Dokumentets metadata

Straf - skattesvig - ulovligt aktionærlån - værdi af fri bil - tilregnelse - beregning af skatteunddragelsen - straffehjemmel

T var tiltalt for skattesvig for indkomstårene 2013, 2014 og 2015, idet han ikke inden 4 uger efter modtagelsen af skatteansættelserne havde reageret på at de var for lave. Han havde ikke selvangivet løn og værdi af fri bil fra sit selskab. T havde derved unddraget for 370.149 kr. i skat i alt.

T forklarede, at han var enig i den talmæssige opgørelse. Han optog et lån i selskabet for at det "hele kunne gå op i sidste ende", således, at han ikke belastede selskabet likviditetsmæssigt. Selskabet var økonomisk presset. T valgte dels at hæve løn og dels at optage lån i selskabet. T havde en mellemregningskonto og havde også talt med sin revisor om, at lånet skulle tilbagebetales. De optagne lån fremgik også af bogføringen. T manglede likvider til tilbagebetaling af lånet. T vidste godt lånene skulle afregnes skattemæssigt eller tilbagebetales. T mødtes årligt med sin revisor. Han gik ud fra, at han havde oplyst om sine lån i selskabet til Skattestyrelsen, da det fremgik af årsregnskaberne, men var ikke klar over, at Skattestyrelsen betragtede lånene som løn til ham. Hensigten var at tilbagebetale, når selskabets økonomi blev bedre. Han var enig i at der manglede at blive indberettet fri bil, men husker ikke hvorfor det gik galt, men hans bil havde været ude og inde af selskabet nogle gange.

Byretten fandt T skyldig i grov uagtsomhed med hensyn til indkomstårene 2013 og 2014 vedrørende ulovlige selskabslån og fri bil. Med hensyn til indkomståret 2015 fandtes T skyldig i grov uagtsomhed med hensyn til 170.000 kr., som T betalte konkursboet til fuld og endelig afgørelse af mellemværendet mellem T og Ts selskab. Med hensyn til de øvrige unddragelser for 2015 fandtes T skyldig i forsætlig skattesvig under henvisning til det unddragne beløbs størrelse, at T ikke foretog bogføring i 2015 og ikke havde mulighed for og rent faktisk heller ikke tilbagebetalte de pågældende hævninger i selskabet. T idømtes en bøde på 300.000 kr.

Landsretten stadfæstede byretsdommen med hensyn til fri bil. Landsretten fandt at hjemlen til strafansvar var i skattekontrolloven, ligesom T som følge af sin stilling i selskabet ikke er omfattet af den tidligere skattekontrollovs § 1A, nu § 2, stk. 2. Den nye regel i ligningslovens § 16 E om, at ulovlige hævninger i selskaber skal betragtes som løn, fik virkning for indkomståret 2014. T, der også forud for den i sagen angivne periode optog ulovlige anpartshaverlån i selskabet, blev af sin revisor gjort bekendt med, at der skulle reageres overfor skattevæsnet, ligesom revisor gav årsrapporterne påtegning om forholdet. Landsretten fandt efter en samlet vurdering derfor, at T havde det fornødne forsæt til at unddrage det offentlige skat med hensyn til de ulovlige anpartshaverlån. Den omstændighed, at beløbene fremgik af selskabets årsrapporter og at T for indkomståret 2015 i august 2016 indgik et forlig med kurator om tilbagebetaling af et beløb på 170.000 kr. kan ikke føre til et andet resultat. Det fandtes uden betydning, at T senere har indbetalt skatten af beløbet og at selskabet i oktober 2015 blev taget under tvangsopløsning, og han herefter ikke kunne disponere over selskabet. T idømtes 40 dages betinget fængsel og en tillægsbøde på 350.000 kr.

