meget store kontante beløb. Forklaringerne støttes heller ikke af objektiv dokumentation vedrørende de påståede pengestrømme, for eksempel i form af bankkontooplysninger mv. Retten skal i den forbindelse bemærke, at en del af dokumenterne, kvitteringer mv. ikke ses at kunne henføres til bestemte motorcykler.

2. Y1-adresse

Uanset de afgivne forklaringer vedrørende huslejebetalingerne for Y1-adresse, Y2-by finder retten ikke, at A har dokumenteret sine indsigelser mod de af SKAT foretagne privatforbrugsopgørelser.

Retten har herved lagt vægt på, at forklaringerne herom ikke er understøttet af objektiv dokumentation vedrørende de påståede pengestrømme, for eksempel i form af bankkontooplysninger mv., ligesom der ikke er fremlagt lejekontrakt eller andet, der støtter forklaringerne. Endelig har retten lagt vægt på, at der ikke er udstedt kvitteringer for de beløb, som vidnet JT har forklaret, at han betalte til A i husleje.

3. Tilbagebetaling af lån

Uanset A' forklaring finder retten ikke, at A har dokumenteret sine indsigelser mod de af SKAT foretagne privatforbrugsopgørelser for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der er foretaget ekstraordinær tilbagebetaling af et lån, som A har oplyst at have ydet KM.

Retten har herved lagt vægt på, at oplysningerne om tilbagebetalingen ikke er understøttet af objektiv dokumentation vedrørende de påståede pengestrømme, for eksempel i form af bankkontooplysninger mv.

4. Kolonihavehus

Uanset den forklaring, som A har afgivet under hovedforhandlingen om grunden og kolonihavehuset, finder retten ikke, at A har dokumenteret sine indsigelser mod de af SKAT foretagne privatforbrugsopgørelser i forbindelse hermed.

Retten har herved lagt vægt på, at A har afgivet andre forklaringer under skattemyndighedernes behandling af sagen. Retten har videre lagt vægt på, at forklaringen afgivet under hovedforhandlingen ikke støttes af objektiv dokumentation vedrørende de påståede pengestrømme, for eksempel i form af bankkontooplysninger mv.

Retten har videre lagt vægt på, at det af tingbogen fremgår, at A har solgt huset til sin mor. Retten finder, at A ved at sælge huset har optrådt som ejer af huset.

Retten finder ikke, at A har dokumenteret sine indsigelser mod SKATs værdiansættelse af huset. Retten har herved lagt vægt på, at uanset om huset blev købt fra G9 som forklaret af vidnet KP, er der ikke fremlagt dokumentation vedrørende indretningen af huset. Retten har i den forbindelse også lagt vægt på vidnet FFs forklaring om indretningen af huset.

5. Øvrige indsigelser

Retten finder heller ikke, at A i øvrigt har dokumenteret sine indsigelser mod de af SKAT foretagne privatforbrugsopgørelser, herunder i forbindelse med indtægter fra lotterigevinster. Retten har herved lagt vægt på, at oplysningerne herom ikke er understøttet af objektiv dokumentation vedrørende de påståede pengestrømme, for eksempel i form af bankkontooplysninger mv. Det er således udokumenteret, om og i givet fald hvor stor en del af indtægterne fra lotterigevinsterne, der stadig var i behold i den periode, denne sag drejer sig.

Samlet vurdering

Efter en samlet vurdering finder retten på den baggrund, at SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af A' skattepligtige indkomst.

Retten finder på baggrund af det ovenfor anførte videre ikke, at A har løftet sin bevisbyrde for, at det skøn, som SKAT har udøvet, er udøvet på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt.

Efter en samlet vurdering finder retten på den baggrund ikke grundlag for at tilsidesætte det skøn, SKAT har udøvet.

Herefter frifindes Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 90.000 kr. + moms. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet betale 112.500 kr. i sagsomkostninger.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.