Østre Landsrets dom af 7. juni 2021, 17. afdeling nr. S-3413-19

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T

(cpr.nr. [red. CPR fjernet])

(v./ advokat Anders Schønnemann Olesen, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Tine Egelund Thomsen, Arne Brandt og Jonas Per Nielsen (kst.) med domsmænd

---------------------------------------------------------------------------

Byrettens dom af 30. oktober 2019, nr. 4013/2019

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T

cpr-nummer [red. CPR fjernet]

Afsagt af byretsdommer

Thomas Raaberg-Møller

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 14. juni 2019.

T, Y1-bopæl, Y2-by, er tiltalt for overtrædelse af

1.

skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf. stk. 1, (dagældende skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1),

ved for indkomståret 2013. med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have undladt inden 4 uger efter selvangivelsesfristen den 1. maj 2014, ved modtagelse af skatteansættelse den 7. marts 2014 at meddele SKAT, at den opgjorte skattepligtige indkomst var for lav, idet den ikke indeholdt løn fra selskabet G1 ApS, CVR nr. ...11 på 151.472 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 51.952 kr. i skat.

2.

skattekontrollovens § 83, stk. 4. jf. stk. 1, (dagældende skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1),

ved for indkomståret 2014, med fortsæt til at unddrage det offentlige skat, at have undladt inden 4 uger fra selvangivelsesfristen den 1 maj 2015, ved modtagelse af skatteansættelsen d. 6. marts 2015 at meddele SKAT, at den opgjorte skattepligtige indkomst var for lav, idet den ikke indeholdt løn og værdi af fri bil fra selskabet G1 ApS, CVR nr. ...11 på henholdsvis 72.000 kr. og 37.320 kr., hvorved det offentlige blev unddraget i alt 42.937 kr. i skat.

3.

skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf. stk. 1, (dagælende skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1),

ved for indkomståret 2015, med fortsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt inden 4 uger efter selvangivelsesfristen den 1. maj 2016, ved modtagelse af skatteansættelsen den 15. marts 2016 at meddele SKAT, at den opgjorte skattepligtige indkomst var for lav, idet den ikke indeholdt løn og værdi af fri bil fra selskabet G1 ApS, CVR nr. ...11 på henholdsvis 622.000 og 50.670 kr. hvorved det offentlige blev unddraget 275.260 ltr. i skat.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og en tillægsbøde på 350.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen i sagen afgivet forklaring af tiltalte og af vidnet SA.

Tiltalte har forklaret, at G1 ApS var ejet af G1 Holding ApS og ultimativt ejet af ham. G1 ApS blev stiftet i 2010 og gik konkurs i 2015. Hans holdingselskab gik også konkurs i 2015.

G1 ApS havde til formål at drive virksomhed med ejendomsudvikling inden for kontorsegmentet. Han indgik i 2012 aftale med F1-bank og F2-bank om at udføre arbejde, og i denne periode var likviditeten stram, idet hans bankforbindelse havde lukket hans kassekredit. Han havde en række udgifter, og han håbede, at der på et senere tidspunkt ville komme indtægter i selskabet. Projektet blev afsluttet i 2014, og herefter var der ikke meget drift i virksomheden, idet det ikke lykkedes ham at få nye opgaver. Han udførte nogle konsulentydelser.

Han fik løn fra selskabet i alle indkomstår, og han havde også fri bil i selskabet. Han har modtaget løn på cirka 127.000 kr. om året. Fra holdingselskabet blev der indskudt mere end 900.000 kr. i G1 ApS. Han trak det ud af G1 ApS, som han mente, at selskabet kunne bære.
Han optog tillige et lån i driftsselskabet til sig selv, og det er herigennem, at "miseren er sket". Det fremgik af regnskaberne og bogføringen, at han har haft et ulovligt selskabslån. Han optog et lån for, at det "hele kunne gå op i sidste ende", således at han ikke belastede selskabet likviditetsmæssigt. Selskabet var økonomisk presset, og han valgte dels at hæve løn og dels at optage lån i selskabet. Han havde en mellemregningskonto og havde også talt med sin revisor om, at lånet skulle tilbagebetales. Det fremgik også af bogføringen, hvilke lån han havde optaget. Han manglede imidlertid likviditet til at tilbagebetale lånet. Han er enig med den beløbsmæssige opgørelse, som SKAT har foretaget. Han har ikke handlet med forsæt til at begå skatteunddragelse. Han vidste godt, at lånene enten skulle afregnes skattemæssigt eller tilbagebetales. Han mødtes årligt med sin revisor. Han gik ud fra, at han havde oplyst om sine lån i selskabet til SKAT, idet det fremgik af årsregnskaberne, at han havde optaget et lån i selskabet. Hensigten var at tilbagebetale lånet, når selskabets økonomi blev bedre. Hvis han ikke kunne tilbagebetale lånet, gik han ud fra, at han så skulle beskattes af lånet. Han var ikke klar over, at SKAT betragtede lånene som løn til ham.

Allerede under konkursbehandlingen kontaktede han SKAT med henblik på at få afklaret, hvorledes der skulle forholdes med hans lån. SKAT oplyste, at de ikke havde mulighed for at afholde et sådant møde med ham. Han ville gerne have afsluttet forholdene omkring konkursen.

Der var delvist indberettet fri bil i 2014, men i 2015 gik det galt, idet bogføringen ophørte. Der blev ikke indberettet løn i 2015, og der blev heller ikke indberettet fri bil i 2015. Han er enig i, at der manglede at blive indberettet fri bil på 37.320 kr. i 2014. Han husker ikke, hvorfor det gik galt i 2014, men hans bil havde været ude og inde af selskabet nogle gange, og SKAT kunne heller ikke helt finde ud af det og måtte slå op motorregistreret for at få afklaret forholdene.

Før han drev virksomhed i regi af et anpartsselskab, havde han i 10 år drevet enkeltmandsvirksomhed, hvor han ligeledes operererede med en mellemregningskonto. Der var den samme revisor, som han anvendte dengang.

Sagens bilag 9 er udarbejdet af kurator. Der blev ikke lavet et årsregnskab for 2015. Det seneste årsregnskab var fra 2013, og her stod der, at selskabet skyldte ham penge. Han blev indkaldt til et møde hos kurator den 8. marts 2016. Kurator fik hans regnskabsmateriale og hans øvrige oplysninger. De opgjorde sammen, at han skyldte selskabet 660.000 kr. Han tænkte først, at han kunne beholde pengene og i stedet betale skat, men kurator krævede, at han tilbagebetalte beløbet til selskabet. Han havde ikke mulighed for at tilbagebetale dette beløb og blev indkaldt til fogedretten i juni 2016, hvor han blev erklæret insolvent. Han pressede på for at få et møde med SKAT, idet han ville have afklaret, om der var tale om et lån eller løn. Da han forlod fogedretten, ringede kurator og tilbød et forlig, der gik ud på, at han tilbagebetalte 170.000 kr. til konkursboet. Han tiltrådte aftalen og har nu betalt beløbet. I relaton til egne skatteforhold var han personligt nede at ligge på maven, da selskabet var gået konkurs. Han boede hos sin søster og måtte sælge huset. Derfor reagerede han ikke på årsopgørelsen for 2015.

Der gik mere end et år, før SKAT rejste et krav mod ham. I august 2017 modtog han en skrivelse fra SKAT om, at der skulle ske en gennemgang af hans indtægtsforhold. Hans skattepligtige indkomst blev efterfølgende forhøjet. Han har betalt skatten og har herunder optaget lån for at få betalt skatten.

SA har som vidne forklaret, at hun er skattemedarbejder. SKAT visiterede selskaber under tvangsopløsning og undersøgte, om der var forhold mellem selskaber og aktionærer. De indledte i 2017 en undersøgelse af tiltaltes forhold. Hun havde ikke forud herfor talt med ham eller fået henvendelser fra ham. Hun ved ikke, om tiltalte har kontaktet andre i SKAT. Tiltalte var hjælpsom i forbindelse med SKATs opgørelse, og SKAT havde jævnligt kontakt til ham. Hun har udarbejdet sagens bilag 9 og har taget udgangspunkt i mellemregningskontoen og i selskabets bankkonto. Tiltaltes skattepligtige indkomst blev forhøjet, og afgørelsen blev ikke påklaget.

Det fremgik af selskabets årsrapport for 2013, at der var ydet et lån til selskabets ledelse.

I august 2012 blev der vedtaget en lov, som indebar, at bl.a. en direktørs hævninger fra sit selskab beskattes som løn. Baggrunden var, at der i samfundet indestod meget betydelige beløb som lån, der aldrig blev beskattet. Det har ingen betydning i forhold til beskatningen, om der tilbagebetales lån til selskabet, idet der skatteretligt ikke er tale om et lån, men om løn.

Personlige oplysninger

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har en fast bopæl. Han købte sidste år et hus sammen med sin kæreste. Han har to delebørn. Han arbejder nu som selvstændig med konsulentarbejde inden for ejendomsbranchen. Han er indstillet på at udføre samfundstjeneste.

Rettens begrundelse og afgørelse

Skyldsspørgsmålet

Generelt

Den beløbsmæssige opgørelse af de unddragne beløb er ubestridt og lægges efter sagens oplysninger til grund. Det lægges herunder til grund, at tiltaltes hævninger fra hans anpartsselskab er skattepligtige efter ligningslovens § 16 E.

Herudover finder retten anledning til at bemærke, at der under hovedforhandlingen ikke har været anført nærmere om, hvorvidt der på årsopgørelserne for de pågældende indkomstår har været tale om "feltlåste" oplysninger, ligesom betydningen af den dagældende skattekontrollovs § 1A ikke har været genstand for behandling under hovedforhandlingen. Ved sin afgørelse af skyldsspørgsmålet har retten herefter forudsat, at strafhjemmelen er de bestemmelser, som er angivet i anklageskriftet, og ikke i stedet kildeskattelovens § 74.

Indkomstårene 2013 og 2014 (forhold 1 og 2)

Retten finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at tiltalte har handlet med forsæt til skatteunddragelse for så vidt angår indkomstårene 2013 og 2014. Der er herved lagt vægt på størrelsen af de unddragne beløb og på, at tiltaltes hævninger fra selskabet efter det oplyste har været bogført som lån i selskabet, ligesom hævningerne i indkomståret 2013 efter det oplyste fremgik af årsopgørelsen for det pågældende regnskabsår. Herudover er der lagt vægt på, at den ændring af ligningsloven, hvorved ulovlige selskabslån blev skattepligtige (lov nr. 926 af 18. september 2012), først fandt anvendelse fra indkomståret 2013, og at der således på daværende tidspunkt var tale om en ny regel. For så vidt angår den manglende angivelse af værdien af fri bil er der særskilt lagt vægt på tiltaltes forklaring om baggrunden for, at dette beløb ikke blev beskattet i det pågældende indkomstår.

Retten finder imidlertid, at tiltalte har handlet groft uagtsomt ved som direktør ikke at have kendskab til beskatningsreglerne for ulovlige selskabslån og ved ikke at sikre, at værdien af fri bil blev beskattet.

Tiltalte er derfor skyldig i overtrædelse af den dagældende skattekontrollovs § 16, stk. 2, jf. stk. 1 (nugældende skattekontrollovs § 83, stk. 5, jf. stk. 1).

Indkomståret 2015 (forhold 3)

Retten finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at tiltalte har handlet med forsæt til skatteunddragelse for så vidt angår det beløb på 170.000 kr., som tiltalte betalte til konkursboet til fuld og endelig afgørelse af mellemværendet mellem tiltalte og tiltaltes selskab. Retten finder imidlertid, at tiltalte har handlet groft uagtsomt ved ikke at have kendskab til, at dette beløb uanset betalingen til konkursboet var skattepligtigt.

For så vidt angår de øvrige unddragelser i dette indkomstår finder retten, at tiltalte har handlet med forsæt til skatteunddragelse. Der er herved lagt vægt på størrelsen af de unddragne beløb og på, at tiltalte ikke foretog bogføring i 2015. Herudover er der lagt vægt på, at tiltalte efter sin egen forklaring ikke havde mulighed for at tilbagebetale - og rent faktisk heller ikke tilbagebetalte - de pågældende hævninger til selskabet.

Tiltalte er i det anførte omfang skyldig i overtrædelse af den dagældende skattekontrollovs § 16, stk. 2 og 3, jf. stk. 1 (nugældende skattekontrollovs § 83, stk. 4 og 5, jf. stk. 1).

Strafudmålingen

Retten lægger til grund, at den del af det unddragne beløb, der kan tilregnes tiltalte som forsætlig, ikke har oversteget 250.000. Som følge heraf skal tiltalte ikke idømmes fængselsstraf, men alene idømmes en bøde.

Ved fastsættelsen af bødestraffen skal der ifølge de faste takster tages udgangspunkt i, at en groft uagtsom overtrædelse af den dagældende skattekontrollovs § 16 (nugældende skattekontrollovs § 83) straffes med en bøde på 1/3 af det unddragne beløb, mens en forsætlig overtrædelse straffes med det dobbelte af det unddragne beløb, idet den del af den forsætlige unddragelse, der ikke overstiger 60.000 kr., dog alene straffes med 1 gang det unddragne beløb.

Ved strafudmålingen finder retten dog, at det i formildende retning skal indgå, at tiltalte efterfølgende har betalt den unddragne skat, ligesom sagsbehandlingstiden er indgået i formildende retning.

På den baggrund fastsættes bøden til 300.000 kr. med forvandlingsstraf som nedenfor bestemt, jf. den dagældende skattekontrollovs § 16, stk. 2 og 3, jf. stk. 1, (nugældende skattekontrollovs § 83, stk. 4 og 5, jf. stk. 1).

Thi kendes for ret:

Tiltalte T straffes med en bøde på 300.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

---------------------------------------------------------------------------

Østre Landsrets dom af 7. juni 2021, 17. afdeling nr. S-3413-19

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T

(cpr.nr. [red. CPR fjernet])

(v./ advokat Anders Schønnemann Olesen, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Tine Egelund Thomsen, Arne Brandt og Jonas Per Nielsen (kst.) med domsmænd

Byrettens dom af 30. oktober 2019 (2A-4013/2019) er anket af tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om betinget frihedsstraf med samfundstjeneste og en tillægsbøde i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, på 350.000 kr., svarende til én gang det unddragne beløb efter nedrunding.

Sagens oplysninger

I forbindelse med sagens behandling for landsretten har SKATs straffesagsenhed den 2. november 2020 udtalt følgende:

"SKATs straffesagsenhed modtog den 20. oktober 2020 en forespørgsel fra Statsadvokaten med anmodning om svar på følgende spørgsmål til brug for ankesagen.

Spørgsmål 1: Var de felter, hvori T skulle have meddelt SKAT oplysninger i forbindelse med selvangivelse for indkomstårene 2013, 2014 og 2015, låste eller åbne?

For indkomstårene 2013, 2014 og 2015 skulle T have givet oplysninger om løn samt værdi af fri bil fra selskabet G1 ApS, tidl. cvr-nr. ...11.

Ifølge bekendtgørelse nr. 533 af den 22., var 2013 § 3, nr. 9 var både lønindkomsten og personalegoder, herunder værdi af fri bil, omfattet af de indkomster, som skatteyder ikke selv kunne foretage indberetning af. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. juni 2013, og havde virkning fra indkomståret 2013.

Bekendtgørelsen blev erstattet af bekendtgørelse nr. 685 af den 20. juni 2014, der trådte i kraft den 1. juli 2014, og havde virkning fra indkomståret 2014. Ifølge bekendtgørelsens § 3, nr. 9 var både lønindkomst og personalegoder, herunder værdi af fri bil, forsat omfattet af de indkomster, som skatteyder ikke selv kunne foretage indberetning af.

Bekendtgørelsen blev erstattet af bekendtgørelse nr. 372 af den 8. april 2015, der trådte i kraft den 11. april 2015, og havde virkning fra indkomståret 2015. Ifølge bekendtgørelsen § 3, nr. 9 var både lønindkomst og personalegoder, herunder værdi af fri bil, forsat omfattet af de indkomster, som skatteyder ikke selv kunne foretage indberetning af.

De oplysninger, der skulle være givet til SKAT af T i 2013, 2014 og 2015, var således omfattet af feltlåsningsbekendtgørelsen i alle tre indkomstår, og konklusionen er derfor, at felterne er låste.

Spørgsmål 2: Gør det en forskel i nærværende sag, hvorvidt felterne var låste eller ej?

Det er efter SKATs opfattelse uden betydning, om der er tale om feltlåste oplysninger eller ej, når der er tale om en direktør i et selskab, om i øvrigt også er eneanpartshaver i selskabet. Dette skyldes, at pågældende må anses for at have det fulde ansvar for, at de lovpligtige indberetninger af oplysninger om pågældendes egen løn og personalegoder såsom fri bil blev foretaget.

Ifølge lovforarbejderne har personer, der har haft ansvaret for de manglende lovpligtige tredjepartsindberetninger af deres egne personalegoder og løn, aldrig være omfattet af den tidligere administrative praksis og retspraksis som straffrihed, der vedrørte lovpligtige, årlige indberetninger. Dette fremgår forudsætningsvist både af lovforarbejderne til den tidligere skattekontrollovs § 1A og udtrykkeligt af lovforarbejderne til den nugældende skattekontrollovs § 2, stk. 2. Den tidligere administrative praksis blev ikke ændret ved indførelsen af den tidligere skattekontrollovs § 1A, eller ved vedtagelsen af den nugældende skattekontrollovs § 2, stk. 2.

En person der selv har haft indflydelse på, at der ikke er foretaget lovpligtige indberetninger af løn og personalegoder, har aldrig været beskyttet af den tidligere skattekontrollovs § 1A, og er heller ikke beskyttet af den nugældende skattekontrollovs § 2, stk. 2.

Spørgsmål 3: Er det forsat SKAT's opfattelse, at den rejste tiltale efter skattekontrollovens § 16, som angivet i tiltalebegæringen af 29. maj 2018, er korrekt?

Det er forsat SKATs straffesagsenheds opfattelse, at der kan rejses tiltale efter skattekontrollovens § 16. Det bemærkes imidlertid at tiltale også vil kunne rejses efter kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. nr. 1, eller efter kildeskattelovens § 75, nr. 1, jf. § 74, stk. 2, jf. stk. nr. 1.

Strafudmålingen er den samme uanset hvilken af de nævnte bestemmelser tiltalen rejses efter. I 2005 skete der en harmonisering af strafudmålingen i straffesager vedr. overtrædelse af kildeskarreloven, således at denne fremtidigt svarede til den strafudmåling, der finder sted ved overtrædelse af skattekontrolloven. Der blev i en årrække ført prøvesager med henblik på fastlæggelse af strafudmålingen, se SKM2007.702SKAT, som medsendes i kopi. Det fremgår nu af SKATs juridiske vejledning, afsnit A.C.3.5.2.1, at bødeudmålingen sker efter samme principper ved overtrædelse af skattekontrolloven og kildeskatteloven.

Hvis selvangivelsesfristen for det aktuelle indkomstår endnu ikke er udløbet, hvis der efter udløbet af selvangivelsesfristen endnu ikke udsendt en årsopgørelse til en skatteyder, eller hvis skatteyder har selvangivet, selvom selvangivelsesfristen evt. er overskredet med mange måneder, vil gerningsindholdet i kildeskattelovens § 74 eller § 75, jf. § 74 være realiseret førend det er realiseret i den nugældende skattekontrollovs § 82, jf. den tidligere skattekontrollovs § 13. Tilsvarende gør sig gældende vedr. den nugældende skattekontrollovs § 83 jf. den tidligere skattekontrollovs § 16.

Spørgsmål 4: Har SKAT i øvrigt bemærkninger til sagen?

Med hensyn til anvendelsen af kildeskattelovens § 75 nr. 1 skal det bemærkes, at det af lovforslaget i LFF 2012-08-14 nr. 199 (til ændringsloven lov nr. 927 af 18. september 2012) i de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.2.1 fremgår, at kildeskattelovens § 75 nr. 1 (også før lovændringen i 2012), har været anvendt i situationer, hvor der er tætte formelle relationer mellem arbejdsgiver og lønmodtager, f.eks. en hovedaktionær, som samtidig er direktør i firmaet. Ved lovændringen i 2012 blev kildeskattelovens § 75 nr. 1 ændret til med virkning fra indkomståret 2013 også at omfatte strafansvar for overtrædelse som følge af grov uagtsomhed, hvor der tidligere kun kunne straffes for forsætlige overtrædelser..."

Det fremgår af en udskrift fra Erhvervsstyrelsen vedrørende G1 ApS, at det blev taget under tvangsopløsning den 22. oktober 2015 og under konkursbehandling den 8. februar 2016.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet SA.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke regnede med, at han bare kunne beholde beløbet på de 660.000 kr. Han spurgte kurator, hvordan de skulle forholde sig med beløbet. Der skulle findes en løsning. Han drøftede med revisoren, at skattelovgivningen i 2012 blev ændret med hensyn til ulovlige anpartshaverlån. Revisor sagde, at de skulle have styr på dette på et senere tidspunkt. Han vidste derfor, at der fremadrettet også skattemæssigt skulle gøres op med hævningerne. Han blev ikke advaret om, at det skulle ske med det samme. Han har derfor ikke med forsæt undladt at gøre skattevæsenet bekendt med de forkerte og manglende beløb på selvangivelserne. I 2015 reagerede han ikke på den forkerte selvangivelse. Han spurgte SKAT, hvordan han skulle forholde sig, og han fik at vide, at man ikke kunne holde møde med ham herom, men at han skulle vente til, fristen var overskredet. Først i 2017 tog SKAT sagen op, og han vidste, at kurator var i kontakt med SKAT. Kurator kunne heller ikke svare ham på, hvilken indflydelse de pågældende forhold ville få på hans personlige skatteforhold. Han har betalt et forligsmæssigt beløb tilbage til konkursboet, og han er også blevet beskattet af beløbet. Han ved nu, at det er konsekvensen af den ændrede lovgivning på området. Han optog et personligt lån for at betale konkursboet det skyldige beløb og for at betale skatten. Han har selv afleveret alt materiale efterfølgende til SKAT. Han har også samarbejdet med kurator. Der er i årsrapporterne for 2013 og 2014 optaget et tilgodehavende hos ham, og derfor må SKAT have haft kendskab til beløbene, da årsrapporterne jo offentliggøres. Han talte med kurator første gang i marts 2016. Det var SKAT, der begærede selskabet tvangsopløst. Efter den 22. oktober 2015 kunne han ikke længere disponere over selskabet. Han havde ikke adgang til selskabets papirer. Han talte med kurator om konsekvenserne ved at tilbageføre anpartshaverlånet. Han har regnet ud, at han i perioden har fået udbetalt en gennemsnitligt løn på 127.000 kr. om året i de tre anførte år. Han mente, at der måtte kunne accepteres en minimumsløn. Kurator ville have det hævede beløb tilbage. Da han betalte beløbet, havde han opfattelsen af, at han nu havde betalt, hvad han skyldte. Han ved ikke, hvordan kurator nåede frem til beløbets størrelse. Han nåede ikke at drøfte konsekvensen med SKAT. Han vidste dog godt, at der kom et efterspil for indkomståret 2015. Han mente dog, at han havde nogle skattefradrag i forbindelse med selskabet, som kunne bringes i modregning.

Vidnet SA har supplerende forklaret blandt andet, at der ikke i SKAT's systemer er registreret henvendelser fra tiltalte til SKAT forud for skattesagen opståen. Alle mundtlige henvendelser bliver også registreret. Der kan dog ske fejl.

Personlige oplysninger

Tiltalte har supplerende forklaret, at han ikke længere bor i hus. Han bor nu til leje. Han er stadig i arbejde som konsulent. Han er forsat indstillet på at samarbejde med Kriminalforsorgen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også for landsretten er parterne enige om den beløbsmæssige opgørelse for de tre indkomstår. Der er også enighed om at lægge de faktuelle oplysninger om feltlåsning til grund, som fremgår af SKATs besvarelse af de stillede spørgsmål.

Efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det, at hjemlen for strafansvar er de i tiltalen anførte bestemmelser, ligesom tiltalte som følge af sin stilling i selskabet ikke er omfattet af den tidligere skattekontrollovs § 1 A, nu skattekontrollovens § 2, stk. 2.

Landsretten lægger til grund, at tiltaltes skatteforhold i de tre skatteår ikke er oplyst korrekt, idet lønnen i alle tre indkomstår ikke er oplyst korrekt, ligesom værdien af fri bil i indkomstårene 2014 og 2015 ikke er angivet eller ikke angivet korrekt.

For så vidt angår indkomstårene 2013 og 2014 (forhold 1 og 2) må det lægges til grund, at den nye regel i ligningslovens § 16 E om, at ulovlige hævninger i selskaber skulle betragtes som løn, fik virkning for indkomståret 2013. Tiltalte, der også forud for den i sagen angivne periode optog ulovlige anpartshaverlån i selskabet, blev af sin revisor gjort bekendt med, at der skulle reageres over for skattevæsenet, ligesom revisor gav årsrapporterne påtegning om forholdet. Det er ikke godtgjort, at tiltalte som skatteyder og ansvarlig eneejer af selskabet har gjort SKAT opmærksom på de i selvangivelserne for lave medtagne beløb. Landsretten finder efter en samlet vurdering derfor, at tiltalte har haft det fornødne forsæt til at unddrage det offentlige skat ved ikke at gøre opmærksom på de rette forhold. Den omstændighed, at beløbene fremgik af selskabets årsrapporter, kan ikke føre til et andet resultat.

Særligt for så vidt angår indkomståret 2015 (forhold 3) kan den omstændighed, at tiltalte i august 2016 - lang tid efter indkomstårets udløb - indgik et forlig med kurator om tilbagebetaling af et beløb på 170.000 kr. heller ikke bevirke, at tiltalte er ansvarsfri. Det er også uden betydning for strafansvaret, at tiltalte senere har indbetalt skatten af beløbet, ligesom den omstændighed, at selskabet i oktober 2015 blev taget under tvangsopløsning, og at han derfor herefter ikke kunne disponere over selskabet, heller ikke bevirker, at tiltalte er ansvarsfri. Det er endelig ikke godtgjort, at tiltalte har rettet henvendelse til SKAT om de fejlagtige oplysninger forud for skattesagens opståen. Landsretten finder derfor også for så vidt angår indkomståret 2015, at tiltalte havde det fornødne forsæt til at unddrage det offentlige skat i det i tiltalen anførte omfang.

Tiltalte er derfor skyldig i den rejste tiltale.

Straffen fastsættes i medfør af skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf. stk. 1, (dagældende skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1) til fængsel i 40 dage og en tillægsbøde i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, på 350.000 kr. med forvandlingsstraf på fængsel i 60 dage.

For så vidt angår fastsættelsen af frihedsstraffen har landsretten i formildende retning lagt vægt på, at tiltalte har indbetalt det unddragne beløb samt den lange sagsbehandlingstid. Landsretten har efter sagens forløb efter omstændighederne fundet tilstrækkeligt grundlag for undtagelsesvis at gøre frihedsstraffen betinget på vilkår som nedenfor bestemt, jf. straffelovens § 56.

I øvrigt stadfæstes dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Tiltalte, T, straffes med fængsel i 40 dage.

Fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år på vilkår, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold

Tiltalte straffes endvidere med en tillægsbøde på 350.000 kr. med forvandlingsstraf på fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.